kosmorama177_036_artikel6

S

V

E

N

S

K

F ■■ '

I

L

V . S 0|

Svensk film nu a f A nnika Gustafs s on

1986. Års-produktionen har tidligere i

dansen i 1983 ; Bo Widerberg klipper i øje­ blikket Ormens vag på hdlleberget baseret på

8 0 ’erne ligget på ca. 20 film, men nu er tallet

Torgny Lindgrens rom an; efter i flere år ude­

et lysner pludselig for svensk film her i

D

36

steget til 34- Desuden er den internationale

lukkende at have arbejdet for tv laver Kjell

opmærksomhed større end den har været me­ get længe. Kay Pollaks Elsk mig (Ålska Mej!)

Grede igen spillefilm, nemlig den nordiske samproduktion Hip Hip Hurra om Skagens­

repræsenterede Sverige ved Berlin-festivalen.

I Cannes blev Andrej Tarkovskijs svensk/

malerne; Allan Edwall spiller med i Målarpirater, som bygger på Sigfrid Siwertz’ klassiske

fransk-producerede Offeret (Offret) belønnet

drengeroman, og i august startede den flittige

med juryens specialpris og fotografen Sven

Hans Alfredson med Jim och piratema Blom,

Nykvist fik prisen for bedste kunstneriske bi­

en børnefilm han har skrevet sammen med

drag. I Karlovy Vary konkurrerede Lasse Hall-

skuespilleren Stellan Skarsgård.

stroms Mit liv som hund (Mitt liv som hund),

Svenska Filminstitutet (SFI) er involveret i

og i Venedig deltog Mai Zetterlings Amorosa.

D ér kunne man også se den specialindbudte

30 af de 34 film. Suzanne Ostens komedie Brødrene M ozart (Broderna Mozart) finansie­

Dæmoner (Dem oner) efter Lars Noréns skue­

redes næsten helt af instituttet, 9 5 ,2 procent

spil i danskeren Carsten Brandts instruktion.

Flere projekter, som i hvert fald på papiret vir­ ker ambitiøse og vækker forventninger, er

af produktionsomkostningerne, resten kom fra tv. Et lign en d e forh old gælder G u n n e l Lindbloms Några sommarkvållar på jorden ef­

klar til premiere eller i produktion. Jeg tænker f.eks. på islændingen Larus Oskarssons Den frusna leoparden - Oskarsson havde en lo­

ter Agneta Pleijels stykke. Men SFI søger også nye finansieringspartnere. Probo hedder et af instituttets datter-selskaber, som søger støtte i

vende debut med den visuelt modne Andr

erhvervslivet.

Hidtil

er

industri

gået

M

ind med penge i film som Bo Widerbergs

D o k u m e n ta rfilm e n e

Manden fra Mallorca, Allan Edwalls Å ke og hans verden og Lasse Abergs Selskabsrejsen 11.

I 1984 og 1985 var det frem for alt de uaf­ hængige filminstruktører inden for dokum en­

Hovedparten af produktionskapitalen kom ­

tarfilmen, der stod for de kvalitetsmæssigt

mer imidlertid stadig fra de afgifter, ti procent

bedste produktioner. Agneta Elers-Jarieman

af hver solgt biografbillet og 4 0 kroner fra hver

fik f.eks. et stærkt og velfortjent gennembrud

videokassette, som blev fastsat i en aftale mel­

med Smertegrænsen, hvor hun berettede om sin trafikskadede samlever Jean og angreb de

lem på den ene side film-og videobranchen og på den anden side staten. D et var daværende

utilstrækkelige resourcer og det materialisti­

SFI-direktør Harry Schein der i begyndelsen

ske menneskesyn, der er inden for revalide­

af 6 0 ’erne trak linierne op for dette finansie­

ringen. Ingela Romare skabte engagement

ringssystem.

med sin personlige Mod til at leve, om den

D et er svært, for ikke at sige umuligt, at

unge cancersyge Pias sidste tid. Filmen førte til

finde en eller flere entydige årsager til, at pro­ duktionsforholdene har udviklet sig i denne

og behovet for at tale om døden. Stefan Jarls

gunstige retning. Måske anstrenger producen­

filosofiske essay om det vigtige i at kæmpe og

terne sig mere for at finde præcis de rette

aldrig give op, Sjælen er større end verden om og

en dybtgående diskussion af livets slutning

medproducenter til det aktuelle projekt. Der

med diskoskasteren Ricky Bruch, nåede des­

er ikke kun én mulig vej, men flere forskel­

værre aldrig det rigtig store publikum, da den

lige.

