Korshærsbladet nr.1 februar 2015

Korshærs bladet

Kirkens Korshær Nr. 1/ Februar 2015

Familierne i fokus Hos Børnehjørnet i Herning kan udsatte familier få støtte til forældreskabet

/ 21 /

Foto: Jeanne Kornum

Korshærs bladet Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.), Lisette Leth-Andersen (redaktør) lisette@kirkenskorshaer.dk, Johannes Holst Hansen (redaktør Til Eftertanke) jobhansen@mail.tele.dk Korrektur Néné La Beet Layout Andebyreauet Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Tenna Jepsen og redaktører.

Forsidefoto Jeanne Kornum Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i 6.200 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller 3312 1600 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr.

1/2015 blev afsluttet d. 23. januar 2015.

Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 10. april 2015.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Indhold/Februar 2015 Korshærschefen skriver

side 3

En rollemodel uden for systemet

side 4

Familierne i fokus

side 7

Udsatte EU-borgere har adgang til herberger

side 8

København opgraderer migrantarbejde

side 11

Da Matti fik nye tænder

side 12

Til eftertanke

side 14

Kort Nyt

side 19

Livet kommer i perspektiv side 20

/korshærschefen skriver/

“

Kirkens Korshærs formål er at hjælpe mennesker i nød, og det gør vi også ved at påpege nødens årsager.

Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær

Foto: Jeanne Kornum

Voksende ulighed Overskriften i avisen på den sidste dag i år 2014 var, at uligheden i Danmark er steget gennem de seneste år. Uligheden blev ellers mindsket, da de såkaldte fattigdomsydelser blev fjernet i 2011, og det var godt. Mange mennesker, ikke mindst familier, fik dermed et forsørgelsesgrundlag, som ikke var helt elendigt.

Men forringelser på dagpenge- og kontanthjælpsområdet har siden da slugt den effekt, der kortvarigt opstod. Nu går det rask mod større ulighed, og fattigdommen er voksende.

Også på internationalt plan vokser uligheden. De 80 rigeste mennesker i verden ejer lige så meget som den fattigste halvdel af menneskeheden.

For Kirkens Korshær hænger ligeværd og ligeret sammen. Når vi med et kristent menneskesyn hævder, at alle mennesker har lige stor værdi, fordi vi alle er skabt i Guds billede, må vi kæmpe for lige ret, den enkeltes ret og muligheder. Og for støtte til den, der ikke kan bruge de muligheder, der er.

Ulighed destabiliserer samfundet Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

Hvorfor skal Kirkens Korshær beskæftige sig med den voksende ulighed?

Kan vi ikke overlade det til økonomer og politikere og så koncentrere os om at hjælpe mennesker i nød?

Kirkens Korshærs formål er at hjælpe mennesker i nød, og det gør vi også ved at påpege nødens årsager. Den øgede ulighed og den voksende fattigdom i Danmark har ødelæggende virkninger for det enkelte menneske, men også for os som samfund. Ulighed betyder konkret, at vi ikke ser hinanden. Skoler, sygehuse, boligkvarterer får hver sin samfundsmæssige gruppe. Nogle mennesker kan betale sig ind steder, hvor fattige mennesker ikke kan få adgang. Når vi ikke længere ser hinanden, mister vi gensidigheden og genkender ikke længere den anden som mit medmenneske med lige værd og lige ret.

I Danmark har man haft stemmeret efter, hvor meget ejendom man havde. Der har været tider, hvor de 1.000 rigeste mænd i landet havde to stemmer, fordi de betalte mest i skat. Indflydelse har været opdelt efter køn, rang og stand. Først i 1915 fik kvinder og tjenestefolk stemmeret. Det skal vi fejre 100 års jubilæum for i år. Ser man tilbage over historien, har kloge mennesker i Danmark arbejdet for at øge ligeværd og ligeret som et samfundsmæssigt grundlag og ideal, som har grundlagt den stabilitet og tillid, som præger det danske samfund. År 2015 er valgår i Danmark. Kirkens Korshær vil sætte den øgede ulighed og voksende fattigdom i Danmark på dagsordenen.

/3/

Tekst: Lisette Leth-Andersen Foto: Jeanne Kornum

En rollemodel uden for systemet Børnehjørnet i Herning tilbyder familier støtte, vejledning og netværk.

Ofte flere slags problemer

Familiearbejdet i Herning har kontakt til omkring 100 familier. Nogle ser de ofte, mens andre kommer i perioder. Ud over de, der spontant opdager Børnehjørnet, kommer de også i kontakt med mange i forbindelse med den årlige uddeling af julehjælp. De lokale sundhedsplejersker anbefaler også Børnehjørnet til nogle af de familier, de har kontakt med, men efterhånden er stedet så velkendt, at der ikke er brug for en anvisning.

Fællesnævneren for de familier, der bruger stedet, er, at det er vanskeligt stillede familier. Mange er på overførselsindkomst. Der er flest enlige mødre, men også

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

enkelte enlige fædre har fundet vej til Børnehjørnet.

