Kosmorama219 100 artikel8

Amerikanske thrillers i 9 0 ’erne

O ndskabens strategi: A m erikanske thrillers i 90’erne D en am erikanske thriller har m istet sin uskyld: D et o nde har v æ re t et dom inerende tem a m ed højdepunkter som Seven, The Silence o f the Lambs og Heat.

“Movies d o n ’t create psychos.

Movies make psychos look Creative”

re tte r den sam fundsm æssige orden.

“A m erikansk kultur er baseret på håb og optim ism e, og am erikanerne er m eg et p uri­

Scream (Wes Craven, 1996)

tanske. De o n sk er ikke at blive konfronteret m ed virkeligheden, men k u n at se håbet.

I begyndelsen af 9 0 ’erne drog film in­

Også selv om h åb et er en illusion,” sagde en

stru k to ren G eorge Sluizer til H ollyw ood for

skuffet G eorge Sluizer e fte r sit mislykkede

at genindspille sin hollandske thriller, Spoor-

H ollyw ood-eventyr.' Spoorloos og TheVani-

loos (1988). Filmen havde vakt en vis o p ­

shirtg b ek ræ fter da også de m est u dbredte

m æ rksom hed m ed sin dristige udforskning

forestillinger o m europæisk og am erikansk

af græ nsen m ellem det gode og det onde og

film kultur i almindelighed og de to film kul­

en overrum plende slutning, som efterlader

tu rers frem stillinger af d e t onde i sæ rdeles­

tilskueren i ræ dslens klimaks. D et var

hed: den intellektuelle europæiske film ­

Sluizers intension at overfore Spoorloos til

kunsts m oralske diskussion om ondskabens

am erikanske forhold og samtidig bevare es­

væsen over for drøm m efabrikkens forsim p­

sensen i historien. Men efter at have væ ret

lede d æ m onisering og udgræ nsning af det

igennem I lollyw ood-m askineriet m ed

O nde - selvkritisk, erkendelsessøgende m o­

bekym rede producenter, karrierebevidste

dernism e over fo r overfladisk, u n d er­

m anuskriptdoktorer, en m agtfuld stjern e­

holdningsbaseret massekultur.

af Claus Christensen

skuespiller (Jeff Bridges) og, ikke m indst, en

M en selv om opskriften på succes i

række previews for et noje udvalgt testp u b ­

H ollyw ood e r “suspense, laughter, violence,

likum , endte G eorge Sluizer m ed en re t

hope, h eart, nudity, sex, happy endings -

konventionel rutschebane-thriller, TheVani-

mainly happy endings”, so m den kyniske

shing (1993, Forsvundet sporløs). Flvor

f ilm produktionschef udtrykker det i R obert

Spoorloos i slægt m ed Claude Chabrols Le

A ltmans satire over Hollywood, m eta-thril-

Boucher ( 1969) fokuserer på skurkens tanke­

leren The Player ( 1994), så giver Sluizers

gang og skildrer et mystisk skæ bnefæ lles­

rem ake alligevel ikke et dæ kkende billede af

skab m ellem helt og skurk, tilbyder The

9 0 ’ernes am erikanske thrillers. Som en

Vanishing en spontan, næ sten fysisk indlevel­

kom m erciel in d u stri har Hollyw ood ganske

se i helten, d er qua sin handlekraft og karak­

vist b egræ nsninger på sin kunstneriske fri­

terstyrke besejrer skurken i den klassiske

hed , m en sam tidig er H ollywood, n e to p i

showdown, udrydder al ondskab og genop­

k raft af kom m ercialiteten, tæ ttere på publi-

Cape Fear

Amerikanske thrillers i 9 0 ’erne

102

kum og derfor bedre i stand til at o p ­ fange kulturelle strøm ninger end den

den skildrer en indæ dt kam p mellem to

statsstøttede europæiske film. N år publi­

m æ nd, d er befinder sig på hver sin side af

kum er i bevægelse, bevæ ger Hollyw ood

loven, m en dybest set er to alen af é t stykke.

