Under opløsningens måne M ødet mellem Carl T h . Dreyer og Sigurd Hoel af Gunnar Iversen
A n d e n V erdenskrigs slutfase fan d t et m æ rkeligt m ød e sted i Stockholm . To store k u n stn e re på flugt fra nazism en m ødtes, og de to bestem te sig for at skrive et film m anuskript sammen. K u n stn ern e var C arl T h . D reyer og d en norske forfatter Sigurd Hoel. S am m en skrev disse m eget uens personligheder m an u sk rip tet til en film, som desværre aldrig blev indspillet. Dårfor draper jag, som filmen skulle hedde, k u n n e im id lertid være blevet e n lille gotisk skræk filmperle, en sp æ n d en d e skildring af en k v in deskæ b ne u n d e r opløsningens m åne. O p h o ld e t i S tockh olm u n d e r krigen blev en frustrerende tid for Dreyer, og h an s b itterh ed var stor i forbindelse m ed p rod u cen ten s indgreb i h an s spille film Två månniskor (1945). Dreyers for ho ld til p roduktionsselskabet Svensk F ilm industri blev anstrengt, og h a n h en vend te sig til et an d e t selskab. A f d i rektør Sven N ygren i Lux Film A B fik D reyer klarsignal til en film på grundlag af d en irske forfatter M ax C a tto s skue spil ’T h ey Walk A lo n e ’ (opført i E ng lan d i 1939 og i U S A 1941). S om m ed forfatter til m a n u sk rip tet havd e h a n Si gurd Hoel. Sigurd H oel (1890-1960) var også flygt n ing i Sverige i 1943-45, m e n h a n havde en m in dre frustrerende og lykkeligere tid en d Dreyer. I k am p en m o d nazism en fan d t h a n et fællesskab og sam m en hold, som h a n tidligere havde savnet. H oel h ø rer til de store nav n e i nyere norsk k ultu rliv og litteraturhistorie. Forfatteren og kultu rradik aleren H oel var e n af m ellem krigstidens radikale op rørere, og h a n var b la n d t de første, der introd ucered e psykoanalysens idéver d e n i N orge. H a n debuterede som for fatter i 1924 m ed d e n ekspressionistiske anti-krigsrom an ’S yvstjernen’, og fik sit g en n e m b ru d tre år senere m ed 'Syndere i som m ersol’. D e n n e anti-p uritansk e og sanselige hyldest til u n g d o m m en og d en frigjorte seksualitet blev e n sensation, og b og en blev ivrigt ko m m en teret i hele S k an dinav ien . H oels erfaring m ed film m ediet var b egræ nset før m ø d et m ed Dreyer, m en i 1934 havde h a n skrevet m a n u sk rip t til E inar Sisseners filmatise ring af Syndere i sommersol.
I
Forfatteren Sigurd Hoel. S. 34: Lisbeth M ovin i Vredens Dag.
I S to ck ho lm i slutn in gen af 1943 hav de b åd e D reyer og H oel k o n ta k t m ed produ ktio nsselskab et Svensk F ilm ind u stri, og muligvis fan d t d et første m øde mellem de to sted dér. D reyer arbejdede på Två månniskor, og H oel solgte rettig h ed e rn e til en filmatisering af ro m an e n 'E n dag i o k to b e r’. A re t efter begynder så sam arbejdet på m an u sk rip tet Dårfor draper jag, og d en 18. m arts 1945 sender D reyer en tidsplan for filmens indspil nin g til direktør N ygren i Lux Film AB. E n arkitek t er allerede b e g y n d t at lave interiørskitser, V iveca Lindfors er u d valgt til hovedrollen, og alt synes parat til optagelserne. H v o rd a n ser så m a n u sk rip tet ud? Fil m ens h ov edperson skulle være en ung kvinde, Emmy, der kom m er fra byen for at tjene på en præstegård i en lille svensk landsby. P ræ sten er enk em an d og h a r tre voksne b ø rn . Em m y m o d ta ges godt af alle b o rtset fra p ræ stens æ ld ste d atter Brit, som allerede fra b egyn delsen h a r E m m y m istæ n k t for at have noget at gøre m ed de underlige h æ n d e l ser der ryster landsbyen. M e d jæ v n e m ellem rum tager Emmy livet af tre unge m æ n d , som begæ rer hende. H u n drives m o d dem , m e n sam tidig drives h u n til at kvæle sine elskere. H æ n d e lsern e synes stadig at n æ rm e sig
selve præ stegården, og Em m y sæ tter ild til præ stegårdens lade for at forsøge at skjule sit sidste offer. H an d lin g en for tæ ttes, d a p ræ sten er kaldt b o r t for at sidde hos en d ø en d e ven. Em m y forfø rer præ stens unge søn R un e og dræ ber også ham . L an dsb yb oerne jagter h ende, m e n da præ sten kom m er tilbage, finder h a n h e n d e på præ stegården. På sam m e n b ru d d e ts ran d tilstår h u n alt, m en stikker af og søger tilflugt i kirken. H u n opdages ved kirkeorgelet, hvor h u n spil ler e n m æ rkelig dissonatisk melodi, som tryllebinder m æ n g d en , m en pludselig falder h u n d ø d om. A fslutningsvis h o l der p ræ sten en lille m oralpræ diken om, at ingen m ennesker k a n d ø m m e d en ulykkelige kvinde, som var d et mest hjæ lpeløse af alle ofrene. Til slut beder de alle for hen des sjæl. Dårfor dråper jag skulle være e n genre film, en skrækfilm. M a n u sk rip tet h ar en m elodram atisk handling, m e n historien er fyldt m ed skrækfilm klicheer som ska ber en glidende uhygge. E m m y reagerer på orgelm usik og spiller selv orgel i kir ken om n atten . 