kosmorama179_045_artikel10

T

V

-

■Mi FHJMUti. F1f!f fi i-' ti;1■«i,. ^ ■ ■■

K |

A

■.! fs■<fii F;>;f-i r:m ■

N iiii;:i H!F

A

L

i >Ff»;:iH ^ l t : J:ni:!;■

E

R

FHIIfnitMIItriMflittllffUltfJimn

Space invaders i den europæiske TV-industri

SK/

uropæisk satellit-tv er en realitet — og den

E

største af de mange nye kanaler er Sky

Channel. Et publikum på mere end 7 millio­ ner husstande i 16 lande kan se de 18 timers

C H A N N E

familieunderholdning Sky byder på hver dag.

L

a f Poul Funder Larsen

Men selvom Sky som den ældste og mest vel­ konsoliderede station fører an i kapløbet er der mange andre om budet, og stjernekrigen

1982 sendte Sky (der på det tidspunkt hed

er ikke afgjort endnu.

Den danske debat har på det seneste kon­

Satellite Television) fjernsyn via det europæ­ iske

rumsamarbejde

ESAs

forsøgssatellit

T V blevet brudt af de nye stationer. D et store antal kanaler har dog ikke medført en radikal ændring af programudbuddet. D et er stadig broadcasting’s prøvede schlagere — film, shows, musik, sport og nyheder — , som ud­ fylder hovedparten af sendetiden.

I modsætning til networkenes blandede bolcher har en række af satellit-stationerne specialiseret sig på én programtype og sender fx. 24-tim ers nyheder, 24-tim ers musik el.

dis­

O T S -2 — og fra januar 1984 istedet på den

lign., mens andre orienterer sig mod særlige

tributionen af satellit-TV; i særdeleshed om

permanente kommunikationssatellit EC S-1.

målgrupper (Black Entertainm ent Television,

Den tidlige start gav Sky Channel et forspring

Financial News NetWork e tc.). D e høje o m ­ kostninger ved driften af en satellit-TV-kanal

centreret

sig

om

nedtagningen

og

det skal ske via hybridnettet eller ved hjælp af private parabolantenner. Denne artikel tager udgangspunkt i en anden ende: Den beskriver

i form af erfaringer med pan-europæisk ud­ sendelsesvirksomhed og adgang til en række

programleverandørerne og det europæiske

vigtige markeder inden disse er blevet mættet

på vognen (hvis man ser bort fra forskellige

marked for satellit-TV som de kæmper om.

kirkesamfunds missionsprogrammer).

hindrer, at alternative stationer kan være med

I løbet af de kom mende år vil flere og flere

af mange satellit-kanaler.

Etableringsperioden har imidlertid også

danskere kom me til at stifte bekendtskab med

været en bekostelig affære; så bekostelig, at de

De nationale barrierer

satellit-TV ved selvsyn hjemme foran skær­

oprindelige ejere i august 1983 måtte sælge

Satellit-TV-kanaleme i Europa står dog over­

men. Programmerne kom mer ind i stuen en­

aktiemajoriteten til den multinationale m e­

for en række problemer i form af sproglige og

ten gennem hybridnettet eller ved at antenne­

diemagnat Rupert M urdoch, der kunne til­

nationale barrierer, som betyder, at udbredel­

foreninger — med eller uden dispensation —

føre Sky den fornødne kapital. Kanalen har i

tager satellitkanalerne ned og fordeler dem

hele sin levetid kørt med konstant underskud,

sen vil foregå væsentligt langsommere end i USA.

lokalt.

og Sky’s strategi er tydeligvis lagt an på at

En alvorlig hindring for satellit-TVs udbre­

erobre en dominerende position på markedet

himmelkanaleme. Hybridnettet har trods den

nu, uanset prisen, for siden at kunne vende

delse og økonomiske givtighed er de restrik­ tioner, der ligger på modtagelsen af signaler fra

megen omtale blot 6 0 .0 0 0 tilslutninger, d.v.s.

tabene til gevinst, når antallet af modtagere er

kommunikationssatellitter. D et er generelt

ikke mere end et par procent af husstandene.

mangedoblet. Spørgsmålet er så om udviklin­

kun de statslige telemyndigheder (i Danmark

Særlig langsomt går det i KTAS-om rådet, hvor den store befolkningstæthed i og o m ­

gen på satellit-TV-om rådet vil flaske sig som Sky Channel ønsker det.

