Issuu

HandMade Films Beretningen om et lille} uafhængigt britisk produktionsselskab, der har gjort det til sit varemærke at satse pd usædvanlige film i en tid, hvor hovedparten af britisk filmproduktion ligger i hænderne pd TV-selskaberne. af Dominique Joyeux

Storbritannien

har

filmfinansieringen

taget en vending, som m an for bare 10 år

siden ville have anset for ikke blot usand synlig, men ligefrem umulig. Produktionen er ikke længere begrænset til de store filmsel skaber -

Rank eller A ssociated B ritish /

T h o rn -E M I - som det var tilfældet i 6 0 ’erne og 7 0 ’erne; den ligger heller ikke længere i hæ nderne på de mellemstore, uafhængige selskaber - som f.eks. G oldcrest og Virgin som m an så det i begyndelsen af 8 0 ’erne; nej, i 1986 blev praktisk talt alle britiske film fi nansieret af filmbranchens traditionelle fjen der, TV-selskaberne. D en eneste undtagelse var H andM ade Films. TV-selskabet C h ann el Four har i de få år, kanalen har eksisteret, fået stadig større be tydning for britisk film. C h an n el Four blev oprettet i 1982, og siden da h ar den været med til at producere næsten hundrede briti ske film. D et er vanskeligt at afgøre, præcis hvor mange af dem , der kan kaldes egentlige "C h an n el 4-film”, for TV-selskabet går ind på mange forskellige stadier og niveauer i filmproduktionen.

Nogle

gange

skyder

C h an n el Four kapital ind på et så tidligt tidspunkt,

at filmen endnu

kun er på

Bob Hoskins i M ona Lisa.

projekt-stadiet, andre gange hjælper den

sammenflikke et filmbudget, som ofte hente de sine penge fra 5-6 forskellige steder. I 1987

med penge i den sidste ende af produktions

er de få eksisterende produktionsselskaber i

leddet, når en næ sten færdig film står og

Selv om TV-selskaberne altså i de senere

Storbritannien i vid udstrækning ledet af

mangler kapital for at kunne blive helt fær dig - det var f.eks. tilfældet med Tegnerens

år h ar skudt stadig flere penge i britisk film, er antallet af britiske filmproduktioner ikke

udlændinge. Tb israelere har overtaget T h o rn -E M I, en canadier står bag G oldcrest,

kontrakt og Brevet til Brezhnev - og endelig

desto mindre faldet drastisk. I 1984 blev der

og det er en am erikaner og en ex-Beatle, der

sker det også, at TV -kanalen alene finansie

produceret 46 film med britisk kapital, året

rer en hel film. Efter at have tæ nk t sig grun

efter var tallet nede på 31, og i 1986 blev der

har tæ nd t britisk films største håb for 1987, H andM ade Films.

digt om kunne C h ann el Four i 1986 kund

kun lavet i alt 25 britiske film. D et anslås, at

gøre, at de dét år var finansielle hovedbag-

det samlede filmproduktionsbudget i 1986

m æ nd bag 15 britiske film, hvilket svarede til en samlet investering på 9 millioner britiske

kun udgjorde 15 procent af 1984-niveauet, og 1987 ser ikke meget lysere ud. S torb ritan

Hvordan man producerer film i 80’ernes Storbritannien - og slipper godt fra det

pund. Foruden fra C h ann el Four henter den bri

nien har aldrig haft en egentligt koordineret filmindustri; regeringen har ikke ført nogen

1986 og planlægger at producere i alt 7 i

tiske film branche penge fra 3 andre T V selskaber - G ranada, T ham es og C entral som investerer en del af deres kraftigt stigen de reklam eindtægter i såkaldte "m edium

sam m enhæ ngende filmpolitik, ligesom der ikke har væ ret tradition for, at Londons finanskredse oprettede filminvesteringsfonde.

1987, formedelst en samlet investering på 40 millioner pund. I de 8 år, H andM ade har eksisteret, er n avnet blevet synonym med

I stedet har britisk films skæbne i vidt om

excentrisk britisk filmkomedie og pågående

budget”-film. Tilsam m en har disse 3 selska bers engagem ent i film branchen forøget den samlede britiske produktion m ed 6 spillefilm

fang ligget på et par enkeltpersoners spinkle skuldre. David P uttnam og A lan M arshall er eksempler på sådanne utrættelige sjæle, der har turet ru ndt til diverse selskaber for at

drama. Blandt de film, de h ar finansieret, kan nævnes succes’er som T h e Life o f Brian,

i 1987. 38

H andM ade Films var involveret i 5 film i

Tim e Bandits, T he Long Good Friday, The M issionary, Gris på gaflen og M ona Lisa.