Ofte har familierne flere problematikker at slås med.

- De har ondt i livet, og det kan man jo have af mange årsager. Det kan være oplevelser, de har i dag eller noget, de har oplevet i deres barndom og ungdom.

I vores brochure om Børnehjørnet formulerer vi flere problemstillinger, man kan have, og hvis de skal finde sig selv i den opremsning, er der ofte flere ting, der passer på dem.

Mødregruppe, familieaftener og ferielejre

Et åbent tilbud i Børnehjørnet er muligheden for en samtale med Lone Merrild Rasmussen eller hendes kollega, som også har en socialfaglig baggrund. Forældrene kan sende en sms, og høre om de lige kan komme forbi, eller de kan ringe og tage snakken over telefonen. De har også mulighed for at bruge Lone og hendes kollega som bisidder f.eks. i forbindelse med samtaler med kommunen.

Ud over det åbne tilbud om støtte, har familiearbejdet mange aktiviteter, som tæller lige fra familieaftener med fællesspisning og mødregruppe til dagsture og ferielejre.

Tre gange om året, tager de afsted med 6-7 familier og kan være op til 50 personer på en lejr. I løbet af dagene i lejren, er der altid undervisning af en eller anden art.

- Vi har f.eks. haft en selvstændig familiekonsulent til at komme og fortælle om relationer, og hvordan man styrker dem. Det kan handle om søskendejalousi, konflikter med de større børn, og hvordan man sætter grænser på en kærlig måde.

Mens forældrene får gode råd, bliver der arrangeret en aktivitet for børnene. Og den konkrete rådgivning er noget, forældrene kan bruge, oplever Lone Merrild Rasmussen.

- De fortæller, at det råd, de fik, kunne de lige tage med hjem og bruge, og det virkede! Og så spørger de, hvornår hun (familiekonsulenten red.) kommer igen.

t

V

i bliver ofte mødt med: ”Hvor er det dejligt, at I ikke er kommunen!”

Ordene kommer fra Lone Merrild Rasmussen, socialpædagog og teamleder for Kirkens Korshærs familiearbejde i Herning. Og de er det umiddelbare svar på, hvad det er, Kirkens Korshær kan særligt i sit familiearbejde. Hun uddyber: - Vi kan være sammen med familierne. Som regel er vi et supplement til de kommunale tilbud, der er.

Og det er helt bogstaveligt nemt at få adgang til de tilbud, familiearbejdet kan tilbyde. Arbejdet er placeret i Børnehjørnet, som sælger børnetøj, babyudstyr og legetøj. Midt i butikken er indrettet et hyggeligt mødelokale, hvor mange af aktiviteterne foregår. Der er mulighed for at lukke en dør ind til rummet, men man kan fra butikken se, hvad der foregår, gennem et stort vindue.

- På den måde, er der nogen, der finder ud af, at her er et sted, hvor de kan få mere og andet end billigt børnetøj. Nogle har brug for at snakke meget, den første gang de er her, mens andre går og kigger stedet lidt an og så først kontakter os tredje gang, fortæller Lone Merrild Rasmussen.

Sammenhængen mellem genbrugsbutikken og familiearbejdet giver desuden de frivillige i butikken et helt klart billede af, hvad det er, deres frivillige indsats er med til at skabe, mener hun.

- Jeg ved, at det betyder meget for de frivillige, at de kan se og møder de familier, som vi hjælper. Det gør det nærværende.

/ a k t u e lt /

“

De har ondt i livet, og det kan man jo have af mange ĂĽrsager.

Lone Merrild Rasmussen, teamleder familiearbejdet Herning.

/5/

Børnehjørnet er placeret centralt i byen. Der er ikke langt til hverken kommunekontoret eller hovedstrøget, og man er velkommen til at kigge ind, uanset om man vil kigge efter billigt børnetøj, have en snak eller har brug for rådgivning eller en bisidder til et møde.

“

Læs mere om Familiearbejdet hos Børnehjørnet i Herning på

www.kkherning.dk

t

Vi går meget ind i relations-arbejdet og det er der, tingene rykker.

Lone Merrild Rasmussen, teamleder familiearbejdet Herning.

Hjemmebesøg giver struktur Børnehjørnet kan også tilbyde at komme på hjemmebesøg hos familierne. Det kan være, hvis familierne f.eks. gerne vil have hjælp til at få mere struktur på deres hverdag.

- Det kan dreje sig om oprydning, eller hvordan man får en dag til at fungere. Hvordan gør man, når man står op om morgenen, så børnene ikke kommer ud af døren på en træls måde. På den måde fungerer vi som rollemodeller. Men at være rollemodel kræver tillid, så opbygningen af gensidig tillid er en meget stor del af arbejdet, forklarer Lone Merrild Rasmussen.

- Vi går meget ind i relations-arbejdet og det er der, tingene rykker. At vi lærer hinanden at kende, og at vi tør sætte ord på det, vi ser.