P&.T), som må nedtage T V fra disse satellitter

Indtil videre er det dog et fåtal, der kan se

— det er altså teleadministrationeme, der be­ stemmer farten ved at fordele signalerne, give

kring København ellers skulle fremme den hurtige udbredelse af projektet. KTAS selv

Satellitter over USA

satsede på 1 6 .0 0 0 tilslutninger pr. 1.1.87, men

D er er af gode grunde ingen tidligere euro­

Satellit-programmernes muligheder for suc­

det er tvivlsomt om det tal er nået. For at rette

pæiske erfaringer med satellit-TV-stationer,

ces varierer betydeligt fra land til land i Euro­

op på det pauvre resultat har selskabet kørt en

som sender på tværs af landegrænserne: men

pa. I fx. Storbritanien, hvor der allerede er 4

storstilet kulørt reklamekampagne og prøvet

et fingerpeg om, hvad der vil ske, kan man få

etablerede, nationale kanaler, hvor omkring

sig med betragtelige rabatter på tilslutningen

ved at se på udviklingen i U SA . H er har satel-

50% af husholdningerne har video og hvor

— tilsyneladende uden den store succes.

Slagnummeret i den pakke af satellit-TV,

lit-TV nemlig været en realitet fra midten af 7 0 ’erne.

kabel-TVs udbredelse stadig er af ganske be­ skedne dimensioner (med færre end 1 5 0 .0 0 0

der udbydes fx. af KTAS i hybridnettet, er

Idag er der mere end 9 0 forskellige satellit­

abonnenter), vil satellit-TV få svært ved at

tydeligt nok Sky Channel, mens Music B ox’s

stationer, hvoraf en del dog kun sender regio­

non-stop rockvideoer og det franske T V -5,

nalt. Dette kolossale udbud af kanaler har

På kort sigt er Danmark et langt mere at­

med en mere seriøs programflade, appellerer

været en dynamo for udvidelsen af de kabelTV -net, som fordeler programmerne: inden

traktivt marked. De danske seere har kun ad­ gang til en national station, udbredelsen af

til langt smallere målgrupper.

andre lov til det eller lade være.

bide sig fast.

Sky Channel fører satellit-feltet an med

udgangen af 1987 forventes det, at 5096 af de

video er i international målestok ringe (godt

over 7 millioner tilsluttede husstande i Euro­ pa. Til sammenligning nåede Music Box, der

amerikanske hjem er tilsluttet kabel-net. Så sent som 1980 var kun godt 2096 tilsluttet.

rieren er mindre udtalt end de fleste andre

med hensyn til udbredelse har været Sky’s

Frem kom sten af de mange satellit-kanaler har udfordret de 3 store network’s dominans in d en for am erikansk fjernsyn. S elv o m n et-

steder.

workene har forsøgt sig med forskellige m od­ træk (bl.a. at oprette egne satellit-program­ mer) er deres quasimonopol på kom mercielt

D et europæiske marked for satellit-TV er sta­ dig i sin vorden: Sky Channel når — som nævnt — ud til godt 7 millioner hjem, men

nærmeste konkurrent, ca. 5 millioner hjem ind en sam m enslutningen m ed Superchannel.

