S
V
E
N
S
K
F ■■ '
I
L
V . S 0|
Svensk film nu a f A nnika Gustafs s on
1986. Års-produktionen har tidligere i
dansen i 1983 ; Bo Widerberg klipper i øje blikket Ormens vag på hdlleberget baseret på
8 0 ’erne ligget på ca. 20 film, men nu er tallet
Torgny Lindgrens rom an; efter i flere år ude
et lysner pludselig for svensk film her i
D
36
steget til 34- Desuden er den internationale
lukkende at have arbejdet for tv laver Kjell
opmærksomhed større end den har været me get længe. Kay Pollaks Elsk mig (Ålska Mej!)
Grede igen spillefilm, nemlig den nordiske samproduktion Hip Hip Hurra om Skagens
repræsenterede Sverige ved Berlin-festivalen. I Cannes blev Andrej Tarkovskijs svensk/
malerne; Allan Edwall spiller med i Målarpirater, som bygger på Sigfrid Siwertz’ klassiske
fransk-producerede Offeret (Offret) belønnet
drengeroman, og i august startede den flittige
med juryens specialpris og fotografen Sven
Hans Alfredson med Jim och piratema Blom,
Nykvist fik prisen for bedste kunstneriske bi
en børnefilm han har skrevet sammen med
drag. I Karlovy Vary konkurrerede Lasse Hall-
skuespilleren Stellan Skarsgård.
stroms Mit liv som hund (Mitt liv som hund),
Svenska Filminstitutet (SFI) er involveret i
og i Venedig deltog Mai Zetterlings Amorosa. D ér kunne man også se den specialindbudte
30 af de 34 film. Suzanne Ostens komedie Brødrene M ozart (Broderna Mozart) finansie
Dæmoner (Dem oner) efter Lars Noréns skue
redes næsten helt af instituttet, 9 5 ,2 procent
spil i danskeren Carsten Brandts instruktion. Flere projekter, som i hvert fald på papiret vir ker ambitiøse og vækker forventninger, er
af produktionsomkostningerne, resten kom fra tv. Et lign en d e forh old gælder G u n n e l Lindbloms Några sommarkvållar på jorden ef
klar til premiere eller i produktion. Jeg tænker f.eks. på islændingen Larus Oskarssons Den frusna leoparden - Oskarsson havde en lo
ter Agneta Pleijels stykke. Men SFI søger også nye finansieringspartnere. Probo hedder et af instituttets datter-selskaber, som søger støtte i
vende debut med den visuelt modne Andr
erhvervslivet.
Hidtil
er
industri
gået
M
ind med penge i film som Bo Widerbergs
D o k u m e n ta rfilm e n e
Manden fra Mallorca, Allan Edwalls Å ke og hans verden og Lasse Abergs Selskabsrejsen 11.
I 1984 og 1985 var det frem for alt de uaf hængige filminstruktører inden for dokum en
Hovedparten af produktionskapitalen kom
tarfilmen, der stod for de kvalitetsmæssigt
mer imidlertid stadig fra de afgifter, ti procent
bedste produktioner. Agneta Elers-Jarieman
af hver solgt biografbillet og 4 0 kroner fra hver
fik f.eks. et stærkt og velfortjent gennembrud
videokassette, som blev fastsat i en aftale mel
med Smertegrænsen, hvor hun berettede om sin trafikskadede samlever Jean og angreb de
lem på den ene side film-og videobranchen og på den anden side staten. D et var daværende
utilstrækkelige resourcer og det materialisti
SFI-direktør Harry Schein der i begyndelsen
ske menneskesyn, der er inden for revalide
af 6 0 ’erne trak linierne op for dette finansie
ringen. Ingela Romare skabte engagement
ringssystem.
