Kosmorama 182 - Vinter 1987

K O S M O R AM°A° 182 * 33. Å R G A N G

* V I N T E R 1987 * KR. 40

WENDERS

* GANZ

AUGUST

*

GYLDENT

HOLLYWOOD

COPPOLA

*

* BERTOLUCCI

PIALAT

*

HANDMADE

BERRI I

75

ÅR

FILMS

WALTER & CARLO SOM POSTMODERNISTER

I Pelle Erobreren

N

D

H

O

L

D

Fra Brønshøj til Bornholm - B ille A u g u s ts fr e m r a g e n d e N e x ø - f ilm a tis e r in g /P a lle S c h a n tz L a u r id s e n

D e n sidste kejser

Kejserens nye klæder -

D a n N is s e n h a r s in e

fo r b e h o ld o v e r fo r B e m a r d o B e r to lu c c is s to r ­ f il m f r a R ig e t i M i d t e n

H im len over Berlin

Historiens engel over

l iv e t,

W i m W e n d e r s fa b u le r e r

k æ r lig h e d e n

og

s t o r b y e n /E r i k

Sven dsen

Portræt

Bruno Ganz -

h v e m e lle rs k u n n e s p ille h is to ­

rie n s e n g e l? ! / H e n r ik L u n d g r e n

U n d er Satans sol

Min nat med Djævelen -

M a r tin D ro u zy

o m M a u r i c e P i a la ts h o lm g a n g m e d tr o e n

-

og

G é ra r d D e p a r d ie u

Værd at se?

K ilden i Provence

Kampen om vandet p r o v e n c a ls k

græ sk

f o lk e e v e n t y r / E v a

tr a g e d ie

J ø r h o lt

i

om

C l a u d e B e r r is to P a g n o l-film , K i l d e n i P r o v e n ­

20

c e o g M a n o n o g k ild e n

Bag krigen

Vietnam Syndromet -

Nadine - en skudsikker affære; Dreamchild; Heksene fra Eastwick; Sweet Coun­ try; Glasmenageriet; Piger på spil; Min mikro-makker; Spaceballs; Vild med rock; Djævelen i hjertet; Rejsen til Amerika; Hi­ storien om et bebudet mord; Strit og Stumme; Rotty og Rosetta; The Pickup Artist; Ingen vej tilbage; W ho’s That Giri

43

d e , d e r k o m tilb a g e -

i e n k is te - s æ t te r U S A s V ie tn a m - k r ig i r e li e f i F ra n c is C o p p o la s n y e f i l m / K a a r e S c h m i d t

K am pen om k u n sten

Walter

O le C a sp ersen

51

e r K a m p e n o m D e n R ø d e K o s jo v ? / K a a r e

27

Still going Strong -

b je r g e t i H o lly w o o d f y l ­

30

d e r 7 5 . K a v a l k a d e v e d A s b jø r n S k y t t e

HandMade Films c e s m i d t m e lle m

e t u n g t f il m s e ls k a b s s u c ­

C h a n n e l- 4 s l o w b u d g e t og

38

0 0 7 s b ig b u d g e t / D o m i n i q u e J o y e u x

Forsiden: B ru n o

Det danske filmmuseum i Å rhus/

Carlo som postmodernister - er Walter & Carlo på landlov

S c h m i d t g iv e r s v a r e t

E ngland

M useum sh jørnet

F ar s to r k u n s t?

-

Param ount

24

G a n z i H im le n o v e r B e r lin

KOSMORAMA 182

T i l v e n s t r e : R o lle n i P r o v e n c e -f ilm e n e e r e t h ø j­ d e p u n k t (blandt m a n g e ) fo r Yves M o n ta n d , o g så p r i v a t . H e r ses h a n p r i v a t - i e n y n g r e u d g a v e - i s in g a r d e r o b e p å T h é a t r e d e L ’E to ile m e d h u ­ s tr u e n S im o n e S ig n o re t.

*

Vinter 1987 * 33. Årgang

Kosmorama er et uafhængigt tidsskrift udgivet af D et danske filmmuseum. Ansvarshavende redaktør: Kaare Schm idt. I redak tion en : Lene N ordin, Eva Jørholt og Peter Schepelern. D esig n : Helle Daugbjerg. L ayou t: Kaare Schm idt. Produktion og try k : N otex - Grafisk Service C enter as, København.

Signerede bidrag udtrykker alene forfatterens synspunkt­ er og ikke nødvendigvis redaktionens. Kosmorama ud­ kommer med fire numre årligt. A bon n em en t kr. 140.

Enkeltnumre kr. 40. Fås hos boghandlere, i kiosker og i filmmuseets ekspedition, Store Søndervoldstræde, 1419 København K, telefon 01 57 65 00 og 01 57 10 03, mandag-fredag 9-16, tirsdag og torsdag tillige 18.30-21.30, eller på giro 6 04 67 38.

3

K

F ilm på vej N oget så sjældent som en western er nu gå­ et i produktion. T h e T a ll M e n , som den kom­ mer til at hedde, får Charlton Heston og Pe­ ter Strauss i hovedrollerne. Heston har ellers spillet teater i London, hvor man har kun­ net se ham som Sir Thomas More i A Man f o r a ll S e a s o n s.

Bobby Roth der stod bag H e a r tb r e a k e r s , en ikke ueffen lille film, instruerer endnu en­ gang Peter Coyote, det sker i filmen B a ja O k la h o m a .

Channel 4 er igang med en dokumentar­ film om den canadiske horrorekvilibrist Da­ vid Cronenberg, blandt de filmfolk der in­ terviewes i filmen er Steven King og Martin Scorsese. Titlen bliver Lo n g L i v e th e N e w F lesh .

Charlie Sheen, stjernen fra Platoon, med­ virker i endnu en Oliver Stone film, W a ll S tr e e t. Det fædrene ophav Martin Sheen er også på rollelisten.

Bob Hoskins har både skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i T h e R a g g e d y R a w n e y .

Hoskins’ instruktør-debut er netop færdig­ indspillet i Prag. HandMade Films produce­ rer filmen, der er baseret på skrøner som Hoskins’ zigøjner-bedstemor fortalte ham da han var lille.

I Franco Zeffirellis Y o u n g T o s c a n n in i får vi Liz Taylor at se i rollen som russisk operadiva. Titelrollen spilles af Thomas C. Howell.

Dejlige Barbara Hershey indspiller film i Zimbabwe, A W o r ld A p a r t hedder den, og blandt hendes modspillere ses Jeroen Krabbé og Tim Roth.

Skulle nogen gå og sukke! - så er Sylvester Stallone igang med optagelserne til R a m b o III i Israel. Eneste lyspunkt bliver at instruk­ tør-posten er besat med Russell Mulcahy, det var ham med H ig h la n d e r , så om ikke an­ det bliver resultatet sikkert stilfuldt.

F a r e w e ll to th e K i n g er titlen på John Milius’ kommende film. Indspillet på Malaysia og med Nick N olte og James Fox i hovedrol­ lerne fortælles en historie om en amerikansk soldat, der under anden verdenskrig udrå­ ber sig selv til en ny Kong Arthur på Borneo, der ellers er besat af japanerne. Forlægget er en roman af Pierre Schoendorfer der efter si­ gende skulle minde om en krydsning imel­ lem Rudyard Kipling og Paul Theroux.

73-årige Burt Lancaster er still going strong, og hans seneste projekt er familie­ dramaet R o c k e t G ib r a lta r . Instruktionen foretages af den New York-baserede New Wave instruktør Amos Poe, dette bliver hans første egentlige ”mainstream” film.

Sigourney Weaver, Bryan Brown og Julie Harris spiller hovedrollerne i G o r i lla s in th e 4

I

P

Filmen fortæller den dramatiske histo­ rie om forskeren Diane Fossey, der viede 20 år af sit liv i forsøget på at redde de udryddel­ sestruede gorillaer i Central Afrika. Michael Apted instruerer.

Sergio Leone har længe planlagt en film med titlen L’A s s e d io . Den skal omhandle den tyske belejring af Leningrad under 2. ver­ denskrig. Projektet nærmer sig nu realiteter, idet der er truffet aftale imellem produkti­ onsselskaberne Roseo Film og Sovinfilm om, at russerne kan skrive med på manu­ skriptet mod at dække halvdelen af budget­ tet. Det er ikke småpenge. Filmens medpro­ ducent Steven Spielberg anslår, at der kan blive tale om et budget på 100 millioner $ I så fald bliver det verdens hidtil dyreste film.

Robert De Niro er indtil videre den eneste der er foreslået til rollelisten.

Instruktøren Jonathan Demme (serie-ak­ tuel på Filmmuseet) er netop gået igang med gangsterfilmen M a r r i e d to th e Mob. Den kvindelige hovedrolle spilles af Michelle Pfeiffer, og Orion Pictures producerer.

Der var problemer med rollebesætningen på Hollywoods udgave af Andrew Lloyd Webbers succes-musical Cats. Disse genvor­ digheder er man dog ganske ude over nu, hvor tegnefilmproducenterne Hanna-Barbera har overtaget projektet. D e lover også at der vil være en feature tegnefilm med T o m o g J e rr y på trapperne. Bare den nu ikke bliver forbudt for børn under 16 år, grundet Tom og Jerrys hang til grafisk vold.

mand og med lånt pas, optog han i løbet af 6 uger i al hemmelighed og godt bistået af modstandsbevægelsen, en række interviews og filmede i øvrigt alt, hvad han kunne kom­ me til. Det færdige produkt, der foreligger såvel i en to timers biografversion som en fi­ re timer lang TV-udgave, har fået meget ro­ sende omtale, men har endnu kun været vist for en udvalgt skare.

Garda Mårquez er ikke uinteresseret i det chilenske folks situation, men det, der har fået ham til at skrive ”Clandestine in Chile”, er først og fremmest hvad han kalder "fil­ men bag filmen”, d.v.s. Littlns personlige hi­ storie. Efter mange og lange samtaler med hovedpersonen, har Mårquez fortalt sin hi­ storie i ”jeg”-form, fra Litdns synsvinkel, og, ifølge eget udsagn, forsøgt at smelte den sær­ lige mårquez’ske prosastil sammen med Littlns måde at udtrykke sig på.

Det er nok et spørgsmål, om vi nogensin­ de får Littlns hemmelige film at se, men mens vi venter på, at Mårquez’ roman skal blive oversat til dansk (for dét kan der vel næppe herske tvivl om, at den vil blive), kan vi så spekulere over, hvilken form Mårquez’ næste bidrag til filmkunsten vil tage. Faktisk mangler vi kun, at han selv sætter sig i in­ struktørstolen, eller at en anden får den lyse idé at lave filmen om Mårquez - ”Out of C o­ lombia”......Hva’beha’r??

L

M is t.

P e te r R is b y H a n s e n

E v a J ø r h o lt

Q uiz V e d P e te r H ir s c h

M årquez o m film D e n colombianske Nobelpristager i littera­ tur Gabriel Garda Mårquez har et mangesi­ det forhold til filmens verden. Ikke blot er hans fortællinger blevet filmatiseret af andre - H is to r ie n om e t b e b u d e t m o r d (Francesco Rosi, 1987) - han har også to gange selv skrevet til filmmediet - første gang ved en adaption af sin egen novelle ”Den utrolige og sørgelige historie om den troskyldige Erendira og hen­ des ryggesløse bedstemor”, der i Ruy Guerras instruktion i 1982 blev til filmen E r e n d ir a , og sidenhen i form af sit originale filmmanu­ skript til T i d ti l a t d ø (Jorge Ali Triana, 1985).

Og nu har han så i sin seneste roman skre­ vet om film! ”Clandestine in Chile” er beret­ ningen om den chilenske filminstruktør Miguel Littin - herhjemme bedst kendt for fil­ men D e t f o r jæ tte d e la n d (1974) - der efter fle­ re år i eksil i 1985 vendte illegalt tilbage til sit hjemland for dér at lave en film om sine landsmænds vilkår under Pinochet-styret.

Forklædt som uruguayansk forretnings­

H eller ikke denne jul skal de filminteressere­ de lades i stikken, hvad angår mandelgave­ ideer. I år ser ikke færre end to film-quiz bø­ ger julens lys, så i år må der hele to mandler i risengrøden. Til den, der imidlertid ikke venter at tilsmiles af lykkens julenisse over grødfadet, giver Kosmorama en enestående chance til alligevel at erhverve et eksemplar af FILMENS HVEM VED MEST. Send løs­ ningen ind inden den 15. januar 1988. Får vi flere rigtige besvarelser, må vi dog overlade valg af vinderen til fru Fortuna. Bogen til­ sendes med posten.

Så for dem, der stoler mere på s k iil end på lu c k , er her altså 5 små opgaver - svarene er denne gang IKKE at finde i dette nummer.

Ganske som i FILMENS HVEM VED MEST gælder det om at genkende nogle an­ sigter på nogle filmbilleder - men svær­ hedsgraden er nok noget højere her end i bogen, der er tilrettelagt, så hele familien skulle have en chance. For Kosmoramas læ­ sere vil de 5 opgaver dog næppe volde uover­ stigelige vanskeligheder.

D et er ikke stjernerne, der er em net for opgaverne - derim od nogen af de mindre fremtrædende skuespillere i disse film. De blev nemlig sidenhen særdeles b erøm te/p o­ pulære - m en hvem skulle m on have gættet det, udfra de fremtoninger, de gjorde i disse tidlige roller:

D et er ikke stjernen bag telelinsen, m en den suspekte person, han har fået i søgeren.

H vem er han? O g hvad hed filmen?

►

D et er ikke dam en med den opsigtsvækken­ de profil, men derim od den undselige herre i døren, som siden blev berøm t. H vem er han? O g hvad hed filmen? ▼

D et er ikke den nervøse dame, m en derimod

▲

D et er ikke den nydelige unge m and med

et af hovederne på hylden bag hende, som

D et er ikke den lapsede herre, m en derimod

gryden, m en derim od pigen, hvis talenter sy­

tilhører en af branchens sidenhen berøm te­

korpigen yderst til højre, publikum siden­

nes at være til andet end klipfisk og ølle­

ste træ m æ nd. H vem er han? H vad hed fil­

hen fandt det værd at fokusere på. H vem er hun? H vad hed filmen?

brød. H vem er hun? H vad hed filmen? _

men?

▼

5

Hittegods

like Boris Karloff”. Fra midten af 4 0 ’erne lod

D a O rson Welles i 1942 havde påført RKO -

h an sig lokke til Hollywood igen, bl.a. for at

studiet tab både på debutfilmen Citizen K a­

medvirke i nogle få film for den begavede

ne og T he M agnificent Ambersons, besluttede

RK O producent Val Lew ton, startende med

m an at fyre vidunderbarnet. D enne beslut­

den atmosfære-m ættede Robert Louis Ste-

ning blev taget medens Welles, i Brasilien,

venson

var i fuld gang m ed optagelserne til en extra-

(1945).

filmatisering

The

Body Snatcher

vagant semidokumentarisk film It’s A ll True,

I 5 0 ’erne lavede Karloff kun få film, m en

Welles blev kaldt hjem og det forlød at fil­

brugte i stigende grad sin tid på det unge

m en havnede på bunden af S anta M onica

TV-m edie samt teatret. G ram m ofon-bran­

Bay. D ette var selvsagt noget af et knæk for

ch en fandt en ganske særlig anvendelse for

Welles. I mere end 40 år har It’s A ll True væ­

hans fløjlsbløde stemme, han blev en efter­

ret en af H ollywoods mest eftersøgte tabte

tragtet oplæser af børnebøger.

film, og små stum per er hen ad vejen dukket

O p igennem 6 0 ’erne lavede Karloff adskil­

op, m en nu har en ihærdig Welles-fan fundet

lige film for Roger C o rm an sam t flere mexi-

ikke mindre end 20 tim er af filmen, der efter

kansk producerede film af tvivlsom stan­

sigende kan føje nye facetter til billedet af

dard. En af hans sidste film blev Peter Bogda-

O rson Welles som en original filmkunster.

novich’s ferme debutfilm Snigskytten (1968), hvor Karloff fik lov at spille sig selv via rollen

Tour de France film gået død?

D et er snart nogle år siden, det forlød at M i­

Karloff blev født som William H enry

chael C im ino ville instruere T he Yellow Jer­ sey, en ambitiøs film om det store Tour de

Pratt, d. 23. novem ber 1887 i en forstad til

Fran ce cykelløb, og vor hjemlige Jørgen Leth

de i sin faders og brødres fodspor og gå ind

L on don . D et var tanken, at h an skulle træ ­

skulle fungere som konsulent. C im ino fik

i den britiske udenrigstjeneste. D enne karri­

dog pludselig kolde fødder og det samme

ere interesserede dog ikke den teatertossede

gjorde stjernen D ustin H offm an, måske med

unge mand, og da det dengang var alminde­

udsigten til den lange cykeltur. D et forhind­

ligt at familiens sorte får rejste enten til A u­

rede dog ikke et second unit hold i at optage

stralien eller C an ad a, tog han til C an ada,

baggrundsm ateriale under sidste års løb. Så

hvor han æ ndrede sit navn og snart fik ar­

lød det glade budskab at H arrison Ford ville

bejde i et omrejsende teaterselskab der tu r­

træde i pedalerne, m en han har netop med­

nerede både i C an ad a og A m erika. Disse

delt at han alligevel hellere vil undvære det

turneer bragte ham til H ollywood i 1919.

12 mili. dollar store honorar. O g uden in­

nemmelig mod ”det gode gamle m onster”,

ke bevæge sig frem med større tempo end en

også selv om han blev ganske og aldeles

m otionscykel.

type-casted, en situation han dog formåede at vende til sin fordel. 1 hurtig rækkefølge fulgte roller i film som The M um m y og The

Skrækfilmens store skuespiller fylder 100 dr

Boris Karloff, der døde i 1969, har mere end nogen anden været med til at give h or­ rorgenren et menneskeligt ansigt. Paul M .

Jensen afslutter sin Karloff biografi med nog­ le ord Karloff h ar sagt om sin yndlingsforfat­ ter Joseph C o n rad , og der er ingen tvivl om at Jensen mener de samme superlativer gæl­ der for Karloff: ”He too had the power of creating suspense and terror through sugge­ stion. But he added one ingredient w hich drives his stories hom e. C om passion”.

Peter Risby Hansen

Til sine dages ende var Boris Karloff tak­

struktør og stjerne kan filmen foreløbigt ik­

Han sagde jeg lignede Boris Karloff

som den aldrende h orrorstjerne Byron O rlok.

Længe leve den levende koncert D a populærmusik indgår som et vitalt pro­

O ld D ark House, og U niversal fandt snart på

dukt i amerikansk kultur, er det egentlig for­

den gimmick at lade Karloff og Lugosi spille

bavsende så stereotyp den filmiske opfattelse

m ed /m o d hinanden. Fra og med Den sorte

deraf er forblevet lige siden den første ton e­

kat i 1934 blev det til ialt otte dyster der som

film. The Jazz Singer med A l Jolson lagde den

regel endte m ed at Karloff spillede bukserne

åbenbart uopslidelige model i 1927. Jolson

af den noget mere en-strengede Lugosi.

er det håbefulde unge talent, der prøver at

D e r blev skrevet skrækfilmhistorie den dag

”Bride o f Frankenstein - O u t o f the ruins o f

få succes med jazz til faderens og voksenge­

i 1931, da den næ sten totalt ukendte engel­ ske skuespiller Boris K arloff i Universal Pie-

shattered box-office records rises the Fran­ kenstein m onster - to claim himself a bri-

lige indtil han får succes. Så jubler de ældre:

tures kantine blev kontaktet af det ligeledes

de...” Sådan lød en publicity-tekst til James

der var penge i støjen og derm ed har den be­

britiske instruktør-es Jam es W hale, der ville

W hales tou r de force i sort hum oristisk h or­

vist sit værd.

nerationens store fortrydelse og forargelse -

høre om Karloff var interesseret i at spille

ror fra 1935. Film en ses af mange som højde­

D et forblev mekanisk plot i næsten samtli­

m onstret i filmatiseringen af M ary Shellys

punktet i Karloffs karriere og han kom til at

ge halvhjertede Hollywood-film om jazzens

Frankenstein. K arloff takkede ja til rollen,

spille m onstret i endnu en sequel Son of Fran­

folk og ligeledes i 3 0 ’ernes musicals, hvor lår­

som forinden var blevet afslået af Bela Lugo-

kenstein (1939) før han klogeligt valgte at læg­

svingende korpiger gejlede den lystne millio­

si (der efter D racula var blevet U niversals u-

ge rollen på hylden - han havde forudset

næ r op til at investere i showet, og han endte

kronede h orror fyrste), fordi rollen krævede at h an skulle portræ ttere et grotesk umælen­ de væsen. D et tunge kostume og de tykke lag

den reduktion til rendyrkede B-film som se­ rien ville lide under op igennem 4 0 ’erne.

K arloff blev nu Hollywoods gale viden­

med at juble på første række, når successen stik m od alle odds blev halet hjem . D en nu klassiske filmmusical fra årene om kring 1950

af make-up forhindrede ikke Karloffs præsta­ tion i på en gang at være både patetisk og truende. M onstret vandt publikums hjerter,

skabsmand par excellence, m en fik dog snart en lang og velkomm en pause fra film, da han høstede u h ørt stor succes m ed Broadway-

blev det første egentlige brud. D en var sofi­ stikeret og sm ukt stiliseret - lanceret som fa­ m ilieunderholdning, uden oprørsaspektet

og rollen sikrede Karloff en kontrakt hos Universal - For første gang efter en godt og vel 20-årig skuespillerkarriere vidste han, hvor det næste m orgenm åltid skulle komme fra.

opsætningen af Arsenik og gamle kniplinger.

Særligt var der en replik i rollen som den morderiske Jon ath an Brewster, der tiltalte ham , nemlig den hvor han som begrundelse for et af sine m ord siger: ”H e said I looked

og uden den "realistiske” handlingsramme med sceneshowets opsætning.

Jazzfilmen kom til at føre en selvstændig apartheidtilværelse, hvor orkesternum rene

6

druknede i den udvandede jazzsangers gam-

le dramaturgi - hvor endem ålet for al scene-

certerne kun er en svag afglans af. D en op­

optræ den gik fra New O rleans til Carnegie

rindeligt kunstige digitale video er blevet

Hall. D a bigbandmusikken m åtte vige for

den ægte vare.

rock ’en, fortsatte det oldgamle plot med

D e tidlige musikvideoer fremmede inter­

over i introduktionsfilm en Rock A round the

n ationalt en næ rm est alkymistisk studie-

Clock (1957). U ngdom sidolerne Bill Haley

prototype af postm odernistisk tilsnit, der

&. the C om ets blev næ rm est reduceret til

placerede grupperne som det farlige under­

noget sekundæ rt til fordel for den ældre m a­

bevidste i den almene bevidsthed. D am p­

nager, der finder ud af at sælge dem til

fyldte fabrikshaller og anonym e spejlgange,

teenage-publikum met, genfylde de tom m e

hvor den klaustrofobiske forsanger i bedste

restauranter - og dermed gøre musikerne re­

fald med synkron sang på læ berne flygter

spektable overfor den

ældre generation.

m od kameraet med D arth W adersk n eon ­

M an kan undre sig over hvad tidens rebelske

sværd, blev det typiske narcissistiske rum ,

ungdom fik ud af sådanne film, m en faktisk

hvor musikken snarere er en funktion end

førte Rock A round the Clock til spektakler alle

det væsentlige.

vegne; herhjem m e til kamp mellem unge og

K oncertscenen søgte at følge med ved at

politi ved Bristol-biografen i K øbenhavn.

indrette elektroniske paladser til grupperne,

Reaktionsm ønstret opstod af musikken, ik­ ke filmens ideologi.

næsten alle storbyer bortset fra K øbenhavn

Jimi Hendrix i Jimi Plays M onterey.

takten - næ rm ere selvhøjtideligheden.

D et er betegnende, at Elvis’ oprørske hoftevrikkende koncert-im age bogstaveligt blev

ekstatisk

beskåret på T V - hvor h an efter en første

blev til et kom bineret film- og lydstudie,

skandaleoptræden kun m åtte vises fra taljen og opefter. H ans koncert-im age overlever

uden teknisk at kunne nå på højde med n o­ gen af delene. Elvis opgav koncertoptræ den

kun på film i Loving You (1957) - som cou n ­

og nøjedes m ed film med ledsagende LR T h e

kropsudfoldelse.

K oncertsalene

try & western indslag i historien om en valg­

Beatles hengav sig til lydstudiets muligheder

kampagne i Texas - og hans rock & roli ry t­

og i Richard Lesters instruktion spiller alle

m er m åtte legitimeres af et fængselsmiljø i

deres film bevidst på play-back, musik der

Jailhouse Rock (1957), for ultrahurtigt at blive

absolut ikke kan være taget samtidig med

udglattet til uigenkendelighed, da han blev

billederne, og i deres sidste film, M ichael

enhver svigermors drøm uden koncertsce­ nens excesser i filmene fra 1960-70.

D en engelske ungdomsfilm, ofte musicals, fremhævede derim od ungdom m ens selv­

Lindsay-Hogg’s halvdokum entariske Let it Be... (1970) fremtræder netop det svindende koncertim age som en del af gruppens basale konfliktstof.

stændighed overfor gusten udnyttelse og ud­

Flere film instruktører - fortrinsvis ameri­

levede traditioner. Selv om m an i dag ikke

kanske - reagerede dem onstrativt på indu­

kan finde m eget oprør hos Tommy Steele i

strialiseringen af rockmusikken med værker

The Tommy Steele Story (1957) eller Cliff Ri­ chard og T h e Shadows i T he Young Ones

der for første gang fokuserede på den leven­

(1961), findes der dog alligevel en kim til ung­

håndterlige udstyr som blev introduceret

dom soprøret. D e unge kunne selv, de tilpas­

m ed båndteknikken og levendegjorde kon­

de koncertscene. De var baseret på det let­

sede sig ikke. Halvfjerdsernes politisering ra­

certscenen bedre i kontakt m ed de udøven­

dikaliserede de engelske ungdomsfilm, og de

de end m an kunne opleve dem fra koncert­

lå og svingede mellem kulturpolitisk analyse

rum m et. D et gælder fieks. D. A . Penneba-

og fantasifuld stilisering som fieks. Richard

kers Montere)1Pop (1968) der blev den første

Loncraines Slade in Flame (1974) og T h e

deciderede koncertfilm til biograferne i fea-

W h o ’s Quadrophenia (1979). Ingen Beatler

turelængde og effektivt åbenbarede hippie­

var nogen svigermors drøm , m en de var alli­

bevægelsen for den vestlige verden. H ans

gevel accepterede på egne præmisser - selv

film om fæ nom enet Bob D ylan, D on’t Look

med joints i baglomm en.

Back fra året før, var isprængt træk fra den

D en engelske ungdomsfilm h ar en oprørsk åre i handlingen, mens de amerikanske ty­ pisk har tilpasningshistorier, der står i ab­

debatterende dokum entarism e. Pennebakers flagrende lidt rodede impressionistiske

surd m odsæ tning til koncertscenens h årdt­

Joe Cocker - M ad Dogs and Englishmen (1970) og samme instruktørs Elvis on Tour (1972),

slående musik.

h ar et. D et fremmede ikke publikumskon­

film dannede skole for bl.a. Pierre Adige’s

I 6 0 ’ernes ungdom skultur blev målestok­

der faktisk blev et filmisk opgør med det

ken for succes, at kunstnerne kunne begå sig

image, som Elvis’ lam m ende filmkontrakt

på både plade og film. Musikidoler indspille­

havde fremturet med siden hans fatale Tysk­

de handlingstynde film, hvor de bare skulle se godt ud, og filmidoler indspillede plader,

landsophold i 1958; ligeledes Woodstock koncertfilmens Triumph des Willens - af M i­

hvor deres manglende færdigheder blev op­

chael Wadleigh 1970, og M artin Scorseses

vejet af studieteknikkens trylleri. N y lydtek­ nik førte til ny musik - elguitaren blev til pigtrådsmusik - og kravene til det visuelle

nostalgiske The Last Waltz (1978) om T h e Bands sidste (!) koncert.

Dagens h otte rocknavne unddrager sig på

ændredes. Sceneoptræ den blev utænkelig uden forstærkere og højttalere, lysshow og

det nærm este forevigelse i koncertfilm. D e­ res image skabes i musikvideoerne, som kon­

V ideoprincipperne er blevet direkte over­ ført til film som det fieks. kan ses i Laurie A ndersons Home o f the Brave fra 1986. Talking Heads - en anden af de amerikanske grupper, der er interessante i denne sam­ m enhæ ng - både som m odefæ nom en og avantgarde - viste sig med Jo n ath an Demmes film Stop M aking Sense (1984) som inkar­ nerede dyrkere af orkesterform en - mange troede faktisk det var en koncertfilm , selvom filmen umuligt har kunnet indspilles under en norm al sceneoptræ den. Samtidig har for­ sangeren D avid Byrne i sine egne musikvide­ oer bekendt sig til en avanceret elektronisk studietradition.

I 8 0 ’ernes amerikanske ungdomsmusicals for de alleryngste genfindes til gengæld den urgamle succeshistorie - fieks. Flashdance (1983)

- m en såvel handling som musik er

klinisk renset for oprør og konflikter af en­ hver art, det drejer sig om selvudfoldelse, og verden er en kulisse m ed klaphat.

M agtfuldt vender veteranen D. A . Pennebaker sig da nostalgisk til et svundet profes­ sionelt solistimage i det næ sten 20ende år for ungdom soprøret med Jimi Plays Monterey og Shake (1986). D et flagrende forløb er op­ givet til fordel for seks kameraers gengiven af hhv. O tis Reddings og Jimi H en d rix’ totale optræ den i hver deres film (som kun oplevedes brudstykkevis i M onterey Pop). Filmene reproducerer m ed en næ sten manisk insisteren den pågældende stjernes bidrag til den levende koncerttradition. D e er endnu et nødråb på den helt basalt nødvendige musikudøven inspireret af publikum, i øjeblik­ ket forvrænget af pladeindustriens videoer og filmens ungdomsmusicals.

Carl Nørrested Jimi Plays Monterey.

(Jimi Plays Monterey) U S A 1986. I: D. A . Pennebaker, Chris Hegedus. Klip: D. A. Pennebaker, Chris Hegedus, D avid Dawkins, A lan Douglas. Medv.: Jimi Hendrix, N o el Redding, M itch M itchell, John Phillips (fortæller).

Shake. (Shake) U S A 1986. I: D. A . Pennebaker, Chris Hegedus. Klip: D. A . Pennebaker, C hris Hegedus, D avid Dawkins. Medv.: O tis Redding.

7

Fra Brønshøj til Bornholm Pelle Erobreren er blevet en kraftfuld og stor film et var sandelig på tide. 81 år efter b o­

D

gens udgivelse kom mer nu en filmatise­

af Palle Schantz Lauridsen

ring af et af dansk litteraturs hovedværker.

umanieret vis Pelle og verden om kring ham .

H an gør det i ånden fra dengang, der var for­ tællinger til; fortællinger, der søgte at gribe

Dreyer, W iderberg og Polanski har alle haft

med det sam me: Pelle Erobreren er en stor

det typiske og det individuelle på én gang.

planer om det, m en Bille August har gjort

film. Ikke nok m ed at den varer 2 tim er og 40 m inutter og derm ed er den første danske

August har lavet en fin film i den store tra­ dition af brede episke fortællinger. D en dyr­

det: Pelle Erobreren er blevet til film.

Bille Augusts hidtidige produktion lovede

helaftensfilm. D en er også kraftfuld. D en su­

på forhånd godt for resultatet. H ans indfød­ te og dybdeborende skildringer af drenge og deres opvækst - fra tv-produktionerne Ver­

ger megen næ ring fra romanforlæggets ele­ m entæ re råstyrke, m en den føjer til, trækker

ker den realistiske detalje, folkelivet, den geografiske lokalitet og den fremragende skuespiller-præstation: Pelle H venegaard er

fra og betoner på sin helt egen facon. M an

et kup som Pelle; M ax von Sydow er genial

den er så stor så stor og Busters verden til Zappa og Tro, håb og kærlighed - lagde klart op til, at det netop var ham, der skulle kunne gøre

ville ganske enkelt være et skarn, hvis m an påstod, bogen var bedre.

I et stort episk åndedrag, der også har tid og lyst til at indoptage de uendeligt små hændelser, skildrer August på frigørende

som Lasse. M an forstår, at Bille August fra første færd har haft netop ham i tankerne; B jorn G ran ath forlener den oprørsk-visionæ re Erik med en fanden-i-voldskhed og en underspillet gnist af farlig charm e: giv dog

Pelle til den filmens verdensstjerne, han læ n­ ge har fortjent at blive. O g lad det være sagt

8

den m and en 2 0 -3 0 O scars, Césars, Stellas, Bodil’er og R obert’er for bedste mandlige bi­ rolle!

Mennesket selv "Pelle Erobreren” skulle være en Bog om Proletaren - altsaa om M en ne­ sket selv - der nøgen, kun udstyret med Sundhed og A ppetit melder sig i Livets Sold; om A rbejderens brede G ang over Jorden paa hans endeløse, halv ubevidste Vandring m od Lyset!”

Disse ord fik Pelle Erobreren m ed på vejen, da M artin A ndersen N exø i 1906 udsendte før­ ste bind af det fire-bindsværk, der inden længe skulle gå sin sejrsgang verden over.

'A rbejderklassens epos” vandt - ofte som føljeton i den socialdemokratiske presse stor udbredelse i 1910’ernes Europa. Ja, sel­ veste Lenin skal - efter a t have læst tredje bind som føljeton i det franske kom m unist­ partis l’H um anité - have anbefalet, at bogen blev oversat til russisk.

Pelle Erobreren favner i N exøs version me­ get bredt: fra Pelles b arndom under forhold, der ikke lader feudalismens livegenskab me­ get efter, over hans læreår under småborgerli­ ge produktionsforhold i lillebyen til kapita-

forsøgte at beskrive det historiske og det a-

lismens klassekampe i hovedstadens industri.

I sidste bind skildres socialismens lyksalighe­

historiske på een gang. M åske det er denne

der i kooperativerne. Produktionsm ådernes

fatte bogen som ”en gang revisionistisk soci­

U n d er alle om stæ ndigheder: Pelle er sandt

historie altså. M en sandelig også Pelles.

aldem okratism e”? Måske det er den, der har

for dyden en livskraftig knæ gt. I filmen, der

dobbelthed, der har fået kritikere til at op­

Sundhed og appetit

N u havde N exø, som det fremgår af cita­

fået SiD til at støtte filmprojektet økono­

dækker det første af rom anens fire bind, føl­

tet, en noget m odsætningsfyldt opfattelse af

misk? O m vendt har andre set en styrke i

ger vi ham , fra h an ankom m er til Bornholm

proletaren. D en har fulgt bogen siden dens

nøjagtigt samme forhold: for så bliver det hi­

og får hyre på Stengården sam m en m ed sin

første fremkomst. Proletaren er jo i streng

storiske blot en klangbund for det mere in­

far, Lasse, til h an nogle år senere på egen

forstand den undertrykte og udbyttede ar­

teressante: det almene.

h ånd drager ud i verden. Pelle tro r til en start

bejdskraft under kapitalismens historiske

Bille August sværger til den sidste tolk­

betingelser. Proletaren hører en bestem t

ning. Pelle "er fyldt med en evig længsel efter

naivt på Lasses historier om det forjættede land, de er på vej til. H ans barnlige binding

epoke til. "M ennesket selv”, som N exø kald­

livet, fremtiden, håbet og lyset. I den for­

til Lasse fremstilles meget konkret: de to er

te proletaren, derim od m å antages at eksiste­

stand er historien om Pelle universel og evig­

bundet sam men m ed et tov. M en b arn etro­

re udenom historien - nårsom helst, hvor­

gyldig”, siger han til pressematerialet. D et

en og den blinde tiltro til faderen bliver ef­

somhelst. N ogle har da set det som en svag­

kan m an som n æ vn t være uenig i, m en det

terhånden pillet godt og grundigt ud af ham .

hed, som et borgerligt træk hos N exø, at han

er i hvert fald filmens perspektiv.

M an får ikke flæskesteg m ed rosiner på Bornholm : m an får sild, sild og atter sild.

B ø rn er ikke fritaget fra at arbejde: de skal knokle fra tidlig morgen til sen aften. Far Lasse er ikke den fandens karl, h an giver sig ud for at være: h an er kuet og angst, lader aldrig handling følge de storpralende ord om oprejsning, han gentagne gange trøster Pelle og sig selv med. Pelle derim od lærer som en anden Johnny Larsen at stå im od, at stå på egne ben. S n art er h an den dom inerende i fader-søn-forholdet, ligesom han efterhån­ den bliver det i samspillet m ed de jævnald­ rende i skolen. H an står inde for sine h and ­ linger, tager de prygl de giver; m en h an ind­ ordner sig ikke. D a proprietæ ren mod fil­ mens slutning vil gøre ham til landvæsens­ elev, siger han nej. H an vil ikke være en brik i et sygt magt-hierarki. Ikke engang selvom Lasse glædestrålende forestiller sig Pelle som den, der giver ordrer.