'Ikke nogen rigtig M elo di m e n snarere en u sam m en h ån g en d e Råkke af klagende U d b ru d , som af en Sjal i V aande’. Film en er også fuld af tr u end e skygger, fuldm åner, m ån eskin og månesyge, en hylende h u n d som g en tagne gange kalder på sin d øde herre, dram atiske klapjagter og ildpåsættelser. Emmys personlighed er splittet, ski zofren, h u n veksler mellem barnlig uskyld og erotisk tøjlesløshed, n å r h u n forfører landsbyens unge m æ n d . På d en ene side leger h u n m ed dukker på sit værelse og fortæ ller m o d strid en d e og let gennem skuelige løgne, på d e n a n d e n si de drives h u n af m anisk begæ r efter at d ræ b e sine elskere. Dårfor dråper jag n æ rm e r sig Stevensons ro m an ’T h e S trange C ase o f Dr. Jekyll an d Mr. H y d e’ (1886), og måske især M am o ulian s filmversion fra 1931. Em m y lever ligesom d e n berøm te Jekyll et forræ derisk dobbeltliv, og d en unge kvindes d o b b e lth e d forstærkes af for tæ llingens form. Film ens begyndelse skulle have v æ ret en krydsklipning m el lem to parallelle handlinger^ da Emmy ank om m er til landsbyen. A bningsscen e n er også do bbelt, splittet, h vor præ 35
stegårdens lune h a rm o n i kontrasteres m ed Emmys m øde m ed d en unge S ten Riese, som h u n - drevet af m å n en , af or gelm usikken fra kirken og af sit begæ r senere på n a tte n forfører og kvæler. Dårfor draper jag h a r im idlertid ikke d et sam m e dualistiske personlighedsbil lede som i S tevensons rom an. Emmys un d erg an g og fald er ikke resultatet af hybris. H en d es d ø d b rin g en d e splittelse er nem lig resultatet af kærlighedssvig. M o d slu tn in g en fortæ ller Em m y præ stegårdens forpagter, at h u n blev vold taget, da h u n var 17. H u n var d u m nok til at tro på alt d et smukke, som en m a n d sagde til hende. D ette h a r givet hen des personlighed et d y b t sår, som ik ke vil læges. H u n h a r reageret på d en n e oplevelse m ed at fortræ nge sin seksuali tet, og h u n flygter i perioder tilbage til b a rn d o m m e n s uskyld og bliver en lille pige. Sam tidig er h u n en erotisk tiltræ k kende k vind e på 25, og m æ n d e n d e fal der for h en d es udstråling. Selv h a r h u n også en stæ rk erotisk længsel. K ærlig hedsforræ deriet får h e n d e dog til at tage livet af sine elskere. M o rd en e på de unge m æ n d er hen des desperate tvangs mæssige h æ v n på m a n d en , der engang svigtede og sårede hende. D e t er ikke vanskeligt at se, hvad der lokkede D reyer og H oel i C a tto s u d gangspunkt, og m a n u sk rip tet h ar præg af a t være et lykkeligt m ød e og sam ar bejde mellem to svæ rt forskellige k u n st nerpersonligheder. Fælles for D reyer og H oel var, at begge var kvindeskildrere af rang. H os H oel frem står d et isæ r i for bindelse m ed skildringen af m a n d en , d er forråder sin kæ rlig hed til en kvinde. S om Emmys tragedie h æ n g e r sam m en m ed, at h u n er blevet svigtet i sin u ng dom , går også d e n unge kv in de i rom a n e n ’E n dag i o k to b e r’ (1931) til grun de på en m an ds kærlighedssvigten og sam fu n d ets smålige døm m esyge og m isu n delse. Tordis R avn drives til selvmord u n d e r opløsningens m åne, og Em m y er h en des sjælesøster. D e t var som n æ v n t film rettighederne til ’E n dag i o k to b e r’, som H oel solgte i 1943 (et projekt, der dog først realiseredes i 1956, h vor Hasse E k m a n lavede film en Egen ingång efter rom anen). O gså i et senere hovedvæ rk som 'M ø d et ved m ilepæ len’ (1947) b e h a n d le r H oel d et sam m e tem a: D en m andlige h ov edp erso n svigtede sin k æ reste og blev m edskyldig i, at h u n og d e res fælles b a r n blev nazister. D reyer var filmens store kvindeskild rer, og i film efter film havde h a n tegnet smukke, m en tragiske k vind ep ortræ tter. Fra at være lidende ofre bliver Dreyers kv in d e r im idlertid mere og mere tvety dige i 4 0’erne, og d er er afgørende paral 36
Wanda Rothgardt og Georg Rydeberg i Två månniskor.
