Korshærsbladet nr 3 2016

Korshærs bladet

Nr. 3/ Juni 2016

Tema hjemløshed

Vicevært i den skæve landsby Frivillig for en dag

Når tomme flasker er guld værd

Landsindsamling / 21 /

FotoHelga C. Theilgaard

Korshærs bladet Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.), Rie Helmer Nielsen rie.helmer@kirkenskorshaer.dk Heiner Lützen Ank heiner@linjeriet.dk Jørgen Lasgaard (redaktør Til Eftertanke) joelasgaard@gmail.com Martha Madsen, m.madsen@kbh.kirkenskorshaer.dk Kristine Juul og Helle Wael Korrektur Néné La Beet Layout Dawdu Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Tenna Kristiansen og redaktører.

Forsidefoto Helga C. Theilgaard Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i 9.664 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller tlf. 33121600

Indhold/juni 2016 Korshærschefen skriver

side 3

Landsindsamling: Det fredelige hjørne i udsatte børnefamiliers liv Tema hjemløshed: Vicevært i den skæve landsby

side 6

Hvorfor hjemløshed Hvordan løser vi hjemløshed

side 4

side 9 side 10

Indblik: Når tomme flasker er guld værd side 11 Erhvervssamarbejde: Frivillig for en dag side 14 Kort Nyt side 16 Til Eftertanke: Mit liv beriges De gode øjeblikke

side 18 side 20

Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr 3, 2016 blev afsluttet 19. maj 2016 Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 6. september.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Husk at du kan følge Kirkens Korshær på de sociale medier På Facebook kan du dagligt få indblik i de historier, der optager os mest, på Twitter blander vi os i de debatter, der vedrører forholdene for vores brugere, og Instagram er for dig, der interesserer dig for den visuelle del af organisationen, fx vores billeder fra boden i Tivoli og diverse plakatopslag. Følg os, hvor og hvornår det passer dig.

/ k o r sh æ r s c h e f e n s kriver /

Hvem er hvem I dette blad kan du læse om hjemløshed. I Kirkens Korshær ved vi meget om hjemløshed som fænomen, fordi vi dagligt møder mange mennesker ramt af hjemløshed. Vi ved, hvor kompliceret en situation de er i. Det handler ikke bare om et hjem, men om at være i et liv, hvor psykisk og fysisk svaghed, misbrug og uoverskuelige økonomiske problemer tårner sig op. Hjemløshed er ikke et isoleret problem, men en del af det, som et menneske kan have at kæmpe med.

Men vi ved også, at der er meget mere at sige om det enkelte menneske end dets boligsituation eller dets sygdom eller dets misbrug.

Mennesker, ramt af hjemløshed, har en historie og en nutid med drømme og håb, sådan som ethvert menneske har det.

Dem derhjemme må ikke vide det Relationen til mennesker, vi elsker er vigtig for alle mennesker.

Også når den er belastet af følelser eller afstande. Det gælder også mennesker, ramt af hjemløshed.

Der er den unge, smart klædte, som skjuler sin hjemløshed under en kæk attitude. ”Dem derhjemme” må ikke vide, hvordan jeg i virkeligheden har det. Facebook bliver opdateret med seje billeder i de rette positioner.

Der er den vestafrikanske flaskesamler, der skraber penge sammen til ”dem derhjemme” på et andet kontinent. Også han holder facaden. ”Dem derhjemme” må ikke vide, hvordan jeg i virkeligheden har det.

De får kun smukke billeder fra telefonen og ikke noget at vide om, hvordan det er at sove på gaden i Danmark eller rode i affald efter pant. For vi vil helst ikke vide om magtesløshed og afmagt.

“

I Kirkens Korshær fastholder vi os selv og omverdenen på, at magtesløsheden har mange ansigter, og livsvilkåret er, at vi må være hinanden til hjælp.

Sammen om livet På gader og i tog oplever jeg ofte, at det er svært at se det menneske i øjnene, som rækker hånden frem. Hvorfor ser man instinktivt bort i mødet med magtesløsheden?

Fordi man skammer sig over den andens nød? Fordi man er bange for, at den smitter? Fordi den minder en om ens egen udsathed? Vi mennesker bruger meget energi på at fortrænge bevidstheden om magtesløshed, og det kan betyde, at vi viser det andet menneske fra os med fraser som ”det er hans/hendes egen skyld” eller ”de skulle se at tage sig sammen og få et arbejde.” I Kirkens Korshær fastholder vi os selv og omverdenen på, at magtesløsheden har mange ansigter, og livsvilkåret er, at vi må være hinanden til hjælp.

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær /3/

/Landsindsamling 2016/

Det fredelige hjørne i udsatte børnefamiliers liv Når Kirkens Korshær den 27. november afholder sin første landsindsamling, bliver der blandt andet samlet ind til arbejdet med udsatte familier landet over. For eksempel i Herning, hvor socialt udsatte børn og forældre kan få et pusterum fra en kaotisk hverdag.

I

det ene hjørne af skiltet på facaden på Kirkens Korshærs genbrugsforretning i Herning står der ”Børnehjørnet”. Det er nemlig ikke kun en genbrugsbutik, men også et sted, hvor man kan få hjælp, hvis livet som børnefamilie eller eneforsørger foregår under vanskelige sociale vilkår.

- Det er den sociale arv, vi er oppe imod. Det er familier med store sociale problemer, der har været udsat for svigt og voldsomme sociale begivenheder, og hvor børnene vokser op under vanskelige vilkår.

Sådan beskriver korshærsleder Birthe Mygind Sørensen målgruppen for familiearbejdet, der er en

/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2016/

væsentlig del af aktiviteterne hos Kirkens Korshær i Herning.