D et kræver ikke så lidt "Sundhed og A p ­ petit” at bare overleve i den syge verden, Pel­ le bliver sat i. A t have kræfter til at holde ho9

vedet højt kræver en overmenneskelig kraft-

kastet sig ud i en dumdristig redningsaktion.

indsats, som kun få af filmens personer kan

Kærligheden mellem kønnene har trange

en nødvendighed i filmens logik - river en løbsk hest vippestangen løs, netop som Erik

præstere. M en hvad er det for en syg verden?

kår i det lille samfund. D en grunder sig på

skal til at hugge forvalteren til plukfisk med

vold, på m agt, på angst. D a fru Kongstrup

sin le. Efter det slag vippestangens modvægt

Køn og klasse

(A strid Villaum e) opdager, at manden har

giver Erik i baghovedet forvandles han til en

Først og fremmest er det en verden af m od­

løgnagtiggjort den kropslige sandhed bag

følgagtig hund.

sætninger: proprietærens og deres øvrighed

hendes nieces (Sofie G råbøl) kaldenavn

Glædelig jul

på den ene side, landarbejdere og andre fat-

(Jomfru Sine), tager hun affære. D et er ikke

tigrøve på den anden. O g m idt imellem for­

rart at sidde og se A xel Strøbye ligge og skri­

A nker Gemzøe skrev engang om bogens før­

valteren og landvæsenseleven. Var der no­

ge med hæ nderne i skridtet udenpå en blo­

ste bind, at det "form entlig rum m er en af

gen, der sagde klassedeling, klassekamp?

dig natskjorte! D ét lille kunststykke for­

verdenslitteraturens mest righoldige sam­

vandler den ellers handlekraftige proprietær

linger af k astrationer”. Jeg skal ikke kunne

D et er de herskende, der er de udfarende klassekæmpere: det giver sig udtryk i kor­

til en lad småkagespiser.

afgøre om Bille Augusts version kan bejle til

porlig undertrykkelse og fornedrelse. De fle­

en tilsvarende position indenfor verdensfil­

ste arbejdsfolk affinder sig det meste af ti­

Driftens veje og vildveje

mens dom æ ne, m en også hans historie om

den, m en af og til slår det ulm ende oprør ud

Parallellen mellem Kongstrup og Erik er ty­

Pelle er fyldt m ed kropslige ydmygelser - for

i lys lue: kraftkarlen Erik - den retfærdig­

delig. De forstår ikke at rette deres drift m od

nu at sige "kastration” på en pæn måde.

hedssøgende musiker og drøm m er - sætter

de rigtige objekter. O g det er vel egentlig det,

D er er imidlertid ingen grund til at hive

sig til modværge. U den held. I sit opgør med

filmen handler om - også for Pelles vedkom­

kastrations-kniven frem fra anmelder-arse-

forvalteren (Erik Paaske) slipper han ukon-

m ende. H an skal lære at balancere mellem

nalet. D en dansk-svenske sam produktion er

trollérbare kræfter løs. H an går over stregen

driftens umiddelbare, m en skæbnesvangre

lykkedes. Jeg har en indvending mod en en­

og bliver slået til idiot. For hvad hjælper det

tilfredsstillelse på den ene side og dens subli­

kelt birolle (ingen næ vn t, ingen glemt), men

at ville slå en forvalter ihjel med en le? Så

mering i retning m od fjernere og dog mere

ellers skal Augusts personinstruktion have

længe proprietærens stadig sidder på flæ­

realistiske mål.

al mulig ros. Jorgen Persson, der allerede i

sket, kan de jo bare forhyre en ny forvalter!

D enne balancegangs-teori går igen i fil­

fieks. Elvira M adigan og Den enfoldige morder

U ndertrykkelsen, udnyttelsen er også af

mens centrale symbol: havet. D et er farligt,

har dem onstreret sine evner som fotograf,

seksuel og ideologisk art. Pelle ydmyges sek­

m en dragende; det fører ud m od friheden,

fejler heller ikke denne gang. H an fanger sik­

suelt. Landvæsenseleven (M orten Jørgen­ sen) lokker ham ind i en m ørk lade. H er hi­

kert de forskelligste vejrlig og stemninger indendørs og udendørs. H an er med til at

ver nogle anonym e folk fra gården bukserne

m en er farligt at færdes på, hvis ikke m an fa­ rer med lempe. Pelle overlever sine holmgan­ ge med havet, m en Nils undervurderer dets

ned om hælene på Pelle og sender ham såle­

styrke og drukner. Selv på Stengården er ha­

gelig film, hvor alt går som det skal. Selv kø-

des hum pende ud på gårdspladsen - udleve­

vet - eller rettere: dets mere landfaste repræ­

erne.

ret til almindelig latter. Proprietæ r Kong-

sentant, vippebrønden -

farlig. Brønden

Så m an kan godt se frem til at få flæskesteg

strup (A xel Strøbye - det er ikke ligefrem

skal behandles forsigtigt - ellers slår den fra

med rosiner, n år filmen har premiere 2. jule­

diskretion, der bærer dén navne-symbolik)

sig. D en lære overtrædes i to centrale scener.

dag.

horer rundt: ingen b ørn i ægteskabet, men til gengæld ét udenfor (i rom anen er der

Første gang A n n a og Nils ser hinanden dybt i de blå, blå øjne sker det netop ved brøn­

m ange flere) - og ét på vej. E t ungt par - Nils og A n n a (Lars Sim onsen og Kristina "Tornquist) - m å ikke få hinanden: h un er ikke fin nok til ham (synes hans missionske far (Bu­

den. A n n a glemmer at gøre vippestangen fast, og straks løber brønden løbsk (kan en brønd det?) i en symbolsk forudgriben af, hvad der videre skal ske de to. Dog: denne

ster Larsen)) og selve det at have et før-ægte-

gang går det godt, for Erik tøjler brøndens

skabeligt, seksuelt forhold duer selvfølgelig ikke. Så det b arn , A n n a føder i gedulgthed, m å druknes. D et fører til, at A n n a arresteres

kraft. M en det er også ham , der siden skal komme til at mærke, hvad der sker, når m an glemmer at tage den vandige mistelten i ed.

og til, at Nils drukner efter ene m and at have

Som ved et tilfælde - men det er selvfølgelig

10

gøre N exøs bornholm ske epos til en upåkla­

Pelle Erobreren (D anm ark/Sverige 1987). Instr. &. Manus: Bille August, efter Martin A ndersen N exøs roman. Foto: Jorgen Pers­ son. Klip: Janus Billeskov Jansen. Musik: Steffan Nilsson. P-design: A n n a Asp. Prod.: Lars Kolvig - Svensk Film industri/SFI & Per H olst Film produktion/FI samt SiD. Medv.: Pelle Hvenegaard (Pelle), M ax von Sydow (Lasse), Erik Paaske (Forvalteren), Bjorn Granath (Erik), A xel Strøbye (Kongstrup), Buster Larsen (Ole Køller), Lars Sim onsen (N ils Køller), Kristina Tornqvist (Liden A nna). Udi.: Kærne Film. 160 min. Prem.: 26.12.1987.

D

E

N

S

I

D

S

T

E

K

E

J

S

E

R

Kejserens nye klæder Bertolucci har fået lagt låg på sine produktive splittelser.

Af Dan Nissen

Bamekejseren indsat i Den Forbudte By. O m givet a f tusinder, men dog verdens ensomste dreng, løsrevet fra moderen.

seks år har Bertolucci ikke beriget os med

der været allehånde rygter om kunstnerisk

kultur. H istorien, fascismen, venstreradika-

nye film, og hans film fra 81, La Tragedia

og m entalt sam m enbrud og terapi. Samtidig

lismen, sexualiteten og psykoanalysen har

di un uomo ridicolo (En latterlig mands trage­

har nøgterne tal fortalt, at instruktørens to

været ballasten i hans film om europæiske

die) har vi endda endnu til gode herhjem me.

sidste film mildt sagt havde væ ret skuffende,

m æ nd splittet mellem borgerskab og prole­

H vad skete der med en af Italiens, ja Vest­ europas m est begavede og fascinerende in­

rent økonomisk, og at heller ikke 1900 hav­ de givet et tilfredsstillende resultat.

tariat, konform itet og oprør, både socialt og sexuelt.

I

struktører?

N u kom mer h an så med en ny film. Ikke

Frygten har været begrundet, selv om in­

R apporter fra stilstanden har n æ vnt m an ­

et af de næ vnte projekter, m en en superpro­

gen film af Bertolucci kan være uinteressant,

ge projekter. D er har været skrevet om pla­

duktion til 25 mio. dollars, optaget on locatv

og selv om også denne på m ange m åder bæ ­

ner om en filmatisering af A lberto M oravias

on i Folkerepublikken Kina og især i Den

rer hans præg, om end i selvrepeterende og afsvækket form, og uden den frapperende

2934, Dashiell H am m etts Red Harvest og

Forbudte By, der for første gang er blevet

A n d ré M alraux’s Menneskets lod. De tre er

foreviget i en vestlig spillefilm. D et projekt

prægnans og frygtløshed der har gjort hans

næ sten mest slående ved deres forskellighed,

kunne m an på forhånd frygte, for når mange

tidligere film til noget af det bedste fra vores

og kunne antyde en desperation hos in­

penge og 2 0 .000 statister er på spil, plejer

verdensdel.

struktøren. På den anden side har Bertoluc­

sm å prutter at blive maskerede som store

ci ofte, ja næ sten altid, taget udgangspunkt i foreliggende materiale som h an så har for­ m et om til umiskendeligt En Film a f Berto­

spektakulære udsagn om verden: livet, dø­ den og kærligheden. O g m an kunne frygte det fordi Bertolucci i alle sine tidligere film

D et m å siges at være en ekstraordinæ r skæb­ ne filmen beretter om , nemlig den der blev

lucci.

O g hvor der ikke har været reportager har

så helt klart h ar haft sine rødder i italienske og/eller vesteuropæiske problemstillinger og

Kinas sidste kejser til del. Pu Y i hed h an og i 1908 blev h an som 3-årig kåret til kejser af

Pu Yi

11

Forstødt fra tronen og for første gang på vej ud i en verden ukendt for den beskyttede.

Og i fængslet hvor han omskoles og udøver selvkritik,

Kina, kejser over halvdelen af verdens be­

væksten i D en Forbudte By, og kendere vil

M en skuffende er det, at den slags skal siges,

folkning og i et gigantisk rige. M en han blev

her kunne finde ekkoer fra alle de Bertoluc-

n år nu instruktøren ellers har været en m e­

den sidste, for allerede i 1912 blev republik­ ken udråbt, dog uden at det m edførte nogen

ci-film der har haft m oderbindinger og ince­

ster i at vise.

forandring for verdens ensom ste dreng, der

det sensuelt sete, svulmende moderbryst

Paradefigur i Manchuriet

beholdt sit sæde og sit h of i D en Forbudte

som den vel ti-årige længselsfuldt dier ved,

D a Pu Yi endelig bliver bevidst om hvad der

stuøse forhold som en af tematikkerne. Fra

By i Peking, afsondret fra verden udenfor.

til den langsomm e kameratravelling, gen­

foregår og om sin egen placering i spillet og

Indtil 1924, hvor han blev sm idt ud og tog

nem den med (røde) mure om kransede gade,

de muligheder det giver, er det for sent. N a­

tilflugt til provinsen Tientsin. D er bed han

den "vaginale” bevægelse da drengen råben­

tionalisterne uddriver ham af byen og han

på japanernes lokkemad og lod sig udråbe til

de løber efter m oderen der i hast føres b ort,

rejser til provinsen og lever som vestlig play­

kejser af M an chu riet, m en var i virkelighe­

er der ekkoer fra tidligere film og billeder.

boy med drøm m e om at drage til O xford og

den kun en paradefigur, et offer for japaner­

M en her er magien og følelsesintensiteten

studere, godt inspireret af sin engelske lærer,

nes m anøvrer. D a endnu en revolution om ­

borte, erstattet af en selvbevidst repeteren af

Joh nston , spillet med hele Peter O ’Toole’s

dannede Kina til Folkerepublikken, h avne­

kendte visuelle figurer fra Bertoluccis filmi­

register af britiske manerer.

de han i kinesisk fængsel, anklaget for lands­

ske bagland.

forræderisk sam arbejde m ed ærkefjenden

Hans begrundelser for at lade sig kåre til

M en ellers er denne første del filmens væg­

kejser i en tuskhandel med japanerne, er me­

Japan. I ni år gennemgik h an en "om sko­

tigste. V itto rio Storaro har lyssat så Den

re end uldne. Selv fremstiller han handlin­

ling” og "selvkritik” indtil h an i ’59 blev løs­

Forbudte By’s mystik træder i kontur og Ber­

gen som ret så idealistisk og styret af ønsket

ladt og levede de resterende 8 år af sit liv som

toluccis kamera bevæger sig ru n d t i sindrige

om med sin viden at få indflydelse til at re­

gartner ved D en Botaniske H ave i M aos

arabesker, konstant på opdagelse i den over­

Kina - altså helt frem til K ulturrevolutio­

vældende rigdom og den (for drengen som

formere samfundet og fastholde en form for selvbestemmelse. M en hans kone ser durk

nen. D et liv blev til et par bind selvbiografi,

for vesterlændingen Bertolucci) fascineren­

igennem dette selvbedrag og til ønsket om

efter sigende skrevet med endog særdeles ak­

de fremmede verden. D et gigantiske palads­

m agt og ære. H un ser hans stråm andsfunkti­

tiv hjælp fra partim edlemm er, der skulle sik­

kompleks’ sindrige net af gader og gange gi­

on, og går i øvrigt mere og mere i opløsning

re sig en opbyggelig sandhed. O g det er den

ver rige muligheder for instruktørens visuel­

af opiumsmisbrug, godt hjulpet af en (ja­

selvbiografi der er filmens grundlag.

le bravura, hvor rødt og gyldent dom inerer

pansk) "veninde”.

farvespektret.

Drengens psyke trænger vi ikke ind i, lige­

M en forklaringen lugter af bagklogskab og selvretfærdiggørelse, og bliver under alle

Den ensomme dreng i Den Forbudte By

som Pu Yi i det hele taget aldrig bliver til et

om stæ ndigheder aldrig til det magtdrama

D er er godt stof i den historie, som Bertoluc-

menneske med m otiver til sine handlinger,

der ligger i stoffet. Dertil er det hele fortalt

ci har formet som en række flash backs, hvor

overvejelser bag dem eller refleksioner over

alt for brudstykkevis skitseret og uden sam­

ram m en er fængelsopholdet fra 50 til 59,

sin skæbne. O g det er vel filmens største pro­

m enhængskraft. D et bliver til tableauer, pla­

hvorfra historien oprulles.

blem at det menneskelige dram a aldrig får et

ceret i et sært kønsløst provins-Kina og fo­

I allerførste billede ankom m er h an fra rus­

menneske i cen trum , men kun en figur om ­

tograferet i international stil med moderigtig

sisk krigsfangenskab, låser sig inde på toilet­ tet, hælder varm t vand i vasken - og skærer

givet af hele den Bertolucci’ske musik.

Alligevel er vi ikke i tvivl om at for ham

clairobscur: et trist modstykke til den umid­

pulsårerne over. H ans nu særdeles begræn­

er magten ikke en gave, m en et fængsel. Fra­

D et er C in ecittå, ikke Tientsin.

sede tjenerskab kom mer m ed m ad til ham , finder døren låst, banker - og der klippes til fortiden, hvor også en dør åbnes og den

røvet følelsesmæssige bindinger, frarøvet fa­ milie, opdrages han som magtens m arionet, som et symbol der synes først og fremmest at

M aos Kina

3-årige tvangsfjernes fra m oderen for at blive installeret som kejser. På vej m od den selv­ valgte død husker han den første død: løsri­

skulle holde liv i hele det system der er af­ hængigt af kejser magten: hoffet og håndlan­

frem til 67, er i forvejen stykket op gennem flash back-fortællingen. M en her har B erto­

gerne, der på den ene side kaster sig i støvet for ham , på den anden bedrager kejserinstitutionen gennem korruption og intriger.

lucci (og Storaro) mere end skelet til det kul­ turrevolutionære filmiske og plakative ud­ tryk. M ed verve h ar de ram t den flade fane-

velsen fra m oderen. D et tem a dukker op fle­ re gange i filmens første del, der skildrer op­

12

delbare kraft i førstedelens visuelle udtryk.

Sidstedelen, filmens nutidsplan i fængslet og

svingende plakatkunst i farve og kompositi­

net meddele verden sin entusiasme over at

skellige verdener, to forskellige værdisyste­

o n , og ellers også fængslets aftoninger af

skulle lave en film i Kina og om et samfund

mer. D en splittethed lå også i Medløberen

gråt-i-gråt.

der tror på forandring, tror på historie. ”Den

M arcello og i en tidligere Bertolucci-figur

N u er kejseren blevet en ”kam m erat” og,

sidste kejser fortæller historien om et sam­

som Fabrizio i Prima della rwoluzione. Sam ­

postuleres det, for første gang et frit m enne­

funds forandring fra feudalisme til nutid. Og

m enhæ ngen mellem politisk og sexuel kon-

ske der nu er undsluppet sit gyldne bur. D et

den fortæller om et menneskes forandring,

form itet/op rør har langtfra været eentydig,

fremgår nu ikke af filmen, a t den aldrende

om Pu Y i der går fra at være kejser til almin­

og slet ikke så plakat-rigtig som i 1900, hvor

skulle være lykkelig, mere at h an har affun­ det sig med tingenes tilstand. Forbavset bli­

delig borger.” D et er dog ikke meget vi hører om samfundets forandring. For barnets og

voksne, mens borgerskabets dekadence også

ver h an tilskuer til et rødgardist-optog med

kejserens synsvinkel er det fjerne rumlerier.

viste sig i sexuel impotens, masochism e og

en skueret, hvor bl.a. hans tidligere fæng­

Eller har Bertolucci ikke kun net og villet

almindelig perversitet.

selschef skal aflægge "selvkritik”.

indfange denne historie også?

de proletariske landarbejdere var de sexuelt

Kejseren af K ina er ikke vokset op som

H istorien synes at gentage sig, om end med

A t Bertolucci er blevet træ t af den italien­

ustandselige rolleskift. O g da han til aller­

ske kulturelle forfladigelse, skal dog ikke for­

m an forstår indirekte, thi det er ikke Sidste

sidst som entré-betalende besøgende besigti-

hindre mig i at tro, at det netop har væ ret

Tango i Peking - også forkvaklet som hans

ger sit barndom shjem , D en Forbudte By, do­

spændingerne (og m odsæ tningerne) i den

følelsesliv er det. M ed en hvid mus og en

kum enterer h an overfor en knæ gt sin ad­

kultur og politik, der har været drivkraften

græshoppe som eneste følelsestilknytning

komst til tronen ved at genfinde sin b arn ­

bag hans film, der netop har taget fat i kon­

kan han ikke etablere et forhold til sin kone

doms elskede græshoppe: e t af de små dyr

fliktpunkterne.

Udpræget h ar det været

og måske er det derfor han drøm m er om at

der var hans eneste følelsesmæssige kontakt.

dybt personlige film, dybt personlige spejlin­

genetablere magten i M anchuriet og måske

N u, efter næ sten 60 år, kravler pludselig

ger af samfundsmæssige politiske og kultu­

er det derfor hans kone kaster sig over o-

græshoppen magisk ud af krukken igen: er

relle modsætninger. D et fascinerende ved

pium som lystkilde.

det fortidens spøgelse der hjemsøger nuti­

dem har ofte væ ret - udover den helt indly­

M en det er antydninger, bittesm å under­

den, er det historien der gentager sig, er der

sende filmisk overdådige talentfuldhed - de

strøm m e, knap anslåede tem aer som kun en

nye kejsere i K ina der er opdraget uden følel­

sønderrivende konflikter filmene ikke bare

velvillig Bertolucci-freak vil vove at læse ind

sesmæssig kontakt, og som senere, på et se­

har handlet om , m en også været udtryk for

i historien. Som helhed er den mere pæn, så­

nere historisk tidspunkt, ligesom han vil

i deres egne ufærdige og uafklarede behand­

blive kom m anderet til omskoling og selvkri­

linger af dem, og i deres dobbeltbundede

dan som internationale storproduktioner har for vane, og alt for ulden i sit sigte til at

tik?

holdninger, hvor tingene ikke er eentydige

kunne engagere for alvor. Bertolucci har fået

og hvor det der tages fat på også ofte er det

lagt låg på sine produktive splittelser. D er er

menneske, og hans sexualitet er da - så vidt

Bertolucci i vore hjerter

der dækkes til i tematiske bevægelser mellem

langt til Kina. M eget langt. D et har ikke væ­

I forskellige sam m enhæ nge har Bertolucci

afstandtagen og fascination hos instruktø­

ret rejsen værd for Bertoluccis kunstneriske

udtalt sig om den deprim erende situation i

ren. H ar de ikke været fuldendte, h ar de væ­

åre, det vil knap være rejsen værd for bio-

Italien. ”D en store sm erte som Pasolini følte

ret så meget desto mere interessante for deres

grafpublikummet.

da h an skrev imod forfladigelsen af kultu­

drabelige livtag med en splittet verden, der

ren, de unges identitetstab og den ukontrol­

synes at have væ ret reflekteret i kunstnerens

lable forbrugerismes overtagelse af vore liv,

frugtbart splittede psyke.

er blevet en del af dagliglivet. D er er intet i den nutidige verden der inspirerer mig, der

M an kan godt se hvad der har fascineret ved historien om Pu Y i. Pu Y i personificerer

er intet jeg kan lide eller føler stæ rkt for”,

som ene person splittetheden mellem b or­

h ar han udtalt til A m erican Film (oktober K ina og kejsertiden m å siges at være

gerlighed og radikalisme/oprør, den splittet­ hed Bertolucci i 1900 delegerede ud på her­ rem anden A lberto og landarbejderen O lm o,

længst muligt væk fra den italienske nutidi­ ge dagligdag. G lædesstrålende har h an kun­

der født på sam me gods sam m e dag, vokser op sam men, m en dog repræsenterer to for­

86).

D en sidste kejser The Last Emperor.

England-Italien-Kina 1987- Instr.: Bernardo Bertolucci. Manus: Enzo Ungari, Mark Peploe, Bertolucci. Foto: V ittorio Storaro. Klip: Gabriella Cristiani. Musik: Ryuichi Sakamoto, D avid Byrne, C ong Su. Prod: Jeremy Thom as.

Medv: John Lone (Pu Yi), Joan C hen (Wan Jung), Peter O ’Toole (Reginald Johnson), Ying R uocheng (G uvernø­ ren). Udi: Nordisk. 160 min. Prem: 18.12.1987.

13

H

I

M

L

E

N

O

V

E

R

B

E

R

L

I

N

Historiens engel A f Erik Svendsen et sidste billede i Himlen over Berlin er

ham C olum bo. H an skal spille med i en film,

sætningen

"Fortsæ ttelse følger”. Iro­

der handler om de nazistiske ugerninger, og

nisk dementerer slutningen at den skulle

på realplanet går han rundt og tegner ansig­

være enden på historien, den er snarere be­

ter. Som gammel engel kan han ikke slippe

gyndelsen til en ny. D en der handler om

trangen til at ville registrere menneskene,

hvordan en kærlighedshistorie mellem en

m en i m odsæ tning til tidligere kan han nu

exengel og en trapezkunstner vil se ud.

sætte spor i sine streger. Peter Falk skaber

D

N år jeg skal sige noget præ gnant om fil­

(liv), ligesom filmarbejdet hæver sig op over

m en sidder jeg m ed lidt af den sam me flerty­

historien i og med at det prøver at sige noget

dighed. H vor skal m an starte og slutte? Den

om den.

usikkerhed kan falde tilbage på kritikeren,

Wenders’ hang til kunstfordoblinger og

m en den køber jeg (selvfølgelig) ikke. Poin­

selvreferencer fornæ gter sig ikke. I mange

ten er at der er mange m åder at gå til W en­

henseender er der noget velkendt over fil­

ders’ film på. M an kan følge nogle oplagte

men: den hypostaserer det kreative arbejde,

spor - fieks. kærlighedshistorien og diskus­

fordi først kunsten gør det muligt at over­

sionen om at arve historien - m en det er sin

skue verden. Udvidelsen i forhold til Wen-

sag at tale om en overordnet idé i den. Hvis

ders’ senere film er så at erkendelsesinteres­

der er nogen tråd er det at sporene altid de­

sen er blevet bredere, sådan at der fokuseres

les, at det spaltede og fragmenterede holder

på mentalitetshistoriske dimensioner, samti­

H im len over Berlin sam men. A t den handler

dig med at det personlige prøver at finde

om og er udtrykket for modsigelser der oplø­

fodfæste. I og med at den amerikanske ørken

ser enheden. Til dels.

i Paris, Texas er blevet udskiftet med det på­

D er knytter sig en række til dels-er til fil­

trængende Berlin har fortællingen fået dy­

m en. Betyder det at den er mislykket? Ingen­

bere rødder end flyvesandet kunne give.

lunde. D et svæv der er over Himlen over Ber­

D en er ikke længere transparent postm oder­

lin er intentionen. D en vil sprænge græn­

ne flygtig. M en stadig splittet og ude af stand

ser, gøre det umulige, tale flere sprog på

til at rum m e alt, selv om det akkurat er det

sam me tid, give et overblik og forsvinde

den drøm m er om .

i næ r-synet, vurdere fortiden og fokusere

Første gang vi følger de to engle, der ser

på det præsente og begynde forfra. Himlen

verden i sort-hvid, dvs. ser "virkelighedens

over Berlin er den uendelige historie, fuld af

væsenstræk”, som Wenders siger det i et in­

kakofoni. Sådan præsenteres det delte Ber­

terview bragt i det norske Profil nr. 1-2 /8 6 ,

lin, der med sine sår kan symbolisere det 20.

henvises der til et vigtigt m otiv i fortællin­

århundredes historie.

gen - historiens engel, sådan som Walter

Fortællingens historie

Novus af Paul Klee. A ntydningen falder en passant, mens de to usynlige går forbi de læ­

Benjamin opfattede den i maleriet Angelus V i ser den spektakulære bys befolkning, indfanget i hurtigt registrerende panorerin­ ger og vi følger et lille galleri af mystiske figu­

sende på byens bibliotek, der hvor viden om fortiden opmagasineres og udødeliggøres.

rer. To engle bærer historien hvoraf den ene,

Hvad Benjamin så m ente om kunstens A n-

Damiel (spillet a f Bruno G anz), vælger at le­

gelus Novus får vi ikke at vide med ord. Vi

ve et jordisk, timeligt liv. Filmens sidste del

kan selv se det ved at iagttage det historiske

handler om kærligheden og den kødelige hi­

spor i filmen, ved at vurdere de refleksioner

storie der blæser liv ind i Damiel, så hans

over tiden som H om er gør sig, ved at se det

englesyn forvandles fra so rt/h v id til farver.

H an træ der ind i historien ved at opgive at

englene ser. O g det er med Benjamins ord ik­ ke noget opløftende syn: "H istoriens engel

være et distanceret vidne til den. H ans kol­

m å se således ud. D en har sit ansigt vendt

lega opsøger en fælle i en ældgammel fortæ l­ ler, H om er (!), der insisterer på fortællingens nødvendighed i en tid hvor historien ligger

m od fortiden. H vor en kæde af hændelser fremtræder for vore øjne, der ser den kun en eneste katastrofe, der uafladeligt hober ruin

i ruiner, bogstavelig talt i de dele af byen hvor de to vandrer rundt. D erudover er der en forhenvæ rende engel, ikke hvemsomhelst, m en Peter Falk, der spiller Peter Falk, selv om byens unge naturligt nok kalder

på ruin og styrter dem for dens fødder. Den vil gerne blive, vække de døde og sam m en­ føje det adskilte. M en fra Paradis blæser en storm , der h ar tag i dens vinger og er så stærke, at englen ikke kan folde dem

sam men. D enne storm driver den ubønh ør­

Himlen over Berlin er bille­

ligt ind i fremtiden, som den vender ryggen,

der af en ikke-auratisk ver­

mens ruinerne foran vokser op i himlen.

den, m en de filmiske opta­

H vad vi kalder fremskridt, er denne "storm ”

gelser er m æ rket af en

(Benjam in i Historiefilosofiske teser nr. IX).

glemt skønhed. A uraen er altid nærvæ rende i filmen:

At se med kroppen

”E t sælsomt væv af rum og

Jeg mener at W enders deler drøm m en om at

tid: en unik fremtoning af noget fjernt der kan befin­

sam m enholde, m en ikke ganske englens hi­ storiesyn. Fortællingen om englen, der vil

de sig aldrig så n æ r” sådan

ned på jorden for at se tilværelsens farver -

definerer Benjam in begre­ bet, m en det skal med i

det sker for øjnene af os - udtrykker en m od­ gående bevægelse. D en har øje for skønhed

regnestykket, at Benjamin

og kropslig fylde. D en har ikke nok i at regi­

m ener at denne billedsans

strere og bevare overblikket. Sagen er at æ n ­

snart degenererede: ”Uefterlignelighed og varighed

dre historien ved at se med kroppen.

D et er det filmen gør i sit sprog, i sine bille­ der. Vel at m ærke på m oderne betingelser.

over nutiden og vise tidens indre brudflader.

er ligeså intim t forbundet med det tidlige

Damiel leder efter en dybde i tilværelsen.

billede (fotografiens klassikere som heks. Nadar, ES) som flygtighed og reproducerbar-

D et betyder at W enders opererer med en

D a Damiel er kom met til verden, m en sta­

indre spænding mellem den flimrende, sit­

dig ikke har m ød t sin drømmepige, sidder

hed med det sene. A t hylstret skrælles af tin­

rende enkeltsansning og det overskuende

han fortrøstningsfuldt på en tom t. Tb even­

gen, at auraen nedbrydes er betegnende for

blik. Filmens optik er englenes, vi er over­

tyrlige børn spørger ham hvad han gør der,

en synsopfattelse, hvor sansen for alt som er

ladt til deres på en gang nære og fjerne regi­

om han er syg. ”Jeg m angler” svarer englen

ens i verden har udviklet sig så vidt, at den

streringer. D e to kan se og h øre alt, bare ikke

i den spraglede frakke. Damiel vil fylde sav­

via reproduktionen form år at efterligne det

vide hvordan en krop føler og fordi de er

net ud, dertil behøver han kærligheden og

uefterlignelige”. D et er præcist dér Himlen

kropsløse kan de ikke gribe ind. De kan ikke låne deres vinger til selvmorderen, der ka­

kvinden. M ediet er musikken, en koncert

over Berlin står. A uraen kan Wenders ikke

m ed rockstjernen Nick Cave, og m ødet med

genskabe, ikke desto mindre er det det han

ster sig ud fra højhuset.

den anden om slutter ham , idet h an bevæger

bevidst forsøger, m en han er også på den an­

Tilskueren udsættes ubønhørligt for de

sig ind i kvindens krop. Kvinden folder sig

den side klar over at det ikke k an blive til an­

mangfoldige stem m er som englene sporer sig

tilsvarende ud fra at have ligget i forsterstil­

det end skygger af den uendelige historie. På

ind på, og sådan bliver Himlen over Berlin til

ling, da savnet var størst, til at kredse vand­

den m åde bliver Himlen over Berlin både en

interferensdigtning. E t lydkaos og bom bar­

ret i luften, m ens englen står på jorden og

historie om det nære og fjerne, det lille og

dem ent af indtryk der aldrig får lov til at

beundrer hende. Damiels vinger er bræ ndt,

store perspektiv. En film om kærlighed og

komme til orde eller falde til ro. Radiostatio­

m en det han vinder er, at han nu kan se op

historien og om hvordan billedmediet kan

nerne glider over hinanden ligesom kamera­

til verdens mirakler, hvor h an tidligere så

et panorerer videre. Vores syn bliver deref­

hen over dem, aldrig vidste hvad der var in­

fortælle om det der ligger udenfor billedets kant.

ter: på en gang skærpet, sensibelt og flyden­

de bag skinnet, aldrig vidste hvad et kys be­

Benjamin skriver om Sanders værk, at det

de. O g det vi konfronteres m ed er individer,

tød. Damiel ender med at vide noget en en­

var mere end en billedbog - et øvelsesatlas.

der udgør deres egen stat og som desperat

gel ikke ved, og engle kan ellers se alt. D et

Wenders vil have os til at reagere på samme

væ rner om deres grænser.

er altså ikke nok at se verden, den skal også

måde. M ed sit flaksende og eksperimente­

føles indefra - det er Damiels lære.

rende sprog, m ed den generende interfere-

H istoriens engel betragter det m oderne

ren, så vi aldrig kan dvæle ved historien, bli­

scenario og vi låner dens briller. V i bliver

Wenders kan sin historie og spiller sine

vidner til rædselshistorier og er på distance,

kort raffineret. D et kan virke connaisseurag-

ver filmen højst nutidig. Paradoksalt sagt vil

akkurat som dokum entaroptagelser fra den

tigt, for de indforståede; filmen er håbløst

jeg mene at den dermed glider ud over det

anden verdenskrig, der af og til klippes ind

intellektuel selv om den higer efter at tale

æstetiske. D en drejer sin og vores undersø­

i forløbet, ikke kan gøre andet end at se.

om kroppen. Kritikerens ord bliver tilsva­

gelse af de æstetiske distinktioners felt over

rende luftige. O m vendt vil jeg påstå at der er

til de sociale funktioner. H vordan lader det

At sanse verden

bund i de subtile henvisninger, f.eks. til Wal­

sig gøre? Ved filmens kup: vi ser og h ører den

Himlen over Berlin vil tage fortiden alvorligt,

ter Benjamin. Ikke blot har A ngelus Novus

opsplittede verden på den afstand der er na­

fordi den handler om nutiden. D er adskiller

en central placering, også de m ere tyste allu­

turlig for engle. Som engle oplever vi den

Wenders sig fra en konstrueret postm oderne film. Englen vil nok leve et liv i nuet, deltage

sioner griber ind i fortællingens hjerte. Ø je­ blikket efter at Paul Klee maleriet er blevet

hviskende nær, m en uden at kunne røre den. M en tilskueren er ikke en engel, et sfæ­

i den postm oderne hyldest til det præsente,

n æ vnt ser vi August Sanders store fotobog

risk væsen, m en et menneske der er overladt

m en han og H om er vil også påtage sig histo­

M enschen des 20.Jahrhunderts og senere

til sin egen skæbne. Til selv at skabe sin hi­

rien, hvadenten det er kærlighedens (der

bliver der bladret i den - bagfra og vi ser

storie. D et ser vi smukt gennem W enders’

rum m er alt) eller den store, lemlæstende hi­

nogle af fotografens registreringer af den ty­

kunstgreb.

storie. I sin insisteren på at bryde med det

ske histories forløb. Portræ tter af skæbner,

bevidsthedsglid, der er postm odernitetens,

der har kæm pet med historien og er blevet

peger Himlen over Berlin på andre veje. D en

mæ rket af den for livet.

imødegår bevidst den nye glemsel. Samtidig

Benjamin skrev flere gange om Sander, der

m ed at den som visuelt udtryk, i sin æstetik,

ifølge kunstfilosoffen form åede at indkredse et fotos aura, der kunne forlene billedet med substans og sikkerhed. H vad h ar Benjamins snak om auraen, bundet til mellemkrigsti­

dramatik og fiktionsorganisering synes at være på højde m ed en splittet og flygtig nu­ tid. Film en viser ikke blot en overflade, en tegnverden præget af det Baudrillard kalder simulacrum. D en vil paradoksalt også op

dens kunsteksperimenter, så at gøre med W enders’ byportræt? E n del vil jeg mene.

H im len over Berlin Der Himmel iiber Berlin.

Vesttyskland 1987. Instr.: W im Wenders. Manus: Wim Wenders og Peter Handke.

Foto: Henri Alekan. Klip: Peter Przygodda. Musik: Jiirgen Knieper. Prod.: Wim Wenders, A natole Daum an.

Medv.: Bruno Ganz (Damiel), Solveig D om m artin (Ma­ tion), O tto Sander (Cassiel), Curt Bois (Homer), Peter Falk som sig selv. Udi.: Scala Film. 130 m in. Prem.: 20.11.1987.

