Fra Brønshøj til Bornholm Pelle Erobreren er blevet en kraftfuld og stor film et var sandelig på tide. 81 år efter b o
D
gens udgivelse kom mer nu en filmatise
af Palle Schantz Lauridsen
ring af et af dansk litteraturs hovedværker.
umanieret vis Pelle og verden om kring ham . H an gør det i ånden fra dengang, der var for tællinger til; fortællinger, der søgte at gribe
Dreyer, W iderberg og Polanski har alle haft
med det sam me: Pelle Erobreren er en stor
det typiske og det individuelle på én gang.
planer om det, m en Bille August har gjort
film. Ikke nok m ed at den varer 2 tim er og 40 m inutter og derm ed er den første danske
August har lavet en fin film i den store tra dition af brede episke fortællinger. D en dyr
det: Pelle Erobreren er blevet til film. Bille Augusts hidtidige produktion lovede
helaftensfilm. D en er også kraftfuld. D en su
på forhånd godt for resultatet. H ans indfød te og dybdeborende skildringer af drenge og deres opvækst - fra tv-produktionerne Ver
ger megen næ ring fra romanforlæggets ele m entæ re råstyrke, m en den føjer til, trækker
ker den realistiske detalje, folkelivet, den geografiske lokalitet og den fremragende skuespiller-præstation: Pelle H venegaard er
fra og betoner på sin helt egen facon. M an
et kup som Pelle; M ax von Sydow er genial
den er så stor så stor og Busters verden til Zappa og Tro, håb og kærlighed - lagde klart op til, at det netop var ham, der skulle kunne gøre
ville ganske enkelt være et skarn, hvis m an påstod, bogen var bedre. I et stort episk åndedrag, der også har tid og lyst til at indoptage de uendeligt små hændelser, skildrer August på frigørende
som Lasse. M an forstår, at Bille August fra første færd har haft netop ham i tankerne; B jorn G ran ath forlener den oprørsk-visionæ re Erik med en fanden-i-voldskhed og en underspillet gnist af farlig charm e: giv dog
Pelle til den filmens verdensstjerne, han læ n ge har fortjent at blive. O g lad det være sagt
8
den m and en 2 0 -3 0 O scars, Césars, Stellas, Bodil’er og R obert’er for bedste mandlige bi rolle!
Mennesket selv "Pelle Erobreren” skulle være en Bog om Proletaren - altsaa om M en ne sket selv - der nøgen, kun udstyret med Sundhed og A ppetit melder sig i Livets Sold; om A rbejderens brede G ang over Jorden paa hans endeløse, halv ubevidste Vandring m od Lyset!” Disse ord fik Pelle Erobreren m ed på vejen, da M artin A ndersen N exø i 1906 udsendte før ste bind af det fire-bindsværk, der inden længe skulle gå sin sejrsgang verden over. 'A rbejderklassens epos” vandt - ofte som føljeton i den socialdemokratiske presse stor udbredelse i 1910’ernes Europa. Ja, sel veste Lenin skal - efter a t have læst tredje bind som føljeton i det franske kom m unist partis l’H um anité - have anbefalet, at bogen blev oversat til russisk.
Pelle Erobreren favner i N exøs version me get bredt: fra Pelles b arndom under forhold, der ikke lader feudalismens livegenskab me get efter, over hans læreår under småborgerli ge produktionsforhold i lillebyen til kapita-
forsøgte at beskrive det historiske og det a-
lismens klassekampe i hovedstadens industri. I sidste bind skildres socialismens lyksalighe
historiske på een gang. M åske det er denne
der i kooperativerne. Produktionsm ådernes
fatte bogen som ”en gang revisionistisk soci
U n d er alle om stæ ndigheder: Pelle er sandt
historie altså. M en sandelig også Pelles.
aldem okratism e”? Måske det er den, der har
for dyden en livskraftig knæ gt. I filmen, der
dobbelthed, der har fået kritikere til at op
Sundhed og appetit
N u havde N exø, som det fremgår af cita
fået SiD til at støtte filmprojektet økono
dækker det første af rom anens fire bind, føl
tet, en noget m odsætningsfyldt opfattelse af
misk? O m vendt har andre set en styrke i
ger vi ham , fra h an ankom m er til Bornholm
proletaren. D en har fulgt bogen siden dens
nøjagtigt samme forhold: for så bliver det hi
og får hyre på Stengården sam m en m ed sin
første fremkomst. Proletaren er jo i streng
storiske blot en klangbund for det mere in
far, Lasse, til h an nogle år senere på egen
forstand den undertrykte og udbyttede ar
teressante: det almene.
