T
V
-
■Mi FHJMUti. F1f!f fi i-' ti;1■«i,. ^ ■ ■■
K |
A
■.! fs■<fii F;>;f-i r:m ■
N iiii;:i H!F
A
L
i >Ff»;:iH ^ l t : J:ni:!;■
E
R
FHIIfnitMIItriMflittllffUltfJimn
Space invaders i den europæiske TV-industri
SK/
uropæisk satellit-tv er en realitet — og den
E
største af de mange nye kanaler er Sky
Channel. Et publikum på mere end 7 millio ner husstande i 16 lande kan se de 18 timers
C H A N N E
familieunderholdning Sky byder på hver dag.
L
a f Poul Funder Larsen
Men selvom Sky som den ældste og mest vel konsoliderede station fører an i kapløbet er der mange andre om budet, og stjernekrigen
1982 sendte Sky (der på det tidspunkt hed
er ikke afgjort endnu. Den danske debat har på det seneste kon
Satellite Television) fjernsyn via det europæ iske
rumsamarbejde
ESAs
forsøgssatellit
T V blevet brudt af de nye stationer. D et store antal kanaler har dog ikke medført en radikal ændring af programudbuddet. D et er stadig broadcasting’s prøvede schlagere — film, shows, musik, sport og nyheder — , som ud fylder hovedparten af sendetiden. I modsætning til networkenes blandede bolcher har en række af satellit-stationerne specialiseret sig på én programtype og sender fx. 24-tim ers nyheder, 24-tim ers musik el.
dis
O T S -2 — og fra januar 1984 istedet på den
lign., mens andre orienterer sig mod særlige
tributionen af satellit-TV; i særdeleshed om
permanente kommunikationssatellit EC S-1.
målgrupper (Black Entertainm ent Television,
Den tidlige start gav Sky Channel et forspring
Financial News NetWork e tc.). D e høje o m kostninger ved driften af en satellit-TV-kanal
centreret
sig
om
nedtagningen
og
det skal ske via hybridnettet eller ved hjælp af private parabolantenner. Denne artikel tager udgangspunkt i en anden ende: Den beskriver
i form af erfaringer med pan-europæisk ud sendelsesvirksomhed og adgang til en række
programleverandørerne og det europæiske
vigtige markeder inden disse er blevet mættet
på vognen (hvis man ser bort fra forskellige
marked for satellit-TV som de kæmper om.
kirkesamfunds missionsprogrammer).
hindrer, at alternative stationer kan være med
I løbet af de kom mende år vil flere og flere
af mange satellit-kanaler. Etableringsperioden har imidlertid også
danskere kom me til at stifte bekendtskab med
været en bekostelig affære; så bekostelig, at de
De nationale barrierer
satellit-TV ved selvsyn hjemme foran skær
oprindelige ejere i august 1983 måtte sælge
Satellit-TV-kanaleme i Europa står dog over
men. Programmerne kom mer ind i stuen en
aktiemajoriteten til den multinationale m e
for en række problemer i form af sproglige og
ten gennem hybridnettet eller ved at antenne
diemagnat Rupert M urdoch, der kunne til
nationale barrierer, som betyder, at udbredel
foreninger — med eller uden dispensation —
føre Sky den fornødne kapital. Kanalen har i
tager satellitkanalerne ned og fordeler dem
hele sin levetid kørt med konstant underskud,
sen vil foregå væsentligt langsommere end i USA.
lokalt.
og Sky’s strategi er tydeligvis lagt an på at
En alvorlig hindring for satellit-TVs udbre
erobre en dominerende position på markedet
himmelkanaleme. Hybridnettet har trods den
nu, uanset prisen, for siden at kunne vende
delse og økonomiske givtighed er de restrik tioner, der ligger på modtagelsen af signaler fra
megen omtale blot 6 0 .0 0 0 tilslutninger, d.v.s.
tabene til gevinst, når antallet af modtagere er
kommunikationssatellitter. D et er generelt
ikke mere end et par procent af husstandene.
mangedoblet. Spørgsmålet er så om udviklin
kun de statslige telemyndigheder (i Danmark
Særlig langsomt går det i KTAS-om rådet, hvor den store befolkningstæthed i og o m
gen på satellit-TV-om rådet vil flaske sig som Sky Channel ønsker det.