H andM ade’s start var bevidst langsom, og

med folk, som er i besiddelse af et vist talent,

deres budgetter m ed vilje lave. Sidste år lag-

og som samtidig er fornuftige og interesserer

de de imidlertid kursen om og finansierede

sig bare en lille smule for filmens budget. D et

den 15 m illioner dollars dyre filmiske kata

kan lyde underligt, i betragtning af at vi har

strofe Chok i Shanghai. H vad var baggrund

lavet Chok i Shanghai, m en den var også én

en for dette omslag? H vordan går det til, at

stor fejltagelse. V i vidste naturligvis ikke n o

H andM ade stadigvæk eksisterer? O g hvor

get om det på forhånd, m en i det projekt var

dan er den særlige H andM ade-”stil” opstå

der én person, som det var fuldstændig

et? D ét har vi talt med den ene af arkitekter ne og pengem ændene bag H andM ade, De-

umuligt at arbejde sam men m ed, og det er noget, vi vil gøre alt for at undgå i fremtiden.

nis O ’Brien, om .

På grund af Sean Penn m åtte vi droppe en række vigtige elem enter i den film, simpelt

H verken O ’Brien eller ex-Beatlen George H arrison har megen tid til overs til at gøre

hen fordi han nægtede at deltage i scener,

reklame for sig selv. D e h ar altid holdt lav

som han ikke brød sig om . D et endte derfor

profil, hvad angår deres egne personer, og

med, at vi stod m ed en film, som manglede

har foretrukket at lade filmene tale for

en del af de oprindelige ingredienser. D et er

H andM ade. I slutningen af 1986 indvilgede

stadigvæk en udm ærket film, m en det lykke

Denis O ’Brien imidlertid i at fortælle om

des os ikke at lave den film, som instruktø

H andM ade og om , hvordan han selv kom

ren, m anuskriptforfatteren og vi selv, produ

ind i filmverdenen.

centerne, havde haft i tankerne, og som jeg

hvor h an i nogle år arbejdede som sagfører

tror, at også M ad on n a var indstillet på at lave.

hos brødrene C ou b ert. Senere kom han til L on d on som økonomisk m edarbejder hos

ser, så har Chok i Shanghai læ rt os, at vi ikke

Denis O ’Brien kom til Europa via Paris,

Hvis m an kan lære noget af sine fejltagel

Rothschilds. Sin første kontakt med film

skal være grådige. Chok i Shanghai skulle ha

branchen fik h an, da han startede et økono

ve fungeret som en slags lokom otiv for

misk konsulentfirma, og Peter Seliers blev en af hans kunder. Sellers præsenterede ham

H andM ade. Tanken var, at den skulle spille

for G eorge H arrison, og i 1978 m ødte han M onty Python-holdet. M o n ty Python hav de problemer m ed at finde penge til deres noget risikobetonede projekt T he Life of Bri an, m en efter at have læst m anuskriptet blev O ’Brien og G eorge H arrison enige om i fæl lesskab at hjælpe M onty Python-folkene ud af klemmen, og filmen endte med at blive en betragtelig kasse-succes. Denis O ’Brien har ikke nogen færdigpak kede kriterier for, hvordan et filmmanu skript skal se ud, før h an beslutter sig for, om h an vil skyde penge i projektet. ”D et, der in teresserer os på H andM ade, er ikke blot, om et manus er velskrevet; det skal også være

Fra oven: John Cleese i M onty Python’s Life of Brian; Tim e Bandits; Sean Penn, M adonna og George Harrison på Chok i Shanghai; Michael Palin og Maggie Sm ith i Gris på gaflen.

noget helt for sig selv. V i er ikke bange for at gå lige til stregen i de ting, vi laver. Faktisk foretrækker vi at befinde os så tæ t på stregen

masser af penge ind, som så skulle bruges på

som overhovedet muligt.

T he Life of Brian er et eksempel på en film,

mere idiosynkratiske film, som fieks. W ithnail and I og Bellman and True. V i overlevede

der balancerer lige på stregen. D et samme

imidlertid ”C h ok k et i Shanghai”, og vi har

gjorde Tim e Bandits, eftersom E.T. endnu ik

nu bevist over for vores bankforbindelser, at

ke var opfundet på det tidspunkt, og alle an så det for fuldstændig vanvittigt at lave en

vi kan kaste os ud i en film i 15 millioner

film m ed et 12-års b arn og 6 dværge i hoved

ge problemer og alligevel kom me ud af affæ

rollerne. I dag er der takket være Spielberg

ren m ed skindet på næsen.”

dollars-klassen, rende ind i de værst tænkeli

ikke længere noget usædvanligt i at lave film

Efter "C h o k k et” skal der meget til, før

om b ørn , der rejser frem og tilbage i tiden,

H andM ade igen vover sig ud i at lave en film

m en i 1980 blev det anset for meget sært.

