Korshærsblad #4 2019

TEMA: UDEN FOR FÆLLESSKABET | NR. 4 | VINTER 2019

KORSHÆRS BLADET Udenfor i ”udkanten” Når der er langt mellem mennesker, træder varmestuen i Nykøbing F. til

Mennesker har behov for forståelse

Nye besøgstjenester giver nærvær

Fokus på fællesskab for børnefamilier i Holstebro

Aarhusianske hjertevenner

Indhold TEMA: UDEN FOR FÆLLESSKABET

3 I Leder 4 I ”Der er mindre forståelse for mennesker der lever en anden tilværelse end flertallet” 8 I Fællesskabsmålingen: Socialt udsatte føler sig ensomme 9 I Over 45.000 ringer til Sct. Nicolai Tjenesten 10 I Sat udenfor 12 I Fællesskab er altafgørende for mennesker 14 I Her skabes fællesskab for unge og ældre 16 I Man kan (ikke altid), hvad man vil 18 I Der er kræfter i fællesskabet 22 I En nat på gaden i Thisted 23 I Kort nyt 24 I Til eftertanke

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.

Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company

LEDER

3

Lys i mørket December måned er fuld af lys. Det er, fordi mørket er så stærkt. På grund af mørket har vi brug for lys i mængder. På grund af mørket stråler lyset ekstra stærkt.

Lys i livet

Lys er konkret oplevelse, og så er der lys i overført betydning. Det lys, der tændes i øjnene, når vi taler godt med et andet menneske, eller det lys, der tændes i en mor eller far, når man får at vide, at julefesten er reddet, og man nu kan glæde sig sammen med børnene til jul.

Lys i mørket opleves meget konkret i Kirkens Korshær. Det er lys i butikken i en gade i byen, som har mange mørke vinduer. Det er lys i varmestuen. Når døren Lysene i mørket stod som åbnes ud mod mørket, søger mennesker ind mod lyset. Det en stærk påmindelse om, er lys i herberget – for der at så mange levende er plads, og der bliver taget imod, så mennesker kan finde mennesker lever et udsat ly og varme i decembernatten. liv som hjemløse.

Det er lys til julefesten for børn og voksne i familierne i Helle Christiansen Kirkens Korshær.

For nok synger vi om ”Glade jul”, men det er ikke en følelse, alle deler. Bekymringerne tager magten fra glæden. Isolation og fattigdom kan få ord som ”glædelig jul” til at føles som en hån.

I Kirkens Korshær tager vi afsæt i det kristne budskab om, at julen er festen for Guds Søns fødsel. Derfor er den glædelig. Og vi ønsker at sprede den glæde til mennesker, en glæde, som skal deles ved, at så mange som muligt kan finde ind i lys og varme, i fællesskab.

Chef for Kirkens Korshær

Det er også de mange lys, der blev tændt over hele Danmark en mørk aften i november. 6431 lys tændte Kirkens Korshær som en markering af tallet for hjemløse i Danmark i 2019.

Lysene i mørket stod som en stærk påmindelse om, at så mange levende mennesker lever et udsat liv som hjemløse. Lysene manede til handling. Det danske samfund skal tage alvorligt fat på at skaffe boliger og hjælpe mennesker til at kunne være i en bolig og få et hjem ud af den.

I det lys ønsker jeg alle en glædelig jul.

Helle Christiansen Chef for Kirkens Korshær

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

4

”Der er mindre forståelse for mennesker, der lever en anden tilværelse end flertallet” Mennesker klarer sig dårligt, når de føler sig alene og må kigge på de andres fællesskab udefra. Derfor bruger Kirkens Korshærs medarbejdere overalt i landet meget tid på at skabe relationer og opbygge fællesskaber. Også i Holstebro, hvor Lone Merrild i 2018 slog dørene op for et tilbud til udsatte børnefamilier.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino og Kirkens Korshær Aalborg

- Det er svært for børnene at bygge venskaber, hvis de ikke kan være med eller have de andre med hjem.

Eller bare fortælle, hvordan tingene egentlig står til derhjemme, fortæller Lone Merrild, leder af Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Holstebro.

”Hvad lavede du i efterårsferien? - Ikke noget” Det, hun ser, er, at der kan være en barriere mellem børnene og deres klassekammerater. De kan ikke komme med til fødselsdagsfester, medmindre de som den eneste vil dukke op uden gave. De kan ikke være en del af samtalen om ferier og julegaver.

Barnet, hvis mor eller far er syg, skal tænke sig om, før de inviterer kammeraterne med hjem, for hvad

nu hvis mors psykiske sygdom er slem i dag…

Ensomhed og isolation er store problemer for mange af de mennesker, der kommer hos Kirkens Korshær, og for en del af dem hænger det sammen med helbredsproblemer og dårlig økonomi.

De bider hinanden i halen. Fattigdom isolerer. Isolationen gør fattigdommen værre. For der er ikke nogen til at give en hjælpende hånd, når der f.eks. ikke er mere mad.

- De passer ikke ind. Sådan føler de i hvert fald, siger Lone Merrild, der har arbejdet med sårbare børnefamilier i Kirkens Korshær i mange år i Herning, og for et år siden oprettede en gren af det familiestøttende arbejde i Holstebro.

UDEN FOR FÆLLESSKABET

5

- Der er et stort behov for hjælp i Holstebro, som vi gerne vil afhjælpe, siger Lone Merrild.

Fællesskab er nødvendigt

Har du relationer kan du lette dit hjerte til dem, få luft for bekymringerne sammen med dem, så du føler, at du ikke er helt alene i verden. Relationer hjælper dig med matematiklektierne. De har en sofa, du kan sove på, hjælper dig med flyttekasserne og får dig ind på ventelisten til en lejlighed.