P&.T), som må nedtage T V fra disse satellitter
Indtil videre er det dog et fåtal, der kan se
— det er altså teleadministrationeme, der be stemmer farten ved at fordele signalerne, give
kring København ellers skulle fremme den hurtige udbredelse af projektet. KTAS selv
Satellitter over USA
satsede på 1 6 .0 0 0 tilslutninger pr. 1.1.87, men
D er er af gode grunde ingen tidligere euro
Satellit-programmernes muligheder for suc
det er tvivlsomt om det tal er nået. For at rette
pæiske erfaringer med satellit-TV-stationer,
ces varierer betydeligt fra land til land i Euro
op på det pauvre resultat har selskabet kørt en
som sender på tværs af landegrænserne: men
pa. I fx. Storbritanien, hvor der allerede er 4
storstilet kulørt reklamekampagne og prøvet
et fingerpeg om, hvad der vil ske, kan man få
etablerede, nationale kanaler, hvor omkring
sig med betragtelige rabatter på tilslutningen
ved at se på udviklingen i U SA . H er har satel-
50% af husholdningerne har video og hvor
— tilsyneladende uden den store succes. Slagnummeret i den pakke af satellit-TV,
lit-TV nemlig været en realitet fra midten af 7 0 ’erne.
kabel-TVs udbredelse stadig er af ganske be skedne dimensioner (med færre end 1 5 0 .0 0 0
der udbydes fx. af KTAS i hybridnettet, er
Idag er der mere end 9 0 forskellige satellit
abonnenter), vil satellit-TV få svært ved at
tydeligt nok Sky Channel, mens Music B ox’s
stationer, hvoraf en del dog kun sender regio
non-stop rockvideoer og det franske T V -5,
nalt. Dette kolossale udbud af kanaler har
På kort sigt er Danmark et langt mere at
med en mere seriøs programflade, appellerer
været en dynamo for udvidelsen af de kabelTV -net, som fordeler programmerne: inden
traktivt marked. De danske seere har kun ad gang til en national station, udbredelsen af
til langt smallere målgrupper.
andre lov til det eller lade være.
bide sig fast.
Sky Channel fører satellit-feltet an med
udgangen af 1987 forventes det, at 5096 af de
video er i international målestok ringe (godt
over 7 millioner tilsluttede husstande i Euro pa. Til sammenligning nåede Music Box, der
amerikanske hjem er tilsluttet kabel-net. Så sent som 1980 var kun godt 2096 tilsluttet.
rieren er mindre udtalt end de fleste andre
med hensyn til udbredelse har været Sky’s
Frem kom sten af de mange satellit-kanaler har udfordret de 3 store network’s dominans in d en for am erikansk fjernsyn. S elv o m n et-
steder.
workene har forsøgt sig med forskellige m od træk (bl.a. at oprette egne satellit-program mer) er deres quasimonopol på kom mercielt
D et europæiske marked for satellit-TV er sta dig i sin vorden: Sky Channel når — som nævnt — ud til godt 7 millioner hjem, men
nærmeste konkurrent, ca. 5 millioner hjem ind en sam m enslutningen m ed Superchannel. Denne førerposition på markedet har Sky i høj grad tilkæmpet sig ved at være hurtigere ude end konkurrenterne. Allerede fra april
25% af de hjem, der har T V ) og sprogbar
Gevinster og tab
45
der er omkring 120 millioner vesteuropæiske
menes også at være en forløber for en satellit
p.g.a. udgifterne ved konstruktion og drift af
hjem med fjernsyn. D et er dog usandsynligt, at
station, der sender på en DBS (italiensk). Det
denne slags satellitter. D er er tale om udgifter i
alle disse husholdninger (eller bare halvdelen
varmeste bud på en virkelig konkurrent til Sky
milliard-størrelsen, fx. menes omkostninger
af dem) vil bide på krogen i en overskuelig
er dog den britiske Superchannel, der starter
ne i forbindelse med etableringen af den fran
ffemtid. D et engelske analyseinstitut C IT-research
sin udsendelsesvirksomhed i disse måneder.
ske DBS, T D F -1, at være ca. 3,5 milliarder Francs. Samtidig savner man grundlag for at
vurderer, b la. på baggrund af erfaringerne fra U SA , at omkring 1 /3 af de vesteuropæiske
Superchannel bakkes op af de kommercielle engelske TV -stationer (ITV-stationer) samt
vurdere hvor mange husstande, der er villige til at anskaffe sig parabolantenner. I U S A har
TV'husholdninger vil betale for de nye satel
af underholdningsselskabet Virgin, og fusio nerede i sommeren 1986 med Music Box. Der
litkanaler. D ette publikumspotentiale vil iføl
med fik kanalen adgang til Music B ox’s
tenne, og analyseinstituttet C IT anslår, at et
ge C IT medføre, at op mod 4 0 konkurrerende
transponder på ECS-1 og til dette satellit-pro
tilsvarende antal europæiske familier vil have
satellit-programmer vil prøve lykken inden
grams milliontallige publikum.