Denne førerposition på markedet har Sky i høj grad tilkæmpet sig ved at være hurtigere ude end konkurrenterne. Allerede fra april

25% af de hjem, der har T V ) og sprogbar­

Gevinster og tab

45

der er omkring 120 millioner vesteuropæiske

menes også at være en forløber for en satellit­

p.g.a. udgifterne ved konstruktion og drift af

hjem med fjernsyn. D et er dog usandsynligt, at

station, der sender på en DBS (italiensk). Det

denne slags satellitter. D er er tale om udgifter i

alle disse husholdninger (eller bare halvdelen

varmeste bud på en virkelig konkurrent til Sky

milliard-størrelsen, fx. menes omkostninger­

af dem) vil bide på krogen i en overskuelig

er dog den britiske Superchannel, der starter

ne i forbindelse med etableringen af den fran­

ffemtid.

D et engelske analyseinstitut C IT-research

sin udsendelsesvirksomhed i disse måneder.

ske DBS, T D F -1, at være ca. 3,5 milliarder Francs. Samtidig savner man grundlag for at

vurderer, b la. på baggrund af erfaringerne fra U SA , at omkring 1 /3 af de vesteuropæiske

Superchannel bakkes op af de kommercielle engelske TV -stationer (ITV-stationer) samt

vurdere hvor mange husstande, der er villige til at anskaffe sig parabolantenner. I U S A har

TV'husholdninger vil betale for de nye satel­

af underholdningsselskabet Virgin, og fusio­ nerede i sommeren 1986 med Music Box. Der­

litkanaler. D ette publikumspotentiale vil iføl­

med fik kanalen adgang til Music B ox’s

tenne, og analyseinstituttet C IT anslår, at et

ge C IT medføre, at op mod 4 0 konkurrerende

transponder på ECS-1 og til dette satellit-pro­

tilsvarende antal europæiske familier vil have

satellit-programmer vil prøve lykken inden

grams milliontallige publikum.

det i 1995, men det er stadig alt for få til, at de

1995. O g der er overskud at hente for de stærkeste selskaber: C IT mener indtægterne i

Med disse kapitalstærke selskaber og et uudtømmeligt reservoir af TV-udsendelser

mere end 1,5 millioner hjem egen parabolan­

ambitiøse DBS-kanaler kan vinde en til­ strækkelig markedsandel.

Endnu er D BSem e ikke klar til at sende,

branchen frem til 1995 runder 1,5 milliarder

(fra BBC og T T V ) i ryggen står Superchannel

dollars, heraf vil næsten 2 /3 dog komme ind

i en god udgangsposition til at tage kampen op

men kampen om financiering af projekterne

på erhvervslivets brug af satellitterne (fx. til

mod Sky. Sky har nemlig mere end svært ved

og kontrol over kanalerne har stået på længe.

datatransmission).

ihvertfald, at de kom mende år vil forøge an­

at købe europæiske TV-program m er, dels p.g.a. problemer med ophavsret, dels fordi

Særlig T D F -1, som gang på gang er blevet for­ sinket i opsendelsen, har været ombejlet. Fle­ re europæiske mediemagnater (den italienske TV -konge Berlusconi og ejeren af den engel­

Uomtvisteligt

er

det

tallet af transpondere (d.v.s. m odtage-/sende-

TV-selskabeme ikke godvilligt vil hjælpe Sky

anlæg placeret på en satellit) p-g.a. en række nyopsendelser af kommunikationssatellitter.