sig også. M ed Sovjet-im periets opløsning

Al Pacinos deadpan-politim andV incent

og den kolde krigs ophør er traditionelle

Hanna og R o b e rt De N iros effektive bank­

fjendebilleder afløst af m ere abstrakte

røver er begge kølige professionals m ed

angstforestillinger, og samtidig er publi­

samme kyniske leveregler, samme vage ube­

kum s narrative og cinem atografiske

hag ved n o rm aliteten og sam m e fatale fasci­

kom petencer øget. Film opfattes ikke

nation af død en . Ikke så få thrillers har i ti­

læ ngere naivt som en rude ud m od vir­

dens løb b e k ræ fte t Nietzsche-citatet: “D en,

keligheden, m en snarere som et selv­

som kæ m p er m ed uhyrer m å passe på, at

stæ ndigt fiktivt ru m , hvor det er tilladt

han selv ikke bliver et uhyre. Og når du ser

at lege m ed sam fundsnorm erne og af­

ned i afgrunden, ser afgrunden også ind i

prøve nye konstellationer af værdier.

dig”, m en Heat går længere end de fleste af

D et er baggrunden for, at de store

Heat

m ed gængse skem aer for g o d t og o n d t, idet

sine forgæ ngere. I Dirty H arry- filmene f.eks.

studier i Hollyw ood og ikke m indst nye

eller i de m ere dannede French Connection-

uafhængige p roducenter har haft over­

film (1971 og 1975) bruger Clint Eastwoods

raskende kom m erciel succes m ed, i

wild west-strisser og Gene Hackmans k o le ri­

spæ ndingsfeltet m ellem kunst og in d u ­

ske Popeye nok problem atiske m idler i jag­

stri, at udvide thrillergenren og opløse

ten på fo rb ry d ern e, der er i færd m ed fo r­

traditionelle kategoriseringer af d et gode

dæ rve USA, m en sagernes sam funds­

og det onde. Michael Manns elegiske

mæssige b etydning og politiets sædvanlige

noir-thriller Heat (1995) bryder således

magtesløshed retfæ rdiggør når alt kommer til

alt politim ændenes b ru ta le m etoder; et m o ­

krim i, navngivet film noir af franske k riti­

derne storbysam fund på randen af opløsning

kere, så forholder David Finchers opsigts­

har brug fo r mænd af Popeye og D irty H ar­

vækkende publikum ssucces, Selen (1996,

rys støbning.

Seven), sig m ere eksplicit til ‘g en ren s’ am e­

I Heat skildres d uellen m ellem loven og lovbryderen derim od som et ritu e lt spil

rikanske rødder. Film n o ir’en har siden 1940’erne levet i skyggen af d et glam ourøse

uden dybere mening eller højere retfæ rd ig ­

H ollyw ood og haft særlig gennem slagskraft i

hed. Hvor spørgsm ålet om m oral og in teg ri­

tid e r præ g et af væ rdiforvirring og m ang­

te t traditionelt adskiller helt og skurk, er

lende frem tidstro. M ed klassikere som Dou­

rollerne tilfæ ldigt fo rd e lt i Heat. D uellen

ble Indemnity (1944, K vinden uden sam vit­

udspiller sig fjernt fra sam fundets m oralske

tighed), Touch oj Evil (1958, Politiets blinde

m atricer i e t værdim æ ssigt to m ru m , hvor

øje) og Chinatown (1974) har film n o ir’en

lovens håndhæver - ligesom i Lars von Triers

m ed en næ sten nihilistisk vellyst dyrket bag­

avantgarde-krim i The Element ojC rim e (1984,

siden af den am erikanske drøm : k rim in alite­

Forbrydelsens elem ent) - konstant risikerer

te n , k o rru p tio n en , angsten, volden, m agtens

at glide o v er på den anden side og indtage

uigennem træ ngelighed og ondskabens til­

forbryderens position. K am pen har m istet

fældighed. D en sidste rest af håb i sam fun­

sin symbolske værdi og er blevet et mål i sig

dets m oralske forfald er den ensom m e og

selv. Lovhåndhæveren er m indst lige så af­

ubestikkelige film n o ir-h elt, d er i film som

hængig af forbrydelsen som forbryderen

The Måltese Falcon (1941, Ridderfalken) og

selv, og ironisk nok e r d e t lovhåndhæveren,

The Big Sleep (1946, S ternw oodm ysteriet)

som i sidste ende s æ tte r en stopper for fo r­

fra en indre m oralsk d rift kæ m p er m ed o m ­

bryderens forsøg på at kom m e ud af volds­

givelsernes uudgrundelige mystik og k rim i­

spiralen og tilbage til d e t gode samfund.

