Issuu

■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ i

Jeg er professionel amatør Kulturminister H. P. Clausen i samtale med Carl Nørrested om filmsituation og medieudvikling iden 1955 har jeg haft forskellig tilknyt

kundskab og jurnalistik, har været medie-

ning til medierne. D et er nok ad den vej,

m and, akademiker - er blevet politiker.

jeg er kom met ind på kulturpolitik. Jeg har undervist på de forskellige journalistuddan

Kulturpolitik og medier

nelser som udefra kom mende lærer. Jeg har været formand for bestyrelsen og senere for

D u er selv kulturpersonlighed i en regering præ get a f mere anonyme folk.

det, der hed uddannelsesrådet ved Jo u rn a

D et er måske ikke en fordel som kulturm ini

listhøjskolen, og for bestyrelsen for den

ster. V i skal ikke være restriktive. U dviklin

journalistiske efteruddannelse. O g så har jeg været form and for M ediekommissionen i

gen bør ikke dikteres ovenfra. V i skal ikke tvinge ting igennem, som der ikke er politisk

fem år, og dér kom jeg jo ind i den side af kul

basis for hos befolkningen. V i skal ikke op

turpolitikken, som havde at gøre med en

rette nye organer, der kan vise sig overflødige

mere samlet og langsigtet planlægning af

eller som ligefrem kom m er til at stå i vejen

mediepolitikken. M en desuden har jeg jo selv været med til

for en naturlig udvikling. For tiden ændrer mediebilledet sig meget

at lave T V og radio, men altså som udefra kommende. Jeg var blandt andet engang med i den meget berøm te TV-serie Spørg Å r hus i slutningen af 60ern e og så igen i 70erne. Jeg har ikke været professionel. D et er jeg på ingen områder. Jeg er professionel amatør.

hurtigt. Da vi havde mediekom missionen og diskuterede hybridnettet, var det utænkeligt

jo også en betæ nkning om video, og den var

(1963), „ K ild e k r itik ” (1974), „ A u g u s te n b o r g e r n e ” (s. m .

Jeg har gjort am atørism en til en professiona-

allerede forældet, da den kom ud. D et går

Jø r g e n P a u lse n , 19 8 0 ).

liseret gren. Jeg er historiker, kom til stats

h u rtig t.

Foto: Søren Kuhn Larsen

Hans Peter Clausen

(f. 1928), c a n d .m a g . i h is to r ie og

d a n s k fra K ø b e n h a v n s U n iv e r s ite t, a n s a t p å A r h u s U n i v e rs ite t 1955, h is to r ie in d ti l 1964, d e re f te r s ta t s k u n d sk a b , p ro fe sso r 1969. D e s u d e n læ re r v e d j o u r n a l is t k u r su s, A r h u s U n iv e rs ite t 1955, N o r d is k J o u rn a lis tk u rs u s ( A rh u s ) 1957 og D a n m a rk s J o u rn a lis th ø js k o le fra o p r e t te ls e n 1962 til 1965, f o r m a n d f o r b e s ty re ls e n 1974. F o r m a n d fo r M e d ie k o m m is s io n e n (1980-85), d e r u d s e n d te seks b e tæ n k n in g e r , h e r u n d e r o p læ g til T V 2 . K u ltu rm i n is te r i re g e r in g e n S c h liite r 1986. H a r b l.a . s k re v e t „ A v i se r so m h is to r is k k ild e ” (1962), „ H v a d e r h isto rie ? ”

at gå over kom munegrænserne. Nu er vi få år efter på vej til, at enhver kan nedtage satellit-TV med parabolantenner. V i lavede

Tingene er ikke længere som i Niels M atthiasens tid. D et betyder ikke, at vi nu skal

mende . . . så jeg oplevede det på en måde

så godt med, og også en instruktør som Lars

som Jørgen Stein.

von Trier har da gjort sig internationalt be

forkaste de fungerende instanser, der blev

En af de vigtigste faktorer i kulturlivet er

skabt dengang. Vi har arvet en række insti-

undervisning. D et er vigtigt, at der forskes

Også kortfilmen har meget at byde på. Der

tutioner, som skal opretholdes, så længe de

på universiteterne i film og massekom muni

er en stor skat at hente i ældre danske kort

tjener et rimeligt formål - så længe de funge

kation, og det er ligeledes vigtigt at satse på

film, som desværre ikke er alm ent tilgængeli

rer i pagt med tiden. De må ikke være døde

filmskoleuddannelsen, selvom dele af film

ge idag. De er en af de rigeste kilder til udvik

ram m er - der skal være liv i tingene.

branchen er imod den.

lingen i D anm ark, og er på den m åde nok så

B e tr a g te r d u f il m lo v e n s o m e n k u n s tlo v e lle r en

vigtige som spillefilmene. M en desværre har

E t eksempel er decentraliseringen regio

mærket.

nalt. D et er egentlig ideer fra 60ern e som har

b r a n c h e lo v ?