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

- Vi fungerer i mange situationer som rollemodel for den enkelte familie, hvilket har stor effekt, da mange af de mødre, der kommer her, ikke har andre. Det handler ikke om hurtige tilbud med hurtige resultater, men om vedholdenhed og det lange seje træk i arbejdet med familierne.

Selv om tingene rykker, kan det nogle gange være nødvendigt, at Lone eller hendes kollega henvender sig til kommunen. For at hjælpe familien med at få den hjælp, de har brug for.

- Det kan f.eks. være en bekymring omkring et barns trivsel. Så går vi ind og laver en underretning til kommunen, men altid i samarbejde med familien, understreger Lone Merrild Rasmussen.

- Og så er vi med på kommunen som bisiddere.

Et hjørne af mødelokalet i Børnehjørnet er indrettet til pusleplads for de mindste. For to år siden begyndte Børnehjørnet at arrangere mødregruppe for primært unge mødre.

Den nuværende gruppe mødes to gange om måneden, hvor de kan være otte mødre med børn.

Børnehjørnet i Herning Er både genbrugsbutik og åbent mødested. Der er to lønnede medarbejdere og 40 frivillige.

Børnehjørnet tilbyder: • Rådgivning • Hjælp og støtte til hverdagen • Bisidder-funktion • Temadage om at være forælder • Småture og udflugter • Hjemmebesøg • Hold i hånd-funktioner • Lejr- og sommerferieophold

Familierne i fokus I Kirkens Korshær har Familiearbejdet det seneste år fået ekstra opmærksomhed. En bevilling fra Velux Fonden sikrer, at det fortsætter i 2015.

Familiearbejdet er en del af Kirkens Korshærs arbejde i hele landet. Men særligt i byerne Aarhus, Aalborg, Herning, Korsør, Slagelse samt Torvegade og Drejervej i København har byarbejdet fokus på at tilbyde aktiviteter til udsatte familier ved siden af arbejdet i varmestuerne.

Med en bevilling på 1.350.000 kr. fra Velux Fonden er der mulighed for at udvikle og at fortsætte det gode arbejde i 2015. Det er anden gang, Velux Fonden vælger at støtte børne- og familiearbejdet. I 2014 modtog Kirkens Korshær 1.200.000 kr.

Leder af Drejervej i København og koordinator for det, der internt er blevet døbt ’Velux projektet’, Dorte Olsen, er glad for, at projektet kan fortsætte i 2015.

- Det betyder, at alle steder har haft mulighed for at iværksætte aktiviteter eller udvide dem, de har i forve-

jen. Nogle steder har det også været muligt at projektansætte personale, fortæller hun.

Udover flere aktiviteter på de enkelte steder, er der i 2015 planlagt et seminar for de arbejdssteder, der arbejder mest med familiearbejde, for at de kan dele deres erfaringer og udvikle arbejdet yderligere.

- Vi skal dele gode og dårlige erfaringer og se på, hvad vi mere kan gøre for udsatte familier. Det skal ende med et idékatalog eller hvidbog over, hvad det er vi gør, og hvad det er, der er unikt for Korshæren, forklarer Dorte Olsen.

I løbet af året vil man også arbejde med at rekruttere flere frivillige til området, og det vil også være et tema på seminaret.

/7/

Tekst: Lisette Leth-Andersen. Illustration: Rikke Ahm

Efter 1,5 års ventetid, slår ministeriel orientering fast:

Udsatte EU-borgere har adgang til herberger Også herberger og natcaféer drevet med kommunalt tilskud kan tage imod udsatte og hjemløse EU-borgere. De skal vurderes på lige fod med andre udsatte borgere. Hvordan det gøres, er dog stadig uklart.

Adgangskrav til herberger og natcaféer for uregistrerede EU-borgere

Borgeren skal have lovligt ophold i Danmark Det er defineret som: - EU-borgere, der opholder sig indtil 3 måneder i landet.* - Arbejdssøgende EU-borgere, der opholder sig indtil 6 måneder eller længere i landet.**

Borgeren skal tilhøre målgruppen for et § 110-tilbud iflg. serviceloven Det er defineret som: Mennesker med særlige sociale problemer, som har behov for botilbud og aktiverende støtte.

- Personer der er hjemløse og har et misbrug.

- Personer med en psykiske lidelse.

Kilde: Orientering vedr. hjemløse uregistrerede EU-borgeres adgang til forsorgshjem og herberger etableret efter servicelovens § 110, udsendt af ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold 11. december 2014.

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

* Borgerens skal have et pas eller identitetskort.

Og borgeren må ikke blive ”en urimelig byrde for værtslandet”. ** Borgeren må blive så længe, det kan dokumenteres, at han søger arbejde og har reelle chancer for ansættelse.

/ny viden/

“

Problematikken og det selvmodsigende i at vurdere det lovlige i opholdet opstår, fordi man som indrejsende i landet ikke bliver registreret på nogen vis eller får en ”datomærkning” for indrejsen. Og det er netop længden af opholdet i Danmark, der afgør, om EU-borgeren har lovligt ophold.

