Bo g a n m e l d e l s e r
eksem pel på en generel æstetisk og kulturel udvikling i Hollywood fra 1970’ern e til i dag - udfoldet æstetisk og tem atisk i filmens mange intertekstuelle lag. Sidste del af bogen er lidt af en tem atisk rodekasse, med titlen „Audience, Address and Ideology“, m en m ed flere interessante artikler. H er kan frem hæves Pam Cooks a r tikel, d er finder en revision af de eksiste rende tilgange nødvendig når The W om an’s P icture skal analyseres, og hun eksem plifi cerer selv m ed fine analyser af f.eks. Out rage. Hillary Radner sam m enligner i sin spæ ndende artikel H ollywoods ny fem m e fatale-typer ‘the psychofem m es’ - re p ræ senteret af så forskellige kvindetyper som Sarah O ’C onnor fra Terminator film ene og M argie fra Fargo. Tommy Lotts artikel om Black Am erican Cinem a er interessant som oversigtsartikel, m en ligesom Steven Cohans artikel om m odtagelsen af Basic Instinct lider den under en m ere refererende end reflekterende tilgang. De to sidste artik ler er interessante analyser af nyere typer af populæ rfilm : Barry Keith G rant analyserer yuppie-horror filmen som f.eks. Something Wild og Single White Female. O g Peter K räm er kom binerer diskussion af m arktings-strategier og reception m ed film analyser af det han kalder for family-adventure film, f.eks. Jurassic Park, Forrest Gump og The Lion King. Contemporary Hollyivood Cinema er en god
antologi m ed mange fine artikler indenfor de fire hovedem ner og bliver derm ed et godt bud på hvordan Hollywoods for- og bagsider kan analyseres. Et aktuelt og m eget vidtfavnende spektrum af synsvinkler der giver gennem tæ nkte indblik i og velskrevne perspektiver på den store filmfabrik og på hvordan film videnskaben kan blive klogere på den. Både Stranger than Paradise og Contemporary Flollywood Cinema er på hver sin
m åde oplysende og engagerende læsning for læsere interesserede i am erikansk film idag, hvadenten det er smalle film eller brede film, low budget eller high concept. G eoff A ndrew : Stranger Than Paradise 104
Maverick jilm-makers in recent American
cinema, L ondon: Prion Books Lim ited 1998.
M ed en introduktion af Gary O ldm an. 374 s. Steve Neale & Murray Smith (red.): Contemporary Hollywood Cinema, L ondon & N ew York: Routledge 1998. 338 s.
TRE DANSKE INSTRUKTØRER SER TILBAGE A j Ebbe Villadsen
D et danske bogm arked har læ nge været præ get af en sto r interesse for erindringer og biografier, og det g æ ld er også for filmlitteratu ren . D et er ikke længere kun Dreyer, der skrives b o g er om. I 1996-97 har vi fået biografier om O le Olsen, Alice O ’Fredericks, Ib Schønberg samt e t aktuelt navn som Lars von Trier. Og i år har så hele tre af vore betydeligste film instruktører u d sendt deres erindringer. Palle KjærulffSchmidts I den grønne skov og andre udflugter er dog en fortsæ ttelse af hans Skal vi vove det? (1996), d e r nåede frem til 1962, hvor Weekend både blev et g ennem brud for K jærulff-Schm idt og fo r m oderne dansk film. Erik Balling frem læ gger d erim od for forste gang selv sine erindringer, skont an dre tidligere har publiceret lange interview s m ed ham. D en folkekære instruktors bog har den overraskende tite l Som barn var jeg voldsomt hidsig. Mens Kjærulff-Schrnidts og Ballings boger næ rm est må kaldes erindringsbilleder, er H enning Carlsens Mit livsfortræ ngninger en reg u læ r selvbiografi, der fyldigt og systematisk gennem går et helt liv. Carlsen h ar forhåbentlig ikke r e t, når han indledningsvis hævder, at kun æ ldre m enne sker læ ser erindringer, fo r alle tre in stru k to re r er glim ren d e forfattere, hvis b ø g er h en vender sig til langt flere end film historikernes snævre kreds. Balling er fodt i 1924, Carlsen i 1927 og KjærulffSchmidt i 1931. De tilh o re r nogenlunde samme generation, en generation, hvis for-
