F
U
L
L
M
E
T
A
L
J
A
C
K
E
T
Kubrick i Vietnam Full Metal Jacket er mindre end et mesterværk og mere end blot en film om Vietnamkrigen O p ta k te n er formidabel. V i holdes atter i et fast greb af en mesterlig instruktør med mak-
af Ib Monty
simal kontrol over mediet og med en cool
ler, der træder frem. Joker er blevet anbragt hos lst M arine Division som kamp-korre spondent for soldateravisen "Stars and Stri-
holdning til virkeligheden. U n d er fortek
pes”, og det er også hans opgave at skrive
sterne og ledsaget af en iørefaldende schlager
drager til det paradoksale æstetiske velbe
ser vi i nærbilleder unge m æ nd få håret bar
hag, der opstår ved at betragte det næsten
hjem mefronten. H er er det ironikeren Ku
beret ned til rødderne. O g vi ved, at det ikke
afhumaniserede kollektiv under m archerne.
brick, der folder sig ud, og han har bl.a. sine
er munke, de skal være. D erim od noget nær det m odsatte: U S M arines.
moralsk opbyggelige historier beregnet for
Kun en af m arinerne lader Kubrick træde
kom m entarer til mediernes rolle i denne den
frem for de andre. D et er sergentens ynd
første fuldt mediedækkede krig i historien.
D e første tre kvarter af Stanley Kubricks
lingsoffer, den tykke rekrut G om er Pyle,
O g Kubrick lader Joker m øde repræsentan
nyeste film efter T he Shining fra 1980 foregår
som har svært ved at klare strabadserne, og
ter for det militære establishm ent, som i tå
i en træningslejr for the U S M arine C orps
som straks ved ankom sten vækker sergen
belighed ikke står tilbage for dem, han spid
på Parris Island i Sou th C arolina, hvor en
tens mishag, fordi han h ar et alt for m enne
dede i Dr. Strangelove. "Inside every gook
hadsk og sadistisk sergent i løbet af nogle m åneder skal forvandle en gruppe forskelli
skeligt smil om sin mund. M en G om er skal blive knækket. H an bliver overbevist om , at
there’s an A m erican trying to get o u t” er et af de uforglemmelige udsagn fra en af de mi
ge m æ nd til en enhed af verdens bedste sol
alle hader ham , og psykisk tæskes han til ren
litære optimister.
dater. D en konsekvente ydmygelse og syste
resignation og sløvhed. Sergenten er ved at
M en Joker m øder en af sine gamle buddies
matiske hjernevask af dem skal ikke gøre
være tilfreds med G om er. H an er tyrannise
fra træningslejren og han slutter sig til hans
dem til robotter, m en til dræbere. Fra Æ rens vej og Dr. Strangelove ved vi, at Kubricks re
ret på plads. O g han har fået så eksistentielt
patrulje. I filmens sidste del, der foregår un
et forhold til sit gevær, at han er begyndt at
der slaget om H ue i den afsluttende fase af
spekt for militæret kan ligge på et meget lille
tale med det.
sted. I denne skildring af uddannelsen af
D enne første del slutter i et voldsom t kli
let-offensiven, udsættes Jokers patrulje for ild fra en snigskytte, og Fuli Metal Jacket be
den perfekte soldat er h an mere iskold sata
maks, da G om er den sidste aften i trænings
væger sig ind på velkendt krigsfilmsterritori-
nisk end tidligere. I nærbilleder går han ind i ydmygelsens øjeblikke, og over hele grup pen hviler der en menneskelig anonym itet, som bidrager til det skræm mende indtryk. Alligevel kan æ steten Kubrick ikke nære sig for i sine lange kam erakøreture på samlings stuen og på ekscercerpladsen at fremkalde
lejren først dræber sergenten og derefter sig selv. D er er gået kludder i den perfekte dræ bermaskine. M en en enkelt funktionsfejl i en maskine er naturligvis ikke nok til at skrotte hele maskinen. I andendelen, der varer 66 m inutter, kom m er vi ikke blot til V ietn am i 1968, men også
um: M æ nd under pres. D et kunne være M i lestones A Walk in the Sun eller en hvilkensomhelst Samuel Fuller-film om m æ nd i kamp.
helt balletagtigt harm oniske bevægelser, der er en fryd for øjet, og brugen af musikken bi-
på sin vis ind i en anden film. D et er nu m e nig Joker (M atthew M odine), filmens fortæ l
12
M ens m an ser Full M etal Jacket er m an umiddelbart fængslet af den, fordi Kubrick er en intelligent og selvsikker iscenesætter, der aldrig er uinteressant. M en bagefter mel der eftertanken sig. D er er ingen tvivl i ens
sind om de første tre kvarter, som måske sim
foregik i den franske h æ r under den første
fatte Full Metal Jacket som en abstrakt film.
