Den gode smag og det ægte lys af Morten Piil
sen, form er Briiel mere konventionelt. H ans arbejde på Flamberede hjerter er med sine
ve de længste kamerature og de flotteste
skønfoto er en belastning for dansk film,
vekslende grelle farvetoninger et forsøg på
kranoptagelser”,
rektor,
den tekniske dygtighed ofte en spændetrøje.
fornyelse, præget af hektisk vilkårlighed.
Flenning C am re der selv er uddannet filmfo
Dansk film har selvfølgelig fotografer, der
Øjeblikkets ledende eksponent for det
tograf, fortalt i et interview. O g denne kap
kan mere end deres tekniske fadervor. Nogle
tekniske perfektible foto er M i k a e l S a lo -
pestrid så han som et lettere absurd udtryk
af dem, ikke alle, skal omtales her.
for det tekniker-tyranni, han m ener er en
E n slags nestor for de unge mere avancere de fotografer er D i r k B r iie l, der startede
m o n der senest har fotograferet Barndom mens gade, O viri og Peter von Scholten. Hans pletfrie professionalisme fungerer bedst i
med
samarbejde med en dynamisk dramatiseren
D e r er blandt visse danske fotografer en veritabel konkurrence om , hvem der kan lah ar
Filmskolens
dødvægt for dansk film i disse år. De danske film dyrker da også som oftest
Hans
Kristensens
Per-film,
lavede
det teknisk perfektible foto, de alt for klare,
M alm ros’ Drenge, C arstens Brandts 92 m i
de instruktør som A nd ers Refn, hvis tre
lysende billeder (det er hemmelighederne, dunkelheden, der skaber poesien), de tradi
nutter a f i går (et fotografisk virtuosnum m er), Johnny Larsen og mange andre.
bredlærredsfilm, Strømer, Slægten og De fly
tionelle smagfulde belysninger, de anstæ ndi
Briiel viste sig hurtigt som belysningens
H er sker der norm alt så meget, både i klip
ge vinkler, den udynamiske halvtotal.
mester, han gik efter den naturlige lyskilde
ning og inden for billedrammen, at Salo-
Teknikken skal selvfølgelig kunnes, det er en nødvendighed, men lige så vigtigt er det
og lagde så lidt til som muligt. D et gav ofte hans billeder en egen m æ ttet varm e. H an er
mons lidt sterilt perfektionistiske billeder sjældent kan nå at nyde sig selv.
at kunne glemme den for at lytte sig ind til den enkelte films helt specielle krav. O g her er det ofte begrænsningerne sæ tter ind. De fleste danske fotografer synes at kunne en
lyrikeren par excellence blandt de danske fo tografer, en fintm ærkende stemningsmaler og især på hjem mebane, når det danske sommerlys skal indfanges i alle facetter.
nes at mangle blik for at tilpasse sin stil efter em net - Barndommens gade indsovsede han i sødladent udsøgte belysninger, så enhver
masse, men én ting magter de tilsyneladende ikke: at fotografere "grim t”. D et slikkede
ningsmæssige, som for eksempel Slingreval-
Film, der ikke spiller særlig på det stem-
vende djævle alle er fotograferet af Salom on.
Salom on har oceaner af god smag, m en sy
lugt af proletariat forsvandt, og Peter von .Scholten blev lutter banal postkort-eksotis55
meget forståelig i betragtning af det sørgeligt indskrum pne omfang af den hjemlige pro duktion. E n af de fotografer, der har m odet til at fo tografere grimt, er M o r t e n B r u u s , der i mange år var Dirk Bruels assistent, m en som allerede i sin debut som Erik Clausens faste fotograf, Cirkus Casablanca, lagde an på de krasse kulører og de efter danske forhold skæve kompositioner. H ans foto til M anden
i manen var en flot styrkeprøve i kuldslået ekspressionisme, m en personligt foretrækker jeg den groft tilskårne, indfaldsrige realisme i Rocking Silver, der i første halvdel kørte der udaf med en pågående, ligefrem charm e, som
det
beundringsværdigt
stilsøgende
makkerpar C lausen-Bruus’ hidtil bedste bud på en sam m enhæ ngende form. T o m E llin g er et andet oplagt talent i lo vende udfoldelse, i Lars von Triers Forbrydel sens element (teknisk pris i Cannes!) og i Jon Bang Carlsens vidunderlige stemningsmale ri Før gæsterne kommer. En instruktør-forvæ nt fotograf hidtil! O g ikke mindst i et par me. M en flere smukke interiørscener i O viri
Også hans film for Bille August, Zappa, og
filmskole-film har S te e n
viste hans om hu og kom positionssans i
Tro, håb og kærlighed har vist ham som en stemnings-sensitiv, belysnings-virtuos foto
kompositionssans og atmosfæreforenem melse ud over det sædvanlige.