Derfor er det så vigtigt at føle sig som en del af et fællesskab – og også reelt at være det.

føler sig anderledes.

- Når de ikke har lavet noget i ferierne, kan de ikke være med i samtalerne og tier bare stille. De kan ikke gå med, når klassekammeraterne går ned efter pizzaslices i frikvartererne, og de inviterer dem ikke med hjem af frygt for, hvad de vil tænke om deres hjem eller forældre, siger Lone Merrild.

Derfor handler en stor del af det familiestøttende arbejde om at skabe fællesskaber. Lone Merrild arrangerer udflugter og kreative aktiviteter for både børn og forældre. Og hver måned holder hun

”Vil du med ned i frikvarteret og have en pizzaslice? - Nej (jeg har ikke råd)”

Men for børn og voksne i sårbare familier er det nemt at føle sig sat udenfor. De voksne har en fysisk eller psykisk sygdom, der gør det svært for dem at arbejde. De har ikke noget tilfælles med de andre forældre, så samtalen sander hurtigt til.

Deres økonomi er dårlig, så de kan ikke give deres børn det samme, som andre forældre kan. Børnene

familieaftener, hvor børn og forældre leger sammen, taler sammen og spiser sammen.

- De får fælles oplevelser, som de så kan tale om ved familieaftenerne. På den både bygger vi relationer, siger Lone Merrild.

6

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

”Vil du med hjem og lege? - Nej (for jeg kan ikke invitere dig med hjem, hvis nu min mor har det dårligt den dag)”

TEMA: UDEN FOR FÆLLESSKABET

I efterårsferien var familierne f.eks. på weekend i Thyborøn med Lone Merrild og det familiestøttende arbejde i Herning. En stor gruppe børn og voksne rullede afsted i bus om fredagen og kom trætte, men glade, hjem søndag. Sammen havde de gået tur forbi bunkerne ved Vesterhavet, børnene havde fået nye venner at lege med, og de voksne havde fået en pause fra en hverdag, der kan være endog meget presset.

Forståelsen mangler

Kirkens Korshærs tilbud til sårbare børnefamilier er blevet fordoblet på få år, så der i dag er tilbud otte steder i Danmark. Det er vigtigt arbejde, medarbejdere som Lone Merrild udfører. Desværre også et arbejde, som der bliver større og større behov for.

7

– væk fra andre mennesker og ud, hvor de ikke er anderledes, fortæller Lone Merrild.

En stor udfordring for arbejdet med sårbare børnefamilier overalt i landet er, at flere af familierne bl.a. på grund af dårlig økonomi flytter udenfor byerne, hvor det sociale arbejde generelt har fundet sted.

De har ikke råd til boligerne i byerne og flytter ud i mere eller mindre nedslidte boliger, de kan betale.

Derfor overvejer medarbejderne flere steder i landet at blive mobile, så de kan nå ud til de mennesker, der sidder isoleret og alene udenfor byerne.

Forståelse, ligesom fællesskab, er vigtig for mennesker. Derfor er det at skabe og vedligeholde relationer en stor del af Kirkens Korshærs arbejde. Derfor er det, som Lone Merrild laver, så væsentligt.

- Det bliver sværere og sværere at være sårbar. Du bliver mødt af ”tag dig sammen”, eller ”du har jo selv valgt det”. Der er mindre forståelse for mennesker, der lever en anden tilværelse end flertallet. Det er måske også derfor, nogle af dem flytter ud på landet

Begyndte med julehjælp Korshærspræst Søren Nielsen har i mange år arbejdet ud fra Kirkens Korshærs varmestue i Holstebro, hvor der ikke må komme børn. Generelt er varmestuer ikke et sted for børn, fordi mennesker med store belastninger godt kan reagere voldsomt eller være meget påvirkede.

Men han blev altid op til jul kontaktet af familier, der ikke havde råd til hverken mad, juletræ eller en gave til børnene.

- Julen i Danmark er jo en tid, hvor vi gør noget ekstra for hinanden, så jeg samlede ind i byen til julehjælp til familierne. Men de har det jo ikke kun svært i julen, de har det svært hele året, fortæller Søren Nielsen.

Derfor blev det familiestøttende arbejde i Holstebro oprettet i 2018, hvor antallet af familier i byen, der modtog julehjælp fra Kirkens Korshær, i øvrigt ramte 300.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

8

Fællesskabsmålingen: Socialt udsatte føler sig ensomme ”Mange af de mest udsatte deltagere har i en årrække levet mere eller mindre isoleret, mens andre sidder fast i sociale miljøer, de selv beskriver som usunde. For mange består deres kontakt primært af personalet og de andre brugere på de sociale tilbud, de kommer på.

De beskriver, at mens deres problemer tog til i takt med, at voksenlivets krav trængte sig på, gik deres venner videre i livet og startede fx på videregående uddannelser, og så gled relationen ud.

Mange af deltagerne ønsker sig et stærkere netværk, men at finde nye venner kræver ressourcer og overskud og kan være svært at finde, når man slås med problemer i sit liv. Frygten for at blive afvist af andre, fx fordi man har en psykisk lidelse, fylder meget hos især de unge.”

Fællesskabsmålingen viser, at der er stor forskel på, hvorvidt danskerne føler sig som en del af et fællesskab, alt efter om de er en del af det velfungerende flertal, i risikozonen for at blive socialt udsat eller allerede er socialt udsat.

Bl.a. føler 2 procent af det velfungerende flertal sig ensomme, mens det gælder for hele 86 procent af socialt udsatte.