mative år b l.a. var p ræ g et af besæ ttelsen. Selvom film en blev d eres udtryksform , til horer de også en generation, d er læ rte at skrive. D e t myldrer m ed talentfulde unge inden for dansk film i 9 0 ’erne, m en hvor mange af dem vil skrive tilsvarende boger, når de bliver 70? Vil d e r i det hele taget u d komme b o g er til den tid? U nder alle o m stæ ndigheder er film instruktorers egne r e degørelser for deres liv og arbejde vigtige film historiske kilder, vel nok de vigtigste ef te r filmene selv. Palle K jærulff-Schm idt kalder Skal vi vove det? for b ogen om hans uddannelsesår. H er stod skildringen af arb e jd et på ASA i cen trum . Da han skrev bogen, viste 5 0 ’erne sig at være en periode, d e r let faldt på plads. / den grønne skov er en m e re fragm entarisk, m en også en mere reflek teren d e bog. Den er bygget o p omkring rejseindtryk fra de se nere år, h v o r associationer så fører læseren tilbage til 6 0 ’ernes film og 7 0 ’ernes tv. Nogle film får m ere om tale end andre, og man bem æ rker, at den mislykkede Historien om Barbara slet ikke næ vnes. Man havde el lers gerne h ø rt instruktørens bud på, hvad d er gik g a lt. To nære m edarbejdere og ven ner spiller naturligt en sto r rolle i frem stil lingen: Klaus Rifbjerg og Leif Panduro. Vi får im idlertid også f.eks. e t fint p o rtræ t af skue spilleren Kjeld Jacobsen. Indirekte får man e t godt in d tryk af K jærulff-Schm idts lydhørhed over for den enkelte skuespillers egenart. Vi hører om d e t besværlige arbejde med at finde en dreng til hovedrollen i Der var engang en krig. K jæ rulff-Schm idt fulgte en tid - officielt som m inisteriel em beds mand - undervisningen på sin gam le skole og blev chokeret over, hvor lidt der var æ n d ret siden hans egen skoletid. M on en film instruktor kunne o p træ d e inkognito blandt vore dages større skolebørn? Særdeles u n derholdende er det at læ se om sam arbejdet med m ilitæ ret under optagelsen af novelle filmen Sommerkrig. H ertil fojer sig billeder fra forfatterens egen soldatertid . D et er en fryd at se m ilitæ re ab su rd iteter skildret i et ironisk tonefald i en tid , hvor krigsliderlig hed igen e r på mode blandt vore politikere. I forbindelse med Sommerkrig får man en passant e t overraskende negativt glim t af k ri
tikeren Bjørn Rasmussen. Han var den fø r ste, der fik filmen at se ved en sæ rkørsel, m en sad hele tiden og kikkede i sine egne n o tater til instruktørens forståelige irrita tion. Endelig giver om talen af arbejdet m ed filmen I den grønne skov lejlighed til nogle sm ukke beskrivelser af D yrehavsbakken og dens farverige m ennesker. Erik Ballings erindringer handler forst og frem m est om barndom m en og ung d o m m en. D et er interessant læsning, m en vi er næ sten halvvejs igennem bogen, inden fo r fatteren i 1946 ansættes hos N ordisk Film. Beskedent gør han rede for d et, d er vel egentlig var en usædvanlig lynkarriere. D er er glim rende skildringer af arbejdsgangen i studierne i Valby og gode p o rtræ tte r af de kunstnere, teknikere og adm inistrationsfolk, han kom til at arbejde sam m en m ed. F rem stillingen slu tter faktisk i m idten af 5 0 ’erne. Et efterskrift på 15 sider b æ rer overskriften „Mine film“ og gennem går k o rtfa tte t p ro duktionen, m en virker som et tilføjet afsnit, der egentlig er skrevet til en anden sam nm enhæng. Til gengæld følger en god filmografi, hvor man f.eks. kan se nøjagtigt hvem , der har skrevet de enkelte afsnit af Huset på Christianshavn og Matador. Man må dog konstatere, at Ib Lindbergs nyttige Sam tale med Erik Balling fra 1974 stadig ikke er overil ødiggj or t. Balling er et ra rt m enneske, d er hverken hæ nger folk ud eller k om m er m ed afsloringer. Et enkelt sted er d ette faktisk noget utilfredsstillende. Balling startede i 1946