Kunstnerisk har Sverige også et vitalere

vistes i biograferne i Sverige, men den var

filmklima i dag end for bare et år siden. A t samtlige store A-festivaler i Europa har ud­

værker.

I denne sæson har dokumentarfilmen ikke

uden tvivl et af sidste års mest interessante

valgt sig hver sit svenske konkurrence-bidrag

haft samme fremtrædende plads. Men i et par

bekræfter den tese.

D et er vigtigt, at instruktører som Bo W i-

af de mest seværdige film er der en tone af

derberg, Kjell G rede, Gunnel Lindblom osv,

social sammenhæng, og periodebillede og sam­

som for længst har dokum enteret deres kun­

fund lever og omgiver menneskene på en frugt­

nen, til stadighed har projekter i gang. Samti­

bar måde. Det gælder først og fremmest Ag­

dig må man satse på debutanter, lade dem lave

neta Fagerstrom-Olssons Seppan, som des­

fejl og mislykkede ting og give dem nye chancer igen. En øget produktion burde ri­

som producent og sendte filmen i to dele un­

meligvis give et rigere og mere varieret udbud

der rubrikken tv-teater, men billedsproget er

med plads til en række forskellige kunstne­ riske temperamenter. Hidtil har vi i år kunnet

spillefilmens.

Seppan handler om en gruppe børn, som

glæde os over flere ambitiøse film, mens andre

vokser op i begyndelsen af 60ern e i et lille

(naturligvis)

samfund syd for Stockholm. Dertil kom mer indvandrere fra Europas forskellige hjørner

ikke

har

levet

op

til

for­

ventningerne.

T.v.: Erland Josephson og Stina Ekblad i Amorosa; herunder: A nna Lindén i Elsk mig.

autenticitet. Individerne skildres i en bestemt

værre kun er vist i tv. Og ganske vist står tv

for at arbejde i den svenske industri, og blandt dem gør overklassepigen Sara erfaringer om livet uden for direktørvillaen. Filmen er lavet

med en påfaldende indsigt, og i dens gen-

der selvfølgelig alle børnene, frem for alt dren­

nemtænkte form er poetieske og drøm m e-

gepigen Saga, som lidt stolt beklager sig over

se Hallstrom.

En helt anden fortællemåde har Kay Pollak,

lignende billeder af et fjernt landskab og et

de begyndende bryster og forsøger at vække

som efter gentagne forsinkelser, sprængte

stort vand et genkommende tema. Isen fryser

Ingemars interesse for dem. De forhindrer

deadlines og budgetoverskridelser endelig

til, men kan ikke bære den oprørske Seppo og

hendes fortsatte deltagelse på fodboldholdet

kunne præsentere Elsk mig på Berlinfestiva-

hans lillebror, da de begiver sig på vej hjem til

og i boksekampene i laden, hvor hun kæmper

len. Med sine to tidligere film, Elvis, Elvis

Finland. Deres død bliver barnets bevis på, at

som Floyd Patterson, Ingemar hedder jo al­

Gud ikke er til.

lerede Johansson til efternavn. Lasse Hall-

(1 9 7 7 ), efter Maria Gripes børnebog, og Bar­ nets ø (1 9 8 0 ), baseret på P. C . Jersilds roman,

I slutningen er vandet skrumpet ind til en

strom har fin fornemmelse for komikken i de

har Pollak vist, at han er en begavet og ud­

mudderpøl, som arbejderbørnene trykker Sa­

situationer og ved, hvor grænsen går. D et ud­

tryksfuld filmskaber med et usædvanlig stærkt

ras ansigt ned i og venskabet hører op. Agneta Fagerstrom-Olsson gestalter med usædvanlig

arter aldrig til mekanisk folkekomedie, som

engagement, når han nærmer sig børn og unge

det eksempelvis gjorde i den tidligere Ene

og smertefulde øjeblikke i deres liv.

følsomhed og dyb indlevelse, hvordan b ør­

hane i kurien (1 9 8 1 ), men udstråler hele tiden

D et bekræfter han endnu engang i denne

nene går fra barndommens relativt trygge u-

en varme og sympati for de forskellige perso­

historie om den 15-årige Sussie (Anna Lin­

skyld ind i puberteten og mod et voksenliv,

ner og deres særheder.

