Korshærsblad #3 2019

TEMA: PÅ GADEN I DANMARK | NR. 3 | EFTERÅR 2019

KORSHÆRS BLADET Alle behandles ens - ved at blive behandlet forskelligt Værdierne er vigtige i det sociale arbejde

Niels faldt ud af samfundet

”En labyrint uden udvej”

En depression førte til hjemløshed

Interview med den nye socialminister

Indhold TEMA: PÅ GADEN I DANMARK

3 I Leder 4 I Hver hjemløs har sin historie 7 I Sådan hjælper Kirkens Korshær hjemløse mennesker 9 I Det er mennesket, det handler om 12 I Sådan bliver du hjemløs i Danmark 14 I Ny socialminister: Vi er ikke i mål med velfærdssamfundet 16 I Husk den gode historie 18 I ”Det er det hele værd” 22 I Kort nyt 24 I Til eftertanke

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.

Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company

LEDER

3

Et opråb Det går godt i Danmark. Økonomien er stærk, renten er lav, boligen bliver mere værd. Det er én vinkel at se på Danmark fra. Når man ser på Danmark set fra Kirkens Korshærs synsvinkel, er billedet et andet. Her nede fra samfundets bund kan vi se hullerne i sikkerhedsnettet. Her ser vi, helt tæt på, de mennesker, der bliver hjemløse, fattige, syge, falder igennem.

krone på lommen, måske med en psykisk sygdom og måske med et misbrug oveni.

Kortlægningen i 2017 af hjemløshedens omfang i Danmark viste en stigning i antallet af hjemløse fra 6.138 i 2015 til 6.638 personer. Især rammes flere unge og kvinder. Vi kan håbe, at tallet for 2019 er lavere, men vi tror det desværre ikke. Det er tusindvis af mennesker, der lever en hård tilværelse.

Mange finder hen til Kirkens Korshær, og vi prøver der skulle griat hjælpe dem alle sammen. andet glipper, Men nemt er det ikke.

De sidste 10 år er Danmark kommet stærkt igen efter ”Systemet, finanskrisen, men flere og flere mennesker er også blevet be, når alt hjemløse i samme periode. griber ikke, når du er psyDem ser vi i Kirkens Korshær I Kirkens Korshær vil vi kisk syg, ensom, hjemløs, hver dag på vores varmestuer bidrage til opfyldelsen af og herberger rundt om i Danmisbrugende eller fattig.” FN’s Verdensmål, som mark. Nogle af dem kommer Danmark også har tilsluttet Helle Christiansen fra en belastet baggrund og sig.. 1. Afskaf fattigdom, Chef for Kirkens Korshær fik ikke den rigtige hjælp fra og 11. Bæredygtige byer barnsben. Andre har klaret sig og lokalsamfund er klare godt i livet, men blev ikke grebet, da noget gik galt. forpligtelser for Danmark til at afhjælpe og endeligt De er i alle aldre, men især kommer der efterhånafskaffe hjemløshed. Det kan lade sig gøre. Vi har den også mange unge. redskaberne. Kirkens Korshær vil gerne være med til at vise vejen.

Systemet, der skulle gribe, når alt andet glipper, griber ikke, når du er psykisk syg, ensom, hjemløs, Vores opråb til den nye regering lyder: Reparer misbrugende eller fattig. Det er den virkelighed, vi hullerne i sikkerhedsnettet, så mennesker kan leve ser i Kirkens Korshær. Hver dag. Alle årets dage og med værdighed , sørg for flere, betalelige boliger, nætter bliver udsatte i Danmark overladt og forladt indret hjælpen, så det passer til mennesker frem for af det system, der burde passe på dem. Silotænktil et system. ning, kasseopdeling og ukoordineret ansvarsfordeling mellem flere instanser sætter mennesker ud Så er vi som samfund kommet langt. af spillet. Han eller hun kan ikke opfylde de krav, systemet stiller, og kan ikke tage kampen op, men Helle Christiansen overgiver sig måske til livet på gaden. Uden en Chef for Kirkens Korshær

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2019

4

Hver hjemløs har sin historie Han havde ellers levet et helt almindeligt liv, men en depression sendte ham på gaden. Hver sovepose, hvert Hus Forbi, hver ”utryghedsskabende lejr” dækker over et individ. Over en historie.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino

Niels sidder på asfalten og kigger på danskerne, der går forbi. De har travlt, skal på arbejde, har to-go kaffe i hænderne og ser kun telefonen. De er normale og lever i et samfund, som Niels ikke tilhører.

De ser ham ikke, husker ham ikke, hører ham ikke.

Hvis de alligevel ser ham, skifter de fortov.

Men gaden, den ramte han. Pensionen ophørte, da han blev erklæret forsvundet. Og så krævede selv basale nødvendigheder planlægning.

- Du føler dig ikke som en del af samfundet, når du er hjemløs. Du sidder udenfor og kigger ind, fortæller Niels.

Derfor skulle han altid sørge for at have 11 kroner på sig. Seks kroner til det billigste rugbrød og en femmer til toilettet på togstationen.

Gled ud på gaden

Havde han alligevel betalt for toilettet, kunne han måske nå en hurtig etagevask. Men kun én kropsdel ad gangen. Blev han derinde for længe, blev personalet sure og smed ham ud. En anden gang kunne han vaske sit tøj i håndvasken. Så skulle han bare holde ud at gå med vådt tøj, indtil det tørrede på ham.

I dag er der ikke meget hjemløs over Niels. Hans grå hår er redt, han er glatbarberet og ser væsentligt yngre ud end de 69 år. Under den grønne sweater er skjorten hvid og vinkelret.

Hvordan gik det til, at han sov på gaden? Niels kan ikke huske det. Han havde levet et helt almindeligt liv. Studerede på universitetet, passede sit arbejde, nåede pensionsalderen. Men en dag ville han ikke leve længere. Det var en tåget periode.

- Det var en depression, det ved jeg i dag, forklarer Niels, der gled fra bolig til gaden uden at lagre det i hukommelsen, fordi hans mentale tilstand var belastet af tanker om selvmord.

- Der er ikke særligt mange offentlige toiletter tilbage, fortæller Niels.