graf. N u arbejder han i A m erika, bl.a. for A rth u r Penn.
filmfoto søgt fremhævet. Lad mig da slutte
åbenbart åndsbeslægtede omgivelser. D a n L a u s ts e n og J a n W e i n c k e er to andre dygtigheder, Laustsen især kendt for
V e ile b o rg vist
I ovenstående er positive sider ved dansk
sit samarbejde med Søren Kragh-Jacobsen,
Også A l e x a n d e r G ru s z y n s k i virker nu
med et eksempel, blandt lidt for mange her
Weincke for sine film m ed Nils M almros og
fortrinsvis i A m erika - han viste sig ellers i
fortiede, på en dansk film, der er rigtig ringe
Bille August. - Laustsens hidtil bedste arbej
sine film med Jon Bang Carlsen og Jytte Rex
fotograferet (af C la u s L o o f): Mord i mørket.
de forekom mer mig at være Kragh-Jacobsens
som en af vores få indlysende billedpoetiske
Her dyrkes den hektiske sm artness, der er så
Isfugle, der med held forenede solid realisme med et m oderne look - en stil, der også var
begavelser blandt fotograferne. Hans dristig hed og eksperimenterelyst kan umiddelbart
håbløst usm art sammenlignet med uden
ansatser til i den ellers helt mislykkede Har
synes ilde anbragt i kommercielle amerikan
tiverende nærbillede ovenpå det andet. Her
du set Alice?. M ere traditionelt og blodløst udsøgt var hans foto til Claus Plougs Den ubetænksomme elsker og Elise.
ske omgivelser - i hvert fald var det lidt de
økonomiseres der aldrig med virkemidlerne.
landske forbilleder. H er pøses det ene umo-
primerende at se hans navn på forteksterne
H er flakser kameraet rundt for et godt ord.
til hvad der viste sig at være en helt ordinæ rt
O g al denne stilløshed virker ikke som en stil i sig selv, men kun som afmagt.
med Nils
fotograferet TV-film om familiekonflikter
M alm ros’ Kundskabens træ, hvis lange van
med Ellen Burstyn. - M en Gruszynskis og
D ette siges ikke for specielt at hænge
skelige gennemførelse han bidrog stæ rkt til.
Weinckes flugt til A m erika er naturligvis
Claus L oof ud (mange andre Nordisk-film
Jan Weincke brød
igennem
end M ord i mørket er såre jæ vn t fotograferet), men for at slå fast, at ikke alle nyere danske film er bare rimeligt godt fotograferet. H vil ket naturligvis ikke er et spørgsmål om tek nik, men om æstetik i videre forstand, om musisk sans, billeddigtende evne, stilfor nemmelse og måske endda visionær kraft. V i har herhjem m e en flot buket af fotogra fer, der har mange af disse egenskaber. M en som for ofte satser på den sikre, lurmærkede kvalitet og for sjældent på at tage chancer sam men med en instruktør, der selvfølgelig også må vove at bevæge sig udenfor for de ulasteligt perfektible rammer. For m an kan jo sagtens skabe et vidunderligt foto med kornede "grim m e” billeder, bare det gøres konsekvent og i stadig kontakt med filmens øvrige komponenter. Den tekniske perfektion er en æressag for mange fotografer. M eget forståeligt. M en og så det bevidst primitive kan være perfekt. Jeg tror der er mange laurbær i vente til den dan ske U G -fotograf, der først lærer at fotografe Fotos: S. 55 Johnny Larsen. S. 56ø Oviri; herover Forbrydelsens elem ent.
56
re "grim t”.