kosmorama182_038_artikel10

E

N

G

L

A

N

D

HandMade Films Beretningen om et lille} uafhængigt britisk produktionsselskab, der har gjort det til sit varemærke at satse pd usædvanlige film i en tid, hvor hovedparten af britisk filmproduktion ligger i hænderne pd TV-selskaberne. af Dominique Joyeux

I

Storbritannien

har

filmfinansieringen

taget en vending, som m an for bare 10 år

siden ville have anset for ikke blot usand­ synlig, men ligefrem umulig. Produktionen er ikke længere begrænset til de store filmsel­ skaber -

Rank eller A ssociated B ritish /

T h o rn -E M I - som det var tilfældet i 6 0 ’erne og 7 0 ’erne; den ligger heller ikke længere i hæ nderne på de mellemstore, uafhængige selskaber - som f.eks. G oldcrest og Virgin som m an så det i begyndelsen af 8 0 ’erne; nej, i 1986 blev praktisk talt alle britiske film fi­ nansieret af filmbranchens traditionelle fjen­ der, TV-selskaberne. D en eneste undtagelse var H andM ade Films.

TV-selskabet C h ann el Four har i de få år, kanalen har eksisteret, fået stadig større be­ tydning for britisk film. C h an n el Four blev oprettet i 1982, og siden da h ar den været med til at producere næsten hundrede briti­ ske film. D et er vanskeligt at afgøre, præcis hvor mange af dem , der kan kaldes egentlige "C h an n el 4-film”, for TV-selskabet går ind på mange forskellige stadier og niveauer i filmproduktionen.

Nogle

gange

skyder

C h an n el Four kapital ind på et så tidligt tidspunkt,

at filmen endnu

kun er på

Bob Hoskins i M ona Lisa.

projekt-stadiet, andre gange hjælper den

sammenflikke et filmbudget, som ofte hente­ de sine penge fra 5-6 forskellige steder. I 1987

med penge i den sidste ende af produktions­

er de få eksisterende produktionsselskaber i

leddet, når en næ sten færdig film står og

Selv om TV-selskaberne altså i de senere

Storbritannien i vid udstrækning ledet af

mangler kapital for at kunne blive helt fær­ dig - det var f.eks. tilfældet med Tegnerens

år h ar skudt stadig flere penge i britisk film, er antallet af britiske filmproduktioner ikke

udlændinge. Tb israelere har overtaget T h o rn -E M I, en canadier står bag G oldcrest,

kontrakt og Brevet til Brezhnev - og endelig

desto mindre faldet drastisk. I 1984 blev der

og det er en am erikaner og en ex-Beatle, der

sker det også, at TV -kanalen alene finansie­

produceret 46 film med britisk kapital, året

rer en hel film. Efter at have tæ nk t sig grun­

efter var tallet nede på 31, og i 1986 blev der

har tæ nd t britisk films største håb for 1987, H andM ade Films.

digt om kunne C h ann el Four i 1986 kund­

kun lavet i alt 25 britiske film. D et anslås, at

gøre, at de dét år var finansielle hovedbag-

det samlede filmproduktionsbudget i 1986

m æ nd bag 15 britiske film, hvilket svarede til en samlet investering på 9 millioner britiske

kun udgjorde 15 procent af 1984-niveauet, og 1987 ser ikke meget lysere ud. S torb ritan ­

Hvordan man producerer film i 80’ernes Storbritannien - og slipper godt fra det

pund.

Foruden fra C h ann el Four henter den bri­

nien har aldrig haft en egentligt koordineret filmindustri; regeringen har ikke ført nogen

1986 og planlægger at producere i alt 7 i

tiske film branche penge fra 3 andre T V selskaber - G ranada, T ham es og C entral som investerer en del af deres kraftigt stigen­ de reklam eindtægter i såkaldte "m edium

sam m enhæ ngende filmpolitik, ligesom der ikke har væ ret tradition for, at Londons finanskredse oprettede filminvesteringsfonde.