- Tag endelig ikke fejl - hjemløse går lige så meget op i, hvad andre tænker om dem, som andre gør, fortæller Niels.

Han kunne udmærket godt lugte sig selv. Det lagde bare endnu en barriere mellem ham og de andre.

- Jeg havde en skraber, men da den blev sløv, gjorde

TEMA: PÅ GADEN I DANMARK

5

Uanset årstiden bliver det koldt på gaden i Danmark. Her deler Kirkens Korshærs medarbejdere noget varmt at drikke ud til hjemløse og udsatte mennesker på gaden. Medarbejderne på gaden kan også hjælpe hjemløse mennesker med at finde ud af, hvor de kan sove trygt den nat, eller hvor de kan få et måltid mad. Nogle gange kan de også hjælpe dem med at få kontakt til det offentlige system.

det ondt at barbere mig, og jeg havde ikke råd til en ny, så jeg kunne ikke barbere mig mere, fortæller Niels.

- Du har selv et ansvar for at løse dine problemer, men du kan ikke gøre det alene i det her samfund, siger han.

Han begik ikke selvmord, men han var ikke længere en del af det samfund, han havde levet i hele sit liv.

Hvor skal der være plads til planer for fremtiden, til selvudvikling, til at være skrøbelig og bede om hjælp, når alt i hovedet er optaget af at være stærk, så andre ikke tæver dig og stjæler dine ting?

Overlevelse hver dag

Når du er udsat, om det så handler om hjemløshed, trængt økonomi, fysiske eller psykiske problemer, så skal du overleve dine problemer hver dag.

Du skal samle flasker nok til at dæmpe mavens knurren. Finde et måske trygt sted at sove. Aflæse om mennesket foran dig er en trussel. Så er der ikke meget overskud tilbage.

Og ifølge Niels er det netop overskud, der skal til, hvis man som udsat skal kunne komme videre.

Altid på vagt

Da Niels blev opdaget under en optælling af hjemløse, ville han ikke have hjælp. Han manglede skam ikke noget, svarede han gadeplansmedarbejderne.

- Jeg manglede jo alt! Men du beskytter dig selv. De var fremmede mennesker, og dem lærer du at være på vagt overfor, fortæller Niels.

Det, der skal til, er tid og forståelse, mener Niels.

Forståelse for, at mennesker på randen af samfun-

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2019

6

Som hjemløs går dit overskud til at overleve. Til at finde ud af, hvor maden skal komme fra, når maven knurrer. Hvor du kan sove trygt, når øjenlågene bliver tunge. Derfor er der ikke altid energi til særligt meget andet. Det er de basale behov, der skal dækkes.

det beskytter sig selv, fordi de er blevet ramt før, og forståelse for, at det overskud, der skal til, det har de ikke altid.

mennesker jo også individer:

Niels fik en plads på et herberg. Han lærte at stole på gadeplansmedarbejderen og fik den hjælp, han havde behov for. Han kom videre. Men Niels er bare en af mange historier, og som han siger, er udsatte

*Niels er ikke vedkommendes rigtige navn, men han er Korshærsbladet bekendt.

- Hver har sin sandhed, sin historie.

Kom ud på gaden og hør historierne: Gadens Stemmer er en socialøkonomisk virksomhed, som udbyder byvandringer, kanalrundfarter og foredrag med borgere, som det ordinære arbejdsmarked ikke formår at rumme. Virksomheden skaber meningsgivende beskæftigelse for borgerne som guide og foredragsholder med fokus på personlige fortællinger fra et liv som udsat og i skyggen af det ordinære samfund. Gadens Stemmer arbejder for øget livskvalitet for guiderne og styrket sammenhængskraft i samfundet via mødet mellem mennesker.

Bestilling af byvandringer, kanalrundfarter og foredrag: www.gadensstemmer.dk

TEMA: PÅ GADEN I DANMARK

Sådan hjælper Kirkens Korshær hjemløse mennesker Kirkens Korshær har hjulpet hjemløse mennesker, siden organisationen blev oprettet i 1912. Selvom meget er blevet bedre siden dengang, bliver mennesker stadig hjemløse i Danmark og har brug for hjælp og støtte. Her er et lille udpluk af det store og varierede arbejde, som Kirkens Korshærs medarbejdere hver dag gør for at hjælpe hjemløse mennesker.

7

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2019

8

Et skævt hjem

Et sted at bo

Ikke alle trives i en almindelig bolig, f.eks. på grund af en fysisk eller psykisk sygdom, et kronisk misbrug eller adfærdsvanskeligheder. Derfor driver Kirkens Korshær flere såkaldte skæve boliger, som er en mindre gruppe huse, hver beboer har en lejekontrakt på og betaler husleje for. Der er tilknyttet en social vicevært, som hjælper beboerne med f.eks. at huske at tage deres medicin, at komme til lægen, at udfylde papirerne fra kommunen osv. Her er både plads til alle og præcis den støtte, som den tidligere hjemløse behøver for at beholde og trives i deres nye hjem.

Herberget er en midlertidig bolig, hvor hjemløse mennesker kan få den stabilitet og støtte, de har brug for, hvis deres situation skal forbedres.

Kom ind og få varmen Varmestuen er et helle for hjemløse mennesker. Her kan de komme indenfor, få varmen, få noget at spise, skifte tøj, hvile sig. Medarbejderne både vil og kan også hjælpe med andre problemer, men basalt set er varmestuen et sted at være, når man ikke hører til nogen steder.

Mad Selv hvis du har råd til mad, kan du ikke lave mad på gaden. På varmestuerne laver og serverer medarbejderne mad for hjemløse og på andre måder udsatte mennesker, som måske ikke ellers ville få noget at spise den dag.

Rådgivning Hvordan kommer du til lægen, hvordan stemmer du, hvordan får du en bankkonto, hvem kan hjælpe, hvis kontanthjælpen ikke går ind, eller hvis du gerne vil have gjort noget ved dit misbrug? Medarbejderne på varmestuerne, herbergerne, natcafeerne, sundheds- og stofindtagelserummene osv. kan sætte hjemløse mennesker i kontakt med de rigtige instanser, og de hjælper dem med at forstå og huske samtalerne med sagsbehandleren.

Tryghed Livet på gaden er farligt. Sidste år satte ukendte gerningsmænd ild til en hjemløs mands sovepose, mens han lå og sov.

