Issuu

Kejserens nye klæder Bertolucci har fået lagt låg på sine produktive splittelser.

Af Dan Nissen

Bamekejseren indsat i Den Forbudte By. O m givet a f tusinder, men dog verdens ensomste dreng, løsrevet fra moderen.

seks år har Bertolucci ikke beriget os med

der været allehånde rygter om kunstnerisk

kultur. H istorien, fascismen, venstreradika-

nye film, og hans film fra 81, La Tragedia

og m entalt sam m enbrud og terapi. Samtidig

lismen, sexualiteten og psykoanalysen har

di un uomo ridicolo (En latterlig mands trage

har nøgterne tal fortalt, at instruktørens to

været ballasten i hans film om europæiske

die) har vi endda endnu til gode herhjem me.

sidste film mildt sagt havde væ ret skuffende,

m æ nd splittet mellem borgerskab og prole

H vad skete der med en af Italiens, ja Vest europas m est begavede og fascinerende in

rent økonomisk, og at heller ikke 1900 hav de givet et tilfredsstillende resultat.

tariat, konform itet og oprør, både socialt og sexuelt.

struktører?

N u kom mer h an så med en ny film. Ikke

Frygten har været begrundet, selv om in

R apporter fra stilstanden har n æ vnt m an

et af de næ vnte projekter, m en en superpro

gen film af Bertolucci kan være uinteressant,

ge projekter. D er har været skrevet om pla

duktion til 25 mio. dollars, optaget on locatv

og selv om også denne på m ange m åder bæ

ner om en filmatisering af A lberto M oravias

on i Folkerepublikken Kina og især i Den

rer hans præg, om end i selvrepeterende og afsvækket form, og uden den frapperende

2934, Dashiell H am m etts Red Harvest og

Forbudte By, der for første gang er blevet

A n d ré M alraux’s Menneskets lod. De tre er

foreviget i en vestlig spillefilm. D et projekt

prægnans og frygtløshed der har gjort hans

næ sten mest slående ved deres forskellighed,

kunne m an på forhånd frygte, for når mange

tidligere film til noget af det bedste fra vores

og kunne antyde en desperation hos in

penge og 2 0 .000 statister er på spil, plejer

verdensdel.

struktøren. På den anden side har Bertoluc

sm å prutter at blive maskerede som store

ci ofte, ja næ sten altid, taget udgangspunkt i foreliggende materiale som h an så har for m et om til umiskendeligt En Film a f Berto

spektakulære udsagn om verden: livet, dø den og kærligheden. O g m an kunne frygte det fordi Bertolucci i alle sine tidligere film

D et m å siges at være en ekstraordinæ r skæb ne filmen beretter om , nemlig den der blev

lucci. O g hvor der ikke har været reportager har

så helt klart h ar haft sine rødder i italienske og/eller vesteuropæiske problemstillinger og

Kinas sidste kejser til del. Pu Y i hed h an og i 1908 blev h an som 3-årig kåret til kejser af

Pu Yi

Forstødt fra tronen og for første gang på vej ud i en verden ukendt for den beskyttede.

Og i fængslet hvor han omskoles og udøver selvkritik,

Kina, kejser over halvdelen af verdens be

væksten i D en Forbudte By, og kendere vil

M en skuffende er det, at den slags skal siges,

folkning og i et gigantisk rige. M en han blev

her kunne finde ekkoer fra alle de Bertoluc-

n år nu instruktøren ellers har været en m e

den sidste, for allerede i 1912 blev republik ken udråbt, dog uden at det m edførte nogen

ci-film der har haft m oderbindinger og ince

ster i at vise.

forandring for verdens ensom ste dreng, der

det sensuelt sete, svulmende moderbryst

Paradefigur i Manchuriet

beholdt sit sæde og sit h of i D en Forbudte

som den vel ti-årige længselsfuldt dier ved,

D a Pu Yi endelig bliver bevidst om hvad der

stuøse forhold som en af tematikkerne. Fra

By i Peking, afsondret fra verden udenfor.