dén) , som har en dybt alkoholiseret mor, in­

hvor illusionerne om tilværelsen ikke er spe­

50er-atm osfæren gennemsyrer filmen. De

cielt store. H er kan man virkelig tale om , at

første sputniks og den russiske rumhund Lai-

plejefamilie til den anden. Elsk mig rumm er en

det lille perspektiv, hverdagen blandt indvan­

ka inspirerer både til leg og hjælper Ingemar

del udmærkede afsnit, hvor Pollaks visuelle

drere og Saras m øde med dem, spejler et stør­

med at hærde sig. Han forsøger at få distance

fantasi er kraftfuld og effektiv. Han former bil­

re perspektiv, socialt, politisk og psykologisk.

til det som først og fremmest sker inden i ham, og så er Laika derude blandt stjernerne god at

på nethinden længe. Jeg tænker f.eks. på de se­

ty til. Med jævne mellemrum klippes et sol-

kvenser, hvor Sussie er flygtet fra plejefami­

Alle slags følelser er aftegnet og giver skil­ dringen

en

mange-dimensionel

resonans­

bund.

gen far, og er blevet flyttet rundt fra den ene

leder af følelser og ideer som bliver siddende

beskinnet og lykkeligt billede ind fra en bade­

lien og finder sin m or og nogle af hendes

strand, hvor Ingemar hopper rundt og mode­

bekendtskaber sovende, døddrukne og umu­

ren ler. Han vil gøre sig fri af skyldfølelsen

lige at kom me i kontakt med. O m natten går

Mit liv som hund <Sl Elsk mig Sådanne dybe strøg bliver aldrig rigtig tydelige i Lasse Hallstroms Mit liv som hund, frit efter

T.v.: Ing- Marie

Reidar Jonssons selvbiografiske roman. Men

Carlsson og Anton

den har en troværdighed, en ægthed og en

og en pige (1 9 8 3 ), forsøgte bl.a. at sige noget om mænds påståede problemer med at tale

Glanzelius i M it liv som hund. T.h.: Stina Ekblad og Erland Josephson i Amorosa. Yderst t.h.: Lena T.

om og udtrykke følelser. D et mislykkedes,

Hansson og Stina

fordi filmen selv heller ikke turde eller for­

Ekblad i A morosa.

varme, en forløsende hum or, som Hallstroms tidligere, lidt glittede og hurtigt forbiilende kom edier har savnet. Hans forrige film, To fyre

måede at udfolde p roblem et Så snart det brændte på og blev interessant, skyndte man sig videre, i stede for at standse op og fordybe sig. N etop det problem er Lasse Hallstrom, sikkert med Reidar Jonssons hjælp, kom m et over nu.

Historien udspilles i 5 0 ’erne og fortæller i fragmentarisk form om den elleveårige Ingemar Johanssons sorg, og om hans egen spe­ cielle måde at håndtere og bearbejde alle svære følelser på i forbindelse med moderens sygdom og død. Hans relation til en ældre

over, at han ikke nåede at fortælle hende alt

hun ind i en skole, tænder lys og kryber sam­

inden hun blev syg og intet orkede.

men i fosterstilling i et hjørne og sover, indtil politiet henter hende. Her udtrykkes en fuld­

bror giver et interessant indblik, det er lidt

Hallstrom har aldrig haft noget særlig ori­ ginalt eller spændende billedsprog. D et har

kortfattet, men har alligevel et tydeligt per­

han heller ikke her, selv om ambitionerne har

spektiv. D enne formår nemlig ikke at bære

været større. D et er mærkbart, at instruktøren

stændig bedøvende

smerte, sorg og

en­

somhed, plus en længsel efter liv og kon­ takt.

den smertefulde oplevelse på samme måde

har arbejdet med og delvist er lykkedes med at

Sussie personificerer behovet for den kær­

som sin lillebror, men må skjule sårene bag en

levendegøre Ingemars forskellige følelseslejer.

lighed som ingen grænser sætter. Eftersom det

hård og barsk facade. Da m oderen føres væk i

Og derudover har han haft en række herlige

er et alment behov, selv om det ikke er lige så

ambulancen, griber han i desperation sit luft­

skuespillere til hjælp. H ovedrollen spilles af

stærkt hos dem, der har fået en tryggere start i

gevær og skyder vildt om sig.