1987, formedelst en samlet investering på 40 millioner pund. I de 8 år, H andM ade har eksisteret, er n avnet blevet synonym med

I stedet har britisk films skæbne i vidt om ­

excentrisk britisk filmkomedie og pågående

budget”-film. Tilsam m en har disse 3 selska­ bers engagem ent i film branchen forøget den samlede britiske produktion m ed 6 spillefilm

fang ligget på et par enkeltpersoners spinkle skuldre. David P uttnam og A lan M arshall er eksempler på sådanne utrættelige sjæle, der har turet ru ndt til diverse selskaber for at

drama. Blandt de film, de h ar finansieret, kan nævnes succes’er som T h e Life o f Brian,

i 1987.

38

H andM ade Films var involveret i 5 film i

Tim e Bandits, T he Long Good Friday, The M issionary, Gris på gaflen og M ona Lisa.

H andM ade’s start var bevidst langsom, og

med folk, som er i besiddelse af et vist talent,

deres budgetter m ed vilje lave. Sidste år lag-

og som samtidig er fornuftige og interesserer

de de imidlertid kursen om og finansierede

sig bare en lille smule for filmens budget. D et

den 15 m illioner dollars dyre filmiske kata­

kan lyde underligt, i betragtning af at vi har

strofe Chok i Shanghai. H vad var baggrund­

lavet Chok i Shanghai, m en den var også én

en for dette omslag? H vordan går det til, at

stor fejltagelse. V i vidste naturligvis ikke n o­

H andM ade stadigvæk eksisterer? O g hvor­

get om det på forhånd, m en i det projekt var

dan er den særlige H andM ade-”stil” opstå­

der én person, som det var fuldstændig

et? D ét har vi talt med den ene af arkitekter­ ne og pengem ændene bag H andM ade, De-

umuligt at arbejde sam men m ed, og det er noget, vi vil gøre alt for at undgå i fremtiden.

nis O ’Brien, om .

På grund af Sean Penn m åtte vi droppe en række vigtige elem enter i den film, simpelt­

H verken O ’Brien eller ex-Beatlen George H arrison har megen tid til overs til at gøre

hen fordi han nægtede at deltage i scener,

reklame for sig selv. D e h ar altid holdt lav

som han ikke brød sig om . D et endte derfor

profil, hvad angår deres egne personer, og

med, at vi stod m ed en film, som manglede

har foretrukket at lade filmene tale for

en del af de oprindelige ingredienser. D et er

H andM ade. I slutningen af 1986 indvilgede

stadigvæk en udm ærket film, m en det lykke­

Denis O ’Brien imidlertid i at fortælle om

des os ikke at lave den film, som instruktø­

H andM ade og om , hvordan han selv kom

ren, m anuskriptforfatteren og vi selv, produ­

ind i filmverdenen.

centerne, havde haft i tankerne, og som jeg

hvor h an i nogle år arbejdede som sagfører

tror, at også M ad on n a var indstillet på at lave.

hos brødrene C ou b ert. Senere kom han til L on d on som økonomisk m edarbejder hos

ser, så har Chok i Shanghai læ rt os, at vi ikke

Denis O ’Brien kom til Europa via Paris,

Hvis m an kan lære noget af sine fejltagel­

Rothschilds. Sin første kontakt med film­

skal være grådige. Chok i Shanghai skulle ha­

branchen fik h an, da han startede et økono­

ve fungeret som en slags lokom otiv for

misk konsulentfirma, og Peter Seliers blev en af hans kunder. Sellers præsenterede ham

H andM ade. Tanken var, at den skulle spille

for G eorge H arrison, og i 1978 m ødte han M onty Python-holdet. M o n ty Python hav­ de problemer m ed at finde penge til deres noget risikobetonede projekt T he Life of Bri­ an, m en efter at have læst m anuskriptet blev O ’Brien og G eorge H arrison enige om i fæl­ lesskab at hjælpe M onty Python-folkene ud af klemmen, og filmen endte med at blive en betragtelig kasse-succes.