Bjørn Bendorff, forstander på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade

Borgeren kan henvende sig personligt eller henvises af offentlig myndighed

Det er bostedets leder, som har myndigheden til at vurdere, om personen opfylder kravene for modtagelse af et § 110-tilbud.

/9/

D

et er ikke i overensstemmelse med loven at afvise udsatte og hjemløse EU-borgere i døren til et herberg eller natcafé drevet med kommunal støtte - hvis borgeren ellers opfylder kriterierne for at komme indenfor. Det slog ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fast med udsendelsen af en orientering kort før årsskiftet. Her blev kriterierne for udsatte EU-borgeres adgang til såkaldte § 110-tilbud (som herberger og natcaféer) pointeret: Nemlig at borgeren har lovligt ophold i Danmark samt særlige sociale problemer.

Undervejs længe

Da ministeriet udsendte orienteringen d. 11. december 2014 var det mere end 1½ år siden, Kirkens Korshær havde bedt om en præcisering af lovgivningen på området. Det kom af, at Københavns Kommune indtil da instruerede de kommunalt støttede eller delvist finansierede herberger og natcaféer om, at hjemløse EUborgere skulle kunne fremvise et gult sygesikringskort for at komme ind. En udlægning af lovgivningen, som Kirkens Korshær var uenig i.

Senest d. 4. december sidste år klagede Kirkens Korshær til Statsforvaltningen over, at Københavns Kommune dels udelukkede EU-borgere fra kommunale natcaféer og herberger, og dels at kommunen i det hele taget giver instruktion til lederne af natcaféer og herberger. Ifølge serviceloven er det nemlig suverænt lederne på de enkelte institutioner, der skal vurdere, om en borger er berettiget til et såkaldt § 110 tilbud.

Vurdering er lederens

Efter den ministerielle orientering 11. december har Københavns Kommune da også sendt nye retningslinjer ud, hvor de i tråd med ministeriets orientering præciserer, at det er lederen af et herberg eller natcafé, der har kompetencen til at vurdere, om en borger tilhører målgruppen. Også selv om borgeren ikke er dansk men fra et andet EU-land.

Lederen skal som en del af den vurdering tage højde for, om borgeren har lovligt ophold i landet. Som EUborger har man i udgangspunktet lov til at opholde sig i et andet EU-land i tre måneder. Er man arbejdssøgende gælder det seks måneder og herefter så længe, man søger arbejde og har en reel chance for at få et.

Men mens lederne er vant til den faglige vurdering af, hvorvidt borgeren tilhører målgruppen, er vurderingen af det lovlige ophold mere problematisk.

Det mener forstander på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade på Nørrebro, Bjørn Bendorff. Herberget er en selvejende institution, men har driftsoverenskomst med Københavns Kommune og er derfor underlagt retningslinjerne fra Københavns Kommune.

- De (retningslinjerne red.) løser ikke noget af det mest fundamentale, nemlig hvordan man vurderer, om borgeren har lovligt ophold. Vi skal som ledere tage stil-

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

ling til, om folk har lovligt ophold. Men hvordan skal vi det, og kan vi overhovedet forlange det? En væsentlig del af vores tilbud er, at mennesker kan komme ind anonymt, pointerer han.

Umuligt at afklare lovligt ophold

Problematikken og det selvmodsigende i at vurdere det lovlige i opholdet opstår, fordi man som indrejsende i landet ikke bliver registreret på nogen vis eller får en ”datomærkning” for indrejsen. Og det er netop længden af opholdet i Danmark, der afgør, om EU-borgeren har lovligt ophold.

I praksis mener Bjørn Bendorff derfor ikke, at hverken orienteringen fra ministeriet eller de nye retningslinjer fra Københavns Kommune vil betyde meget.

/ny viden/

København opgraderer migrantarbejde Kirkens Korshær har fået 380.000 kr. fra en særpulje til hjælpearbejde blandt hjemløse migranter.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune besluttede i efteråret i forbindelse med budgetaftalen for 2015 at afsætte 3,5 mio.kr. til et såkaldt transitprogram for socialt udsatte migranter. Heraf er 1 mio. kr. blevet afsat til at styrke den eksisterende kommunale indsats, mens frivillige organisationer kunne søge om de resterende 2,5 mio. kr. Kirkens Korshær i København har fået 380.000 kr. fra puljen.

- Vi vil bruge pengene til at fortsætte og udvide arbejdet med hjemløse migranter i København, som de seneste to år har foregået med rådgivning i Kompasset og omsorg i varmestuerne, fortæller leder af det sociale arbejde i København, Lotte Molsing.

Indtil nu er midlerne udelukkende kommet fra Kirkens Korshær, så hun hilser pengene meget velkomne, så arbejdet kan fortsætte.

