m idti& udenfor Samtale med Frangois Truffaut Blandt øjeblikkets betydelige yngre instruktører er Frangois Truffaut den mest velartikulerede, den største analytiske begavelse, den, der giver de mest udbytterige interviews. Truffauts fortid som en af efterkrigstidens mest indflydelsesrige filmkritikere mærkes i hans usædvanlig talrige og fyldige interviews, der måske netop fordi Truffaut selv engang har siddet på den anden side af bordet som interviewer (og interview-læser) røber en sjælden sans for, hvad den udenforstående kunne ønske sig oplyst om ham selv og hans film. Og Truffauts klarsynede analyser af egne hensigter, metoder og principper fører altid videre til betragtninger over filmkunsten og filmsituationen som helhed, til rammende karakteristik ker af læremestrene Jean Renoir og Alfred Hitchcock eller skarp polemik mod de falske eller overvurde rede guder. Hans udtalelser om film domineres af en sund fornuft og en ligefrem klarhed, man ellers ikke er forvænt med i fransk filmtænkning, af den samme højt udviklede sans for dialektik, som er det intellektuelle grundlag for hans manuskripter og instruktion. Truffaut står »midt i og udenfor« midt i for den, der sympatiserer med hans mådehold og klassicisme; udenfor i forhold til en film-modernis me, der alt for ofte udpines til golde eksperimenter. Som kunstner, inspirator og analytiker er han øje blikkets mest uundværlige filmmand i Europa. —
—
—
44