det i 1995, men det er stadig alt for få til, at de
1995. O g der er overskud at hente for de stærkeste selskaber: C IT mener indtægterne i
Med disse kapitalstærke selskaber og et uudtømmeligt reservoir af TV-udsendelser
mere end 1,5 millioner hjem egen parabolan
ambitiøse DBS-kanaler kan vinde en til strækkelig markedsandel. Endnu er D BSem e ikke klar til at sende,
branchen frem til 1995 runder 1,5 milliarder
(fra BBC og T T V ) i ryggen står Superchannel
dollars, heraf vil næsten 2 /3 dog komme ind
i en god udgangsposition til at tage kampen op
men kampen om financiering af projekterne
på erhvervslivets brug af satellitterne (fx. til
mod Sky. Sky har nemlig mere end svært ved
og kontrol over kanalerne har stået på længe.
datatransmission).
ihvertfald, at de kom mende år vil forøge an
at købe europæiske TV-program m er, dels p.g.a. problemer med ophavsret, dels fordi
Særlig T D F -1, som gang på gang er blevet for sinket i opsendelsen, har været ombejlet. Fle re europæiske mediemagnater (den italienske TV -konge Berlusconi og ejeren af den engel
Uomtvisteligt
er
det
tallet af transpondere (d.v.s. m odtage-/sende-
TV-selskabeme ikke godvilligt vil hjælpe Sky
anlæg placeret på en satellit) p-g.a. en række nyopsendelser af kommunikationssatellitter.
Channel frem. D et er sandsynligt, at Sup erchannel når (hvis) det engelske DBS-pro-
Dermed åbnes mulighed for mange flere ka naler.
jekt kom mer på vingerne (næppe før 1990) vil satse på spredning via dette.
ske Mirror-gruppe, Robert Maxwell) har kæmpet med næb og kløer for at kom me med på vognen. Adskillige lande (Vesttyskland,
Idag sendes omkring 20 satellit-program
Endnu er det et ubesvaret spørgsmål i hvil
Luxembourg og England) planlægger DBSere
mer, men kun få af disse satser på hele Europa.
ket omfang amerikanske TV-selskaber vil
til opsendelse de kom mende år, og det vil
Sky Channel er den eneste brede under
prøve at få fodfæste på det europæiske mar
skærpe
holdningskanal, som har etableret brohove
ked. Broadcast-giganten N BC annoncerede
Selv med en eksplosiv udvikling i antallet af
der over det meste af Europa. D e fleste andre satellit-stationer har specialiseret sig, fx. i m u
således i efteråret et fremstød for at transmit
paraboler og kabelanlæg vil mange af satellit
tere T V pr. satellit til kabelnet og hoteller på
kanalerne gå nedenom og hjem.
sik (tysk -og hidtil også engelsk- Music B o x),
denne side af Atlanten: men foreløbig uden nævneværdig effekt.
spørgsmål hvad denne mangfoldighed af nye
nogen europæisk satellit-tjeneste, der er p ro
Også den amerikanske satellit-musikkanal M TV (med op mod 30 millioner tilslutninger
satellit-TV-tilbud gemmer rent ind holdsmæssigt; og hvilke programmer der vil
fitabel eller bliver det på kort sigt — eksem
i U SA !) vil prøve lykken i Europa. Den plan
overleve i konkurrencen.
pelvis tabte Music B o x i regnskabsåret 8 5 /8 6
lægger at gå i luften allerede fra starten af dette
ialt 6 millioner Pund (!), hvilket formentlig har øget samarbejdsvilligheden overfor Su-
år for at placere sig i de hul, der antageligvis er
Hvad er der på programmet?
opstået på markedet efter at Music Box har
Ved et hurtigt blik på programfladerne hos de
perchannel.
opgivet at sende udelukkende som musik
satellitstationer, der rent faktisk sender, kan
program.
det være svært at se de generelle træk. D er er fx. Sky’s ophobning af serier og familieunder
Lanceringen af en satellit-kanal kræver altså
Meget tyder på at jokeren i spillet om satellitT V i Europa er D BSem e. Mens kommuni
først og fremmest store summer af risikovillig
kationssatellitterne, hvis signaler i princippet
med film og udsendelser af m ere 'ungdom
sport (Screen Sports), film (Premiere) eller sender kun til enkelte lande. Der er næppe
Højt at flyve ....
satellit-konkurrencen
betragteligt.