til den langsomm e kameratravelling, gen

foregår og om sin egen placering i spillet og

Indtil 1924, hvor han blev sm idt ud og tog

nem den med (røde) mure om kransede gade,

de muligheder det giver, er det for sent. N a

tilflugt til provinsen Tientsin. D er bed han

den "vaginale” bevægelse da drengen råben

tionalisterne uddriver ham af byen og han

på japanernes lokkemad og lod sig udråbe til

de løber efter m oderen der i hast føres b ort,

rejser til provinsen og lever som vestlig play

kejser af M an chu riet, m en var i virkelighe

er der ekkoer fra tidligere film og billeder.

boy med drøm m e om at drage til O xford og

den kun en paradefigur, et offer for japaner

M en her er magien og følelsesintensiteten

studere, godt inspireret af sin engelske lærer,

nes m anøvrer. D a endnu en revolution om

borte, erstattet af en selvbevidst repeteren af

Joh nston , spillet med hele Peter O ’Toole’s

dannede Kina til Folkerepublikken, h avne

kendte visuelle figurer fra Bertoluccis filmi

de han i kinesisk fængsel, anklaget for lands

ske bagland.

forræderisk sam arbejde m ed ærkefjenden

Hans begrundelser for at lade sig kåre til

M en ellers er denne første del filmens væg

kejser i en tuskhandel med japanerne, er me

Japan. I ni år gennemgik h an en "om sko

tigste. V itto rio Storaro har lyssat så Den

re end uldne. Selv fremstiller han handlin

ling” og "selvkritik” indtil h an i ’59 blev løs

Forbudte By’s mystik træder i kontur og Ber

gen som ret så idealistisk og styret af ønsket

ladt og levede de resterende 8 år af sit liv som

toluccis kamera bevæger sig ru n d t i sindrige

om med sin viden at få indflydelse til at re

gartner ved D en Botaniske H ave i M aos

arabesker, konstant på opdagelse i den over

Kina - altså helt frem til K ulturrevolutio

vældende rigdom og den (for drengen som

formere samfundet og fastholde en form for selvbestemmelse. M en hans kone ser durk

nen. D et liv blev til et par bind selvbiografi,

for vesterlændingen Bertolucci) fascineren

igennem dette selvbedrag og til ønsket om

efter sigende skrevet med endog særdeles ak

de fremmede verden. D et gigantiske palads

m agt og ære. H un ser hans stråm andsfunkti

tiv hjælp fra partim edlemm er, der skulle sik

kompleks’ sindrige net af gader og gange gi

on, og går i øvrigt mere og mere i opløsning

re sig en opbyggelig sandhed. O g det er den

ver rige muligheder for instruktørens visuel

af opiumsmisbrug, godt hjulpet af en (ja

selvbiografi der er filmens grundlag.

le bravura, hvor rødt og gyldent dom inerer

pansk) "veninde”.

farvespektret. Drengens psyke trænger vi ikke ind i, lige

M en forklaringen lugter af bagklogskab og selvretfærdiggørelse, og bliver under alle

Den ensomme dreng i Den Forbudte By

som Pu Yi i det hele taget aldrig bliver til et

om stæ ndigheder aldrig til det magtdrama

D er er godt stof i den historie, som Bertoluc-

menneske med m otiver til sine handlinger,

der ligger i stoffet. Dertil er det hele fortalt

ci har formet som en række flash backs, hvor

overvejelser bag dem eller refleksioner over

alt for brudstykkevis skitseret og uden sam

ram m en er fængelsopholdet fra 50 til 59,

sin skæbne. O g det er vel filmens største pro

m enhængskraft. D et bliver til tableauer, pla

hvorfra historien oprulles.