til 15 millioner dollars. I 1986 og ’87 ligger

Gris på gaflen er også en meget excentrisk

budgettet for de fleste af deres film et sted

film - hvem ellers kunne finde på at lave en

mellem IV2 og 3 millioner pund, selv om de

film om en gris? Vores varem ærke er at lave film om usædvanlige em ner og forhold, for

også er involveret i 3-4 større produktioner, som laves i U S A med et budget på omkring

det er den type film, vi kan lide at lave. D et andet forhold, som er altafgørende for en films vej fra m anuskriptstadiet til færdig film, er de mennesker, der er involveret i pro

6 millioner pund. H andM ade ejes helt og holdent af George H arrison og Denis O ’Brien (sidstnævnte via selskabet Euro A tlantico, som han er leder

jektet. For os er det alfa og om ega at arbejde

af), med 50 p rocent til hver. N u, hvor H ånd39

made udvider sine aktiviteter og går over til

ger, Jake Eberts, er vendt tilbage, og selv om

M en når det er svært at finde penge til sel

at producere 7-8 film om året, m å selskabet

G oldcrest ikke lavede nogen film i 1986, så

ve filmproduktionen, hvad gør så de britiske

imidlertid gå nye veje for at skaffe de cirka

h ar indtæ gterne fra deres sidste film, The Mission, gjort gælden mange millioner pund

instruktører, som har større projekter i tan

4 0 millioner pund, som disse film vil koste tilsammen. Blandt andet er m an begyndt i

mindre. O g hvis det lykkes Eberts at rejse 10

lave deres film? Som altid er Hollywood sva

højere grad at finansiere filmene ved for-

millioner dollars i U S A i ny aktiekapital, så

ret. I år har britiske instruktører og produ

håndssalg og overdragelse af diverse rettig

vil selskabet, der gav os Gandhi, Chariots of

center imidlertid en anselig fordel frem for

heder i udlandet, allerede inden filmen er la

Fire, The Killing Fields og Værelse med udsigt,

alle andre, når det gælder om at hale store

vet. Disse indtægter, lagt til de penge, selska

være på fode igen med udgangen af 1987.

kontrakter i hus, for to af de største filmsel

kerne, og som har brug for flere penge til at

bet allerede råder over, dækker sådan nogen

Briterne er i det forløbne år gået lige så

skaber - Embassy og Colum bia - ledes nu af

lunde de 4 0 millioner ind. O ’Brien fortsæt

meget i biografen, som de gjorde forrige år.

briter, hhv. Barry Spikings og David Putt-

ter: ”D er er mange, der ikke kan forstå,

A ntallet af solgte billetter ligger om kring 70

nam.

hvordan vi kan holde så lave budgetter, når

millioner, m en det er værd at notere sig, at

David Puttnam har en tre-års kontrakt

de ser de film, vi sender ud, m en vi passer

en tredjedel af dem er solgt alene i L ondon.

med C olum bia, og med sig har han bragt

godt på vores penge. N år det er ens egne

På den baggrund har C a n n o n besluttet - og

m ottoet ”Voksne er også m ennesker”. Fem

penge, m an sæ tter på spil, holder m an nøje

opnået byggetilladelse til - at opføre verdens

britiske instruktører har skrevet kontrakt

øje med, hvor m ange statister der bruges, og

største biografkompleks, på Piccadilly C ir-

med det store Hollywood-selskab, siden

m an er heller ikke ligeglad med, om folk kø

cus. Efter planen vil det stå færdigt i april

Puttnam startede der i efteråret 1986. Bill

rer i limousiner, eller hvordan de rejser, for

1988 med sine 17 sale og i alt 2800 pladser.

Forsyth (der lavede Local Hero), Pat O ’C o n -

i sidste ende går det hele ud af ens egen lom

Samlet pris: 7 millioner pund.

n or ( C al), Jo h n

Boorm an (The Emerald Forest), Ridley S co tt (Alien) og Ben Bolt (søn

me. Jeg tror ikke, nogen instruktør kan sætte fingeren på én eneste scene i en hvilken som helst af vores film og sige, at den kunne have

af m anuskriptforfatteren Robert Bolt) har

Michael Caine i M ona Lisa.

alle draget økonom isk fordel af den ameri

væ ret lavet bedre med flere penge, m en det

kanske agtelse for britiske filmfolk.

er m in overbevisning, at vi h ar lavet disse

D et ser ud til, at de eneste virkelig dyre

film mere økonom isk, end det er reglen.

