Skip to main content

kosmorama181_010_artikel2

Page 1

regler, the C hicago Way: ”hvis m odstande­

get forløber, mens barnevognen ruller ned.

►

ren kom mer med kniv, kom mer du med re­

E n risikabel gimmick, der går hjem for fuld

volver; hvis han sender en af dine folk på

musik i et sandt festfyrværkeri af kontraste­

hospitalet, sender du en af hans til lighuset”.

rende klip, som måske i sidste ende viser, at

D a en tilfangetagen C ap on e-m an d nægter

Eisensteins m ontage - i modsætning til hans

at samarbejde, går M alone udenfor, samler

teorier - snarere end en socialistisk film­

en død gangster op, truer ham på livet, og da

kunst blev bidrag til den amerikanske ac­

han ikke får noget svar, skyder han fyrens

tionfilms repertoire.

Charles M artin Smith, Kevin Costner, Sean Connery og A ndy Garcia som de finansminister rielle (ikke FBI) gangbusters, døbt "the U ntouchables” a f en Chicago-avis, og tidligere genop­ levet i en populær TV-serie. Eliot Ness’ selvbi­ ografi dannede forlæg for et semidokumentaristisk TV-spil (april 1959), fulgt op med den hid­ til mest voldelige serie på amerikansk TV , The Untouchables (1959-63), med Robert Stack som Ness. D a Capone blev klaret i TV-spillet (der dækkede samme begivenheder som den nye film), måtte gruppen nedkæm pe alle mulige an­ dre kendte gangstere for at skaffe friskt blod til serien, selv om Ness faktisk havde opløst the Untouchables efter Capone-sagen og ikke havde noget med de øvrige gangbusts at gøre.

hoved i småstykker for øjnene af den ræ d­ selsslagne fange, der pludselig får tungen på

De uovervindelige

gled.

T h e U n to u c h a b le s . U S A 1987. In str: B ria n D e P alm a.

O g så er der de mere elegante virkemidler. Som præ sentationen (umiddelbart efter for-

M a n u s : D a v id M a m e t. F o to : S t e p h e n H . B u ru m . K lip: J e rr y G r e e n b e rg , Bill P an k o w . M u s ik : E n n io M o rr ic o n e . P -d e sig n : W illia m A . E llio tt. P ro d : A r t L in s o n - Para-

teksterne og M orricon es fanfare) af C ap on e,

m o u n t. M e d v : K e v in C o s t n e r (E lio t N ess), S e a n C o n n e -

set lodret oppefra liggende i en barberstol,

r y (Jim M a lo n e ), C h a r le s M a r t in S m ith ( O s c a r W allace),

hvor han med den drevne politikers effek­

A n d y G a r c ia (G e o rg e S to n e ), R o b e r t D e N ir o (A l C a p o ­

tive om skrivninger af realiteterne underhol­

n e ), R ic h a rd B ra d fo rd (M ik e), J a c k K e h o e (P ay n e), B ra d S u lliv a n (G e o rg e), B illy D ra g o ( F ra n k ”T h e E n f o rc e r ”

der pressen. Show et gentages flere gange, og

N e tti) , P a tric ia C l a r k s o n (N e s s ’ h u s tr u ) .

legenden C ap on e fremstår tydeligt nok som

U d i: UIP. 120 m in . P re m : 30.10.1987.

resultatet af popularitet hos pressen, den m and kan citeres. K ontrasten mellem the U ntouchab les og C ap on e visualiseres efter deres første sejr, hvor vennerne sidder ved et lille bord, mens kameraet kører i cirkel om ­ kring dem, knytter dem sam m en; klip til en festsal, hvor C ap on e holder middag for sine topfolk, omkring et rundt bord, som C ap o ­ ne cirkler om kring, mens han jovialt snak­ ker om teamwork - for pludselig at slå en (le­

Besat af Hitchcock? Brian De Palmas karriere af Peter Risby Hansen

deren af den sprutcentral, Ness netop har storm et) ihjel med et baseballbat: forskellen

rat af 60 ernes strøm ninger. Til alt uheld for Brian De Palma blev det Dennis Hoppers