Hjemløse, der sover på gaden, bliver udsat for både røveri, voldelige overfald og nedgøring, hvor fulde mennesker tisser på dem. På herberger og natcafeer kan hjemløse mennesker sove indenfor i varmen, hvor nogle passer på dem hele natten. Her kan de være trygge – og få en ordentlig nats søvn.

Tøj Bor du på gaden, kan du ikke lige vaske dit tøj, hvis det bliver beskidt eller lugter.

Regner det, kan du ikke tørre dine sokker. Og du har sikkert ikke noget skiftetøj – for hvor skal du opbevare det? Derfor uddeler medarbejderne de fleste steder i Kirkens Korshær tøj til hjemløse brugere. Mange steder kan man også få vasket og tørret sit tøj. Nogle steder har endda skabe, hvor man som hjemløs kan opbevare sine ting, så de ikke bliver våde i regnen eller stjålet på gaden.

TEMA: PÅ GADEN I DANMARK

9

Det er mennesket, det handler om Der er så mange kasser i samfundet, man skal passe ned i. I Kirkens Korshær er der kun mennesker. Det er det, omsorg, nærvær og respekt betyder.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Kirkens Korshærs herberg i Odense

- Der er folk, der kravler herind. Der er også nogle, der bliver båret. Nogle, der kun har en faktapose med en lighter og en øloplukker i. Og så er der dem, der kommer med to rullekufferter og ligner en million.

Sådan kan det se ud, når Jan Lund Pedersen, forstander på Kirkens Korshærs herberg i Odense, skal indskrive nye beboere på herberget.

- Hjemløse mennesker er lige så forskellige som alle andre, siger han. Og det er hele grundstenen i hans og Kirkens Korshærs arbejde med hjemløse og socialt udsatte mennesker.

Værdierne, der ligger til grund for Kirkens Korshærs arbejde, er omsorg, nærvær og respekt, fordi det er mennesker, arbejdet handler om. Ikke kasser, normeringer, Excel-ark.

- Omsorg, nærvær og respekt betyder i praksis, at folk gerne vil være i din nærhed, fortæller Jan Lund Pedersen og fortsætter:

- Når der kommer en ny beboer ind, så rejser medarbejderne sig op, ser vedkommende i øjnene, giver dem hånden og introducerer sig selv. De viser, at vi er lige, og at vi ser dem. Når vi taler med beboerne, er vi til stede, vi lytter og er optagede af det, de siger.

Ingen kasser

- Vi behandler alle ens ved at behandle dem forskelligt. Vi tager udgangspunkt i dem, ikke i kommunale krav, forklarer Jan Lund Pedersen. For selvom herberget naturligvis skal leve op til kommunens krav om handleplaner, der skal føre til egen bolig, job osv., så betyder det ikke, at det hjemløse menneske skal presses ned i en kasse.

- Ifølge det offentlige skal alle være arbejdsmarkedsparate, og selvfølgelig skal vi alle bidrage til samfundet, men nogle har altså brug for hjælp først, siger han.

For at kunne få en plads på herberget skal du ikke bare være hjemløs, du skal også have andre problemer, f.eks. et misbrug eller en psykisk sygdom.

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2019

10

lange bane, siger han.

Det kan ske for alle

I det hele taget kunne vi alle sammen godt bruge noget mere omsorg, nærvær og respekt. Der er så mange krav, vi skal leve op til i samfundet efterhånden, og kasser, vi skal passe ned i. Vi skal løbe hurtigt, være arbejdsmarkedsparate og holde mange bolde i luften.

Det går nemt galt.

Kirkens Korshærs herberger Herberget i Odense åbnede i 1984 Der er plads til 17 beboere Der er åbent 24 timer i døgnet, 365 dage om året Kirkens Korshær driver syv herberger: i Odense, Aalborg, Randers, Sønderborg, København og to i Aarhus Der er altså mere end bare tiden på gaden, der står i vejen for den hjemløses muligheder for at kunne være i egen bolig, få en uddannelse, et job.

- Du kan ikke bare sige til en alkoholiker, at ”nu holder du op med at drikke!” Eller, det kan du godt, men det virker ikke. Det skal komme fra dem selv, hvis det skal lykkes, siger Jan Lind Pedersen.

Det er derfor, medarbejderne tager udgangspunkt i det enkelte menneske, deres vilkår og ønsker.

Så kan det godt være, at den hjemløse skal bo på herberget i længere tid, end kommunen egentlig har lyst til at betale for opholdet, fordi vedkommende selv skal få lyst til at stoppe sit misbrug. Men tilgangen virker bedre, mener Jan Lund Pedersen.

- Hvis de ikke selv har lyst, så ender de bare tilbage i misbruget, tilbage på gaden og tilbage på herberget, og så bliver det bare dyrere for kommunen på den

Jan Lund Pedersen er forstander på Kirkens Korshærs herberg i Odense.

- Jeg tror desværre, at vi alle sammen kan havne her, siger Jan Lund Pedersen.

Men så er det heldigvis godt, at der er nogle steder i samfundet, der prioriterer nærværet, omsorgen og respekten i relationen til det enkelte menneske.

TEMA: PÅ GADEN I DANMARK

Omsorg, nærvær og respekt er de værdier, som Kirkens Korshær arbejder ud fra i alt vores arbejde med udsatte mennesker i Danmark. Basale værdier, som sætter relationen mellem mennesker i centrum, og som vægter det enkelte menneskes værdighed. Det er de værdier, der gør os i stand til at hjælpe – når vi selv skal sige det.

”Vil du også hjælpe hjemløse mennesker?”

Bliv medlem af Kirkens Korshær, så er du med til at holde varmestuer og herberger åbne for hjemløse i Danmark.

SMS ’medlem’ til 1999. Det koster 290 kr. årligt.