Denis O ’Brien har ikke nogen færdigpak­ kede kriterier for, hvordan et filmmanu­ skript skal se ud, før h an beslutter sig for, om h an vil skyde penge i projektet. ”D et, der in­ teresserer os på H andM ade, er ikke blot, om et manus er velskrevet; det skal også være

Fra oven: John Cleese i M onty Python’s Life of Brian; Tim e Bandits; Sean Penn, M adonna og George Harrison på Chok i Shanghai; Michael Palin og Maggie Sm ith i Gris på gaflen.

noget helt for sig selv. V i er ikke bange for at gå lige til stregen i de ting, vi laver. Faktisk foretrækker vi at befinde os så tæ t på stregen

masser af penge ind, som så skulle bruges på

som overhovedet muligt.

T he Life of Brian er et eksempel på en film,

mere idiosynkratiske film, som fieks. W ithnail and I og Bellman and True. V i overlevede

der balancerer lige på stregen. D et samme

imidlertid ”C h ok k et i Shanghai”, og vi har

gjorde Tim e Bandits, eftersom E.T. endnu ik­

nu bevist over for vores bankforbindelser, at

ke var opfundet på det tidspunkt, og alle an­ så det for fuldstændig vanvittigt at lave en

vi kan kaste os ud i en film i 15 millioner

film m ed et 12-års b arn og 6 dværge i hoved­

ge problemer og alligevel kom me ud af affæ­

rollerne. I dag er der takket være Spielberg

ren m ed skindet på næsen.”

dollars-klassen, rende ind i de værst tænkeli­

ikke længere noget usædvanligt i at lave film

Efter "C h o k k et” skal der meget til, før

om b ørn , der rejser frem og tilbage i tiden,

H andM ade igen vover sig ud i at lave en film

m en i 1980 blev det anset for meget sært.

til 15 millioner dollars. I 1986 og ’87 ligger

Gris på gaflen er også en meget excentrisk

budgettet for de fleste af deres film et sted

film - hvem ellers kunne finde på at lave en

mellem IV2 og 3 millioner pund, selv om de

film om en gris? Vores varem ærke er at lave film om usædvanlige em ner og forhold, for

også er involveret i 3-4 større produktioner, som laves i U S A med et budget på omkring

det er den type film, vi kan lide at lave.

D et andet forhold, som er altafgørende for en films vej fra m anuskriptstadiet til færdig film, er de mennesker, der er involveret i pro­

6 millioner pund.

H andM ade ejes helt og holdent af George H arrison og Denis O ’Brien (sidstnævnte via selskabet Euro A tlantico, som han er leder

jektet. For os er det alfa og om ega at arbejde

af), med 50 p rocent til hver. N u, hvor H ånd39

made udvider sine aktiviteter og går over til

ger, Jake Eberts, er vendt tilbage, og selv om

M en når det er svært at finde penge til sel­

at producere 7-8 film om året, m å selskabet

G oldcrest ikke lavede nogen film i 1986, så

ve filmproduktionen, hvad gør så de britiske

imidlertid gå nye veje for at skaffe de cirka

h ar indtæ gterne fra deres sidste film, The Mission, gjort gælden mange millioner pund

instruktører, som har større projekter i tan ­

4 0 millioner pund, som disse film vil koste tilsammen. Blandt andet er m an begyndt i

mindre. O g hvis det lykkes Eberts at rejse 10

lave deres film? Som altid er Hollywood sva­

højere grad at finansiere filmene ved for-

millioner dollars i U S A i ny aktiekapital, så

ret. I år har britiske instruktører og produ­

håndssalg og overdragelse af diverse rettig­

vil selskabet, der gav os Gandhi, Chariots of

center imidlertid en anselig fordel frem for

heder i udlandet, allerede inden filmen er la­

Fire, The Killing Fields og Værelse med udsigt,

alle andre, når det gælder om at hale store

vet. Disse indtægter, lagt til de penge, selska­

være på fode igen med udgangen af 1987.

