kosmorama181_016_artikel5

B

L

I

N

D

K

Æ

R

L

I

G

H

E

D

Indre emigration - det pragmatiske helvede. Den polske virkelighed i Kiéslowskis Blind kærlighed.

K rzysztof Kieslowski, der har sin baggrund

en gennemgang af handlingen, idet den ud­

af Carl Nørrested

i TV -dokum entarfilm siden 1970, er af det

strakte symbolbrug ellers kan være vanske­

danske film- og TV-publikum kendt for spil­ lefilmen Jeg - en film am atør (A m ator) fra 1979. Film en er lavet før undtagelsestilstan­ den og skildrer i komediens form de kom ­ promiser m an både må indgå privat og of­ fentligt, når m an har talen t for filmmediet.

ligt tilgængelig. til Kieslowski. E n satirisk kort d okum entar­

Fortiden

film Snakkende ho’der (Gadajace glowy) vakte

i

E n advokat, A n to n Zyro (JerzY Radziwiliowicz), er død under sit forsvar af en strejkele­

o p m æ rk so m h ed

på

K rakow -festivalen

1981.

D en var almen og letforståelig og sigtede ik­ ke udelukkende til den polske situation, m en beklagede individets umulige kunstne­ riske kår, tynget af de stupide offentlige

Blind kærlighed (1984) giver forklaringen

der i perioden efter Jaruzelskis m agtoverta­ gelse. D er gives ingen endelig forklaring på

på den lange tavshed. D en er et af de mest enerverende eksempler på indre emigration,

dødsårsagen udover dårligt hjerte - politisk begrundet likvidering er der næppe tale om .

samtidig er den en bitter kritik og analyse af

idealbilleder. Siden h ar m an ikke h ø rt meget

denne sindstilstand. D ette skal udredes via

A n to n efterlader sin kone U lla (Grazyna Szapolowska) og et b arn Jacek, og A n to n

16

U lla (Grazyna Szapolowska) masturberer.

Samtidig vågner Jacek fra noget, han tror var en ond drøm.

følger godt med i hvad der sker om kring U l­ la - som spøgelse. H un lever af sine indtæg­ ter som engelsk translatør og er opm untren­ de igang med G eorge Orwell. Orwell er den udenlandske forfatter, der for polakkerne bedst udtrykker deres totalitæ rt baserede fremmedgørelse.

U lla opsøges af den anklagedes kone, og U lla råder hende til at lade sagen genoptage via A n to n s læremester Labrador. På det tids­ punkt erstattes A n to n s sikre tilstedeværelse med en tematisk hund og af mystiske årsager står der nu et rødt spørgsmålstegn ved La-

ver visse praktiske, men lamm ende resulta­

fører atter sin imaginære skyder til tindin­

ter. Hjem me får Dareks kone af sin gamle

gen og reciterer et digt ”Jeg ved dog ej hvor­

retlinede far hele tiden banket ind i knolden

for jeg fra en lille ulv, har skiftet ham til en

- ved journalistikkens ædle eksempler fra

h un d ” og går over i de pensioneredes ræk­

Trybuna Ludu og det næsten identiske Zycie

ker.

Warszawa - hvilken kvide hun og hendes

Ulla er overladt til m asturbation, og Jacek

gamle aktive Solidaritetskam m erater har

gør pludselig opm æ rksom på sig selv. H an

bragt Polen i. K am m eraterne er der nu heller

har drøm m e om faderen ovenpå moderen.

ikke mange tilbage af. Størstedelen er stuk­

U lla ser kun A n to n gennem barn et og kan

ket af til udlandet og mens filmen udspiller

kun forsikre Jacek, at han udelukkende var

sig, forgår én af symbolsk cancer. Så det bli­

resultatet af deres kærlighed. Derpå dyrkes

ver en proces behageligt uden vidner og kun afhængig af en notits i partibladet. Selv A n ­

kirkegården og drengen anbringes hos far­ m oderen. Ulla indgår sit selviske møde med

ton læser Zycie Warszawa før domsafsigel­

A n to n ved hjælp af husgassen.

sen.