nalistiske netæ rk.T ilfredsstillelsen ved at

Men d e r er heller ingen vej tilbage for

alle brikker i puslespillet til slut falder på

politim anden. Han m å løbe linen ud i sin sy­

plads, ondskaben er besejret, og illusionen

gelige m ani efter at sejre. Sejren viser sig

om tilvæ relsens meningsfuld og m oralske

im idlertid at være en pyrrhussejr, for lige­

norm system er igen tilstede: D er er en na­

som jæ g eren ikke kan leve uden sit bytte,

turlig forklaring på alle de uigennem skueli­

går V incent Hanna sym bolsk til g runde sam ­

ge forhold d er om giver os, hvis man bare

men m ed sin ærkerival i filmens tragiske fi­

har energien og m o d et til at køre sagen

nale, der m arkant afviger fra den klassiske

igennem . (Buddig, s. 1 3)

thrillers forbrydelse-betaler-sig-ikke m o ­ rale. Heat er mere i slæ gt m ed Jean-Pierre

Se7en indskriver sig i denne noir-tradi-

Melvilles stiliserede franske 19 6 0 ’er-gang-

tion, m en driver desperationen til b riste­

sterfilm, hvor politiets om gangsform er og

pun k tet og u n d erm in erer samtidig forestil­

m etoder ækvivalerer gangsterverdenens, og

lingen om detektiven som et sikkert h o ld e­

hvor dø d en frem står som den eneste vej ud

punkt m idt i forfaldet. Se7en kan ses som en

af det frem m edgjorte og m eningsløse uni­

anti-krim inalfilm , d er på kanten af et nyt år­

vers, M elvilles tragiske anti helte er spæ rret

tusinde fæ lder en dom over d ette årh u n d re­

inde i.

des m est fejrede heltetyper. H andlingen

Mens Heat fortrinsvis er inspireret af den

foregår i en støjende og regnfuld storby,

franske m odernism es filosofiske udgave af

som David Fincher m ed sine ek strem t klau­

den sam fundskritiske so rte am erikanske

strofobiske og underbelyste billeder for-

Amerikanske thrillers i 9 0 ’erne

{ ()4

vandler til e t skæ bnesvangert undergangsu­

rie. D en æ ldre og mere erfarne Som m erset

nivers, hvor den allestedsnæ rvæ rende ond­

har dog fo rm at nok til i tid e at erkende, at

skab kun overgåes af apatien, og hvor døds­

han befinder sig i en verden af labyrinter

synderne dyrkes som dyder.

uden ce n tru m og frelsende udgange. “Selv

D et er d ette gudsforladte sted, m asse­

de m est lovende spor fø re r kun til andre

m ennesket John D oe vil rense for råd d en ­

spor”, k o n sta te re r Som m erset, da d e t går op

skab. D oe er en intelligent pendant til den

for ham , hvor kom pliceret sagen er. D er er

følsom m e m assem orderTravis Bickle i Taxi

ikke tale om en meningsfuld kamp m ellem

Driver, han væm m es ved den uoverskuelige

det gode og d e t onde, m ellem norm aliteten

m o d e rn itet og længes ligesom Travis efter

og galskaben, fo r dybest se t deler han John

en overgribende instans, d er kan genetab­

Does m oralske indignation og sociale isola­

lere det tabte paradis. D oe b eslutter sig d e r­

tion. På den m åd e spejler d e t gode og onde

for til at træ d e i den fraværende G uds sted,

sig i hinanden, og det m est slående og

vende synden m od synderen og m ed inspira­

skræ m m ende e r i virkeligheden, at John

tion i bl.a. D antes Den Guddommelige Komedie

D oe, hvis navn svarer til danske hr. H ansen,

og Chaucers Canterbury Tales at iscenesæ tte

er så såre almindelig. Som Som m erset u d ­

et storstilet ‘kunstvæ rk’ i form af en række

try k k er det: “Er han Satan i egen p erso n , gi­

spektakulæ re m ord, hvor hvert offer sym ­

ver d et måske m ening, m en det er han ikke.

boliserer en af de syv dødssynder: fråseri,

Han er bare en m and.”

gerrighed, dovenskab, hovm od, u tu g t, m is­ undelse og vrede.