S FC kun de aktuelle ting i distribution.

vist sig bæredygtige i 80erne. Jeg kan her

D et har da hele tiden været en kunstlov.

M en kortfilm produktionen skal også støt

fremhæve Videovæ rkstedet i Haderslev. Det

D en er et produkt af buketten fra kunst-

har iøvrigt jubilæum nu. Jeg skal selv der

fondlovene. D er har hele tiden været lagt

tes. H er mener jeg, at Film centralen må til at producere på video.

over og tale, det glæder jeg mig meget til. V i

vægt på kunstaspektet, m en det har været

deoværkstedet er netop et eksempel både på

forskelligt tolket.

D et er et af de steder, hvor filmbranchen også må indstille sig på udviklingen. Det

et eksperiment og på en naturlig og nødven

Personligt er jeg imod den store branchere

m an idag kalder film branchen er jo en over

dig regionalisering. Dets egentlige mål reali

præ sentation i Film instituttets bestyrelse.

skuelig gruppe på ca. 400 personer. D et er en

seres nu bl.a. i forhold til TV-Syd, som også

D ér har den ikke noget at gøre. D erim od har

lille, lukket gruppe, som ikke er synderlig

er opstået på basis af en kom bination af kul

jeg intet imod konsulentordningen. M en en

åben overfor den nye gruppe af videoprodu-

turpolitik og specifikke regionale krav. D er

udsat post er det, og det er også en post,

center. M en på langt sigt vil de skel naturlig

dannes således naturlige centrer med mange

hvor m an meget let kan gøre opm ærksom på

vis blive overvundet, blandt andet i kraft af

forskellige formål. De er ikke fremelsket af

sig selv overfor pressen, og personfikserin

oprettelsen af T V 2 . T V 2s entreprisemodel

kulturm inisteriet, men de vil finde en natu r

gen omkring konsulenten må væk.

betyder, at film branchen vil kom me til at

lig støtte herfra.

D u f r e m h æ v e r s e lv kulturpersonlighedernes b e

producere for T V , og dermed vil m an gå ind

ty d n in g . 1 ø j e b l i k k e t s e r je g n æ s te n k u n a d m i n i

i videoproducenternes rækker.

På den måde kan kulturinstitutionerne fungere som del af et levende kulturliv og i

s tra to r e r.

overensstemmelse med de ændringer, der sker, regionalt og i det større mediebillede.

Ja, en kulturpersonlighed som Ebbe N eergaard var en vigtig forudsæ tning for Film

Institutionernes ram m er m å være flydende

centralens succes - og indviede også mig i

lister. Jeg er selv journalistisk orienteret men

og åbne, så de ikke hæ m m er nye ideer og ini

filmmediet. M en de har også deres perioder.

er ikke glad for DRs opprioritering af jour

tiativer. O g kulturm inisteren må have over

Forøvrigt vil kulturpersonligheder ofte hel

nalisterne, for de fortæller ikke altid godt, de

blik til at tage bestik af den udvikling, der er

lere ind i det kreative felt - i stedet for at sid

arbejder ikke visuelt. T V 2 vil forhåbenlig

igang, og som har grundlag i samfundets ak

de og administrere andre, og det kan da også

mere tilgodese den kreative side. T V 2 vil

tuelle strømninger. M in opgave er at se disse

krible lidt i mig som amatørprofessionel

fremme filmproduktionen.

tendenser og fremme dem, hjælpe dem på

mediemand. Jeg kan da godt forstå de kunst

Også p å c e lh d o id ti l b io g r a f e r n e ?

gled.

mediekommissionen

nere, der ikke har lyst til at indgå i de kunst

I øjeblikket er det kostbart at producere på

gav et godt overblik, så det var naturligt at

neriske råd osv. for at sidde og fordele mid

begge dele, fordi der er hurtig forældelse på

næste skridt var at blive politiker. Jeg arbej

ler, men i stedet bræ nder for at skabe. M en

videoudstyret og celluloidfilm stiger vold

der med ting jeg kender noget til, og det er

i og for sig er det en god ting at kunstnere

som t. M en en del af filmfolkene evner også

rart, det er at gøre sin hobby til sit arbejde.

fordeler støtte til kunstnere.