Channel frem. D et er sandsynligt, at Sup­ erchannel når (hvis) det engelske DBS-pro-

Dermed åbnes mulighed for mange flere ka­ naler.

jekt kom mer på vingerne (næppe før 1990) vil satse på spredning via dette.

ske Mirror-gruppe, Robert Maxwell) har kæmpet med næb og kløer for at kom me med på vognen. Adskillige lande (Vesttyskland,

Idag sendes omkring 20 satellit-program­

Endnu er det et ubesvaret spørgsmål i hvil­

Luxembourg og England) planlægger DBSere

mer, men kun få af disse satser på hele Europa.

ket omfang amerikanske TV-selskaber vil

til opsendelse de kom mende år, og det vil

Sky Channel er den eneste brede under­

prøve at få fodfæste på det europæiske mar­

skærpe

holdningskanal, som har etableret brohove­

ked. Broadcast-giganten N BC annoncerede

Selv med en eksplosiv udvikling i antallet af

der over det meste af Europa. D e fleste andre satellit-stationer har specialiseret sig, fx. i m u­

således i efteråret et fremstød for at transmit­

paraboler og kabelanlæg vil mange af satellit­

tere T V pr. satellit til kabelnet og hoteller på

kanalerne gå nedenom og hjem.

sik (tysk -og hidtil også engelsk- Music B o x),

denne side af Atlanten: men foreløbig uden nævneværdig effekt.

spørgsmål hvad denne mangfoldighed af nye

nogen europæisk satellit-tjeneste, der er p ro­

Også den amerikanske satellit-musikkanal M TV (med op mod 30 millioner tilslutninger

satellit-TV-tilbud gemmer rent ind­ holdsmæssigt; og hvilke programmer der vil

fitabel eller bliver det på kort sigt — eksem­

i U SA !) vil prøve lykken i Europa. Den plan­

overleve i konkurrencen.

pelvis tabte Music B o x i regnskabsåret 8 5 /8 6

lægger at gå i luften allerede fra starten af dette

ialt 6 millioner Pund (!), hvilket formentlig har øget samarbejdsvilligheden overfor Su-

år for at placere sig i de hul, der antageligvis er

Hvad er der på programmet?

opstået på markedet efter at Music Box har

Ved et hurtigt blik på programfladerne hos de

perchannel.

opgivet at sende udelukkende som musik­

satellitstationer, der rent faktisk sender, kan

program.

det være svært at se de generelle træk. D er er fx. Sky’s ophobning af serier og familieunder­

Lanceringen af en satellit-kanal kræver altså

Meget tyder på at jokeren i spillet om satellitT V i Europa er D BSem e. Mens kommuni­

først og fremmest store summer af risikovillig

kationssatellitterne, hvis signaler i princippet

med film og udsendelser af m ere 'ungdom­

sport (Screen Sports), film (Premiere) eller sender kun til enkelte lande. Der er næppe

Højt at flyve ....

satellit-konkurrencen

betragteligt.

D et er endnu et på mange måder uafklaret

holdning, der er det luxembourgske RTL-plus

kapital, og på den baggrund er det ikke over­

kun må nedtages af telemyndighederne, sen­

meligt’ tilsnit, der er T V -5 ’s finkulturelle sen­

raskende, at en række nye projekter, som vil

der med så svag en styrke, at det kræver en

deflade og der er Screen Sports dækning af alle tænkelige idrætsbegivenheder.

udfordre Sky’s dominans, financieres af eta­

meget stor parabolantenne at modtage dem,

blerede, nationale TV-institutioner.

så er DBSemes signaler tilgængelige for alle og

Der hersker dog næppe tvivl om , at det i

Offentlige fjersynsstationer i Vesttyskland, Eire, Italien, Holland og Portugal stod bag den

kan nedtages af små private parabolanten­ ner.

høj grad bliver kanalerne med en bredere, underholdende programprofil, som vinder

pan-europæiske kanal Europa. Kanalen be­

D BSem e kan altså nå ud til de meget store

seernes gunst. D et viser erfaringerne fra de

gyndte at sende i oktober 1985 og nåede i

dele af Europa, hvor der endnu ikke er kabel­

steder i Europa satellit-kanalerne har sendt en

løbet af et år en seerskare på godt 4 millioner

net (eller kun helt forældede kabelnet). Pro­ blemet er, at selvom disse nye satellitter har et

periode (fx. Holland og Sverige). Disse kana­

(særligt i Holland, Portugal og Schweiz). Eu­ ropa skulle formentlig senere have skiftet fra ECS-1 til en såkaldt DBS-satellit