Film en kører videre på hjem m efronten og i korrum peret jurisdiktion.

til spøgelse, yder Kieslowski en interessant

bradors navn i A n to n s efterladte papirer.

Ullas gennemgang af A n to n s ragelse er

Nutiden

højde­

Ulla længes og reagerer kun på ligheder til

punkt i rekvisittering af ’det uendeligt sm å’:

A n to n , n år hun oplever m ænd. Heldigvis

D et er helt besæ ttende at opleve en afdøds

afværger en amerikansk turist et følelses­

tegnebog, der i en evighed er hevet op og

mæssigt engagem ent til fordel for det ufor­

ned af baglomm en, og hvis indhold nu kan

pligtende knald, ved at indlede konversatio­

danne basis for en fotografisk kronologi af hovedpersonen; små muslingeskaller i en ci­

nen med at tilbyde hende 50$. U n d er sam­

garkasse med klistermærker fra Dunlop, så

og vælder over med en kærlighedserklæring

A n to n engang har kunnet imponere rakket:

til A n to n på m odersm ålet. D et knald bety­

V ildledt af klistermærkerne har de troet, at hans polske ketsjere var fra Vesten; tre

der at Dareks datter får et par fine gummisko og at U lla bliver blokeret for jordiske følelser

50$-sedler i en lovbog, pornobilleder af Ulla

uden nogensinde at blive katolsk i hovedet.

hvor hendes ansigt diskret er klippet bort

E n terapikontakt i om egnsbeton bliver vel­

osv.osv... Jo, U lla forstår det, og vi gør det os­

lykket på grund af terapeutens hænders lig­

forøvrigt

filmhistoriens

absolutte

lejet sikrer hun sig, at han ikke forstår polsk

se. Selv om ægteskabet knirkede i praksis,

hed med A ntons. M ens han arbejder på at

bliver hun en determ ineret jagter af A n to n s

få Ulla til at bryde kontakten med fortiden,

ånd. Savnet sanses da hun laver to kopper

hører hun ligefrem A n to n s fingre glider over

morgenkaffe og indæ dt hælder den ene i va­

et krystalglas’ rand og terapeutens hånd hav­

sken, mens Jacek er igang med sit morgen-

ner konkret i en musefælde. Terapeuten be­

knas.

kræfter kun Ullas isolation i fortiden og han

Labrador - der forøvrigt også er et helt

hengiver sig til større succeser med et kollek­

hundsk navn, endikke jagthund, men snare­ re selskabshund - har gennemlevet efter­

tivt spisevægringskursus. E n lysten husven og kollega til A n to n har ingen chancer, fordi

krigstidens stalinistiske skueprocesser, han

han simpelthen ingen ligheder har med A n ­

betegner sig selv som en god håndvæ rker og

ton , kun det at være et evindeligt vidneud­

er en kompromisets m and. A n to n derimod,

sagn om fortiden, og han beslutter sig nølen­

fremhæver han som kunstneren der kunne

de til at forlade Polen.

appellere til dyder, samvittighed og hjerte.

Darek som arbejderhelt er heller ikke me­

D erfor agter Labrador ikke at føre sagen,

get bevendt. E n påbegyndt sultestrejke op­

han har ført sin sidste politiske sag i 1952,

hører da sagen går sin gang. Labrador arbej­

malende fører h an højre pegefinger m od tin ­ dingen og trykker af med tom m eltotten.