15

P

O

■ ■ ■ ■ ■

R

T

R

Æ

T

mama

■ M—

pørgsmålet, der umiddelbart melder sig,

bruges af sine fyrstelige m æ cener - og først

n år m an ser B runo G anz i W im Wen-

meget sent gennemskuer, hvor uværdig en

ders’ Himlen over Berlin: K unne nogen an­

rolle han h ar spillet på omverdenens nåde og

S

den nulevende skuespiller have overbevist i

unåde. Samarbejdet med Stein videreførtes

denne rolle? Englen, der bliver til menneske,

på Vestberlins Schaubuhne i Ibsens Peer

fordi han længes efter menneskelig berøring

G yn t - et p ortræ t af imperialisten som ungt

- tryksværte på fingrene, skoen der klemmer

menneske og som skuffet verdens-erobrer -

under bordet, næ rheden af en anden krop.

og i H einrich von Kleists Der Prin? von Hom-

Før i tiden kunne m an have forestillet sig

burg (1972). Film-optagelserne af denne fore­

G érard Philipe i dette rollefag: han ville kun­

stilling rum m er hele den G anz’ske magi fra

ne inkarnere den samme åndelighed, den

denne hans første blomstrings-periode i

næ sten overjordiske mildhed, som alligevel

Schaubiihnes gamle lokaler A m Halleschen

et eller andet sted u dm under i en sanselig til­

Ufer. H an spillede prinsen som en drømmer,

stedeværelse. A f nulevende skuespillere tror

entriickt , uden for tiden - en yngling uden

jeg, ingen anden end Brun o G anz i tilsva­

anelse om de militære strategier og real­

rende grad har evnen til at illudere åndens

politiske hensyn, der styrer verden bag hans

længsel efter at blive kød.

ryg. Tragedien er til stede allerede i det øje­

Blandt m eget andet hæ nger det sammen med en bestem t drengethed i Brun o G anz’ skuespiller-fysiognomi. A nsigtet er furet af

Bruno Ganz

årene, brugt, i grunden mere slidt end m an um iddelbart skulle forvente af en 46-årig G anz har kørt sig selv h årdt, først et ti-år på teatret, så 7 år på film, nu i en kom bination

blik, han vågner af sin første drøm . O g n år G anz’ Prinz Friedrich besværger sig selv til heltedåd forud for slaget, er det ikke mands­ m od, men nøgen angst der lyser ud af hans

af Henrik Lundgren

selv-overtalelse - gysende viger denne næ ­

sig. I Bruno G anz’ teater- og film-karriere er

sten overjordiske skikkelse tilbage for sit alt for blodige hverv på slagmarken.

af begge dele: D a han vendte tilbage til sce­

dette ynglinge-agtige et tilbagekommende

G anz’ film-arbejde begyndte hos Peter

nen i 1982, ville han før og efter Klaus M i­

træk. G ang på gang har h an fremstillet så­

Stein (hvis udgave af det engelske Klassefjen­

chael G rubers 5-timers opførelse af H am let

danne figurer, drømm ere, idealister, tøvende

den, vi har set herhjem m e). Efter Prinz von

på Vestberlins Schaubuhne

på tærsklen mellem drengens og den voks­

H om burg blev også opsætningen af Gorkijs

nes verden.

Sommergæster (1974) overført til studie med

gå til film­

optagelser på Rudolf Th om és System ohne

Schatten ! M en kan årene ses i det ydre, er

H ans repertoire på teatret har af samme

G anz i rollen som digteren Sjalimov - spil­

han i helt mærkværdig grad forblevet yng­

grund om fattet en række af rom antiske yng­

lets lyrisk omsværmede, m en også resigneret

ling af sind. 24 år gammel, i 1965, havde han

linge-skikkelser, som han h ar nyfortolket,

afmægtige midtpunkt. O g i 1975 fattede han

en slags gennem brud som H am let i det en­

nutidiggjort m ed en følsomhed, m an knap

semble på teatret i Bremen, der skulle danne

nok anede, de besad. Som afskedsforestilling

så beslutningen, der fik hjertet til at synke hos det traditionelt tæ nkende teaterpubli­

kernen bag den senere Vestberliner Schau-

i Bremen 1969 spillede G anz G oethes Tasso

kum: H an forskrev sig til filmen. - Egentlig

btihne. D engang fik h an af anmeldelserne at

i Peter Steins iscenesættelse: et portræ t af

var han ikke langdistanceløber, skulle han

vide, at han var for ung til rollen. M en ved

kunstneren ikke som den store misforståede

forklare i et interview med tidsskriftet Thea-

genkomsten som H am let 17 år senere var det

ener, m en som en outsider der holdes og

ter Heute: ”1 grunden egner jeg mig bedre til

indlysende, at netop dette var noget grund­

de korte distancer. D et lange stræk i en tea­

læggende i G anz’ opfattelse af figuren. For ham er H am let en skikkelse, der er for ung, for um oden, for den rolle h an har påtaget

16

terforestilling træ tter mig. O g jeg bryder mig

Øverst D en falske cirkel; t.v. Marquise von O; t.fi. Kniven i hovedet (m. Angelo Winkler).

ikke særlig om at reproducere. Helst spiller jeg kun tingene en enkelt gang. Jeg har ikke

det behov, jeg oplever hos m ange af mine

T.v. Nosferatu; t.h. Den amerikanske ven.

kolleger fra teatret: behovet for den faste

sen i de sidste scener, da Laschen opdager, hvorledes hans hjemlige redaktion forsøger

aften-optræden.”

at undertrykke den ubehagelige sandhed om krigen i Libanon.

G anz’ første rigtige filmrolle er nok i virke­

vægelsesapparat er lamm et. Indledningsvis

ligheden den, de fleste har set ham i h er­

sidder han som et lailende spædbarn i sin

Bruno G anz har en for en tysk skuespiller

hjem m e (bl.a. via TA/): D en adelige forfører

stol, og herfra følger m an så den gradvise

overraskende bred filmisk karriere. E n del af

i E ric Rohm ers M arquise von O... fra 1975

genoptræning: hvorledes h an ved en over­

forklaringen ligger i det forhold, at han er

over en novelle af H einrich vo n Kleist - offi­

mægtig viljeanspændelse atter tiltvinger sig

født i Schweiz (Zurich) og således flydende

ceren, som m eget lidt ridderligt benytter sig

førlighed og talens brug. M est overrum plen­

både på fransk og italiensk. H an h ar indspil­

af titelfigurens besvimelse til at besvangre

de i forhold til tidligere G anz-præ stationer

let film med Jeanne M oreau (Veninderne,

hende. G anz spillede rollen med en afvæb­ nende uskyld, som gjorde det klart, at der

er i grunden p ortræ ttet, han giver af journa­ listen G eorg Laschen hos Schlondorff: en

gen fra provinsen) og A lain Tanner (Dum la

kun kunne være tale om et øjeblikkeligt og

træ t, resigneret og lidt kynisk reporter, som

ville blanche, 1982) og med italieneren G io-

enkeltstående fejltrin. M an forstod til fulde

for længst har trådt sine journalistiske b ør­

vanni Bertolucci. M en ellers ligger hans for­

historiens slutpointe, hvor heltinden forkla­

nesko - her ligger gennem bruddet i skikkel-

ankring klart i det vestberlinske intellektuel­

Filmografi

le miljø. I 1982 indspillede h an sam m en med

rer, hvorfor h un m åtte gyse tilbage for ham som for en djævel, efter at have opdaget at det var ham , der var hendes forfører: ”H an ville ikke have syntes hende en djævel, hvis h an ikke ved deres første m øde havde fore­ kom m et hende en engel”.

K an dette lyde, som om G anz har speciali­ seret sig i overjordiske skikkelser, er det for­ kert. Faktisk er hans eneste rigtig dårlige præ station på film W erner Herzogs Nosferatu, hvor omslaget til vampyr i slutningen hæ nger som et underligt postulat i luften.

G anz’ tre store præ stationer fra disse år 1975-82, hvor h an helt koncentrerer sig om det hvide lærred, er alle udpræget realistiske karaktertegninger. I 1976 spiller han i Wim W enders’ D en amerikanske ven, i 1978 i Rein­ hard Hauffs Kniven i hovedet, i 1981 i Volker Schlondorffs Den falske cirkel (Die Fålschung). I den første spiller h an den lille rammesriedker Jo n ath an , som lider af dødbrin­ gende leukæmi. H an vil gerne tjene lidt ek­ stra til sin efterladte familie, og indvilger der­ for i at udføre et par mord - en konstrukti­ o n , G anz fremstiller med ægte afvæbnende uskyld, som en mand helt uden erfaring fra den kriminelle undergrund. Også i Hauffs Messer im K opf er det det barnligt ubehjælp­ somm e, der giver skikkelsen dens særlige indhold og tone. G anz spiller forskeren H offm ann - en figur tegnet med Rudi D utschke som model - som er blevet ram t i hovedet af en politikugle. H ans tale- og be-

1975: Sommergåste I: Peter Stein.

La Marquise d ’O/M arquise von O... I: Eric Rohmer Lumiére / V eninderne I: Jeanne Moreau 1976: D ie W ildente I: Hans W. Geissendorfer.

1977: Der amerikanische Freund / D en amerikanske ven I: Wim Wenders D ie linkshåndige Frau I: Peter Handke 1978: The Boys from Brazil / Drengene fra Brasilien I: Franklin J. Schaffner Schwartz u nd weiss wie Tage u nd N åch te I: Wolfgang Petersen Messer im Kopf / Kniven i hovedet I: Reinhard Hauff Nosferatu - Phantom der N ach t / Nosferatu I: Werner Herzog Retour å la Bien-aimée I: Jean-Franpois Adam 1979: 5% de risque. I: Jean Pourtalé Oggetti smarriti. I: Giuseppe Bertolucci Bruno Ganz: Dienstreise (portræt) I: Ivo Barnabo M icheli.

1980: Polenta I: M aya Sim on La provinciale / Pigen fra provinsen I: Claude Goretta La dame aux Camélias I: Mauro Bolognini Der Erfinder 1: Kurt Gloor Fermata Etna I: Klaus M ichael Gruber 1981: Etwas wird sichtbar I: Harun Farocki D ie Falschung / D en falske cirkel I: Volker Schlondorff.

Hånde h och I: Jerzy Skolimowski.

1982: Krieg und Frieden I: Alexander Kluge, Volker Schlondorff m.fl.

D ans la ville blanche I: A lain larmer.

1983: System ohne Schatten 1: R udolf T hom e Killer aus Florida (kort spillefilm) I: Frank Schaffhauser 1987: Der Himmel uber Berlin / H im len over Berlin I: Wim Wenders

1976), med schweizerne C laude G oretta (Pi­

O tto Sander (englen Cassiel i Himlen over Berlin, og G an z’ medspiller i en lang række forestillinger på Schaubiihne, bl.a. Som m er­ gæster) en dokum entarfilm om de to gamle skuespillere C u rt Bois (Hom er i Him len over Berlin) og Bernhard M inetti med titlen Ge-

dåchtnis.

Ved

denne

lejlighed

afslørede

G anz, at han efter at have set en restaureret udgave af W alter Ruttm anns Berlin - die Sinfonie einer Grossstadt havde fået lyst til selv at lave en tilsvarende film ”om dagens Berlin, øst og vest”. Foreløbig har han altså fået W im Wenders og Peter H andke til at interes­ sere sig for Berlin som projekt - Handke, som i øvrigt har instrueret G anz i filmen Die

linkshandige Frau (1977) og stod for den over­ sættelse af A iskylos’ Prom etheus, G anz i 1986 fremførte i Salzburgs Felsenreitschule og på Shaubiihne i Berlin.

M eget kunne skrives om G anz i rollen som den intellektuelt forpinte skolelærer i B o th o Strauss’ seneste skuespil, Die Fremdenfuhrerin, på Schaubiihne sidste år. M en m an siger måske i virkeligheden lige så me­ get om hans kunstneriske integritet og selv­ disciplin ved at fortælle historien om , da h an blev tilbudt rollen som M eryl Streeps medspiller i Sophie’s Choice: ”E n kz-lejr kom­ m andant, en af de følsomme. D erfor skulle det være mig. M en jeg trækker ikke i nazi­ kostume i en amerikansk film. Skulle det ske, gør jeg det her og ikke i Hollywood”.

17

U

N

D

E

R

S

A

T

A

N

S

S

O

L

Min nat med Djævelen Martin Drouzy om Pialat og troen

D

a Georges Bernan os’ debutrom an "U n ­

neskene imellem og en dristig vision om ,

der Satans Sol” udkom i 1926, var den

Tankens konformisme gik h ånd i hånd med

religiøse fiktionslitteratur meget lidt skattet

stilistisk arm od. O g det var ikke med urette,

hvorledes verdens synlige og usynlige sider hænger sam men.

i de franske litterære kredse. På den ene side

at en A n d ré G ide kunne hævde, at "det er

1 m odsæ tning til mange af hans trosfællers

var den rationalistiske ånd, der herskede på

med ædle følelser, m an skaber dårlig littera­

det tidspunkt, naturnødvendigt afvisende overfor den. D e religiøse em ner betragtedes

tu r”.

I denne sam m enhæ ng virkede Bernanos’

produktion var Bernanos’ rom an dybt be­ sjælet af evangelisk ånd - og bogstav. Berna-

som ”anti-kunstneriske”. På den anden side bidrog de fleste skribenter næppe til at skabe bro mellem et kristent livssyn og kunsten.

Disse "rettæ nkende” og pæne forfattere be­

bog som et tordenbrag. "U n d er Satans Sol” handlede nemlig ikke om m ere eller mindre velbjærgede menneskers moralske kvaler, m en om en uduelig lille landsbypræst, der

G ud, om "syn d ”, om "n åden ”. H an talte og­ så om Satan. For ham var de djævelske mag­ ter så håndgribelige og virksom m e i verden, at han ikke tøvede med i sin bog at give dem

skæftigede sig hovedsageligt med sjælelige konflikter, der snarere afspejlede datidens

oplevede sin utilstrækkelighed. I et høj­ spændt og særpræget lyrisk sprog formidle­

en krop og et ansigt. H an fremstillede dem under en hesteprangers skikkelse. D et er

borgerlige moral, end de var udtryk for en egentlig kristen livsholdning og inspiration.

de bogen et dybt engageret kristent trossyn

denne mystiske m and, pastor D onissan m ø­ der en nat, da h an på vej m od et nabosogn

18

- en række lysglimt om gådefulde bånd m en­

nos nøjedes nemlig ikke med at tale om

h ar mistet orienteringen. M ø d et er bogens knude- og højdepunkt. A f hensyn til de mennesker, som er ham b etroet, tager præ­ sten imod Satans tilbud: A t kunne se ind i sjælene. Derved binder han sig selv til Fjen­ den. H ar han handlet rigtigt eller ej? Bogen giver ikke noget entydigt svar. V i erfarer ba­ re, at M o u ch ette (en 16-årig pige, der dyrker flere elskere) på grund af præstens indblan­ ding begår selvmord. Til gengæld form år D onissan at opvække et d ødt barn. D ør han selv som et fortvivlet menneske eller som en "helgen”? Bernanos tager ikke klar stilling.

For ham berører yderlighederne for resten altid hinanden. D et er m idt i den dybeste fortvivlelse, m ennesket står G ud nærm est.

D et er n år m an står med tom m e hænder, at m an er i stand til at give m est... Ved sin sæ r­ prægede - og a f og til forskruede - fortælling konkretiserer Bernanos et a f D et nye Testa­ mentes dybeste paradokser: S torm æ nd bli­ ver væltet fra tronen og småfolk oprejst fra støvet.

der - eller snarere konfrontationer - slutter

Wajdas Danton, Truffauts Den sidste metro,

m ed et af disse eksplosive øjeblikke, som Pia­

D uras’ Le camion, Francis Vebers Hjælp, vi

lat er en mester til at fremstille. O g de er

flygter, Claude Berris Kilden i Provence. Og

D et er denne anspændte, m en betagende

henholdsvis: m ordet på C adignan, M ou-

hver gang har vi med forbløffelse konstate­

rom an, Pialat nu h ar filmatiseret efter i åre­

chettes vanvidsanfald, pagten mellem D o­

ret, hvor genial en skuespiller han er. I Under

vis at have kæ m pet for at få lov til det. D er

nissan og djævelen, M ouchettes selvmord,

Satans Sol kan vi heller ikke lade være med

er intet mærkeligt i, at h an netop har været

barnets opvækkelse. Disse fem n æ tter udgør

at beundre hans præ station. V i fokuserer

optaget af denne bog. M ellem ham og Ber­

således filmens struktur, de fremtræder som

vor opm æ rksom hed på ham - og det sker

nanos kan m an let skimte en slags åndeligt

fem følelsesladede blikke, der fungerer hver

desværre på bekostning af filmen som hel­

slægtskab. Begge har indset, at fattigdom ­

for sig uden at være forbundne med hinan­

hed. Idet vi netop siger til os selv: "H v o r spil­

m en ikke p rim æ rt har med penge at gøre,

den, hverken af narrative eller deskriptive

ler han godt!”, underforstår vi derved, at

m en stikker meget dybere. D en fattige er ik­

overgange. Disse "huller” i fortællingen ka­

han ikke kan fremstille pastor Donissan.

ke bare den, som ikke har noget, m en også

rakteriserer Pialats stil. Tiden i hans film er

Sagt på en anden m åde: Depardieu er ikke

og især den, som ikke er noget. D en fattige

ikke af naturalistisk art. Tidsforløbet er ude­

bare belastet af sine tidligere roller. H an er

er hverken tiltrækkende eller indtagende.

lukkende filmens, med dens hallucinerende

også for dygtig til at kunne agere en stakkels,

H an har intet at give. D erfor kan h an ikke

ellipser, kortslutninger og b ratte afbrydelser.

klodset landsbypræst, der tvivler både på sig

blive elsket. H an er ikke elsk-værdig. På linie

D ette formelle valg er desto mere bemærkel­

selv, på de andre og på sin G ud.

med Bernanos udviser Pialat en systematisk

sesværdigt, som Pialat til gengæld lader B er­

D et ser ud til, at Pialat på dette punkt er

interesse og forkærlighed for den slags m en­

n an os’ lyriske og ru sprog udfolde sig i lange

veget udenom de yderste konsekvenser af

nesker: dem, der ikke slår til, som m an ringe­

tirader, som han bevarer næ sten ordret. Og

rom anens indre logik. H an h ar ikke turdet

agter eller som ligefrem frastøder. Hos Ber­

denne troskab m od rom anens bogstav giver

gøre, hvad R obert Bresson har gjort, da han

nanos optræ der de i en lang kæde af margi­

anledning til prægtige konfrontationer mel­

filmatiserede andre Bernanos-bøger: Mou-

nale væsener, tabere af alle slags, som af for­

lem skuespillerne og teksten. A lt i denne

chette og En landsbypræsts dagbog, nemlig an­

fatteren kaldes ”de krænkede b ørn ”. H os Pia­

film er m ærket af det samme tegn, kampens:

vende ikke-professionelle, anonym e skue­

lat er det de uheldige og ulykkelige figurer,

Kam pen mellem skuespillerne og sproget;

spillere. N år filmkunsten ønsker at behandle

der befolker hans film. For eksempel de un­

m odsæ tningen mellem tusmørkebilleder og

visse emner, bl.a. de religiøse, m å den n ød­

dertrykte børn i Den nøgne barndom , den yn­

lys; kontrast mellem de scener, der udspilles

vendigvis skifte ham , vælge andre virkemid­

kelige ægtem and fremstillet af Jean Yanne i

inden for lukkede rum {huse, præstegården,

ler end de sædvanlige. D en m å på en vis m å­

V i bliver ikke gamle sammen, m oderen, der li­ der af kræft, i D en åbne m und, den strisser,

kirken), og D onissans lange nattevandring i

de forvandle sig selv: H olde op med at være

et øde landskab; konflikten mellem indre de­ speration og den hårdnakkede stræben efter

en form for skuespil og blive til skrivekunst.

I lighed med en Bernanos, der kun stoler på

som forgæves sukker efter forståelse og sym­ pati, i Police. D a Pialat valgte Bernanos’ bog

at finde en lyssprække; duellen mellem in­

ordenes magt, m å filmmanden i dette tilfæl­

som udgangspunkt til sin seneste film, er

struktøren og hans filmiske stof. Alle ele­

de stole på billederne alene, på deres blotte

h an således forblevet tro mod sig selv og sit

m enterne er altså til stede til en storslået film, der både m edriver og overbeviser.

vende det minimale for at udtrykke det

eget indre univers.

suggestions- og antydningskraft, vove at an­

H an er også forblevet tro m od forlægget.

H vorfor form år jeg så ikke at fortrænge

maksimale. Også på dette om råde m å m an

H an har hugget i bogens kom pakte stof og

mine forbehold for uden videre at stemple

være dristig nok til at tro, at det fæ nom en vil

kun bevaret fem lange afsnit, de vigtigste,

denne mesters værk som et mesterværk? Jeg

finde sted, som Bernanos kalder ”de tom m e

nemlig fem møder, som alle foregår om n at­ ten eller i tusm ørket. I kronologisk rækkeføl­

har længe spekuleret over dette tilsynela­ dende paradoks og mener at have fundet en forklaring. D et er fordi, så vidt jeg kan skøn­

U n d er Satans sol

ge er det m ødet mellem M ouchette og C adignan, hendes første elsker; m ødet mellem M ouchette og G allet, elsker num m er to; mellem D onissan og hesteprangeren; mel­ lem D onissan og M ouchette og mellem D onissan og det døde barn. E th vert af disse m ø­

ne, valget af Gérard Depardieu til Donissans rolle er en stor fejltagelse. Depardieu er nem ­ lig ikke hvilken som helst skuespiller. H an har optrådt i en lang række film. M an har set ham i så forskellige strimler som for eks.

hænders mirakel”.

Sous le soleil de Satan.

F ra n k rig 1987. Instr.: M a u ric e

Pialat. M a n u s: M a u ric e P ialat & Syl v ie D a n to n , efter ro ­ m a n af G eorges B e rn a n o s. F oto: W illy K u ra n t. Klip: Y ann D e d e t. M u sik : H e n r i D u tille u x . M ed v .: G é ra rd D e p a rd ie u (D o n issan ), S a n d r in e B o n n a ire (M o u c h e tte ), M a u ric e Pia­ la t (M enou-Segrais), A la in A r t u r (C a d ig n a n ), 'f a n n D e d e t (G allet). U d i.: A llia n c e Film . 103 m in . Prem .: 13.11.1987.

19

K

I

L

D

E

N

I

P

R

O

■■i

V

E ■ p— —

N

C

E

i

Kampen om vandet - et provencalsk skæ bnedram a i to akter,

a f Eva Jørholt

glemt kilde på det. U golin vil nemlig gå ind i den lukrative nellike-dyrkningsbranche, m en til det form ål kræves store m ængder vand. D a ejeren af den attråede jord går hen og d ør (med lidt hjælp), stopper de to kum­ paner en cem entprop i kilden i det håb, at de så kan købe grunden billigere af arvinger­ ne. N aboens arving er ingen anden end Le Papets aldrig rustede kærlighed, Florette, som i tidernes morgen forlod ham for en an­ den, m en da også hun dør kort efter, bliver det i praksis hendes søn, den pukkelryggede skatteopkræver Jean, der overtager det for­ jæ ttede stykke land. Florettes Jean er et ud­ præget bymenneske, hvis indsigt i landbrug begrænser sig til, hvad han h ar kunnet læse sig til i bøger, m en han besjæles af en rom an­ tisk drøm om det "autentiske” liv i pagt med naturen, hvor han kan spise de grøntsager, h an selv har dyrket osv. D erfor beslutter h an til de to sam m ensvornes store fortrydel­ se at flytte på landet med familien. M ahog­ ni-m øblerne transporteres på æsel-kærre op til det stæ rkt forfaldne hyrdehus, og Jean går, iført arbejdshandsker, guldlommeur i kæde, silkevest og blød by-hat, i gang med at om danne den stæ rkt tilvoksede grund til frodig agerjord, mens hustruen A imée, der har en fortid som operasangerinde, komplet­ terer den idylliske landligger-tilværelse med

H

vis m an gik og troede, at fransk 8 0 ’erfilm i store træk begrænsede sig til på

likum, er forklaringen ikke bare, at filmen(e) er blændende godt lavet, m en også i høj

udvalgt skønsang fra repertoiret, og den lille lyslokkede d atter M an on - der er opkaldt ef­ ter Puccinis opera ”M an on L escaut”, hvori

den ene side Beineix’ og hans disciples post­

grad, at det er evigtgyldige motiver som

moderen engang har sunget titelpartiet - går

modernistiske intethed i sm art reklame­

skæbne, skyld, kærlighed og hæ vn, der ud­

sin far til hånde.

films- inspireret indpakning, og på den an­

gør den krum tap, hvorom handlingen drej­

V andguderne synes til at begynde med at

den auteur-bølgens veteraner og efterkom­

er. Kilden i Provence og M anon og Kilden er

være på den pukkelryggedes side. H ans m ar­

mere (Rohmer, G odard, Varda, Resnais, Pia-

intet ringere end den klassiske græske trage­

ker, der er tilplantet efter de seneste økologi­

lat, D oilion osv.), så gjorde m an regning

die transplanteret til 1920’ernes Provence.

ske principper (før begrebet 'økologisk land­

Skæbnegudernes leg med de hovmodige mennesker

brug’ blev opfundet), bugner, mens Ugolin og Le Papet græm mer sig over 'le fada’s (fjol­ sets) medgang og deres egen tilsvarende

ske enkelt et brag af en film i bedste populi­ stiske tradition: hverken tom og strøm linet eller introvert og overvægtig af betydning­ stungt indhold.

N år dette dram a om provencalske bønders kamp om det livsnødvendige vand i begyn­ delsen af dette århundrede fænger og bliver

Landsbyens patriark C ésar (!) Soubeyran (kaldet "L e Papet”(bedstefar) på grund af sin alder og sin position i det lille samfund) og hans eneste slægtning, nevøen U golin, der

modgang. M en pludselig en dag vender gu­ dernes gunst: tørken og scirocco’en sætter ind, og et hårdt tiltræ ngt skybrud går ovenikøbet lige netop uden om den pukkelrygge­

er en lidt enfoldig bondeknøs, vil for alt i verden have fingre i et stykke jord, der har den uvurderlige kvalitet, at der findes en

vedkom m ende også for et dansk 8 0 ’er-pub-

misrøgtet og derfor næsten tilstoppet og

des marker, som ligger mere og mere afsved­ ne hen. M ens U golin og Le Papet godter sig over, at lykken endelig synes at tilsmile dem, sygner Jeans dyrebare græskar og majs hen,

uden Claude Berri. H ans ”to-bindsvæ rk” om folk og kilder i en landsby i Provence Kilden i Provence og M anon og kilden - er gan­

20

vidst besked m ed, forvandles den yndefulde

den gamle Césars tjenestepige sin husbond

najade til en frygtindgydende erinye, en provenyalsk Elektra. H un sværger hæ vn og

død. I hånden knuger den døde Florettes hårspæ nde: hans hemmelige minde om en

forsøger først at bræ nde U golins gård af,

kortvarig, m en skæbnesvanger og for evigt

m en uden held, da himlene pludselig åbner

m æ rkende kærlighed.

sig og kvæler de spæde flammer i kaskader af vand!

D et er først og fremmest takket være sin klassiske konstruktion og sine m indst lige så

D enne hæ vn ville da heller ikke have væ­

klassiske mytiske temaer, at denne historie

ret omfattende nok, idet den ville have ladet

bliver så på én gang smuk og tidløs. H er stil­

hele landsbyens kollektive medskyld - dens tiende samtykke i forbrydelsen - ustraffet, så

les N aturens helligdom over for menneskets

derfor lader endnu et "tilfælde” M an on op­

greb imod den. Samtidig bringes det indivi­

dage det underjordiske udspring for den kil­

duelle såvel som det kollektive skyldbegreb

de, der forsyner såvel U golins nelliker som

til debat - er hele landsbyen ved sit stiltien­

hele landsbyen med vand, og hendes hæ vn

de samtykke og sin passivitet i virkeligheden

hensynsløse eller blot ubetæ nksom m e over­

for m ordet på hendes far bliver da i stedet at

ikke lige så skyldig som U golin og Le Papet?

stoppe denne kilde til. S tor bestyrtelse, for

O g hvor skyldige er de to forbrydere egent­

uden vand er landsbyen dødsdøm t, og præ­

lig? E r der ikke en egen uskyld i den måde,

sten og de øvrige beboere begynder at tæ n ­

hvorpå de, styret af højere skæbnemagter,

ke, at den udtørrede kilde m å være Himlens

hvirvler sig selv og andre ind i forbrydelsens

straf for Ugolins og Le Papets forbrydelse, li­

stadig videre forgrenede fangtråde? Dertil

og han selv slider sig langsom t ihjel ved på

gesom de græske guder slap en voldsom pest

kom mer et udfald mod den institutionalise­

puklen at transportere det livsnødvendige

løs over hele T h eben til straf for kongens

rede religions tom m e blæ ndvæ rk og magtes­

vand fra en fjernt liggende kilde op til sin

mord på sin forgænger på tro n en (Kongen

løshed over for Skæ bnen (landsbyens bebo­

vandbeholder, der synes lige så bundløs som

var Ødipus og forgængeren Kong Laios,

ere laver en religiøs procession og tror i deres

D anaidernes kar. Som det sker for operaens

Ødipus’ far, som denne havde slået ihjel

uvidenhed, at det er en helgen, der giver

M an on Lescaut og hendes elskede, dør også

uden at vide, hvem h an var).

Jean af mangel på vandets livs-eliksir.

dem vandet tilbage). Til hvad nytte er religi­

U golin, der indser, at M an on aldrig vil

øse cerem onier og hule dogmer, når m an er

D e to skurke, der nu langt om længe kan

blive hans, hæ nger sig, mens Le Papet syn­

oppe imod de mægtige naturm agters lune­

købe den attråede jord for en slik, fjerner

ker hen i apatisk fortvivelse over, at Soubey-

fulde spil? N aturen har sin egen religion og

straks cem entproppen fra kilden, og i over­

ran’ernes sidste håb om udødelighed nu sy­

sine egne love.

m od "k ron er” Le Papet U golin "Nellikekon­

nes slukket med Ugolins død.

gen”. D et hele overværes i det skjulte af den

D a h un mener, at de skyldige har fået de­

Sideløbende m ed disse evigtgyldige myti­ ske skæbnetem aer indeholder Kilden i Pro-

små M an on , der skriger som et såret dyr i

res straf, åbner H æ vnens Engel - alias M a­

vence og Manon og Kilden imidlertid også ele­

forfærdelse, m en som dog ikke m ed det sam­

n on - atter for vandmasserne, m en Le Pa­

menter, som m å kaldes realistiske i litteratur-

me gennemskuer hele kom plottet. H er slut­

pets skæbneguder har endnu en tru m f i æ r­

videnskabelig forstand. D et samlede værk

ter dramaets første akt - der i virkeligheden

m et. H an, der ved sit hovm odige indgreb i

kan nemlig også læses som den mere kon­

m est har karakter af prolog - og den første

naturens orden er den egentlige ophavs­

tante og tidsbundne beretning om en uddø­

af Berris film.

m and til hele miseren, skal straffes endnu

ende bondekultur (repræsenteret ved Le Pa­

hårdere for sin hybris. D a h an sidder gam­

pet), der med sit traditionsbundne små-

blevet et ungt gazellelignende n aturbarn af

mel og ensom tilbage, får han en dag at vide,

landbrug kom m er til kort over for det m o­

sjælden skønhed. H un lever isoleret i bjerge­

at han i virkeligheden er far til Florettes søn

derne fremskridt i form af såvel intensiv ka­

ne, kun i selskab med sin gedeflok og fader­

Jean. Florette skrev i sin tid til ham i Afrika

ninavl og nellikedyrkning (hhv. den pukkel­

ens m undharm onika, hvorm ed h un fortryl-

for at fortælle om hans forestående fader­

ryggede og Ugolin) som fremvæksten af

ler naturens skabninge, ganske som Pan

skab, m en dette skæbnesvangre brev nåede

funktionærer, der ikke selv producerer, hvad

gjorde det m ed sin fløjte.

aldrig frem. D a Florette ikke fik noget svar,

de spiser og drikker (såvel skatteopkræveren

Ved skæbnens ironi forelsker U golin, der

forsøgte hun først at fjerne barn et ved al­

Jean som den unge skolelærer). D ette tem a kom mer ingenlunde i konflikt m ed skæb­

D a tæ ppet løfter sig for 2. akt, er M an on

hidtil har haft n ok i sine nelliker, sig liden­

skens frygtindgydende m etoder (deraf puk­

skabeligt i den smukke M an on , efter at han

len - Ødipus fik klumpfod af om tren t sam­

nedramaets mytiske tidløshed, m en forank-

har listet sig til at se denne naturens datter

me årsag), og, da dette ikke lod sig gøre, gifte­ de hun sig med en anden m and for at bevare

rer blot dette i en specifik ramme. D et kon­

boltre sig i en bjergsø som en anden najade og bagefter danse en dionysisk dans i Eva-

sit ry som en æ rbar kvinde. D en gamle Papet

krete sceneri og den præcise historiske date­ ring bliver kødet på det abstrakte narrative

kostume. Ingen anden end M an on skal være

forstår nu, at han delvis for indirekte at

skelet.

m oder til de fremtidige Soubeyran’er, som den barnløse Papet ønsker sig så brændende.

hæ vne sig på den form odet troløse Florette,

Sådan fantaserer U golin, m en M an on får

levelse gennem nevøen U golin, har dræbt

m an ikke så n em t, som m an fik hendes fa­

sin egen søn - m ed andre ord: Ødipus-tema-

Selve historiens rige kvaliteter kan ikke skri­

ders jord og liv. D en h årdt ram te Ugolin

et serveret med m odsat fortegn.

ves på Claude Berris konto. D e laurbæ r til­

skriger forgæves sin kærlighed ud over blom strende gyvler og undrende bjerggeder

Nemesis for le Papets forbrydelse er grum og ubønhørlig, m en ved skæbnens ironi

falder først og fremm est M arcel Pagnol, der har skrevet to-binds-rom anen "L’eau des col-

til M an on , der blot væmmes ved hans til­ nærmelser og hellere ser til den side, hvor den nydelige unge skolelærer befinder sig.

D a M an on en dag "tilfældigt” hører nogle

(endnu en gang) lever Soubeyran-slægten al­ ligevel videre, gennem M an on , der i mellem­ tiden er blevet gift med sin skolelærer. For Le Papet er der ikke andet tilbage at gøre end at

af landsbyens beboere tale om Ugofinsjag Le Papets skurkestreg, som alle i landsbyen har

lægge sig til at dø, og netop sam me dag som M an on føder en lille ny Soubeyran, finder

lines”, som Berri nu bringer op på biograf­ lærredet. D ér h ar noget af væ rket nu været tidligere, idet M arcel Pagnol selv i 1952 lave­ de filmen Manon des Sources som en slags bryllupsgave til den 20 år yngre fru Pagnol -

delvis for at sikre Soubeyran-slægtens over­

Historiens vej fra film til roman til film

med pigenavnet Jacqueline Bouvier - der 21

spillede den skønne M an on (cf. C arl Nørre-

klassisk og tidløs skæbnetragedie skarpere

steds omtale af M arcel Pagnols karriere som film instruktør i K osmorama nr. 181). Først

op, hvilket han i øvrigt yderligere har under­ streget ved sit valg af musik: stadige variatio­

kapitel for sig. V arm en formelig står ud af

10 år efter denne film, i 1962, skrev Pagnol

ner over Verdis "L a Forza del D estino” -

bredfor m at-læ rredet, m en der er vel og m æ r­

sin rom an over filmen. H ans ”Eau des colli-

'Skæbnens M agt’).

ke ikke tale om nogen velgørende "som m er­

det så ofte er tilfældet, n år det om vendte sker, og der laves film over rom aner - heller ikke strikt til det filmiske forlæg, m en tilføjer en lang prolog - hele rom anværkets første bind, med titlen "Jean de Florette” - og giver selve "M an o n des Sources” -

rom anens

bind II - en i forhold til den oprindelige film ny og overraskende slutning. D et er denne samlede rom an, der ligger til grund for C lau ­ de Berris to film - som altså på ingen måde er en ’remake’ af Pagnols oprindelige film.

H vor Pagnol imidlertid rom aniserede sin egen film meget frit, så følger Berris filmati­ sering af Pagnols rom an sit forlæg så slavisk, som det nu engang er muligt, n år m an over­ fører en historie fra ét medie til et andet.

N uyttens

indfangning

af

det

ferievarme”, m en derimod om en ubønh ør­

nes” er således i virkeligheden en "rom anise­ ring” af en film, og den holder sig da - som

Bruno

provenpalske klimas ubarm hjertighed er et

Illustreret klassiker eller fuldbåren Film?

M an kunne have frygtet, at en film, der som Berris trods alt er fantastisk tro m od sit ro­ manforlæg, ville gå hen og blive endnu en af disse ulidelige filmatiseringer, som mest af alt har karakter af illustrerede klassikere. Så­ dan er det imidlertid ikke gået. Berris film er langt fra kun illustration, den fungerer i al­ lerhøjeste grad også som film betragtet. D et skal siges, at Berri har kunnet nyde godt af det forhold, at forlægget er skrevet af en vi­ suelt og filmisk tænkende forfatter, der selv var filminstruktør, men det alene gør jo in­ gen film.