kontrakter i hus, for to af de største filmsel­

kerne, og som har brug for flere penge til at

bet allerede råder over, dækker sådan nogen­

Briterne er i det forløbne år gået lige så

skaber - Embassy og Colum bia - ledes nu af

lunde de 4 0 millioner ind. O ’Brien fortsæt­

meget i biografen, som de gjorde forrige år.

briter, hhv. Barry Spikings og David Putt-

ter: ”D er er mange, der ikke kan forstå,

A ntallet af solgte billetter ligger om kring 70

nam.

hvordan vi kan holde så lave budgetter, når

millioner, m en det er værd at notere sig, at

David Puttnam har en tre-års kontrakt

de ser de film, vi sender ud, m en vi passer

en tredjedel af dem er solgt alene i L ondon.

med C olum bia, og med sig har han bragt

godt på vores penge. N år det er ens egne

På den baggrund har C a n n o n besluttet - og

m ottoet ”Voksne er også m ennesker”. Fem

penge, m an sæ tter på spil, holder m an nøje

opnået byggetilladelse til - at opføre verdens

britiske instruktører har skrevet kontrakt

øje med, hvor m ange statister der bruges, og

største biografkompleks, på Piccadilly C ir-

med det store Hollywood-selskab, siden

m an er heller ikke ligeglad med, om folk kø­

cus. Efter planen vil det stå færdigt i april

Puttnam startede der i efteråret 1986. Bill

rer i limousiner, eller hvordan de rejser, for

1988 med sine 17 sale og i alt 2800 pladser.

Forsyth (der lavede Local Hero), Pat O ’C o n -

i sidste ende går det hele ud af ens egen lom ­

Samlet pris: 7 millioner pund.

n or ( C al), Jo h n

Boorm an (The Emerald Forest), Ridley S co tt (Alien) og Ben Bolt (søn

me. Jeg tror ikke, nogen instruktør kan sætte fingeren på én eneste scene i en hvilken som helst af vores film og sige, at den kunne have

af m anuskriptforfatteren Robert Bolt) har

Michael Caine i M ona Lisa.

alle draget økonom isk fordel af den ameri­

væ ret lavet bedre med flere penge, m en det

kanske agtelse for britiske filmfolk.

er m in overbevisning, at vi h ar lavet disse

D et ser ud til, at de eneste virkelig dyre

film mere økonom isk, end det er reglen.

film, der er blevet lavet i Storbritannien i

For eksempel bad Palace Pictures os i 1985

1987, alle er finansieret af udenlandsk kapi­ tal. C an n o n har lagt over 20 millioner dol­

om at skyde 2,8 millioner pund i Mona Lisa.

V i havde vældig lyst til at arbejde med Neil

lars i Elstree til deres Superman 4, og det er

Jordan og Bob H oskins, m en kun på visse

Pinewood-studierne, der har leveret kulisser

betingelser. Bl.a. krævede vi, at M ichael Cai-

til den seneste Jam es Bondfilm. Selv om de

ne skulle være m ed, samtidig med at vi bar­

amerikanske selskaber ikke længere kan slip­

berede budgettet ned til 2,1 millioner pund.

pe for at betale kapitalvindingsskat til den

I samarbejde med Neil lavede vi lidt om på

britiske stat, fortsæ tter de med at lave film i

m anuskriptet og sparede et vist beløb ved at

Storbritannien på grund af den tekniske

optage en større del af filmen i Lon don , og

ekspertise, som findes i L on d o n . Hvis H and-

mindre i Brighton. A lt i alt lykkedes det os

M ade og G oldcrest går ud af 1987 med et

ved disse og andre foranstaltninger at spare

godt resultat, vil andre måske også føle sig

7 0 0 .0 0 0

fristet til at investere risikovillig kapital i den

pund.