pelthen er filmens raison d ’étre. D et er den
verdenskrig var det fordi H um phry Cobbs
I m odsæ tning til f.eks. Barry Lyndon, hvori
mageløst præcise observatør i nådeløs di
rom an fra 1935, som filmen byggede på, fore
Kubrick med beundringsværdig historisk
stance fra sine mennesker, der præsenterer
gik i den franske h æ r under den første ver
realisme genskabte en tid og dens miljøer, sy
afstumpet m ilitær "filosofi” for os, en isnen
denskrig. O g det betød naturligvis ikke, at
nes han i Full M etal Jacket at abstrahere fra
de karakteristik af en institution, der repræ
Kubrick m ente, at den franske hærs officerer
virkeligheden, stilisere den. D et Kubrick be
senterer noget sygt i det samfund, den er en
var mere indskrænkede og afstumpede end
standigt stræber imod er at finde balancen
del af.
officerer i alle hære. D et var kun de ind
mellem fjernhed og næ rhed, mellem det ob
M en derefter. H vor vil Kubrick i grunden
skrænkede franske myndigheder, som for
jektive og det subjektive, mellem det almene
hen med de skitseagtige optrin, som udgør
bød filmen i Frankrig, der så filmen på den
og det personlige. D et lykkedes efter min
andendelen af filmen? E r det "V ietn am ; T h e
måde, og dermed førte bevis for, at de var li
m ening i Barry Lyndon, der havde mester
M ovie”, Kubricks bud over for Coppolas
ge så tåbelige som militæret.
værkets selvfølgelighed. D et lykkedes ikke i
metafysiske vision i Dommedag nu, Cim inos
O g når Full M etal Jacket foregår i V ietnam
symbolistiske amerikanske myter i The Deer
i 1968, er det fordi G ustav Hasfords rom an
T he Shming. O g m an kan heller ikke påstå, at Full M etal Jacket er et afbalanceret værk.
Hunter og O liver Stones fysisk nærvæ rende Platoon, alle film, som Kubrick h ar udtrykt respekt for. Eller er Fuil Metal Jacket overho
"T h e Short-Tim ers”, hvorfra Kubrick har få
D et kan sågar være vanskeligt at finde ud,
et ideen til sin film, foregår i V ietnam . Og
hvad Kubrick egentlig h ar villet med sin
når Kubrick har fået M ichael H err til at
film.
vedet en film om Vietnam -krigen? Som be
hjælpe sig og Hasford på manuskriptet er det
D et er ikke vanskeligt at se, hvad Full M e
kendt har Kubrick, der nødig forlader det
formentlig, fordi H err har skrevet den defi
tal Jacket ikke er. D et er ikke en psykologisk
England, hvor han nu har boet siden 1961,
nitive bog om V ietnam -krigen, "D ispat-
skildring af m æ nd i krig. D et psykologiske
indspillet Full M etal Jacket i Shepperton-
ch es”, og Kubrick h ar som bekendt en svag
interesserer ikke Kubrick. M ennesker viser
studierne og på locations i England. E t ned
sig gennem deres handlinger. Kubrick tager
lagt gasværk ved T hem sen gør det således
hed for det definitive og det perfektionisti ske. Skal der laves en film om V ietnam -kri
ud for udkanten af Hue. O g 2000 palm etræ
gen, kan m an ikke komme udenom Herr,
Vietnam -krigen i særdeleshed. Full M etal
er fløjet ind fra Spanien og plantet i den en
har Kubrick formentligt tæ nkt. "For m an vil
Jacket er ingen politisk film, det er ingen pa
gelske jord skal bidrage til illusionen om
læse "D ispatches” ligesom m an læser Hero-
cifistisk film, det er ingen moralsk film. Ku-
V ietn am , ligesom de obligate "choppers” og
brick synes at betragte krig som hinsides
glimt af ludere og tyveknægte på spil over for
dots bøger om perserkrigene længe efter, at nogen ved, hvad V ietnam -krigen drejede sig
G is på orlov i Saigon. M en er arrangem en
om ”, som han har udtalt.
dem, der skaber krigene, politikerne og ge
terne trods alt ikke blot skabt som en nød
D et er forståeligt, når nogen har villet ka
tørftig ram me om en række observationer af
rakterisere Full Metal Jacket som filmen om
m æ nd i krig. D et, som andre film om V iet
V ietnam -krigen, fordi Kubrick er kendt for
nam-krigen har belæ rt os om var særpræget
heller ikke stilling til krig i almindelighed og
moral. M oral og umoral spiller en rolle hos neralerne. D et er dem, der har det moralske ansvar. D et er dem, der er forbryderne. Som han viste det i Dr. Strangelove.
sin am bition om at lave det definitive hver
M en er m an først ude i krigen, befinder
ved denne krig i sammenligning m ed f.eks.