D et er endnu et på mange måder uafklaret
holdning, der er det luxembourgske RTL-plus
kapital, og på den baggrund er det ikke over
kun må nedtages af telemyndighederne, sen
meligt’ tilsnit, der er T V -5 ’s finkulturelle sen
raskende, at en række nye projekter, som vil
der med så svag en styrke, at det kræver en
deflade og der er Screen Sports dækning af alle tænkelige idrætsbegivenheder.
udfordre Sky’s dominans, financieres af eta
meget stor parabolantenne at modtage dem,
blerede, nationale TV-institutioner.
så er DBSemes signaler tilgængelige for alle og
Der hersker dog næppe tvivl om , at det i
Offentlige fjersynsstationer i Vesttyskland, Eire, Italien, Holland og Portugal stod bag den
kan nedtages af små private parabolanten ner.
høj grad bliver kanalerne med en bredere, underholdende programprofil, som vinder
pan-europæiske kanal Europa. Kanalen be
D BSem e kan altså nå ud til de meget store
seernes gunst. D et viser erfaringerne fra de
gyndte at sende i oktober 1985 og nåede i
dele af Europa, hvor der endnu ikke er kabel
steder i Europa satellit-kanalerne har sendt en
løbet af et år en seerskare på godt 4 millioner
net (eller kun helt forældede kabelnet). Pro blemet er, at selvom disse nye satellitter har et
periode (fx. Holland og Sverige). Disse kana
(særligt i Holland, Portugal og Schweiz). Eu ropa skulle formentlig senere have skiftet fra ECS-1 til en såkaldt DBS-satellit
(Direct
Broadcasting Satellite), når disse blev en reali t e t Så langt nåede det imidlertid ikke: i no vember 19 8 6 gik kanalen nedenom og hjem efter en financiel krise og på trods af udsigten til e n hurtig forøgelse a f seerta llet Et h æ n d el sesforløb, som understreger hvilke kolossale ressourcer en satellit-station, der satser på he le Europa, må mobilisere. D et italienske fjernsyn RAI planlægger et satellit-program, som skal sendes fra den nye E C S -3 kommunikationssatellit. D ette projekt 46
ler, og i særdeleshed Sky, præsenterer en fik
stort publikumspotentiale, så er det svært at få
tions- og underholdningsdomineret sende
projekterne til at hænge sammen økonomisk
flade. Sky Channel er den mest standardi-
TROLDKARLEN KOGLE - Af Parker og Hart
serede (med samme opbygning af program
vil der være plads til de mere specialiserede
fjernsyn), som idag transmiteres til Holland
m et og vægtning af elementerne uge ud og uge
supplements-stationer (Screen Sports, Arts
via satellit — og som KTAS forhandler med,
ind) og også den som er mest orienteret mod
Channel, T V -5, Childrens Channel) og til
med henblik på hybridnettet
amerikanske T V -norm er. Man præsenterer
satellit-programmer, der har en bredere pro
D et vil således være forkert at hævde satel-
fx. hyppigt 5 serier (sitcoms og drama) i rap i
gramflade, men kun satser på at sende til dele
lit-TV pr. definition resulterer i en ensretning
tidsrummet mellem 18 og 22.
af Europa (som hidtil fx. de tysksprogede 3 -sat
af udbuddet. Alligevel er der ingen tvivl om,
D et er sandsynligt, at Superchannel med sin adgang til store mængder gedigen britisk T V -
og Sat-ems).
at det bliver det etablerede T V (både offent
underholdning og satsning på også at bringe
af programudbuddets sammensætning, er, at
nyheder vil uddistancere Sky i kvalitet med
samlebegrebet ’satellit-TV’ ikke blot dækker
Satellit-TV-løbet er langtfra kørt endnu. I
flere hestehoveder.
over de nye tilsynekomster på TV-him len
de kom mende år vil den skærpede konkur
Samtidig vil den nye kanal satse hårdt på at
som bl.a. Sky; men også over gammelkendte
rence ikke bare vende op og ned på styrke
trække det yngre publikum til sig ved at bringe
TV -fæ nom ener, der nu transmitteres med den nye teknologi. D et gælder eksempelvis
forholdene indenfor satellit-TV, men sætte sig dybe spor i hele den europæiske TV -struk-
B B C -1 (med en lang tradition for kvalitets
tur. Den sidste transponder har ikke talt.
op til 10 timers pop-musik om dagen. Ved siden af disse pan-europæiske kanaler
E t andet aspekt, der må med i en diskussion
ligt og kommercielt) vi får at se — når vi altså en gang ad åre får det ind i stuen.