Struktur i kaos Ligesom i Aalborg, Aarhus og København møder Kirkens Korshær i Herning familier og enlige forsørgere, der har så komplekse sociale problemer at kæmpe med, at hverdagen med børn kræver hjælp.

- To eftermiddage om ugen har vi åben rådgivning, hvor man kan møde vores socialpædagoger, som kan hjælpe med vejledning, være bisidder og hjælpe med at forstå papirer fra kommunen. Desuden

Tekst: Heiner Anken Lütz Foto: Jeanne Kornum og privatfoto

arrangerer vi løbende udflugter, ferier og temaarrangementer. De voksne, der kommer her, har mange gange kun et skrøbeligt eller intet netværk ud over os. De har ikke andre, der kan hjælpe dem, og de har ikke andre, de kan spørge til råds. Så de er ensomme, og vi bliver deres netværk, siger Birthe Mygind Sørensen.

Også børnene er påvirket af det liv, de lever. Det viser sig ved, at mange har svært ved at overskue hverdagen og er særligt sårbare.

- Det, vi kan tilbyde, er hjælp til at skabe en struktur. Det er noget, de virkelig kan bruge, for der er så meget kaos omkring dem ellers, forklarer Birthe Mygind Sørensen.

Også sommerlejre og endagsture er med til at give børnene en mulighed for at fortælle om deres oplevelser i skolen, ligesom de andre børn.

Samarbejde med kommunen Som andre steder i landet foregår Kirkens Korshærs arbejde i Herning i et tæt samarbejde med kommunen. Selv om det er kommunens opgave at hjælpe de udsatte børnefamilier, så er Kirkens Korshærs tilbud et vigtigt og nødvendigt supplement til hjælpen fra det offentlige.

- Nogle af dem, der kommer her hos os, er henvist af sundhedsplejersken. De ville ikke føle sig tilpas i en almindelig mødregruppe, og det ved sundhedsplejersken godt, så derfor henviser hun dem i stedet til os. Det er familier, der har brug for struktur og genkendelighed, men når de er i kontakt med kommunen, møder de ofte en ny medarbejder. Sådan er det ikke her hos os. Her er der mulighed for at skabe en længerevarende relation, forklarer Birthe Mygind Sørensen.

Tillid giver kræfter Succesen i arbejdet kommer i forskellige størrelser.

Det er forældrenes valg, der er i centrum, og de bliver respekteret fuldt ud. Men alligevel mener Birthe Mygind Sørensen, at det er familiearbejdets opgave at puffe lidt i den retning, forældrene gerne selv vil.

- Vi kan ikke ændre verden, det er store ting, vi er oppe imod, men vi kan forhåbentlig skubbe den

“

Det er den sociale arv, vi er oppe imod.

Birthe Mygind Sørensen, Korshærsleder, Herning

rigtige vej. Nogle dage skaber vi gode dage og timer, og andre dage er det mindre. Det er aldrig til at vide.

Men den tillid, de her forældre viser os, er meget stor. De involverer os i alt, og det er stærkt at opleve, at de inviterer os indenfor. Det giver kræfter til at blive ved, forklarer Birthe Mygind Sørensen.

Brug for støtte Pengene, som bliver indsamlet ved Kirkens Korshærs landsindsamling den 27. november, skal blandt andet bruges på at hjælpe socialt udsatte børnefamilier og enlige forsørgere i Herning og i de andre byer i Danmark, hvor Kirkens Korshær driver lignende tilbud. Og der er god brug for økonomisk støtte til arbejdet, siger Birthe Mygind Sørensen.

- Der er ingen tvivl om, at der bliver flere, der har brug for vores hjælp. Så vi har brug al den støtte, vi kan få.

LANDSINDSAMLING 2016

Hjælp fattige i Danmark Når Kirkens Korshær holder landsindsamling den 27. november i år, samler vi ind til arbejdet med fattige mennesker i Danmark.

Fattigdom kan være meget mere end økonomisk fattigdom. Man kan også være fattig på relationer, muligheder og netværk blandt andet. I Korshærsbladet beskriver vi de forskellige former for fattigdom, vi møder i vores arbejde.

Vi håber, du vil være med til at hjælpe os med at hjælpe.

Meld dig som indsamler Kontakt os på landsindsamling@kirkenskorshaer.dk

/5/

/ T ema : hj e ml ø sh e d /

Vicevært i Den skæve landsby Det er svært at blive gammel på gaden, men hvad er alternativet?

Det kunne være en landsby, hvor nogen tager hånd om én, og hvor der er plads til skæve eksistenser.

Kirkens Korshærs ”hytteby” i Vejle er et eksempel på hjemløseboliger, der virker.

N

u er det næsten sommer i Danmark.

Nætterne er lyse, løvet er grønt. Tænk at ligge under træernes kroner, snuse duften af nyslået græs dybt ned i lungerne, og nyde friheden uden faste skemaer, pligter og husleje, som skal betales.

Billedet af den glade vagabond, som har hele sit hjem i en gammel barnevogn, giver livet på gaden et romantisk skær, men virkeligheden for hjemløse i Danmark er typisk en ganske anden. Den indebærer blandt andet at skulle klamre sig til sine ejendele og holde et øje på klem hele natten, fordi der hvert øjeblik kan komme nogen og stjæle fra dig eller sparke til dig, bare fordi du ligger der.

En tryg base Mennesker bliver sjældent hjemløse, fordi de bevidst vælger den form for tilværelse. Hjemløshed opstår som regel i krydsfeltet mellem fattigdom,

/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2016/

Tekst: Martha Madsen Foto: Helga C. Theilgaard

psykisk sygdom, misbrug og andre former for sårbarhed, der gør det svært at få eller blive i en bolig.

Tallene siger, at der er flere tusinde hjemløse i Danmark. Forskellige former for bofællesskaber med mulighed for både samvær og privatliv har vist sig at være en god løsning for mange hjemløse, så de ikke ender på gaden igen.