gang, han laver en film. M ed 2001 ønskede
m an sig i et etisk tom rum . Krigens virkelig
anden verdenskrig og Koreakrigen, finder
h an at lave rumfilmen. M ed The Shining ville
hed kan føre til onde handlinger såvel som til gode. M æ nd under pres kan handle godt
m an ikke i Full M etal Jacket: de hurtige skift
han lave den definitive film i den metafysi
fra orlov til kamp, fra Saigon til junglehelve
ske genre om ondskabens mangfoldige m a
eller de kan handle ond t. O g det er, hvad
det, den totale guerilla-krig, hvor fjenden
nifestationer. N år perfektionisten hver fem
Kubrick fortæller os i Full M etal Jacket. H an
var overalt, narkom anien, meningsløshe
te eller sjette år kom m er ud af den relative
splitter ikke det gode og det onde op i to an
den, racem odsæ tningerne. Delingens kamp
ubem ærkethed, h an foretrækker, med en
tagonister, som O liver Stone gør det i Pla
m od snigskytten kunne have fundet sted
film under arm en, venter verden hver gang
hvorsom helst, i en hvilkensomhelst krig.
noget forunderligt. Kubricks prisværdige be
toon. I Kubricks film eksisterer begge mulig heder inden i Joker. På sin hjelm har han skrevet "B o rn to Kill” og på brystet bærer
D et er ikke første gang, Kubrick beskæfti
stræbelse på, at hver ny film af ham skal væ
ger sig med krigen. O g Full M etal Jacket h ø
re et mesterværk, er unægtelig blevet en be
h an anti-atom em blem et, mæ rket for fred.
rer i Kubricks produktion naturligvis hjem
lastning både for ham selv og for os andre,
D a en officer påpeger denne inkonsekvens,
me i selskab med Æ rens vej og Dr. S trange-
der holder af hans særlige måde at skabe
love. Ganske vist ligger de første tre kvarters
film på, og som gerne lader os stille tilfreds
afsnit om træ ningen af m arinerne i direkte
med noget, der er mindre end en født klassi
forlængelse af A Clockvuork Orange. Begge
ker.
handler om , hvorledes m an ved psykisk ter
Jeg tro r således ikke, at Full Metal Jacket er
ror og m anipulation forvandler mennesker
hverken et mesterværk eller en født klassi ker, og jeg kan ikke være helt uenig m ed Pau
til maskiner. I Clockvuork Orange fjerner m an menneskets tilbøjelighed for vold. I Full Me tal Jacket bruges den psykiske terror til det m odsatte formål. A t stimulere voldstrangen og behovet for og lysten til a t dræbe.
line Kael, som i sin ikke meget begejstrede anmeldelse af filmen i T h e New Itbrker (13.7.1987) skrev: "T h e movie has n o center, because Kubrick has turned this hero into a
Æ rens vej handlede om en episode under
replica o f himself: his Joker is always at a di
den første verdenskrig, som Kubrick gjorde
stance - he doesn’t express his feelings. So
repræsentativ for m ilitær umenneskelighed. Dr. Strangelove var også en historie om mili
the movie com es across as n ot meaning anything”.
tæ r stupiditet. M en dennegang i den sorte satiriske farces form intet mindre end en gro tesk vision af, hvorledes den tredie verdens krig kunne begynde.
D et er denne fornemmelse af, at filmen i hvert fald i sin sidste tim e ikke har noget centrum eller nogen retning, der gør ople velsen af den noget problematisk. Jeg synes
Full M etal Jacket står selvfølgelig nærm ere Æ rens vej end Dr. Strangelove. N år Æ rens vej
for filmen. Jeg synes således, at m an b ør op
nok, at miss Kael er for hård og ufølsom over
svarer Joker, at h an herm ed vil vise "T h e duality o f M an ”. I Full M etal Jacket er Kubrick imidlertid hele tiden på afstand, og derfor involverer han heller ikke sit publikum em otionelt. V i fascineres måske, som Kubrick selv er fasci neret, m en Full M etal Jacket er først og frem mest en cerebral oplevelse. D e første tre kvarters klaustrofobiske terror vil m an næ p pe glemme, det øvrige vil nok fortone sig i erindringen.
Full Metal Jacket F u l l M e t a l J a c k e t . E n g la n d 1987. In str.: S ta n le y Kub r ic k . M a n u s : K u b ric k , M ic h a e l H e rr, G u s ta v H a s fo rd e fte r H a s fo rd s r o m a n ’T h e S h o r t- T im e r s ”. F o to : D o u g las M ils o m e . K lip: M a r t in H u n t e r . M u s ik : A b ig a il M ea d . P -d e sig n : A n t o n F u r s t. P ro d .: S ta n le y K u b ric k , J a n H a r la n - W a rn e r B ros. M e d v : M a tt h e w M o d in e (Joker), A d a m B a ld w in (A n im a l M o th e r ) , V i n c e n t D ’O n o f r io (Pyle), L ee E rm e y (Sgt. H a r tm a n ) , D o r i a n H a r e w o o d (E ig h tb a ll), K e v y n M a jo r H o w a rd (R a fte rm a n ), A rlis s H o w a rd (C o w b o y ), E d O ’R oss (T o u c h d o w n ), J o h n T e rry (L o c k h a r t), K ie rs o n J e c c h in is (C ra z y E a rl). U d i.: W a rn e r -M e tro n o m e . 116 m in . P re m : 16.10.1987.
13