Issuu

Indre emigration - det pragmatiske helvede. Den polske virkelighed i Kiéslowskis Blind kærlighed. K rzysztof Kieslowski, der har sin baggrund

en gennemgang af handlingen, idet den ud

af Carl Nørrested

i TV -dokum entarfilm siden 1970, er af det

strakte symbolbrug ellers kan være vanske

danske film- og TV-publikum kendt for spil lefilmen Jeg - en film am atør (A m ator) fra 1979. Film en er lavet før undtagelsestilstan den og skildrer i komediens form de kom promiser m an både må indgå privat og of fentligt, når m an har talen t for filmmediet.

ligt tilgængelig. til Kieslowski. E n satirisk kort d okum entar

Fortiden

film Snakkende ho’der (Gadajace glowy) vakte

E n advokat, A n to n Zyro (JerzY Radziwiliowicz), er død under sit forsvar af en strejkele

o p m æ rk so m h ed

på

K rakow -festivalen

1981.

D en var almen og letforståelig og sigtede ik ke udelukkende til den polske situation, m en beklagede individets umulige kunstne riske kår, tynget af de stupide offentlige

Blind kærlighed (1984) giver forklaringen

der i perioden efter Jaruzelskis m agtoverta gelse. D er gives ingen endelig forklaring på

på den lange tavshed. D en er et af de mest enerverende eksempler på indre emigration,

dødsårsagen udover dårligt hjerte - politisk begrundet likvidering er der næppe tale om .

samtidig er den en bitter kritik og analyse af

idealbilleder. Siden h ar m an ikke h ø rt meget

denne sindstilstand. D ette skal udredes via

A n to n efterlader sin kone U lla (Grazyna Szapolowska) og et b arn Jacek, og A n to n

U lla (Grazyna Szapolowska) masturberer. Samtidig vågner Jacek fra noget, han tror var en ond drøm.

følger godt med i hvad der sker om kring U l la - som spøgelse. H un lever af sine indtæg ter som engelsk translatør og er opm untren de igang med G eorge Orwell. Orwell er den udenlandske forfatter, der for polakkerne bedst udtrykker deres totalitæ rt baserede fremmedgørelse. U lla opsøges af den anklagedes kone, og U lla råder hende til at lade sagen genoptage via A n to n s læremester Labrador. På det tids punkt erstattes A n to n s sikre tilstedeværelse med en tematisk hund og af mystiske årsager står der nu et rødt spørgsmålstegn ved La-

ver visse praktiske, men lamm ende resulta

fører atter sin imaginære skyder til tindin

ter. Hjem me får Dareks kone af sin gamle

gen og reciterer et digt ”Jeg ved dog ej hvor

retlinede far hele tiden banket ind i knolden

for jeg fra en lille ulv, har skiftet ham til en

- ved journalistikkens ædle eksempler fra

h un d ” og går over i de pensioneredes ræk

Trybuna Ludu og det næsten identiske Zycie

ker.

Warszawa - hvilken kvide hun og hendes

Ulla er overladt til m asturbation, og Jacek

gamle aktive Solidaritetskam m erater har

gør pludselig opm æ rksom på sig selv. H an

bragt Polen i. K am m eraterne er der nu heller

har drøm m e om faderen ovenpå moderen.

ikke mange tilbage af. Størstedelen er stuk

U lla ser kun A n to n gennem barn et og kan

ket af til udlandet og mens filmen udspiller

kun forsikre Jacek, at han udelukkende var

sig, forgår én af symbolsk cancer. Så det bli

resultatet af deres kærlighed. Derpå dyrkes

ver en proces behageligt uden vidner og kun afhængig af en notits i partibladet. Selv A n

kirkegården og drengen anbringes hos far m oderen. Ulla indgår sit selviske møde med

ton læser Zycie Warszawa før domsafsigel

A n to n ved hjælp af husgassen.

sen. Film en kører videre på hjem m efronten og i korrum peret jurisdiktion.

til spøgelse, yder Kieslowski en interessant

bradors navn i A n to n s efterladte papirer. Ullas gennemgang af A n to n s ragelse er

Nutiden

højde

Ulla længes og reagerer kun på ligheder til

punkt i rekvisittering af ’det uendeligt sm å’:

A n to n , n år hun oplever m ænd. Heldigvis

D et er helt besæ ttende at opleve en afdøds

afværger en amerikansk turist et følelses

tegnebog, der i en evighed er hevet op og

mæssigt engagem ent til fordel for det ufor

ned af baglomm en, og hvis indhold nu kan

pligtende knald, ved at indlede konversatio

danne basis for en fotografisk kronologi af hovedpersonen; små muslingeskaller i en ci

nen med at tilbyde hende 50$. U n d er sam

garkasse med klistermærker fra Dunlop, så

og vælder over med en kærlighedserklæring

A n to n engang har kunnet imponere rakket:

til A n to n på m odersm ålet. D et knald bety

V ildledt af klistermærkerne har de troet, at hans polske ketsjere var fra Vesten; tre

der at Dareks datter får et par fine gummisko og at U lla bliver blokeret for jordiske følelser

50$-sedler i en lovbog, pornobilleder af Ulla

uden nogensinde at blive katolsk i hovedet.

hvor hendes ansigt diskret er klippet bort

E n terapikontakt i om egnsbeton bliver vel

osv.osv... Jo, U lla forstår det, og vi gør det os

lykket på grund af terapeutens hænders lig

forøvrigt

filmhistoriens

absolutte

lejet sikrer hun sig, at han ikke forstår polsk

se. Selv om ægteskabet knirkede i praksis,

hed med A ntons. M ens han arbejder på at

bliver hun en determ ineret jagter af A n to n s

få Ulla til at bryde kontakten med fortiden,

ånd. Savnet sanses da hun laver to kopper

hører hun ligefrem A n to n s fingre glider over

morgenkaffe og indæ dt hælder den ene i va

et krystalglas’ rand og terapeutens hånd hav

sken, mens Jacek er igang med sit morgen-

ner konkret i en musefælde. Terapeuten be

knas.