Ingemar klarer sig bedre, blandfandet fordi han i et par omgange kom mer til at bo hos sin festlige m orbroder, spillet af Tomas von

Goteborg-drengen Anton Glanzelius. Hans an­ sigt og mørke øjne når i løbet af filmen at afspejle de mest skiftende stemninger og følel­ ser. D er er intet påtaget eller forstyrrende i

livet, er det hende, vi skal identificere os med.

Sussie er et skrig efter kærlighed og bekræf­ telse, men hun er samtidig en idé. D et er svært at identificere sig med en idé, og her falder

Bromssen, i Småland. D er m øder han alle mulige og umulige typer, f.eks. onkel Sandberg, som er syg og sengeliggende. Når fru Sandberg går ud, beder han Ingemar om at

hans spil. På rollelisten figurerer endvidere flere relativt ukendte aktører, am atører og børn, hvilket giver beretningen et pust af frisk­ hed. Med sin charm erende blanding af ø m ­ hed, varme, glæde, tragik og tungsing er Mit liv som hund et kunstnerisk skridt fremad for Las­

Pollaks film. Hun fungerer som katalysator og er samtidig en Kristusfigur, når hun dumper ned i plejefamilien og forløser og tilgiver dem alle efter tur. Visse scener spiller direkte på

læse højt af et postordrekatalog for dameun­ dertøj, som han gemmer under sengen. Så er

38

dåben, f.eks. da hun vandrer ud i havet med familiens lille pige og da faderen lærer Sussie

at svømme. Hun er som hun er og udvikles

tense udtryk samt Mai Zetterlings visuelle

Mai Zetterling har udnyttet Agnes von Kru­

ikke, hvad der gør identifikationen endnu sværere. D et er til slut m oderen og faderen,

sprog sammen vidner om filmmediets uhyre gennemslagskraft og rige muligheder for at

julinummeret af det svenske filmtidsskrift

som er blevet rystet, og forhåbendig har fun­

fortælle og skabe atmosfære. Bag det hele lig­

Chaplin. D er interviewes forfatteren og kul­

det en begyndelse til en ny måde at leve mere

ger naturligvis en original og genuin kunst­

turskribenten O lof Lagercrantz, som dels har

ærligt og åbent med hinanden på.

nersjæl, Mai Zetterling, som med Amorosa i

skrevet en litteraturhistorisk afhandling om

senstjerna eller ikke blevet diskuteret, senest i

Elsk mig har en lidt svulstig og påtrængende

rigt mål bekræfter, at hun besidder billedfan-

hende, hvilken bl.a. ligger til grund for filmen,

fortællestil. M an anede dette træk i Barnets ø ,

tasi og billeddannende talent af usædvanlig

og dels var i familie med hende. M en han er

mens det overhovedet ikke fandtes i den me­

karat i svensk film.

ikke, som visse andre, oprørt over Zetterlings

Allerede i instruktørdebuten Elskende par

version. Lagercrantz siger, at for ham er der

føj er filmen noget positivt, men indimellem

(1 9 6 4 ), baseret på Agnes von Krusenstjernas romancyklus "Frøknerne von Pahlen” (1930-

vene om historisk korrekthed irrelevante. Han

bliver de kun vildledende og forvirrer. A n ­

3 5 ), fremgik det at Mai Zetterling føler et nært

ser Amorosa som et fritstående kunstværk og

slaget er tungt og forhindrer ham i at nå frem

slægtskab med den af familien og borgerska­

forklarer, at han har sit billede af Agnes von

re ligeud fortalte Elvis,Elvis. Pollak arbejder flittigt med symboler, som,når de fungerer,til­

ingen absolut sandhed, og dermed bliver kra­

med sit sympatiske ærinde. Jeg kan ikke til­

bet strækt kritiserede og bespottede forfatter.

Krusenstjerna, et andet menneske har et an­

slutte mig helheden, men engageres af dra­

Hendes rom aner er bl.a. gentagne opgør med

matiske og visuelt vellykkede enkeltheder.

overklassen og dens dobbelmoral og forløjet-

det billede, og at det er godt med mange bil­ leder.