2%

Flertallet

35%

Risikogruppen

86%

De socialt udsatte

...føler sig i nogen eller høj grad ensomme Bag om fællesskabsmålingen, 2019, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

TEMA: UDEN FOR FÆLLESSKABET

9

Over 45.000 ringer til Sct. Nicolai Tjenesten Sct. Nicolai Tjenesten blev oprettet i 1957 af Kirkens Korshærs daværende chef Haldor Hald.

Tjenestens medarbejdere har tavshedspligt, og man kan henvende sig anonymt. Tjenestens formål er at tilbyde en lyttende samtale på brugerens vilkår.

Tjenesten har omkring 500 frivillige fordelt over hele landet. På et givent tidspunkt sidder der et par frivillige på hver af de otte afdelinger, Sct. Nicolai Tjenesten har rundt om i Danmark.

Cirka 45.500 mennesker ringer ind til Sct. Nicolai Tjenesten om året med alt fra trusler om selvmord til daglige samtaler om hverdagen.

Ring 33 12 14 00 for at få fat i Sct. Nicolai Tjenesten i København og 70 120 110 for de lokale tjenester i Danmark, mandag til lørdag fra kl. 09-03 og søndage og helligdage fra kl.

13-03 året rundt.

Foto: Massimo Fiorentino

”Ensomhed er et hul i sjælen, som man ikke kan fylde ud med sig selv længere. Der er for få måder at være normal på. Det er alt for nemt at falde uden for fællesskabet i dag, hvis du ikke er, som normerne foreskriver.”

Eva frivillig i Sct. Nicolai Tjenesten

10

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

Sat udenfor Der kan være langt til hjælpen - og langt mellem mennesker - som socialt udsat. Desværre er isolation og ensomhed store problemer for udsatte mennesker, noget som medarbejderne i Kirkens Korshær oplever dagligt.

Varmestuen i Nykøbing Falster har kun været åben i to år, men har allerede set konsekvenserne af at være alene i verden.

TEKST: Martha Madsen

Marias børn leger med Kim, mens der steges og brases i køkkenet, og forventningens glæde stiger.

Juletræet er pyntet, gaverne ligger klar, der dufter af and og risalamande i hele huset. Maria er leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde på Lolland og Falster. Kim er både socialt udsat og tidligere indsat.

Det er juleaften. Maria, hendes børn og 50 af områdets hjemløse, fattige, misbrugere og psykisk syge fejrer højtiden i varmestuen i Nykøbing Falster.

- Man skal ikke betale for at være med, men man skal komme med en lille gave til bingospillet, fortæller Maria Benzon, der åbnede Kirkens Korshærs første varmestue i Nykøbing Falster i november 2017.

Hun tog hurtigt en beslutning om, at julen skulle fejres i varmestuen, og det skulle selvfølgelig være den 24. december.

- Det er den sværeste dag på året, for er man en lille smule ensom, så bliver det kun værre den dag, siger hun.

Til venstre Korshærpræst Kathrine Brorsen og til højre Maria Benzon, leder af det sociale arbejde på Lolland og Falster

Ensomhed og isolation er nogle af de store problemer i området, forklarer hun. Sådan er det for socialt udsatte i hele landet, men problemet bliver ekstra stort, hvis man bor uden for byen og er afhængig af en bus, der kører sjældent, og en busbillet, der er for dyr.

- Jeg har mødt mange, der er flyttet fra storbyen, hvor man ikke længere har råd til at bo, og så hertil, hvor der er billigt, men hvor bussen kun kører to gange i døgnet. Og hvordan kommer man så til jobcenteret, til lægen, til supermarkedet, siger Maria Benzon, der arbejdede som misbrugsbehandler i Lolland Kommune, før hun kom til Kirkens Korshær.

Drømmer om varmestue på hjul

Boligpriserne stiger i de større byer, og på den måde kan man simpelthen blive skubbet ud af byen, hvis man f.eks. er for syg til at arbejde. Det ser de konsekvenserne af på Lolland og Falster, fortæller Maria Benzon:

TEMA: UDEN FOR FÆLLESSKABET

- Vi er begyndt at køre ud med maden til nogle af de familier, vi kender til. Så kan vi også se, om der er andet, vi skal hjælpe med.

De mennesker, som Maria Benzon og hendes frivillige medarbejdere møder på varmestuen i Nykøbing Falster, er sat udenfor. De er for fysisk eller psykisk syge til at arbejde, nogle af dem har ikke noget sted at bo, mange af dem har ikke råd til mad.

De bliver kun omtalt af politikere og medier som problemer, fordi de ikke er i arbejde eller belaster sundhedsvæsenet. De er ikke en del af noget fællesskab, og der er ikke nogen, der griber dem, hvis de falder.

Derfor har Maria Benzon en idé om, at varmestuen skal være mobil. I dag kører hun og hendes frivillige ud til de mennesker, de kender til i området, for at bringe mad ud og tale med dem. De kører ud i skoven til de hjemløse, der bor der. Og de vil gerne kunne køre endnu længere væk, så også området omkring Rødby kunne dækkes. Det kan de måske en dag, hvis de kan samle penge ind til det, og hvis kommunen vil gå ind i et samarbejde om dette nødvendige arbejde.

Det kostede en togbillet

Indtil videre er der nok at gøre bare omkring Nykøbing Falster. Der var f.eks. den unge mand, der sov lige ovre på den anden side af gaden fra varmestuen.

11

Hans problem var måske heller ikke så komplekst, når det kunne løses med nogle opkald og en togbillet. Men omvendt, tænk, at det var en varmestue, der skulle til, for at få det til at ske.