der kun på at få ham til at sige god for sin

Imidlertid får han at vide at dom m eren og

Uden slutning Ved at gøre skuespilleren Jerzy Radzilowicz

pragmatiske fremgangsmåde. Labradors assi­ stent M iecio vil derimod køre sine private

de nye succesdrenge i systemet agter at sætte

heroiske polariseringsdrømme af på Darek

ham på pension. H erm ed omrokeres h orm o ­

og forlanger, han skal påberåbe sig skyld for

nerne lidt - hans lom m eur fra A ntons lære­

statsundergravende virksom hed. Til dette

tid går på gulvet, sættes istå: status quo, og han påtager sig alligevel forsvaret på de bed­

kan Labrador kun påpege at efter 13.12.81 har alle valgt at leve på kompromisser i so­

ste pragmatiske præmisser: A t få frigivet

cialismens navn. Hvis Darek vil springe ud

strejkelederen Darek. D.v.s. få bekræftet de

ad vinduet er det ligefor, m en det er tilgitret.

nuværende strømlinede fagforeningslederes offentlige erklæring om Dareks ulyst til yderligere p olitisk kam p, via p a rtib lad e t Trybuna Ludu. De har alligevel allesammen væ­

dagligdag, tages ikke op i pressen og når der­ for ikke befolkningen.

Næ, Darek vælger sin toårs betingede dom

ret med i ræset om kring Solidaritet, mens

med 18 m åneders straf knap et år efter krigs­

det var opportunt. Sålunde udnytter Labra­ d or historiens pragmatiske inerti, og den gi­

retstilstanden. Darek er fri og kriminel. D er er ingen sejrsstemning i retssalen. Labrador

reverens til læremester A ndrzej Wajda. Jerzy Radzilowicz var figuren der bragte hele Po­ lens m oderne sam m ensatte historie ind på filmscenen som en eksplosion med karakte­ ren Birkut i M arm ormanden (1977). Skikkel­ sen inkarnerede Solidaritets endelige sejr med Jemm anden (1981). D er ligger en skæb­ nens ironi i at gøre ham til samtidspolens mest levende kontakt via kirkegården, hvor

Bez kohca/Blind kærlighed så at sige indledes og afsluttes. Desuden h ar Bez kohca, der egentlig betyder ’uden afslutning’ både titelog tematiske ligheder med Wajdas nok mest upåagtede og mest pessimistiske samtidsfilm

Bez znieczulenia (Uden bedøvelse, 1978). N et­ op den film opsummerede 70 ’ernes desperate selvmordsstemning

før

Solidaritet,

hvor

6 0 ’ernes unge effektive opportunister fik sat de gamle hum anister med krigserfaringerne til vægs, hvilket ikke nødvendigvis klingede klokkerent med Kreml. D er er dog intet der tyder på, at Kieslowski agter at kreere en M arm orm and efter Bez kohca.

Historisk ved Kieslowski udm ærket at Po­ len er solgt til stanglakrids, undsagt og for­ træ ngt af både Ø sten og Vesten. E t amoralsk uopdyrket, uproduktivt land stander i våde.

Polen eksisterer kun i kampsituationer, og der er ikke moral til en kam psituation. De heroiske døde lever og dyrkes på kirkegår­ den og alle er i tidens Polen knyttet til kirke­ gården på en eller anden måde. G ider Jacek dyrke kirkegården, bliver h an partipamper eller medlem af en forbryderbande?

Filmen er metafysisk, som næsten al god østeuropæisk kunst, m en den sværger ikke til katolicismen. H vad polakkerne selv me­ ner om filmen aner jeg ikke, kampviljen ap­ pellerer den ikke til i den nuværende situa­ tion. M en kors hvor er den en god doku­ m entation.

Selvmord har ingen heroisk effekt, de er

Blind kærlighed B ez

korica.

P o le n

1984.

I:

K rz y s z to f K ie slo w s k i.

M:

K rz y sz to f K ieslo w sk i, K rz y sz to f Piesiew icz. F: Ja ce k Petry c k i. M u : Z b ig n e w P re isn e r. M e d v : G r a z y n a S z a p o lo w ­ sk a , Jerzy R a d z iw ilo w ic z , M a ria P a k u ln is , A le k s a n d e r B a rd in i, A r t u r B arcis, M ic h a e l B ajor.

17