- Der har været en gruppe af mennesker, som ingen har villet tage sig af. De har sovet på gaden og levet under kummerlige forhold. Derfor er Kirkens Korshær gået ind i arbejdet. Det, vi har gjort, er at oplyse de hjemløse migranter om de muligheder og umuligheder, der er for f.eks. at finde et job.

Ud over Kirkens Korshær har Projekt Udenfor, WeShelter, Blå Kors, Den Sorte Gryde, Internationalt Kristent Center og Frelsens Hær også modtaget penge fra særpuljen til rådgivning, omsorg, væresteder, ledsagerordninger, sundheds- og overnatningstilbud. I alt 12 organisationer havde søgt om penge.

- Det har altid været den sociale nød, vi har kigget på.

Når der kommer nogen, som ikke er danske, så tager vi stilling til, om vedkommende har brug for mere end en overnatning. Har de det, så sætter vi en udredning i gang, for så tilhører de målgruppen og har krav på relevant vejledning, og vi kan give husly de par dage udredningen tager.

Indtil videre har herberget i Hillerødgade ikke mærket nogen større søgning fra hjemløse EU-borgere efter orienteringen og efterfølgende nye retningslinjer fra Københavns kommune. I dag ser de omkring 10 hjemløse EU-borgere om dagen, primært i natcaféen.

Herberget har 86 døgnpladser og 30 pladser i natcaféen, hvor folk ligger på en madras på gulvet. Det sidste tilbud er gratis.

Kompasset har rådgivet knap 1.000 Kirkens Korshærs rådgivning for hjemløse migranter, Kompasset, har eksisteret i to år.

I de to år har Kompasset registeret 5.338 henvendelser fra 958 forskellige personer omkring emner som f.eks. job- og boligsøgning, eller blot muligheden for at bruge Kompassets faciliteter som computer, printer og opbevaring af eventuel baggage.

Derudover har der været 482 anonyme henvendelser.

Kilde: Årsstatistik for Kompasset

/ 11 /

Af: Lisette Leth-Andersen

Da Matti fik nye tænder En fortælling fra den virkelighed, Kirkens Korshær kender.

D

et er en af de historier, som man bliver glad af at høre. For nogle gange skal der ikke mere end et supplerende privat initiativ til, før end den hjælp, som Kirkens Korshær kan yde, udvikler sig til noget endnu bedre.

Det skete i denne sammenhæng – dengang Matti fik nye tænder.

Historien begynder i varmestuen på Torvegade på Christianshavn, hvor Ingrid Flye er leder og kan fortælle: ”Vi har kendt Matti i fire år. De første to år sagde han ikke så meget, men sad blot for sig selv i hjørnet af varmestuens vaskeri. Men efterhånden fik vi kontakt med ham. Det viste sig, at han var omkring de 50 år, fra Finland og statsløs. Siden han officielt udvandrede fra sit hjemland, har han ikke søgt om statsborgerskab nogen steder. Det betyder, at han lever udelukkende på gaden som udeligger, hvor han også sover, da han ikke modtager nogen form for hjælp eller penge.

Sidste vinter fik han ondt i tænderne og måtte have seks Panodil om dagen pga. smerter. I løbet af nogle måneder lykkedes det Matti at spare 6.000 kr. sammen til en tandlæge ved at samle flasker. Pengene afleverede han løbende til os (varmestuen), og vi satte dem ind på en bankkonto, så han ikke risikerede at miste dem på gaden. Da han havde samlet 6.000 kr. sammen, fandt vi 4.000 kr. at spæde op med, så han havde 10.000 kr. til at få lavet sine tænder. Og så gik jagten ind på en tandlæge, der kunne hjælpe ham af med hans smerter og give ham et rimeligt tandsæt igen.

Efter at have fået et par bud fra forskellige tandlæger på behandlinger, der langt oversteg budgettet, kom Kolding Tand i spil via en privat kontakt. Røntgen og behandlingsforslag fra de forskellige tandlæger blev sendt til Kolding. Vi ringede så og sagde, at tandlægen måtte sige, hvad vi kunne få lavet for pengene”.

Turen gik til Kolding

Tandlægen var 35-årige Kinh Tran fra klinikken Kolding Tand. Kinh er oprindelig fra Vietnam og var i 2004 med til at starte ’Tandsundhed Uden Grænser’ op i Vietnam.

Det er derfor ikke uvant for Kihn at lave frivilligt arbejde, og efter at have set på de tilsendte røntgenbilleder, ville han også gerne hjælpe Matti, fortæller han: Matti havde på det tidspunkt allerede været hos en tandlæge i København og få taget røntgen og en vurdering af, hvad der skulle til for at få hans tænder i god stand.

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

”Jeg vurderede, at man nok havde skudt lidt for højt.

Man havde kigget på, hvad det ville koste at give ham fuldstændig perfekte tænder. Det ville koste omkring 130.000 kr. Så tænkte jeg, at jeg måtte kunne gøre det billigere. Hvis vi nu skærer det fancy væk og laver noget, som Matti bliver glad for. Altså det, der er nødvendigt for at få et funktionelt og tilfredsstillende tandsæt. Jeg gik ud fra, hvad han gerne ville og fandt så de løsninger, som jeg lavede til en specialpris, som nok er det halve af normalprisen.