“Vil m an råbe folk op, er det ikke nok at

M odsat Som m erset klynger den naive Mills sig instinktivt til de klassiske h elte- og skurkeroller. For Mills er John Doe k o rt og

prikke dem på skulderen m ere. Man skal

S^odt hovedfjenden, Ondskabens ink arn a­

bruge en forham m er”, siger John D oe, og

tion, som sam fundet for enhver pris skal b e­

krim inalassistenterne Som erset (M organ

fries for. M en i stedet for at genoprette lov

Freem an) og Mills (Brad Pitt) form år ikke at

og o rd en bliver Mills fatalt inddraget i

yde ham alvorlig m odstand. De to assisten­

forbrydelsens elem ent. I d e t, der skulle have

te r lever efter den gam le verdens foræ ldede

væ ret trium fens øjeblik for Mills, får han

logikker og er på forhånd døm t til at tabe til

serv eret sin kones afskårne hoved i en p ap­

en seriem oder, der har sat ondskaben i sy­

kasse af John D o e, hvorefter han som hævn

stem og begår de m est grufulde gerninger

d ræ b er D oe og derm ed ironisk nok fulden­

på en rationel og velovervejet måde.

d er D oes m o rd erisk e værk ved at begå den

Som erset er den intellektuelle, m etodiske

syvende og sidste dødssynd: vrede.2

Sherlock H olm es-opdagertype, der arbejder

D ette er indsigtens ophøjede øjeblik for

ud fra en forestilling om , at der bag m o d e r­

Mills og for publikum . H eltens gode og vel­

nitetens kaos hersker en rationel ord en , som

m enende handlinger har forårsaget hans el­

kan afdækkes. Mills er den barske og egen­

skedes død og g jo rt ham selv til m order.

rådige D irty Harry- betjent, der af e t æ rligt

Han står m idt i d e t åbne landskab b adet i et

hjerte vil ondskaben til livs, m en lever i den

skarpt sollys, m e n befinder sig i virkelighe­

farlige illusion, at ondskaben er objektiver­

den i d et indre af mørkets h je rte.T v u n g e t til

bar og kan bringes ud af verden m ed en

at indse, at ondskaben ikke e r en konkret yd­

skarpladt pistol.

re trussel eller noget, man kan bem estre m ed

Tilsam m en udgør de et af de m est m ag­ tesløse detektivpar i am erikansk film histo­

intellektet. O ndskaben er ansigtsløs, og den overskrider alle begreber og forestillinger.

105

The Usual Suspects

Se7en

Amerikanske thrillers i 9 0 ’erne

106

“Ved slutningen af d et tyvende å r­ hundrede kunne d et godt se ud til, at de

film som hum anistisk baserede kritikker af

ver ikke straffet, og udnyttelsen af de

m o d e rn itete n og forsøg p å at kaste lys over

uskyldige er m ere eller m indre sat i sy­

‘d et an d e t’ u d en at forfalde til de fo rsim p ­

stem ”, har den engelske film instruktør

lede forklaringsm odeller eller anakro­

P eter Greenaway u d ta lt.3 D et er en på­

nistiske idealiseringer, H ollywood tra d itio ­

stand, som unæ gtelig kan diskuteres, og

n elt ex cellerer i.

at døm m e efter 9 0 ’ernes trendsæ ttende

Men m an kan også se film ene som udtryk for ondskabens og godhedens skæbne i en

b a rt snarere ud til, at vi har m istet troen

m o d ern e sekulariseret verden. Uden

på begreberne godt og o ndt som så­

religionens tolkningsm odeller bliver d et

danne - eller i hv ert fald opgivet dem

um uligt at foretage en k lar og entydig son­

som erkendelsens yderpoler.