Normalt er det ikke så enkelt. Maria Benzon fortæller om en pige, der kom i varmestuen og viste sig ikke bare kun at være 16, men også at have et voldsomt misbrug, som hun betalte for ved at sælge sig selv. Der er den 25-årige kvinde med sklerose, som kommunen blev ved med at sende i praktik, og som kun tog halvdelen af sin medicin, fordi hun ikke havde råd til resten. Krigsveteranerne, der bor ude i skoven. Den hjemløse mand, der slår sig selv.

Og som Maria Benzon siger:

Ham endte det godt med. Maria Benzon og de frivillige fik ham indenfor og givet ham noget mad, og efter et stykke tid fortalte han dem, at han havde mistet sit job på en gård, og at sådan et sted ville han gerne arbejde igen. På varmestuen hjalp de ham med at søge et job på en gård på Fyn og gav ham en togbillet derover, da han fik jobbet.

- Jo mere vi kommer rundt i området, jo flere vil vi opdage.

- Det kostede os måske 15 timers arbejde, men han ringer stadig en gang i mellem og fortæller, hvor glad han er, fortæller Maria Benzon.

- Den dag kan de godt holde det ud. Selv ham, der slår sig selv, kan holde de andre i hånden, mens vi går rundt om træet, fortæller Maria Benzon.

I varmestuen den 24. december har korshærspræst Kathrine Brorsen holdt en lille julegudstjeneste, gavebingospillet er spillet, og nu skal der danses om juletræet.

12

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

Fællesskab er altafgørende for mennesker ”Det, der kan være afgørende, er om man har familie og netværk, der støtter en, eller om man er alene, og det hele er op til en selv. Det er altafgørende for et menneske, om der er støtte at hente eller ej. Det kan være det eneste, der afgør, om man ender med at blive socialarbejder i en varmestue eller bruger i en varmestue.”

Kirstine Madsen leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde i Horsens

”Der er børn, som fortæller, at de jo ikke har tid til at holde fødselsdag. Men i virkeligheden handler det om, at de ikke har penge og ressourcer, og at der i virkeligheden heller ikke er så mange at invitere.”

Lene Højland Laursen leder af Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Aalborg og Brønderslev

TEMA: UDEN FOR FÆLLESSKABET

13

”Det vigtigste er fællesskabet. At der er nogen, der savner en, at der er nogen, der kalder på en, at der er nogen, der laver en lagkage på ens fødselsdag og køber en individuel julegave til hver enkelt.”

Gitte Dueholm leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde i Roskilde

”Et klassisk eksempel på fattigdom er det, der handler om netværk. Folk bliver mere og mere ensomme, fordi de f.eks. ikke har penge til at gå på café og mødes med folk. Så verden bliver begrænset, fordi deres verden bliver matriklen her. De er ikke en del af det omkringliggende samfund.”

Patrycja Wyszomirska afdelingsleder på Kirkens Korshærs herberg på Hillerødgade i København

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

14

Her skabes fællesskab for unge og ældre Hjerteven og besøgstjenesten er tilbud om samvær, nærvær og fællesskab for både unge og ældre mennesker. I Aarhus har medarbejderne i Kirkens Korshær taget konsekvensen af den stigende ensomhed og isolation, de så omkring sig og oprettet de to tilbud.

TEKST OG FOTO: Robert Johannes Ulrich

I de senere år er ensomhed blevet et stadig større problem også blandt unge, og i samarbejde med Jysk Børneforsorg har Kirkens Korshær i Aarhus derfor etableret Hjerteven.

Hjerteven er et tilbud til unge imellem 18 og 30 år, der af forskellige årsager har svært ved at finde et ståsted i livet. De unge får tilknyttet en Hjerteven, der kan hjælpe dem med få bedre fodfæste. Der kan være mange årsager til, at en ung savner en ven. Det kan skyldes tab af familiemedlemmer eller andre nærtstående personer, angst, svage sociale færdigheder, og i de fleste tilfælde er ensomhed en del af pakken.

De to venner mødes som regel hver uge 1-2 timer, eller hvordan det nu passer dem. En medarbejder fra Hjerteven faciliterer det første møde, og her afklares det, om der er en god kemi at bygge videre på. Hvis der er det, mødes de to potentielle venner tre gange for at afprøve venskabets bæredygtighed.

Det lykkes heldigvis i mange tilfælde, da vennerne bliver koblet sammen ud fra individuelle interview, så der er en begrundet formodning om, at tingene kan fungere.

Hvis venskabet slår rod, følger medarbejderne derpå i en periode med i, hvordan det udvikler sig.

Og hvis alt går godt, lader de efter en tid venskabet udvikle sig organisk.

Hvem er hjertevennen?

Hjertevennen er en frivillig stabil voksen, der som regel er over 30 år, og som sammen med den unge aftaler, hvad deres venskab skal indeholde. Det kan være almindelige sociale aktiviteter som cafébesøg, biografture, gåture, fisketure og lignende, men det kan også være mere formel kontakt med skole, kommune eller læge.

Givende at være hjerteven

Hvordan er det så at være Hjerteven? Karina siger: - Det bedste ved at være Hjerteven er, at jeg ikke kun giver; jeg får også.

TEMA: UDEN FOR FÆLLESSKABET

Besøgstjeneste til ældre

Også hos ældre brugere af Kirkens Korshærs varmestue i Aarhus er ensomheden udbredt. Kirkens Korshærs Besøgstjeneste er oprettet for at tilbyde social kontakt til de brugere af Kirkens Korshær, der lever socialt isoleret. Tidsperspektivet er langsigtet – for det tager lang tid at opbygge et godt forhold besøgsven og besøgsvært imellem, og ensomhed forsvinder ikke bare efter få ganges samvær med andre mennesker.