N år "to-binds-væ rket” Kilden i Provence og

lig og barsk hede, der først og fremmest visu­ aliseres ved personernes svedstrimede ansig­ ter og skjolderne på deres skjorter. Desuden fremhæves landskabernes gulligt-grønne to­ ner i undertiden næsten overeksponerede billeder, som den tilvejrsstigende varm e sy­ nes at få til at flimre (denne meget bevidste visuelle fremstilling af varm en understreges på lydsporet af den konstante bisumm en og græshoppe- og cikadesang). B run o N uyttens billeder er på ingen måde påtrængende fo­ tograferingskunst med sm arte effekter, som m an oplever det i reklamefilm og deraf inspi­ rerede spillefilm, m en om muligt ligger der endnu mere h årdt arbejde og skjulte kunst­ greb bag denne tilsyneladende enkelhed.

Manon og kilden er blevet så pragtfuld en

Claude Berri h ar selv udtalt, at hvor Pag-

film , som tilfældet er, m å det ud over den

nols film hovedsagelig levede i kraft af dialo­

rige

fantastiske historie i vidt omfang også tilskri­

gen og skuespillerpræstationerne, der ville

provenfalske dialog s., godt som uæ ndret -

ves producenten Claude Berris frygtløshed

han, uden at forråde det pagnol’ske idé­

det ville også have været synd andet - og de

og uvilje til at lægge bånd på instruktøren

grundlag, lægge hovedvægten på billedsi­

h ar ved adaptionen praktisk talt ikke lavet

Berris kunstneriske ambitioner, fotografen

den. Måske er dét - i forening med Berris

om på eller føjet en eneste scene til det op­

Bruno N uyttens prægtige billeder samt to

ønske om at fremhæve protagonisterne -

rindelige forlæg, ligesom rom anværkets for­

helt usædvanligt fremragende skuespiller­

forklaringen på, at birollerne er så relativt

tælle-kronologi følges til punkt og prikke.

præstationer.

tyn d t besat. Elisabeth Depardieu er fuld­

Berri og hans medmanuskriptforfatter G érard

Brach

har

bevaret

Pagnols

Imidlertid var det simpelthen ikke muligt

D et samlede værk er den dyreste film i

stændig karakterløs som den pukkelrygge­

at filme hele rom anen - det ville have resulte­

Frankrigs-historien. 110 millioner francs har

des syngende viv - det virker, som om hun

ret i en gigantfilm af mindst 10-12 timers va­

den kostet, m en så er der heller ikke sparet

ikke aner, hvad hun skal stille op med denne

righed (den færdige films godt 4 timer, i to

nogen steder. I sig selv er det langtfra nogen

rolle, m en måske skyldes det, at det simpelt­

"takes”, er allerede noget af en udfordring til

dyd, at en film er dyr, m en her er pengene

hen ikke har interesseret C laude Berri at for­

det brede publikums pengepung og spar­

givet godt ud, ikke til iøjnefaldende special

tælle hende det. M eget mere kød er der ikke

somm e fritid) - så Berri og Brach var tvunget

effects eller "crem et finish”, m en simpelthen

at hente på Hippolyte G irard ot’s gestaltning

til at skære ned. H vor Pagnol, der var af

til at skabe en film helt efter instruktørens

af den unge skolelærer, der er så aldeles fad

provenfalsk oprindelse, i sin rom an lagde li­

hjerte, uden at det skulle være nødvendigt

og uinteressant, at det forekom mer ubegri­

ge stor vægt på den provenfalske lokalkolo­

at fedte sig frem igennem det ene kompromis

beligt, at M an on skulle falde for ham . E m ­

rit og de almentgyldige, græsk inspirerede

efter det andet af hensyn til budgettet.

manuelle Béarts M an on dækker bedst de si­

skæbne- og hævnm otiver, har pariseren Ber­

I denne film, hvor naturen og landskabet

der af rollen, hvor hun er skræm t naturbarn

ri valgt først og fremmest at satse på det sid­

spiller en så afgørende rolle, har m an lagt

(hun siger selv, at hun til opbyggelse af figu­

ste. Berri og B rach har bevidst arbejdet på at

vægt på at få alle årstidernes facetter med.

ren har læ rt meget af at iagttage geders og

luge historien ren for al udenom ssnak og

Derfor varede selve optagelserne så u h ørt

kattes adfærdsm ønstre - gederne for den fy­

koncentrere den helt og holdent om de fire protagonister: Le Papet, U golin, Jean og M a­

lang tid som 9 måneder, hvor der skulle be­

siske del af rollen, kattene for den psykologi­ ske), mens hun virker lidt vel forsagt, til at

n on . D et betyder, at alle bipersonerne, der

tales løn m.v. til et produktionshold på om ­ kring 100 personer. M ed stort besvær grave­

hendes optræ den som hævn-gudinde skal

hos Pagnol fik selvstændigt liv gennem deres

de m an 6 flere hundrede år gamle oliventræ ­

blive rigtigt overbevisende.

individuelle historier, i Berris version tilsy­ neladende er blevet reduceret til en form for

er op og transporterede dem på store bælte­ køretøjer til optagelsesstedet, hvor de blev

blad Daniel Auteuil sam t de 2 skuespillergi­

ydre

Tilbage står det forholdsvis ubeskrevne

det

plantet ud igen (på mirakuløs vis overlevede

ganter Gérard Depardieu og Yves M ontan d,

provenfalske landskab. M en ganske ligesom

de). En større h æ r af gartnere havde til opga­

hvis stjerner lyser så meget desto klarere,

N atu ren i virkeligheden spiller en hovedrol­

ve i løbet af kort tid at plante 12.000 enkelt­

som resten af holdet hovedsagelig er reduce­

le (for ikke at sige Hovedrollen) i historien, får bipersonerne kollektivt en meget vigtig

vist indfarvede røde nelliker og øjeblikke ef­ ter fjerne dem igen - når det provenpalske

ret til at fungere som n atsort himmeltæppe.

Imidlertid skinner de ikke m ed lige stor in­

fortælleteknisk funktion: de er medvidende iagttagere og kom m entatorer, samtidig med at de orienterer såvel publikum som hoved­ personer om alskens væsentlige ting, som ik­

klimas uforudsigelighed (eller var det m on de drilske guder?) tvang filmholdet til at æ n­ dre planer m idt i optagelsen af en scene - for derefter med kort varsel atter at stikke de

tensitet. Ingen kan komme udenom , at den allestedsnærværende Gérard Depardieu er en stor skuespiller, m en i rollen som den pukkelryggede drøm m er forekom m er han at

ke er direkte synlige - ganske på sam me m å­ de, som det var Korets opgave i mange af an­ tikkens græske tragedier. Ved sin omarbejd­ ning af det pagnol’ske originalforlæg har

mange blom ster i jorden, hvis solen brød frem påny. D en slags koster penge, men be­ stræbelserne h ar givet filmen et autentici­ tetspræg, som er en uvurderlig del af dens

være mindst tre fjerdedele Gérard Depardieu og kun cirka én fjerdedel Pagnols og Florettes Jean. H vor romanfiguren trods alt er i be­ siddelse af en egen respektindgydende stor­

Berri således trukket historiens karakter af

charm e.

hed, fordi han går fuldt og helt ind for sin

22

dekoration,

på

lige fod

med

umulige sag, gør Depardieu ham med sit di­

vi fornem m er alle aspekter af Ugolins på én

D et hænger naturligvis også sammen med,

stancerede spil og sine malplacerede teatral­

gang sam m ensatte og uhyre enkle karakter.

at synsvinklen såvel hos Pagnol som hos

ske attituder til en lidt latterlig klovn, som

D et er ganske simpelt fremragende!

Berri ligger hos de to kumpaner, m en dét

det er vanskeligt at fatte nogen virkelig sym­

A t Yves M o n tan d er god, kan næppe

pati for. Ingen siger naturligvis, at filmens

komme bag på nogen, m en i rollen som Le

Jean skal være nøjagtigt som rom anens, men

Papet, den hårde og ufølsomme patriark, der

Efter at have slået de fleste af sine omgivel­

det er svært at se gevinsten ved den depar-

fanges i sine egne snarer og knækkes så gru­

ser ihjel optræ der M o n ta n d /L e Papet prak­

dieu’ske udlægning af figuren.

alene skaber jo ikke nødvendigvis nogen sympati.

som t, næ rm er han sig det sublime. I m od­

tisk talt alene på lærredet i filmens sidste 20

Langt mere substans er der i Daniel Au-

sætning til Auteuil, der var parat til at danse

minutter. H ans fremstilling af den abdice­

teuils på én gang enfoldige, snu og rørende

på tungen, hvis det kunne give ham rollen

rende kæmpe er på én gang hjerteskærende

U golin, hvis krop er fuldstændig deform af

som U golin, afslog M ontan d af forfængelig-

og mesterlig i al sin tilsyneladende under­

h årdt arbejde. Auteuil er simpelthen en

hedshensyn først at spille Le Papet. H an føl­

spillede, indefra kom mende enkelhed. Der

åbenbaring i denne film. H an h ar selv for­

te sig allerede gammel og kunne derfor ikke se nogen grund til at lade sig sminke ti år æl­ dre. D a Berri imidlertid snedigt fik lokket

er ikke et øje tø rt, m en de tårer, M ontan d får

talt, at h an ønskede sig rollen som Ugolin så brændende, at h an efter først at være blevet kasseret af C laude Berri med den begrundel­

ham til at give stikord til C o lu ch e (der op­

se, at han så for godt ud, resolut gik hjem og

rindelig skulle have været U golin), blev det

klippede h året m ed en kontorsaks og farve­

klart for alle og enhver, inklusive M o n tan d

de det rødt. Resultatet var mirakuløst grimt.

selv, at han simpelthen var Le Papet. H an

Ydermere fik tæ nderne en om gang med en

følte det, som om han pludselig fandt tilbage

sort stift, hvorpå han hastede tilbage til Ber­

til sine rødder, idet han sminket som Le Pa­

ri, der lod sig overbevise om , at han havde fundet sin U golin. U n d er optagelserne leve­

fædre, der var b ønder i Toscana.

pet kom til at se ud præcis som sine egne for-

de Auteuil sig til sine kollegers store bekym ­

Tilsam m en skaber M o n tan d og Auteuil

ring så meget ind i rollen, at han altid - også n år der ikke blev filmet - talte og tæ nkte som U golin, og ikke uventet m åtte han bag­

en så blæ ndende og nærvæ rende skurke­ tandem - på samme tid skyldige og uskyldi­ ge - at m an som tilskuer et m eget langt styk­

efter kvittere m ed et nervesam m enbrud.

M en anstrengelserne har ikke væ ret spildt -

ke ad vejen sidder og krydser fingre for, at de vil slippe godt fra deres lyssky forehavender.

til at springe, er livgivende som det reneste provencalske kildevand.

K ilden i Provence + M anon og kilden J ea n d e F lo r e tte + M a n o n d e s S o u r c e s . FrankrigItalien-Schweiz 1986. Instr.: Claude Berri. Manus: Berri, Gérard Brach efter Marcel Pagnols roman. Foto: Bruno N uytten. Klip: A rlette Langmann (1), N oelle Boisson (1), Hervé de Luze (1+2), Geneviéve Louveau (2). Musik: Jean-Claude Petit. P-design: Bernard Vezat. Prod: Pierre Grunstein - Renn Prod., Films A 2, R A I2, D D Prod., Télévision Suisse Romande. Medv: Yves M ontand (César Soubeyran), Gerard Depardieu (Jean de Florette - 1) D a­ niel A uteuil (U golin Soubeyran), Elisabeth Depardieu (Aimée), Ernestine Mazurowna (M anon som barn - 1), Emmanuelle Béart (M anon som voksen - 2), H ippolyte Gerardot (Bernard O livier - 2). Udi: Kærne Film. 117 + 112 min. Prem: 4.9. + 9.10.1987.

23

B

A

G

K

R

I

G

E

N

Vietnam Syndromet Francis Coppolas nye Vietnam.'film drejer sig ikke om krigen men om traumet, og den modsiger Kubricks Full Metal Jacket m ener krigen er en fejltagelse. Jeg

A f Kaare Schmidt

som komplet dehumaniserende. D et er paci­

hington Post journalisten Sam (Sam antha)

sam men gennem et, tø r m an nok sige, dri­

Davis og karakteriserer derm ed to typiske

stigt fokuspunkt for en kritisk film om krigs­

Æ rens vej om 1. verdenskrigs meningsløse massakrer og Dr. Strangelove om kernevå­

grunde til at være imod U S A s Vietnam -krig i 1968-69, hvor Bag krigen udspiller sig. Clell

engagem entet, nemlig hæren set som en fa­ milie med alt, hvad der ligger i dette for en

benberedskabets indbyggede Endlosung, sæ tter sig ud over tid og sted: så længe der

er sergent i den afdeling af h æ ren, der tager

am erikaner næ rm est hellige begreb.

er militær vil der også være krige, fordi mili­

v ^ /m e n e r den er folkemord.” Siger Was­

fistens nødvendige budskab, der ligesom i

D a Bag krigen og Full M etal Jacket er fær­

sig af det ceremonielle hjem m e i Washington D.C., bl.a. heltebegravelse af faldne med fuld

diggjort nogenlunde samtidigt, kan

Ku­

tastrofer, fordi m ilitæret selv skaber den idi­

tæ ret er skabt til krig, og krigene vil blive ka­

militær paradehonnør. ”H un er civil”, siger

bricks film ikke direkte have udfordret C op-

oti, som får krigen til at eskalere ud i det to ­

Clell om Sam , ”og kan ikke vide, at dem der

pola. Eller om vendt. M en b ortset fra den

talt absurde, den både indre og ydre mas­

udkæm per krigen, hader den mere end n o­

kritiske holdning er de to film nærm est dia­

seudslettelse af m ennesker/m ennesket.

gen anden.”

Francis C oppolas anden film om V ietnam

metrale modsætninger. D e virker som en di­ alog, som om de var lavet for at kom mentere

D ette altid aktuelle budskab kunne have ram t noget specifikt for V ietnam krigen, og

drejer sig ikke som den første, Dommedag nu,

hinanden. På den måde illustrerer de tilsam­

når m an kan have sine forbehold overfor en

om krigen selv. D en går bag krigen, ikke kun ved at foregå på hjem m efronten m en også ved at give et sindbillede på ”et hus i splid

m en udviklingen i de senere års forsøg på at løse op for det traum e, som V ietn am fortsat er.

så fremragende film som Full M etal Jacket, er det nok især fordi den holder sig tilbage fra det specifikke. V ietnam -krigen er stadig så

med sig selv”, som L in coln udtrykte det i sin G ettysburg-tale 100 år tidligere. H uset er na­ tion en, befolkningen, den enkelte familie og

Selvopgøret Kubricks film gør det forventelige i sin kom­

- hvor vigtige de end er - ikke er nok. Krigs­ tilhængernes stemm e fra dengang er for­

endda - som i Clells tilfælde - det enkelte menneske. Disse forskellige niveauer væves

promisløse og i første dels militære træning uhyggeligt konsekvente skildring af hæren

stum m et i dag, m en de var faktisk et flertal, ikke kun i U S A m en f.eks. også i D anm ark.

24

tæ t på og så uafklaret, at alm ene sandheder

H vad tæ nker de nu? O g hvordan kunne su­

Formålsløsheden

V ietnam men det A m erika, der befinder sig

perm agten overhovedet tabe, hvorfor blev

Form ålsløsheden gør V ietn am til krig for

i indre splid under V ietnam s lange skygge.

m an så dybt involveret, hvad skete der

krigens skyld. D enne absurditet lurer i alle

D et A m erika, hvis dagligdag er dom ineret af

egentlig? V i har brug for svar, eller i hvert

de nyere V ietnam-film , uden at de går ind

de fjerne begivenheder, en krig m an ikke for­

fald nogle spørgsmål, eller i det mindste nog­

på, hvordan det så kan være. N år Full M etal

står, en krig der ikke er rigtig krig, fordi den

le holdninger.

Jacket heller ikke gør det, selv om det passer

ikke har et form ål, ikke kan vindes og ikke

H er i D an m ark /E u rop a, hvor V ietnam

med Kubricks tem a om det absurde, så m å

engang har en frontlinie. E n dagligdag, hvor

pustede kraftigt til reaktionen m od opfattel­

det være fordi det også modsiger hans paci­

V ietn am er som et fantom , der uforklarligt

sen af U S A som Paradis, er m an selvfølgelig

fisme. E r V ietnam -krigen specielt formåls­

suger de unge ud og sender dem hjem i en

særligt på udkig efter selvopgøret, klare

løs, så m å der jo være andre krige, som ikke

kiste.

holdninger im od den krig, som blev det alt­

er det. D en opfattelse kom mer til gengæld til

overskyggende symbol på U S A s militære så­

udtryk i Bag krigen.

vel som økonomiske magtpolitik.

D et prøver Clell at forklare den unge offi­ cersaspirant Jackie, som han har taget under

Coppolas film foregår ligesom næsten alle

sine vinger. M en Jackie er den unge idealisti­

K ravet om et amerikansk selvopgør kan

de øvrige Vietnam -film i det militære miljø

ske kriger, der vil ud til fronten, hvor solda­

forekomme ublu. Ingen har krævet F ran ­

m en m ed en ganske anden pointe. Den

ten æ ndrer verdens gang, i overensstemmel­

krigs hoved på et fad siden dets krig i Indoki­

strikse eksercits har hverken den militaristi­

se med de grønne baretters m otto: "Killing

na, eller hvad m ed 2. verdenskrig? Selv ikke

ske drenge-bliver-mænd hørm eller udtryk­

is our business. Business is good!” Først må

Tyskland forventedes at lave film m.v., hvor

ker den antimilitaristiske opfattelse af hjer­

han dog udstå rekruttiden i begravelseskom-

m an fremstillede sig selv som skurkene.

nevask (som hos Kubrick). I stedet fremstår

pagniet med Clells m od-m otto: "Burial is

noget kammeratligt, hvor hæ ren for de me­

our business. Business is b etter!”

Forskellen er formentlig, at U S A tilsynela­ dende intet har tab t ved sit nederlag, eller

D ette miljø er i sig selv et stæ rkt udgangs­

mere præcist ikke er blevet synligt "straffet”

punkt for en karakteristik af A m erik a i tus­

for sine (u-)gerninger. Selvopgøret kunne

mørket (jfr. Peter Schepelerns stemningsbil­

være straffen, der samtidig aktuelt magtpoli­

lede fra W ashingtons mindesm ærke for de

tisk stækkede den amerikanske ørns vinger

faldne i hans Vietnam -artikel i Kos 178).

over resten af den vestlige verden. Bortset fra

M en C oppola standser ikke ved det forven­

det, så er U S A også et af de ganske få lande,

telige. D en perfektionistiske militære para­

hvor m an faktisk kan tro på, at et selvopgør

dehonn ør er hverken symbol for den tom m e

kan n å ud over det helt interne og optræde

emballage til krigens tragedie eller ha-stem t

alm ent tilgængeligt, bl.a. i film. Hvilket na­

heltedyrkelse. På forunderlig måde er den

turligvis siger noget positivt.

lidt af hvert.

U n d er krigen var H ollywood meget tilba­

I begyndelsen vrænger de unge soldater,

geholdende, og bortset fra pro-krigsfilmen

ganske som m ange udenforstående, af det

lirkede deres holdning igennem , i symbolsk

nige og underofficerer får familiens karakter.

militære paradegøgl. Lige til det er en ven, et familiemedlem, der ligger der. Så får den

form. Efter krigen er det krigstilhængerne,

D a soldaterne heller ikke trænes til udstatio­

hidtil tom m e gestus pludselig indhold. Og

der h ar m åttet ty til den fordækte form

nering i V ietn am , bliver miljøet gjort til en

(f.eks. Rambo), mens filmene direkte om V i­

integreret del af samfundet, hvorved selvop­

den konsekvens at de levende rykker tæ ttere sam men, livet bliver dyrebart, fordi det uden varsel og uden mening kan mistes.

D e grønne baretter var det m odstanderne, der

etnam dengang til gengæld er blevet storfilm

gøret ikke begrænses til hæ ren og dens

- store i såvel økonom isk som kunstnerisk

handlinger i V ietn am . M ed fare for at hvid­

Forløbet gennemspilles i Jackie, søn af en

investering. V ietn am er ikke noget, der gem­

vaske hærens rolle - Bag krigen er den første

sergent, opdraget til at blive soldat, opsat på

mes af vejen i B-film med premiere i provin­

film siden De grønne baretter der er blevet til

at komme i krig, og uforstående overfor

sen. A lene det viser det presserende i sagen.

med fuld m ilitær støtte - beskrives det un­

Clell og hans kollega G oody, der vil blive

Desuden h ar alle disse film væ ret kritiske,

derordnede militære personel som lige så

hjemme. Jackie får sit ønske opfyldt, kom­

m en de har også alle efterladt indtrykket af

forvirret og holdningsmæssigt splittet som resten af befolkningen. Således kom mer fil­

m er på officersskole og til V ietn am , hvorfra

N år m an m idt i bom bernes bulder og brag

m en til at dreje sig ikke p rim æ rt om den mi­

unge soldater sættes til at begrave. H ans be­

går på æg, så kan det selvfølgelig være fordi

litære katastrofe m en om V ietn am som trau­

gravelse indram m er filmen, så vi kender

m an ikke vil tage tyren ved h ornene. D et

m e i det hele taget.

hans skæbne fra starten, hvilket giver hans

at liste om kring den varm e grød.

h an kom mer hjem i en kiste, som næste hold

kan også være fordi m an ikke kan. N oget

U den overhovedet at forlade sit hjemlige,

krigsiver den tragiske tone, der gennem ­

specifikt ved den krig var nemlig dens uaf­ klarethed. H vordan og hvorfor den opstod

og uden at inddrage politisk-sociale redegø­ relser eller kendte begivenheder, er alt i den­

strøm m er filmen. D a det klip, hvor en officer overrækker den unge enke flaget, gentages

og eskalerede, og især hvad dens overordne­

ne film gennemsyret af V ietn am . I den for­

til sidst, presser følelserne sig frem i netop

de formål var. D et ideologiske, kampen mod

stand er Bag krigen den første film om V iet­

det cerem oniel, som ellers (helt klart i be­

verdenskom m unism en i et fjernt, ukendt lil­

gyndelsen) virker udvendigt og tom t. D et er

le land, slog revner allerede dengang og vir­

nam , der ikke handler om V ietn am m en ale­ ne om bevidstheden om V ietn am .

ker i dag som en besværgelse. ”Jeg er ligeglad

D et kan lyde lidt underligt. Almindeligvis

Ikke kun fordi det fastholder billedet af

med hvem, der regerer V ietn am ”, siger Clell

vil m an jo skildre en bevidsthed direkte ud

døden som krigens uundgåelige resultat, og

i Bag krigen, og m on ikke de fleste faktisk var

fra dens genstand, altså bevidstheden om

dén krigs eneste resultat, m en også fordi det

det? D et økonomiske, at krigsproduktionen (vistnok) virkede som m otor for U S A s er­

V ietn am i forhold til V ietn am selv. D et er det C im ino gør i Deer Hunter, hvor vi følger

samler engagem entet om følelsen af me­ ningsløshed - noget fjernt og uforståeligt,

hvervsliv i opgangstiden, kunne næppe ha­ ve fået større folkelig appel, og kun få har spekuleret over det. Svaret blæser i vinden, s o m B o b D ylan s a n g . Så det e r ik k e m æ r k e ­ ligt, at filmene er søgende.

ændringerne i personernes psyke som følge af deres oplevelser derude (noget lignende gælder Corning Home, selv om den ligesom Bag krigen foregår h e l t på h j e m m e f r o n t e n ) .

Bevidsthedens genstand i Bag krigen er ikke

der pludselig bliver næ rvæ rende og håndgri­ beligt. D enne oplevelse skabes gennem di­ stancen til den egentlige krig.

smukt og tem atisk flot fremstillet.

H v a d J a c k ie — e l le r a n d r e - o p l e v e r i V i e t ­

nam , hører og ser vi ikke, og der vises heller 25

intet om soldaternes direkte m én, fysisk,

kender jeg kun spørgsmålene”, lyder det i

Bortset fra de ram m ende bemærkninger

psykologisk, socialt. A lt det forudsættes be­

fungerer filmen mest i kraft af sit følelsesen­

kendt hos tilskueren som andenhåndsvi­

hans sidste brev fra V ietn am , som vi hører i starten.

den, ganske som det er det hos de fleste af

Spørgsmålene er i sig selv et svar, nemlig

som nærm est stillestående kontrast til de

personerne i filmen og hos hele den befolk­

at der intet er at kæmpe for. Som Clell siger:

spændingsfyldte krigsfilm. D et er samme

ning, for hvem krigen var underlig fjern og

"Jeg er ligeglad med, hvem der regerer V iet­

fortællemåde, som fejrede trium fer i Peggy

alligevel helt inde på livet. E t fantom , der

nam . Eller U S A . M en hæ ren har proble­

Sue blev gift og som i Coppolas oeuvre står

var en fuldstændig selvfølgelig del af daglig­

mer.” O g derm ed m ener han de soldater, der

i m odsæ tning til fieks. God/uther-filmenes

dagen. På den m åde accepteres krigens tilste­

sendes i døden uden grund. H an ved, hvad

udadvendte dynam ik og f.eks. Aflytningens

deværelse af civilbefolkningen og soldaterne

der foregår derude, og han gør sig til stadig­

indadvendte anspæ ndthed. D enne fortælle­

hjemme, uden a t m an overhovedet kender

hed upopulær hos de højerestående officerer

måde giver en ganske anderledes oplevelse,

dens realitet. D erfor er det ikke blot en hi­

på sin afstandtagen fra krigen. H an ved i

som ikke hjælpes af en logisk fremadskriden­

storisk detalje, n å r TV -skæ rm ene i baggrun­

m odsæ tning til Jackie, at h an intet kan gøre

de handling i afdækningen af tem aet. M an

den uophørligt viser krigsreportager. T V bli­

i kamp, og han prøver at blive forflyttet til

m å forlade sig på de følelser og fornem m el­

ver et psykologisk vægtæppe, som det ene

en træningslejr, hvor han kan lære soldater­

ser, k onnotationer og associationer, som bil­

øjeblik gør krigen fjern og ligegyldig, det n æ ­

ne, ikke at vinde m en at overleve.

ledsprog, spil og situationer bærer, hvilket

gagement, et behersket m elodrama, der står

ste øjeblik gør den påtræ ngende og choke­

M en Clell m å se sin indsats mislykket,

kan give en højere grad af kompleksitet og

rende m idt i dagligstuen; ganske som strøm ­

han kan ikke kom me til at hjælpe de mange,

intensitet end "omvejen” over et strikt h and­

m en af kister, hvor der pludselig er én, der

og han kunne ikke engang hjælpe den ene,

lingsforløb. Til gengæld kræver det også

skiller sig ud. O g som Jackies kone, der glæ­

Jackie, som han havde sat sig for. Til sidst sø­

større skaberkunst at styre, hvis m an ikke

der sig til han kom m er hjem m en også fryg­

ger han forflyttelse til V ietn am , sådan som

skal kunne få hvadsomhelst og ingenting ud

ter det, for h un h ar h ø rt om andre, der er

Jackie hele tiden havde bedt ham om , m en

af det, alt efter h um ør og forudsætninger.

vendt tilbage fuldstændig forandret, sinds­

af helt andre grunde end Jackies. H erm ed er

O g det er jo langt fra den almindelige,

syge, nedbrudte eller kolde...

tragedien kom plet, formålsløsheden ført ud

fremaddrivende stil i amerikanske film, hvil­

i noget, der næsten antager selvmordets

ket formentlig forklarer den noget lunkne

konsekvens.

modtagelse, filmen har fået i U S A (i Variety

Skyggekrigen

D et kan jo virke som ren opgivenhed, og

rakkes den ned til sokkeholderne). Filmens

som en

det er det også for så vidt angår muligheder­

holdning er måske heller ikke lige populær

skyggekrig. D ette billede opstår gennem di­

ne for at påvirke den militære institution

alle vegne, m en stilen er også i sig selv kræ­

stancen, m en det svarer samtidig til de erfa­

indefra. M en individuelt og politisk er poin­

vende og ikke nødvendigvis alles kop te.

ringer fra selve krigshandlingerne, som bl.a.

ten den modsatte. Clell prøver hele tiden at

Blandt andet m å m an kunne værdsætte den

Platoon gengiver, og som er baggrund for

tage konsekvensen af sin holdning, at ændre

sofistikerede farveanvendelse, som fieks. i et

Clells antikrigsholdning. Således får C o p ­

tingene og hjælpe andre, og først da det har

opgør om aftenen mellem Clell og Sam ,

pola indirekte også karakteriseret selve kri­ gen og skabt en overensstemmelse mellem

vist sig helt umuligt, prøver han den sidste udvej. D et er det, filmen fundam entalt dre­

koldt, blåt lys fra vinduet og h un af varm t,

andenhånds-

jer sig om , at tage et ansvar.

gult lys fra badeværelset i baggrunden. De

D et er denne oplevelse af krigen, C oppola fremmaner, billedet af V ietn am

og

førstehåndsoplevelsen.

hvor han i forgrunden karakteriseres af

D erm ed undgås den m odsæ tning mellem

Jackie har denne ansvarsfølelse og tager

m odsatte farver isolerer personerne fra hin­

hjem m e og ude, som er forudsæ tning for

konsekvensen, fordi han tro r blindt på hæ ­

anden i situationen og fra hinandens verden

dolkestødslegenden (jfr. Rambo) - gutterne

ren. M en hæren har den netop ikke, den

i det hele taget, og m odsæ tningen under­

kunne have vun det, hvis generalerne og po­

nægter at se de militære realiteter i øjnene,

streges af, at de taler udenom og forbi hinan­

litikerne havde turdet bakke dem op.

hvilket Clells natm anøvre illustrerer. O g na­

den, når de bevæger sig ind i hinandens far-

H vo r de fleste Vietnam -film begrænser sig

tion en gør det heller ikke, den nægter at se

vezone (verden).

til erfaringen fra den militære skyggekrig,

lidelserne i øjnene, illustreret af strøm m en af

med desillusion og moralsk opløsning til føl­

kister ("Business is b etter!”).

Jeg finder C oppola en af tidens store film­ skabere, bl.a. fordi han evner antydningens

ge, opn år C opp ola gennem sin distance at

O g lidelserne er jo ikke kun amerikaner­

kunst, kan dirigere tilskuerens associationer

karakterisere hele V ietnam -engagem entet som en skyggekrig og derm ed en krig, som

nes. Clells holdning er ligesom Jackies be­

eller i hvert fald mine, og kan grave en masse

grænset til hæ ren og dermed am erikanerne

ud af min bevidsthed, i dette tilfælde om

hverken kunne vindes m ilitæ rt eller moralsk

selv. M en Clells forhold til Sam bringer ikke

V ietnam -årene. M en det er jo ikke sikkert,

- og som vel at mærke heller ikke burde vin­

alene den civile side ind, også den bredere

at det gælder alle andre tilskuere. Så oven­

des. Fordi den ikke havde et form ål, der kun­

ansvarlighed, der modsiger nationens hele

næ vnte tolkning er i høj grad min oplevelse,

ne berettige en sejr, og fordi det forhold ikke

krigsengagement. H un skriver, hun arrange­

kunne holdes skjult. D et var i sidste ende

rer møder, hun deltager i dem onstrationer,

en film, der i den grad svælger i paradokser

det, der gjorde den til en skyggekrig.

altsam m en ud fra den holdning, at krigen

under en tilsyneladende stillestående over­ flade.

D en militære skyggekrig fremgår i filmen

ikke bare er en (militær) fejltagelse m en slet

af Clells beskrivelser overfor Jackie (”D er er

og ret m ord, m ord på vietnamesere, folke­

ingen frontlinie derude...”) og af en natøvel­

mord.

se, hvor generalerne som sædvanlig skal se hæ ren slå en afdeling udklædt som V iet-

Tydeligere kan selvopgøret vel næppe ud­ trykkes i ord. M en måske nok i handling, for

cong, og hvor Clell benytter lejligheden til at dem onstrere vietnam esernes overlegen­ hed. Forbindelsen fra det militære til det ge­ nerelle billede fremgår af Jackies skæbne, og direkte gennem Jackies breve, der fungerer

filmen handler trods alt ikke så meget om hende og hendes synspunkter (og A njelica H uston døjer også med at få givet personen

som en slags fortællerstemm e, der giver hans (og nationens) gradvise erkendelse ord: ”Jeg troede, jeg kendte alle svarene. N u

26

o v e r b e v i s e n d e k a r a k t e r i n o g e t , d e r ik k e e r

meget mere end en stor birolle). A t få det sagt så utvetydigt, og så vidt jeg ved for før­ ste gang i en V ietnam -film , er dog et skridt på vejen.

ikke nødvendigvis en endelig sandhed om

Bag krigen G a r d e n s o f S to n e . U S A 1987- Instr.: Francis Coppola.

Manus: Ronald Bass, efter N icholas Proffitts roman. Fo­ to: Jordan C ronenweth. Klip: Barry Markin. Musik: C arm ine Coppola. P-design: D ean Tavoularis. Prod.: M ichael I. Levy &. Francis C oppola - Tri-Star.

Medv.: James Caan (Clell Hazard), A njelica H uston (Samantha Davis), James Earl Jones ("G oody” N elson), D.B. Sweeney (Jackie Willow), D ean Stockwell (Homer

Thomas), Mary Stuart Masterson (Rachel Feid), Dick A nth o n y Williams (Slasher Williams), L onette McKee (Betty Rae), Sam Bottom s (Lt. Webber). Udi: Colum biaFox. 111 min. Prem: 27.11.1987.

K

A

M

P

E

O

N

M

K

U

N

S

T

E

N

Efter vandgangen i Far-filmene er vennerne nu ude i tovene i den Morten Korchske 50er provins.

O g så er Walter & Carlo blevet udnævnt til firstjemede postmodernister med ret til at kalde sig kunstnere.

A f Kaare Schmidt

Walter & Carlo som postmodernister

Y

derpunkterne i debatten om de aktuelle danske films kvaliteter eller mangel på

samme markeres af Lars von Triers film på den ene side og Jarl Friis-Mikkelsen & Ole Stephensens på den anden.

Trier er kunstneren, der hæver sig på avantgardismens vinger og skaber røre helt ind i de finkulturelle cirkler, hvor dansk film ellers

stadig

identificerers

med

M orten

K orch. Trier h ar endda opnået prædikatet postm odernist, og så kan det nok ikke blive finere i vor tid. Jarlen &. C o. h ar til gengæld opn ået det næ sten lige så usædvanlige for danske film, at lokke folk i biografen, så m an skulle tro M o rten K orch var vendt tilbage.

Selvfølgelig på den bekostning, der følger af andedam m ens naturlove, at filmene fraken­ des enhver kvalitet af anm elderne - og der­ m ed også kan bruges som kasteskyts m od adm inistrationen af den statslige filmstøtte, som de to W alter &. C arlo film nød godt af.

M en - de sidste skal blive de første, retfær­

værelsen af populærkulturelle m oti­

jo netop Far himself, mens de kvinder h an

dighed er der til. H vad anm elderne overså

ver til, at der så var tale om et stykke

dirigerer ru n d t som staffage faktisk er de

var, at W alter & C arlo filmene er lige så

ureflekteret populærkultur, (s. 34) A nm eldernes "fejllæsning” fremhæves så

handlekraftige, der redder beskøjterne ud af

postm odernistiske som Forbrydelsens element

ilden.

og Epidemic. ”Yes, det er postm odernism e”, skriver således Tania Ø ru m (der forsker i for­

stæ rkt gennem hele artiklen, fordi Ø ru m ta­

Disse to tem aer findes på handlingsplanet,

ger fat i kulturkløften: Far-filmene n år mas­

m en de løftes til noget mere universelt via

holdet mellem køn og æstetik ved K øben­

serne med et budskab, som det ikke er lykke­

fortælleplanet. I stedet for en sam m enhæ n­

havns U niversitets C en ter for Kvindeforsk­

des en intellektuel elite at gøre "forståelig for

gende fortælling ses en spex-agtig ophob­

ning) i litteratur tidsskriftet Kritik nr. 7 9 /8 0 ,

en bredere offentlighed”... "indsigter, der gør

ning af episoder, hvis synsvinkel og skiften­

1987, hvor h un dog ikke næ vn er Trier men

det muligt at tolke det kulturelle, politiske og

de stil afslører hvordan film konstruerer

gør en del ud af anmeldernes forsyndelser overfor W alter & C arlo:

personlige liv på andre m åder end de traditi­

konventioner og iscenesætter virkeligheden.

onelle”.

I O p på fars hat ser vi netop ikke det, som C arlo gerne ville have iscenesat, m en deri­

Filmens postm odernistiske bearbejd­ ning af populær-kulturens og masse­

Yes, det er postmodernisme

mod fotografen Ellys fejlskud (som ville være

mediernes stilskabeloner h ar tilsyne­

Far-filmenes oversete pointer vedrører ifølge

fraklip i Fars film). O g i Tes, det er far, hvor

ladende gjort dem uforståelige for

Tania Ø rum danskheden og kønsrollerne,

Elly og hendes kamera for det meste er fra­

dagspressens traditionelle filmanmel­

som beskrives kritisk gennem en postm oder­

værende, sættes "W alter & C arlo ind i en se­

dere, som med deres bagudvendte op­

ne form.

rie historiske og aktuelle filmsprog”, der ty­

D et er Johnny. Reimars party-D anm ark,

deliggør klicheerne, kritisk og progressivt.