Da jeg så Matti, viste det sig, at hans tænder faktisk ikke var så slemme. De var bare slidte og løsningen blev at opbygge dem igen i plast. Det største problem Matti havde, var hans fire fortænder. De var knækkede, misfarvede og skæve. Det kan hurtigt se slemt ud, men bare ved at få rettet dem op og givet dem en pæn farve igen, så kan det blive pænt”.

Det første smil med nye tænder

Trods tandlægeskræk tog Matti toget til Kolding tre gange i løbet af efteråret 2014. Første gang tog medarbejderne fra varmestuen i Torvegade med ham. Den dag fik han ordnet overmunden. En måned senere fik han trukket kindtænderne ud og lavet undermunden. Den tredje gang tog han selv afsted og fik lavet det sidste.

Og selv om lønnen for arbejdet kun var det halve af den reelle pris, synes også tandlægen, at han fik en god ”betaling”. ”Det giver jo altid noget tilbage, når man hjælper en person. Det, at hjælpe andre, synes jeg, er en spændende del af livet. Jeg synes, man skal hjælpe andre, der har brug for det, i det omfang man kan. Og jeg kunne godt tænke mig at hjælpe flere på samme måde.

Der er to sider af at have gode tænder: Dels er der det funktionelle i forhold til, om du overhovedet kan tygge din mad ordentligt. Hvis ikke du har gode tænder, er der mange ting, du skal undgå at spise. Du kan ikke spise noget, der er surt, sødt eller sejt. Derudover er det tænderne, du bruger til at smile og kommunikere med.

Og hvis du så ikke rigtigt tør gøre det, så betyder det rigtig meget for din livskvalitet”.

Det første Matti fik lavet var hans fortænder, og det udtryk han havde, efter at jeg gav ham spejlet, var det hele værd! Det havde plaget ham i så mange år, og nu har han pludselig pæne tænder igen”.

Matti er ikke personens rigtige navn, men det er redaktionen bekendt. ’Matti’ har ikke ønsket at blive interviewet selv, men vil gerne have sin historie fortalt.

/gadespejlet/

“

… det udtryk han havde, efter at jeg gav ham spejlet, var det hele værd!

Tandlæge Kinh Tran

“

I løbet af nogle måneder lykkedes det Matti at spare 6.000 kr. sammen til en tandlæge ved at samle flasker.

Leder af Torvegade, Ingrid Flye

/ 13 /

Til eftertanke af Johannes Holst Hansen

”Sorrig er Eftertankens, Glæde er Dårligheders Moder”.

Sådan lyder angiveligt en gammel talemåde. Frit gengivet i lidt mere moderne dansk: Eftertanke opstår, når vi er nedtrykte. Når vi er glade, bliver vi tankeløse og gør dumheder!

Er det sandt, hvad talemåden siger: at eftertanke opstår, fordi man i forvejen er bekymret, sørger, er angst og nedtrykt? Og glæde fører nemt til dumheder, overgiven ubetænksomhed, som derefter fører til ”sorrig” – og så er man tilbage ved sætningens begyndelse? Sandt er det i hvert fald, at vi umiddelbart får god tid til at eftertænke, når livet på en eller anden måde er kommet bag på os i negativ forstand. Når vi selv eller en anden har foretaget os noget, der kan fortrydes på. Det er også, som om timerne er længere på de dage og i de tider. Der er alt for god tid til eftertanke. Eftertanke udfolder sig i de dage, som kryber lavt og mørkt af sted som februarsolen, der ikke hæver sig meget over jordniveau. Som digteren siger: ”Liden sol i disse uger / Februar har gjort os mindre”. Eftertanken reflekterer ofte magtesløshed, dér, hvor vi ikke slog til, eller andre slog til os. Både som gerningsmand og som offer kender mennesker eftertanken.

Men glæde da – kan eftertanken ikke komme af glæde? Når lykken fylder os, når glæden bare pibler ud af knaphullerne, bruser som sodavand i benene, og vi bare må danse syngende rundt.

I Kirkens Korshær møder jeg mange kloge mennesker. Forleden sad jeg ved bord med en kvinde, som fortalte om sit hårde liv. Derefter så hun bestemt på mig og sagde: ”Man skal huske at sige tak. Ikke bare bede om noget hele tiden. Husk at sige tak!”

Jeg vil følge hendes ordre og slå et slag for Glædens Eftertanke. Ikke som ”Dårligheders Moder”, men glædens eftertænksomhed som mor til tak. Glædens eftertanke kommer ikke af sig selv. Glædens eftertanke føder tak.