I Vejle har seks mennesker, som ellers med stor sandsynlighed ville tælle i hjemløsestatistikken, fundet et helle i ”hyttebyen”. Den ligger lidt uden for selve byen, og er Kirkens Korshærs bud på en tryg base for mennesker, der ellers kunne være endt på gaden.

Frygten for at dø alene - Mange undersøgelser har slået fast, at hjemløse har én stor drøm: At få deres eget hjem. De fleste har en erkendelse af, at det er svært for dem at bo alene, men samtidig har mange en frygt for at blive ensomme eller dø alene, uden at det bliver opdaget. ”Hyttebyen” skaber rammer for dem, der ikke kan rummes andre steder, fortæller Bettina Bøgelund, der er social vicevært i ”hyttebyen”.

Når et menneske bliver svært for omgivelserne at rumme, kan det blandt andet skyldes for meget larm og rod. Det kan være, at drikkevennerne kommer rendende midt om natten, man har ikke overskud til at gå ned med skraldet, eller man er bange for sine omgivelser. Man føler sig måske overvåget, vil væk fra alle de andre og kan ikke følge normerne.

- Det gode her er, at uanset hvor meget du skejer ud, så bliver du ikke set skævt til, fortæller en af hyttebyens beboere, som selv har mistet sin lejlighed.

Om natten spillede han musik for åbent vindue, og det var underboen stærkt utilfreds med. Da han blev sat ud af sin bolig, boede han i perioder på forskellige herberger. En kold februar engang sov han på et offentligt toilet, fordi der ikke var andre steder at gå hen.

- Man sover jo ikke ordentligt, hvis man er bange hele tiden. Det bliver man da ikke gammel af. Hvad er det for en verden?, siger han om den tid i sit liv.

- Godt jeg er kommet herud og kan låse min dør.

Et sted at være Hyttebyens seks lave huse ligger med vilje med god afstand fra hinanden, så de andre ikke kan høre larmen. Der er intet i den lille landsby, der ikke er gennemtænkt, for det kræver en bevidst indsats at skabe et sted, hvor beboerne kan være, som de er, og hvor livet ikke vokser dem over hovedet.

Bettina Bøgelund er, sammen med et par kolleger, tilknyttet ”hyttebyen” som social vicevært 37 timer om ugen. Opgaven er at hjælpe beboerne med alt det, beboerne gerne selv vil have hjælp til. Hvis der er gæld, der skal afdrages, hjælper de med at få lavet en ordning. De giver gerne en hånd med til oprydningen, når det bliver kritisk. De kan bistå med

/7/

/ T ema : hj e ml ø sh e d /

t papirarbejdet i forhold til kommunen og lave aftaler hos tandlægen. Alle de ting, de fleste andre selv håndterer, men netop også de ting, der glider folk af hænde, når livet går galt.

- Man får skyklapper på, og så ser man ikke alle de ting, der ikke handler om ren overlevelse, forklarer Bettina Bøgelund.

For hvis man har det skidt, har økonomiske problemer, gæld, et misbrug, et dårligt forhold til familien eller er ensom eller psykisk syg, så stiger hverdagen hurtigt op over begge ører.

- Når du ikke tror, at det kan blive bedre, så mister du håbet, og håbløshed tager modet fra folk, siger en af beboerne.

Bettina Bøgelund er social vicevært i ”hyttebyen” i Vejle, som huser seks mennesker, der ellers er i fare for at blive hjemløse.

Hyttebyen l Hyttebyen drives i et samarbejde mellem AAB, Kirkens Korshær og Vejle kommune. l Målgruppen er mennesker, som er decideret hjemløse, mennesker, der ikke trives i eksisterende boformer, og mennesker med alkohol- og blandingsmisbrug. l Boligerne tilbydes til udvalgte borgere efter en visitation med repræsentanter fra Kirkens Korshær og Vejle kommunes Myndighedsafdeling. l De seks boliger i Hyttebyen er hver på 53 m2. Huslejen er 3.544 kroner plus à conto forbrug, som beløber sig til 400 kroner om måneden. Desuden er der et indskud på 12.900 kroner.

/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2016/

En normal skæv bolig ”Hyttebyen” giver sine beboere et værdigt og trygt sted, hvor de kan være, uden at de skal bekymre sig om naboerne, boligselskabet eller kommunen.

- Stedet her løser problemet med at være hjemløs, men der er ikke nogen behandling af beboernes misbrug, og der er ikke nogen forventning om, at de skal forandre sig. Hvis de vil holde op med at drikke, så hjælper vi dem selvfølgelig, men det er noget, de selv skal vælge, fortæller Bettina Bøgelund. ”Hyttebyen” er ikke en institution, men lejeboliger i en afdeling under boligselskabet AAB. Hytterne er dermed beboernes egne, så Bettina Bøgelund går ikke ind uden at være blevet inviteret, medmindre der er en risiko for, at der er noget galt inde i huset.

Beboerne skal også selv komme til hende med deres behov, hvis hun skal hjælpe dem med noget. Med få undtagelser er husene i hyttebyen altså helt almindelige lejeboliger, og det er også pointen.

Her er beboerne ligesom de andre. De forstår hinanden. Har et fællesskab. Får en støtte, der gør, at de kan leve deres liv.

- ”Hyttebyen” løser mit problem. Men der bor seks mennesker herude, mens der er tusinder af andre…

Jeg er da taknemmelig over at bo her. Det virker bare som en lille dråbe, siger en af beboerne.

/ T ema : hj e ml ø sh e d /

Hvorfor hjemløs?

Ventetiderne på behandling for misbrug og psykiske lidelser er lange, ressourcerne i kommunerne er små, og der er ikke nok billige boliger. Her er nogle af forklaringerne på, at man kan ende i hjemløshed i Danmark.

