Boganmel del ser
A m erikan sk film i d ag - fra lo w b u d g e t til h ig h c o n c e p t af H elle Kannik H aastrup
N yere am erikansk film - som både kunst og industri - er em net for to nye film boger; Stranger than Paradise - Maverick film-makers in recent American cinema og Contemporary Hollywood Cinema. Stranger than Paradise er skrevet af film kritikeren G eoff A ndrew fra m agasinetT im e O u t og forfatter til film boger om Kieslowski og Nicholas Ray. D et er en bog om de ny spæ ndende am erikanske auteurs som ofte foretræ kker uafhængigheden, det lavere budget og den kunstnerisk integritet, frem for et sto rt budget og m indre indfly delse på det endelige produkt. M averick b e tyder nem lig „en der ikke er konform “, altså en individualist og bogens titel er da også ta get fra enegæ ngeren Jim Jarm uschs gennem brudsfilm af sam m e navn. D et er en selektiv oversigt der om fatter ni udvalgte in stru k to rer og et instruktorpar, som ifolge A ndrew fortjener en grundigere g en n em gang, en undtagelse må væ re David Lynch der er blevet behandlet i adskillige auteur studier, også på engelsk. D et indledende oversigtskapitel „A Brief H istory of Indie Cinem a“ er en k o rt, m en inform ativ præ sentation a f‘m avericks’ i den am erikanske uafhængige film, fra O rson Welles og John Cassavetes og op til i dag. D erefter gennem gås film af David Lynch, John Sayles, Wayne Wang, Jim Jarm usch, brø d ren e Joel & Ethan C oen, Spike Lee, Todd Havnes, Steven Soderbergh, Hal H artley og Q uentinT arantino. Frem gangs m åden er den samme i alle kapitlerne: Forst en placering af auteuren i sam tiden, e t kort rids af hans (sic!) baggrund, handlingsreferat af film ene efterfulgt af en b red t analyser ende del om tem atik og æ stetik, afsluttet m ed en vurderende opsum m ering. Bogen er næ sten up to date, da den både har analyser
af Hal H artleys Henry Fool ogTodd Ilaynes Velvet Goldmine m ed, begge film er fra 1998, m en har i skrivende stund ikke haft dansk 102
prem iere.
D en forste gennemgang tager fat på David Lynchs film , men fojer ikke n oget nyt til de eksisterende behandlinger af hans film. In te ressant er derim od analysen af John Sayles film, hvor Lone Star e r den seneste af hans film d er har haft p rem iere i danske biogra fer. En film d e r bæ rer flere af de Sayles’ke karakteristika; en genre-hybrid (af w estern og krim i), en social kritik kom bineret med personer m ed psykologisk dybde flettet sam m en i e t velskrevet m anuskript. I en ganske anden, men også stilistisk bevidst, boldgade er Spike Lee der har skildret afrikansk-am erikanere i sine film, b l.a. Do the Right T hing , Jungle Fever og Malcolm X. Film som ind im ellem , ifolge Andrew, skæm m es af for skem atiske frem stillinger af stereo ty per, ofte m ed misogyne og hom ofobiske indslag, m en Lees betydning som fortolker af afrikansk-am erikaneres liv og k u ltu r på film er uomtvistelig. I den anden ende af skalaen er en in stru k to r som Todd Haynes d er betegnes som indbegrebet af „New Q u ee r C inem a“, m en som med sine form elt eksperim enterende politiske analyser af sam tidens m yter og populæ rkultur, ifolge Andrew, ræ k k er langt videre end denne ka tegori, bl.a. m ed film som Poison og Velvet Goldmine.
Jim Jarm usch indtager positionen som „the elderly statesm an of the A m erican Indie scene“. Hans film karakteriseres præcist som på én gang tilgængelige og eksperim en te re n d e, folsom m e og ironiske, alvorlige og hum oristiske, med en interesse for rent fo r m elle nyskabelser, samtidig m ed at de ofte handler om venskaber. Hvor b rø d ren e Coen har d eres tydelige auteurm æ rke i d e res originale (post)m odernistisk versioner af de klassiske H ollyw ood-genrer, fyldt med h u m o r og „off-beat“ originalitet fra Biood Simple til Fargo og The Big Lehowski. Så har A ndrew sv æ rt ved at spore auteurens g en n em fø rte stil eller tem atik hos in stru k to rer som Stephen Soderbergh (sex, lies and video tape og Kajka) ogW ayne Wang ( Smoke ), som begge skifter både stil og tema fra film til film, m en gennem gangen af deres film er hæderlig. A nderledes spæ ndende er kapitlet om Hal I lartleys film: D om ineret af det underspillede skuespil, dialogen leveret i ci-