med sin personlige Mod til at leve, om den
D et er svært, for ikke at sige umuligt, at
unge cancersyge Pias sidste tid. Filmen førte til
finde en eller flere entydige årsager til, at pro duktionsforholdene har udviklet sig i denne
og behovet for at tale om døden. Stefan Jarls
gunstige retning. Måske anstrenger producen
filosofiske essay om det vigtige i at kæmpe og
terne sig mere for at finde præcis de rette
aldrig give op, Sjælen er større end verden om og
en dybtgående diskussion af livets slutning
medproducenter til det aktuelle projekt. Der
med diskoskasteren Ricky Bruch, nåede des
er ikke kun én mulig vej, men flere forskel
værre aldrig det rigtig store publikum, da den
lige. Kunstnerisk har Sverige også et vitalere
vistes i biograferne i Sverige, men den var
filmklima i dag end for bare et år siden. A t samtlige store A-festivaler i Europa har ud
værker. I denne sæson har dokumentarfilmen ikke
uden tvivl et af sidste års mest interessante
valgt sig hver sit svenske konkurrence-bidrag
haft samme fremtrædende plads. Men i et par
bekræfter den tese. D et er vigtigt, at instruktører som Bo W i-
af de mest seværdige film er der en tone af
derberg, Kjell G rede, Gunnel Lindblom osv,
social sammenhæng, og periodebillede og sam
som for længst har dokum enteret deres kun
fund lever og omgiver menneskene på en frugt
nen, til stadighed har projekter i gang. Samti
bar måde. Det gælder først og fremmest Ag
dig må man satse på debutanter, lade dem lave
neta Fagerstrom-Olssons Seppan, som des
fejl og mislykkede ting og give dem nye chancer igen. En øget produktion burde ri
som producent og sendte filmen i to dele un
meligvis give et rigere og mere varieret udbud
der rubrikken tv-teater, men billedsproget er
med plads til en række forskellige kunstne riske temperamenter. Hidtil har vi i år kunnet
spillefilmens. Seppan handler om en gruppe børn, som
glæde os over flere ambitiøse film, mens andre
vokser op i begyndelsen af 60ern e i et lille
(naturligvis)
samfund syd for Stockholm. Dertil kom mer indvandrere fra Europas forskellige hjørner
ikke
har
levet
op
til
for
ventningerne.
T.v.: Erland Josephson og Stina Ekblad i Amorosa; herunder: A nna Lindén i Elsk mig.
autenticitet. Individerne skildres i en bestemt
værre kun er vist i tv. Og ganske vist står tv
for at arbejde i den svenske industri, og blandt dem gør overklassepigen Sara erfaringer om livet uden for direktørvillaen. Filmen er lavet
med en påfaldende indsigt, og i dens gen-
der selvfølgelig alle børnene, frem for alt dren
nemtænkte form er poetieske og drøm m e-
gepigen Saga, som lidt stolt beklager sig over
se Hallstrom. En helt anden fortællemåde har Kay Pollak,
lignende billeder af et fjernt landskab og et
de begyndende bryster og forsøger at vække
som efter gentagne forsinkelser, sprængte
stort vand et genkommende tema. Isen fryser
Ingemars interesse for dem. De forhindrer
deadlines og budgetoverskridelser endelig
til, men kan ikke bære den oprørske Seppo og
hendes fortsatte deltagelse på fodboldholdet
kunne præsentere Elsk mig på Berlinfestiva-
hans lillebror, da de begiver sig på vej hjem til
og i boksekampene i laden, hvor hun kæmper
len. Med sine to tidligere film, Elvis, Elvis
Finland. Deres død bliver barnets bevis på, at
som Floyd Patterson, Ingemar hedder jo al
Gud ikke er til.
lerede Johansson til efternavn. Lasse Hall-
(1 9 7 7 ), efter Maria Gripes børnebog, og Bar nets ø (1 9 8 0 ), baseret på P. C . Jersilds roman,
I slutningen er vandet skrumpet ind til en
strom har fin fornemmelse for komikken i de
har Pollak vist, at han er en begavet og ud
mudderpøl, som arbejderbørnene trykker Sa
situationer og ved, hvor grænsen går. D et ud
tryksfuld filmskaber med et usædvanlig stærkt
ras ansigt ned i og venskabet hører op. Agneta Fagerstrom-Olsson gestalter med usædvanlig
arter aldrig til mekanisk folkekomedie, som
engagement, når han nærmer sig børn og unge
det eksempelvis gjorde i den tidligere Ene
og smertefulde øjeblikke i deres liv.
følsomhed og dyb indlevelse, hvordan b ør
hane i kurien (1 9 8 1 ), men udstråler hele tiden
D et bekræfter han endnu engang i denne
nene går fra barndommens relativt trygge u-
en varme og sympati for de forskellige perso
historie om den 15-årige Sussie (Anna Lin
skyld ind i puberteten og mod et voksenliv,
ner og deres særheder.