Du kan også give en gave til Kirkens Korshær på MobilePay 330055, via SMS ’KK’ til 1231 (100 kr. + alm. SMS-takst) eller via. netbank til reg. 3001 konto 12062680

11

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2019

12

Sådan bliver du hjemløs i Danmark Alle kan blive ramt af hjemløshed, ikke kun socialt udsatte. Men at være udsat betyder netop dét – at du balancerer på en knivsæg og er sårbar over for små udsving, der kan skubbe dig ud over kanten. Nogle gange går det stærkt, fra den ene dag til den anden, andre gange er det kulminationen på en længere deroute. Så bare fordi du ikke ser dig selv som værende i risikozonen, så ved du ikke, hvad der kan ske i morgen. Her er de mest sædvanlige faktorer, der øger risikoen for, at du bliver hjemløs. For desværre har det danske sikkerhedsnet ikke været fintmasket nok til at gribe alle, der kommer ud for fartbump på livets vej.

Psykisk sygdom Hvis du har en psykisk lidelse, har du en større risiko for at blive hjemløs end dine raske medborgere. En psykisk sygdom kan sætte gang i en deroute, hvor du måske ikke kan beholde dit job, blive i din bolig eller opretholde kontakten til venner og familie, som potentielt kunne hjælpe dig. En ikke-korrekt behandlet psykisk sygdom kan nogle gange også betyde, at du begynder at selvmedicinere og udvikler et misbrug, som gør dig yderligere udsat, svær at hjælpe og gør, at du falder mellem samfundets kasser og rammer gaden. En psykisk sygdom plus et misbrug har ofte betydet, at du ikke kunne få den rigtige behandling for nogen af delene, fordi systemet ikke er indrettet til at behandle en psykisk sygdom, mens du har et misbrug – eller behandle et misbrug, mens du har en psykisk sygdom.

TEMA: PÅ GADEN I DANMARK

13

Misbrug En afhængighed, uanset hvor velfungerende du ellers er, betyder, at der er noget, der styrer dig. Noget, der kan gøre det svært for dig at beholde et job, en bolig, et netværk. Det kan sagtens være, at du kan klare dig trods dit misbrug – ligesom du sagtens kan være velfungerende med en psykisk sygdom – men du er udsat. Hvis du bliver skilt eller fyret, stiger dit behov for dit stof måske. Eller du har ikke længere råd til dit stof og føler dig nødsaget til at stjæle eller lyve for kæresten om, hvor pengene bliver af. Eller du får stress, angst, en depression oven i dit misbrug. Nu bliver det endnu sværere at opretholde det velfungerende liv og endnu sværere for sundhedsvæsenet at hjælpe dig. Derouten er i gang.

Ledighed Har du allerede andre problemer, kan tabet af jobbet være det sidste skub ud over kanten. Du mister strukturen på hverdagen, et netværk, din indkomst og har måske ikke længere råd til at blive i din bolig. Du kan muligvis sove hos venner og familie i et stykke tid – hvis du har sådan nogle – men på et tidspunkt udløber deres tålmodighed. Er dit liv kaotisk, fordi du surfer mellem venners sofaer, bliver det endnu sværere at søge job eller tage hånd om en sygdom, som nu kan forværres.

Fængsel

Dårlig økonomi

Af forskellige årsager er dit misbrug eskaleret, og du begynder at stjæle for at få penge til dit stof. Du bliver taget af politiet og ryger i fængsel. Det kan betyde, at dit netværk bliver slidt og ikke har helt lige så meget lyst til at hjælpe dig længere. Det kan også være, at der bare ikke er nogen boliger til dig, når du bliver løsladt. Ingen hjælper dig, du har ingen indkomst, og en kontanthjælp dækker ikke huslejen.

Mennesker på kontanthjælp har en større risiko for at blive hjemløse end dem i beskæftigelse.

Kontanthjælpen er for lav, og huslejen mange steder for dyr. Hvis du mister jobbet på grund af f.eks. sygdom og ikke får et nyt, før du ender på kontanthjælp, stiger risikoen for hjemløshed altså.

14

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2019

Ny socialminister: Vi er ikke i mål med velfærdssamfundet Astrid Krag er Danmarks nye social- og indenrigsminister og dermed også minister for hjemløseområdet. Som tidligere sundhedsminister i Thorningregeringen har hun indirekte haft berøring med socialområdet, men hun har ikke før stået for en samlet indsats for nogle af de meste sårbare i Danmark – vores hjemløse medborgere. Derfor har Kirkens Korshær talt med Astrid Krag om hendes indledende tanker om hjemløshed, her hvor hun skal til at gå i gang med arbejdet.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Steen Brogaard

TEMA: PÅ GADEN I DANMARK

15

Der er mange, der gerne vil have fat i den nye socialog indenrigsminister, Astrid Krag. Og det er da også kun mellem to aftaler, da hun er på vej videre til en sommerlejr for udsatte familier, at Kirkens Korshær får mulighed for at tale med hende. Hvordan vil hun gå til opgaven med den stigende hjemløshed i Danmark?

Noget af det, der skal til, er flere sengepladser, et samlet tilbud til dem med både misbrug og en psykisk sygdom - der skal være brobygning

Hvor vigtig er problematikken hjemløshed for dig som social- og indenrigsminister?

Det er meget sigende, at der i alle de historier, jeg har hørt, er et lille barn, der blev svigtet. Opvæksten trækker dybe spor. Én beskrev en helt almindelig opvækst, men hvor moren fik kræft, og faren ikke kunne håndtere det. Der røg trygheden for barnet, og han udviklede et misbrug for selv at kunne håndtere situationen. Vi skal have et sikkerhedsnet, der griber dig, når du slås ud af kurs.

Hjemløshed er et stærkt billede på, at vi ikke er i mål med velfærdssamfundet, når det ikke er lykkedes for os at holde en hånd under alle borgere. Især er unge hjemløse et tydeligt billede på, at vi ikke er lykkedes. For mig afslører stigningen i antallet af hjemløse, at besparelser på velfærd rammer alle, men især udsatte og sårbare rammes hårdt.

Du har besøgt flere væresteder for hjemløse mennesker i din første tid som minister. Hvad har du fået ud af de besøg?

Hvad håber du at opnå på hjemløseområdet i din tid som minister?

Hvad er de største udfordringer?

Du skal være stærk for at være socialt udsat i Danmark i dag. De mest udsatte ender i dag som kastebolde i systemet. Det er en kæmpe forhindring at skulle igennem systemet, som er blevet en labyrint uden udvej.

Hvad tænker du indledningsvist, at der skal til for at knække kurven?