(Direct

Broadcasting Satellite), når disse blev en reali­ t e t Så langt nåede det imidlertid ikke: i no­ vember 19 8 6 gik kanalen nedenom og hjem efter en financiel krise og på trods af udsigten til e n hurtig forøgelse a f seerta llet Et h æ n d el­ sesforløb, som understreger hvilke kolossale ressourcer en satellit-station, der satser på he­ le Europa, må mobilisere.

D et italienske fjernsyn RAI planlægger et satellit-program, som skal sendes fra den nye E C S -3 kommunikationssatellit. D ette projekt 46

ler, og i særdeleshed Sky, præsenterer en fik­

stort publikumspotentiale, så er det svært at få

tions- og underholdningsdomineret sende­

projekterne til at hænge sammen økonomisk

flade. Sky Channel er den mest standardi-

TROLDKARLEN KOGLE - Af Parker og Hart

serede (med samme opbygning af program­

vil der være plads til de mere specialiserede

fjernsyn), som idag transmiteres til Holland

m et og vægtning af elementerne uge ud og uge

supplements-stationer (Screen Sports, Arts

via satellit — og som KTAS forhandler med,

ind) og også den som er mest orienteret mod

Channel, T V -5, Childrens Channel) og til

med henblik på hybridnettet

amerikanske T V -norm er. Man præsenterer

satellit-programmer, der har en bredere pro­

D et vil således være forkert at hævde satel-

fx. hyppigt 5 serier (sitcoms og drama) i rap i

gramflade, men kun satser på at sende til dele

lit-TV pr. definition resulterer i en ensretning

tidsrummet mellem 18 og 22.

af Europa (som hidtil fx. de tysksprogede 3 -sat

af udbuddet. Alligevel er der ingen tvivl om,

D et er sandsynligt, at Superchannel med sin adgang til store mængder gedigen britisk T V -

og Sat-ems).

at det bliver det etablerede T V (både offent­

underholdning og satsning på også at bringe

af programudbuddets sammensætning, er, at

nyheder vil uddistancere Sky i kvalitet med

samlebegrebet ’satellit-TV’ ikke blot dækker

Satellit-TV-løbet er langtfra kørt endnu. I

flere hestehoveder.

over de nye tilsynekomster på TV-him len

de kom mende år vil den skærpede konkur­

Samtidig vil den nye kanal satse hårdt på at

som bl.a. Sky; men også over gammelkendte

rence ikke bare vende op og ned på styrke­

trække det yngre publikum til sig ved at bringe

TV -fæ nom ener, der nu transmitteres med den nye teknologi. D et gælder eksempelvis

forholdene indenfor satellit-TV, men sætte sig dybe spor i hele den europæiske TV -struk-

B B C -1 (med en lang tradition for kvalitets­

tur. Den sidste transponder har ikke talt.

op til 10 timers pop-musik om dagen.

Ved siden af disse pan-europæiske kanaler

E t andet aspekt, der må med i en diskussion

ligt og kommercielt) vi får at se — når vi altså en gang ad åre får det ind i stuen.

Det unge TV-selskab Channel 4, der er forbillede for det danske TV2, har været en tiltrængt saltvandsindsprøjtning for engelsk film

T V støtter film a f Rie Honoré

E

fter mange års mistrøstig hensygnen er den britiske filmindustri midt i 8 0 ’em e be­

gyndt at røre på sig, og endda røre så meget på sig at der snakkes om en britisk filmrenæs­ sance.

Filmbranchen D et har ellers set slemt ud i de sidste mange år.