dén) , som har en dybt alkoholiseret mor, in
hvor illusionerne om tilværelsen ikke er spe
50er-atm osfæren gennemsyrer filmen. De
cielt store. H er kan man virkelig tale om , at
første sputniks og den russiske rumhund Lai-
plejefamilie til den anden. Elsk mig rumm er en
det lille perspektiv, hverdagen blandt indvan
ka inspirerer både til leg og hjælper Ingemar
del udmærkede afsnit, hvor Pollaks visuelle
drere og Saras m øde med dem, spejler et stør
med at hærde sig. Han forsøger at få distance
fantasi er kraftfuld og effektiv. Han former bil
re perspektiv, socialt, politisk og psykologisk.
til det som først og fremmest sker inden i ham, og så er Laika derude blandt stjernerne god at
på nethinden længe. Jeg tænker f.eks. på de se
ty til. Med jævne mellemrum klippes et sol-
kvenser, hvor Sussie er flygtet fra plejefami
Alle slags følelser er aftegnet og giver skil dringen
en
mange-dimensionel
resonans
bund.
gen far, og er blevet flyttet rundt fra den ene
leder af følelser og ideer som bliver siddende
beskinnet og lykkeligt billede ind fra en bade
lien og finder sin m or og nogle af hendes
strand, hvor Ingemar hopper rundt og mode
bekendtskaber sovende, døddrukne og umu
ren ler. Han vil gøre sig fri af skyldfølelsen
lige at kom me i kontakt med. O m natten går
Mit liv som hund <Sl Elsk mig Sådanne dybe strøg bliver aldrig rigtig tydelige i Lasse Hallstroms Mit liv som hund, frit efter
T.v.: Ing- Marie
Reidar Jonssons selvbiografiske roman. Men
Carlsson og Anton
den har en troværdighed, en ægthed og en
og en pige (1 9 8 3 ), forsøgte bl.a. at sige noget om mænds påståede problemer med at tale
Glanzelius i M it liv som hund. T.h.: Stina Ekblad og Erland Josephson i Amorosa. Yderst t.h.: Lena T.
om og udtrykke følelser. D et mislykkedes,
Hansson og Stina
fordi filmen selv heller ikke turde eller for
Ekblad i A morosa.
varme, en forløsende hum or, som Hallstroms tidligere, lidt glittede og hurtigt forbiilende kom edier har savnet. Hans forrige film, To fyre
måede at udfolde p roblem et Så snart det brændte på og blev interessant, skyndte man sig videre, i stede for at standse op og fordybe sig. N etop det problem er Lasse Hallstrom, sikkert med Reidar Jonssons hjælp, kom m et over nu. Historien udspilles i 5 0 ’erne og fortæller i fragmentarisk form om den elleveårige Ingemar Johanssons sorg, og om hans egen spe cielle måde at håndtere og bearbejde alle svære følelser på i forbindelse med moderens sygdom og død. Hans relation til en ældre
over, at han ikke nåede at fortælle hende alt
hun ind i en skole, tænder lys og kryber sam
inden hun blev syg og intet orkede.
men i fosterstilling i et hjørne og sover, indtil politiet henter hende. Her udtrykkes en fuld
bror giver et interessant indblik, det er lidt
Hallstrom har aldrig haft noget særlig ori ginalt eller spændende billedsprog. D et har
kortfattet, men har alligevel et tydeligt per
han heller ikke her, selv om ambitionerne har
spektiv. D enne formår nemlig ikke at bære
været større. D et er mærkbart, at instruktøren
stændig bedøvende
smerte, sorg og
en
somhed, plus en længsel efter liv og kon takt.
den smertefulde oplevelse på samme måde
har arbejdet med og delvist er lykkedes med at
Sussie personificerer behovet for den kær
som sin lillebror, men må skjule sårene bag en
levendegøre Ingemars forskellige følelseslejer.