som assistent for O le Palsbo på dennes D i skret Ophold. Man forstår, at de i de første år arbejdede godt sam m en, m en så gik der n o get galt im ellem dem , ligesom d er gik noget galt m ellem Palsbo og N ordisk som sådan. Han var blevet et helt andet m enneske, siger Balling og ud trykker sig i øvrigt i re t for blom m ede vendinger. Han vil ikke fortæ lle den historie færdig, han er begyndt på. Palsbo lavede fire frem ragende spillefilm, hvorefter karrieren b rat standsede. Bliver den historie nogensinde fortalt? K jærulff-Schm idts og Ballings bøger er gode, m en H enning Carlsens M it livsfo r trængninger er nok den bedste selvbiografi af en dansk film kunstner nogensinde. D et er
Boganmel del ser
fascinerende læsning, hvor 50 års dansk - og international! - film historie passerer revy. Carlsen begyndte karrieren på M inerva Film i 1948, så bogen m arkerer hans 50-årsjubilæ um inden for branchen. I 6 0 ’erne havde han en stor del af æ ren for, at dansk film endelig igen blev lidt international. Jean Renoir, René Clair, Fran^oisTruffaut og tal rige andre forende filmnavne o p træ d e r i b o gen. Filmen har væ ret det centrale i Carlsens liv, m en den veldisponerede frem stil ling har også interessante indledende kapit ler om barndom og tidlig ungdom . Især p o rtræ tte t af storebroderen, der dode gan ske ung, gor indtryk. H istorien er fort up to date, kun den seneste film, den glim rende / WonderWho’s KissingYou Now , horer vi ikke om . Særlig spæ ndende er naturligvis den detaljerede beretning om den illegale op ta gelse af Dilemma i Sydafrika. O g her i 9 0 ’erne er det en særlig glæ de at læse en bog af en m and, d er har bevaret sit humanistiskvenstreorienterede engagem ent. Carlsen har norm alt væ ret sin egen p ro ducent, og bogen er også beretningen om en stadig kam p for at rejse penge til film projekterne. Beretningen er læ rerig og langt fra kedelig. D et er im ponerende, at m anden har haft energi til at blive ved. På d ette punkt udgor hans karriere en stæ rk kontrast til Erik Ballings. Carlsen har selv et u dm æ rket blik for, hvilke af hans film der er vellykkede og hvilke d er ikke er det. Han lytter gerne til seriose kritikere. Han er ikke en Bille August, der går ru n d t og er dybt så ret over at en enig kritikerskare ko rrek t har kaldt Frøken Smillas fornemmelse for sne for mislykket. Alligevel kan han godt stilfærdigt antyde, at den hjem lige kritik af Oviri var for streng. O g han har ret. Interessante er også h istorierne om alle de projekter, der ikke blev til noget. O m kring 1970 var Carlsen f.eks. m eget langt m ed planerne for en fil m atisering af Jørgen-Frantz Jacobsens Bar bara. Julie Christie havde givet tilsagn om at
106
spille titelrollen. Carlsen næ vner i den for bindelse ikke M alm ros’ senere filmatisering. Hvad skal m an lægge i det? Carlsen kan i øv rigt sin film historie. Navne og titler slynges ikke ud på må og få, m en bliver præ cist placeret. Jeg har kun fundet en enkelt lille fejl:
En lykkelig skilsmisse var ikke den første dansk-franske co-produktion, det var G a
briel Axels Amour (1970). O m kv in d ern e i sit liv fo rtæ ller Carlsen åbenhjertigt og nøgternt, m e n det får aldrio karakter af bekendelseslitteratur. Vi får til lige en g rundig redegørelse for de aldeles urim elige om stæ ndigheder, der m edforte, at Carlsen i 198 1 mistede sin biograf Dagmar. H er er han unæ gtelig den re tte til at k o rri gere frem stillingen i D innesen og Kaus Fil men i D a n m a rk .\e d læsningen tæ nker man m ed tak på de mange fine filmoplevelser, man har haft i Dagmar i 7 0 ’erne. M it livs fortrængninger e r ikke bare obliga torisk læsning for den, d e r professionelt el ler som hobby studerer dansk films historie, det er også en bog, der fo rtjen er en plads i dansk litte ra tu r i almindelighed. Den burde også o v ersæ ttes til engelsk. I den grønne skov og andre udflugter m ed Palle
K jærulff-Schm idt. Christian Ejlers’ Forlag 1998. 187 sider. Erik Balling: Som barn var jeg voldsomt hidsig. Aschehoug, u d en årstal (1998). 205 sider. H enning C arlsen: Mit livsfortræ ngninger. G yldendal 1998. 365 sider.