Morten Skov Mogensen, Generalsekretær for KFUM’s Sociale Arbejde,

I 2009 var der 4.998 hjemløse i Danmark, i 2015 var der 6.138.

Ifølge SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har næsten 4 ud af 5 hjemløse enten en psykisk sygdom, et misbrug eller begge dele.

Samtidig er andelen af de hjemløse, der har en psykisk sygdom, steget fra 37 procent i 2009 til 47 procent i 2013.

Udover sociale problemer er der også mangel på billige boliger. Ifølge Lars Benjaminsen fra SFI bliver udsatte mennesker i de fleste vestlige lande i disse år hjemløse, fordi de ikke har råd til huslejen.

Man bliver ikke bare hjemløs - Man bliver ikke hjemløs ud af det blå. Når ens liv vælter, så skyldes det tit en kombination af flere ting – for eksempel ensomhed, psykisk sygdom, dårlig økonomi og misbrug.

Flere lever på gaden

Definition af hjemløshed

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.

(Kilde: Socialstyrelsen)

Vi accepterer hjemløshed - Vi har det antal hjemløse, politikerne har besluttet, vi skal have. Der er ikke god nok adgang til psykologbistand, ventetiderne på misbrugsbehandling er for lange og der er ikke psykiatriske sengepladser nok. Hvis ikke man gør det, der skal til for at hjælpe folk, så accepterer man også, at et vist antal mennesker ender på gaden.

Ask Svejstrup, de hjemløses interesseorganisation SAND..

Flere hjemløse i fremtiden - Vi frygter, at kontanthjælpsloftet skubber yderligere til mennesker, der i forvejen lever på kanten. Økonomi er ofte kun et blandt flere problemer, men dårlig økonomi kan være dråben, som skubber folk fra en trods alt stabil situation ud i hjemløshed.

Morten Skov Mogensen, Generalsekretær for KFUM’s Sociale Arbejde,

Funktionelt hjemløse Funktionelt hjemløse er personer, der befinder sig i hjemløshedens grænseområde, fordi de oftest har en bolig. Det er personer, som sover på gaden eller overnatter på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer, hos venner etc.

De har en bolig - men en bolig, de i kortere eller længere perioder ikke magter at benytte. I de perioder, hvor de funktionelt hjemløse ikke opholder sig i egen bolig men på gaden eller overnatter på natvarmestuer, forsorgshjem eller herberger etc. tælles de med i hjemløsestatistikken.

Gruppen af funktionelt hjemløse har typisk de samme komplekse sociale og psykiske problemstillinger som øvrige hjemløse.

(Kilde: Socialstyrelsen)

/9/

/ T ema : hj e ml ø sh e d /

Det skal løses centralt I Aarhus er antallet af hjemløse steget med 43 procent i perioden 2009 til 2015. Specielt gruppen af unge hjemløse er steget dramatisk. En stor del af stigningen i denne gruppe kan formodentlig tilskrives kontanthjælpsreformen, som har ramt gruppen af unge uden uddannelse hårdt.

Når dette kombineres med et stærkt presset boligmarked i Aarhus, hvor også priserne på små boliger stiger drastisk, får vi en cocktail, som giver flere hjemløse navnlig blandt unge.

De bagvedliggende årsager kan der lokalt ikke ændres på, hvilket i praksis betyder, at det er svært for både lokale politikere og Kirkens Korshær at gøre andet end at afbøde effekterne af hjemløshed. Store problemer lokalt kan ofte kun løses centralt.

Ole Thvilum, konstitueret leder af Kirkens Korshær i Aarhus

Ingen snuptagsløsning Vi ønsker, at politikerne fortsætter og udbygger bevågenheden på hjemløse, så der bliver en tilskyndelse til en løsning, som i højere grad bygger bro mellem metode og den enkeltes livssituation. En betydelig inddragelse af civilsamfundet er nødvendig. For civilsamfundet har både vilje og kræfter til at bidrage til at skabe netværk, og det har hjemløse i høj grad brug for. I den forbindelse håber og ønsker jeg, at politikerne ikke tror, at hjemløshed afhjælpes med snuptagsløsninger. Hjemløshed er ofte kombineret med ensomhed, psykisk sygdom og økonomiske problemer, og derfor kræver løsningen en langvarig indsats.

Morten Skov Mogensen, Generalsekretær for KFUM’s Sociale Arbejde

Hvem har ansvaret?

Private initiativer som ”Hjem til alle”-alliancen kunne være et godt bud på en ny måde at imødegå hjemløshed på. Men på den anden side, hvis man går med i private initiativer og fonde, så accepterer man også, at myndighederne ikke tager det ansvar på sig, de er forpligtede til. Det er et dilemma.

Ask Svejstrup, De hjemløses interesseorganisation SAND Læs mere om Hjem til alle alliancen på www.hjemtilalle.dk

Rykkerne tager overhånd Helt grundlæggende handler det om, at der er ordentlige boliger, som er til at betale, og om at der er den nødvendige støtte til mennesker, som har det svært, så deres bolig bliver et hjem, hvor de er glade for at bo. Et eksempel: En mand blev dømt for brandstiftelse i sin opgang. Efter eget udsagt satte han ild til rykkerbreve, fordi der kom så mange af dem, og det irriterede ham. Måske var det gået anderledes, hvis nogen var kommet og havde hjulpet ham med disse regninger.

Vi oplever i varmestuen, at nogle får mange rykkere. Mange er blevet lokket ind i tilbud om hurtige lån, dyre mobilabonnementer, tv-pakker osv. Her kan vi nogle gange hjælpe med at sanere, inden de giver alt for meget op og bliver trætte af alting.