15

reneste. For nyligt ringede en bruger af varmestuen om natten og sagde: - Jeg er ensom, kan I ikke sende nogen, jeg kan snakke med? Kirkens Korshærs frivillige er de eneste, der kan holde mig ud.

Manden har nogen kontakt med en søster i Esbjerg, men er i sin dagligdag i Aarhus alene og drikker for at udholde ensomheden.

Samvær er afgørende

Et forsigtigt estimat er, at der findes ca. 300 borgere i målgruppen i Aarhus. Disse mennesker indfanges ikke af de i øvrigt ganske mange besøgstjenester, der eksisterer i Aarhus.

Omdrejningspunktet er samværet i sig selv – selve den mellemmenneskelige kontakt. For social kontakt er altafgørende for ens velbefindende og livslyst i bredeste forstand uanset ens livssituation i øvrigt.

Særligt blandt de ældre brugere er der flere, der har brændt broer til familie og venner, måske pga. misbrug, måske pga. psykisk sygdom, måske pga. begge dele. Netop disse mennesker er allersværest at finde besøgsvenner til, for de er tit ikke ”det gode selskab”.

Ofte er der bogstavelig talt rod i brugernes liv – også i deres hjem, som heller ikke nødvendigvis er de

Godt nok er besøgsvennerne frivillige, hvis motivation er et ønske om at give af eget socialt overskud til mennesker i socialt underskud. Men i Kirkens Korshær i Aarhus siger de, at man besøgsvenner med hinanden, for det viser sig næsten altid, at samværet er til glæde for begge.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

16

Man kan (ikke altid), hvad man vil Vi skaber ikke vores liv alene, derfor er fællesskabet så vigtigt i Kirkens Korshærs arbejde.

TEKST: Stine Tougaard, korshærspræst i Randers

”Der er nogle, som ikke kan magte livet, flere end man tror, og flere vil komme, jo mere indviklet vort samfund bliver, erhvervsmæssigt og socialt.” Sådan skrev tidligere chef for Kirkens Korshær, Haldor Hald, i sin bog ”Kirken der forarger” i 1959.

Og ingen kan vist være i tvivl om, at samfundet i dag er blevet indviklet - både erhvervsmæssigt og socialt! Samfundet i dag er hyperkomplekst, og vi mennesker har tilsyneladende mængder af muligheder foran os. Vi lever efter slagord, som ”Man kan, hvad man vil” , ”Man skal gå efter drømmen” og ”Man er sin egens lykkes smed.” Og for nogle lykkes det også at nå drømmen.

Det er bare ikke altid sandt, at man kan, hvad man vil.

Det føles som ens egen skyld

Hvis man er et menneske, som aldrig har fået støtte, kærlighed eller opbakning, hvis man bukker psykisk under for det pres, man udsættes for på skoler og uddannelsesinstitutioner, hvis man er vokset op med misbrug eller selv er i misbrug, hvis man er nedkørt af stress på arbejdet, hvis man har psykiske eller sociale udfordringer, så kan man altså ikke altid - uanset hvor meget man går efter drømmen, og uanset hvor meget man vil! Og når så tingene mislykkes for en, så må det jo ud fra ovenstående slagord være ens egen skyld, fordi man ikke vil det nok eller arbejder hårdt nok. Og så kan man sidde og føle sig mislykket og forkert og uden for samfundet, og oven i købet føle, at man selv er skyld i det.

Samtidig med at vi i dag taler meget om individualisme og behovet for at være unik, så er normali-

TEMA: UDEN FOR FÆLLESSKABET

tetsbegrebet skrumpet ganske voldsomt, og derfor er det måske lettere end nogensinde før at falde udenfor og føle sig udenfor.

Vi er ikke alene

Derfor er der behov for Kirkens Korshær. Kirkens Korshærs opgave er at tale imod disse samfundstendenser. Og det er Kirkens Korshærs opgave at skabe fællesskaber og rum for dem, som i en periode eller hele livet føler, at det kan være svært at finde sin plads i det hæsblæsende samfund, vi lever i i dag.

Vi skal forkynde budskabet om, at vi ikke er alene om at skabe vores liv, Gud er med os, og vi har lov til at dele ansvaret med ham.

I TV-serien Sams Bar lyder omkvædet: Sometimes you want to go Where everybody knows your name And they’re always glad you came

17

Vi har alle sammen, uanset hvor i samfundet vi befinder os, brug for fællesskaber, hvor vi bliver set og genkendt, og hvor andre mennesker vil kendes ved os. Sådan nogle fællesskaber har vi i Kirkens Korshær - steder hvor man har lov at være svag og magtesløs, hvor det er i orden at have mistet fodfæstet, hvor man kan møde nærvær, omsorg og respekt, uanset om man magter livet eller ikke.

Da Jesus blev født i stalden vedkendte han sig os mennesker. Han blev selv menneske for at vise, at han, på trods af vores synd og vores tendens til at kroge os ind i os selv, altid vil kendes ved os. Sådan skal vi også kendes ved hinanden som mennesker.

Vedkende os at vi har mere til fælles, end der er forskelle på os.

Foto: Daan Stevens

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

18

Der er kræfter i fællesskabet Dagene i butikken er vildt sjove, siger Marianne, der sammen med Tommy er frivillig i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Flegmade i Vejle. Her er de frivillige blevet gode venner, og det er med til at give livet indhold.

TEKST OG FOTOS: Rasmus Adserballe

”Har du brugt din dag rigtigt?”