Sådan punkteres det klassiske filmsprogs

tik - indrettet på at skelne selv hårdfi­ ne nuan cer inden for filmens main-

der gøres grin med, den sm åtskårne, selvgla­

stream - ikke h ar kunnet se forskel på

de og fremmedfjendtlige danske hygge. Ikke

"dom inerende mandlige blik” og den olym­

pastiche og ram m e alvor, kritik og re­ produktion. I deres blindhed for ud­ tryksform en har disse anmeldere

som parodi, for det forudsæ tter et alternativ, m en som pastiche, fordi postm odernism en har et indforstået forhold til det, der kritise­

pisk fortalte histories harm oniserende over­ blik. Derm ed spejles og kritiseres den m o­ derne fragmenterede (kapitalistiske) verden

fæstnet sig ved indholdssiden og har

res. På samme m åde fremstilles de traditio­

og dens patriarkalske grundlag. Yes, det er

ganske prim itivt sluttet fra tilstede­

nelle kønsroller som klicheer. H elt til grin er

postm odernism e.

27

Tilbage står to spørgsmål. For det første: er

Hvis

postm odernis­

det rigtigt? For det andet: er filmene gode?

mens alt er lige gyldigt

A t der er m ore th an meets the eye i Far-

skal holde, så skal

filmene vil jeg gerne skrive under på. Jarl

der være noget gyl­

Friis-Mikkelsen

digt at sætte lige. I

er

ligesom

Tania

Ø rum

can d. mag. i dansk og engelsk, og han kunne

Far-filmene er kun u-

givetvis have skrevet en analyse, der svarede

behjælpsomhed.

til hendes, hvis han havde haft lyst. A ltså en

Lidt mere realitet

intellektuel, der blot har udskiftet pennen m ed kameraet.

er der i Ellys kamera­ føring i Op på fars

Eller har han? D et er netop her, på ud­

hat: "Ellys kameraøje

trykssiden, at jeg m ener både filmene og

er ikke filmmediets

analysen halter. Jeg kan følge begge dele et

klassiske dom ineren­

stykke ad vejen, fordi jeg m ener at kunne se,

de

hvor de vil hen, og sympatiserer med det

m en

(hurra for folkelig underholdning af kvali­

markeret uprofessio­

mandlige

blik,

tvæ rtim od

et

tet). M en problemet er, at dette mere - end

nelt

hvad der findes i traditionel, lavpandet

blik” (som "kun er

dansk filmkomedie -

ikke rigtigt m øder

og

sporadisk”

underkuet i

næste

øjnene. D et er ideer, der kun sporadisk er re­

film). M en det svarer alligevel ikke helt til de

aliseret filmisk. D et er snarere intention end det er realisation, og det er kun hvad angår

faktiske forhold inden for jernindustrien.

For Elly er nemlig heller ikke, som det på­

intentionen, a t Ø rum s analyse ram m er rig­ tigt.

stås, "den gennem gående fo to g raf’ i første

brydes og hvad som helst kan ske. D et er ganske enkelt opskriften på en vittighed, og den samme vits optræ der endda i en hel TV -

film. H er viste problem et sig med at overføre

serie, nemlig den med "bøffer” fra film- og TV-optagelser. Så der er tale om et helt kon­

ideen fra de oprindelige korte TV-indslag i

ventionelt farceelement, der ikke er mere

Nul, det er krøller i hjernen

lørdagsunderholdningen, hvor C arlos isce­

På handlingsplanet realiseres intentionerne

nesættelse og Ellys vaklende kameraføring

postm oderne end verden har været i hele farcens levetid.

til en vis grad, m en her adskiller filmene sig

var handlingsm otiveret som parodi på lokal-

O g hvorfor denne begejstring for det

næppe væsentligt fra Far laver sovsen, M or

T V . O vergangen til film skete jo ved tilføjel­

uprofessionelle? D et er en gennemgående

bag rattet og sådan noget, eller Bob H o p e/

se af en gennemgående historie (om dia­

tendens i en vis form for kritisk kulturkritik

Bing Crosbys Road-film, hvis tilsvarende

mantsmugleri), hvor Elly nu blev person i

at dem onstrere sin afstandtagen fra popu­

spex-agtige komik også vender kønsroller,

handlingen og så af gode grunde ikke kunne

lærkulturen ved at hæfte sig ved professio­

kulturelle konventioner og filmklicheer på

være allevegne. M an skønnede vel også, at

nalismen og så mekanisk søge alternativet i

hovedet, fordi det nu engang er et af farcens

dårlige videooptagelser ikke kunne gøre det

dens simple m odsæ tning. D et gælder også

klassiske greb a t lave parodi og pastiche, gøre

ud for en hel film i biografen. D erfor blev

bekymrede pædagoger, der tror at lidt video­

helten til fjols m.v. Forskellen er blot, at Far­

hendes kameraarbejde kun sporadisk.

praktik i skolerne sæ tter b ørnene i stand til

filmene er m indre m orsom m e. O g selv om

Alligevel kan pointen med blikket jo være

at gennemskue ideologien hos James Bond,

m an skulle gribe ch ancen til at udnævne

(sporadisk) god nok, blandt andet fordi det

og bekymrede medieforskere, der tror at

fieks. H ope & C rosby til postm odernister, så

faktisk på original måde lykkes at gøre grin

hjemmeflikket lokal-TV er folkets sande

bliver disse ultrakonservative spasmagere

med selvglade C arlo. H er er sagen blot, at

røst. O g så går det pudsigt nok altid ud over

næppe særligt kritiske eller progressive af det.

det i lige så høj grad er C arlo, der er uprofes­

billedsproget i film, T V og video, mens de

sionel. D et er trods alt det, Ellys kamera af­

færreste formentlig ville hævde, at den d år­

På fortælleplanet kan Far-filmene slet ikke

slører, så hvorfor skal hun have æren af at

ligt skrevne rom an eller artikel var morgen­

være den "ægte” uprofessionelle?

røde over aftenlandet. På bunden er der nok

leve op til Ø rum s iagttagelser. I Yes, det er far skulle personerne være indfanget med for­

M en kan m an da i et videre perspektiv

tale om en litteræ rt funderet finkulturs afvis­

skellige historiske og aktuelle filmsprog (eller

sætte det mandlige blik lig professionalisme

filmiske koder). Hvilke mon? D er nævnes in­

og det kvindelige lig uprofessionalisme? D et fører ind i diskussionen om en særlig (faktisk

ning af det, den ikke bryder sig om og slet ik­ ke forstår.

gen eksempler, medmindre beskrivelsen af C arlo, der synger titelsangen "stående på en

eller mulig) kvindelig æstetik. E n tilsvarende

For analysen af Walter & C arlo er det gan­ ske betegnende, at deres udgangspunkt fak­

klassisk musicaltrappe og garneret af kælne,

problematik ses dog også i blandt andet eks­

tisk var parodien på det uprofessionelle. O g

letpåklædte dam er” er et sådant. O g det vil­

perimentalfilmens

med

så er det ganske ironisk, at Far-filmene selv

le vel ikke have set anderledes ud i en hvil­

"Hollywood-æstetikken” og lignende, fieks.

blev til det dilettanteri, som W alter og C arlo

ken som helst filmparodi (eller teater ditto)

A n d y W arhol, eller den tidlige Fassbinders

og har strengt taget ikke meget at gøre med

og den mellemste G odards handlingsløse,

med Ellys kameras hjælp gjorde grin med på TV .

filmsprog.

verfremdede film med dræbende uklippede

Sagen er jo nok, at Ø ru m har misforstået anm eldernes afvisning af filmene. I stedet

sekvenser m.v. O fte er sådanne forsøg endt ved et nulpunkt, og af og til har de (for en

gentagne

opgør

for at være blinde for udtrykssiden har de

lille inderkreds) gjort opm æ rksom på kon­

n ok set b ort fra de intentioner, som kan spo­ res i indholdet, og har forholdt sig til den di­ lettantiske fremstilling. Selv om filmene ikke

ventionernes konventionalitet og på længe­ re sigt bragt fornyelse også til den konventio­ nelle film.

har en sam m enhæ ngende historie kunne de

Ligger der sådanne muligheder i Ellys

godt hænge sam m en, også i postm oderni­ stisk regi, fieks. m ed en stilblanding. M en

uprofessionelle kameraarbejde? Nej, det fun­ gerer - når det fungerer - alene i kraft af

der er ingen anden stilblanding end den, der

kontrasten i den givne kontekst, overraskel­

opstår n år der ingen stil er overhovedet.

sen og det frydefulde, når det forventelige

28

Walter & Carlo på landlov K a m p e n o m D e n R ø d e K o er M o rten Korch parodi, skåret efter Bob H op e/B in g Crosby opskriften: overdrivelse af velkendte genretræ k, genrebrud, og filmsproglige illusions­ brud. Som lige netop Korch-parodi fungerer filmen ikke særlig godt, m en den er fyldt med tossede indfald, og hvis m an ikke har alt for høje forventninger, så er der gode ch ancer for et billigt grin.

Musikken slår fra starten ton en an med højstem t dansk sang over m arkerne, fulgt op m ed parafraser over D et er sol og det er som ­ m er sam t boblende hum ørm usik efter Sven G yldm arks værste tralalum-klange, der an­ slog har-vi-det-ikke-sjovt-allesammen i de gamle film.

Skabelonen er der også: D en onde storbysagfører har fået fingre i den lokale bank og kan nu sætte den rare godsejer på porten, hvilket vil knuse dennes søde adoptivdatters hjerte. D en stoute bonde Svend A age h ar­ mes, og hans bondesnu ven Niels Peder fin­ der ud af, at den flinke forkarl kan vinde det

ikke så meget ud af den intenderede kon­

og diskuterer sagen med instruktøren (Jens

store løb, hvis koen Rosa og Jodle Birge på

trast, n år Jarlen træ der ud af Svend A age og

Okking). D a h an kom mer tilbage i handlin­

samme tid hyler efter det sløve øg. O g adop­

som selvglad frikadelleskuespiller brokker

gen er dialogen blevet til m onolog, hvor

tivdatteren er i virkeligheden ægte datter (og

sig til instruktøren over optagelsernes gang.

Svend A age i formfuldendt duarder-dialekt

det er en laaang historie) og arving ril godset

Disse illusionsbrud er ellers (foruden m u­

om stændeligt fremlægger problem erne for

sikken og Stephensen) det m est vellykkede.

Niels Peder, som om denne intet vidste i for­

D et giver afsæt til en del spøjse indfald.

S om n år Niels Peder i den smukke natur

vejen, så det faktisk alene er publikum, der

Såsom Svend Aage, der viser heltepositur

cykler ind i en tragtgram m ofon og under­

får handlingen forklaret. D enne form for

ved lystigt at svinge øksen over bræ ndet og

lægningsmusikken hopper i rillen. Eller når

primitiv indskrivning af handlingsgangen i

flække hele huggeblokken, m ens hans side-

kameraet vælter en væg for at kom me ube­

personernes dialog tynger også mange nye

kick Niels Peder med malbergsk fornøjelig­

sværet fra et rum til et andet. O g da Svend

danske film (og nåede ufrivilligt parodiske

hed konstaterer, at hønsene nu lægger hele

A age ser heltinden i fare, taber underkæ ­

højder i TV s Rejseholdet), så her er parodien

bakker med æg. Jodak!

ben, for derefter i egen slowm otion at løbe

lige i øjet.

D a Svend A age og heltinden senere kok­ ser i rom antikken, fordi helten (her ganske i

og får Svend A age i enden.

E n god parodi er til en vis grad selv det,

ud til sin hest og ride afsted i elendig bagpro­

den parodierer. M en meget m ere end skabe­

jektion, hvor m an kan se gyngehesten under

lonen og enkeltstående indfald bliver genre­

ham .

korchsk ånd) slet ikke nærer kødelige tanker - hvad han også jævnligt brokker sig til in­

overdrivelserne ikke til. Koen dykker ned i

I forbindelse m ed diskussionen af det

den korchske godtepose på m å og få, Korch-

postm oderne kan sådanne num re og især

struktøren over - går kam eraet tilsvarende

universet er simpelt hen ikke forstået godt

spring til selve indspilningen og til publi­

tilbage og viser biografen m ed publikums

nok til at give parodien retning. D en eneste

kum, der ser filmen i biografen (hvor sagføre­

højlydte protester. Så forstår Svend A age og

person, som helt gennem ført når korchske

ren har henlagt et møde, fordi han troede

højder er Niels Peder Peedersen, der i O le

der ikke var publikum mere), måske opfattes

går til m akronerne, og tilskuerne applaude­ rer m ed flag, skralder og bannere. D er er na­

Stephensens præcist overgearede filmbond­

som afsløring af, hvordan film skaber kon­

turligvis ikke det der ligner elegancen og ar­

ske maskering er så tæ t på Peter Malberg, at

ventioner og iscenesætter virkeligheden. Li­

tisteriet i W oody Allens Den røde rose fra

M alberg lige så vel kan ses som parodi på

gesom n år 60ernes metafilm modarbejdede

Cairo, m en inden for den bælgøjede danske

Stephensen. Korch-filmene var jo også ko­

filmsprogets illusionskraft for at finde en ny

farcetradition er der en vis originalitet over

medier.

(film-) virkelighed. M en der var det heller ik­

Koen og tilstrækkeligt mange bevidste platte

D e øvrige personer flagrer i alle retninger,

ke nok at vise kamera, biograf og filmfolk, da

vitser til at opveje de utallige num re, der ba­

og selv den drevne A xel Strøbye kan ikke

det kun skaber yderligere filmsprogfig illusi­

re er platte.

finde ud af den onde sagfører, som med sine

on: nu ser vi vel nok virkeligheden. I virke­

” 12 vrede m æ n d ” (dumme bønder) vil have

ligheden er det jo lige så iscenesat som en al­

Komm uneKemi på godsets grund. D er kun­

mindelig fortælling.

ne jo så være tale om bevidst genrebrud, lige­

Koen har givetvis heller ikke skænket den

som de sproglige m oderniteter i det landlige

slags dybder m ange tanker. D et gælder alene om at trække vitser i land, og de første gange

tungem ål (”D et er unbelievable bøvet, Niels Peder”). M en jeg tror det er helt ufrivilligt, n år f.eks. Jarl Friis-Mikkelsen i sin Poul Rei-

der springes til indspilning og biograf går det

ch ard t rolle trods film-landbo-heltens ube­ stikkelige naivitet alligevel m inder mere om den selvglade by-charm ør Ebbe Langberg i

handling og filmfolk/publikum.

M idt i en vigtig scene kokser Niels Peder og Svend A age i dialogen, kameraet kører

en Cavling-film. D erfor kom m er der heller

tilbage og viser filmholdet, og Jarlen går ud

helt godt, fordi der skabes ping-pong mellem

K am pen om D en Røde Ko Danm ark 1987. Instr. &. Manus: Jarl Friis-Mikkelsen &.

O le Stephensen. Foto: Peter Klitgaard. Musik: Jan Glæsel. Prod: Sven M ethling - Regner Gråsten Film, Øbberbøv, Special A ssignm ents.

Medv: Jarl Friis-Mikkelsen (Svend A age med blødt d), O le Stephensen (Niels Peder Pedersen), A xel Strøbye (Sagføreren), M ari-Anne Jespersen (N icolette), A n n e Catrine Herdorff (Irma), Poul Bundgaard (Godsejeren), M orten Eisner (Forkarlen), Preben Kristensen (Bankbe­ styreren), Jacob Haugaard (Bondeknold).

Udi: Regner Gråsten. 84 min. Prem: 27.11.1987.

29

P

A

R

A

M

O

U

N

T

Still going Strong

Et stykke gyldent gammelt Hollywood runder de 75 i år.

Asbjørn Skytte har hentet filmminderne frem.

P

aram ount fylder 75 år. D et påstår de i hvert fald selv. M en egentlig er det snyd,

for det runde tal markerer gamle A dolph Zukors entré i film branchen i 1912, hvor han efter en årrække som pelshandler i C hicago kastede sig over filmimport og -distribution.

H ans første udspil var den franske Dronning Elizabeth med den "guddommelige” Sarah Bernhardt. D en havde en for datiden uhørt længde på hele fire spoler (ca. tre kvarters spilletid), og den blev en gigantisk succes for

Mary Pickford, "A m erica’s Svueetheart", var

Zukor. O g derm ed beviste h an , hvad ingen

Zukors vigtigste a ktiv i de første dr. Hendes indkomstudvikling fortæller i sig selv historien om filmmediets frembrusen og stjernernes indflydel­ se. Fra en startløn i 1912 på 500$ om ugen eska­ lerede hun støt og roligt til 10.000 om ugen i 191 7. Alligevel tog hun imod et tilbud fra First National, der gav hende 350.000$ pr. film , ind­ til hun i 1919 dannede United Artists sammen med Chaplin, G riffith og ægtemanden Douglas Fairbanks. På billedet ses hun i en a f sine største Paramount-succes’er, Rebecca of Sunnybrook Farm, instrueret a f Marshall Neilan i 1917.

andre i branchen troede på: at fremtiden lå i film med en længere varighed, der gav bed­

A dolph Zukor i sine velmagtsdage som formand for Paramounts bestyrelse. Langt ind i sit otium forblev Zukor en grå eminence i skyggen. Han var født i 1873 og døde først i 1976, 103 år garnmel! Øverst: Verdens berømteste studieport, her set i Billy Wilders Sunset Boulevard.

30

re tid til at uddybe handling og karakterteg­ ning (noget som O le O lsen i øvrigt havde regnet ud allerede i 1910). Zukor dannede selskabet Fam ous Players og gik i gang med selv at producere film (med notabiliteter som M ary Pickford, Lily Langtry og Joh n Barrym ore i hovedrollerne). M en han var ik­ ke tilfreds med de usikre distributionsfor­ hold på det amerikanske m arked, så i 1914

C ecil B. D eM ille inspicerer de overdådige sce­ nografier til sin sidste film D e ti Bud (The Ten Comm andments, 1956). D eM ille var, fra sin debut i 1914 med T he Squaw M an til sin død i 1959, Paramounts førsteinstruktør par excel­ lence. Hans speciale var det historiske spex, med forkærlighed hentet fra Bibelen, men han lavede lige sd geme westerns eller sørøverfilm. Hans kulørte og svulstige bibelshistorie giver ham ofte et kraftigt stæ nk a f vulgært plattenslageri, men han var en kontant og - især i stumfilmstiden, siges det - opfindsom storyteller. Og han forstod at få det store publikum i tale.

købte han 10% af aktierne i W.W. H odkinsons udlejningsfirma, Param ount Pictures C o rp o ration , der var stort og landsdækkende i sin virksom hed. Samme år lavede Cecil B. DeMille den første lange amerikanske spillefilm, The Squaw M an, for Jesse L. Laskys Feature Play Com pany. Også den film blev en gigantisk succes. Zukor sørgede for at blive venner m ed Lasky, og i 1916 sluttede de sig sammen i the Fam ous Players-Lasky C orp oration .

U ndervejs

købte

Zukor

i

øvrigt Laskys anden partner ud. D et var den ikke mindre legendariske Samuel G oldwyn (der dengang endnu hed Goldfish). Få m å­ neder senere blev cirklen sluttet, da Zukor og Lasky helt overtog Hodkinsons udlej­ ningsfirma. Først fra da var det, vi siden har kendt som Param ount Pictures, en realitet.

G rundlaget var

skabt for Paramounts

blom string i stumfilmens brølende 2 0 ’ere.

C ecil B. DeM ille var den dom inerende in­ struktør, G loria Swanson og Rudolph Valentino de førende stjerner. M en der var og­ så plads til w esternstjernen William S. H art og komikerne W.C. Fields og Harold Lloyd.

Lillian Gish og D.W. Griffith var på gæstevi­

m ounts To Each His O w n og Arvingen (The

producenter - fieks. for D ino de Laurentiis

sit; E rn st Lubitsch og Emil Jannings kom fra

Heiress); og i B-kategorien lavede William

i U S A , m en ikke her i Europa.

Tyskland; m an præsenterede Pola Negri fra

Boyd den ene H opalong-w estern efter den

M en Param ount er naturligvis et Holly-

Polen og C lara Bow som the ’Tt G iri”; og

anden. I 5 0 ’erne takkede Cecil B. DeMille

wood-selskab med glorværdige traditioner

William A . W ellman lavede Wings (den før­

langsomt af, W ilder rejste til nye bedrifter

og med en profil, der hælder mod det udsøg­

ste film, der v and t en O scar) og Beggars of L i­

andetsteds, og respektable instruktører som

te og det sofistikerede - ikke mindst i de

fe (Paramounts første part-talkie). Ved ton e­

William Wyler og G eorge Stevens rykkede

gyldne komedier fra 3 0 ’erne og 4 0 ’erne. O g

filmens fremkomst dukkede den opfindsom­

ind og lavede respektable film af den slags,

på m ange m åder klarer det sig i dag bedre

me Rouben M am oulian op, Lubitsch klare­

der hver gang nomineres til årets O scar.

end de fleste af konkurrenterne. Blandt

de uden besvær overgangen til lyd, og m an

M en der var også en vigtig niche til Alfred

8 0 ’ernes store trækplastre kan nævnes Reds,

hyrede nye stjerner fra Broadway: M arx Bros., M ae West, Burns &. A llen, Ethel M er-

H itch cock og nye stjerner som Audrey Hepburn, G race Kelly, Burt Lancaster, Kirk

Officer og Gentleman, Tid til kærtegn og ikke mindst Steven Spielbergs to Indiana Jones-

m an, Claudette C olbert, sam t den franske

Douglas, Shirley M acLaine og William H ol­

film og Frækkere end politiet tillader med Ed­

sanger M aurice Chevalier, og den amerikan­

den. Bob H ope kørte ufortrødent videre -

die Murphy. I fjor havde m an fem af årets

ske Bing Crosby. M en depressionen og om ­

om kap med M artin &. Lewis, og også eta­

top-ti-film med Top Gun øverst på listen. O g

stillingen kostede dyrt. I 1933 var selskabet

blerede superstars som B ogart, G ran t og Ste-

på fallittens rand. Lasky rejste, og Zukor om ­

w art kunne ofte ses i Paramount-film.

1987 lover fint med Brian DePalmas D e uovervindelige og Frækkere end politiet tillader 2.

organiserede og bragte det på fode igen i

Som alle andre Hollywood-selskaber m åt­

1935. N ye stjerner kom til: Bob Hope, D orothy Lam our, Ray M illand, Barbara Stanwyck og Joel M cC rea. 4 0 ’erne blev dom ine­

te Param ount omorganisere og indstille sig på at inddrage T V i produktionsplanen. I 1964 trak Zukor sig tilbage, 91 år gammel, og

m ounts billedbog. Pladsen er naturligvis ik­ ke ubegrænset, og det til tider svære valg har

ret af to instruktører: Preston Sturges og Bil­ ly W ilder; nye (ferske) stjerner som A lan L add og V eronica Lake kom til, m en også

i 1966 blev selskabet opkøbt af G ulf+ Western. D et m oderne system, hvor m an sammenstiller finansieringen film for film,

begrænset sig til 25 billeder fra 25 film - 25 personlige favoritter, som har været med til at gøre det til en fornøjelse at sidde i biogra­

fieks. O livia De Havilland, der efter sin strid

blev en realitet, og Param ount er ofte nu blot

m ed W arner’s vand t sig to O scars i Para­

igen et distributionsorgan for uafhængige

fen, og 25 film, som jeg gerne genser med den største fryd, når lejligheden byder sig.

På de følgende sider har jeg bladret i Para­

31

▲

▲

Rudolph Valentino blev lokket v æ k fra M G M , og T he Sheik (1921, hvorfra han ses i færd med at forføre Agnes Ayres) var den første a f ti Paramount-film, der alle dyrkede hans forfinet eksotiske udstråling. Hans bratte død i 1926, kun 31 dr gammel, udløste historiens første massehysteri i stjernedyrkelsens kølvand.

Rouben M am oulian lavede kun 16 film på 40 år, deraf de første 6 plus en enkelt senere for Paramount. M ed sin tekniske opfindsomhed og eminente stilsans tilskrives han frem for nogen æren for at føre selskabet sikkert ind i tonefil­ mens æra. Hans 4. film er Prins for en dag(Love M e Tonight, 1932), en tidlig musical med den franske charmør, Maurice Chevalier, og Jeanet­ te M acDonald. ▼

32

Morocco (1930) med Paramounts to største

trækplastre i 3 0 ’eme, Gary Cooper og Marlene Dietrich. Den eminente stilist, Josef von Stem berg, havde opdaget M arlene året før i Den blå engel, og Morocco var den første a f deres seks film for Paramount, inden deres veje skiltes seks film , der dyrkede hendes sværmeriske ud­ stråling i lige så sværmeriske historier, fjernt fra virkelighedens verden.

D et sofistikerede lystspils fader, Ernst Lubitsch, boltrede sig i Paramount-studieme fra midten a f 2 0 ’em e til slutningen a f 3 0 ’em e og kom med sin stil, det uforlignelige Lubitsch touch, mere end nogen anden til at præge denne genres udvikling.

Fra perlerækken a f komedier ses her Kay Fran­ cis, Herbert Marshall og M iriam Hopkins i den overdådige svindlerkomedie M adam e forelsker sig (Trouble in Paradise, 1932).

Gary Cooper debuterede i W illiam A . Wellmans Wings i 1927 - den første film , der blev belønnet med en Oscar. 1 1939 var de atter fore­ net i den spektakulære legionærfilm Tricolorens helte (Beau Geste). Som Coops fælle ses Ray M illand, en anden stjerne, hvis navn uløseligt er forbundet med Paramount. ▼

Tonefilmens gennembrud i 1929 betød også en adgangsbillet til Hollywood for brødrene M arx, der lavede deres 5 første - og reneste - film høs Paramount, der også havde både M ae West og W.C. Fields i deres stald i disse år. Her ses de fire brødre, Harpo, Zeppo, Chico og Groucho, i deres 3. film , M onkey Business (1931), instrue­ ret a f selskabets kontante farcemager, Norman Z. McLeod.

A

Danny Kaye medvirkede i en række Paramountfilm fra 1954-61. Især makkerparret M elvin Frank & Norm an Panama forstod at udnytte de­ res komiske talent, bl.a. i Bank under bordet (Knock on Wood, 1954), hvor Danny Kaye spil­ ler en bugtaler, der trækkes ind i en indviklet spionintrige. Undervejs får han vist sin eminen­ te forklædningskunst, og han møder også sven­ ske M ai Zetterling.

Bob Hope var Paramounts fund i 1938, og han forblev selskabet tro i de næste 20 år, i parløb med Bing Crosby i den charmerende Road-serie eller på egen hånd i 40 film . D er var engang, hvor jeg fandt ham utålelig, men med årene er jeg kommet til at holde mere og mere a f ham f.eks. som T he Lemon Drop K id (Sidney Lanfield, 1951, efter en D am on Runyon-historie).

Ikke noget film isk mesterværk, men kors, hvor er den morsom! Her synger han og M arilyn M axwell godnatsang for de gamle damer (Jane Darwell t.v.) på det nye plejehjem, indrettet i et nedlagt spillekasino.

Paramount lancerede duoen Dean M artin & Jerry Lewis i 50’em e som en klar afløser for Crosby & Hope. Lewis gik dog snart sine egne veje, først i samarbejde med Frank Tashlin, si­ den som sin egen manuskriptforfatter og instruk­ tør, og han blev 6 0 ’emes mest originale komiker.

Hans uomtvistelige hovedværk er Jerry som den skøre professor (The N u tty Professor, 1963), en Jekyll-Hyde-historie om den klodsede, hæmme­ de og verdenssky kemi-professor, der forvandler sig til pop-idolet Buddy Love, så han kan kurti­ sere sin yndige studine, spillet a f den formidable Stella Stevens.

T

Paramount forstod at holde fast i komediefor­ men fra de tidlige tonefilmår. N eil Simons mo­ derne lystspil H vem støver a f (The O dd Couple) blev i 1967 til en brillant film i Gene Saks’ ferme instruktion. Først og fremmest er det dog det gnistrende vittige samspil mellem Jack Lem ­ mon og Walter M atthau (som de to fraskilte mænd, der flytter sammen og går hinanden på nerverne), der forgylder film en og gør den til en konstant fornøjelse, som tåler gensyn på gensyn.

33

Leo M cCarey arbejdede m ed regelmæssige mel­ lemrum for Paramount. I begyndelsen a f 3 0 ’eme instruerede han med kyndig hånd M ae West, W.C. Fields og M arx Brothers (den fremragende D uck Soup, 1933). Senere blev hans komedier mere og mere sentimentale og fik karakter a f moralsk oprustning (som de kristne propagandafilm med Bing C rosby, Going My Way og The Bells of St. M ary’s fra 1944 og -45). M en D et begyndte i Paris (Ruggies of Red Gap, 1935) er en ægte M cCarey-satire om en amerikansk m il­ lionæropkomling (Charlie Ruggies), der vinder en ægte britisk gentleman-butler (Charles Laughton) i kortspil.

Preston Sturges var en anden Paramount-satiriker, der trodsede 4 0 ’emes dystre film noirstemning med en stribe elegante komedier, som ofte med stor effektivitet borede sig ned under de sociale og politiske overflader. Hans smukkeste film er En moderne Eva (The Lady Eve, 1941), hvor Charles Coburn og Barbara Stanwyck spiller far og datter, et professionelt svindlerpar, der har udset sig den naive øl-millionærsøn, Henry Fonda, som det næste nemme offer, men følelserne blandes ind og triumferer naturligvis til slut.

Gloria Swanson var Paramounts førende kvin­ delige stjerne i 20'em e. 1 1950 lavede Billy Wilder den hidtil barskeste skildring a f Hollywood bag kulisserne, Sunset Boulevard, og det var ik­ ke mindst filmens kup at placere Swanson i rol­ len som den glemte stumfilmsdiva, der lever i isolation og voksende vanvid - og i en patetisk drøm om det store come-back. Her ses hun på besøg hos Paramounts ’grand old m an’, Cecil B. D eM ille, som spiller sig selv - og som naturlig­ vis også var Swansons førsteinstruktør i de gyld­ ne år.

Theodore Dreisers An Am erican 1ragedy blev filmatiseret a f George Stevens i 1951 med titlen En plads i solen (Place in the Sun), og den var det års mest prisbelønnede Hollywood-film.

Montgomery C lift havde hovedrollen som den unge opportunist, der (måske) myrder sin for­ lovede (Shelley Winters) for at få fat i rigmands­ datteren, Elizabeth Taylor.

34

Billy W ilder skrev sammen med Charles Brackett manuskript til nogle a f 3 0 ’emes fineste ko­ medier (instrueret a f Lubitsch og M itchell Lei­ sen. W ilder debuterede som instruktør i 1942 og lavede sine første 10 film hos Paramount. K vin­ den uden samvittighed (Double Indemnity, 1944) er et film noir-hovedværk (en James M .

Cain-historie med manus a f W ilder og selveste Raymond Chandler), en grum historie om kæ r­ lighed og mordkomplot, der ender i selvdestruk­ tion og død. Barbara Stanwyck og Fred MacM urray ydede stort og overbevisende spil i ho­ vedrollerne. ▼

Audrey H epbum var Paramount-stjeme i 50’em e med gennembrud i W illiam Wylers Prinses­ sen holder fridag (Roman Holiday, 1953).

Hendes sødmefyldte, sarte talent blev dog mest overrumplende udnyttet a f Stanley Donen i F unny Face (1957), der blev en a f de sidste ægte

musicals, hvor hun viste, at hun også kunne syn­ ge og danse - i kyndigt samspil med veteranen Fred Astaire.

35

A lfred Hitchcock skrev kontrakt med Paramount i 5 0 ’em e og lavede 6 film , der blev blandt hans allerbedste, ikke m indst de tre med James Stewart: M anden der vidste for meget (The M an W ho Kneiv Too M uch, 1956), En kvinde skygges (Vertigo, 1958) og Skjulte øjne (Rear Window, 1954), hvor Stewart spillede pressefotografen, der - mens han er bundet til sin lejlighed med et brækket ben - opdager, at genboen har myrdet sin kone. Grace Kelly var hans sm ukke forlovede, der sendes på livsfarlig inspektionstur i huset overfor.

M ed Shane (1954) scorede Paramount en a f western-genrens største succes’er - en selvhøjti­ delig, opstyltet nybygger-historie, instrueret a f George Stevens (der ikke havde sans for genrens sande kvaliteter) og med den ulidelige A lan Ladd i titelrollen. N æ h, m å vi så be’ om John Sturges’ fornøjelige Sheriffen fra Dodge C ity (Gunfight at the O .K . Corral, 1957), en fu n k ­ lende, flot Vistavision-film med Burt Lancaster som en stoisk stilig W yatt Earp og K irk Douglas som en fandenivoldsk charmerende Doc Holiday. Her ses de i det sidste opgør med Clantonbanden.

John Ford lavede i sin lange karriere kun to film for ParamountThe M an W ho Shot Liberty Valance (1962) og D onovan’s Reef (1963). Den før­ ste blev et a f mesterinstruktørens sene hoved­ værker, en bittert-nostalgisk hyldest til en svun­ den æra og instruktørens foretrukne genre. På billedet ses den sårede James Stewart, overvåget a f A n d y Devine og John Wayne, med John Qualen og Vera M iles i baggrunden.

Også den anden mesterinstruktør, Howard Hawks, kom først i berøring med Paramount i slutningen a f karrieren - med tre film i 6 0 ’eme.

Den første var Hatari! (1962), en prægtig film om en gruppe safarijægere, der indfanger vilde dyr i A frika, og en film , der vittigt og bevægende gennemspillede H a w ks’ hovedtema om gruppe­ sammenhold og professionalisme. John Wayne (som gruppens leder) var også overordentlig svær at få indfanget, men hvem kunne stå for Elsa Martinelli, når hun gik ned for at bade sine ele­ fantunger i floden, ledsaget a f Henry Mancinis inciterende ”Baby Elephant W alk”?

36

Robert Redjord var Paramounts unge nye stjerne i slutningen a f 60’eme, bl.a. i N eil Simonfilm en Barefoot in the Park (1966). Samme år blev han parret med N atalie Wood i et fremra­ gende melodrama (den mest vellykkede a f alle Tennessee Williams-filmatiseringer), formida­ belt fotograferet a f veteranen James Wong Howe, og instrueret a f Sydney Pollack efter et begavet manuskript a f bl.a. Francis Ford Coppola: H ver mands pige (This Property Is C ondemned).

Francis Coppola lavede sit første mesterværk for Paramount, den to helaftensfilm lange Godfather-saga (1972-74), der effektfuldt og emi­ nent satte det klassiske gangster-drama i moder­ ne perspektiv. Her ses M arion Brando (i et for­ m idabelt come-back) som familieoverhovedet Don Corleone, omgivet a f sine sønner, James Caan, A l Pacino og John Cazale.

D en originale Robert Altm ans Nashville er ikke kun en hyldest til den berømte musikby, men til U S A i det hele taget. I en kaleidoskopisk histo­ rie kortlægger han en lang række skæbner, hvis veje krydses, og film en kan ses som et sindbillede a f U SA anno 1975. Blandt filmens mange unge stjerner, som selv skrev og fremførte deres sange, ses her K eith Carradine og Shelley Duvall.

M ed C hinatown genoplivede Roman Polanski den klassiske detektivfilm med en udsøgt sans for genrens særlige krav. Robert Townes original­ manuskript honorerede alle de aspekter, der kan forventes med hensyn til indviklet intrige, dob­ belttydigheder og sortsyn. Og der blev spillet fremragende a f Faye D unaway og Jack Nicholson (billedet) sam t a f John Hus ton som bagman­ den med det gustne overlæg.

Harrison Ford var en a f hovedpersonerne i George Lucas’ Star Wars-serie, men det var Ste­ ven Spielberg, der for alvor forstod at udnytte hans talent i sine to Paramount-film om Indiana Jones, der bragte det gode, gammeldags eventyr tilbage på biograflærredeme med Ford som en god gammeldags helt. M en det var i australieren Peter Weirs foruroligende og usædvanlige Vidnet (Witness, 1985), at Ford for første gang fik lov at demonstrere, hvor vidtspændende og god en skuespiller han er - i rollen som den sårede poli­ timand, der - forrådt a f korrupte kolleger - sø­ ger tilflugt hos den asketiske amish-sekt og hviler ud i den sm ukke Kelly M cG illis’ favn.

THE END 37

E

N

G

L

A

N

D

HandMade Films Beretningen om et lille} uafhængigt britisk produktionsselskab, der har gjort det til sit varemærke at satse pd usædvanlige film i en tid, hvor hovedparten af britisk filmproduktion ligger i hænderne pd TV-selskaberne. af Dominique Joyeux

I

Storbritannien

har

filmfinansieringen

taget en vending, som m an for bare 10 år

siden ville have anset for ikke blot usand­ synlig, men ligefrem umulig. Produktionen er ikke længere begrænset til de store filmsel­ skaber -

Rank eller A ssociated B ritish /

T h o rn -E M I - som det var tilfældet i 6 0 ’erne og 7 0 ’erne; den ligger heller ikke længere i hæ nderne på de mellemstore, uafhængige selskaber - som f.eks. G oldcrest og Virgin som m an så det i begyndelsen af 8 0 ’erne; nej, i 1986 blev praktisk talt alle britiske film fi­ nansieret af filmbranchens traditionelle fjen­ der, TV-selskaberne. D en eneste undtagelse var H andM ade Films.