Kaj Skjølstrup, leder af Kirkens Korshær i Odense

/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2016/

Hvordan løser vi hjemløshed?

Hvad skal der til, hvis der ikke fremover skal blive flere hjemløse på de danske gader?

Vi har spurgt nogle af dem, som til daglig arbejder med socialt udsatte mennesker i Danmark.

/ i n dblik /

Når tomme flasker er guld værd Hvad får en ung vestafrikaner med opholdstilladelse, bolig og mulighed for betalt arbejde i Spanien til at rejse til København for at blive hjemløs flaskesamler?

Tekst Kristine Juul Foto: Kristine Juul og Colourbox

K

For mange om buddet Byggesektoren i Spanien, der var arbejdsplads for flertallet af de nu jobløse migranter, man kan møde i København, kollapsede stort set, da finanskrisen ramte i 2008. Landbrugssektoren klarede sig bedre, men den store arbejdsløshed betyder, at der nu er alt for mange om buddet. Lønnen er faldet til 4-5 euro i timen, selv om overenskomsten siger 5,60.

Mange arbejdsgivere vælger desuden at have mange løsarbejdere i spil, fordi der kun skal betales til sygesikringen for dem, der arbejder mere end 20 dage om måneden. Det betyder, at Boubakar og hans kolleger sjældent får arbejde en hel uge i træk. Når månedslønnen kommer ned på 5-600 euro er der meget lidt tilbage, når huslejen er betalt. Selv om man vælger at leve på en sten, er der næsten ingen penge at sende videre hjem.

t

ystlinien fra Malaga til Almeria i det sydvestlige Spanien er fuld af turisthoteller og hvide plastikdrivhuse. Almerias drivhusproduktion er Europas største og grundlaget for regionens store eksport af grønsager. En stor del af de agurker, tomater og peberfrugter, vi køber i vores lokale supermarkeder, kommer herfra. Forudsætningen for sektorens store succes er adgangen til billig arbejdskraft.

En af arbejderne i drivhusene er en tidligere bruger af Kirkens Korshærs varmestue i Stengade på Nørrebro i København. Her kalder vi ham Boubakar. Siden han forlod Danmark i oktober, har han arbejdet med at dyrke tomater. I skarp kontrast til livet som hjemløs, har han for 120 euro om måneden lejet sig ind på et værelse med adgang til køkken og bad. Alligevel er livet ikke let, og mulighederne for at få sparet op bliver mindre og mindre. Boubakar får ofte ikke arbejde. Chefen ringer klokken otte om aftenen, hvis han skal arbejde næste dag. Han tjener 30-50 euro om dagen og arbejder fra kl. 8 - 17. Han får oftest arbejde mandag, tirsdag og måske onsdag. Resten af tiden intet.

/ 11 /

t

Netværk og jobmuligheder Boubakars afrikanske venner har typisk arbejdet mange steder i den spanske landbrugssektor: Med jordbærplukning i Huelva, med blomster og tomater i Almeria, med meloner og broccoli i Vera. Hvert nyt sted skal man finde arbejdsgivere, overnatningsmuligheder osv. Alt dette kræver netværk. Når de ikke arbejder, går tiden med at diskutere sæsonens jobmuligheder. Skal man tage op til Barcelonaområdet og plukke æbler dér? Hvem kan hjælpe med at finde en arbejdsgiver, hvis der står én der vil arbejde 3 uger i olivenhøsten? Mobiltelefonen gløder, når familie og bekendte, der arbejder i andre områder, konsulteres om jobmuligheder, løn og arbejdsvilkår. Det er ikke kun Boubakar, der har forsøgt sig i det norlige Europa. Nogle fortæller, at de har prøvet sig frem et par måneder i Schweiz, andre at de har været i Hamborg for at se, om der var penge at tjene. ” Men man får ikke arbejde uden at have EU-statsborgerskab, og det var svært med deutch”, lyder det.

Koner og børn er sendt hjem Selvom mange har arbejdet mange år i Spanien, og mange også har fået enten opholdstilladelse eller statsborgerskab, er udsigterne til at få ordentligt arbejde i Spanien og skabe et lille overskud ikke gode. Blandt dem, der mistede arbejdet i 2008, er de offentlige understøttelsesmuligheder for længst ophørt og opsparingerne opbrugt. Koner og børn er blevet sendt tilbage til hjemlandet, hvor udgifterne til mad og bolig er mindre. Men forpligtelserne til at forsørge familien i hjemlandet hører ikke op, og man er tvunget til at se sig om efter andre græsgange for at overleve og kunne sende penge hjem. Som enlige mænd kan de nu bevæge sig rundt i hele Spanien, som del af en kæmpe mobil hær af landarbejdere, der lever fra hånden til munden på arbejdsgiverens nåde. Men udsigterne til at få fast grund under fødderne igen er ikke store.

Heldet skal opsøges Som mange andre mænd fra Senegal og Gambia er Boubakar alligevel fuld af fortrøstning om, at heldet snart vil være med ham. Heldet (rizq i Islamisk teologi) opfattes blandt folk fra dette område dels som det lod, der tildeles den enkelte af Gud som del af ens skæbne, dels noget, man må gøre sig fortjent til ved at opsøge det. Ifølge Afrikaforskeren Paolo Gaibazzi, betyder dette, at søgen efter heldet, ’at lede efter noget’ ofte sammenknyttes med en mobil og åben livstil, hvor man afsøger de forskellige veje, der kan føre frem til det held, som skæbnen har bestemt til en. At ’hustle’, dvs. at klare sig igennem tilværelsen med småjobs og flaskesamlen, er nok forbundet med vanskeligheder i form af afsavn og hjemløshed, men ikke desto mindre en nødvendig ingrediens i denne søgen efter, at heldet kommer til en. Til hver en tid må man være klar til at ændre på sine planer

/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2016/

/INDBLIK/

Almeria i det sydvestlige Spanien huser Europas største drivhusproduktion.

for at følge skæbnens uransalige veje.