Det spørgsmål stillede Tommy sig selv i begyndelsen af sin nye tilværelse som pensionist i september 2018. Svaret fra den nu tidligere ansatte i en boligforening var til alt held for udsatte mennesker i Vejle og resten af Danmark et nej.

og mænd er kommet med. Vi går ud og spiser og tager til koncerter. Ikke alle har et stort netværk, før de kommer herned, men det får de. Det sociale gør, at vi kommer langt omkring.

- Jeg kunne ikke leve med bare at sidde derhjemme. Gjorde jeg stadig det, ville jeg gå i stå. Det giver motivation og input til ens eget liv at komme ned i genbrugsbutikken. Det betød meget, at jeg kom herned og blev en del af et større fællesskab, som leverede noget, der var brug for. At spille golf gør man for sin egen skyld, det her gør man både for sin egen og andres skyld, siger Tommy om sit frivillige arbejde i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Vejle.

Hans kollega Marianne, der har 11 års erfaring samme sted, forklarer, at fællesskabet rækker ud over Kirkens Korshær: - Vi har lavet en klub, hvor de forskelliges kærester

Bliv en del af Kirkens Korshær Du kan blive en del af det frivillige fællesskab i Kirkens Korshær. Vi har altid brug for hjælp i vores genbrugsbutikker og på vores varmestuer. Kontakt os på frivillig@kirkenskorshaer.dk og hør om mulighederne.

I butikken er der plads til alle, for der er brug for alle, siger Tommy.

Kollegaerne fra genbrugsbutikken er endda begyndt at rejse sammen. Marianne tilføjer: - Og hvorfor skulle det ikke også kunne lade sig gøre at blive mere end venner? Nu behøver de jo ikke gå på Tinder.

Tommy mener, at samværet i butikken betyder, at det er nemmere at lave noget sammen. Det giver et

UDEN FOR FÆLLESSKABET

19

fællesskab, der er godt i medgang, men ikke mindst i modgang.

- Mister man sin ægtefælle, har man ikke mistet det hele. Man har et fællesskab, man kan gå ned til. Jeg har ikke selv mistet, men jeg forestiller mig, at det kan være virkelig givende, at der er noget i ens liv, som ikke er fuldstændig ændret. Folk kan være en del af sorgen på en ordentlig måde. Der er kræfter i fællesskabet, der kan hjælpe én privat, fortæller Tommy.

- Ja, siger Marianne. Man kan virkelig komme videre. Også med sig selv. Var de ikke blevet hvervet som frivillige, ville nogle af butikkens medarbejdere måske sjældent have forladt deres hjem.

De frivillige spiser og går til koncert sammen.

De forskelliges fællesskab

Udsatte mennesker i Danmark har brug for, at folk som Marianne og Tommy går på arbejde uden at få en krone for det. Men:

Omkring frokostbordet i butikken kan man møde en konsulent i en biavlerforening og en byggesagsbehandler. Og en elektriker. Og en ingeniør. Og en chauffør. Og en skovfoged, en tømrer og en ITmand. Og ufaglærte med forskelligartede færdigheder og ansættelser under vesten. Frokostbordet er en vidensbank, fortæller Tommy.

- Dagene er vildt sjove, og jeg ved, at jeg ikke ville have mødt dem, hvis det ikke var for butikken, kommer det nærmest indrømmende fra Marianne. Man bliver klogere af at få nogle historier fra folks hverdag, fra de liv, de havde, før de blev en del af Kirkens Korshær. Det beriger os, men det er også vigtigt, at man finder nogle at pingponge med.

Allerede ved jobsamtalen forsøger man derfor at spore sig ind på, hvor i butikken den forhåbentlig kommende medarbejder passer ind, og en mentorordning gør, at vedkommende altid har nogle at gå til. Der er plads til alle, for der er brug for alle, fastslår Tommy.

Ikke et arbejde

- Det føles ikke som at gå på arbejde, siger Marianne. Heller ikke selvom man kan være træt efter en lang dag. Det er faktisk blevet en form for afslapning. Mange af mine bekendte synes, det er fantastisk, at jeg orker at komme her, men det er ikke noget med at orke. Jeg nyder at komme herned. Jeg er simpelthen for nysgerrig til kun at arbejde tre timer. Jeg skal have hele dagen med, før jeg føler, jeg har udført et godt stykke arbejde, så jeg er her hver torsdag fra 9-17.

- Det er fuldstændigt ligegyldigt, at der ikke er en lønseddel sidst på måneden, lyder det fra Tommy. Vi er med til at hjælpe de mennesker, vi møder i Vejle.

Det gør en stor forskel. Det kan jeg mærke på mange frivillige. Ved at kigge på den hverdag, der er omkring os, kan vi se, der er et behov. Vi har en fælles lykkefølelse, når dagen er omme og har solgt for x antal tusinde. Det her giver mig indhold, som gør, at jeg får skabt mig en god pensionisttilværelse.

I Kirkens Korshær er vi med til at opfylde særligt seks af FN’s 17 verdensmål. Det 12. verdensmål omhandler ansvarligt forbrug og produktion.

Genbrug og bæredygtighed går hånd i hånd. Når du handler i en af vores butikker, eller donerer tøj, ting eller møbler til os, hjælper du også vores fælles omverden og klima.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

20

I Købenavn tændte vi lys på Rådhuspladsen.

Foto: Max Mestour

I Randers blev Niels Ebbesen vidne til lysene.

I Sønderborg blev lystændingen akkompagneret af orkestermusik.

KIRKENS KORSHÆR RUNDT

21

6431 lys Hjemløshed er desværre stadig et problem i Danmark. Der er mennesker, der er nødt til at sove på gaden - også om vinteren. Derfor satte Kirkens Korshær i uge 46 fokus på hjemløshed, bl.a. ved den 17. november at tænde 6431 lys over hele landet. Et lys for hvert hjemløst menneske. Her er et udpluk af arrangementerne.