dring m ellem d e t gode og d et onde m ed det

“Eksistensen af et begreb om det onde

The Silence

udgør en in tak t treenighed. Man kan se disse

gode ikke læ ngere belønnes, de onde bli­

am erikanske thrillers ser det um iddel­

oj the Lambs

gode, det skønne og det sande ikke læ ngere

resultat, at ondskaben og godheden riv er sig

fo ru d sæ tter en stabil verden, dvs. en

løs af deres hængsler. D en binære o p p o si­

verden, hvor de religiøse tolknings­

tio n ‘g o d -o n d ’, d er p rim æ rt har tjen t til at

m o deller stadig gæ lder”, skriver forfat­

holde d et o nde i et m oralsk jerngreb, u n d er­

teren C arsten Jensen i sine reflektioner

m ineres og d e rm e d kan ondskaben b red e sig

over det onde.4 Film som Heat, Selen og

i alle mulige retn in g er og m utere som en vi­

M artin Scorseses originale rem ake af

ru s, godheden ikke har n o g en vaccine imod.

Cape Fear (1991) tager da også u d ­

O ndskaben e r blevet am bivalent og uhån d ­

gangspunkt i en g ru m set m o d ern itet,

gribelig, den dukker op h e r og der og alle

hvor væ rdierne er i skred, og hvor det

vegne, ikke som det O nde, Djævelen eller

Satan, m en som m eningsløs vold, afstum pet-

væ rd at bem æ rke, at brede m asseapplerende

h ed , død, fatalitet.

thrillers dyrker m o rd eren som et overm en­

At den m eningsløse vold og ubegribelige

neske og b ru g e r ondskaben som en m etafor

ondskab e r i frem m arch i 9 0 ’ernes thrillers,

på den kunstneriske skaben. M ordet er b le­

kan ikke nødvendigvis ses som en afspejling

vet en kunstart. I The Usual Suspects (1995)

af en tilsvarende tendens i sam fundet. Fil­

er den mystiske Keyser Soze larger than life.

m en og i sæ rdeleshed thrilleren har altid

Som en gud i forhold til verden eller som en

haft en forkærlighed fo r at fo rtæ lle historier

film instruktø r i forhold til sin film træ kker

o m det, d e r udfordrer kultu ren og skaber

Keyser Soze i trådene og skaber et m e ste r­

angst, og i en verden u d en religionens for­

p lo t, der snyder alt og alle - inklusive publi­

klarende og beroligende m yter er volden og

kum . O g selv om p lo tte t b rin g er død og

‘ondskaben’ et stigende m oralsk og

ødelæggelse m ed sig, kan man ikke andet

erkendelsesmæssigt p roblem . O ndskaben er

end beundre det.

en kæp i h ju let på m o d e rn itetsp ro je k te t:

I Se7en h en ter John D oe inspiration i Mil-

tro d s psykoanalysen og diverse socialteorier

tons epos Paradise Lost (1667) - “O nde, væ r

e r ondskaben stadig en uløst gåde, en hvid

du m it gode!” - til den fuldkom ne fo rb ry ­

p let på det mentale landskab.

delse, der for D oe sam tidig er et sublimt

Men d e tte kan ikke alene forklare ond­

kunstvæ rk, hvor kreativiteten fejrer nye tr i­

skabens frem træ dende rolle og æ ndrede ka­

um fer, hvad ondskabsfulde og ækle afliv­

rakter i m o derne th rillers. N år thrillers i

ningsm etoder angår. På sam m e m åde som

dag virker m ere onde end tidligere, skyldes

D oe med slet skjult nydelse excellerer i fo r­

d e t snarere, at ondskaben i underholdnings­

faldet og fravrister detek tiv ern e deres r o ­

industrien ikke blot h ar invaderet sin m o d ­

mantiske illusioner, træ k k er David Fincher

pol - godheden - m en også forladt sin faste

tilskuerne ned i sølet, hvor de bliver efte r­

bopæl i etikken og b re d t sig til æ stetikkens

ladt uden forsonende happy ending.

felt. O ndskaben er blevet en æstetisk kate­

D en m est g ennem førte sidestilling af

gori i den forstand, at th rilleren ud over at

ondskabens og kunstens princip finder man

tem atisere ondskaben også bru g er den som

im idlertid nok i Jonathan D em m es O scar -

en form kraft i en bevidst fortæ llestrategi.