h ånd drager ud i verden. Pelle tro r til en start
bejdskraft under kapitalismens historiske
Bille August sværger til den sidste tolk
betingelser. Proletaren hører en bestem t
ning. Pelle "er fyldt med en evig længsel efter
naivt på Lasses historier om det forjættede land, de er på vej til. H ans barnlige binding
epoke til. "M ennesket selv”, som N exø kald
livet, fremtiden, håbet og lyset. I den for
til Lasse fremstilles meget konkret: de to er
te proletaren, derim od m å antages at eksiste
stand er historien om Pelle universel og evig
bundet sam men m ed et tov. M en b arn etro
re udenom historien - nårsom helst, hvor
gyldig”, siger han til pressematerialet. D et
en og den blinde tiltro til faderen bliver ef
somhelst. N ogle har da set det som en svag
kan m an som n æ vn t være uenig i, m en det
terhånden pillet godt og grundigt ud af ham .
hed, som et borgerligt træk hos N exø, at han
er i hvert fald filmens perspektiv.
M an får ikke flæskesteg m ed rosiner på Bornholm : m an får sild, sild og atter sild. B ø rn er ikke fritaget fra at arbejde: de skal knokle fra tidlig morgen til sen aften. Far Lasse er ikke den fandens karl, h an giver sig ud for at være: h an er kuet og angst, lader aldrig handling følge de storpralende ord om oprejsning, han gentagne gange trøster Pelle og sig selv med. Pelle derim od lærer som en anden Johnny Larsen at stå im od, at stå på egne ben. S n art er h an den dom inerende i fader-søn-forholdet, ligesom han efterhån den bliver det i samspillet m ed de jævnald rende i skolen. H an står inde for sine h and linger, tager de prygl de giver; m en h an ind ordner sig ikke. D a proprietæ ren mod fil mens slutning vil gøre ham til landvæsens elev, siger han nej. H an vil ikke være en brik i et sygt magt-hierarki. Ikke engang selvom Lasse glædestrålende forestiller sig Pelle som den, der giver ordrer. D et kræver ikke så lidt "Sundhed og A p petit” at bare overleve i den syge verden, Pel le bliver sat i. A t have kræfter til at holde ho9
vedet højt kræver en overmenneskelig kraft-
kastet sig ud i en dumdristig redningsaktion.
indsats, som kun få af filmens personer kan
Kærligheden mellem kønnene har trange
en nødvendighed i filmens logik - river en løbsk hest vippestangen løs, netop som Erik
præstere. M en hvad er det for en syg verden?
kår i det lille samfund. D en grunder sig på
skal til at hugge forvalteren til plukfisk med
vold, på m agt, på angst. D a fru Kongstrup
sin le. Efter det slag vippestangens modvægt
Køn og klasse
(A strid Villaum e) opdager, at manden har
giver Erik i baghovedet forvandles han til en
Først og fremmest er det en verden af m od
løgnagtiggjort den kropslige sandhed bag
følgagtig hund.
sætninger: proprietærens og deres øvrighed
hendes nieces (Sofie G råbøl) kaldenavn
Glædelig jul
på den ene side, landarbejdere og andre fat-
(Jomfru Sine), tager hun affære. D et er ikke
tigrøve på den anden. O g m idt imellem for
rart at sidde og se A xel Strøbye ligge og skri
A nker Gemzøe skrev engang om bogens før
valteren og landvæsenseleven. Var der no
ge med hæ nderne i skridtet udenpå en blo
ste bind, at det "form entlig rum m er en af
gen, der sagde klassedeling, klassekamp?
dig natskjorte! D ét lille kunststykke for
verdenslitteraturens mest righoldige sam
vandler den ellers handlekraftige proprietær
linger af k astrationer”. Jeg skal ikke kunne
D et er de herskende, der er de udfarende klassekæmpere: det giver sig udtryk i kor
til en lad småkagespiser.
afgøre om Bille Augusts version kan bejle til
porlig undertrykkelse og fornedrelse. De fle
en tilsvarende position indenfor verdensfil
ste arbejdsfolk affinder sig det meste af ti
Driftens veje og vildveje
mens dom æ ne, m en også hans historie om
den, m en af og til slår det ulm ende oprør ud
Parallellen mellem Kongstrup og Erik er ty
Pelle er fyldt m ed kropslige ydmygelser - for
i lys lue: kraftkarlen Erik - den retfærdig
delig. De forstår ikke at rette deres drift m od
nu at sige "kastration” på en pæn måde.