Herunder blev lysene tændt i Nykøbing Falster.

Aarhus tændte lys foran Domkirken, da mørket faldt på.

Foto: Kim Haugaard

Kreativiteten var stor over hele landet. Her er det Odense, der har tændt lysene i form af et hjerte og et kors, som jo også indgår i Kirkens Korshærs logo.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

22

En nat på gaden i Thisted Kreativiteten var stor over hele landet, da Kirkens Korshær i uge 46 satte fokus på hjemløshed. Der var lystænding, modeshow og tombola, og i Thisted valgte gode, frivillige kræfter at gå skridtet længere. For at skabe opmærksomhed om hjemløses vilkår valgte de at overnatte foran det gamle rådhus.

TEKST: Wagner Fonseca

I Thisted begyndte vi med gudstjeneste i kirken.

Her blev der fokuseret på det kristne budskab om lys til alle mennesker i alle situationer. Med fokus på socialt udsatte medmennesker deltog menigheden i at tænde lys, der efter gudstjenesten blev båret ud i byens gader.

Lysvandringen sluttede på Store Torv, hvor et brændekomfur udlånt af KFUM-spejderne blev brugt til at varme sponseret suppe fra Føtex. I løbet af aftenen var vi omgivet af mennesker, der tilfældigt kom forbi, havde hørt eller set presseomtaler af projektet, kom for at få svar på spørgsmål, eller som blot kom for at udtrykke anerkendelse.

Bl.a. gæstede politikere og ansatte i sundhedsvæsenet og i det offentlige sociale beredskab torvet. Det blev gentagne gange understreget, at det er vigtigt, at de frivillige organisationer som Kirkens Korshær og andre humanitære organisationer er det offentliges forlængede arm.

Da det efterhånden var blevet midnat, blev de spar-

somme effekter, der var medbragt til overnatning lagt ud på fortov og trappeafsatser foran det gamle rådhus. Her kunne overnatningen så finde sted på pap under åben himmel for dem, som havde besluttet sig for at være husvild for en nat.

Det havde måske været forventet, at hjemløse mennesker ville deltage, men det blev ikke tilfældet. Svaret var, at man ikke ønskede at udstille sig selv mere end nødvendigt. Det er ikke for sjov skyld, man ligger på gaden, men det var udmærket, at nogle sympatiserer med det arbejde, der gøres for udsatte ved en sådan event.

Da natten var omme, kunne de seks overnattende pakke deres klamme soveposer og andet grej sammen og vende hjem til en lun bolig, komme i bad og få morgenmad.

Det er forskellen på eventets deltagere og en ægte hjemløs. Det giver fortsat anledning til eftertanke og handling.

KORT NYT

23

Kort nyt

Færre unge, men flere ældre, flere på gaden og flere syge hjemløse

Det overordnede antal hjemløse i Danmark er stort set uændret siden sidste gang, der blev talt i 2017. Dengang var der ca. 6600 hjemløse mennesker i Danmark, i 2019 er der ca. 6400. Et lille fald, som ifølge hjemløsetællingen er behæftet med en vis usikkerhed og mest kan tilskrives faldet i antallet af unge hjemløse.

Til gengæld er der blevet flere ældre hjemløse, lidt flere sover på gaden, og andelen af fysisk og psykisk syge hjemløse i Danmark er steget.

Læs hjemløsetællingen på www. vive.dk/da/temaer/hjemloeshed/

Ingen skal sove på gaden

Det er blevet koldt udenfor, og sæsonen for nødovernatning i Kirkens Korshær er gået ind.

I København og Aarhus har Kirkens Korshærs medarbejdere slået dørene op for de midlertidige ekstra sovepladser, der om vinteren udgør nødovernatningen, så ingen – forhåbentligt – behøver at sove på gaden.

I Aarhus er nødovernatningen et samarbejde mellem Kirkens Korshær, Røde Kors, Blå Kors, kirkerne og kommunen. I København er nødovernatningen et samarbejde med Hellig Kors Kirke på Nørrebro, hvor sovepladserne også befinder sig. De overnattende ligger i kirkerummet på de uddelte underlag og tæpper, mens de frivillige medarbejdere passer på dem gennem natten.

Ny fynsk varmestue

Kirkens Korshær åbnede i oktober 2019 en ny varmestue i Bolbro i udkanten af Odense. Beboerne i området får dermed et tilbud om et sted at være og et sted at få hjælp uden at skulle ind i Odense centrum.

Varmestuen byder på morgenmad, kaffe og middag, samvær og samtale. Åbningen blev selvfølgelig fejret på fynsk med brunsviger.

Nærværet er helt grundlæggend 24

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

Til eftertanke

Julens tre søjler: Det kristne budskab, det menneskelige fællesskab og masser af brun sovs I 2019 fortsætter tidligere korshærspræst Jørgen Lasgaard jagten på ildsjælene. Dem, der gør en forskel. Denne gang har han besøgt Kirkens Korshær i Aarhus, hvor Ole Thvilum fortæller om værdierne og julens betydning.

TEKST: Jørgen Lasgaard

Som det fremgår af overskriften, er Ole Thvilum en meget lun personlighed med blik for skæve formuleringer og god humor. Samtidig er han medarbejder i Kirkens Korshær i Aarhus som leder af økonomi og administration. Jeg har kendt Ole siden 2007, hvor han startede, og jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Ole frem til 2015, hvor jeg stoppede som korshærspræst. Derfor vidste jeg på forhånd, at Ole kan formulere sig dygtigt om vores arbejde, hvilket også fremgår af den samtale, jeg havde med Ole på hans kontor, efter vi sammen havde spist frivillig-Leifs veltillavede frikadeller med spidskål og kartofler og grønt sammen med de 30 andre i huset.