Al god socialpolitik går på tværs. Derfor er det en fælles opgave for hele regeringen, som vi skal koordinere på tværs af bl.a. sundhedsministeriet, bolig-, uddannelses- og beskæftigelsesministeriet. Mit udgangspunkt er, at det er fællesskabet, der skal løse det – det er ikke den enkeltes problem.

At få knækket kurven. Sikre adgang til billige boliger og forskellige typer boliger, sørge for at få hjælp til dem med dobbeltdiagnose, og så skal vi lykkes med velfærdssamfundet, så alle har gode og trygge rammer.

Selvom ministeren ikke tidligere har arbejdet direkte med socialområdet, kender hun godt til Kirkens Korshær, bl.a. har hun læst Korshærsbladet, fortæller hun. Det kendskab vil vi selvfølgelig gerne udbygge, og før ministeren ankommer til sommerlejren, inviterer vi hende på besøg på vores arbejdssteder. Her kan medarbejderne fortælle om en virkelighed, der ligger langt fra de flestes, men som fortjener et større fokus. De hjemløses virkelighed, de fattiges, de syges og udstødtes virkelighed.

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2019

16

Husk den gode historie Der er mere ved mennesket end den dårlige historie.

Krads i overfladen.

TEKST OG FOTO: Kathrine Brorsen, korshærspræst på Lolland og Falster

- Der er så skønt på Lolland!

Ordene fik mig til at spærre øjnene op og stirre tavst på min bordherre.

- Der er virkelig skønt på Lolland, gentog han. Og efterlod mig endnu engang tavs.

Tavs fordi jeg er så vant til at høre en anden historie om Lolland. Tavs, fordi han sagde det, jeg plejer at sige, når talen falder på Lolland. For der er virkelig skønt på Lolland. Det er øen med smuk natur, fantastiske strande og imponerende herregårde. Det er øen rig på historier, der fortæller om dengang Danmark var et landbrugsland, og Lolland var en rig landsdel.

Men det er ofte en anden historie, der bliver fortalt om Lolland. Historien om en landsdel, der har meget at kæmpe med. Lolland som den fattige landsdel, hvor få har for meget og mange for lidt. Der er for mange, der ikke har noget arbejde, for mange der har brug for hjælp og støtte til at få hverdagen til at hænge sammen.

Det var så befriende at møde et menneske, der huskede mig på den gode historie. Den har vi alle

brug for at høre, for ord skaber den virkelighed, de nævner. Fortæller vi kun den dårlige historie, giver vi ikke plads til andet.

I mit arbejde som korshærspræst møder jeg dagligt mennesker, der helt har glemt den gode historie om sig selv. De ser alt det nedbrudte. Relationer der er gået i stykker. De ser deres afhængighed og deres sygdomme. Men der er jo altid mere at fortælle.

Meget mere. Ofte skal vi jo kun kradse ganske lidt i overfladen for at finde skønne, varme og dejlige historier, der også skal fortælles om disse mennesker.

Historier der var blevet glemt.

For mig er det en af korshærspræstens vigtigste opgaver. At kradse i overfladen hos det enkelte menneske og pege på, at der altid er mere at fortælle, så det nedbrudte ikke får lov til at fylde alt i det menneskes liv. At kradse og hjælpe med til at få den gode historie frem og fortalt. Det gør jeg i sjælesorgen og i samtalen, men det gør jeg også hver gang, vi holder morgensang, andagter eller korshærsgudstjenester.

Peger på, at Guds egen historie også indebar smerte og sorg. Peger på, at Guds kærlighed omfavner ethvert menneske og gør alting nyt, også det menneske, der helt har glemt sin egen gode historie.

TEMA: PÅ GADEN I DANMARK

Konfirmanderne i Nordre Kirke i Nykøbing Falster har udsmykket alteret for at se livet gro.

17

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2019

18

”Det er det hele værd” I hvert nummer af Korshærsbladet bringer vi en artikel, der går tæt på hverdagen for de frivillige medarbejdere, som får hjulene til at køre rundt i enten genbrugsbutikkerne eller i det sociale arbejde.

TEKST OG FOTOS: Rasmus Adserballe

Græsslåmaskineklubben fik aldrig sin formand.

Og antallet af trillede tommelfingre falder dag efter dag. Ansvaret ligger hos to medarbejdere fra Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Odense, som fravalgte formålsløst frivilligarbejde til fordel for en aktiv pensionisttilværelse i den gode sags tjeneste.

Jens er ingeniør og arbejdede i sin tid med vedligehold af bygninger. Nu gælder det vedligehold af mennesker. Såvel udsatte odenseanere som kollegerne i den genbrugsbutik, han leder med respekt for den enkeltes formåen.

- Det så mildest talt forfærdeligt ud!

Jens mindes synet, da to mandlige kolleger havde dekoreret et udstillingsvindue med en lyserød chaiselongstol og strandsand.

- Jeg har det sådan; Nu har de lavet det, så skal det i hvert fald have lov at stå i en uge. Man skal have respekt for, at nogen gør noget. Og være positiv overfor hinanden, for kunderne og sig selv.

Bliv en del af Kirkens Korshær Du kan blive en del af det frivillige fællesskab i Kirkens Korshær. Vi har altid brug for hjælp i vores genbrugsbutikker og på vores varmestuer.

Kontakt os på frivillig@kirkenskorshaer.dk og hør om mulighederne.

Butikken er et fællesskab og et åndehul, fortæller Jens.

Ændringen fra arbejdslivet på en kontorstol til nu at lege flyttemand for Kirkens Korshær har medført et vægttab på hele 22 kg. Flere huller i livremmen er dog ikke det eneste, frivilligtjansen kan tilbyde.

- Den giver det fællesskab, man havde på sit arbejde. Og for mange giver den et frikvarter, et åndehul mod kedsomhed, ensomhed og eventuelle problemer. Vi gør faktisk hinanden nogle store tjenester ved at støtte hinanden i vores pensionisttilværelse.

Og samtidig holder vores indsats flere varmestuebrugere kørende.