Måske du, som læser eller hører dette, kunne tænke dig at gøre den øvelse sammen med mig - træne glædens eftertanke? Vi kan aftale at gøre det, indtil det næste Korshærsblad kommer med et nyt Til eftertanke. Dagsformen vil nok variere, som den gør med al anden øvelse. Nogle dage er det svært, andre dage let.

Vi behøver ikke at opfinde alt forfra, men kan tage en kendt bøn af Frans af Assisi som inspiration og bruge glædens eftertanke i hver sætning. Dér, hvor vi ikke har en konkret erfaring at takke for, lader vi bønnen stå, og tager så fat igen i aften og i morgen.

Måske der så dukker noget op at takke for.

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

Gør mig til redskab for din fred Herre, gør mig til redskab/ Tak, fordi du gjorde mig til redskab for din fred.

Her blev freden oprettet…

Lad mig bringe kærlighed / Tak, fordi du lod mig bringe kærlighed hvor hadet råder / rådede.

Den og den kom hinanden nærmere…

Lad mig bringe tilgivelse / Tak, fordi du gjorde mig i stand til at formidle tilgivelse, hvor uret er begået / blev begået.

Den og den blev forsonede…

Lad mig skabe enighed / Tak, fordi du gennem mig skabte enighed, hvor uenighed råder / rådede.

Den og den arbejder nu sammen …

Lad mig bringe tro / Tak, fordi du gennem mig bragte tro, hvor tvivlen råder / rådede.

Helligånden blæste både mig og mit medmenneske igennem med kraft…

Lad mig bringe glæde / Tak, fordi du gennem mig bragte glæde, hvor sorg og bedrøvelse råder / så eftertanken blev vendt til tak.

Derfor beder jeg: Lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste.

Ikke så meget at blive forstået som at forstå.

Ikke så meget at blive elsket som at elske.

For det er ved at give, at jeg får.

Det er ved at glemme mig selv, at jeg finder sig selv.

Det er ved at tilgive andre, at jeg får tilgivelse.

Det er ved at dø, at jeg opstår.

Tak. Korshærschef Helle Christiansen

Grib Dagen Gud sagde til bonden: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet?

Luk. 12, 20 Det var Guds ord til storbonden.

En fattig bonde kom i 1999 frem fra sit skjul efter 57 år på søsterens loft i Ukraine. Han havde gemt sig, først for Nazi-soldater, siden for sovjet-russiske og for kommunisterne. Da en dansk journalist spurgte bonden, hvad han havde fået ud af sit liv, svarede han skarpt, at det beskæftigede han sig ikke med. Jeg har levet det liv, Gud gav mig. Det må være nok.

Det var to modsætninger.

Fhv. sognepræst Ernst Hemming Larsen, Aalborg

Foto JHH

Den, der har udnyttet de dage bedst, som Gud gav,

det var storbonden. Efter almen menneskelig opfattelse var han en succes. Men han havde kun udnyttet dagene til egen fordel, derfor dommen. Den fattige bonde var efter almen menneskelig opfattelse en fiasko, for hvad havde han fået ud af sit liv? Men han havde levet nær ved Gud. ”Carpe diem” står der skrevet på en af mine døre, ”Grib dagen”. Også Jesus opfordrer os til at gribe dagen og udnytte de muligheder, han har givet os, men altid med tanke på Guds rige og altid i troen på, at når jeg holder fast ved, hvad Jesus Kristus har gjort for mig, så holder han også fast ved mig. Og lever vi det liv, som Gud har givet os i troskab mod Jesu ord, så skal vi ikke frygte den dag, hvor vor sjæl kræves af os. For så er det Gud selv, der kræver den tilbage til en plads i hans evige favn.

Tid

Tiden findes, men kan ikke holdes tilbage. Tiden findes, men kan ikke forceres. Vi lever i tiden, men vi kan ikke påvirke den, hvilket indebærer, at vi er prisgivet tiden. Når vi siger, at vi har god tid, eller siger, at vi ikke har tid, skaber vi et billede af, at vi ejer tiden og disponerer over den. Jeg tror tværtimod, at tiden disponerer over os, og at vi på ingen måde kan styre den. Det hjælper mig at tænke tiden som en gave. Mit stressniveau bliver mindre, når jeg indser, at tiden ikke kan indfanges, men kun modtages. Det specielle med en gave er netop, at den modtages. Hvis jeg rager gaven til mig, handler det om overgreb eller tyveri.

Når jeg siger, at jeg giver tid, så er det ikke tiden, jeg giver, men mig selv. Tiden er det livsrum, jeg har. Det er ens for alle. Jeg giver dig en del af mit liv, og samtidig giver du mig en del af dit liv, og der skabes en oplevelse, som er uden for tiden. Det er altid sådan, at livets mest intense møder giver en følelse af, at vi er uden for tiden, som om vi for en tid ”går ud af tiden”.

Der findes møder, som kun finder sted én gang i livet, og som endda kan blive afgørende og hjælpe mere end noget andet.

Lars Björklund: ”Mod til at gøre ingenting”.