TV-selskabet C h ann el Four har i de få år, kanalen har eksisteret, fået stadig større be­ tydning for britisk film. C h an n el Four blev oprettet i 1982, og siden da h ar den været med til at producere næsten hundrede briti­ ske film. D et er vanskeligt at afgøre, præcis hvor mange af dem , der kan kaldes egentlige "C h an n el 4-film”, for TV-selskabet går ind på mange forskellige stadier og niveauer i filmproduktionen.

Nogle

gange

skyder

C h an n el Four kapital ind på et så tidligt tidspunkt,

at filmen endnu

kun er på

Bob Hoskins i M ona Lisa.

projekt-stadiet, andre gange hjælper den

sammenflikke et filmbudget, som ofte hente­ de sine penge fra 5-6 forskellige steder. I 1987

med penge i den sidste ende af produktions­

er de få eksisterende produktionsselskaber i

leddet, når en næ sten færdig film står og

Selv om TV-selskaberne altså i de senere

Storbritannien i vid udstrækning ledet af

mangler kapital for at kunne blive helt fær­ dig - det var f.eks. tilfældet med Tegnerens

år h ar skudt stadig flere penge i britisk film, er antallet af britiske filmproduktioner ikke

udlændinge. Tb israelere har overtaget T h o rn -E M I, en canadier står bag G oldcrest,

kontrakt og Brevet til Brezhnev - og endelig

desto mindre faldet drastisk. I 1984 blev der

og det er en am erikaner og en ex-Beatle, der

sker det også, at TV -kanalen alene finansie­

produceret 46 film med britisk kapital, året

rer en hel film. Efter at have tæ nk t sig grun­

efter var tallet nede på 31, og i 1986 blev der

har tæ nd t britisk films største håb for 1987, H andM ade Films.

digt om kunne C h ann el Four i 1986 kund­

kun lavet i alt 25 britiske film. D et anslås, at

gøre, at de dét år var finansielle hovedbag-

det samlede filmproduktionsbudget i 1986

m æ nd bag 15 britiske film, hvilket svarede til en samlet investering på 9 millioner britiske

kun udgjorde 15 procent af 1984-niveauet, og 1987 ser ikke meget lysere ud. S torb ritan ­

Hvordan man producerer film i 80’ernes Storbritannien - og slipper godt fra det

pund.

Foruden fra C h ann el Four henter den bri­

nien har aldrig haft en egentligt koordineret filmindustri; regeringen har ikke ført nogen

1986 og planlægger at producere i alt 7 i

tiske film branche penge fra 3 andre T V selskaber - G ranada, T ham es og C entral som investerer en del af deres kraftigt stigen­ de reklam eindtægter i såkaldte "m edium

sam m enhæ ngende filmpolitik, ligesom der ikke har væ ret tradition for, at Londons finanskredse oprettede filminvesteringsfonde.

1987, formedelst en samlet investering på 40 millioner pund. I de 8 år, H andM ade har eksisteret, er n avnet blevet synonym med

I stedet har britisk films skæbne i vidt om ­

excentrisk britisk filmkomedie og pågående

budget”-film. Tilsam m en har disse 3 selska­ bers engagem ent i film branchen forøget den samlede britiske produktion m ed 6 spillefilm

fang ligget på et par enkeltpersoners spinkle skuldre. David P uttnam og A lan M arshall er eksempler på sådanne utrættelige sjæle, der har turet ru ndt til diverse selskaber for at

drama. Blandt de film, de h ar finansieret, kan nævnes succes’er som T h e Life o f Brian,

i 1987.

38

H andM ade Films var involveret i 5 film i

Tim e Bandits, T he Long Good Friday, The M issionary, Gris på gaflen og M ona Lisa.

H andM ade’s start var bevidst langsom, og

med folk, som er i besiddelse af et vist talent,

deres budgetter m ed vilje lave. Sidste år lag-

og som samtidig er fornuftige og interesserer

de de imidlertid kursen om og finansierede

sig bare en lille smule for filmens budget. D et

den 15 m illioner dollars dyre filmiske kata­

kan lyde underligt, i betragtning af at vi har

strofe Chok i Shanghai. H vad var baggrund­

lavet Chok i Shanghai, m en den var også én

en for dette omslag? H vordan går det til, at

stor fejltagelse. V i vidste naturligvis ikke n o­

H andM ade stadigvæk eksisterer? O g hvor­

get om det på forhånd, m en i det projekt var

dan er den særlige H andM ade-”stil” opstå­

der én person, som det var fuldstændig

et? D ét har vi talt med den ene af arkitekter­ ne og pengem ændene bag H andM ade, De-

umuligt at arbejde sam men m ed, og det er noget, vi vil gøre alt for at undgå i fremtiden.

nis O ’Brien, om .

På grund af Sean Penn m åtte vi droppe en række vigtige elem enter i den film, simpelt­

H verken O ’Brien eller ex-Beatlen George H arrison har megen tid til overs til at gøre

hen fordi han nægtede at deltage i scener,

reklame for sig selv. D e h ar altid holdt lav

som han ikke brød sig om . D et endte derfor

profil, hvad angår deres egne personer, og

med, at vi stod m ed en film, som manglede

har foretrukket at lade filmene tale for

en del af de oprindelige ingredienser. D et er

H andM ade. I slutningen af 1986 indvilgede

stadigvæk en udm ærket film, m en det lykke­

Denis O ’Brien imidlertid i at fortælle om

des os ikke at lave den film, som instruktø­

H andM ade og om , hvordan han selv kom

ren, m anuskriptforfatteren og vi selv, produ­

ind i filmverdenen.

centerne, havde haft i tankerne, og som jeg

hvor h an i nogle år arbejdede som sagfører

tror, at også M ad on n a var indstillet på at lave.

hos brødrene C ou b ert. Senere kom han til L on d on som økonomisk m edarbejder hos

ser, så har Chok i Shanghai læ rt os, at vi ikke

Denis O ’Brien kom til Europa via Paris,

Hvis m an kan lære noget af sine fejltagel­

Rothschilds. Sin første kontakt med film­

skal være grådige. Chok i Shanghai skulle ha­

branchen fik h an, da han startede et økono­

ve fungeret som en slags lokom otiv for

misk konsulentfirma, og Peter Seliers blev en af hans kunder. Sellers præsenterede ham

H andM ade. Tanken var, at den skulle spille

for G eorge H arrison, og i 1978 m ødte han M onty Python-holdet. M o n ty Python hav­ de problemer m ed at finde penge til deres noget risikobetonede projekt T he Life of Bri­ an, m en efter at have læst m anuskriptet blev O ’Brien og G eorge H arrison enige om i fæl­ lesskab at hjælpe M onty Python-folkene ud af klemmen, og filmen endte med at blive en betragtelig kasse-succes.

Denis O ’Brien har ikke nogen færdigpak­ kede kriterier for, hvordan et filmmanu­ skript skal se ud, før h an beslutter sig for, om h an vil skyde penge i projektet. ”D et, der in­ teresserer os på H andM ade, er ikke blot, om et manus er velskrevet; det skal også være

Fra oven: John Cleese i M onty Python’s Life of Brian; Tim e Bandits; Sean Penn, M adonna og George Harrison på Chok i Shanghai; Michael Palin og Maggie Sm ith i Gris på gaflen.

noget helt for sig selv. V i er ikke bange for at gå lige til stregen i de ting, vi laver. Faktisk foretrækker vi at befinde os så tæ t på stregen

masser af penge ind, som så skulle bruges på

som overhovedet muligt.

T he Life of Brian er et eksempel på en film,

mere idiosynkratiske film, som fieks. W ithnail and I og Bellman and True. V i overlevede

der balancerer lige på stregen. D et samme

imidlertid ”C h ok k et i Shanghai”, og vi har

gjorde Tim e Bandits, eftersom E.T. endnu ik­

nu bevist over for vores bankforbindelser, at

ke var opfundet på det tidspunkt, og alle an­ så det for fuldstændig vanvittigt at lave en

vi kan kaste os ud i en film i 15 millioner

film m ed et 12-års b arn og 6 dværge i hoved­

ge problemer og alligevel kom me ud af affæ­

rollerne. I dag er der takket være Spielberg

ren m ed skindet på næsen.”

dollars-klassen, rende ind i de værst tænkeli­

ikke længere noget usædvanligt i at lave film

Efter "C h o k k et” skal der meget til, før

om b ørn , der rejser frem og tilbage i tiden,

H andM ade igen vover sig ud i at lave en film

m en i 1980 blev det anset for meget sært.

til 15 millioner dollars. I 1986 og ’87 ligger

Gris på gaflen er også en meget excentrisk

budgettet for de fleste af deres film et sted

film - hvem ellers kunne finde på at lave en

mellem IV2 og 3 millioner pund, selv om de

film om en gris? Vores varem ærke er at lave film om usædvanlige em ner og forhold, for

også er involveret i 3-4 større produktioner, som laves i U S A med et budget på omkring

det er den type film, vi kan lide at lave.

D et andet forhold, som er altafgørende for en films vej fra m anuskriptstadiet til færdig film, er de mennesker, der er involveret i pro­

6 millioner pund.

H andM ade ejes helt og holdent af George H arrison og Denis O ’Brien (sidstnævnte via selskabet Euro A tlantico, som han er leder

jektet. For os er det alfa og om ega at arbejde

af), med 50 p rocent til hver. N u, hvor H ånd39

made udvider sine aktiviteter og går over til

ger, Jake Eberts, er vendt tilbage, og selv om

M en når det er svært at finde penge til sel­

at producere 7-8 film om året, m å selskabet

G oldcrest ikke lavede nogen film i 1986, så

ve filmproduktionen, hvad gør så de britiske

imidlertid gå nye veje for at skaffe de cirka

h ar indtæ gterne fra deres sidste film, The Mission, gjort gælden mange millioner pund

instruktører, som har større projekter i tan ­

4 0 millioner pund, som disse film vil koste tilsammen. Blandt andet er m an begyndt i

mindre. O g hvis det lykkes Eberts at rejse 10

lave deres film? Som altid er Hollywood sva­

højere grad at finansiere filmene ved for-

millioner dollars i U S A i ny aktiekapital, så

ret. I år har britiske instruktører og produ­

håndssalg og overdragelse af diverse rettig­

vil selskabet, der gav os Gandhi, Chariots of

center imidlertid en anselig fordel frem for

heder i udlandet, allerede inden filmen er la­

Fire, The Killing Fields og Værelse med udsigt,

alle andre, når det gælder om at hale store

vet. Disse indtægter, lagt til de penge, selska­

være på fode igen med udgangen af 1987.

kontrakter i hus, for to af de største filmsel­

kerne, og som har brug for flere penge til at

bet allerede råder over, dækker sådan nogen­

Briterne er i det forløbne år gået lige så

skaber - Embassy og Colum bia - ledes nu af

lunde de 4 0 millioner ind. O ’Brien fortsæt­

meget i biografen, som de gjorde forrige år.

briter, hhv. Barry Spikings og David Putt-

ter: ”D er er mange, der ikke kan forstå,

A ntallet af solgte billetter ligger om kring 70

nam.

hvordan vi kan holde så lave budgetter, når

millioner, m en det er værd at notere sig, at

David Puttnam har en tre-års kontrakt

de ser de film, vi sender ud, m en vi passer

en tredjedel af dem er solgt alene i L ondon.

med C olum bia, og med sig har han bragt

godt på vores penge. N år det er ens egne

På den baggrund har C a n n o n besluttet - og

m ottoet ”Voksne er også m ennesker”. Fem

penge, m an sæ tter på spil, holder m an nøje

opnået byggetilladelse til - at opføre verdens

britiske instruktører har skrevet kontrakt

øje med, hvor m ange statister der bruges, og

største biografkompleks, på Piccadilly C ir-

med det store Hollywood-selskab, siden

m an er heller ikke ligeglad med, om folk kø­

cus. Efter planen vil det stå færdigt i april

Puttnam startede der i efteråret 1986. Bill

rer i limousiner, eller hvordan de rejser, for

1988 med sine 17 sale og i alt 2800 pladser.

Forsyth (der lavede Local Hero), Pat O ’C o n -

i sidste ende går det hele ud af ens egen lom ­

Samlet pris: 7 millioner pund.

n or ( C al), Jo h n

Boorm an (The Emerald Forest), Ridley S co tt (Alien) og Ben Bolt (søn

me. Jeg tror ikke, nogen instruktør kan sætte fingeren på én eneste scene i en hvilken som helst af vores film og sige, at den kunne have

af m anuskriptforfatteren Robert Bolt) har

Michael Caine i M ona Lisa.

alle draget økonom isk fordel af den ameri­

væ ret lavet bedre med flere penge, m en det

kanske agtelse for britiske filmfolk.

er m in overbevisning, at vi h ar lavet disse

D et ser ud til, at de eneste virkelig dyre

film mere økonom isk, end det er reglen.

film, der er blevet lavet i Storbritannien i

For eksempel bad Palace Pictures os i 1985

1987, alle er finansieret af udenlandsk kapi­ tal. C an n o n har lagt over 20 millioner dol­

om at skyde 2,8 millioner pund i Mona Lisa.

V i havde vældig lyst til at arbejde med Neil

lars i Elstree til deres Superman 4, og det er

Jordan og Bob H oskins, m en kun på visse

Pinewood-studierne, der har leveret kulisser

betingelser. Bl.a. krævede vi, at M ichael Cai-

til den seneste Jam es Bondfilm. Selv om de

ne skulle være m ed, samtidig med at vi bar­

amerikanske selskaber ikke længere kan slip­

berede budgettet ned til 2,1 millioner pund.

pe for at betale kapitalvindingsskat til den

I samarbejde med Neil lavede vi lidt om på

britiske stat, fortsæ tter de med at lave film i

m anuskriptet og sparede et vist beløb ved at

Storbritannien på grund af den tekniske

optage en større del af filmen i Lon don , og

ekspertise, som findes i L on d o n . Hvis H and-

mindre i Brighton. A lt i alt lykkedes det os

M ade og G oldcrest går ud af 1987 med et

ved disse og andre foranstaltninger at spare

godt resultat, vil andre måske også føle sig

7 0 0 .0 0 0

fristet til at investere risikovillig kapital i den

pund.

D ertil skal siges, at vi nok h ar den dygtig­

britiske film branche .(Oversat a f Eva Jørholt)

ste økonom idirektør i hele Storbritannien, Bobby Blues. H an arbejder koncentreret i måske 6 uger på et enkelt filmprojekt og fore­ tager en masse justeringer, som f.eks. at skæ­ re ned på producentens eller instruktørens honorarer, hvis vi synes, de er for høje. På den m åde får vi hurtigere overskud. D et var problem et m ed Chok i Shanghai - vi havde 3 millioner dollars ude og svømm e for bare to skuespillere, og det er en af grundene til, at det gik som det gjorde.

Jeg føler med G oldcrest, der stod med et tab på 9 millioner pund efter filmen Revolu-

tion. D et er ikke nogen fordel for H andM ade, når en større britisk producent går ned med flaget. D et er ligesom, n år m an befinder sig i et tæ t pakket lokale, og en af de andre tilstedeværende bliver forkølet. D ét kom mer til at gå ud over alle i det lokale. V i er ikke så afhængige af Lon don s finanskredse, som G oldcrest var, m en hvis der rokkes ved bri­ tisk films r y g e n e r e l t , b e r ø r e s vi o g s å .”

London - Hollywood tur/retur G oldcrest er gået i knæ, m en er endnu ikke helt ude af spillet. Selskabets grundlæg­ 40

dogmer. Således har han til stadighed prædi-

Exit Puttnam

ket vigtigheden af, at ”the m ajors” ikke be­

D av id Puttnam er ikke længere chef for det

vidstløst bliver ved med at koncentrere alle

mægtige C olum bia Pictures. D a det her i ef­

kræfter om det amerikanske hjem m em ar­

teråret blev klart, at Colum bia Pictures’ eje­

ked. Ganske vist udgør am erikanerne en

re, C o ca C ola, af rent økonomiske årsager

ganske pæn del af det globale befolkningstal,

ville lægge selskabet sam men med Tfi Star Pictures og danne et nyt selskab - C olum bia

m en kom munikationsm æssigt bliver verden mindre og mindre, og der er trods alt også

Pictures Entertain m en t - sagde han sin stil­

mange potentielle biografgængere uden for

ling op i protest m od den Wall Street-

U S A . Puttnam mener derfor, at den ameri­

orienterede

som

kanske film branche - såvel af hensyn til det

Puttnam m ener i stadig højere grad kende­

kunstneriske input som til sit økonomiske

tegner den amerikanske filmbranche. ”Ved i

velbefindende - i langt højere grad burde åb­

den grad at fokusere på Børsen, ender film­

ne sig m od resten af verden, herunder spe­

industrien med at glemme produktet. Læg­

cielt Europa. I forlængelse af denne filosofi

ger m an ikke meget snart kursen om , er jeg bange for, at filmindustrien til sidst vil kom­

nåede han således i Colum bias navn, at skrive kontrakter med bl.a. Agnieszka H ol­

me til at ligne bilindustrien - Los Angeles vil i 1993 være det ny D etroit”, siger David Puttnam i et interview til Le M onde.

S kønt den britiske outsiders arbejde i H ol­

land, Istvan Szabo og Eum ir Kusturica, der i Hollywood skal filme på engelsk. H vordan de klarer dét, har vi endnu til gode at se, m en m an kan ikke komme uden om , at de

lywood endnu ikke lader sig konstatere i fær­ dige produkter, har han dog i løbet af de 13 måneder, han sad i Colum bias chefstol, nået at ruske godt op i nogle af de hollywoodske

ved Puttnam s mellemkomst i det mindste har fået en økonomisk rygdækning, der skulle kunne bringe deres kunst ud til et langt større publikum.

EJ

sam lebåndsm entalitet,

o

P

T

A

R

Y

K

mm

1973 fungeret som professor i sammenlig­

Tak for d e n tid, Ingm ar

nende litteratur ved U niversity of Washing­

I 1987 er der udkom m et to helt definitive væ rker om Ingm ar Bergman, nemlig hans

ton i Seattle. H un har på engelsk skrevet et

egne erindringer "L atern a M agica” og B ir­

ler om Ingmar Bergman.

par bøger og adskillige større tidsskriftartik­

gitta Steenes ”Ingm ar Bergm an a Guide to

Guidens gigantiske materiale er ordnet i

References and Resources”, der kan være en

letoverskuelige

em inent støtte til overblikket over erin­

indleder bogen skarpt, præcist og kritisk

dringerne. ”L aterna M agica”: Titlen skal tages helt

med et kapitel om Ingmar Bergmans biogra­

bogstaveligt. D en projicerer cen tralt sansede

opregner centrale tem aer i hele Bergmans

tematiske

blokke.

Steene

fiske baggrund, fulgt op af en oversigt der

og tematisk sammenlignede episoder til læ­

produktion. D erpå følger korte gennem gan­

seren. D e er glimrende beskrevet, afvejet ef­

ge af Ingmar Bergmans film med synopser,

ter deres tematiske informationsværdi og gi­

credits, n oter og oversigt over de vigtigste in­

ver et samlet, ærligt villet overblik over en menneskelig og kunstnerisk udvikling. Som

ternationale anmeldelser, en registrering af

udviklingsroman en født klassiker.

IB”, samt såkaldte ”O th er professional activ-

Barndom serindringerne

er

"W ritings about IB”, fulgt af "W ritings by

hypersensi-

ities” - vægtigst naturligvis teateriscenesæ t­

tive, oplevet af en ægte egocentreret neuroti­

telserne. Afslutningsvis en liste over de vig­

ker, og præcist erindrede. Udviklingsaspekt­

tigste arkivkilder, hvor D et danske Film m u­

erne får deres korrekte indplaceringer via

seum m å forekomme at være det bedste valg

dagbøger og fortolkninger af (ikke afbildede)

for Bergmanforskere.

fotografier. Kronologien er befriende brudt.

Forfatteren h ar naturligvis foretaget et

Verificeringen ikke påtrængende, m en alli­

kvalitativt valg af artikler på alverdens sprog

gevel er Ingmar Bergman så diskret og be­

for at holde overskueligheden. H un har

vidst erindrende, at vi aldrig inform ativt la­

fieks. fra danske tidsskrifter fast fulgt Ingmar

des i stikken. V i får stilistiske prøver næsten

Bergman-anmeldelser i K osmorama og M ac-

lige fra dram a m ed saglige regibemærkninger

guffin. K ontrolnedslag i det danske stof giver

og til stream o f consciousness.

korrekte inform ationer i årgang og nr.-

"L atern a M agica” viser Ingm ar Bergman

angivelse, m en ikke altid en korrekt gengi­

som en stor skribent. H an fremm aner ”E n

velse af artiklens titel, og nogle enkelte gange

sunken verden aflys, dufte, lyde” (s. 22). Det

går det galt m ed forfatternavnene (Gråsten

er alderdomm ens afmagt overfor denne san­

er fieks. blevet til G råsten) - m en aldrig er

selighed og beklageligt svækkede skaber­

det fejl der er direkte misvisende, eller byg­

kraft, der er rom anens kærne. D ens 26 ka­

ger på misforståelser. Jens Pedersens arbejds­

pitler består af ekstremt vekslende indbyr­

bog fra 1976 og Niels Jensens og Vibeke Reh-

des oplysende billeder, sekvenser eller tem a­

felds grundbog for D R (1977) fremhæves

er, hvor hvert kapitel har et overordnet m o­

hhv. som "excellent” og ”very useful”; Kos­

tiv. D en magiske tryllelygte introduceres na­

m oram a 137, der var et stort Bergman-tema-

turligvis i det første kapitel på handlingspla­

num m er i anledning af Slangens æg, frem­

net konkret som en julegave Ingm ar snedigt

hæves som ”T h e m ost comprehensive IB is-

bytter sig til hos sin forhadte storebror, og på

sue

fortællerplanet fungerer den som selve ro­

(W hauuw).

published

by

m anens struktureringsprincip. M en Ingmar

any

filmjournal”

Carl Nørrested.

Bergm an vil ikke kun fortælling, der optræ ­ der decideret informative kapitler, perspek­

Ingmar Bergman:

tiveret af velafvejet psykologisk selvkritisk indsigt. Fjerde kapitel er fieks. en glimrende analyse af hans principper som teaterin­ struktør, der afsluttende konkretiseres i en

ler i den danske oversættelse fieks. helt kon­

sekvens om kring hans opsætning af ”E t

sekvens i brugen af filmtitler, der enten bur­

drømmespil” på D ram aten i Stockholm ,

de bestå af dansk titel eller svensk originalti­

1986.

tel - ikke som her en blanding af de danske

Værket fordrer ingen større forhåndsvi­

titler og direkte oversatte (Kris bliver fieks. til

den og det giver et godt indblik i Ingmar Bergmans tem atik, overblik og fordomme.

"K rise”). D et havde tillige hjulpet bogens læser at lade væ rket afslutte m ed en krono­

Laterna Magica. Lindhardt &.

Ringhof. 1987. 254 sider. 198 kr hft. 248 kr indb.

Birgitta Steene: Ingmar Bergman a G uide to Referen­ ces and Resources. G. K. Hall &. Co, Boston Mass. 1987.

342 sider. 55 $.

S ik k e’ de kan, de svenskere

logisk liste over Bergmans film- og teaterin-

N u er „Svensk filmografi” sn art ved at være

aspekter m å nødvendigvis påpeges. Selvom oversættelsen - ved Elisabeth H am m erich er fin og uden misforståelser af fagterm ino­

struktioner.

færdig. For nylig udkom Bind 1. Bindene 2-6 er alle kom m et, så nu venter vi kun på det syvende bind, som ifølge planerne skal kun­

logien, burde der alligevel have været til­

m å nødvendigvis med begærlighed kaste sig

knyttet en konsulent på værket. D er m ang­

over Birgitta Steenes guide. H un har siden

Enkelte

svigtende

udgivelsesmæssige

D e n e g e n tlig e fo r sk e r a f I n g m a r B e r g m a n

ne ligge på bordet inden udgangen af 1987.

M ed „Svensk Filmografi” h ar det svenske 41

Film institut skabt et enestående opslags­

at Sverige i dette år fik en statslig filmcensur.

svær med. E r de svenske eller danske? Sagen

værk om svensk biograffilms historie fra den

Film censuren noterede på de såkaldte cen ­

er, at Lundberg optog m ange af filmene i

allerførste begyndelse i 1897 til udgangen af

surkort alle tilgængelige oplysninger om den

D anm ark på danske lokaliteter, og han an­

1979.

enkelte film, inklusive filmens længde. D et

vendte for en stor del danske skuespillere i si­

D et var H arry Schein - m anden bag op­

er forståeligt, at m an ikke har kunnet med­

ne film. N u h ar redaktørerne af „Svensk fil­

rettelsen af det svenske Film institut i 1963 -

tage alle de m ange kortfilm (fortrinsvis re­

mografi” medtaget dem i deres opslagsværk,

der udklækkede planerne til dette værk. Ef­

portagefilm), der blev produceret i filmens

og jeg mener med rette. For filmene blev

ter et årelangt forarbejde udkom i 1977 det

første år og give dem en så udtøm m ende be­

skabt af en svensker, Lundberg fra Malmø,

første bind, bind 6, om svensk film i 1960-

handling, som de øvrige film får. M en man

erne. Siden da er de andre bind kom m et lidt

kunne have ønsket en titelfortegnelse på de

og produktionen Skåne.

efter lidt. H vert decennium h ar fået sit bind,

ikke medtagne film.

med undtagelse af de første 20 års filmhisto­

I årene om kring 1917 blev mange svenske

havde

sit

hjemsted

i

D et er en stor fornøjelse at blade i „Svensk filmografi” og slå ned på en enkelt film og se,

rie, der er samlet i bind 1. N år dette bind har

film, spillefilm såvel som reportagefilm tek­

hvorledes det i de fleste tilfælde er lykkedes

kunnet rum m e 20 års filmhistorie uden i

stet på Nordisk Films Kompagnis fabrik i

at samle en bunke stof. D ette opslagsværk

omfang at blive større end de andre bind,

K øbenhavn. V i har bevaret tekstbøgerne,

vil i tiden fremover blive af uvurderlig nytte

skyldes det, at Sverige kom ret sent i gang

der foruden den svenske titel på filmen også

for enhver, der vil beskæftige sig med svensk

m ed en spillefilmproduktion, der desuden

giver udenlandske titler. Sådanne udenland­

forblev forholdsvis lille i hele perioden op til

ske titler er ofte til hjælp, når m an skal iden­

film, det være sig svenskere eller udlæn­ dinge.

1920.

tificere en film. M an kunne derfor ønske, at de var med.

dansker have lov til at påpege. D er er adskil­

arbejdsindsats. Ikke blot er filminstituttets

D en svenske filmproduktion i årene op til

lige fejl i de danske navne. D ette kunne være

medarbejdere blevet inddraget, m en også

1920 var talmæssig ret lille, især set i forhold

undgået, hvis m an havde krydset Sundet og

filmforskere og filmhistorikere over det gan­

til den store danske filmproduktion. M en

spurgt os. Som eksempel kan nævnes, at Ro­

ske land har medvirket, for at gøre dette ar­

det er lykkedes for redaktørerne af bind 1 at

bert Schm idt konsekvent staves forkert. Det

bejde så godt som overhovedet muligt.

„Svensk filmografi” har krævet en vældig

E n lille skønhedsfejl m å m an dog som

forøge det ret beskedne tal på to måder: For

samme gælder fx. Nicolai Brechling og E rnst

Alle bindene er bygget over samme læst:

det første ved at trække de såkaldte „syngen­

M unkeboe.

E t eller flere specielt skrevne forord til den

de og talende levende billeder” ud af glems­

Som dansk filmhistoriker har m an svært

pågældende periodes film, derefter oplysnin­

len. E t stort forskningsarbejde indenfor det­

ved ikke at være en smule misundelig på

ger om hver enkelt film, der foruden de al­

te om råde har resulteret i, at Leif Fu rh am ­

svenskerne, som har kunnet skabe et værk

mindelige produktionsoplysninger -

som

m er har kunnet tilvejebringe en filmografi

som „Svensk filmografi”. H vorfor har vi ikke

m an i almindelighed kan finde på en films fortekster - også om fatter udenlandske tit­

på 75 „syngende og talende levende bille­ der”. D et må dog i sandhedens navn næ v­

gjort noget lignende? Ved næ rm ere eftertan­

ler, navnet på en eventuel arrangør af film­

nes, at disse film var meget korte, sjældent

re ikke. Svenskerne har haft to forudsæ tnin­

musik, indspilningssted, antal af akter, cen­ suroplysninger, distributør og endelig pre-

længere end ca. 60 m. d.v.s. med en spilletid på 2-3 minutter.

ger for at kunne gøre det, forudsætninger,

miéredatoen og premiérestedet i Sverige,

A t kombinere stumfilm med gram mofon­

at der i Sverige er en gammel, filmhistorisk

plus i nogle tilfælde også udenlandske pre-

plader (i begyndelsen fonografruller) var en

tradition indenfor filmforskning - allerede

miéredatoer. H erefter følger et kortfattet

yndet foreteelse indenfor mange landes film­

for mere end en menneskealder siden grund­

handlingsreferat, uddrag af samtidens an­

produktion i begyndelsen af dette århundre­

lagdes

meldelser, en m oderne kom m entar til filmen

de. Især den tyske filmpioner O scar Messter

forskning. D enne interesse for svensk film

og endelig til sidst en fortegnelse over det kil­

arbejdede ihærdigt på dette om råde. A t Sve­

har levet uafbrudt siden da og har resulteret

demateriale, som findes på D et svenske

rige også var m ed på denne bølge, er vist nyt

i et levende filmhistorisk milieu, der i dag

Film institut.

for de fleste. Leif Furham m er skriver leven­

tæller en række yngre filmhistorikere som

de og kom petent om disse film, der blev op­

Leif Furham m er, Bengt Forslund og Lars

D e indledende artikler til bind 1. er skre­ vet af Leif Furham m er og Lars Lindstrom .

taget ca. 1903-1914.

ke m å m an vist indrøm m e, at det kune vi ba­

som vi ikke har i sam me mål: D en første er,

en

gedigen,

svensk

filmhistorisk

Lindstrom for blot at næ vne nogle. D en an­ den forudsætning for at dette værk har kun­

Furham m er h ar skrevet tre arktikler, en om

Leif Furham m er begyndte som bekendt

svensk films pionerår indtil 1909, en om de

som filmpsykolog, jfr. hans arbejde „Filmpå-

net skabes m å findes i D et svenske Filminsti­

såkaldte „syngende og talende levende bille­

verkan” fra 1965. M en lidt efter lidt er hans

tut. D ette institut har en mere central positi­

d er” og endelig en om svensk film efter 1911,

optagethed af filmhistorie taget til; et over­

on i svensk filmliv end det tilsvarende dan­

det år, da landets førende produktionssel­

gangsstadium ses måske i „Politik og Film”,

ske har. D et svenske institut interesserer sig

skab Svenska Biografteatern flyttede fra Kri-

som han skrev sammen med Folke Isaksson

i bredt mål for svensk filmkultur, mens det

stianstad til S tockholm og slog sig ned på

i 1 9 6 8 .1 „Svensk filmografi” både her i bind

danske næsten udelukkende begrænser sin

skærgårdsøen Lindingø. Svensk spillefilm-

1 og i andre af værkets bind viser han sig

interesse til det m oderne repertoire. D et

produktion begyndte i Kristianstad om ­

som en pålidelig og velskrivende filmhistori­

svenske Film institut ser det som sin opgave

kring 1909; om denne periode skriver specia­

ker, om hvem m an kan vente at han vil fort­

at oplyse om svensk filmkultur fra den tidlig­

listen på om rådet, Lars Lindstrom . „Svensk filmografi” om fatter alle svenske biograffilm, det vil sige spillefilm; derudover

sætte linjen fra tidligere svenske filmhistori­ kere, det være sig Idestam- A lm quist, G osta Werner eller Rune Waldekranz.

centrale position har det vist sig, at det har kunnet starte og fuldende et arbejde, der har

er der m edtaget en del af de svenske kort­ film. U dvalget er foregået efter følgende princip: Fra filmens første år, fra 1897 til

Leif Furham m er skriver i bind 1 også om den anden gruppe film, der er inddraget og dermed forøger tallet på tidligere svenske

involveret folk fra instituttet, fra tidskriftet Chaplin, fra det svenske filmmuseum og fra det svenske institut for filmvidenskab.

Marguerite Engberg

1911, har m an kun m edtaget sådanne kort­

film. D et drejer sig om de såkaldte Lund-

film, som „synes ha fått den bredaste publika spridningen” (jf. p. 96). Efter 1911 har m an m edtaget alle kortfilm på 400m og der­

berg-film. Frans Lundberg var biografdirek­ tø r i M alm ø og producerede i årene 1910— 1913 en række spillefilm. Disse film har både

over. N år skellet er sat ved 1911, skyldes det,

danske og svenske filmhistorikere haft be­

42

ste tid til i dag og på grund af instituttets

Svensk filmografi bind 1. 1897-1919.

U dgivet af: Svenska Film institutet. Redaktør: Lars Ahlander. 1986, Stockholm .

V

Æ

R

D

S

BENTON, TEXAS

E

?

ding af thriller og action som ken­

Nadine - en skudsikker affære (Nadine) U S A

1987.

I &. M: Robert Benton. F: N estor Alm endros. Kl: Sam O ’Steen. Mu: Howard Shore. Medv.: Kim Basinger, Jeff Bridges, Rip Torn, G w en Verdon, G len ne Headly, Jerry Stiller, Jay Patterson.

detegner Samuel Fuller, Fritz Lang og

Robert

drich

i

Al-

50erne

skærm flimrer sæbeoperaen Search for Tomorrow i sort-hvid som et m em ento om ti­

(Pick'U p On South Street, W hile the City Sleeps, Kiss Me Deadly).

A u s tin , Texas, 1954. På den lille, runde TV -

dernes skiften og uforanderlighed - serien

D enne stils m an­

kører den dag i dag, hver eftermiddag i far­

ge

ver.

(lidt nedefra, med

halvtotaler

lille vidvinkel) i

M en tilbage i 1954 hører den til Robert Bentons m inder fra opvæksten i det Texas,

nedslidte

der også dannede ram m e for hans skildring

dagslokaliteter er

hver-

i En plads i m it hjerte af den foregående gene­

genskabt i Nadine

ration på en gård i W axahachie under D en

-

Vernons bolig

store Depression. 1954 ser fra nutidens tilba­

svindelnum mer i millionklassen. H an for­

i en forfalden cam pingvogn, N adines rodede

gelænede plads i biografstolen ud som den

søger sig med pengeafpresning, som vil kun­

lille lejlighed, V ernons fætters m oderne

lille depression. D et er i hvert fald ikke over­

ne redde hans fallerede drøm om at komme

tom m e skuffelejlighed m ed genskin fra den

flod, der kom m er én i m øde fra de små stuer

ovenpå (svarende til hendes Playboy-drøm),

fælles svømm epøl, fotografens 40er-atelier

og de svagt oplyste gader. O g de to hoved­

et p.t. m ennesketom t værtshus. Snart sidder

med glasvæg (jfr. T he Big Sleep) og genskæret

personer deler da også den jævne, halvfatti­

de begge i suppedasen, for skurkene har også

fra de blinkende neonreklam er på gaden, og

store

deres drømm e, som de ikke har til sinds at

V ernons tom m e bar, et bræddeskur m ed ju-

drøm m e, ubetalte regninger, træ tte skænde­

opgive: ”H er arbejder m an hele livet for at

kebox og sm å, tilfældige øl-neonreklamer,

rier og T V til at fylde ventetiden indtil tider­

kom me ovenpå, og så kan to tum ber på to m inutter ødelægge alt!” Så N adine og Ver­

som ”V ernon Hightow er’s Famous Bar &

derlighed m ister sit greb.