blem at det menneskelige dram a aldrig får et

ceret i et sært kønsløst provins-Kina og fo

I allerførste billede ankom m er h an fra rus

menneske i cen trum , men kun en figur om

tograferet i international stil med moderigtig

sisk krigsfangenskab, låser sig inde på toilet tet, hælder varm t vand i vasken - og skærer

givet af hele den Bertolucci’ske musik. Alligevel er vi ikke i tvivl om at for ham

clairobscur: et trist modstykke til den umid

pulsårerne over. H ans nu særdeles begræn

er magten ikke en gave, m en et fængsel. Fra

D et er C in ecittå, ikke Tientsin.

sede tjenerskab kom mer m ed m ad til ham , finder døren låst, banker - og der klippes til fortiden, hvor også en dør åbnes og den

røvet følelsesmæssige bindinger, frarøvet fa milie, opdrages han som magtens m arionet, som et symbol der synes først og fremmest at

M aos Kina

3-årige tvangsfjernes fra m oderen for at blive installeret som kejser. På vej m od den selv valgte død husker han den første død: løsri

skulle holde liv i hele det system der er af hængigt af kejser magten: hoffet og håndlan

frem til 67, er i forvejen stykket op gennem flash back-fortællingen. M en her har B erto

gerne, der på den ene side kaster sig i støvet for ham , på den anden bedrager kejserinstitutionen gennem korruption og intriger.

lucci (og Storaro) mere end skelet til det kul turrevolutionære filmiske og plakative ud tryk. M ed verve h ar de ram t den flade fane-

velsen fra m oderen. D et tem a dukker op fle re gange i filmens første del, der skildrer op

delbare kraft i førstedelens visuelle udtryk.

Sidstedelen, filmens nutidsplan i fængslet og

svingende plakatkunst i farve og kompositi

net meddele verden sin entusiasme over at

skellige verdener, to forskellige værdisyste

o n , og ellers også fængslets aftoninger af

skulle lave en film i Kina og om et samfund

mer. D en splittethed lå også i Medløberen

gråt-i-gråt.

der tror på forandring, tror på historie. ”Den

M arcello og i en tidligere Bertolucci-figur

N u er kejseren blevet en ”kam m erat” og,

sidste kejser fortæller historien om et sam

som Fabrizio i Prima della rwoluzione. Sam

postuleres det, for første gang et frit m enne

funds forandring fra feudalisme til nutid. Og

m enhæ ngen mellem politisk og sexuel kon-

ske der nu er undsluppet sit gyldne bur. D et

den fortæller om et menneskes forandring,

form itet/op rør har langtfra været eentydig,

fremgår nu ikke af filmen, a t den aldrende

om Pu Y i der går fra at være kejser til almin

og slet ikke så plakat-rigtig som i 1900, hvor

skulle være lykkelig, mere at h an har affun det sig med tingenes tilstand. Forbavset bli

delig borger.” D et er dog ikke meget vi hører om samfundets forandring. For barnets og

voksne, mens borgerskabets dekadence også

ver h an tilskuer til et rødgardist-optog med

kejserens synsvinkel er det fjerne rumlerier.

viste sig i sexuel impotens, masochism e og

en skueret, hvor bl.a. hans tidligere fæng

Eller har Bertolucci ikke kun net og villet

almindelig perversitet.

selschef skal aflægge "selvkritik”.

indfange denne historie også?

de proletariske landarbejdere var de sexuelt

Kejseren af K ina er ikke vokset op som

H istorien synes at gentage sig, om end med

A t Bertolucci er blevet træ t af den italien

ustandselige rolleskift. O g da han til aller

ske kulturelle forfladigelse, skal dog ikke for

m an forstår indirekte, thi det er ikke Sidste

sidst som entré-betalende besøgende besigti-

hindre mig i at tro, at det netop har væ ret

Tango i Peking - også forkvaklet som hans

ger sit barndom shjem , D en Forbudte By, do

spændingerne (og m odsæ tningerne) i den

følelsesliv er det. M ed en hvid mus og en

kum enterer h an overfor en knæ gt sin ad

kultur og politik, der har været drivkraften

græshoppe som eneste følelsestilknytning

komst til tronen ved at genfinde sin b arn

bag hans film, der netop har taget fat i kon

kan han ikke etablere et forhold til sin kone

doms elskede græshoppe: e t af de små dyr

fliktpunkterne.