belønnede The Silence o f the Lambs (1991,

Kunsthistorisk kan d en n e strategi bl.a. føres

O ndskabens øjne). D em m es narrative scoop

tilbage til de tidlige m od ern ister, Edgar Al­

er opsplitningen af seriem o rd eren i to ka­

lan Poes skræ knoveller og Charles

rak terer: den vulgæ re, kønsforvirrede og

Baudelaires Les Fleurs du Mal (1857), hvor

dybest set uinteressante Buffalo Bill, som

kunsten fo r alvor bliver e t om råde for over­

FBI-eleven Clarice Starling får til opgave at

skridelse og rystelse. Ifølge Baudelaire in d e­

fange, og så den uudgrundelige, fascineren­

holder kunstnerens kreative forestillings­

de æ stetiker Hannibal Lecter, som fra sin

evne en p o tentialitet, d e r er endnu ondere

fængselscelle hjæ lper Clarice undervejs.

end alle an dre laster, og Poe beskriver i n o ­

D em m e skaber d erm ed en gængs psykolo­

vellen The Imp oj the Perverse (1845) lysten

gisk thriller-k rim i, hvor tilskueren kan id en ­

ved perversionens afgrund som den æ steti­

tificere sig m ed den gode Clarice og indleve

ske ekstases handling.5

sig i hendes forbryderjagt, og samtidig etab ­

Der er in te t nyt i, at forbrydere og m o r­

le re r D em m e i de lange, suggestive sam taler

d ere på d e t hvide læ rre d er klogere og m ere

m ellem C larice og Hannibal et genre-over-

kreative en d gennem snittet. Alligevel er det

skridende fascinationsrum , hvor tilskueren

Amerikanske thrillers i 9 0 'erne

108

kan flirte m ed ondskaben og hæve sig over m ainstream -thrilleren.

Clariee vil vide, hvorfor denne pludselige forandring indtraf? Hvad skete der?

Hannibal er nem lig en helt i klassisk fo r­ stand. Han hjæ lper hovedkarakteren

D er skete ingenting m e d mig, b etjen t

(Clariee) m ed at besejre m odstanderen

Starling. Jeg skete. De kan ikke red u cere mig

(Buffalo Bill), dels ved at stille C lariee små

til en ræ kke forskellige påvirkninger. Man

ordgåder, der sæ tter hende på sporet af

har opgivet b eg reb er som godt og o n d t til

seriem orderen, dels ved at afdække hendes

fordel for adfærdspsykologi, betjent

fo rtræ n g te barn dom straum er og få hende til

Starling. Man h ar givet alle moralske blebuk­

at gennem leve dem igen, så hun senere kan

ser på - in tet e r nogensinde nogens skyld. Se

m øde ondskaben uden skeletter i skabet.

på mig, b etjen t Starling. Kan De får D em

Hvem er så denne vittige, dannede og in tel­

selv til at sige, at jeg er ond? Er jeg o n d , be­

ligente Hannibal Lecter, d er tegner, læser

tjen t Starling?

lyrik og lytter til Bach? I årevis var han en respekteret psykiater, indtil han en dag blev

The Player

O nd i trad itio n el forstand er o v erm en ­

så træ t af det hele, at han fo rtæ red e en af

nesket H annibal Lecter ikke. Han sp ejl­

sine patienter (“best thing really, his therapi

vender ikke d e t gode, m en overskrider alle

was going now here”) . A ndre patienter følger

faste kategorier: g o d /o n d , sk o n /æ k el, ratio­

efter, og da Hannibal en dag bliver opsøgt af

n e l/irra tio n e l, n o rm al/g al. Hannibal rep ræ ­

en statistiker, d er vil reducere hans liv til

sen terer overskridelse og chok, men også

p ro cen ter og gennem snitstal, gør han ligele­

indsigt og kreativitet. “T hey don’t have a

des k o rt proces: “I ate his liver w ith some

nam e for it y e t”, lyder en replik i film en.

fava beans and a nice C hianti.”