Easy Rider der ved sin premiere, syv m åneder ”Hvis m an har en egen stil og individualis­

senere, gik af med titlen som "genrens” h o­

me, kan m an tage gode ting fra andre og gøre

vedværk, og den høstede derfor også hoved­

dem bedre. Store kunstnere har gjort det, og

parten af den pekuniære succes der kunne

mensioner, da M alone myrdes, krydsklippet

det skræm mer ihvertfald ikke mig”.

vrides ud af hippie-kulturen.

med C ap on e i operaen, hvor han græder til

Brian De Palma.

på de to teams er indbygget i fortællem åden. C apones psykopati gives k ontant operadi-

italiensk skønsang, indtil lejemorderen hvi­

D en næste film Dionysus in ’69 var et om muligt endnu mere usælgeligt produkt - en

sker i hans øre og gråden halvt bobler over

B ria n De Palma, født 1944, hører til blandt

i grin, veloplagt afbalanceret i De Niros ef­

de unge amerikanske filmtalenter der brød

hvilken D e Palma rendyrkede brugen af

fektfulde krukkeri. D et er simpelthen koste­

frem og igennem i de sene 6 0 ’ere og tidlige

split-screen for på en gang at kunne vise

ligt og o nd t på en gang, ganske som hans tea­

7 0 ’ere, en eksklusiv klike der tæller navne

skuespillerne og publikums reaktioner på

teritalienske accen t, der m inder om Rod

som: M artin Scorsese, Steven Spielberg,

det som fandt sted på scenen. Woodstock fil­

Steigers helt store ture: ”Yo gåt nåting on

G eorge Lukas, Paul S chrader m. fl. M en i

men lavet mere end et år senere fik ry for at

m i!”

m odsæ tning til mange af disse m åtte De Pal­

have etableret denne teknik. A d uransageli­

affilming af et off-Broadway teaterstykke, i

D en ovennæ vnte sammenligning med SiZ-

ma møjsommeligt arbejde sig igennem 9-10

ge veje kom De Palma dog til H ollywood, og

verado har måske også foresvævet De Palma

spillefilm, før han med film som Besættelse

hans første film her, Get to Know Your Rab-

(Kevin C ostner, der spiller Ness, brød igen­

og Carrie (begge 1976) blev andet og mere

bit, blev en mildt sagt problematisk oplevel­

nem som skydebror i Silverado). Ihvertfald

end et kult-navn. M en starten som uafhæn­

tager han en uortodoks og flot konstrasterende tur væk fra de regnvåde storbygaders

gig, New York baseret instruktør af prim æ rt satiriske komedier havde sandt for dyden

se. Indspillet i 1970 blev filmen først frigivet i 1972, efter at W arner Bros. omhyggeligt

skrigende bildæk, da Ness <Sc C o ude i et we­

også været ukommerciel.

havde æ ndret og derm ed svækket D e Palmas oprindeligt kontroversielle slutning. M en

sternlandskab til hest fanger en spruttrans­

Allerede mens han studerede medicin på

den havde dog givet ham mulighed for at ar­

p ort med assistance fra det canadiske bered­ ne politi! O g så har han endda et helt femte

C olom bia U niversity begyndte De Palma at

bejde sam men med et af sine forbilleder, O r-

lave kort-film, og efter et år skiftede han stu­

son Welles, som sagde noget De Palma åben­

es i æ rm et hen m od slutningen, hvor C ap o ­

dium og begyndte istedet at studere teater på

bart bed mærke i og som har været at finde

nes bogholder arresteres i en gevaldig skud­

Sarah Lawrence. H er blev han mag.art. samt

i mange af de senere film: ”D et er et spørgs­

duel på C hicagos arkitektonisk im poneren­ de banegård, hvis en orm e trappe giver an­

instruerede sin første spillefilm The Wedding Party med de på det tidspunkt (1968) totalt

mål om at skabe illusioner, m an m å kon­ stant overraske dem (publikum)”.

ledning til en parafrase over filmhistoriens

ukendte Jill Clayburgh og Robert De N iro i hovedrollerne. D et var imidlertid først hans tredie film U.S. Greetings, også med D e Niro, som kom i biografdistribution. Filmen var li­