lighed som ingen grænser sætter. Eftersom det
hård og barsk facade. Da m oderen føres væk i
Og derudover har han haft en række herlige
er et alment behov, selv om det ikke er lige så
ambulancen, griber han i desperation sit luft
skuespillere til hjælp. H ovedrollen spilles af
stærkt hos dem, der har fået en tryggere start i
gevær og skyder vildt om sig. Ingemar klarer sig bedre, blandfandet fordi han i et par omgange kom mer til at bo hos sin festlige m orbroder, spillet af Tomas von
Goteborg-drengen Anton Glanzelius. Hans an sigt og mørke øjne når i løbet af filmen at afspejle de mest skiftende stemninger og følel ser. D er er intet påtaget eller forstyrrende i
livet, er det hende, vi skal identificere os med. Sussie er et skrig efter kærlighed og bekræf telse, men hun er samtidig en idé. D et er svært at identificere sig med en idé, og her falder
Bromssen, i Småland. D er m øder han alle mulige og umulige typer, f.eks. onkel Sandberg, som er syg og sengeliggende. Når fru Sandberg går ud, beder han Ingemar om at
hans spil. På rollelisten figurerer endvidere flere relativt ukendte aktører, am atører og børn, hvilket giver beretningen et pust af frisk hed. Med sin charm erende blanding af ø m hed, varme, glæde, tragik og tungsing er Mit liv som hund et kunstnerisk skridt fremad for Las
Pollaks film. Hun fungerer som katalysator og er samtidig en Kristusfigur, når hun dumper ned i plejefamilien og forløser og tilgiver dem alle efter tur. Visse scener spiller direkte på
læse højt af et postordrekatalog for dameun dertøj, som han gemmer under sengen. Så er
38
dåben, f.eks. da hun vandrer ud i havet med familiens lille pige og da faderen lærer Sussie
at svømme. Hun er som hun er og udvikles
tense udtryk samt Mai Zetterlings visuelle
Mai Zetterling har udnyttet Agnes von Kru
ikke, hvad der gør identifikationen endnu sværere. D et er til slut m oderen og faderen,
sprog sammen vidner om filmmediets uhyre gennemslagskraft og rige muligheder for at
julinummeret af det svenske filmtidsskrift
som er blevet rystet, og forhåbendig har fun
fortælle og skabe atmosfære. Bag det hele lig
Chaplin. D er interviewes forfatteren og kul
det en begyndelse til en ny måde at leve mere
ger naturligvis en original og genuin kunst
turskribenten O lof Lagercrantz, som dels har
ærligt og åbent med hinanden på.
nersjæl, Mai Zetterling, som med Amorosa i
skrevet en litteraturhistorisk afhandling om
senstjerna eller ikke blevet diskuteret, senest i
Elsk mig har en lidt svulstig og påtrængende
rigt mål bekræfter, at hun besidder billedfan-
hende, hvilken bl.a. ligger til grund for filmen,
fortællestil. M an anede dette træk i Barnets ø ,
tasi og billeddannende talent af usædvanlig
og dels var i familie med hende. M en han er
mens det overhovedet ikke fandtes i den me
karat i svensk film.
ikke, som visse andre, oprørt over Zetterlings
Allerede i instruktørdebuten Elskende par
version. Lagercrantz siger, at for ham er der
føj er filmen noget positivt, men indimellem
(1 9 6 4 ), baseret på Agnes von Krusenstjernas romancyklus "Frøknerne von Pahlen” (1930-
vene om historisk korrekthed irrelevante. Han
bliver de kun vildledende og forvirrer. A n
3 5 ), fremgik det at Mai Zetterling føler et nært
ser Amorosa som et fritstående kunstværk og
slaget er tungt og forhindrer ham i at nå frem
slægtskab med den af familien og borgerska
forklarer, at han har sit billede af Agnes von
re ligeud fortalte Elvis,Elvis. Pollak arbejder flittigt med symboler, som,når de fungerer,til
ingen absolut sandhed, og dermed bliver kra
med sit sympatiske ærinde. Jeg kan ikke til
bet strækt kritiserede og bespottede forfatter.
Krusenstjerna, et andet menneske har et an
slutte mig helheden, men engageres af dra
Hendes rom aner er bl.a. gentagne opgør med
matiske og visuelt vellykkede enkeltheder.
overklassen og dens dobbelmoral og forløjet-
det billede, og at det er godt med mange bil leder.
