Boganmel del ser
rier, m en også som afgørende æ stetisk inspi rationskilde, Theatre to Cinema beskriver disse sam m enhænge. Den er opdelt i tre overordnede afsnit, der om handler tableau, spillestil og iscenesættelse. Til at illustrere bogens argum entation kan tages afsnittet om spillestil. D et har væ ret alm indeligt at tale om et skift i spille stilen i stum film en fra e n ‘teatralsk’ til en ‘virkelighedstro’ facon. B rew ster og Jacobs godtgør, at d ette er en overforenklet beskri velse. D en næ sten komisk overdrevne gestikuleren, som man kan finde i visse stum film , skal ikke betragtes som typisk for datidens sceniske konventioner; den er et udtryk for skuespillernes usikkerhed over for d et nye m edium , den stum m e film, der berøvede dem deres vigtigste udtryksm id del: replikken. Samtidig understreger de, at man ikke blot kan gå ud fra, at en m ere b e hersket spillestil er et udtryk for en påvirk ning fra det naturalistiske teater. B rew ster og Jacobs u nderstreger forskel len på det naturalistiske te ate r og så det tab leau- eller billedteater (titlens “stage pictorialism ”), som var den dom inerende sceniske udtryksform i det 19. og begyndel sen af det 20. århundrede. H er blev hoved vægten lagt på publikum s oplevelse af scenebilledet; iscenesæ ttelse, arrangem ent, kropssprog og fagter var lagt an på at virke så slående som m uligt på publikum . Stani slavski] og andre naturalister insisterede derim od på, at skuespillerne skulle agere naturligt over for de andre personer på sce nen, uden tanke på hvorledes de så ud set fra publikum s synspunkt. M ed en ræ kke eksem pler viser B rew ster og Jacobs, at d e t i langt højere grad er b illedteatret end n atu ra lism en, hvis konventioner skuespillerne i 1910’ernes film træ k k er på. I frem stillingen indgår også en in d træ n gende kritik af den B recht-inspirerede sim plifikation, der m ed betegnelsen ‘illusions te a te r’ blander b illedteatret og naturalism en sam m en til ét. D et er i den sam m enhæng pudsigt at tæ nke på, at Ben Brew ster tilbage i 19 7 0 ’erne var m anden, der oversatte
156
A lthussers væ rker til engelsk, m en Theatre to Cinema er kemisk renset for eth v ert anstrøg af spekulativ fransk teori. D erm ed ikke være
sagt, at d en n e bog ikke stiller visse krav til sin læser. D en fo ru d sæ tter et vist kendskab til 1910’ern es film og teatrets historie i for rige årh u n d red e. Man form odes at kende d en italienske diva Lyda Borelli og den tid lige russiske m esterin stru k tø r Jevgenij Bauer, og Johanne Louise H eiberg omtales uden n æ rm e re præ sentation. Flere af bogens eksem pler er h e n te t fra centrale danske stum film som A.W. Sandbergs fø rste udgave af Klovnen (1917) og Benjamin Christensens Det hemmeligheds fu ld e X (1 9 1 4 ), hvad d e r ikke gør den m in dre interessant. Sammenfattende m å man sige, at for d e n , der ø n sk er at fordybe sig i studiet af stum film ens æ stetik, er Theatre to Cinema en h e lt uom gængelig bog. O g er m an in teresseret i filmkunstens historie og hvorledes d en e r blevet skrevet, er Bordwells On the History o f Film Style heller ikke til at k o m m e udenom . David Bordwell: On th e H istory o f Film S ty le . 1 2 + 3 2 2 sider, illustreret. Camhridge, Mass.: Harvard University Press, 1997. Ben Brewster og Lea Jacobs: Theatre to Cinema: S ta g e Pictorialism a n d the Early Feature Film. 1 2 + 2 4 4 sider, illustre ret. Oxford: Oxford University Press, 1997.
F ilm videnskabens fallit? a f Casper Tybjerg
D et hæ derkronede akadem iske forlag O xford U niversity Press har i løbet af de sidste par år udgivet en ræ kke vigtige film videnskabelige boger, ikke m indst vor egen Torben Grodals Moving Pictures (an m eld t i K osm oram a nr. 219). Nu har forla get udsendt e t værk, The Oxford Guide to Film Studies, hvis form ål er at bibringe læ seren et sam let overblik over hele det filmvidenska belig felt, m ed hovedvæ gten lagt på fagets “a n a ly se b e g re b e r, m e to d e r og d e b a tte r ” (p. xix). Bogen e r am bitiøst anlagt; m ere end 60 skribenter h ar bidraget, og teksten bre d er sig over g o d t 600 tospaltede sider. Vær-