A rbejdet

med

T V 2 vil være mere i pagt med tiden end

turinstitutionerne,

hvor

politikerne

tanker om en basis af undervisere og jou rn a

at modgå de stæ rkt stigende produktions

D et er fornuftigt med de uvildige råd i kul A t landet har en konservativ kulturm ini

D anm arks Radio, der bygger på Lawaetz’

omkostninger. De følger en international

ikke

tendens til at gå over til billigere produkti

ster er udtryk for de strøm ninger, der er i

kan blande sig. Jeg kan for eksempel ikke gri

onsform er og gør en dyd af nødvendighe

D anm ark og hele den vestlige verden i øje

be ind i Maj Wechselman-sagen på S F C , og

den. D et kan blandt andet ses i produkti

blikket. Blandt andet et familiemønster,

sådan skal det være. Selvfølgelig h ar jeg lyst

onsform en om kring E p id e m ic .

hvor de elektroniske medier spiller en vok

til at blande mig, m en lovgivningen sætter

sende rolle. Så nu får vi T V 2 . M en det bety

grænsen.

O g det vil være nødvendigt. V i skal ikke umiddelbart regne med flere penge til kul

der ikke, at man skal foretage de store ind

Kunst er altid blevet støttet på den ene el

turstøtte og heller ikke m ed en ændring i

greb mod udenlandske satellitters udbud.

ler den anden måde. M ed film har vi en si

den nuværende fordeling af de kulturelle

Jeg ser ingen fare i satellitterne. De er en del

tuation, hvor der er mange penge involveret.

midler. På længere sigt vil der nok ske æ n

af denne udvikling, og der vil ske nogle æ n

D erfor er det fornuftigt at lokke risikovillig

dringer. De audiovisuelle medier får stadig

dringer, men dansk kultur uddør såm æ nd ikke med det. Jeg m ener i det hele taget, at

kapital frem. Jeg kan godt lide den ide, der er blevet fremført, med en selvstændig pulje

større betydning i befolkningen, og det vil måske efterhånden påvirke fordelingen af

man skal tage ret pragmatisk på det, fordi

indenfor filmstøtten, hvor den private pro

kulturpengene. M en som det er nu, så må

disse ting også har en naturlig udvikling.

m an finde andre løsninger.

D er bliver et stort TV -udbud, det vil vi væ n

ducent stiller med halvdelen af pengene og modtager den anden halvdel i støtte.

ne os til, og så vil vi finde ud af at vælge det

D et er jo noget, der ikke kan gøres inden

bedste. Som på det trykte område.

Film og filmlov I studenterlivet i K øbenhavn var en af mine s to r e o p le v e ls e r E b b e N e e r g a a r d s f o r e læ s

M en selvfølgelig er biograferne et stort problem. De har ikke overlevet sig selv, men

for T V , m en kun med film. På film er man

de fremtidige muligheder for at redde bio

villig til at tage en chance, både økonomisk

graferne må ligge i de enkelte kommuner.

og kunstnerisk. De dygtigste folk får dermed nogle inspirerende rammer, som ikke kan skabes i s ta t s lig t re g i og h e lle r ikke på TV . På

D et kan ikke ske statsligt med de penge vi har til rådighed. Komm er de ind under film loven, så m å staten skaffe pengene - og hvor fra?

ninger i filmkundskab på Københavns U n i

den måde koordineres spændende initiati

v e r s ite t i 1950. D e b e t ø d f o r m ig , a t film n u

v e r o g fr e m m e s o r ig i n a le ta l e n t e r . O g d e r f i n

M e n b io g r a f e r n e e r i f a r e z o n e n . U d v i k l i n

blev etableret som en kunstart, mens det jo

des jo mange talenter. Personligt kan jeg

gen sker gennem T V og det foregår via

nærm est var blevet betragtet som fordum

godt lide Erik Clausen, ham snakker jeg og.

hjem met.