Som i de fleste europæiske lande faldt biogra­ fernes omsætning og antal støt og stabilt siden

er blevet mindre udtalt siden video-boom ’et.

og i 1985 røg den branchestøtte, der var ble­

Markedet er dom ineret af udenlandske (am e­

vet finansieret af en afgift på biografbilletter­

rikanske) film og der var i mange år få engel­

ne. Den offentlige støtte blev yderligere re­

Mit smukke vaskeri (M y Beautiful Laun­ dre tte) er et ofte fremhævet eksempel på C han­ nel 4 ’s lowbudget hybridfilm. Instruktøren Stephen Frears lavede den første film for Film on Four, Walter (og fortsættelsen Walter and June), og kendes også for Gumshoe og The Hit.

ske premierer. Filmproduktionen har i ualmindelige tider været en dårlig forretning, for­

duceret, da det statslige National Film Financing Corporation (N FFC ) blev nedlagt i maj

fremstød på mange niveauer, fra frimærkese­

beholdt en håndfuld store selskaber, der med

85 og erstattet af British Screen Financing

rier med filmstjerner fra de go’e gamle dage, til

multinational kapital og ditto distributions­ muligheder i ryggen var de eneste der kunne

Corporation (B S F C ). BSFC skal administrere

roadshows i provinsen og britiske filmuger i udlandet. En hel del biografer fik nye lærre­

få det til at løbe rundt. Uafhængige filmfolk har haft store problemer med at skaffe den

der, lydanlæg og sæder, der i magelighed kun­ ne hamle op med sofa’em e derhjemme. D et

fornødne kapital til at realisere deres ideer, og

billige og mellemdyre film. Selv om BSFC har lidt flere penge til rådighed end forgængeren N FF C er dets virke beskedent — i 1986 har

alligevel er utallige projekter endt i skrive­

det kun været med i produktionen af 7 film.

bordsskuffen. Der er fatal mangel på folk med

D et er ikke noget forum for økonomisk usikre

tisk solgt ikke mindre end 17 millioner flere biografbilletter det år (fra 53 til 71 m ill).

solid erfaring, især indenfor økonom i og ma­

eksperimenter; selv om de med deres (besked­

Eksporten var allerede stigende. I 8 4 var

nagement — i 7 0 ’erne og begyndelsen af 8 0 ’

ne) statstilskud har en smule større margin

man nået op på £ 125 mill. i forhold til £ 41

erne blev der ikke produceret film nok til at

end branchen i øvrigt. Så er de stort set under­

mill. i 1981, og denne tendens er fortsat i 85

holde på de gamle rotter indenfor branchen,

lagt samme rentabilitetskrav.

1984 var et så elendigt år for branchen, at

og 86. Selvfølgelig henter de store film fra de store selskaber en hel del af disse penge hjem,

den besluttede at noget måtte gøres, og 1 9 8 5 / 86 blev erklæret for British Film Year. Målet var at få briterne til at gå mere i biografen, helst for at se britiske film, og skulle det også lykkedes at øge eksporten, så var det ikke af vejen. Reklamemaskinen gik i gang med PR-

men alle er enige om at dynamikken i denne udvikling primært skyldes at der bliver pro­ duceret flere film i billig- og mellem­ prisklassen. Ironisk nok er det et TV-selskab, Channel 4, der i høj grad har været med til at vende billedet.

fjernsynet blev en fast del af inventaret i de

1 1984 annullerede Thatcher-regeringen en

små hjem. Briterne er blandt de europæere

række ekstraordinære skattelettelser, der i en

der bruger mest tid foran kassen, hvilket ikke

årrække havde begunstiget filmproduktion,

eller til at oplære en nyt stab. Til gengæld er der nu vokset en flok af yngre folk frem, der har trådt deres filmiske bamesko blandt pop­ videoer, reklamefilm og TV -produktion, men selv om der er masser af kreativt potentiale dér, har de store selskaber tøvet med at slippe dem løs på større produktioner.

en blanding af offentlige og private midler til

kommercielle fremstød virkede, der blev fak­

47