“D e”, dvs. sam fundet, har rigtignok ikke en

betegnelse, men kunsten har. Hannibal er ondskabens princip, d e r - som den franske filosof Jean Baudrillard har påpeget6 - vel at m æ rke ikke er et m oralsk princip, m en et princip fo r instabilitet, kom pleksitet og for­ førelse. D isse begreber sam ler sig i Hannibal-figuren, og på d en m åde form år Jona­ than D em rae at skabe e t levende billede på dekonstruktionen af de væ rdisæ t, som det traditionellle samfund bygger sin selvfor­ ståelse på. D et er sam m e væ rdisæ t som avantgarde-kunsten forsøger at bryde op, og Hannibal e r da også i virkeligheden udtryk

N o ter 1. Claus C hristensen; “H ollyw ood tu r-retu r”, Politiken 24. juli 1993.

2. Hvis regnestykket skal gå helt op, burde Mills være blevet straffet m ed døden ligesom filmens øvrige syndere. N ok er Selen en radikal film efter H ollyw oods m å­ lestok, m en drøm m efabrikken har alligevel ikke tu rd e t lade film en ende m ed su p er­ stjernen Brad P itt i den elektriske stol!

3. G reen Jensen: “Skygger på væggen”, W eekendavisen 1 0 .- 14. maj 1996.

4. Jensen, p. 13.

5. Bohrer, p. 27 og 30.

6. Baudrillard, p. 107.

for den h ø jt civiliserede feinschm ecker, der i sin celle plages m ed sam fundets m est arke­ typiske m ainstream -udtryk; et evigt kørende gospel-program på tv!

The Silence of the Lambs er e t signal om , at

den am erikanske th rille r har m istet sin uskyld. O ndskaben e r blevet til m eta-ondskab, ligesom fiktionen er blevet til m etafiktion. Publikum går ikke i biografen for at få pudset moralen af eller sat verden på plads. Publikum lad er sig forføre og er sam ­ tidig i øjenhøjde m e d filmens egen æstetiske strategi. Den filmiske ondskab er blevet en meta-ondskab, d er ikke forholder sig til sam fundets stigende eller faldende behov for politiske voldspakker, m en som forholder sig æ steticerendc, fabulerende og ironiserende til sin egen form . Som skiftevis forsøger at bringe publikum ud til kanten, hvorfra vi frydefuldt gysende stirrer ned i afgrunden; skiftevis leger indforstået m ed publikum s bevidsthed om d e t filmiske. Som da H anni­ bal the Cannibal m e d e t satanisk blik ud på publikum leverer en one-liner på højde m ed de b ed ste fra Casablanca : ‘T m having an old friencl fo r dinner.”

L itteratur Baudrillard, Jean: The transparenej o f Evil, Verso 1993 Buddig, U lla:“C handlertow n”, M acGuffin 16, 3. årg. 1975 Bohrer, Karl Heinz : “D et onde - en estetisk kategori?”, Agora nr. 2-3, 1989 C hristensen, Claus: “H ollyw ood tu r-re ­ tu r ”, Politiken 24. juli 1993.

C hristensen, Claus: “O ndskabens gåde­ fulde øjne”, Levende Billeder nr. 100, 10. årg., april 1994 G reen Jensen, Bo: “T itanernes kam p”, W eekendavisen 9.-15. feb ru ar 1996 G reen Jensen, Bo: “H jertets søle”, W eekendavisen 8.-14. m arts 1996 G reen Jensen, Bo: “Skygger på væggen”, W eekendavisen 10. - 14, maj 1996.

Jensen, C arsten: “D en onde gave”, Forsømmelsernes bog, Sam leren 1993 Jørgensen, Jens L ohfert : “N egationens hæ vner”, upubliceret opgave på N ordisk In­ stitut, Århus U niversitet 1993 Nissen, Dan: “M esterlig M ann”, Dagbla­ d et Inform ation 9. februar 1996 Piil, M orten: “Politifolk i orkanens øje”, Dagbladet Inform ation 9 .-1 0 . m arts 1996 S chcpelern, Peter: “Et åndesyn af A m e­ rika”, Amerikansk kultur efter 1 945, Spektrum 1992

109