DE FRIVILLIGE KRÆFTER

19

Overraskende salg

Butikkens bogafdeling bidrager i forbløffende høj grad til hjælpearbejdet. Mellem 15 og 20 procent af omsætningen skyldes læsehestenes møde med såvel udvalget som valget af frivillige på vagt blandt klassikere og mere kuriøs lekture. Det til trods for at området bebos af mange med dårlige danskkundskaber.

- Vi sælger tre gange så mange bøger om onsdagen, fortæller Jens og forklarer, at butikken midt i ugen besøges af mange kunder med indvandrerbaggrund, som vælger at handle netop den dag, da man dér har folk i jobtræning, som taler somalisk eller arabisk.

- Vi bruger deres sproglige styrker til at komme i kontakt med kunder af anden etnisk herkomst. De fleste er muslimer eller hinduer, men ingen religioner vil ikke tage sig af de svageste, så på den måde hænger arbejdet her også sammen med deres tro.

Som butiksleder vil Jens gerne skabe et sted, der ”oser af velvære og god stemning”, men der må og skal være et fornuftigt afkast og et formål: - Ellers kunne jeg ligeså godt være i bestyrelsen for en græsslåmaskineklub, slutter han.

Barnebarnet elsker butikken

Før pensionen var Irma hjemmehjælper, men hun hjælper stadig. Både svagelige ældre, hvor hun bor, og i genbrugsbutikken, hvor hun får et kick ud af at sammensætte hjælpepakker til lokale udsatte.

- Mit barnebarn på otte elsker at komme med farmor på arbejde. Hun ved, man godt kan hjælpe andre uden at få penge for det. De er nødstedte, og

Det er vigtigt for Irma, at de som frivillige i butikken også er med til at gøre en forskel for mennesker.

vi gør en forskel. For brugerne af varmestuen, hvis de mangler underbukser og strømper. Og for netop løsladte, der skal begynde et nyt liv uden for murene og kun har det, de står og går i. Dem samler jeg en kasse med sager til, som de får gratis. Det er det hele værd, når man kan se, hvor glade folk bliver. Når nogen fortæller, at de endelig har fået en lejlighed og kommer her med julelys i øjnene og en rekvisition på møbler, klapper jeg dem på skulderen og siger, ”Det er virkelig dejligt at høre. Hvor er jeg glad for, at du har fået noget at bo i”. Jeg elsker mit arbejde. Vi er miljøaktivister, og vi tjener penge til, at hjemløse kan få en seng at sove i, få en dyne over sig og noget varmt tøj på kroppen. Jeg har slet ikke ro nok i rumpen til bare at sidde derhjemme og trille tommelfingre og kunne sagtens blive frivillig i en varmestue. ”Kom ind og sæt dig, så skal jeg smøre dig en madpakke”, ville jeg sige til de sultne. Sådan er jeg opdraget. Alle mennesker er noget værd.

Ansvarligt forbrug I Kirkens Korshær bidrager vi særligt til seks af FN’s 17 verdensmål. Det 12. omhandler ansvarligt forbrug og produktion. Genbrug og bæredygtighed går hånd i hånd. Når du handler i en af vores butikker eller donerer tøj, ting eller møbler til os, hjælper du også vores fælles omverden og klima.

20

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2019

I Sønderborg har varmestuen bl.a. et cykelværksted, hvor brugerne kan fikse deres og andres ”havelåger”. I Aarhus har varmestuen også åbnet et cykelværksted, hvor man kan bruge hænderne og ikke tænke på hverdagens problemer, men i stedet være praktisk og måske komme hinanden ved på anden måde, mens man skruer og lapper.

5 millioner genstande blev der solgt i Kirkens Korshærs knap 250 genbrugsbutikker i 2018. Genbrug er godt for klimaet, for pengepungen og for eventyrlysten. Hvem ved hvilke skatte, der gemmer sig i butikkerne?

KIRKENS KORSHÆR RUNDT

21

Medarbejderne på Kirkens Korshærs væresteder for sårbare familier sørger for, at børnene uanset forældrenes økonomi har noget at glæde sig til. Sommerlejre og oplevelser giver både børn og voksne fri fra en hverdag fuld af bekymringer. Og så er livet bare mindre trist, når man kan have det rart sammen med andre.

Uden mad og drikke duer helten ikke – og heller ikke den hjemløse eller børnene. Mad er et fokus for meget af arbejdet i Kirkens Korshær, fordi det er så basalt et menneskeligt behov – og desværre fordi flere og flere har svært ved at få råd til mad nok. Her gøres der klar til et fællesmåltid, hvor man kan hygge sig sammen, mens man får god mad i maven.

Sommeren er slut, og man må i stedet glæde sig til jul. Henover sommeren har Kirkens Korshærs tilbud til sårbare børnefamilier haft travlt med lejrture og ferieudflugter, med at spille spil, tage ud i naturen og hen på byernes legepladser, så skoleferien ikke bliver så lang og trøstesløs for hverken børn eller forældre, hvis økonomi, helbred og overskud er slunkent. Snobrød er en klassiker på lejrturene.

22

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2019

Kort nyt

Udsatte holder nærmiljøet rent

Ny grænse for fattigdom

Et nyt projekt giver brugere af varmestuen i Aarhus mulighed for at tjene penge og hjælpe med til at holde byen ren. Håndlangerne er et nyt projekt, som Kirkens Korshær i Aarhus har sat i gang. Håndlangerne består af en gruppe af brugere fra varmestuen, som i tre timer et par gange om ugen ansættes til at gøre rent i gaderne omkring varmestuen. Kirkens Korshærs herberg på Hillerødgade i København har haft et lignende projekt kørende i nogle år.

I Aalborg har Kirkens Korshær også gang i et projekt, hvor socialt udsatte uden at blive trukket i deres sociale ydelser kan tjene lidt ekstra ved at holde byen ren. Ordningen er et samarbejde mellem kommunen, Kofoeds Skole og Kirkens Korshær, der står for at rekruttere og have kontakten til de nye bypedeller, som de kaldes.