leller mellem Dårfor draper jag og Vre dens Dag og Två månniskor. Klapjagten på en kvin de og k vin d en s mystiske m agt over m æ n d e n e genfinder vi i Vredens Dag, og k v in d e n som d ræ b er i Två m ån niskor. S om k v in d e rn e i disse D reyer film h a r også Em m y noget o n d t inde i sig, som k an bryde u d og forstyrre livets orden. K vinderne er ikke læ ngere k u n ofre. Dårfor dråper jag er et sp æ n d en d e m a nu sk rip t, hvor vi genfinder centrale te m aer fra H oels forfatterskap, kæ rlig hedssvigt og barn d o m s- og u n gd o m so p levelsernes fu n d am en tale betydning, b la n d e t m ed d e n D reyerske k v in d e skildring, fuld af tragisk m ed lidenh ed og sp æ n d en d e d o b b elth ed . Film en var n o k først og frem m est blevet en skræk film i d e n gotiske tradition , og de psyko logiske d y b d er spilles u d m od et arsenal af velkendte skrækfilmklicheer. D ette gør, at også selve m a n u sk rip tet er split tet. Dårfor dråper jag er dobbelt: en film fortæ lling fra d et gotiske skræ kunivers og e n fortæ lling om et overgreb m o d en uskyldig kvinde, uskyldighedens per version. Dårfor dråper jag ville m åske ikke være blevet en af Dreyers bedste film, m en n o k b la n d t h an s m est interessante. A r sagen til, at d en langt frem skredne p ro d u k tio n blev stoppet ligger form entlig i d e n o m stæ n d ig h ed , at Dreyers Två m ån niskor fik prem iere i S tockh olm d e n 23. m arts 1945, m id t i forberedelserne til d e n nye film, og blev en solid kritikerog publikum fiasko. Film en gik k u n fem dage på prem ierebiografen, og efter nog le halvh jerted e forsøg på at lancere d et te ’film eksperim ent’ u d e n for ho vedsta den, blev filmen definitivt lagt på hyl den. D e t var n o k d e n n e fiasko, der fik Lux Film A B til at tvivle p å D reyers nye projekt, og d et hele løb u d i sandet.
K ort efter kom freden. D reyer ven dte tilbage til D a n m a rk og H oel til Norge. M a n u sk rip tet til Dårfor dråper jag hav ned e i et arkiv. D esvæ rre sluttede samarbejded et mellem D reyer og H oel, og vi får aldrig d e n n e mærkelige skrækfilm at se, som de to skrev u n d e r verdenskri gens skygge, u n d e r e n a n d e n o pløsn in gens m åne.
N ote D en eneste tidligere om tale af sam arbej det m ellem D reyer og H oel findes i M ar tin Drouzys store Dreyer-biografi, C a rl T h . Dreyer, fø dt N ilsson, b in d II, side 180-183. D og er såvel indholdsreferat som to lk ning ufuldstæ ndig, desud en angives et forkert n av n p å m an u sk rip tet. I Svenska Film institutets arkiv i S tockh olm er der e n synopsis på 40 si der, et u fuldstæ nd ig t m a n u sk rip t samt et fuldstæ nd ig t m a n u sk rip t på 138 sider, og titlerne er Dårfor dråper jag eller Der for dræber jeg, m e n ikke Dåfor dråpte jag, som D rouzy skriver. D e t skal endelig næ vnes, at rettigh e dern e til M ax C a tto s skuespil siden blev solgt til et engelsk selskab, d er i 1948 u d sendte film atiseringen Daughter of Darkness, in strueret af L ance C o m fo rt og m ed m a n u sk rip t af M ax C a tto selv. Fil m e n h ar ikke væ ret vist i D anm ark . M ax C a tto , d er er fø dt 1909, leverede si den rom anforlæ g til en række engelske og am erikanske un derholdningsfilm , b la n d t and re C arol Reeds Trapez (1956), M erv y n LeRoys Intet håb for de dømte (1961) og Peter Yates’ M urphy går i krig (1971). (O versat af Peter Schepelern) G u n n a r Iversen e r d okto ra n d i film vid e nska b ved S to ck h o lm s U niversitet og har skrevet en ræ kke ar tik le r om film i tid ssk rifte r i Norge og Sverige. M ed redaktø r af det svenske Film hå ftet og re da ktio n s m edlem i det norske Z.