Energi fra spændingen mellem tradition og fornyelse. De to ting udfordrer hinanden og beriger hinanden. Hvis jeg vil noget moderne – eks ny arbejdsgren – skal jeg holde det op mod traditionen, Kirkens Korshærs grundlæggende værdier.

Ole har valgt et udgangspunkt i et billede af romanen Ulysses af James Joyce, som symboliserer alt det moderne i vores tid liggende ved siden af den gode gamle Bibel.

- Så er vi bare en aktør blandt mange andre i samfundet over for de udsatte. Vi er lige så gyldige som de andre, men så også ligegyldige – hvis vi mister vores særkende, identitet. Vi er en udtalt værdibåren civilsamfundsorganisation. Vi er en mærkelig organisation, som bevæger sig mellem den offentlige sektor og den private med en stor frihed.

- Det, der inspirerer mig, er dette, at der er et energifelt mellem det moderne og det traditionelle.

Hvorfor kan vi ikke nøjes med Biblen som rettesnor, spørger jeg.

- Biblen skal forstås ind i den sammenhæng, som vores tid er, hvor vi skal bruge budskabet.

Hvorfor så ikke nøjes med det moderne, spørger jeg igen som Rasmus Modsat.

TIL EFTERTANKE

25

”Det, der inspirerer mig, er dette, at der er et energifelt mellem det moderne og det traditionelle.”

Det var også denne selvforståelse, som fik Ole ind i Kirkens Korshær. Ole er uddannet cand. merc. og har haft ledende poster i det offentlige og det private i mange år.

er en dybere forståelse af nødvendigheden af vores arbejde. På en uge får vi et skæbnefællesskab, som beriger.

Det samme gør sig gældende for juleaften.

- Jeg havde behov for at arbejde værdibåret. Jeg startede som menighedsrådsformand og i Kirkens Korshær nogenlunde samtidigt. Det var noget eksistentielt og en midtvejskrise, der gjorde, at jeg måtte tage mit liv op til revision, og jeg ville ikke nøjes med at tjene godt med penge. Der skulle være dybere mening med arbejdet.

Berigende fællesskab

- Det, der driver mig er, at jeg trives godt i det samspil, hvor jeg giver de administrative og økonomiske rammer for arbejdet, og så på den anden side har jeg også brugerkontakt ved at deltage i lejre på Helligsø og være leder af juleaften og også i begge sammenhænge være med til at lave god mad i køkkenet.

Hvad det giver at tage på vinterlejr med brugerne,

- Julen i Kirkens Korshær i Aarhus hviler på tre søjler. Det kristne budskab, det menneskelige fællesskab og masser af brun sovs. Hvordan spiller de sammen? De bindes sammen af budskabet, som understøtter fællesskabet og giver den juleoplevelse, som de fleste tænker på, de gerne ville have haft som børn. Juleaften skal tages seriøst. Der var et år, hvor jeg var klædt ud som julemand og helt fejlagtigt startede med at klovne i kostumet. Det var en kæmpe fejl. Det var ikke mig, det handlede om, og ved at gøre det, var jeg ved at stjæle deres jul.

Til sidst udtaler økonomen sig smukt og skarpt om sit eget gebet. Hvad betyder økonomi? – tænker vi kun på penge?

- For nogle år siden var vi i økonomisk krise i

26

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

Kirkens Korshær i Aahus, og det betød markante begrænsninger i vores arbejde. Så satte vi voldsomt ind på at rejse penge på anden vis, hvilket betød, at økonomien blev så god, at vi fik frihed til at gøre en masse gode ting. Nogle tror, at man altid kun kan få den bedste af alle verdener, og som derfor surt bemærker, at I tænker jo kun på økonomi. Ja, siger jeg – vi tænker meget på økonomi, for det kommer vores brugere til gode.

Livets Gud er ikke fjern

Det oplever man helt praksisnært hver dag. Fordi vi er så heldige i Aarhus, at administration og socialt arbejde fysisk er placeret i samme bygning, så det er vævet sammen.

Det er ligesom det gode vers i salmen Menneske din egen magt af Lars Busk Sørensen. Her hedder det i vers 4: ”Ingen træffer livets Gud mellem fjerne stjerneskud. Han er Gud blandt mænd og kvinder, der hvor han hver morgen finder, redskab for sin kærlighed.”

Administrativ leder med stort ansvar for økonomien. Kirkens Korshær i Aarhus har ca. 100 ansattte og 200 frivillige og driver Døgnvarmestue, Det grønlandske værested, stofindtagelsesrum, Ungeherberg, et Ungeprojekt, lejrvirksomhed og forskellige events. Tidligere menighedsrådsformand i seks år.

TIL EFTERTANKE

27

KORSHÆRS BLADET ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”

Citat af K. E. Løgstrup

Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en privat landsdækkende almennyttig forening.

Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.)

Martha Madsen (redaktør), m.madsen@kirkenskorshaer.dk Jeanette Ellen Bauer, j.bauer@kirkenskorshaer.dk Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Jesper Rønn-Simonsen, Martha Madsen, Jeanette Bauer og redaktører.

Forsidefoto Massimo Fiorentino Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i 8127 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for Hovedbestyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 4/2019 blev afsluttet den 18. november 2019 Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk Støt Kirkens Korshær på MobilePay 330055

GLADE JUL, DEJLIGE JUL Sådan er det desværre ikke for alle. Giv udsatte børn i Danmark en jul at se frem til

SMS ’UDSAT’ TIL 1231 (200 kr) BRUG GIROKORTET MIDT I BLADET