Udpræget h ar det været

og måske er det derfor han drøm m er om at

der var hans eneste følelsesmæssige kontakt.

dybt personlige film, dybt personlige spejlin

genetablere magten i M anchuriet og måske

N u, efter næ sten 60 år, kravler pludselig

ger af samfundsmæssige politiske og kultu

er det derfor hans kone kaster sig over o-

græshoppen magisk ud af krukken igen: er

relle modsætninger. D et fascinerende ved

pium som lystkilde.

det fortidens spøgelse der hjemsøger nuti

dem har ofte væ ret - udover den helt indly

M en det er antydninger, bittesm å under

den, er det historien der gentager sig, er der

sende filmisk overdådige talentfuldhed - de

strøm m e, knap anslåede tem aer som kun en

nye kejsere i K ina der er opdraget uden følel

sønderrivende konflikter filmene ikke bare

velvillig Bertolucci-freak vil vove at læse ind

sesmæssig kontakt, og som senere, på et se

har handlet om , m en også været udtryk for

i historien. Som helhed er den mere pæn, så

nere historisk tidspunkt, ligesom han vil

i deres egne ufærdige og uafklarede behand

blive kom m anderet til omskoling og selvkri

linger af dem, og i deres dobbeltbundede

dan som internationale storproduktioner har for vane, og alt for ulden i sit sigte til at

tik?

holdninger, hvor tingene ikke er eentydige

kunne engagere for alvor. Bertolucci har fået

og hvor det der tages fat på også ofte er det

lagt låg på sine produktive splittelser. D er er

menneske, og hans sexualitet er da - så vidt

Bertolucci i vore hjerter

der dækkes til i tematiske bevægelser mellem

langt til Kina. M eget langt. D et har ikke væ

I forskellige sam m enhæ nge har Bertolucci

afstandtagen og fascination hos instruktø

ret rejsen værd for Bertoluccis kunstneriske

udtalt sig om den deprim erende situation i

ren. H ar de ikke været fuldendte, h ar de væ

åre, det vil knap være rejsen værd for bio-

Italien. ”D en store sm erte som Pasolini følte

ret så meget desto mere interessante for deres

grafpublikummet.

da h an skrev imod forfladigelsen af kultu

drabelige livtag med en splittet verden, der

ren, de unges identitetstab og den ukontrol

synes at have væ ret reflekteret i kunstnerens

lable forbrugerismes overtagelse af vore liv,

frugtbart splittede psyke.

er blevet en del af dagliglivet. D er er intet i den nutidige verden der inspirerer mig, der

M an kan godt se hvad der har fascineret ved historien om Pu Y i. Pu Y i personificerer

er intet jeg kan lide eller føler stæ rkt for”,

som ene person splittetheden mellem b or

h ar han udtalt til A m erican Film (oktober K ina og kejsertiden m å siges at være

gerlighed og radikalisme/oprør, den splittet hed Bertolucci i 1900 delegerede ud på her rem anden A lberto og landarbejderen O lm o,

længst muligt væk fra den italienske nutidi ge dagligdag. G lædesstrålende har h an kun

der født på sam me gods sam m e dag, vokser op sam men, m en dog repræsenterer to for

86).

D en sidste kejser The Last Emperor.

England-Italien-Kina 1987- Instr.: Bernardo Bertolucci. Manus: Enzo Ungari, Mark Peploe, Bertolucci. Foto: V ittorio Storaro. Klip: Gabriella Cristiani. Musik: Ryuichi Sakamoto, D avid Byrne, C ong Su. Prod: Jeremy Thom as. Medv: John Lone (Pu Yi), Joan C hen (Wan Jung), Peter O ’Toole (Reginald Johnson), Ying R uocheng (G uvernø ren). Udi: Nordisk. 160 min. Prem: 18.12.1987.