Det skal igen være muligt at følge udviklingen af fattigdommen i Danmark. Derfor vil den nye S-regering genindføre fattigdomsgrænsen. Om den får samme udformning, som den SRSF-regeringen indførte i 2011, og som VK-regeringen afskaffede i 2015, vides endnu ikke. Danmark Statistik har selvfølgelig hele tiden fulgt fattigdommen i Danmark ud fra en lignende fattigdomsgrænse, da Danmark jo over for FN har forpligtet sig til at afskaffe fattigdom her i landet og derfor skal kunne følge udviklingen. Kirkens Korshær ser positivt på en genindført fattigdomsgrænse, da det som minimum betyder en anerkendelse af, at fattigdom findes i Danmark. Når det så er sagt, så lad os få afskaffet den fattigdom.

KORT NYT

23

Flere nødovernatningspladser

Lejrforbuddet

Kirkens Korshær i København kan til vinter lukke 40 ekstra frysende hjemløse inden for. Der har været mangel på overnatningspladser i København, men nu betyder en bevilling fra EU og en tilladelse fra Københavns Kommune, at Kirkens Korshær kan oprette 30-40 ekstra pladser.

Siden 2017 har Kirkens Korshær i København drevet nødovernatning om vinteren i samarbejde med Hellig Kors Kirke på Nørrebro, hvor der har været plads til 40 overnattende. Med de nye pladser kan 70 mennesker nu få et sted at sove.

Siden 2018 har Kirkens Korshær i Aarhus også haft nødovernatning til de hjemløse mennesker, der ikke fik plads på herbergerne og natcafeerne i området.

I det forståelsespapir, der ligger til grund for den nye socialdemokratiske regering, står, at man vil præcisere ”forbuddet omkring utryghedsskabende lejre, så det tydeliggøres, at hensigten er at bekæmpe permanente lejre og ikke hjemløse, der er tvunget til at overnatte udendørs.”

Hvad det præcist betyder og indebærer, ved vi endnu ikke, men det er vigtigt at gøre noget ved lejrforbuddet. Det er risikabelt at sove på gaden, og derfor vælger hjemløse mennesker at sove sammen for tryghedens skyld. På den måde gør lejrforbuddet livet farligere for allerede udsatte mennesker. Samtidig skal det dog også gøres klart, at mennesker, der – som der står i forståelsespapiret – laver ”permanente lejre” måske også har brug for hjælp.

Nærværet er helt grundlæggend KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2019

24

Til eftertanke

Nærværet er helt grundlæggende I 2019 fortsætter tidligere korshærspræst Jørgen Lasgaard jagten på ildsjælene. Dem, der gør en forskel. Denne gang har han besøgt Gitte Dueholm, der i mange år har ledet Kirkens Korshærs varmestue i Roskilde.

TEKST: Jørgen Lasgaard

Gitte Dueholm er leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde i Roskilde. Det er varmestuen Kafé Klaus med en genbrugsbutik i kælderen, som hjælper folk med mange nødvendige ting, såsom tøj eller gode børnebøger til fattige familier. Der er åbent alle årets dage, 8-16 i hverdage og 8-14 i weekend og helligdage. Der kommer 50 besøgende hver dag, og der er berøring med 300 mennesker. Det er et stort, vigtigt arbejde i byen, det eneste sted af sin slags.

Gitte fortæller: - Roskilde er en psykiatri-by, og vi oplever, at rigtig mange bliver udskrevet, før de er parat til det. De har ingen andre steder at være end hos os. I dag er det en meget blandet gruppe, der kommer på varmestuen. Foruden alkoholikere og stofmisbrugere og psykisk syge er der også krigsveteraner, trængte familier og fattige pensionister, som ikke kan få det til at hænge sammen, bl.a. som følge af Roskilde Bank-skandalen. Det har meget stor betydning for brugerne, at vi er en fast medarbejdergruppe på seks ansatte, som også har været her i mange år.

Der skal være tryghed og fortrolighed, for at man, mens man spiser, kan sige det ligeud: Jeg har det skidt.

Arbejdet har driftsoverenskomst med kommunen, og heldigvis har der ikke været trusler om besparelser de sidste år. Men det var der i 2010. Da havde kommunen tanker om at fjerne driftsmidlerne, og der blev indkaldt til borgermøde på varmestuen, hvor 60 brugere mødte kommunens socialudvalg.

Her rejste en tynd bruger sig op og sagde til borgmesteren: ”Det ser ud som om, du spiser hver dag, borgmester.” Og borgmesteren svarede kvikt. ”Åh, det er fruen, der laver så god mad.” Herefter havde de en meningsudveksling om, hvordan det ville være for borgmesteren, hvis han kun fik mad to gange om ugen! ”Selv når man er dum og har været dum, bliver man mødt med et ’dav, dav’ af personalet,” fortalte en anden bruger meget ærligt. Dette personlige møde på varmestuen styrkede forankringen i byen.

Et bolsje og en snak

Gitte har været leder her i 14 år, men sådan føler hun det ikke, hun føler, at tiden er fløjet af sted.

- Vi har altid gang i spændende projekter. Vi har haft forskellige butikstyper, der har været stor renovering af huset, og nu er der overvejelser om at starte noget nyt op i Køge og løfte andre opgaver for

TIL EFTERTANKE

25

”Hvordan staver man til kærlighed” spurgte Grisling. ”Man staver det ikke ...man føler det,” svarede Peter Plys - Det er ikke nok at være professionel og god til at stave, hvis man ikke har hjertet med, siger Gitte.

Gitte Dueholm står på trappen mellem varmestuen og genbrugsbutikken i kælderen. Gitte fortæller stolt om udsmykningen af en bruger, som er fyldt med varme og humor, så den passer til stedet og også til Gittes egen tilgang til arbejdet.

Roskilde Kommune, noget med akut-boliger eller et unge-projekt. Det har været utroligt spændende og udviklende gennem årene, og jeg trives med, at der hele tiden er udfordringer, hvor jeg lærer nyt. Sådan er det også i den personlige kontakt med brugerne, hvor jeg hele tiden lærer noget.

Gitte kommer nu til det, hun har allermest på hjerte: - Det betyder meget for mig at have tæt kontakt, så jeg ikke kommer for langt væk fra brugerne, selv om jeg nu laver mere administrativt arbejde. Jeg har kontor lige ved indgangen til varmestuen, og jeg har et vældigt populært bolsjeglas. Derfor kommer der mange forbi for at få et bolsje og en lille snak.