film, der er blevet lavet i Storbritannien i

For eksempel bad Palace Pictures os i 1985

1987, alle er finansieret af udenlandsk kapi tal. C an n o n har lagt over 20 millioner dol

om at skyde 2,8 millioner pund i Mona Lisa. V i havde vældig lyst til at arbejde med Neil

lars i Elstree til deres Superman 4, og det er

Jordan og Bob H oskins, m en kun på visse

Pinewood-studierne, der har leveret kulisser

betingelser. Bl.a. krævede vi, at M ichael Cai-

til den seneste Jam es Bondfilm. Selv om de

ne skulle være m ed, samtidig med at vi bar

amerikanske selskaber ikke længere kan slip

berede budgettet ned til 2,1 millioner pund.

pe for at betale kapitalvindingsskat til den

I samarbejde med Neil lavede vi lidt om på

britiske stat, fortsæ tter de med at lave film i

m anuskriptet og sparede et vist beløb ved at

Storbritannien på grund af den tekniske

optage en større del af filmen i Lon don , og

ekspertise, som findes i L on d o n . Hvis H and-

mindre i Brighton. A lt i alt lykkedes det os

M ade og G oldcrest går ud af 1987 med et

ved disse og andre foranstaltninger at spare

godt resultat, vil andre måske også føle sig

7 0 0 .0 0 0

fristet til at investere risikovillig kapital i den

pund.

D ertil skal siges, at vi nok h ar den dygtig

britiske film branche .(Oversat a f Eva Jørholt)

ste økonom idirektør i hele Storbritannien, Bobby Blues. H an arbejder koncentreret i måske 6 uger på et enkelt filmprojekt og fore tager en masse justeringer, som f.eks. at skæ re ned på producentens eller instruktørens honorarer, hvis vi synes, de er for høje. På den m åde får vi hurtigere overskud. D et var problem et m ed Chok i Shanghai - vi havde 3 millioner dollars ude og svømm e for bare to skuespillere, og det er en af grundene til, at det gik som det gjorde. Jeg føler med G oldcrest, der stod med et tab på 9 millioner pund efter filmen Revolu-

tion. D et er ikke nogen fordel for H andM ade, når en større britisk producent går ned med flaget. D et er ligesom, n år m an befinder sig i et tæ t pakket lokale, og en af de andre tilstedeværende bliver forkølet. D ét kom mer til at gå ud over alle i det lokale. V i er ikke så afhængige af Lon don s finanskredse, som G oldcrest var, m en hvis der rokkes ved bri tisk films r y g e n e r e l t , b e r ø r e s vi o g s å .”

London - Hollywood tur/retur G oldcrest er gået i knæ, m en er endnu ikke helt ude af spillet. Selskabets grundlæg 40

dogmer. Således har han til stadighed prædi-

Exit Puttnam

ket vigtigheden af, at ”the m ajors” ikke be

D av id Puttnam er ikke længere chef for det

vidstløst bliver ved med at koncentrere alle

mægtige C olum bia Pictures. D a det her i ef

kræfter om det amerikanske hjem m em ar

teråret blev klart, at Colum bia Pictures’ eje

ked. Ganske vist udgør am erikanerne en

re, C o ca C ola, af rent økonomiske årsager

ganske pæn del af det globale befolkningstal,

ville lægge selskabet sam men med Tfi Star Pictures og danne et nyt selskab - C olum bia

m en kom munikationsm æssigt bliver verden mindre og mindre, og der er trods alt også

Pictures Entertain m en t - sagde han sin stil

mange potentielle biografgængere uden for

ling op i protest m od den Wall Street-

U S A . Puttnam mener derfor, at den ameri

orienterede

som

kanske film branche - såvel af hensyn til det

Puttnam m ener i stadig højere grad kende

kunstneriske input som til sit økonomiske

tegner den amerikanske filmbranche. ”Ved i

velbefindende - i langt højere grad burde åb

den grad at fokusere på Børsen, ender film

ne sig m od resten af verden, herunder spe

industrien med at glemme produktet. Læg

cielt Europa. I forlængelse af denne filosofi

ger m an ikke meget snart kursen om , er jeg bange for, at filmindustrien til sidst vil kom

nåede han således i Colum bias navn, at skrive kontrakter med bl.a. Agnieszka H ol

me til at ligne bilindustrien - Los Angeles vil i 1993 være det ny D etroit”, siger David Puttnam i et interview til Le M onde. S kønt den britiske outsiders arbejde i H ol

land, Istvan Szabo og Eum ir Kusturica, der i Hollywood skal filme på engelsk. H vordan de klarer dét, har vi endnu til gode at se, m en m an kan ikke komme uden om , at de

lywood endnu ikke lader sig konstatere i fær dige produkter, har han dog i løbet af de 13 måneder, han sad i Colum bias chefstol, nået at ruske godt op i nogle af de hollywoodske

ved Puttnam s mellemkomst i det mindste har fået en økonomisk rygdækning, der skulle kunne bringe deres kunst ud til et langt større publikum. EJ

sam lebåndsm entalitet,