Amorosa
seksualiteten.
hed, ikke mindst hvad angår kvinderollen og
Mai Zetterling har aldrig påstået, at hun har lavet en dokumentarskildring, lige så lidt som
Rig på symboler, i visse scener på grænsen til
Amorosa domineres helt af Stina Ekblad og
det overlæssede, det er også Mai Zetterlings
hendes uudtømmelige evne til at variere sine
maet "fribadernes nat” om August Strind-
Amorosa.
udtryk. Hun anvender øjnene, stemmen, an
berg eller Kjell G rede, når han nu fortæller
Optakten er magnifik! D er er festival i Ve nedig og maskerade-klædte optog trækker gen
sigtet, kroppen, huden, ja alt, i denne frem
om Skagens-maleme i Hip Hip Hurra. Hun
ragende og helstøbte tolkning.
har lavet sit eget værk, og det er godt.
nem trange stræder og langs med og i både og
Men det giver også filmen en vis slagside.
gondoler på kanalerne. N atten er dump og
De øvrige bliver næsten reduceret til staffage
skæbnesvanger, nu og da oplyses himlen af
figurer. Ikke engang Erland Josephsons næ
den artificielle ilds knaldende og lysende kas
sten androgyne David Sprengel kommer i
kader. Allerede her gives et varsel om den degenerede overklasse og en truende, kvæ lende indestængthed.
ding og vibration mellem dem. Han fremstil les som en tydelig faderfigur, og Agnes forsøger
nærheden af hende, så der kan opstå en spæn
I dette folkemylder, hvor kameraet bevæger
i en periode at frigøre sig fra ham. Hendes
sig uafbrudt som i en dans, dukker David Sprengel (Erland Josephson) og hans hustru
egen personlighed er vaklende og har udfly
Annika Gustafsson (f. 1943) ercand. phil. i drama, teater og film fra universitetet i Lund, journalist ved Sydsvenska Dagbladet. M it Uv som h u n d (Mitt liv som hund) Sverige 1 9 8 5 .1: Lasse Hallstrom. M: Lasse Halls trom, Reider Jonsson. F: Jorgen Persson. Kl: Susanne Linmann, Christer Furubrand. Mu: Bjom Isfalt. Medv: A nton Glanzelius (Ingemar), Anki Lidén (moderen), Tomas von Bromssen (morbror), Melinda Kinnaman (Saga), Kicki Rundgren (Ulla).
dende grænser. H un har ingen kvinde at iden
Agnes von Krusenstjerna (Stina Ekblad) op,
tificere sig med og hente livskraft fra. Hadet
også de med hvide masker for ansigterne. Ef
til den hykleriske m oder med de kolde øjne er
ter et lille øjeblik forstår man, at disse to ikke
stærkt, og på bunden af Zetterlings film aner
tilhører nogen af de støjende selskaber, men at hun er nervesyg og føres på en båre til h o
man et uforløst Elektra-kompleks. Her skil dres Agnes von Krusenstjerna helt ud fra et
spitalet.
individual-psykologisk perspektiv og får der ved ikke det sociale relief, som kunne have
Der er et bemærkelsesværdigt suggestivt, næsten hypnotisk, sug i dette afsnit, hvor Rune Ericsons kameraarbejde, den akkom pagnerende lyd og musik, skuespillernes — frem for alle Stina Ekblads — nøgne og in-
P. O. Enquist gjorde det, da han skrev dra
udvidet historien og tilføjet den en yderli gere dimension. Som ofte, når en kunstner går ud fra en autentisk person, er spørgsmålet om hvorvidt
Elsk m ig (Ålska mej!) Sverige 1986. I: Kay Pollak. M: Binnie Kristal-Andersson, Johnna Hald, Ola Olsson, Kay Pollak. F: Roland Sterner. Kl: Thomas Holewa. Mu: Allan Pettersson. Medv.: Anna Lindén (Sussie), Lene Granha gen, Tomas Laustiola, Tomas Fryk, Emst Giinther.
A m orosa (Amorosa) Sverige 1986. I.: Mai Zetterling. M: Mai Zeterling. F: Rune Ericson. Kl: Darek Hodor, Mai Zetterling. Mu: Roger Wallis. Medv: Stina Ekblad (Agnes von Krusenstjerna), Erland Josephson (Davis Sprengel), O lof Thundberg, Catherine de Seynes, Philip Zandén, Rico Ronnback, Lena T. Hansson
39