D
A
V
I
D
L
Y
N
H
C
Det er en mærkelig verden enerverende men originale lydtapeter der gør
"Målet med mine film vil altid være at føre folk ind i verdener de ikke vit kunne nå på anden vis.” David Lynch
filmene til så foruroligende oplevelser. "Ly den påvirker i utrolig grad stemningen i en scene, men det er de færreste filmfolk, der
prik på skulderen, ”hva siger du til at vi går”.
arbejder bevidst på dette område, og det er heller ikke særlig mange film, der egner sig til
D et ville medføre en udfrielse af ens allerede
det,” fortæller Lynch.
D et var ca. 15 min. inde i filmen, at jeg fik et
på dette tidspunkt plagede sanser. Men vi blev
Mange har igennem tiderne væ ret involve
til den bitre ende. David Lynchs instruktørdebut, eksperimentalfilmen Eraserhead
ret i at få en film ud af Frank Herberts kom
(1 9 7 8 ),
i den Londonske kultfilmbiograf
blandt Lynch’ kultkollega, Alexandro Jodo-
”T h e Screen on the Hiil« er noget af det mest bizarre, smagløse og uforståelige til dato i
rowsky. Da manuskriptproducenten Dino De
en biograf. D et er en film der trodser enhver beskriv
troede Lynch at der blev sagt ”june”. Men han
plekse science-fiction rom an "D un e”, heri
Laurentiis ringede op og tilbød ham Dune, læste rom anen og sagde ja tak. ” Dune er det
else, men her er nogle highlights: H ovedper
vanskeligste projekt jeg har arbejdet på, det
sonen Henry Spencer er en imbicilt udseende
var svært at gøre bogen til et manuskript, og
ung mand klædt i et alt for lille jakkesæt, og
det var svært at få manuskriptet igennem hele
med håret strittende lige op i luften, som om
den gigantiske maskineri, der gør det til en
han havde omklamret et uisoleret højspæn
film." I hans version er denne historie om ,
dingskabel. Hans lejlighed ville få en celle i
hvordan Messias genopstår 1 0 .000 år ude i
Sing Sing til at virke som en suite på W aldorff
fremtiden på ørkenplaneten Arakis (Dune)
hotel og hjemme hos kæresten, Mary X sidder
om sin ellers idylliske barndom i M idt-Am e-
og bekæmper den onde Harkonen-slægt, ble
hendes muligvis forlængst afdøde bedstemor
rika: ”Der er denne her smukke verden, men
vet til stort anlagt, imponerende og interes
stiv som en støtte i en gyngestol med en tændt
se lidt nærmere efter og det hele er en myre
sant designet science fiction — men det er
cigaret i munden, mens en astmatisk udse
tue ... der er altid en kraft, en slags vild smerte og forfald, der ledsager a l t ”
ende kylling, der skal udgøre middagsmåltidet,
utvivlsomt også Lynchs til dato mest uperson lige film. Efter Dune var det lidt uvist, hvad der ville
vågner til dåd, da forskærer kniven nærmer sig
Efter Eraserhead var blevet taget i distribu
og udspyr en afskyelig sort væske. Mary og Henry får et barn — et grusomt misfoster der
tion fik Lynch afløb for sin skabertrang ved at bygge skure i alle mulige og umulige former,
blive det næste projekt. En Dune sequel var på
skriger og skriger, og efter flere mislykkede forsøg på at blive en god fader maltrakterer
og han skrev et filmmanuskript, "Ronnie Rocket”. Efter to års filmisk inaktivitet måtte
manus "Ronnie Rocket”, en sær historie der i
Henry babyen. D er er en Music Hall inde i
han dog igang igen. Efter at have forkastet en
detektivs forsøg på at redde den lille, tre fod
radiatoren hvor han ser en grotesk udseende
lang række titler faldt han for Elefantmanden
høje, rødhårede Ronnie Rockets liv. Den
pige, der synger en naiv sang mens hun gør sit
(1980)
næste film blev dog Blue Velvet (1 9 8 6 ), base
bedste for at jokke på sædcellelignende ob
Mel Brooks’ nystartede Brooksfilm besluttede
jekter, der kom m er dumpende ned fra loftet.
at producere filmen, var Brooks dog ikke sik
skrevet i pausen mellem Elefantmanden og
Han oplever herefter en enkelt hed nat med
ker på, at den relativt uprøvede Lynch skulle
Dune.
og gik ivrigt ind i preproduktionen. Da
tale og Lynch var også ved at omskrive sit m usicalAom edie-form
fortæller
om
en
ret på et original-manuskript, Lynch havde
en luder, de synker bogstaveligt talt ned i en
instruere den, men han ville lade en screening
David Lynch er noget af en auteur i m o
sanselighedens pøl midt i Henrys seng, og han
af Eraserhead afgøre sagen. Lynch, der var
derne amerikansk film. Og selv om hans første
drøm m er en drøm, hvor han trækker slanger
overbevist om at Brooks ville hade filmen, var
tre film, i takt med de voksende budgetter,
ud af Marys skød og smadrer dem mod
begyndt at tage afsked med de øvrige m ed
udviklede sig fra det kompromisløst per
væggen. D et er sådanne excentriske absurditeter,
arbejdere, da Mel Brooks kom farende ud af
sonlige til det mere profilløse, så er han nu til
forevisningslokalet, omfavnede ham og råbte:
bage i fin stil med Blue Velve t, der er ren
der har gjort filmen til en veritabel kultklassi
”Du er komplet sindsyg, jeg elsker dig, jobbet
ker. ”En drøm om mørke og foruroligende
er dit!”
dyrket Lynch. For David Lynch selv går der dog en rød
ting”, har Lynch selv kaldt filmen.
D et kan være svært at forestille sig, at det er
tråd igennem alle filmene: ”De er alle mærk
Da det i forbindelse med en publicity tour blev muligt at træffe David Lynch, kunne man
barbaren Lynch fra Eraserhead, der står bag dette dybt bevægende værk. Han kalder den
værdige verdener man ikke ville kunne nå til,
have sine bange anelser, som Mel Brooks her
da også ”en mindre personlig film” . Imidlertid
kan forstå folk når de mener, at der sker m ær
rammende udtrykker det: ”Jeg forvæntede et
afsløres Lynch af de virtuose montagesekven
kelige og groteske ting ... men vor verden er
grotesk syn — en fed lille tysker (sic) med madrester drivende ned ad hagen. Istedet for var det denne amerikanske hvide-anglosa-
ser, der indleder og afslutter filmen, samt den næsten Dickensk detaljerede, chiaroscuro be lyste skildring af det victorianske London,
mærkelig og grotesk, ikke? D et siges at virke ligheden overgår fiktionen. Alle de mærkelige
xisk-protestantiske knægt, der mindede om Jimmy Stewart for 3 5 år siden.” Nogle mener dog at dette kun kan være et tyndt lag fernis
hvor den industrielle revolution, skjult i røg og dam p, u d sen d er en v ed h o ld en d e h v æ sen de, dumb baggrundsstøj. Lyddesigneren Alan
punkt i denne verden, så kan de vel ikke være så fremmedartede endda. Jeg elsker det absur de. D et er den virkelige virkelighed for
over mørke og mudrede vande. Lynch under
R. Splet har været medarbejder på alle Lynch
mig.”
bygger denne teori, når han som her udtaler
film, og det er ikke mindst hans ubehagelige,
med mindre man skaber og filmer dem ... Jeg
begivenheder i filmene tager deres udgangs
Peter Risby Hansen
11