Penge fra Roskilde Festival På sin mobiltelefon viser Boubakar et billede af de syv køer, han har købt, da han sidst var hjemme hos sin far i Senegal. Købt for de penge, han tjente på Roskilde Festival. Ved at skrue sine udgifter ned til nærmest nul og arbejde nat og dag i en periode på ca. 3 måneder henover sommeren, er det lykkedes Boubakar at samle nok penge sammen til at lægge grunden til en tilværelse derhjemme. Med syv køer er han endnu ikke i stand til at klare sig. Derfor planlægger han at tage endnu nogle ture til Danmark.

Han vil helst undgå at samle flasker, som han finder uværdigt og beskidt. Han håber i stedet på at få arbejde i en kebabforretning, hvor han har nogle venner. Men hvis galt skal være, må han ty til flaskerne. Selvom han har levet på gaden og flere gange er blevet arresteret uretmæssigt af politiet, bibeholder han et positivt syn på Danmark og danskerne, som har givet ham muligheden for at kickstarte sit liv. For Boubakar har turen til Danmark været en mulighed for at opsøge sit held i form af bedre og mere stabile indkomster, end han nogensinde kan opnå i Spanien eller Senegal.

Kristine Juul Lektor fra Roskilde Universitet. Forsker i migration og er frivillig i Kirkens Korshærs varmestue i Stengade i København. Kristine Juul har fulgt en af varmestuens brugere, vestafrikaneren ”Boubakar”, på hans rejse til Spanien efter hans ophold som hjemløs flaskesamler i Danmark.

Boubakar er et opdigtet navn. / 13 /

/ E r h v e r v ssama r b e jd e /

Frivillig for en dag

Helle Durup til venstre og Lise Sander havde en god dag som frivillige på varmestuen Stubben i Helsingør

Der er mange måder at støtte det sociale arbejde i Kirkens Korshær Hvordan fejrer et forsikringsselskab sit 200 års jubilæum? I Gjensidige Forsikring har man blandt andet valgt at markere det med jubilæumskonceptet ”Gode gerninger”. Meningen er, at medarbejderne kan få et indblik i en helt anden verden end den, de normalt færdes i, og samtidig yde en frivillig indsats for nogle af samfundets mest udsatte mennesker.

Fem ansatte fra forsikringsselskabet i København valgte en dag i april at tage køkken- og serveringstjansen på Kirkens Korshærs varmestue Stubben i Helsingør.

Maria Muff, Helene Nestén, Helle Durup, Lise Sander og Trine Taübert var helt enige om, at de ville gøre en forskel for nogle mennesker, da de skulle vælge, hvor de ville gøre deres gode gerning. Valget faldt på varmestuen i Helsingør, som pt har 11 faste beboere plus mange brugere, der kommer for at spise, varme sig eller få en hyggelig sludder. Desuden er der 130 løse og faste frivillige tilknyttet varmestuen.

/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2016/

Køkkentjans og servering Efter en grundig rundvisning, hvor lederen Anette Lauritsens stolthed over stedet skinnede tydeligt igennem, blev dagens opgaver fordelt. Helle, Lise og Maria blev sendt i køkkenet for at lave frokost og forberede næste dags måltid, mens Helene og Trine serverede maden og fik mulighed for at sludre med brugerne.

Alle fem vendte de tilbage til kontoret fulde af beundring for stedets ansatte og frivillige ildsjæle og, ikke mindst, brugernes ukuelighed. Der var bred enighed om, at det var meget inspirerende at være sammen med de fantastisk engagerede frivillige, som lægger deres liv og sjæl i dette arbejde. Og møderne med de mange forskellige mennesker – den ensomme, misbrugeren eller den skæve eksistens – har givet stof til eftertanke og refleksion.

Tekst: Helle Wael Foto: Privatfoto

“

Det gjorde stort indtryk på mig at møde de forskellige brugere, som, på trods af de slag livet havde givet dem, virkede livsglade og ukuelige. Jeg fik bekræftet, at der ikke skal meget til for at gøre en forskel for et andet menneske. Det var meget inspirerende, og jeg er kommet et skridt nærmere en beslutning om at melde mig til frivilligt arbejde.

“

Helene Nestén, Gjensidige Forsikring

Det gode ved at byde ”Gode gerninger” indenfor er, at de frivillige for en dag oplever og fornemmer en organisation og dens beboere og varmestuegæster, som er her til hverdag. Det er ikke første gang, vi har den slags besøg, og vi holder rigtig meget af det.

“

Jeg havde ingen forventninger til dagen, men måske et par fordomme, som dog blev manet i jorden. De fleste, jeg talte med under serveringen, var nysgerrige og ville vide, hvorfor der lige pludselig kom fem fremmede damer og gav en hånd med i varmestuen. Vi blev simpelthen dagens samtaleemne.

“

Trine Taübert, Gjensidige Forsikring

Jeg synes, at Gjensidiges initiativ med jubilæumskonceptet ”Gode gerninger” er en rigtig god idé. Vi har alle godt af at komme væk fra kontoret og opleve en anden verden, end den vi selv bevæger os i til daglig.

Anette Lauritsen, leder, Kirkens Korshær, Helsingør

Maria Muff, Gjensidige Forsikring

Sådan kan du støtte • SMS GIV til 1231, så støtter du med 50 kr. fast hver måned. Beløbet trækkes automatisk over din telefonregning.

• SMS KK til 1231 så støtter du én gang med 100 kr.

• Bliv støttemedlem for 265 kr. årligt.