D et tidsbillede, eller snarere det mere tid­

n on distraheres grumme meget i forsøget på

G rill”.

at opløse deres forhold for at kom m e videre,

Noir-filmene var indbegrebet af sort-hvid

løse billede, af småkårsfolks dagligdag er ik­

og om ringet af både skurke og politi får de­

fotografering. E n lignende effekt opnås i N a­

ke afsæt for en hverdagsrealistisk og depri­

res skænderier snart en helt anden tone...

ge befolknings kår,

kedelige jobs,

ne bliver bedre og den store håbløse uforan­

som kun en uforbederlig drøm m er kan se

dine med neonblink i halvm ørke rum , lys

merende beretning. D et er en baggrund,

En plads i m it hjerte havde en lavstemt inti­

bag personerne og genskær fra regnvåde ga­

stemningsfuldt plantet m ed sm å diskrete midler, for en langt mere opløftende og

m itet, som befordrede den varm e, uforbe­

der. M en farverne er ikke ton et ned (som i

holdne nostalgi, der h ører barndom sm inder

Bentons psykologiske thriller Stiil of the

m unter historie om to sociale tabere, som

til, og samtidig en åbenhed i de mange rolige

Night), de stø tter komediens lyse og lette

næres af drøm m en om den store gevinst.

totalbilleder, som i klassisk Jo h n Ford stil

kontrast til noir-filmenes skæbnedram a. D et

M en det er en vigtig baggrund, for den lille

er lyse, klare farver og der er masser af dem,

krimikomedie om de to, der tilfældigvis ro­

gav et bredt malende, dramatisk billede af kampen mod naturen og onde menneskers

des ind i et større kom plot og får det bedste

gerninger i de simple omgivelser på landet.

stil, der kendetegnede 50ernes m ode, uge­

ud af det, ville være suppe på en pølsepind,

U ngdom m en tyve år senere i A ustin, som

blade, billigbogsforsider og frem for alt film­

hvis den ikke netop voksede ud af denne

danner baggrund for Nadine, h ar afsagt helt

lystspillet overfor den foregående periodes

dagligdag som både del af og kontrast til

andre minder, det er nu de sjove år. O g visio­

dom inerende sort-hvid. Kim Basingers N a­

den. D et gælder nemlig ligesom i 30erne om

nen om menneskene i favntag m ed funda­

dine, der arbejder i en skønhedssalon, har

at overleve.

m entale livsvilkår er tilsvarende erstattet af

alle attributterne, knaldrøde læ ber og negle,

D en amerikanske forestillingsverden siges

- eller harm onisk ført frem til - bylivets hek­

turkis og laksefarvede kjoler, etc.

at indeholde to basale succesdrøm m e, der kan sam menfattes til: at få noget for ingen­

tiske ping-pong med udskiftelige kulturpro­ dukter og livsværdier.

så look’et får den kolorerede, optimistiske

N adine har både i story og stil noirelem enterne, turneret så den i komediens

ting. D en ene er den om avisdrengen, der

D et er ikke kun Bentons private minder

form samtidig er en venlig noir-parodi og

bliver m illionær - og så spørger m an ikke

m en også en kollektiv bevidsthed om histo­

som sådan et tidsbillede, der også bruger sit

om , hvad han lavede ind imellem, hvilke

riens gang, der finder udtryk i de to film:

klart markerede 80er bagudsyn til en kærlig

midler han brugte. D en anden går simpelt

Krisens udsigtsløshed overfor de faste værdi­

gøren grin med den aktuelle, rom antiske op­

hen på at vinde i lotteriet, hvad enten det er

fattelse af 50erne. D erfor m øder N adine og

lotteriet eller det er livets lotteri, hvor heldet

er i 30erne, brydningen mellem ideologisk konservatisme og begyndende social opgang

jo tilsmiler somme. Begge drøm m e er på spil

i 50erne. Derfor forekommer barndom sm in­

som noir-genren har udset til dem, eller op­

her, hos henholdsvis skurke og helte.

dets grundtone af urokkelighed så rigtig i En

når guld og grønne skove, som 50er lystspil­

N adine (Kim Basinger) forsøger at redde nogle kom prom itterende fotos hos den loka­

plads i m it hjerte, og ungdom smindernes

let lover. I stedet kom mer de ud for eventyr, som bryder indtrykket af stilstand i 50erne

grundtone af omskiftelighed lige så præcis i

V ernon hverken den grusomm e skæbne,

og som blev tilbudt i 50ernes kulturproduk­

le fotograf - han sagde han kendte Hugh H efner - m en h an myrdes, og h un h ar i ste­ det fået nogle affotograferinger af byggepla­

Nadine.

A t N adine fungerer så sm ukt som den lette

ner. Hendes næ sten-exm and V ernon (Jeff

tidsbilledet i filmens stil og ikke blot i dens

ter, og det tæ nd er gnisten i deres forhold, så de får øjnene op for det de hele tiden havde, hinanden. O g det er jo m indst lige så godt

Bridges) opdager dem og gennemskuer et

handling. Nadine er film noir med den blan-

som at vinde i lotteriet.

komedie, den er, skyldes om sæ tningen af

Kaare Schmidt 43

R E JSEN T IL A L IC E ‘S IN D R E dets verden. M en pludselig er det den al­ drende M rs. Hargreaves, der i mareridtsagti­

Dreamchild. (Dreamchild) England 1985, I: G avin Millar. M: D ennis Potter. F: Billy Williams. Kl: A ngus W ilson. Mu: Stanley Myers. Medv.: Coral Browne, Ian Holm , Peter Gallagher, N icola Cowper, A m elia Shankley.

ge scener bliver skoset af kålorm en med vandpiben, af hattem ageren, af den evigt be­ drøvede, forlorne skildpadde og af griffen.

Eller D odgson står tavst anklagende på hen­ des værelse på det hotel i New York, der ”er

N å r Pimpernel Sm ith i Leslie H ow ard’s

opkaldt efter” en berøm t salat med valnød­

skikkelse skal dem onstrere englændernes

der, druer og bladselleri. O g der er en tråd

kulturelle overlegenhed i forhold til tysker­

mere: I de to scener, der om kranser resten af

ne, citerer h an Lewis C arroll. H an er særligt

filmen, befinder A lice/M rs. Hargreaves sig i

glad for disse vers om uhyret Jabberwocky

et bølgeomrullet ingenmandsland - i et psy­

(her i M ogens Jerm iin Nissens kongeniale,

kisk landskab: i den sidste af dem forliges

danske oversættelse): Et slidigt gravben vridre-

hun med sin forsmåede barndom sven.

d e /i brumringen på tidvis p l e n t j og lappingen var vaklig, og/det borte grøfgrin grent. H va’ba’!

ling. Ram mefortællingen er den yderste skal

Dreamchild er på sin vis en klassisk fortæ l­

Forfatteren til disse linjer ville ikke rigtigt

om en historie, der overholder de tre enhe­

være ved sine "tosserier”: A lice i Eventyrland

der (tidens, stedets og handlingens): to døgn

og Bag Spejlet. D erfor skrev han under pseu­

i New York med en klart struktureret h and­

donym . I virkeligheden hed han Charles

ling og et overskueligt antal personer. D er er

Lutwidge D odgson og var matematiker. D et

også en krise ca. midtvejs, som løses til sidst.

fortælles, at h an havde to blækhuse på sit

M en sam m enblandingerne mellem de for­

skrivebord; ét m ed sort blæk til D odgson og ét med violet blæk til C arroll.

skellige virkeligheds- og fantasiplaner taler 100-året for Dodgsons fødsel. H un er ikke

klassikken midt im od og er m ed til at gøre

D enne dobbelthed går igen i skildringen

kom m et overens med, at hun som ung grine­

filmen til den charm erende og befriende

af D od g so n /C arro ll i T V -m anden G avin

de ad fødselaren, at hun kunne gøre nar ad

action-løse perle, den er. Jeg vil sent glemme

Millars første biograffilm, det stilfærdige me­

den store kærlighedsgave, hans eventyr om

C oral Brownes følsomme præ station som

sterstykke Dreamchild: privatm anden og m a­

og til hende var. Først i filmens sidste m inut­

den åh, så engelske, stive M rs. Hargreaves,

tematiklæreren er genert og stam m ende. H i­

ter kan hun løsne op for alvor og i sin

der langsomt blødes op. O g Am elia Shan-

storiefortælleren er selvsikker og underhol­

æresdoktor-forelæsning udtrykke sin dybe

kley kan som A lice få selv den mest forbene­

dende. U n d er historiens alibi kan h an give

taknemm elighed.

de moralist til at erklære sig for pædofil.

sin ægte forelskelse i pigen A lice luft. For det

D ette er filmens handlingsmæssige skelet:

Hvilket jo gør forståelsen for - eller i hvert

er til hende og hendes to søstre, han fortæl­

en lille, sød historie. H ar m an set Den syngen­ de detektiv på T V , vil m an dog forstå, at så­

fald identifikationen med - D odgson så me­

ler historierne. D e griner kærligt ad D odg­ son bag hans ryg, m en A lice holder ikke

dan bliver historien ikke fortalt. For det er

desto mindre meget af stunderne med C a r­

Dennis Potter, der står for m anuskripterne

D et hører m ed til historien om Dream­ child, at Posthusteatret selv h ar im porteret

roll - selv om hun godt ved, hun udnytter

til begge dele - og til meget andet britisk T V

den. M an har formelig m åttet hive den ud

ham . Som pigerne vokser til, mister de inter­

dramatik i de sidste, godt tyve år. Potter for­

af produktionsselskabet, der holdt op med

essen for de historier og vers, de nu finder

tæller historien bagfra - som en afdæknings­

at tro på filmen, da den først var lavet. Folke­

barnagtige. N u griner de åbent ad Carroll:

historie, der m inder ikke så lidt om en psy­

ne bag den fik dog gennem trum fet, at den

”V i har h ø rt den 1000 gange”, siger A lice til

koanalyse. I to parallelle forløb indtager den

blev vist: i én London-biograf i 14 dage for

sin nedbrudte tilbeder.

80-årige M rs. Hargreaves New York og sin

to år siden. M en så kom Posthusteateret ind

get mere acceptabel.

M ange år senere kom m er den 80-årige,

barndom . Jo mere hun kom m er overens

i billedet. M on ikke andre raske biograffolk

noget stram tandede A lice Hargreaves til

med barndom m en, des bedre klarer hun

ru ndt om kring i landet kunne fange drøm ­

New York. H un skal udnævnes til æresdok­

A m erika. M en der er flere tråde end de to.

m ebarnet? D e vil ikke fortryde det.

to r på U niversity o f C olum bia i anledning af

B arnet A lice færdes uanfægtet i Eventyrlan­

Palle Schantz Lauridsen

L IV O G D JÆ V E L S K A B Heksene fra Eastwick

(The W itches o f Eastwick) U S A 1 9 8 7 .1: George Miller. M: M ichael Christofer. F: V ilm os Zsigmond. Mu: John Williams. Medv: Jack Nicholson, Cher, Susan Sarandon, M ichelle Pfeiffer, Vero­ nica Cartwright, Richard Jenkins.

F ilm en begynder med et vue over lillebyen Eastwick i det idylliske New England, set højt, højt oppefra. U n d er forteksterne præ­ senteres såvel den som vore tre kvindelige hovedpersoner med en serie koncise scopebilleder, udvalgt med den præcision, som kun det olympiske fortælleperspektiv beret­ tiger til. D et er som om et guddommeligt øje hviler på byen. M en de himmelske magter 44

holder aldrig deres indtog på arenaen. D ette

også plads til. Desværre plages filmen af ska­

er naturligvis blot en petitesse, m en den er

vanker, som også forekom mer typiske for en

alligevel betegnende for den mangel på kon­

nyere, stort opsat amerikansk film: klichéer og plotmæssig inkonsistens.

sekvens, som plager G eorge Millers dynami­ ske film.

Skylden for en stor del af filmens åbenlyse

Australieren Miller dem onstrerede allere­

svagheder m å bæres af M ichael Christofers

de i 1979 m ed den em inente M ad M ax sin suveræne beherskelse af actionfilm en, og be­

manuskript. De tre titelpersoner er rene formler: A lex (C h er), den m ørkhårede, selv­

viste inden for denne meget amerikanske filmgenre, at h an var (og er) meget bevidst om de H ollywood’ske traditioner. O g Hekse­

stændige, temperamentsfulde, kreative kvin­ de, Jane (Susan Sarandon), den rødhårede skolelærerinde, der bag sit sippede ydre skju­

ne fra Eastwick fremstår da også som en um å­

ler voldsomm e lidenskaber, og Sukie (M i­

delig amerikansk film: effektivt iscenesat, velspillet, teknisk uklanderlig, flot, m orsom , tempofyldt, underholdende. Fremragende special effects og sågar en biljagt bliver der

chelle Pfeiffer), den yngste af de tre, nuttet, lyshåret, æblekindet og med seks (!) dejlige b ø rn hængende i sine storblom strede skør­ ter. De tre skuespillerinder gør en glimrende

indsats, og det lykkes dem næ sten (men ikke

gen kom mer op på siden af ham , n år det

af filmen havde i de tre kvinders følelser er

helt) at forvandle de stereotyper, som ma­

gælder om at udsende på én gang dorske og

meget praktisk forsvundet) lokkes N ichol-

nuskriptforfatteren har skaffet dem på hal­

vellystne blikke.

son ud af huset. H ans raseri, da han opda­

Desværre virker det som om m anuskript­

ger, at han er blevet taget ved næsen, giver

forfatteren ikke har kunnet blive enig med

både N icholson og Miller lejlighed til at bril­

Ved en af deres venindehyggeaftener sid­

sig selv om , hvorledes han egentlig skulle

lere; den første m ed en eksplosion af fnysen­

der de tre og fantaserer om den fuldendte

forholde sig til denne kinetiske skikkelse.

de arrigskab, den anden med nogle hæsblæ­

mand. O g eftersom de uden at være klar

D en hykleriske og snerpede moralvogterske

sende forfølgelsessekvenser.

over det har overnaturlige kræfter, holder

(Veronica Cartw right) udskriger ham straks

De omdefineringer, der således sker af Van

den skinbarliggjorte ønskedrøm sit indtog i

ved ankom sten til byen som den inkarnere­

H ornes "ondskab” i løbet af filmen, gør dens

sen, til tredim ensionale, troværdige skikkel­ ser.

Eastwick i Jack N icholsons skikkelse. V i bli­

de ondskab, og vi forventer, at filmen skal

stillingtagen til de moralske og kønspolitiske

ver hurtigt klar over, at denne Daryl Van

udvikle sig til et opgør mellem Eastwickbo-

problemer, som den ihvertfald foregiver at

H orne er af infernalsk afstamning. O m han

ernes skinhellige puritanism e og djævlen og

tage op, så tåget, at ingen kan blive fornæ r­

er Fanden selv eller blot en af hans under­

de tre hekses sunde amoral. D ette sker imid­

met. D enne leflen for det størst mulige pub­

givne, har ikke så stor betydning. N ichol­

lertid ikke, for djævlen lokker de intetanen­

likum, som sker på bekostning af enhver

sons djævel er under alle omstændigheder

de hekse til at bruge deres kræfter til at aflive

form for konsekvens, ses også i den måde,

filmens krum tap.

M ed sin fuldstændige

C artw right (i en sekvens, som med en række

hvorpå der i den fabulerende komedie blan­

hæm ningsløshed dom inerer h an den ganske

The Exorcist-agtige opgylpninger virker en

des temmelig irrelevante horror- og action ­

- de tre kvinders kvalificerede modspil til

anelse malplaceret. D et er tilsyneladende

elementer. Jeg om talte indledningsvis de

trods. A t se ham folde sig ud er en pur fryd:

meningen at m an skal grine ad den. D er er

mange kvaliteter, som filmen trods alt har, så

på nogle tidspunkter viser h an med abrupte

sket meget siden 1973).

jeg vil her til sidst kun gentage m in uforbe­ der således

holdne begejstring for Jack N icholsons spil,

ved at sprænges af boblende, intens energi;

kom mer til syne, overbeviser de tre om , at

for det er hovedsageligt i kraft af ham , at

på andre lader h an sin krop gennem strøm ­

V an H orne må sendes tilbage til hvor han

Heksene fra Eastwick er en seværdig film.

me af en sensuel ladhed, der tilkendegiver

nu end kom fra. Intetanende om deres h en ­

uendelig selvtilfredshed og livsnyden. O g in­

sigter (den præcise indsigt h an i begyndelsen

Casper Tybjerg

TORTUR

tu r i bl.a. Elektra (1961), Zorba, grækeren

floskulært engelsk. Irene Papas er nødven­

bevægelser, at den tæ tte, diminutive krop er

Sweet Country

(Sweet C ountry). Grækenland 1985/86. I+M : M ichael Cacoyannis. F: Andreas Bellis.

Mus: Stavros Xarhakos. Medv.: Jane Alexander, John C ullum , Carole Laure, Franco Nero, Joanna Pettet, Ran­ dy Quaid, Irene Papas, Jean-Pierre A um ont.

D enne

ondsindede

natur,

(1965) - som forøvrigt var en af C arl T h .

digt tilbehør som lidende m or og indleder

Dreyers favoritfilm— og Ifigenia (1977).

Nu har han lavet en hastem t international

hver sætning m ed et suk. C acoyannis inter­

indignationsfilm for A m nesty International

denfor sexualpsykologien og det mest sma­

opkaldt efter Chiles bombastiske national­

gelige m an kan tilkende ham er, at ofrene ik­

hym ne, henvendt til alverdens whiskybæl­

ke udelukkende består af fotomodeller!

esserer sig gevaldigt for nye torturtiltag in­

G ræ k eren M ichael C acoyannis har mere el­

ter. A lt udgår fra de bedre chilenske og ud­

ler mindre vellykket forvaltet sit lands kul­

stationerede cirkler efter militærkuppet på

Carl Nørrested

M AT GLASM ENAG ERI

så bundet til en bestem t epoke, at det fore­

selskab med sin samling af skrøbelige glas-

kom mer underligt anakronistisk bare at tage

dyr, er også i overraskende gode hæ nder hos

den frem af m ølposen uden på en eller an­

K aren A llen, der her viser umiskendeligt ta­

den m åde at forsøge at sætte den i relation

lent som karakterskuespiller. M ere proble­

til vor tid eller i det mindste tilføje den et mi­

matisk er den fuldstændig statiske Jo h n

nim um af nytæ nkning. O g selv om m an så

M alkovich, der lægger stemme (og kun me­

accepterede denne noget "m useale” iscene­

get lidt krop) til fortælleren og sønnen Tom,

P æ n og nydelig, m en dræbende kedsomme­

sættelse, så er der stadigvæk noget, der hal­

som i biografsalens verden af spænding og

lig. D et er de adjektiver, der ligger forrest på

ter i selve fremføringen. D et er muligt, at det

eventyr søger kom pensation for sin virkelig­

tungen, når m an skal karakterisere Paul

er tæ nk t som en slags Verfremdungs-effekt,

heds kvælende ensformighed (det er hans

N ewm an’s filmatisering af Tennessee W il­ liams’ Glasmenageriet. N ew m an har ikke nyinstrueret stykket m en foreviget en allerede

n år stykkets fortæ ller/kustode, Tom, hen­

held, at det ikke er det N ewm an’ske "m ena­ geri”, der er på program met).

eksisterende teateropsæ tning på celluloid,

tælle

og hvor berøm m et denne opsætning end

stæ rkt ufilmisk og næ rm er sig det pinlige.

Glasmenageriet

(The Glass Menagerie) U S A 1987. I: Paul N ew m an. M: Tennessee Williams. F: M ichael Ballhaus. Kl: Davis Ray. M: Henry M ancini. Medv.: Joanne Woodward, John M alkovich, Karen A llen, James N aughton.

vender sig direkte til tilskuerne i manierede enetaler, hvor m an kan fornøje sig med at versefødderne,

m en

resultatet

er

D et er da udm ærket, at teaterentusiaster uden at skulle rejse om på den anden side af kloden kan få lejlighed til at se stykket med

m åtte være, så er der nogle principielle pro­

N år Glasmenageriet trods alt ikke bliver ét

så prægtige skuespillere som Joanne Wood-

blem er forbundet m ed at overføre en teater­

stort rædselskabinet, er det skuespillernes

ware og K aren A llen, m en til det brug havde

forestilling, der får sit liv ved den direkte

fortjeneste. Joan ne Woodward (Yes, fruen er

Paul Newm an ikke behøvet at udsende Glas-

kontakt med publikum, til ”d ød ” film. Fil­

er med!) får alle facetter med i sin fremstil­

menageriet i biograferne. D ette forholdsvis

m en kan jonglere så meget den vil med ka­ meravinkler, total- og nærbilleder osv., det

ling af den overspændte og altdominerende sydstats-moder, der overfører alle sine egne

stillestående kammerspil i én dekoration vil­ le sandsynligvis gøre sig bedre på TV -

er sjældent nok til at gøre en teateropsæt­ ning til egentlig film.

D ét er nok det største problem i forbindel­

skuffede drøm m e på sit sagesløse afkom. Rol­ len som den let haltende og sygeligt sky dat­ ter Laura, som det er m oderens højeste øn ­

skærm en, mens det bliver umanerligt kede­ ligt i King Size på det store lærred.

se med denne film, m en dertil kommer, at

ske at få afsat til en "gentlem an caller”, m en som hellere flygter ind i fantasiens verden i

Tennesse Williams’ i øvrigt prægtige tekst er

Eva Jørholt 45

mand. I begge tilfælde repræsenterer de to

optræ der som vidunderbarnets flødebolle af

fremmede et pust fra den så forjættede store

en manager) dels ved sin skildring af livet i

(L’Effrontée) Frankrig 1985. I: Claude Miller. M: Claude Miller, Luc Béraud, Bernard Stora &.

A nn ie Miller. F: D om inique C hapuis. Kl: A lbert Jiirgenson. Dek: Jean-Pierre Kohut-Svelko. Mu: A lain Jomy (samt ”Sarå perché ti amo” med R icchi e poveri). Medv.: C harlotte Gainsbourg, Bernadette Lafont, Jean-Claude Brialy, Raoul Billerey, C lothilde Baudon, Jean-Philippe Ecoffey, Julie G lenn.

verden (som søm anden i øvrigt meget bog­

den franske provins har villet sende en lille

staveligt bærer med sig i form af en oplyst

kærlig hilsen til kollegaen C laude C habrol

globus, som C h arlo tte mindst lige så sym­

og hans debutfilm, Vennerne (1958), der blev

bolsk ender m ed at smadre på hans hoved­

startskuddet til D en N y Bølge. Endelig kan

D e t er ikke n em t at være 13 år - ikke længe­

voksen vis accepterer hun til sidst det for­

nybølge-instruktørs første spillefilm, nemlig

re rent barn, og endnu ikke voksen. D et san­

hold, at hun endnu ikke er voksen.

Truffauts Ung flugt (1959).

B A R E 13 A R ...

Piger på spil

skal). G ennem disse oplevelser når C h arlo t­

selve tem aet for Piger på spil - barnets van­

te til en vis form for erkendelse af de sande

skeligheder ved at begå sig i de voksnes ver­

og nære værdier i sin tilværelse, og på ganske

den - lede tanken hen på en anden kær

der C h arlotte, der er utilfreds med stort set

Claude Millers film Piger pd spil lever først

Rent stilistisk synes Piger på spil også at ha­

alt ved sin tilværelse, uden at hun rigtigt

og fremmest i kraft af det åbenbare n atu rta­

ve hentet inspiration i de bedste af Bølgens

ved, hvad hun skal sæ tte i stedet. Provinsby­

lent C h arlo tte G ainsbourg (datter af ”Je t ’ai-

værker. Borte er den sm arte finish, som har

en er trist og kvælende for den, der drøm ­ m er om berømm else og eventyr i den store

m e”-parret Jane Birkin og Serge Gains­ bourg), der simpelthen synes at være iden­

kendetegnet flere af Millers øvrige film - spe­ cielt Ø jet (1983), m en også i en vis udstræk­

verden; den enlige far og husbestyrerinden

tisk med filmens C h arlotte. H un dækker he­

ning M istæ nkt (1981) og Den søde syge (1977)

L éone er uforstående og forstenede voksne,

le denne krævende rolles register og er lige

- og som sandsynligvis m å tilskrives hans

mens den lille 6-årige bebrillede og svagelige

overbevisende, hvad enten hun fremstiller

"anden”

legekammerat Lucie kun virker som en fryg­

C h arlottes som oftest øretæveindbydende

instruktør. I stedet finder vi i Piger på spil en

teligt barnlig klods om benet på drøm m eren

m uthed eller den store sårbarhed og m ang­

forfriskende um iddelbarhed og tilsynela­

C h arlotte.

lende selvsikkerhed, der er baggrunden for

dende stilistisk enkelhed, der kan minde så­

I løbet af ganske få dage i den sommerferie,

alle hendes problemer, m en som kun i sjæld­

vel om den tidlige Truffaut og den tidlige

der tegnede til at blive um anerligt trist, når

ne øjeblikke får lov til at stikke hovedet frem

C habrol som om den sene Rohmer.

C h arlo tte imidlertid dels at blive hoved­

til overfladen.

profession

som

reklamefilm­

Piger på spil vil næppe flytte nogen hegns­

kulds betaget af et ligeledes 13-årigt kvinde­

D erudover er det en fornøjelse at gense

pæle i filmhistorien - dertil er historien

ligt pianist-vidunderbarn, der gør sin entré

Bernadette Lafont, der her spiller rollen som

trods alt for bittelille og stilen for uoriginal

i den lille franske provinsby i hvid Porsche og

husbestyrerinde. M an kunne få den tanke,

- men den er en sød, indtagende og m enne­

med et større opvartende følge, dels at ople­

at Claude Miller dels ved sin sam menbring-

skekærlig film, som det absolut er værd at se.

ve en lille flov "affære” med en voksen sø-

ning af hende og Jean-Claude Brialy (som

Eva Jørholt

SK Æ G O G BALLADE

enm andsversion af samme påhit. Dennis

af. D en er selvfølgelig i dag, ikke fordi m an

Q uaid er den afdankede testpilot (han var jo

nu kan gøre det i virkeligheden (det kan

Min mikro-makker

også testp ilot/astron aut i M æ nd a f den rette

m an vel ikke?) men fordi dagens special ef­

støbning), der skal sprøjtes ind i en kanin

fects kan alt. D erfor mistes det, som var den

(Innerspace) U S A 1987. I: Joe D ante. M: C hip Poser, Jeffrey Boam. F: Andrew Laszlo.

Kl: Kent Beyda. Mu: Jerry G oldsm ith. Medv.: D ennis Quaid, M artin Short, M eg Ryan, Kevin McCarthy, Fiona Lewis, Henry G ibson.

m en ender i M artin Shorts forvirrede lille

gamle films - og er mange science fiction

underm åler, som pludselig m å m ande sig op

films - eneste m en ikke uvæsentlige beretti­

og fange skurkene, så Q uaid kan komme til­

gelse, nemlig visionen, det at kunne forestille

I 1966 skulle vi tro på, at Raquel Welsh var

bage til fuld størrelse. Laboratoriet er nemlig

sig og kunne visualisere noget, som ingen

højt uddannet og fysisk af den rette støb­

blevet raided af industrispioner, og de har

har set. D en visuelle oplevelse af kanalrund­

ning til at blive mikroskopisk formindsket,

den nødvendige lille dippedut. I mellemti­

farten i legemet er temmelig tam i Dantes

så hun i en u-båd sam men med et persongal­

den kan Q uaid koble sig på S horts syn og

film; der dynges effekter op m en visionen

leri å la Grand Hotel kunne tøffe ru n dt inden

hørelse, så han kan dirigere slaget, og det af­

mangler.

i et for verdensfreden uundværligt geni og

vikles efter alle kunstens velkendte regler fra

Til gengæld er det skægt, at ”u-båden” lig­

fjerne en slem svulst, som absolut ikke kun­

Spielberg-selskabets fam ilie-action, med spe­

ner drengens hjemmebyggede rumskib fra

ne fjernes på anden måde. Den fantastiske

cial effects fra G eorge Lucas’ Industrial Light

rejse var en fantastisk gang pladder, m en når

and M agic, og vitser fra Joe D antes ung­

m an nu uforvarende bliver m indet om den, så havde den faktisk nogle flotte effekter, der

dom skom edier ( Gremlins , Explorers).

M in mikro-makker har derfor alle de ind­

Explorers, at skurken med øst-forbindelser er Kevin M cC arth y fra Siegels gamle Invasion of the Body Snatchers, at S h o rt svinger i bagdø­

endda udsprang logisk af historien - f.eks. da

fald, der får historien til at rulle som både ac­

dens sportsvogn, mens Q uaid slynges rundt

u-båden angribes af hvide blodlegemer, der

tion og komedie, alt det som D en fantastiske

indeni ham - og sådan noget: skæg og balla­

tror den er en bakterie eller sådan noget.

rejse manglede. Formindskelsespointen er

de for et ikke alt for krævende publikum.

M ikro-m akkeren i Joe D ante filmen er en

D E T H A N D L E R O M FILM Spaceballs

(...) U S A 1987. I: M el Brooks. M: Mel Brooks, Thom as M eehan og Ronny Graham. F: N ick McLean. Kl: C onrad Bu ff IV. Mu: John Morris. Medv.: Mel Brooks. John Candy, R ich Moranis.

M e l Brooks h ar denne gang kastet sig over Star Wars. D et er Lucas’ film, som leverer ram m en til en bom bastisk parodi over fiktio­ nen, akkurat som Frankenstein og western 46

ren på en lastbil i fuld fart og lander i heltin­

der til gengæld næsten intet blevet tilbage

Kaare Schmidt

genren gjorde det i Sheriffen skyder på det hele og Frankenstein Junior for over ti år siden. Så

Mel Brooks’ Spaceballs frem og spoler hen til situationen m ed sig selv. Pludselig er fiktio­

denne gang foregår det altså ude i rum m et på en fjern galakse, om bord på imperiets kæmpeskib, der styres af den onde Dark

nens manipulerende og allestedsnærværen­ de kameraøje forvandlet til et overvågnings­ kamera - virkelighedens døde blik. O g så er

H elm et.

der bare ikke mere, der er ikke andet end vir­

H er er teknikken så langt fremme at spille­ filmene kan udsendes på video allerede in­ den de er færdigindspillede. Hvilket imidler­ tid giver problemer, da Dark Helm et tager

kelighedens her og nu. O g herm ed befinder vi os midt i en meta-filmisk diskussion om forholdet mellem film og virkelighed, om umuligheden i at forene disse to m odsæ tnin-

ger, som Brooks her giver en så visuel præg­

værk, så har Brooks skabt en humoristisk

tionskyndige instruktører m ed glimt i øjet

n ant form, at scenen m å blive en standard-

form, der også arbejder med at nedbryde fik­

genopliver biografoplevelsens forlængst tab­

reference indenfor fortælle- og fiktionsteo­

tionen, m en m ed den stik m odsatte effekt:

te uskyld ved at gennemhulle og restaurere

rien.

m an ryger længere og længere ind i det fik­

klicheerne i een og samme bevægelse. I rela­

Alligevel lykkes det at kom m e videre. Fik­

tive, så denne bliver altom fattende og laby­

tion hertil virker Brooks’ h um or ikke, fordi

tionen spurter h en over virkeligheden. D er

rintisk i referencerne. H vordan det lykkedes

Lucas’ film i sig selv har parodien som forud­

er nemlig først og fremmest kun fiktion hos

Brooks at slå bro mellem Tornerose, Prins

sætning og herm ed faktisk befinder sig hin­

Brooks - myriader af citater fra kendte væ r­

Valiant, Star Wars, A lien og Abernes Planet,

ker, der vælter frem, hver gang en associati­

ja, det handler finalen i Spaceballs om . D en

sides parodien. Brooks’ film kom m er i lange passager til blot at ligne en efterligning af

on byder sig til. D et handler som så mange

er en eksplosion.

Star Wars, og n år den er m orsom på forlæg­

gange før hos Brooks om film, specielt om

Spaceballs har en begyndelse, en række

gets bekostning, får det sam me effekt, som

den hollywoodske drømmefabriks endeløse

øjeblikke og så denne finale, der i vanvid,

når nogen forklarer pointen i en vittighed.

produktion af underholdning. D et er en hyl­

opfindsomhed og dårlig smag, viser Brooks

Bedst virker Spaceballs derfor, når den

dest til fiktionen som et stort - hos Brooks

fra hans mest vitale side. Film en har imidler­

sprænger sine rammer, som i finalen. H er

-

sam m enhæ ngende rum , der eksisterer

tid heller ikke meget mere end dette. Proble­

spreder den sig så meget ud, at den også bli­

henover de enkelte film. Sparker m an en ku­

m et for Brooks er denne gang forlægget. Lu­

ver politisk. N år Imperiets Præsident - der

lisse ned, så viser der sig blot endnu en. M an

cas’ film er nemlig m indst lige så filmisk selv­

spilles af Brooks selv - glider ud af friheds­

slipper aldrig ud. H vor Brech t og G odard

bevidst, som Brooks’ er det. M an kan lige­

gudindens næse som en snotklat, handler

etablerede en kunstnerisk form , der gik ud

frem udnævne Star Wars til gennem bruds­

det ikke længere bare om film; virkeligheden

på at nedbryde, dvs. via fiktionen at henvise

værket for den selvbevidsthed, der er ved at

blæser ind et sted ude fra rum m et.

tilskueren til virkeligheden udenfor, at frigø­

være norm en i så mange nyere amerikanske

re publikum fra sprogets ideologiske blæ nd­

film. D en bevidsthed hvorm ed de tradi­

ROCK O G ROD

fundamentalistisk-kristne,

m or (Rowlands). Patti er ude af stand til at

”average Jo e”, en helt almindelig ung mand.

Vild med rock

(Light o f Day) U S A 1987. 1+M: Paul Schrader. F: John Bailey. Kl: Jacqueline Cambas. Mu: Thom as New m an. Medv.: M ichael J. Fox, Joan Jett, G ena Rowlands, Jason Miller, M ichael McKean, M i­ chael D olan, Paul J. Harkins.

forlige sig med moderens småborgerlige, og

O gså birollerne er besat med folk, som helt

som hun ser det, skinhellige idealer. H un ser

selvfølgeligt bliver del af Schraders indfødte

moderen som bedrevidende og tyrannisk, og kæm per desperat for at gøre sig fri af hendes

jø, som filmen udspiller sig i. D enne overbe­

indflydelse. M oderen er på sin side ude af

visende realisme, som er filmens andet store

V ild med rock er en film, som det vil være

stand til at begribe Pattis frihedstrang eller

plus, præger også filmens rockscener: musik­

vanskeligt at sæ tte i bås, og som sikkert vil

den indre nødvendighed, som rockmusik­

ken er optaget live, og det er de medvirkende

have temmelig vanskeligt ved at finde et

ken er for hende. Pattis b ror Joe (Fox) står

selv, der trakterer instrum enterne. Visuelt er

publikum. D en blander rockfilm, socialrea­

sam m en med faderen (Miller) som mere eller

disse scener, som filmen i øvrigt, fuldstæn­

lisme og m elodram a på en måde, som ikke

mindre passiv tilskuer til dette familiedrama.

digt afglamouriserede: ingen lyseffekter, få

rigtigt vil kunne stille tilhængere af nogen af

De to søskende har sammen med tre andre

klip, tilskuere, der stikker hovederne ind i

disse tilfreds. D en lider under en vis inkon­

bandet ”T h e Barbusters”, hvis skæbne fil­

billedfeltet, så udsynet til aktørerne blokeres

sekvens, hvad angår plot og dramatisk struk­

af deres uskarpe omrids.

tu r og fremdrift; de fleste af de konflikter,

m en også gør en del ud af.

V ild med rock står meget stæ rkt på to

som Schrader præsenterer os for, kan ikke

punkter. For det første skuespillerne: G ena

at fjerne irritationen over filmens rodede

fastholde hans interesse, og filmen skrump-

Rowlands virker en anelse m anieret, men

stil. D et er modigt af Schrader at lave en

ler afsted i et ujæ vnt tempo.

det passer fint til rollen. Rocksangerinden

film, der i den grad er forskellig fra den tradi­

E n konflikt fastholdes dog hele filmen

Joan Jett, der her gør sin filmdebut, er per­

tionelle, banale rockfilm. D ette, sam men

igennem, selv om dens intensitet er varie­

fekt som den rebelske, trodsige og m utte Pat­

m ed de tidligere om talte aktiver, gør filmen

rende: striden mellem Patti (jett), der er

ti. Fox har lagt gavflaben fra Tilbage til frem -

interessant og seværdig - m en heller ikke

rocksangerinde og enlig m or, og hendes

tiden og Vejen til succes på hylden, og giver os

mere.

FA N D EN ER LØ S - G U D BEDRE D E T

lyn. D et siger h an hele tiden i A lan Parkers

m en alligevel: den slags reklamefif støder

manierede Djævlen i hjertet. D et ville være

m in blakkede moral.

synd at sige, at m an keder sig under filmen.

Harold A ngel (Mickey Rourke) får en op­

Djævelen i hjertet

(A ngel Heart) U S A 1987. I & M: A lan Parker. F: M ichael Seresin. Kl.: Gerry Hambling.

Mu: Trevor Jones. Medv.: Mickey Rourke, Robert de N iro, Lisa Bonet, C harlotte Rampling, Brownie M cGhee.