1973. D et var igen en uafhængig produktion men det var samtidig D e Palmas indtil videre

berøm teste sekvens, zarens gardes nedskyd­ ning af folkemængden på O dessa-trappen i Eisensteins Panserkrydseren Potemkin (U SS R 1926). M ens han venter, distraheres Ness af en mor, der forsøger at få sin barnevogn op ad trapperne. D a han har hjulpet hende n æ ­ sten helt op, bryder skyderiet løs, og hele sla­

10

geså løst struktureret som de foregående, m en da den behandlede em ner som indkal­ delse (til V ietnam -krigen), sex og m odkulturen, som den udm øntede sig i Greenwich Village, blev filmen i høj grad et konglome-

Chock-effekter findes i rigt mål i Sisters fra

mest strukturerede film, og den første hvor han via mere eller mindre åbenlyse parafra­ ser og referencer bekender sin gæld til Alfred H itchcock. E n kvindelig journalist (Jennifer Salt) mener, fra sit vindue, at have overværet et mord udført af den ene af et par siamesi-


ne opdatering er kom m et til at handle om en ung cubaners (A l Pacino) hårde vej op igen­ nem U S A s underverden. I 1984 havde der været repremiere på de fem H itchcock film, bl.a. Skjulte øjne og En

kvinde skygges, som havde været holdt tilba­ ge i en lang årrække, og det var derfor så me­ get nemmere at se, at det var netop disse to film som lå til grund for Stand-in for mord (1984). En arbejdsløs skuespiller (Craig Wasson) låner et hus af en bortrejst ven, og han bliver meget optaget af kvinden i naboejen­ dom m en, som hver aften i M elanie Griffiths smækre skikkelse udfører et æggende strip­ tease show. I fascination forfølger han kvin­ den indtil hun bliver offer for et brutalt m ord. Efter hendes død genkender han hen­ de pludselig i en lyslevende pornostjerne. Forfølgelses-sekvensen er ligesom den be­ slægtede kunstmuseumssekvens i K læ dt på til mord perfekt udført, komplet m ed Pino D onnaggios stilsikre parafraser af Bernard H errm anns musik til den originale sekvens i En kvinde skygges. H andlingen er henlagt til ske tvillingesøstre (M argot Kidder), der lej-

C hock-slutningen der viser sig af være et

lighedsvis overvældes af morderiske tenden­

m areridt blev en kliché-gimmick, som De

ser, som stamm er fra søsteren, der døde un­

Palma selv genbruger i slutningen af K læ dt

der det operative indgreb, der skilte dem ad.

på til mord (1980).

Film en henviser både til Skjulte øjne og Psycho, og der blev rundet af med fremragende

films høje oktantal, hvad angår gore (blods­

underlægningsmusik kom poneret af H itch-

udgydelser), m an behøver bare tænke på

cocks gamle huskom ponist Bernard H err-

barberknivsm ordet i K læ dt på til mord, m o­

m ann.

torsavsdrabet i Scarface (1983) og boremaski­

Ligeledes

voldsom

er

musical/gy seren

H an var nu blevet notorisk kendt for sine

nem ordet i Stand-in for mord (1984). ”Jeg har

Phantom o f the Paradise (1974), om en rock­

en høj tolerance overfor blod... M in far er

kom ponist, som efter at hans musik er ble­

ortopæd-kirurg, og jeg har set ham amputere

vet stjålet og han selv forfærdeligt m altrakte­

ben... Så jeg blev vant til det i en ung alder”. Forklarer De Palma.

ret, hjemsøger et rockpalads for at få hævn.

et filmmiljø, og det er selvfølgelig en film om film og dermed om voyeurisme, - m en netop disse spring imellem film og realitet, drøm og virkelighed bliver ikke styret sikkert i havn, og filmen ender med en slutning, som er en flad fornemmelse. Mellem de to gangsterfilm Scarface og den aktuelle D e uovervindelige ligger gangsterko­ medien Wise Guys fra 1986 med bl.a. Danny DeVito. D en har ikke haft biografpremiere i D anm ark m en er netop kom m et på video.