Giv et bidrag En seng at sove i. Et måltid mad. Et smil fra et menneske, vi holder af. Det er ting, de fleste af os tager for givet. For fattige i Danmark er virkeligheden en anden. De lever med afsavn. Mange af dem på gaden. Udsatte. Ensomme.

Kirkens Korshær møder fattige mennesker hver dag på vores varmestuer og herberger over hele landet. Giv et bidrag, så er du med til at sørge for, at der er et sted at gå hen.

Køb et medlemskab ved at ringe på telefon 3312 1600 • Beløb via bank indbetales på reg. nr. 9541, konto. nr. 540 1429, via indbetalingskort til kortnummer 01, konto nr. 540-1429.

• Overfør et valgfrit beløb via.

Mobilepay til 4016 8788 / 15 /

/ kort Nyt /

Det sociale vaskeri åbnet Kirkens Korshærs nyeste socialøkonomiske virksomhed, Det Sociale Vaskeri, åbnede den 24. maj på Frederiksberg i København. Leder Marina Willems skal nu balancere driften af en virksomhed med skabelsen af rummelige arbejdspladser for udsatte og sårbare mennesker. Ved åbningen klippede Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj snoren og erklærede vaskeriet klar til kamp for arbejdspladser – og mod pletter.

Ny korshærspræst i Fredericia Den 29. maj blev Merete Ørskov indsat som ny korshærspræst i Fredericia. Merete Ørskov kommer fra Ringkøbing.

Nyt fra genbrugsbutikkerne: Fødselsdagsauktion i Hillerød Butikken i Hillerød har eksisteret i 11 år, men fik for to år siden nye, større lokaler. Det fejrede de frivillige den 29. april med en auktion over nogle af de fine ting, de har fået indleveret. Erik HaunstrupClemmensen fra Lauritz.com stod for auktionen over de 68 objekter, blandt andet smykker, malerier, legetøj og møbler.

/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2016/

Jubilæum i Sakskøbing Butikken i Sakskøbing holdt 15 års jubilæum den 11. april, hvor omkring 150 gratulanter kom forbi for at ønske tillykke og benytte sig af de gode jubilæumstilbud. I dagens anledning var al tekstil nemlig sat ned til 15 kroner stykket. På den smarte måde blev vintertøjet samtidig udsolgt, så der kan blive plads til sommertøjet på stativerne.

Ny varmestue i Slagelse

Skriv gerne til korshærsbladet med tip om nyheder på redaktion@ kirkenskorshaer.dk

Kirkens Korshær i Slagelse indviede den 18. maj den nye varmestue. Borgmester Stén Knuth klippede snoren, chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, og formand for Korshærsrådet i Slagelse, Hanne Hansen, holdt taler, og efterfølgende var der rundvisning, musik og kage.

Her korshærsleder Flemming Jantzen og afdelingsleder Hanne M. Pedersen foran den nye varmestue.

Sidste omgang lodsedler Hvis du i år har købt en af Kirkens Korshærs lodsedler, så er du i besiddelse af et museumsobjekt. Der kommer nemlig ikke flere.

I en årrække har vi haft et lotteri, hvor indtægten gik til arbejdet rundt om i Danmark, men tiden er løbet fra lodsedlerne.

Varmestuen Fundamentets leder, Lene Glaser, var for første gang i år med til at sælge lodsedlerne, og hun fik hjælp af 12-årige Victor, som solgte over 100 lodsedler til Menys kunder.

Penge fra A.P. Møller-fond Den A.P. Møllerske Støttefond har øremærket 750 mio. kroner til arbejdet inden for tre indsatsområder: At knække den negative sociale arv, hjælpe udsatte i job eller uddannelse og skabe bedre fysiske rammer for udsatte grupper.

/ 17 /

/ til e f t e r t a n k e /

Mit liv beriges Hvordan er arbejdet i Kirkens Korshær ikke bare et socialt arbejde, men også en måde at være kirke på? Om dette helt grundlæggende spørgsmål vil Jørgen Lasgaard tale med seks forskellige personer i løbet af bladets numre i 2016. Denne gang er det Kaj Skjølstrup, leder af byarbejdet og varmestuen i Nørregade i Odense.

/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2016/

tikker, fordi vi gør noget godt for vores egne, folk i nød i Danmark. Vi er sammen om en opgave, og alle kan være der i frihed med deres personlige gudsforhold, ingen skal påduttes noget. Når vi har samlinger, kan vi både synge fra højskolesangbog og salmebog. Når nogen spørger mig om, hvordan vi er kirke i Kirkens Korshær, svarer jeg, at vi er kirkens dagligstue. Kirkerummet er der til gudstjenester og begravelser og stilhed. Varmestue og genbrugsbutikker, det er kirkens dagligstue, hvor vi søger at praktisere noget af det, som Jesus taler om.

I Bibelen står der noget om, at det er ved at give, at man får. Det har psykologerne nu også fundet ud af. Mennesker, der giver penge eller gør noget for andre mennesker, bliver lykkeligere.

Det er det, jeg selv har oplevet, ved at få lov til at være med i Kirkens Korshær – jeg har fået et rigere liv – fordi jeg har fået så meget igen. Det er det samme, som mange frivillige oplever, når de kommer med i fællesskabet i Kirkens Korshær – man giver og man beriges, slutter Kaj Skjølstrup.

Kaj Skjølstrup 57 år, leder af byarbejdet og varmestuen i Nørregade, Odense, gennem 24 år.

Uddannet diakon fra Diakonhøjskolen Aarhus, har arbejdet i Kirkens Korshær Odense i 30 år.

Korshærspræst Aarhus, 2001-15. Frivillig i Kirkens Korshær siden 1982.

o Kim Haugaard.

Jørgen Lasgaard

Fot

K

aj Skjølstrup har været korshærsleder i Odense gennem mange år, og for ham er det kristne fundament en vigtig del af arbejdet.