D ram atik, mystik og forviklinger er der nok af. D et er der i detektiv-film. D et ville være

gave af Louis C yph re (Robert de Niro). H an skal finde en vis Johnny Favorite (opr. Lieb-

forkert at påstå, at A lan Parker er en dårlig

ling), der engang indgik en kontrakt (læs: en

instruktør. M en det er en rædselsfuld histo­

pagt) m ed C yphre. Angels ensom m e søgen

V i vidste det godt. Inderst inde. Niggere er

rie, han har brygget sam men. Endelig ville

fører ham fra mord til m ord, fra vækkelses­

noget liderligt djævleyngel. O g nu vi er ved

det være løgnagtigt at hævde, at Rourke, de

det: tyskerne er onde - og franskmænd er

N iro og Ram pling er dårlige skuespillere.

m øder til sort magi, fra Brooklyn til Louisiana. Til sidst gennemskuer Angel sin sleske

mildt sagt lidt til en side.

konservative

Steen Salomonsen i stedet et stilfærdigt og præcist p ortræ t af en

beskrivelse af det trøstesløse industribymil­

M en disse fortrin form år dog ikke ganske

Casper Tybjerg

M en den overdrevne type-casting, Parker

arbejdsgiver - og hans navn (Lucifer). O g det

O g mig? Jeg er fra Brooklyn. M en det er

præsenterer, føjer mildt sagt ikke nye dim en­

går op for ham , at han selv er Johnny. H vor­

umuligt at klare sig igennem som ganske al­

sioner til deres spillestil. Til gengæld ser vi

dan dét kan være, er for indviklet at forkla­

mindelig privat-detektiv i et land, der vrim ­

nye sider af Lisa B onet. Cosby-datteren har

re. M en Joh nn y - ondskaben selv og dertil

ler med udlændinge. D e stjæler ens sjæl. O g

forladt TV-seriens hygge-nyggede mellemlag

(eller rettere: derfor) en fantastisk elsker -

jeg som troede, jeg vidste, Fivem jeg var.

° g giver d e n n u — u n d e r n a v n e t E piphany

Fiar altså stjålet unge A ngels sjæl.

H vorfor kan de ikke bare lade mig være i

Proudfort! - som sensuel voodoo-præstinde

fred?

under sydens sol og på Louisianas lagner.

D et kom m er der meget godt lir ud af,

D e t e r M i c k e y R o u r k e , d e r e r fra B r o o k -

V i var blevet sparet for en del, hvis han havde ladet ham være i fred.

Palle Schantz Lauridsen

47

så oplagt fabel over fieks. jødiske Spielbergs

E N A M E R IK A N S K H A L E

bedsteforældres

imm igration

til

"L and et

hvor ingen katte findes og hvor gaderne er

Rejsen til Amerika (A n A merican Tail). U S A 1987. 1: D o n Bluth. M: Judy Freudberg, Tony Geiss, David Kirschner. Mu: James Horner.

fyldt med o st”. Spielbergs bedstefar, kunne D on Bluth afsløre i suiten på Kgs. N ytorv, hed forresten Feivel ligesom filmens hoved­ person. I historien følger vi den unge Feivel

I tegnefilm kan m an gøre ting, som ville væ­

Muskowitz’ strabadser med at finde sin fami­

re umulige i en live-action spillefilm, og D on

lie. G rueligt meget ond t m å den charm eren­

Bluth er efter m in mening den fødte tegne­

de mus-ling selvfølgelig igennem inden fami­

filminstruktør. Producer Steven Spielberg

lien genforenes. M en: "Aldrig si’ aldrig, m en

h ar aldrig væ ret bleg for at skamrose sine

tro på at alt skal lykkes tilsidst”, synger en

medarbejdere n år en ny premiere næ rm er

optimistisk due for lille Feivel i et glimt af det

sig - m en n år m an ser Rejsen til A m erika og

blot én gang været sammen med et kendt

måske i forvejen har set Bluths N 1M H - Fru

H ollywood-navn, om taler m an ham uafvi-

James H orners musik til Rejsen til A m erika

Brisbys hemmelighed (The Secret o f N I M H ) fra

geligt ved fornavn. H vad denne tradition

er så grundigt indarbejdet, at m an bl.a. i for­

1982, må m an give Spielberg ret i hans aner­

m on skyldes, snakkede D on og jeg dog ikke

teksterne, hvor magiske sneflager afslører

kendelse af Bluths talent.

om ). - Eller skyldes successen måske M ac-

credits til fjerlette orkestrale arpeggioer, ser

Rejsen til A m erika har for D on Bluth i

D onalds og andres sponsor-støtte og kyst-

praksis betydet Rejsen til Europa, idet han er

til-kyst reklame? spørger Bluth. H an lader

mærkbare reminiscenser til Disneys Fanta sia. Også traditionen med indlagte sange

blevet sendt på den sædvanlige promotion

sig imidlertid overtale til at indrømm e, at

gennemfører Bluth i snehvide-traditionen -

tour til kontinentets førende filmbyer - og så

det måske også hænger sam m en med fil­

skønt den slags har tendens til at virke lidt

K øbenhavn. På det obligate H otel d ’Angle-

mens kvalitet. O g kvaliteten præger da også

påklistret (og utallige points fattigere i den

terre fortalte D o n Bluth bl.a. om sit sam ar­

i høj grad Rejsen til A m erika, som bekræfter

bejde med Spielberg og om sin baggrund hos

D on Bluths kærlighed til klassisk anim ation

danske gendigtning) i en ellers straight for ward dramatisk handling; "V i afbryder et

og sit brud m ed Disney.

og story telling, som han sm ukt fremstiller

peter pan’ske "Spielberg touch".

- Rejsen til A m erika er blevet den største

mere Disney’sk, end dennes arvtagere i dag

øjeblik med denne sang, m en er straks tilba­ ge. Stay tuned!”

tegnefilmssucces nogensinde - selv n år vi sammenligner m ed Snehvide. Folk spø’r mig

form år at gøre det. H andlingen bevæger sig mere flydende end tilfældet var med N1 MH,

ind på det store tegnefilms-publikum, og

om hvorfor - er det Stevens navn på plaka­

måske fordi denne beretning om russiske

vender tilbage med en ny tegnefilm næste år.

ten? (Deres udsendtes iagttagelse: har m an

musefamiliers indvandring i A m erika er en

Søren Flyldgaard

Bluth og Spielberg har allerede "tu n e t” sig

R O S I S T A N D S E D E I C O L O M B IA

vel dramaets katalysator, Bayardo, som vi til­

Historien om et bebudet mord

alle hans europæiske skuespillere over for

(Cronaca di una m orte annunciata) Italien 1986. I: Francesco Rosi. M: Francesco Rosi &. Tonino Guerra. F: Pasqualino de Santis. Kl: Ruggero Mastroianni. Dek: Andrea Crisanti.

Mu: Piero Piccioni. Medv.: Rupert Everett, Gian-Maria V olonte, Ornella M uti, Irene Papas, A nth on y D elon, A lain Cuny, Lucia Bose, Carlos &. Rugerio Miranda

skuere er ligeså fremmede som Rosi selv og

op og ned på fortællingens kronologi i for­

dette colom bianske landsbysamfund og dets

hold til rom anen og indsæ tter en ny fortæ l­

uskrevne love, m en pointen udebliver, fordi

ler, m en der er ikke tale om ændringer, som

Rosi befinder sig i formidlerens rolle. Tilsku­

på nogen måde forråder forlægget. Desuden

erens fremmedhed over for denne verden

har filmen tilføjet enkelte scener, som ikke

bliver så at sige sat i anden potens, og det be­

fandtes hos M årquez, men også dét er gjort

virker, at vi aldrig rigtigt bliver i stand til at

Bolighajen, Nådestødet, Ingenmandsland, Magten og dens pris ... det er ikke så få rigtigt

med finesse og helt i rom anens ånd - det

føle dramaets spændinger og forstå dets bag­

gælder således bl.a. scenen, hvor den "snyd­

grund. Rosi og hans fotograf, Pasqualino de

gode film, Francesco Rosi h ar beriget verden

te” æ gtem and Bayardo, der udløste det blo­

Santis, har først og fremmest gengivet det

med. Så meget desto større var skuffelsen da

dige hæ vndram a, da han leverede sin let

pittoreske ved den colombianske kultur og

også, da han i 1985 forlod sit indæ dte sociale

brugte brud tilbage til familien, mange år se­

natur, m en sjælen mangler.

engagem ent til fordel for den forførende zi-

nere vender tilbage til landsbyen og strør i

geunerske C arm en . Carmen kunne måske nok begejstre opera-entusiaster ved sin sang

hundredevis af sin vivs uåbnede breve efter

D et ligger lige for at sammenligne HistorF en om et bebudet mord m ed Jorge Ali Trianas T id til at dø. T id til at dø, som Mårquez selv

og sine storladne sceniske optrin, m en for

D et er en slående flot visualisering af netop

har skrevet manuskript til (i øvrigt som en

den cinefile var der ikke meget at hente i

de magiske og mytiske elementer, som udgør

slags forstudie til rom anen "H istorien om et

denne filmatisering af G abriel G ard a M år-

hovedingredienserne i det M årquez’ske uni­

quez’ forunderlige "H istorie om et bebudet

vers. M esteren selv kunne næppe have gjort

bebudet m ord”), h ar måske ikke Rosis sofi­ stikerede filmsprog og da slet ikke de Santis’

m ord”, er skuffelsen nok stadigvæk stor - i

det bedre.

(over)smukke billeder, men ved sin lidt pri­

m .f l.

sig som lysende hvide H ans og G rete-sten.

betragtning af, hvad m an ved Rosi i stand til

N år det alligevel går galt for Rosi, skyldes

at lave - m en denne gang er vi blot ikke me­

det først og fremmest, at han er en fremmed

lige ind hos publikum. V i kan bogstaveligt

re så overraskede. Floppet var så at sige be­

i M årquez’ drønhede, snavsede, primitive,

talt føle den ubarm hjertige hede, mærke sve­

budet.

fattige, blodige, m en også forunderligt magi­

den strøm me og støvet kildre i næsen, og vi

H v a d er d e t så, d e r gør, a t H is to r ie n o m e t bebudet mord ikke er blevet nogen vellykket

ske Sydam erika, Hvor æ ren og e n kvindes

bliver bl.a. på d e n b ag g ru n d i sta n d til, i alt

dyd synes vigtigere end alt andet, og de lan­

fald på et vist niveau, at forstå personernes

film? D en vanlige reaktion af typen "Bogen var nu bedre...” er helt relevant også i dette tilfælde, om end det ikke så meget er i adapti­

ge knive altid sidder lige parat til brug. H vor napolitansk h an end er, kan europæeren Ro­ si aldrig blive andet end en fascineret turist

u d t r y k k e r d e r e s e g e n k u l t u r , o g d e t g iv e r d e n

onsfasen verbalsprog-til-filmsprog, proble­ m erne ligger. Film m anuskriptet vender lidt

i denne del af verden. D ét kunne der måske have været en dobbelt pointe i, eftersom så­

48

mitive karakter går den så meget desto mere

handlinger. T id til at dø er lavet af folk, der en egen æ gthed, som Rosis "outsider-ap­ proach” aldrig vil kunne gøre efter.

Eva Jørholt

DET MYLDRER MED MUS OG ROTTER

nuttede indvandrermus i Bluths lille immi­ grations-saga. Måske har biografgængerne i det hele taget følt sig overfodret med lang­ tegnefilm i efterårssæsonen; i hvert fald teg­

Strit og Stumme.

Danmark 1987. I: Jannik Hastrup.

M: Bent Haller, Jannik Hastrup & Birgita Faber, M icha­ el Clante. F: Jakob Koch. Mu: Fuzzy. 24 tegnere, 10 ani­ matorer. Stemmer: Berthe Boelsgård, Jesper "Gokke” Schou, Annem arie Helger, Jess Ingerslev, Tommy Kenter.

ner Strit & Stumme i skrivende stund til at blive en fiasko, der giver ni-foldigt ekko i de flot tegnede lava-huler.

Svenskerne kan også lave tegnefilm, om ­ end de ikke i filmen Rotty & Rosetta er nær

Rotty og Rosetta (Rotty och Rosetta) Sverige 1987. I & M: Lennart Gustafsson. F: Mikael Gardin, A nders H olt. Mu: U rban Wrethagen, Ylva-Li Bjork. Danske stemmer: Jess Ingerslev, H enning Palner, Lise Schrøder.

så dygtige til det som deres danske kollegaer.

D et kan vel ikke chokere nogen, at L enn art Gustafssons historie handler om rotter og mus - nærm ere betegnet teenageren Rottys

D e t er faktisk noget af et paradoks: M ens

værste slags - m en ikke desto mindre også de

m enneskeheden står over for en reel trussel

bedste og mest kulørte karakterer i filmen.

der og den første kærlighed - og andre pro­

fra såvel store som mindre m edlem m er af

O m vendt er hovedpersonerne - S trit, Stu m ­

blemer, som er så karakteristiske for netop

gnaverfamilien, er der tilsyneladende gået

me, Blånæse, Bedstem or - så uinteressante,

yngre rotter i pubertetsalderen.

inflation i at fremstille mus og rotter som

konturløse i karakter og så lidet appelleren­

D en visuelle fantasi i Rotty & Rosetta maser

sympatiske tegnefilms-personligheder. D en­

de, at det er en uoverstigelig opgave for film­

sig ikke voldsom t på, og det sam me kan siges

strabadser m ed identiteten, m otorcykelban­

ne pudsige tendens skyldes vel unægteligt en

selskabets PR-folk at sælge filmen i såvel an­

om musikken og sangene, der hurtigt bliver

vis elsket Disney-figurs fødsel for 50 år siden

n on cer som trailere. Strit & Stum m e plager

ensformige og irriterende - bl.a. fordi de er

- og i Mickey M ouse’s fodspor har vi de se­ neste sæsoner set mus og rotter i film som

muligvis sit potentielle publikum med det

lavet med m inim alt input af musikalsk ta ­

bredt udpenslede G reenpeace-budskab; selv

lent. M en ellers udm ærker Rotty & Rosetta

N IM H - Fru Brisfiys hemmelighed, Mesterde­

om historien er fængende og i det store hele

sig ved at være ganske m orsom og til tider di­

tektiven Basil M us og Bernard & Bianca (re-

velfungerende, er det bare lige ved at være

rekte underholdende, at døm m e efter impul­

prem.).

for meget at se en såkaldt vedkommende

sive udbrud fra det indbudte publikum fra 5. og 8. klassetrin.

Senest har horderne okkuperet biograf­

tegnefilm (den slags forpligter tilskueren) i

lærrederne i Spielberg/Bluth-succes’en Rej­

forlængelse af sørgeligt aktuelle T V - og avis­

sen til A m erika, og som ekstra ost på fælden har vi fået svenske Rotty & Rosetta samt Jan ­ nik Hastrups Strit & Stumme. H astrup er dog

indslag om Tjernobyl, Kemisk Værk, Kom­

udover

munekemi osv. PR-udtrykket Box Office Poi-

am a’rkanske Swan Film ( Valhalla) barsler

son får nye dim ensioner i denne sam m en­

m ed en stribe af de korte TV -producerede

heldigvis aldrig bleg for at vende op og ned

hæng.

I øvrigt skal vi se endnu en juletegnefilm Disneys

standardrepertoire.

D et

Quark-episoder. O g der går vedholdende

på klicheerne, så i Bent Hallers kulsorte

D en amerikanske konkurrent Rejsen til

forlydender om , at der i Q uark på julesjov ik­

fremtidsvision om livet i hulerne under vor

A m erika har væ ret et af efterårets store scoops, og på alle leder og kanter m å Strit & Stum m e uvægerligt tabe terræ n over for de

ke medvirker andre medlemmer af gnaverfa­

forureningsdestruerede klode er rotterne nogle væmmelige atom m uterede bæster af

milien end Q uark selv...

Søren Hyldgaard

et helt enestående sensuelt-vulgært ton e­

dre børn. E n sådan kom bination ville være

fald, der giver tilskueren en fornemmelse af

utænkelig i den traditionelle teenagefilm,

T E E N A G E F IL M

at stå over for en virkelig sygelig kunstner.

dels fordi lærere dér altid er bipersoner, men

The Pickup Artist

M an finder ham enten inderligt afskyelig el­

især fordi de dygtige lærere altid er moralsk

ler grænseløst fascinerende.

fuldstændig uangribelige. Kun de helt in­

ID IO S Y N K R A T IS K (The Pickup Artist) U S A 1987.

M + l: James Toback. F: Gordon W illis. Mu: Georges D e­ lerne. Medv: Robert Towney, M olly Ringwald, Harvey Keitel, D ennis Hopper, D anny A iello.

I

strøm m en

af ligegyldige

teenage-underholdningsfilm

Selv om m ange sikkert vil irriteres over dens forskruede plot, vil The Pickup A rtist

kom petente og usympatiske lærere er m o­ ralsk anløbne.

amerikanske

imidlertid ikke kunne virke så frastødende

D a Jack første gang m øder Randy (Molly

The

som Tobacks tidligere film. H vor hum or

Ringwald) og prøver sit num m er på hende,

risikerer

Pickup Artist n em t at blive overset, og det vil

forekom i disse var den altid kulsort, hvori­

hopper hun til hans store overraskelse straks

absolut være synd, for den skiller sig m ar­

m od The Pickup A rtist er en ren komedie.

i seng med ham . D enne adfærd ville m an

kant ud fra m æ ngden. For den, der kender

D en frem træder tilsyneladende som en ty­

næppe se i andre teenagefilm, som - diverse

instruktøren James Toback, vil dette næppe

pisk teenage-kærlighedskomedie, et præg,

narrestreger til trods - hviler på et meget m o ­

kom me som en overraskelse. De vil nok

der forstærkes af, at den kvindelige hoved­

ralistisk grundlag, og hvor sex altid tages me­

blive en anelse skuffede, for T h e Pickup A r ­ tist er langt mere mainstream-agtig og letfor­

rolle spilles af Molly Ringwald, teenagestjernen par excellence. M en skindet bedra­

get alvorligt. Ikke hos Toback: ’Tf you could

døjelig end hans tidligere film. A nd re vil her

ger. D et får vi en mistanke om allerede un­

ser Randy den snakkesalige Jack.

få lejlighed til at gøre denne spændende, idi­

der forteksterne.

osynkratiske og næsten helt ukendte in­ struktørs bekendtskab.

Tobacks produktion er meget lille. Siden debuten i 1977 m ed Fingers har h an kun la­ vet to andre film: Love and M oney (1982), som har gået i de hjemlige biografer, og Exposed (1983), der kun er tilgængelig på video.

H ans film er karakteriseret ved deres bizarre persongalleri, deres indviklede plots, og

shut up for fifteen seconds, Fil com e”, oply­ Jeg vil ikke forsøge at udrede den vildt

D ér præsenteres vi for filmens helt, Jack

usandsynlige kriminalintrige, som vore ho­

Jericho, titlens "pickup artist”, dvs. en inten­ siv dyrker af den ædle kunst at passe flotte

vedpersoner rodes ind i, m en i stedet blot si­

piger op på gaden og overbevise dem om sine attraktive egenskaber: "H i, I’m Jack Jericho!

D o you know th at you have th e face o f a

virkelig bizarre dim ension, som udmærkede Tbbacks tidligere film, m en som i kraft af sit forfriskende opgør med en klichétynget filmgenre, sin h um or og sin underhold­ ningsværdi alligevel er umådelig seværdig.

C hagall and th e body of a Rubens?” Sam ti­ dig er h an imidlertid en dygtig og populær, om end meget ung, lærer i en skole for m in­

ge, at The Pickup A rtist måske mangler den

C a s p e r T ybjerg

49

E N N E G L E B ID E R Ingen vej tilbage (N o Way Out) U S A 1987. I: Roger D onaldson. M: Robert Garland efter Kenneth Fearings roman »The Big Clock«. F: John A lcott. Mu: Maurice Jarre. Medv: Kevin Costner, G ene Hackman, Sean Young, Will Patton, Howard Duft.

ningsmand bliver C ostn er leder af undersø­ gelsen, der skal skjule sandheden og hvor

vinkel historien ses (som i H itchcocks Den forkerte mand), og føle n ettet stram me mere

tidsfaktoren er afgørende.

og mere. Helt superb er afhøringen af pigens

D et er den endnu mere for C o stn er selv.

veninde (der ved, at de kom sam men), hvor

H an kom nemlig også sam men med pigen.

C o stn er får m øvet sig ind og næsten uden

Diskret, på grund af ministeren, og han for­

øjenkontakt får hende til at tie. O g der er

lod huset, da ministeren ankom den fatale

heller ikke ligefrem indlagt tissepause i den

aften, så han gæ tter sandheden. M en alle til­

afsluttende jagt, hvor et vidne, der har set

bageværende spor vil pege på ham , og han er

C o stn er og pigen sam men, ser et glimt af

suspense, hvor komplet overraskende drej­

n ødt til at grave dem frem for ikke at røbe sin

ham i Pentagon, og verdens største kontor­

ninger vender op og ned på historien flere

viden, før han selv har fundet beviser mod

kompleks forsegles for at fange den form ode­

gange undervejs og helt afgørende til slut.

ministeren. H an er Den forkerte m and i an­

de russiske spion. D et er som et rotteforsøg,

D e røbes her, så se filmen først!

den potens.

hvor m an selv er rotten og der er no way out.

A d v arsel: Ingen vej tilbage er udspekuleret

U m iddelbart er det en politisk thriller,

Dramaturgisk følges en konstant stigende

Alligevel er der indbygget overraskelser i

hvor intrigerne i Pentagons bureaukrati, og

spændingskurve m en med en ganske usæd­

personerne. D a C o stn er kom m er med bevi­

magtkam p mellem forsvarsm inisteren, en

vanlig establishing for en m oderne thriller. I

ser og ministeren beder om nåde, går sekre­

højreorienteret senator og C IA s chef, lægger

stedet for den sædvanlige start midt i histori­

tæ ren op i limningen. D et er tidligere i en bi­

op til stort kom plot; er det m on Oliver

en, hvor uoverskueligheden skal øge for­

sætning næ vn t, at h an er bøsse, og nu bliver

N o rth og Irangate, der spøger? Selv om det

ventningerne og den senere tilføjelse af de

denne skrupelløse skurk pludselig tragisk, da

viser sig ikke a t være tilfældet, så gives et fa­

elem entære oplysninger bliver del af opkla­

det viser sig, at han har intrigeret og myrdet

scinerende billede af W ashington bag lukke­

ringen, lægger Ingen vej tilbage ud med en

ud af kærlighed til sin chef. O g i de sidste bil­

de døre - diplom atiets halvt fordækte, halvt

halv times (!) præ sentation af miljø og perso­

leder bliver hele filmen til en spionfilm, da

publicitysøgende verden og den tæ t for­

ner.

C o stn er uden at blive afsløret viser sig at væ­

bundne og helt fordækte efterretningsvirk­

C ostners redningsaktion til søs, hvor han

re den russiske spion, der skulle have været

som hed. A t en sådan blanding af demokra­

bliver den helt, som ministeren kan bruge til

syndebuk. H an var faktisk den forkerte

tisk valgte, politisk udnæ vnte og hemmeligt ansatte vogtere af n ationen pludselig midt i

at polere sit image med. Diplom atiets fester

m and i tredie potens. Eller den rigtige mand,

i W ashington, så overdådige som ved Louis

jagtet af den forkerte grund.

en politisk konfrontation dropper alt for at

XIVs h of og som kun am erikanerne i savnet

sæ tte magtapparatet ind på at rage nogle pri­

af blåt blod kan gøre det i dag, hvor der

Sådan en overraskelse på et tidspunkt, hvor folk i biografen roder efter cykelklem­

vate kastanjer ud af ilden, forekom mer i høj

uden at blinke skiftes fra superpatriotisk

m er og snebriller, er jo herlig. Alligevel var

grad troværdigt. M iljøet kan opfattes som

selvhøjtidelighed til lystig twistmusik og

det nok ikke det rette tidspunkt i betragt­

baggrund for den egentlige historie, så ube­

hæmningsløse udskejelser. M ødet mellem

ning af filmens øvrige omhyggelighed i plot

sværet skildres det, m en netop derved bliver

C o stn er og pigen (Sean Young), der dybt

og persontegning, og faktisk troede jeg, at

det uhyggeligt overbevisende, både som hjem m ebane for en Oliver N o rth , og som

nedringet og smagløst elegant er det ærkety-

der kom noget mere. N u kan m an ganske

piske billede på en diplomat-swinger, lige ud

vist se indledningsforløbet som planlagt af

integreret del af en spændingshistorie, der

af sladderpressens historier om W ashingtons

C o stn er for at infiltrere Pentagon, m en det

ellers mest tager efter H itch cock.

søde liv (den new zealandske instruktør har

bliver samtidig uklart, hvor meget h an plan­

E n nydelig flådeofficer, tilforladelig, intel­

tydeligvis godtet sig ved diskret at spidde

lagde, og hvor meget sekretæren vidste, og

ligent, følsom og ubestikkelig i Kevin C o st-

amerikansk partykultur, og en af festerne

om pigen var en del af noget af det eller den

ners skikkelse, overflyttes til Pentagon som forsvarsministerens forbindelsesofficer til

foregår da også på den new zealandske am ­

tilfældige streg i regningen for alle parter.

bassade med maorifolkedans - hvor m an

M en selv om C ostners m otiver bliver tvivl­

C IA og direkte under en gammel studenter­

rækker tunge!). O g C ostners og pigens me­

somme, så gøres han ikke til skurk, og slut-

kam m erat, ministerens sekretær (Will Pat­

get erotiske samkvem, første gang i diplo­

pointen sæ tter derm ed intrigerne i Pentagon

ton). Sekretæren er klart nok den stærke

matbil med chauffør (!), og senere med vok­

endnu mere på spidsen. Et ganske forfrisken­

m and (Javel, hr. minister ), hvilket han bevi­

sende kærlighed, så ministeren bliver et pro­

de bidrag til amerikansk glasnost.

ser, da m inisteren ved et uheld slår sin el­

blem.

skerinde ihjel. D et følgende cover-up, hvor

Roger D onaldson har instrueret den vel­

A lt det skaber naturligvis forventninger,

lykkede nye version af Bounty med Mel Gib-

den rystede og bange minister (en neddæ m ­

m en alene i kraft af forløbets egne kvaliteter,

pet G ene H ackm an) lader sig skubbe i bag­

og ikke fordi der nødvendigvis skal komme

son og A n th on y Hopkins efter Robert Bolts fremragende, nyfortolkende m anuskript, og

grunden, medfører mord på egne folk, som

en krimiintrige senere. D a snebolden så rul­

den helt mislykkede M arie m ed Sissy Spacek

tilfældigt kom m er på tværs, sam t intens jagt

ler, er personer og miljø til gengæld så be­

på en sovjetisk spion, der tildeles syndebuk­

kendt, at der ikke forventes overraskelser fra

imod korruption i en sydstat. N u står den så 2-1 i hans favør.

kens rolle. O g som m å fanges før pressen, po­

den kant. D erfor kan m an trygt bide negle

Kaare Schmidt

litiet og C IA opdager noget. Som efterret­

i bekymring for rare C ostner, fra hvis syns­

M E D PA U N O D E R N E

ble på væg-til-væg gulvtæppet, fået at vide,

D er har foresvævet manuskriptforfatterne

at hun er den allerkæreste sexede tingest, og

et eller andet om en stor lystspilsucces fra

W ho’s That Giri (W ho’s T hat Giri). U S A 19 8 7 . 1: Ja­ mes Foley. M: Andrew S m ith, Ken Finkleman. F: Jan D e Bont. Mu: Stephen Bray. Medv.: M adonna, Griffin D unne, Haviland Morris, John M cM artin, John Mills.

M a g e til eksploitationpladder skal m an lede længe efter. W ho’s T h a t Giri er udbrændt

det har en eller anden m anager fortsat med at overbevise hende og ugepressen om . H un m åtte havne i Hollywood. H andlingen i fil­ m en vrides om kring den sædvanlige yuppie (Griffin D unne), der fascineret bringes ud af rutinen af d onnaen, der gi’r den punket i

oldtiden, Bringing U p Baby hed den, og Ba­ byen var en leopard. Sådan et dyr er også med, m en det er det nærm este m an kom mer den film. Screwballkomedien er for Sm ith, Finklem an &l Foley en by i provinsen.

Jeg følte mig meget, meget gammel efter

bygget op om kring fæ nom enet M adonna, der h ar charm e som et stalinorgel. H un har ganske givet, siden hun kravlede ru ndt med

tyllskørt og lædertrusser for til slut at udvik­ le sig til en sødladen M arilyn M onroereplikant.

den film og det er måske dens eksistensberet­ tigelse?

50

Carl Nørrested

M

U

S

E

U

D ET D A NSK E

M

S

H

J

0

R

N

E

T

en fast integreret del af A arh u s U niversitet.

en stor og om fattende serie, der netop viser,

A lt dette var naturligvis med i Filmmuse­

hvilke muligheder der ligger i et samarbejde

ets direktør, Ib M ontys overvejelser, da han

mellem en stor filmklub og Film museet. På

E fte r at Film museet i snart 25 år havde haft

i 1973 grundlagde den århusianske mu­

den måde kan m an kombinere visningen af

regelmæssige

Køben-

seumsfilial. Hele projektet var i første om ­

nogle klassiske film fra Filmmuseets arkiv

havn, besluttede m an i efteråret 1973 for­

gang kun m ent som et forsøg, m en da de før­

m ed præ sentation af nogle tilknyttede nyere

søgsvis at oprette en filial i A rh us. Film mu­

ste sæ soner var en ubetinget succes, varede

værker, der er i almindelig dansk biografdi­

seet nærede et stort ønske om efterhånden

det ikke længe, før sam arbejdet mellem Å S F

stribution, og som filmklubben derfor kan

at oprette filialer flere steder ru n dt om i pro­

og Filmmuseet var en fast del af begge par­

vise.

vinsen, m en husets økonom i forhindrede, at

ters virksom hed.

F IL M M U S E U M I Å R H U S filmforevisninger

i

der kunne blive tale om oprettelse af Film­ museumsforevisningslokaler flere steder.

I efteråret 1973 lagde Filmmuseet i Å rhus

M ed 14 år bag sig kan Å r husfilialen derfor med rimelighed siges at være en levedygtig

ud med et solidt program: E rich von Stro-

del af det danske filmliv. Blot m å m an bekla­

heim , klassiske gangsterfilm, Jean-Luc G o ­

ge, at det udm ærkede eksperim ent i 1973 ik­

tanken om , at m an kunne indgå et sam ar­

dard, Alfred H itch cock , Jacques Tat i, King

ke bredte sig til andre provinsbyer

bejde med de forskellige filmklubber, der ek­

V idor, Jean-Pierre Melville, Luchino V i-

sisterede i de større provinsbyer. På den m å­

sconti og C arole Lom bard var overskrifter­

På Film museet legede m an derfor med

de undgik m an at skulle etablere et organisa-

ne, og besøgstallene var ret overbevisende.

tionsapparat, fordi et sådant jo i forvejen ek­

Siden har Århusfilialen vist film af stort set

sisterede på basis af de enkelte filmklub-be­

alle betydelige, klassiske instruktører. M en

styrelsers arbejde og virksom hed. Dertil

m an kom mer nok ikke udenom , at Joh n

kom, at m an i Å rh us Studenternes Filmklub

Ford og Alfred H itch cock er de to instruktø­

O le Caspersen

F ilm top tyve

i længere tid havde ønsket et formaliseret

rer, der er blevet plejet oftest og med den

Første kvartal 1987

samarbejde med Filmmuseet.

Igennem nogle sæsoner op til efteråret

største om hu og entusiasme.

De tyve mest sete film

I foråret 1983 kom der en ny dimension

Premiere dato

1973 havde Å S F ved flere lejligheder sikret

ind i sam arbejdet mellem Å S F og Filmmuse­

sig ret til at vise forskellige af filmene fra

1. F lam b erede hjerter

26.10.86

et. Begge steder havde m an længe næ ret et

2. C r o c o d ile D u n d e e

Filmmuseets arkiv. D et havde været både

varm t ønske om at præsentere en meget om ­

3. Yes, det ER far

13.02.87 28.11.86

vanskeligt og bureaukratisk, fordi m an skul­

fattende serie af Fritz Langs film. M en da det

4. V alhalla

10.10.86

le have tilladelse fra rettighedshaverne, og

kun er meget få af Langs film, der er at finde

det kan ofte være meget vanskeligt at spore,

Antal uger i l.kvar. alle 6

alle alle alle

5. B arnd om m ens G ade

07.11.86

6. V enn er for A ltid

06.02.87

7

i Filmmuseets eget arkiv, m åtte en sådan se­

7. Peter v o n S c h o lte n

27.02.87

4

hvem de er, n år det drejer sig om ældre film.

rie nødvendigvis baseres på im porter fra

8. 9 l/i U g e

03.11.86

M en i flere tilfælde var det på den måde lyk­

udenlandske filmarkiver, hvilket ville blive

9. T il æ g tesk a b et os sk iller

26.12.86

kedes at få filmene til Å rh us, og det var kon­

en meget kostbar affære, når det drejer sig

10. Top G un

08.08.86

alle alle alle

stateret, at der i A rh u s var marked og inter­

11. D ø d en på L arvefødder

23.02.87

5

om en serie af det omfang. Å S F tog dog alli­

12. M it A frik a

21.02.86

esse for en museumsfilial.

gevel initiativ til et samarbejde om serien

13. Farven lilla

05.09.86

På baggrund af resultaterne af dette store

med et tilbud om at betale halvdelen af

14. M ord i M ørket

19.09.86

alle alle alle

arbejde, som især Peter Voigt, A sbjørn Skyt­

fragtom kostningerne. H erm ed var der skabt

15. T h e M ission

30.01.87

8

16. Fluen

30.01.87

8

te og Niels Peder Weisberg havde udført,

grundlaget for, at filminteresserede i både

17. A lle v i børn i B u lderby

19.12.86

fandt Film museet det naturligt at starte sin

K øbenhavn og Å rh us i foråret 1983 kunne

18. M esterd etek tiv en B asil M us

05.12.86

alle alle

filialvirksomhed i Å rhus. O gså i betragtning

se ca. 30 sjældne film af en af filmkunstens

19. L ab yrinten til T roldkongens slo t

af, at Å rh us Studenternes Filmklub allerede

ypperste instruktører.

09.02.87 26.12.86

alle

20. H v em snører hvem?

på det tidspunkt var en traditionsrig og stor

E t lignende samarbejde blev realiseret i

klub og en betydelig faktor i det århusianske

forbindelse med en knap så stor ”Film

kulturliv. O g da der dengang ingen art-cine-

N oir”-serie i foråret 1 9 8 5 .1 begge tilfælde var

A n d et kvartal 1987

mas var i Å rh u s, var filmklubben det helt

der tale om serier af høj kvalitet og af stor

De tyve mest sete film

naturlige samlingssted for byens filminteres­

filmhistorisk interesse, men i Å rh u s m åtte vi

serede.

Filmklubben blev grundlagt i september

nok konstatere, at serierne ikke havde den

Premiere dato

1. C r o c o d ile D u n d e e

13.02.87

2. P la to o n

08.05.87

M en vi var glade for serierne og den store

3. G o ld en C h ild

10.04.87

rende ved A arh u s U niversitet. S nart udvi­

velvilje, Film museet og Ib M onty lagde for

4. F lam b erede hjerter

26.10.86

dede klubben sin tilknytningskreds til alle

dagen i sam arbejdet og i realiseringen af de

5. R osens navn

27.03.87

århusianere over 16 år, og efter 15 års interi­

to projekter, vi længe havde drøm t om at fø­

6. 9 lh U g e

03.11.86

7. V enn er for a ltid

06.02.87

8. Peter v o n S c h o lte n

27.02.87

9. K æ rlighed ud en ord

06.03.87

1953 som et m ødested for filmglade stude­

mistiske filmforevisningsforhold på Fysisk Institut flyttede klubben i 1968 over i det dengang nybyggede M atem atisk Institut, hvor arkitekterne havde fået pålagt at afsæt­ te plads til et filmklubkontor samt tilknytte et operatørrum og et stort filmlærred til in­ stituttets største auditorium . Herefter var Å S F ikke længere en løst sam m ensat klub, der ihærdigt arbejdede på at vise film, hvor m an nu kunne komme afsted med det, men

helt store tiltrækning på vore medlemmer.

re ud i livet.

I de sidste par sæsoner har der været stor interesse for museumsprogram met blandt Å S F ’s medlemmer. Serier som M artin Scorsese, Sergei Eisenstein og Federico Fellini er bestem t faldet i publikums smag. Især har der i dette efterår været en næsten overra­ skende stor interesse for Fellini. H er viser Å S F og Film museet i fællesskab 12 film (Filmmuseet præsenterer 8, filmklubben 4) -

7

Antal uger i 2.kvar. alle 7 11

alle alle alle alle alle alle

10. O ver th e Top

20.03.87

7

12. D ø d e n på larvefødder

23.02.87 05.09.86

alle alle alle alle alle alle alle alle alle

13. Farven lilla 14. D e t ha n d ler om p en ge

13.03.87

15. E liteso ld a ten 16. V alhalla 17. Top G un

20.03.87 10.10.86 08.08.86

18. V æ relse m ed udsigt 19. Yes, det ER far

02.03.87 28.11.86

20. B arnd om m ens gade

07.11.86

51

SE DEN I

PALADS - ABCINEMA