Amorosa

seksualiteten.

hed, ikke mindst hvad angår kvinderollen og

Mai Zetterling har aldrig påstået, at hun har lavet en dokumentarskildring, lige så lidt som

Rig på symboler, i visse scener på grænsen til

Amorosa domineres helt af Stina Ekblad og

det overlæssede, det er også Mai Zetterlings

hendes uudtømmelige evne til at variere sine

maet "fribadernes nat” om August Strind-

Amorosa.

udtryk. Hun anvender øjnene, stemmen, an­

berg eller Kjell G rede, når han nu fortæller

Optakten er magnifik! D er er festival i Ve­ nedig og maskerade-klædte optog trækker gen­

sigtet, kroppen, huden, ja alt, i denne frem­

om Skagens-maleme i Hip Hip Hurra. Hun

ragende og helstøbte tolkning.

har lavet sit eget værk, og det er godt.

nem trange stræder og langs med og i både og

Men det giver også filmen en vis slagside.

gondoler på kanalerne. N atten er dump og

De øvrige bliver næsten reduceret til staffage­

skæbnesvanger, nu og da oplyses himlen af

figurer. Ikke engang Erland Josephsons næ­

den artificielle ilds knaldende og lysende kas­

sten androgyne David Sprengel kommer i

kader. Allerede her gives et varsel om den degenerede overklasse og en truende, kvæ­ lende indestængthed.

ding og vibration mellem dem. Han fremstil­ les som en tydelig faderfigur, og Agnes forsøger

nærheden af hende, så der kan opstå en spæn­

I dette folkemylder, hvor kameraet bevæger

i en periode at frigøre sig fra ham. Hendes

sig uafbrudt som i en dans, dukker David Sprengel (Erland Josephson) og hans hustru

egen personlighed er vaklende og har udfly­

Annika Gustafsson (f. 1943) ercand. phil. i drama, teater og film fra universitetet i Lund, journalist ved Sydsvenska Dagbladet.

M it Uv som h u n d (Mitt liv som hund) Sverige 1 9 8 5 .1: Lasse Hallstrom. M: Lasse Halls trom, Reider Jonsson. F: Jorgen Persson. Kl: Susanne Linmann, Christer Furubrand.

Mu: Bjom Isfalt. Medv: A nton Glanzelius (Ingemar), Anki Lidén (moderen), Tomas von Bromssen (morbror), Melinda Kinnaman (Saga), Kicki Rundgren (Ulla).

dende grænser. H un har ingen kvinde at iden­

Agnes von Krusenstjerna (Stina Ekblad) op,

tificere sig med og hente livskraft fra. Hadet

også de med hvide masker for ansigterne. Ef­

til den hykleriske m oder med de kolde øjne er

ter et lille øjeblik forstår man, at disse to ikke

stærkt, og på bunden af Zetterlings film aner

tilhører nogen af de støjende selskaber, men at hun er nervesyg og føres på en båre til h o­

man et uforløst Elektra-kompleks. Her skil­ dres Agnes von Krusenstjerna helt ud fra et

spitalet.

individual-psykologisk perspektiv og får der­ ved ikke det sociale relief, som kunne have

Der er et bemærkelsesværdigt suggestivt, næsten hypnotisk, sug i dette afsnit, hvor Rune Ericsons kameraarbejde, den akkom­ pagnerende lyd og musik, skuespillernes — frem for alle Stina Ekblads — nøgne og in-

P. O. Enquist gjorde det, da han skrev dra­

udvidet historien og tilføjet den en yderli­ gere dimension.

Som ofte, når en kunstner går ud fra en autentisk person, er spørgsmålet om hvorvidt

Elsk m ig (Ålska mej!) Sverige 1986. I: Kay Pollak. M: Binnie Kristal-Andersson, Johnna Hald, Ola Olsson, Kay Pollak. F: Roland Sterner. Kl: Thomas Holewa. Mu: Allan Pettersson. Medv.: Anna Lindén (Sussie), Lene Granha­ gen, Tomas Laustiola, Tomas Fryk, Emst Giinther.

A m orosa (Amorosa) Sverige 1986. I.: Mai Zetterling. M: Mai Zeterling. F: Rune Ericson. Kl: Darek Hodor, Mai Zetterling. Mu: Roger Wallis. Medv: Stina Ekblad (Agnes von Krusenstjerna), Erland Josephson (Davis Sprengel), O lof Thundberg, Catherine de Seynes, Philip Zandén, Rico Ronnback, Lena T. Hansson

39