Boganmeldelse
FassbindersTyskland? Thom as Elsaesser har skrevet en stor og akadem isk bog om Fassbinder. M en har han nu også set filmene?
af Christian Braad Thom sen
T v-produeenten og m anuskript forfatteren Peter M arthesheim er har i Jahrbuch Film 8 2 /8 3 (HanserVerlag) fortalt om sit første m øde m ed Rainer W erner Fassbinder De skulle diskutere et udkast til den tv-serie, der siden blev til Acht Studen sind kein Tag (O tte tim er er ikke hele dagen), og M arthesheim er, der lige var kom m et fra et universitetsstudium , indviklede sig i en argum entation p ræ get af tidens marxistisk orien tered e uni-jargon. Ilan sluttede m ed at sige, at han m ente, det var vigtigt, at den planlagte tv-serie beskrev “et aktivt hand lende subjekt”. Fassbinder gloede forst lidt forbavset på M arthesheim er, så tøede han op i et ironisk smil og sagde; “Åh, De m ener en helt.” D et forvirrede M arthesheim er lidt, for heltebegrebet var jo skabt inden for den b o rg er lige offentlighed, så det kunne man vel ikke så godt bruge, når man var i selskab m ed en anarkistisk film instruktør. M en da Fassbinder først havde red e g jo rt for sin ret enkle opfattelse af en film helt, blev M arthesheim er klar over, at d et vel trods alt var det, han havde m ent. Siden blev M arthesheim er en af Fassbinders næ rm este m edarbejdere. D et ville Thom as Elsaesser næ ppe have haft mulighed for - og næ ppe heller am bi tio n er o m . Hans bog om Fassbinder er i lange stræ k holdt i den universitetsjargon, som har væ ret på m ode den sidste halve snes år, nem lig den lacanianske. O g skønt Elsaesser udviser stor respekt for Fassbinders film, har filmene det alligevel m ed at fortone sig, når de beskrives i et sprog, der er dem så frem m ed. Naturligvis kan man kun glæde sig, hvis en bog som Elsaessers kan bane vej for
Fassbinder på u niversiteterne, 1 7 0 ’e rn e havde Fassbinder det ikke n em t m ed de ven streo rien tered e studenter, som m ildest talt ikke fandt hans film sæ rligt politisk k o r rekte. D et var netop en stadig anstødssten, at Fassbinder ikke beskrev korrekt h an d lende subjekter, men overvejende ho ld t sig til, hvor galt d e t kunne gå, hvis man hand lede inden for ram m erne af den herskende tankegang. D en, d er kan trænge igennem Elsaessers kunstsprog, kan godt blive k lo gere på Fassbinder - men d e t kan Elsaesser nu også selv: hans bog ru m m e r forbavsende m ange fejl, som indicerer, at han n æ p p e kan have set alle de film, han skriver om . Så ville han f.eks. ikke have ru b ric eret Rio das Mortes som en gangsterfilm , for der findes ikke skyggen af gangstere i den film. O g han ville n æ p p e heller have skrevet om den græske frem m ed arb ejd er i Katzelmacher, at han viser sig at være lige så racistisk som sine plageånder, da han fø ler sin position tr u e t af endnu en frem m edarbejder - fra Tyrkiet. En sådan episode findes ikke i Katzelmacher. Elsaesser fejltolker n o g et, han har læ st i d et teaterstykke, der ligger til gru n d for film en - men d en n e scene har Fassbinder ikke m edtaget i sin film ! D et er også en fatal fejl at tro, at Fassbinders ophidsede diskussion m ed sin m o r i Deutschland im Herbst (Tyskland i efter året) skulle v æ re “tightly scriptet,” fo r poin ten er n etop , at d et er et 100% im provise re t m o r/sø n -o p g ø r - hvor m oderen nok af slører udem okratiske synspunkter, m en b e stem t ikke ø n sk er sig H itle r tilbage, som Elsaesser hæ vder. O g at Acht Stunden sind kein Tag skulle væ re en film o m “arbejdsløshed” er lettere grotesk. Arbejdsløshed m å vist være e t af de få tem aer, en arbejdsnarkom an som Fassbinder ikke kunne d rø m m e om at give