D ertil skal siges, at vi nok h ar den dygtig­

britiske film branche .(Oversat a f Eva Jørholt)

ste økonom idirektør i hele Storbritannien, Bobby Blues. H an arbejder koncentreret i måske 6 uger på et enkelt filmprojekt og fore­ tager en masse justeringer, som f.eks. at skæ­ re ned på producentens eller instruktørens honorarer, hvis vi synes, de er for høje. På den m åde får vi hurtigere overskud. D et var problem et m ed Chok i Shanghai - vi havde 3 millioner dollars ude og svømm e for bare to skuespillere, og det er en af grundene til, at det gik som det gjorde.

Jeg føler med G oldcrest, der stod med et tab på 9 millioner pund efter filmen Revolu-

tion. D et er ikke nogen fordel for H andM ade, når en større britisk producent går ned med flaget. D et er ligesom, n år m an befinder sig i et tæ t pakket lokale, og en af de andre tilstedeværende bliver forkølet. D ét kom mer til at gå ud over alle i det lokale. V i er ikke så afhængige af Lon don s finanskredse, som G oldcrest var, m en hvis der rokkes ved bri­ tisk films r y g e n e r e l t , b e r ø r e s vi o g s å .”

London - Hollywood tur/retur G oldcrest er gået i knæ, m en er endnu ikke helt ude af spillet. Selskabets grundlæg­ 40

dogmer. Således har han til stadighed prædi-

Exit Puttnam

ket vigtigheden af, at ”the m ajors” ikke be­

D av id Puttnam er ikke længere chef for det

vidstløst bliver ved med at koncentrere alle

mægtige C olum bia Pictures. D a det her i ef­

kræfter om det amerikanske hjem m em ar­

teråret blev klart, at Colum bia Pictures’ eje­

ked. Ganske vist udgør am erikanerne en

re, C o ca C ola, af rent økonomiske årsager

ganske pæn del af det globale befolkningstal,

ville lægge selskabet sam men med Tfi Star Pictures og danne et nyt selskab - C olum bia

m en kom munikationsm æssigt bliver verden mindre og mindre, og der er trods alt også

Pictures Entertain m en t - sagde han sin stil­

mange potentielle biografgængere uden for

ling op i protest m od den Wall Street-

U S A . Puttnam mener derfor, at den ameri­

orienterede

som

kanske film branche - såvel af hensyn til det

Puttnam m ener i stadig højere grad kende­

kunstneriske input som til sit økonomiske

tegner den amerikanske filmbranche. ”Ved i

velbefindende - i langt højere grad burde åb­

den grad at fokusere på Børsen, ender film­

ne sig m od resten af verden, herunder spe­

industrien med at glemme produktet. Læg­

cielt Europa. I forlængelse af denne filosofi

ger m an ikke meget snart kursen om , er jeg bange for, at filmindustrien til sidst vil kom­

nåede han således i Colum bias navn, at skrive kontrakter med bl.a. Agnieszka H ol­

me til at ligne bilindustrien - Los Angeles vil i 1993 være det ny D etroit”, siger David Puttnam i et interview til Le M onde.

S kønt den britiske outsiders arbejde i H ol­

land, Istvan Szabo og Eum ir Kusturica, der i Hollywood skal filme på engelsk. H vordan de klarer dét, har vi endnu til gode at se, m en m an kan ikke komme uden om , at de

lywood endnu ikke lader sig konstatere i fær­ dige produkter, har han dog i løbet af de 13 måneder, han sad i Colum bias chefstol, nået at ruske godt op i nogle af de hollywoodske

ved Puttnam s mellemkomst i det mindste har fået en økonomisk rygdækning, der skulle kunne bringe deres kunst ud til et langt større publikum.

EJ

sam lebåndsm entalitet,