hedssøgende musiker og drøm m er - sætter
de rigtige objekter. O g det er vel egentlig det,
D er er imidlertid ingen grund til at hive
sig til modværge. U den held. I sit opgør med
filmen handler om - også for Pelles vedkom
kastrations-kniven frem fra anmelder-arse-
forvalteren (Erik Paaske) slipper han ukon-
m ende. H an skal lære at balancere mellem
nalet. D en dansk-svenske sam produktion er
trollérbare kræfter løs. H an går over stregen
driftens umiddelbare, m en skæbnesvangre
lykkedes. Jeg har en indvending mod en en
og bliver slået til idiot. For hvad hjælper det
tilfredsstillelse på den ene side og dens subli
kelt birolle (ingen næ vn t, ingen glemt), men
at ville slå en forvalter ihjel med en le? Så
mering i retning m od fjernere og dog mere
ellers skal Augusts personinstruktion have
længe proprietærens stadig sidder på flæ
realistiske mål.
al mulig ros. Jorgen Persson, der allerede i
sket, kan de jo bare forhyre en ny forvalter!
D enne balancegangs-teori går igen i fil
fieks. Elvira M adigan og Den enfoldige morder
U ndertrykkelsen, udnyttelsen er også af
mens centrale symbol: havet. D et er farligt,
har dem onstreret sine evner som fotograf,
seksuel og ideologisk art. Pelle ydmyges sek
m en dragende; det fører ud m od friheden,
fejler heller ikke denne gang. H an fanger sik
suelt. Landvæsenseleven (M orten Jørgen sen) lokker ham ind i en m ørk lade. H er hi
kert de forskelligste vejrlig og stemninger indendørs og udendørs. H an er med til at
ver nogle anonym e folk fra gården bukserne
m en er farligt at færdes på, hvis ikke m an fa rer med lempe. Pelle overlever sine holmgan ge med havet, m en Nils undervurderer dets
ned om hælene på Pelle og sender ham såle
styrke og drukner. Selv på Stengården er ha
gelig film, hvor alt går som det skal. Selv kø-
des hum pende ud på gårdspladsen - udleve
vet - eller rettere: dets mere landfaste repræ
erne.
ret til almindelig latter. Proprietæ r Kong-
sentant, vippebrønden -
farlig. Brønden
Så m an kan godt se frem til at få flæskesteg
strup (A xel Strøbye - det er ikke ligefrem
skal behandles forsigtigt - ellers slår den fra
med rosiner, n år filmen har premiere 2. jule
diskretion, der bærer dén navne-symbolik)
sig. D en lære overtrædes i to centrale scener.
dag.
horer rundt: ingen b ørn i ægteskabet, men til gengæld ét udenfor (i rom anen er der
Første gang A n n a og Nils ser hinanden dybt i de blå, blå øjne sker det netop ved brøn
m ange flere) - og ét på vej. E t ungt par - Nils og A n n a (Lars Sim onsen og Kristina "Tornquist) - m å ikke få hinanden: h un er ikke fin nok til ham (synes hans missionske far (Bu
den. A n n a glemmer at gøre vippestangen fast, og straks løber brønden løbsk (kan en brønd det?) i en symbolsk forudgriben af, hvad der videre skal ske de to. Dog: denne
ster Larsen)) og selve det at have et før-ægte-
gang går det godt, for Erik tøjler brøndens
skabeligt, seksuelt forhold duer selvfølgelig ikke. Så det b arn , A n n a føder i gedulgthed, m å druknes. D et fører til, at A n n a arresteres
kraft. M en det er også ham , der siden skal komme til at mærke, hvad der sker, når m an glemmer at tage den vandige mistelten i ed.
og til, at Nils drukner efter ene m and at have
Som ved et tilfælde - men det er selvfølgelig
10
gøre N exøs bornholm ske epos til en upåkla
Pelle Erobreren (D anm ark/Sverige 1987). Instr. &. Manus: Bille August, efter Martin A ndersen N exøs roman. Foto: Jorgen Pers son. Klip: Janus Billeskov Jansen. Musik: Steffan Nilsson. P-design: A n n a Asp. Prod.: Lars Kolvig - Svensk Film industri/SFI & Per H olst Film produktion/FI samt SiD. Medv.: Pelle Hvenegaard (Pelle), M ax von Sydow (Lasse), Erik Paaske (Forvalteren), Bjorn Granath (Erik), A xel Strøbye (Kongstrup), Buster Larsen (Ole Køller), Lars Sim onsen (N ils Køller), Kristina Tornqvist (Liden A nna). Udi.: Kærne Film. 160 min. Prem.: 26.12.1987.