Jeg er stadig båret af indignation over den stigende ulighed og har høj retfærdighedssans og synes, det er vigtigt at tale imod alle former for fordomme og fordømmelse. Men det er samtidigt glæden, der driver mig. Dette at have et job, der giver mening, også ved at skabe gode øjeblikke, opleve nærvær og række håb videre. Det sidste her er kommet til at

betyde mere og mere gennem årene.

Det med, at der kommer en person ind, trist og deprimeret, og jeg spørger, skal vi snakke, men nej, hun skal bare lige sidde lidt. Og så oplever jeg, hun får ro på, får tanket op og får måske alligevel lyst til en lille sludder. Eller det med, at 10 minutters snak kan gøre en fantastisk forskel, så personen får mod og håb tilbage. Jeg er også dybt imponeret over selvindsigten, når en bruger fortæller mig, efter han frustreret har været truende over for en medarbejder i kommunen, så siger han: ”jeg har kun et sprog i frustrationen.”

Mod til at være sårbar

- Gennem årene er det blevet tydeligere for mig, at nærværet er det grundlæggende for den gode kontakt. Relationen er båret af gensidig respekt, og tillid viser sig i fortroligheden. Nærværet er helt grundlæggende. Jeg har haft stærke oplevelser, hvor vi sammen er gået en vej fra gråd til latter. Jeg har været dybt berørt af den andens historie, men vi

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2019

26

Om at være sur Gitte ynder at klistre lapper op rundt i huset med tekster, der skal fremkalde dagens smil. Hun siger: - Vi tanker alle sammen op gennem pudsige oplevelser og skæve formuleringer.

Her er et eksempel.

Piet Hein: Om at være sur ”Man må til tider være sur, I dag er det så min egen tur, Men nej, hvor er det ubekvemt, At gå rundt og være syrlig stemt, Så indimellem tager jeg fri..

Og smiler varsomt inden i.”

kommer igennem det sammen. Den enorme tillid, vi mødes med, gør, at det er en ære for mig at dele livshistorier. Jeg oplever, at brugerne også giver mig del i deres livsvisdom, så jeg får meget igen. Jeg tror, jeg er en person, der kører langt på literen, jeg har en vis robusthed. Men det er de der gode øjeblikke, hvor det lykkes at hjælpe en med små ting eller større ting, og når jeg selv lærer noget nyt, der er det, jeg henter brændstoffet i arbejdet.

- Det er vigtigt at turde sætte sig selv på spil, være åben og møde mennesker ligeværdigt. Være til stede i nuet og ikke have alle mulige forventninger om, hvor vi er på vej hen. Jeg er åben, og samtidig også sårbar. Det kan være svært at være i sammen, når der er angst, skyld og skam og selvmordstanker. Det er vigtigt, at brugerne oplever mig som et helt almindeligt menneske med fejl og mangler. Jeg er ikke først og fremmest lederen. Jeg er et medmenneske.

- Når jeg fremhæver nærværet i denne samtale skyl-

Dette billede af vores logo hænger i varmestuen, lavet af en bruger.

- Det er stadig en glæde for mig at være en del af en organisation, hvor individet har første prioritet, og respekten for det enkelte menneske står øverst. På den ene side har vi ordentlighed, hvor vi gør en masse nødvendigt også for samfundet, på den anden side er vi også samtidigt uartige og protesterer og er talerør for brugerne. Jeg trives rigtig godt i dette spændingsfelt. Hjerterne vender udad!

TIL EFTERTANKE

27

KORSHÆRS BLADET des det også, at jeg efter 30 års socialpædagogisk arbejde kan nære en bekymring om, at nærværet kan blive glemt i vores iver for at udvikle og professionalisere arbejdet, sådan som samfundet også hele tiden presser på for. Det er vigtigt at stå fast på vore grundværdier, hvor nærværet er lig med kvalitet og nye tiltag skal matche disse grundværdier.

Da jeg søgte stillingen, var jeg bekymret for, om jeg var kristen nok. Jeg har altid været glad for kirkerummet og brugt kirken, men jeg er ikke vokset op med Biblen og salmebogen, som nogle i Kirkens Korshær er. Ved samtalen sagde daværende chef for Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Henriksen: ”Din måde at være kristen på er lige så god som min. Det er de grundlæggende værdier og menneskesynet, det handler om.” Det var befriende at høre. I dag er jeg blevet meget mere bevidst om, hvordan mine værdier udspringer af kristendommen. Glæden i arbejdet kommer også af at have fantastiske kollegaer både lokalt og på landsplan. Jeg glæder mig hver eneste gang, vi samles i Kirkens Korshær, ansatte og frivillige. Og jeg synes, det er rigtig godt og vigtigt, at der de sidste to år er blevet tilknyttet en korshærspræst til huset her.

Nu vil jeg slutte med en smuk linje fra Leonard Cohen: ”Der er en revne i alting. Det er sådan lyset kommer ind.”

Så lad os da i Kirkens Korshær være denne revne.

Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.)

Martha Madsen (redaktør), m.madsen@kirkenskorshaer.dk Jeanette Ellen Bauer, j.bauer@ kirkenskorshaer.dk Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Jesper Rønn-Simonsen, Martha Madsen, Jeanette Ellen Bauer og redaktører.

Forsidefoto Claudia Lewetzow Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i 8127 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 3/2019 blev afsluttet den 7. august 2019 Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk Støt Kirkens Korshær på MobilePay 330055

VIL DU HJÆLPE HJEMLØSE OG UDSATTE I DANMARK? MOBILEPAY 330055 SMS HJEMLØS TIL 1231 (150 KR.) Reg.nr.

Kontonr.

KVITTERING

GIRO INDBETALING Kan betales i netbank og i pengeinstitut Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Betalings-ID og indbetaler

Meddelelse til modtager

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

reg. nr. 3001, konto nr. 12062680

reg. nr. 3001, konto nr. 12062680

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Nikolaj Plads 15 1067 København K Kvittering

Underskrift ved overførsel fra konto

Indbetaling via netbank til reg.nr. 3001, konto nr. 12062680.

Oplys dit CPR-nummer, så indberetter vi din donation til SKAT og du får skattefradrag for din donation.

Kroner

Øre

.

.

Betalingsdato

,

Dag

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+12062680

<

Måned

Kroner

År

10-18 – PNS 605-28909

Øre

.

.

,