Wise Guys på video

D e Palma hævdede at det aldrig var intenti­

Film ene fra 8 0 ’erne er i stigende grad næ ­

Film ens hovedpersoner er H arry og M oe, to

onen at lave en decideret remake af de tre

sten rendyrkede pasticher. Psycho er forbille­

underkuede småfisk i en gangsterbande.

foregående versioner af The Phantom of the

det for K læ dt på til mord, om en transsexuel

Sam m en har de en drøm om at kunne åbne

Opera. Film en byder da også kun på enkelte

psykiater (M ichael C aine), der iført kvinde­

A m erikas

opdaterede elementer fra disse film og kan

tøj dræber de kvinder, som vækker begær

rant. D erfor spiller de på heste med chefens

ellers ses som en offbeat komedie og en rock ­

hos hans forhadte mandlige side.

penge - det går galt og de bliver opdaget.

første

italiensk/jødiske

restau­

musical. D e Palma havde følt sig meget til­

A ntonionis Blowup (1966) danner det lø­

G angsterbossen sæ tter nu de to venner i et

trukket af den stiliserede, næsten ekspressio­

selige forlæg for Bloiv O ut (1981). E n lyd­

grusom t dilemma - han beordrer dem at

nistiske rockverden, og h an var således et år

m and (John Travolta) skal bruge lydeffekter

myrde hinanden. M en den som graver en

tidligere ude end Ken Russels Tommy. Ingen

til en gyserfilm, disse henter han ved en øde-

grav for andre . . .

skal komme og sige, at han ikke var en in-

beliggende mose, hvor h an bliver vidne til

W ise Guys er en underholdende sag med

novativ instruktør.

en dramatisk bilulykke, som han senere er i

et godt tempo og en ganske vittig dialog,

stand til at gengive via en række fotografier. D et bliver indgangen til en politisk thriller.

som endda ikke er alt for afhængig af

Palma: ”Flvad er en "kom m erciel” film? Jeg ville gerne lave en film som folk h ar lyst til

Som en understregning af, hvor struktureret

at se. D et samme vil Fellini, og det gør ikke

D anny DeVito og Joe Piscopo er charm eren­ de som henholdsvis den impulsive H arry og

Efter Phantom o f the Paradise udtalte De

gangster-term inologiens ’fuck’ og ’fucking’.

ham kommerciel og ikke-kunstner”. De Pal­

og plot-orienteret De Palma nu var blevet, rum m er filmen intet af Bloivups flertydighed

m a fik den eftertragtede succes med ikke fær­

m en er en lige ud ad landevejen suspenser

i sit superusympatiske es som den sadistiske

re end to film i 1976. Besættelse var den første

om end en ret spændende sådan.

gangsterboss, og H arvey Keitel ses i en lille skurkerolle.

af hans indtil videre to uofficielle remakes af

1 1983 kom turen til Howard Hawks’ gamle

H itchcocks mesterværk En kvinde skygges

gangsterfilm Scarface (1932), der som følge af censur-problem er først fik danm arkspremi­

(1958). O g Carrie står stadig som en af de få rigtigt vellykkede Stephen King filmatiserin­ ger. Sissy Spacek brillerer i titelrollen som outsider-pigen, der mobbes i skolen, og som bruger sine telekinetiske evner til at tage en

ere i G rand i 1980. M an tø r gætte på at De Palmas version ville få censorerne fra den­ gang til at rotere i graven. H er er nemlig en

grusom hæ vn, da hun udsættes for den ulti­ m ative nedværdigelse ved skoleballet.

vekslinger sam t det oprindelige incest-m otiv gjort endnu mere tydelig i filmen, som i den­

god del vold, nogle meget flænsende skud­

den resignerende M oe. D an H edaya er helt

Wise Guys knytter an til Scarface og De uovervindelige, m en er samtidig en farceagtig afspejling af Scarfaces voldsexcesser og D e uovervindeliges mere "autentiske” aspiratio­ ner. I sin egenskab af gangsterkomedie kan filmen således ses som en del af det, m an kunne fristes til at kalde D e Palmas gangster­ trilogi.

11


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
kosmorama181_010_artikel2 by Kosmorama - Issuu