Det unge TV-selskab Channel 4, der er forbillede for det danske TV2, har været en tiltrængt saltvandsindsprøjtning for engelsk film
T V støtter film a f Rie Honoré
E
fter mange års mistrøstig hensygnen er den britiske filmindustri midt i 8 0 ’em e be
gyndt at røre på sig, og endda røre så meget på sig at der snakkes om en britisk filmrenæs sance.
Filmbranchen D et har ellers set slemt ud i de sidste mange år. Som i de fleste europæiske lande faldt biogra fernes omsætning og antal støt og stabilt siden
er blevet mindre udtalt siden video-boom ’et.
og i 1985 røg den branchestøtte, der var ble
Markedet er dom ineret af udenlandske (am e
vet finansieret af en afgift på biografbilletter
rikanske) film og der var i mange år få engel
ne. Den offentlige støtte blev yderligere re
Mit smukke vaskeri (M y Beautiful Laun dre tte) er et ofte fremhævet eksempel på C han nel 4 ’s lowbudget hybridfilm. Instruktøren Stephen Frears lavede den første film for Film on Four, Walter (og fortsættelsen Walter and June), og kendes også for Gumshoe og The Hit.
ske premierer. Filmproduktionen har i ualmindelige tider været en dårlig forretning, for
duceret, da det statslige National Film Financing Corporation (N FFC ) blev nedlagt i maj
fremstød på mange niveauer, fra frimærkese
beholdt en håndfuld store selskaber, der med
85 og erstattet af British Screen Financing
rier med filmstjerner fra de go’e gamle dage, til
multinational kapital og ditto distributions muligheder i ryggen var de eneste der kunne
Corporation (B S F C ). BSFC skal administrere
roadshows i provinsen og britiske filmuger i udlandet. En hel del biografer fik nye lærre
få det til at løbe rundt. Uafhængige filmfolk har haft store problemer med at skaffe den
der, lydanlæg og sæder, der i magelighed kun ne hamle op med sofa’em e derhjemme. D et
fornødne kapital til at realisere deres ideer, og
billige og mellemdyre film. Selv om BSFC har lidt flere penge til rådighed end forgængeren N FF C er dets virke beskedent — i 1986 har
alligevel er utallige projekter endt i skrive
det kun været med i produktionen af 7 film.
bordsskuffen. Der er fatal mangel på folk med
D et er ikke noget forum for økonomisk usikre
tisk solgt ikke mindre end 17 millioner flere biografbilletter det år (fra 53 til 71 m ill).
solid erfaring, især indenfor økonom i og ma
eksperimenter; selv om de med deres (besked
Eksporten var allerede stigende. I 8 4 var
nagement — i 7 0 ’erne og begyndelsen af 8 0 ’
ne) statstilskud har en smule større margin
man nået op på £ 125 mill. i forhold til £ 41
erne blev der ikke produceret film nok til at
end branchen i øvrigt. Så er de stort set under
mill. i 1981, og denne tendens er fortsat i 85
holde på de gamle rotter indenfor branchen,
lagt samme rentabilitetskrav. 1984 var et så elendigt år for branchen, at
og 86. Selvfølgelig henter de store film fra de store selskaber en hel del af disse penge hjem,
den besluttede at noget måtte gøres, og 1 9 8 5 / 86 blev erklæret for British Film Year. Målet var at få briterne til at gå mere i biografen, helst for at se britiske film, og skulle det også lykkedes at øge eksporten, så var det ikke af vejen. Reklamemaskinen gik i gang med PR-
men alle er enige om at dynamikken i denne udvikling primært skyldes at der bliver pro duceret flere film i billig- og mellem prisklassen. Ironisk nok er det et TV-selskab, Channel 4, der i høj grad har været med til at vende billedet.
fjernsynet blev en fast del af inventaret i de
1 1984 annullerede Thatcher-regeringen en
små hjem. Briterne er blandt de europæere
række ekstraordinære skattelettelser, der i en
der bruger mest tid foran kassen, hvilket ikke
årrække havde begunstiget filmproduktion,
eller til at oplære en nyt stab. Til gengæld er der nu vokset en flok af yngre folk frem, der har trådt deres filmiske bamesko blandt pop videoer, reklamefilm og TV -produktion, men selv om der er masser af kreativt potentiale dér, har de store selskaber tøvet med at slippe dem løs på større produktioner.
en blanding af offentlige og private midler til
kommercielle fremstød virkede, der blev fak
47