- I Kirkens Korshær vil vi gerne bygge broer, siger Kaj Skjølstrup og fortsætter: - Først er der den bro Jesus bygger til jorden, mellem Gud og mennesker. Jesus kommer med noget radikalt nyt. Han elsker os først, for at vi kan elske andre. Og så er der vores hverdag, hvor vi bygger bro, når mennesker mødes. Broer mellem brugere, broer for frivillige, broer på kryds og tværs, hvor fællesskabet skabes, som modsiger og modvirker ensomhed. Der er broer, der kommer af samtaler, og der er broer, bare etableret med et smil, nærværende opmærksomhed, det, at man føler sig velkommen og har lov til at være den, man er.

Der er også arbejds-fællesskaberne, som jeg har oplevet de sidste år ved etableringen af to nye genbrugsbutikker. Hver enkelt person møder ind med sin egen historie og motivation for at blive frivillig.

Der er nogle med stort overskud, andre, der faktisk selv er i underskud, men som gerne vil dele noget af deres liv med andre. Hvor forunderligt det er, når et rummeligt fællesskab bliver til, hvor det accepteres, at alle yder, hvad de kan, og derfor er der forskellig hastighed i, hvad man magter, men alle har værdi.

Alle har betydning.

Det er også det Paulus’ tekst om fællesskabet som et legeme, en krop, hvor der er ligeværd og forskellighed, handler om. Der er brug for ledelse i fællesskabet, men der er også brug for nogen, der hænger tøjet på de rigtige bøjler og andre, der støvsuger.

Alle funktioner er vigtige, og der går ged i den, hvis noget af det mangler. Man skal både vide, hvornår man har vagt, og man skal møde ind og regne med, at der er orden og støvsuget. Der er både funktioner, der er synlige, og andre, der er mere skjulte, men fællesskabet fungerer bedst, når vi har øje for helheden. Det er ikke sådan, at jeg italesætter en hel masse med vores kristne fundament, men det er der bare, som en grundsten.

Mange vil være frivillige i en af vores genbrugsbu-

Foto: Jeanette Gudmann

Kaj Skjølstrup om billedet:

Tekster: Paulus fra 1. Korinterbrev kap. 12, vers 14-18: Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange.

Siger foden: ” Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet, Er den dog alligevel en del af legemet, Og siger øret: ”Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet”, Er det dog ligefuldt en del af legemet. Var hele legemet øje, Hvad blev der så af hørelsen?

Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen?

Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det.

Billedet forestiller Storebæltsbroen på en gråvejrsdag. Pludselig rammer lyset midten af broen som en kærlig hilsen fra Vor Herre, som glimt af evighed. Lyset bryder igennem i et minut, og det er stort. Kaj Skjølstrup citerer Poul Krebs: ”Gud må være maler med de farver, her er”.

Benny Andersen: Lighed Og ingen mennesker er mindreværdige At nogen føler sig mindreværdige og føler andre som merværdige skyldes for det meste at de der føler sig merværdige får andre til at føle sig mindreværdige At få andre til at føle sig mindreværdige må betragtes som mindreværdigt så derfor må de der betragter sig selv som merværdige og betragter de andre som mindreværdige selv betragtes som mindreværdige Men hvis alle må betragtes som mindreværdige kan betegnelsen ikke bruges mere derfor er der ingen mindreværdige mere her i reservatet

Kaj Skjølstrup om teksterne: Benny Andersen digter på grundlag af den kristne kultur. Det er helt centralt, at alle menneskers ligeværd italesættes og praktiseres. Det er kristendom i funktion, så alle vokser ved at erfare, at de er meget værd for fællesskabet.

/ 19 /

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

De gode øjeblikke

DEL DIT GODE ØJEBL IK

Arbejdet i Kirkens Korshær er fyldt med gode Send os dit go øjeblikke. de øjeblik + foto Hver dag i hele Danmark bestræber frivillige og på redaktion@ medarbejdere sig på at gøre dagen lidt bedre for kirkenskorsh aer.dk dem, de møder i Kirkens Korshær. Det kan være alt fra en kop kaffe og et smil til en god handel i genbrugsbutikken, eller følelsen, når man ser, man er med til at gøre et andet menneske glad. Her deler vi nogle af de gode øjeblikke i Kirkens Korshær.

Det nytter ”Når jeg lægger røret og kan mærke, at jeg har gjort en forskel. Nogle gange er det nok bare at lytte, andre gange skal jeg arbejde mere for det, men det nytter noget, og så får jeg lyst til også at tage den næste samtale”.

Amanda Brunbech Norsker, frivillig i Sct Nicolai Tjenesten, København

Når pigen siger ja ”Mit bedste øjeblik er, når en af brugerne får troen tilbage på, at det nytter. At det kan betale sig at gøre noget, selv at tage teten. Det kan være, når én for eksempel får genoptaget kontakten til et barnebarn. Eller finder ud af, at systemet også kan være til for ham eller hende.

Det er som at se en stor knægt spørge en pige, om hun vil være kærester. Og hun så siger ja.

Den der umiddelbare glæde”.

Peter Kent Starup, korshærsleder, Esbjerg

”Det bedste er, at arbejde med frivillige. For nylig skulle vi flytte en butik til større lokaler. De frivillige i butikken var bekymrede for, at butikken måske ville blive så stor, at hyggen ikke kom med. Men på åbningsdagen sagde flere af kunderne: ”Hvor er her hyggeligt!”.

For det har intet med lokalet at gøre. Hyggen består i de frivillige selv, deres samarbejde, deres måde at være på. Det er dem, der er sjælen i butikken!”.

Henrik Andreasen, Genbrugskonsulent Øst, Sjælland og øvrige øer

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Butikkens sjæl