kræfter kun Ullas isolation i fortiden og han

Labrador - der forøvrigt også er et helt

hengiver sig til større succeser med et kollek

hundsk navn, endikke jagthund, men snare re selskabshund - har gennemlevet efter

tivt spisevægringskursus. E n lysten husven og kollega til A n to n har ingen chancer, fordi

krigstidens stalinistiske skueprocesser, han

han simpelthen ingen ligheder har med A n

betegner sig selv som en god håndvæ rker og

ton , kun det at være et evindeligt vidneud

er en kompromisets m and. A n to n derimod,

sagn om fortiden, og han beslutter sig nølen

fremhæver han som kunstneren der kunne

de til at forlade Polen.

appellere til dyder, samvittighed og hjerte.

Darek som arbejderhelt er heller ikke me

D erfor agter Labrador ikke at føre sagen,

get bevendt. E n påbegyndt sultestrejke op

han har ført sin sidste politiske sag i 1952,

hører da sagen går sin gang. Labrador arbej

malende fører h an højre pegefinger m od tin dingen og trykker af med tom m eltotten.

der kun på at få ham til at sige god for sin

Imidlertid får han at vide at dom m eren og

Uden slutning Ved at gøre skuespilleren Jerzy Radzilowicz

pragmatiske fremgangsmåde. Labradors assi stent M iecio vil derimod køre sine private

de nye succesdrenge i systemet agter at sætte

heroiske polariseringsdrømme af på Darek

ham på pension. H erm ed omrokeres h orm o

og forlanger, han skal påberåbe sig skyld for

nerne lidt - hans lom m eur fra A ntons lære

statsundergravende virksom hed. Til dette

tid går på gulvet, sættes istå: status quo, og han påtager sig alligevel forsvaret på de bed

kan Labrador kun påpege at efter 13.12.81 har alle valgt at leve på kompromisser i so

ste pragmatiske præmisser: A t få frigivet

cialismens navn. Hvis Darek vil springe ud

strejkelederen Darek. D.v.s. få bekræftet de

ad vinduet er det ligefor, m en det er tilgitret.

nuværende strømlinede fagforeningslederes offentlige erklæring om Dareks ulyst til yderligere p olitisk kam p, via p a rtib lad e t Trybuna Ludu. De har alligevel allesammen væ

dagligdag, tages ikke op i pressen og når der for ikke befolkningen. Næ, Darek vælger sin toårs betingede dom

ret med i ræset om kring Solidaritet, mens

med 18 m åneders straf knap et år efter krigs

det var opportunt. Sålunde udnytter Labra d or historiens pragmatiske inerti, og den gi

retstilstanden. Darek er fri og kriminel. D er er ingen sejrsstemning i retssalen. Labrador

reverens til læremester A ndrzej Wajda. Jerzy Radzilowicz var figuren der bragte hele Po lens m oderne sam m ensatte historie ind på filmscenen som en eksplosion med karakte ren Birkut i M arm ormanden (1977). Skikkel sen inkarnerede Solidaritets endelige sejr med Jemm anden (1981). D er ligger en skæb nens ironi i at gøre ham til samtidspolens mest levende kontakt via kirkegården, hvor

Bez kohca/Blind kærlighed så at sige indledes og afsluttes. Desuden h ar Bez kohca, der egentlig betyder ’uden afslutning’ både titelog tematiske ligheder med Wajdas nok mest upåagtede og mest pessimistiske samtidsfilm

Bez znieczulenia (Uden bedøvelse, 1978). N et op den film opsummerede 70 ’ernes desperate selvmordsstemning

før

Solidaritet,

hvor

6 0 ’ernes unge effektive opportunister fik sat de gamle hum anister med krigserfaringerne til vægs, hvilket ikke nødvendigvis klingede klokkerent med Kreml. D er er dog intet der tyder på, at Kieslowski agter at kreere en M arm orm and efter Bez kohca. Historisk ved Kieslowski udm ærket at Po len er solgt til stanglakrids, undsagt og for træ ngt af både Ø sten og Vesten. E t amoralsk uopdyrket, uproduktivt land stander i våde. Polen eksisterer kun i kampsituationer, og der er ikke moral til en kam psituation. De heroiske døde lever og dyrkes på kirkegår den og alle er i tidens Polen knyttet til kirke gården på en eller anden måde. G ider Jacek dyrke kirkegården, bliver h an partipamper eller medlem af en forbryderbande? Filmen er metafysisk, som næsten al god østeuropæisk kunst, m en den sværger ikke til katolicismen. H vad polakkerne selv me ner om filmen aner jeg ikke, kampviljen ap pellerer den ikke til i den nuværende situa tion. M en kors hvor er den en god doku m entation.

Selvmord har ingen heroisk effekt, de er

Blind kærlighed B ez

korica.

P o le n

1984.

K rz y s z to f K ie slo w s k i.

K rz y sz to f K ieslo w sk i, K rz y sz to f Piesiew icz. F: Ja ce k Petry c k i. M u : Z b ig n e w P re isn e r. M e d v : G r a z y n a S z a p o lo w sk a , Jerzy R a d z iw ilo w ic z , M a ria P a k u ln is , A le k s a n d e r B a rd in i, A r t u r B arcis, M ic h a e l B ajor.