Unitas Forlag

/ 15 /

Jeg var sulten og skulle i minibanken for å sjekke om det var noe på kontoen. Da hørte jeg musikk. Jeg fulgte lyden og fikk se alle menneskene, som var samlet på plenen foran Korskirken. Jeg gikk nærmere og skjønte, at det var fest der. Solen varmet. Folk ved bordene nøt maten, noen danset til musikken, og folk så glade ut. Jeg visste egentlig, at det ikke var noe å hente i minibanken. Jeg hadde ruslet rundt i byen og følte meg helt alene og mislykket.

Samværet med barnet mitt var over, og jeg tenkte hele tiden på, hvor lenge det er til neste gang, jeg møter datteren min igjen. Akkurat nå trengte jeg dette.

Mat. Musikk. Fellesskap, og noen å prate med. Og akkurat nå fikk jeg høre presten og velsignelsen – jeg kjente – dette trengte jeg nå.

Hun sitter ved bordet og deler sin opplevelse. Vi feirer en av Bymisjonens sommerfester en fredag ettermiddag. Det ble bokstavelig talt et velsignet øyeblikk for henne. Teologen og filosofen K. E. Løgstrup er opptatt av øyeblikket som det dramatiske møtet med den andre. ”Den enkelte har aldri med et annet menneske å gjøre, uten at han holder noe av dets liv i sin hånd” (Sitat K. E. Løgstrup) Slik kan møtet og øyeblikket være det avgjørende ”nuet”. Etter sommerfesten på plenen utenfor Korskirken denne fredagen siste sommer var det kanskje ikke mye, som ble forandret for henne. Savnet etter barnet er fortsatt smertefullt.

Følelsen av ikke å strekke til er like knugende. Men hun hadde opplevd øyeblikket. Erfart et møte. Blitt sett og ønsket velkomne, og fikk gå mett og glad fra stedet – tilbake til hverdagen. Er det verdt strevet? Å invitere til fest? Å la presten kle sig i presteklær og lyse velsignelsen ute på gaten? Å sette seg ned og prate med folk, servere mat, og gi dem en god opplevelse? Ja, mener vi – det er verdt strevet.

Bymisjonen opplever hver dag hele året, at mennesker erfarer øyeblikkene, som gir håp, men kanskje ytre sett ikke forandrer. Samtalene på Møtestedet, i brød og vin vi deler på hverdagsmessen, i avklaring og arbeid og på alle de andre møteplassene vi har, vil vi formidle Guds blikk og Guds bekreftelse – du er elsket, du er sett. Og, innerst inne aner vi den store fortellingen om møtet med Skaperen, som alltid ser og alltid venter. Denne årsmeldingen forteller om rammene for tiltakene våre, og innholdet vi gir dem, og måten Kirkens Bymisjon jobber på. Vi håper dere mellom linjene kan ane den eldgamle aronittiske velsignelsen, slik jenten på sommerfesten på plenen ved Korskirken hørte den – til glede og trøst: Herren løfte sitt åsyn på deg og gi deg fred.

Daglig leder af Kirkens Bymisjon i Bergen Leif Jarle Theis.

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

Foto JHH

Et velsignet øyeblikk

”Mennesket”. Skulptur af Arne Mæland.

Kunstneren skænkede skulpturen til Bymissionen i Bergen i anledning af årtusindskiftet.

Den findes på en af de mest befærdede gader i centrum af Bergen.

Midt i travlheden ligger han der og fortæller: ”Jeg er mere end du ser!!!” .

Refleksioner

” Jeg har ikke et menneske….

” Tillid kommer aldrig af at have

Joh. 5,7

alle svar; tillid kommer af at være åben over for alle spørgsmål.

Earl Grey Stevens

” Den modige er ikke ham, der aldrig er bange men ham, som overvinder sin frygt.

Nelson Mandela

Foto JHH

Den første begyndelse

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Dengang var alt rungende tomt, og der var buldrende mørkt over dybet. Men Gud lod sit åndedræt blæse over vandet. Han sagde: ”Bliv lys!”, og straks kom der lys. Gud syntes godt om lyset, så han skilte det fra mørket og kaldte lyset for dag og mørket for nat.

Og det blev aften, og det blev morgen. Det var den første dag.

Nu sagde Gud: ”Der skal være en hvælving midt i dybet, så der bliver et sted, hvor der ikke er vand.”

Og han formede en hvælving, så vandet blev delt: Noget af vandet over hvælvingen og resten nedenunder. Gud kaldte hvælvingen for himmel. Og det blev aften, og det blev morgen. Det var den anden dag.

Gud sagde: ”Vandet under himlen skal samle sig ét sted, så det faste land bliver synligt,” og straks blev det sådan. Gud kaldte det faste land for jorden, og han kaldte stedet, hvor vandet var, for hav. Gud syntes godt om det, og han sagde: ”Jorden skal blive grøn. Der skal vokse alle slags grønne planter og frugttræer,” og straks blev det sådan: Alle slags grønne planter og frugttræer spirede frem af jorden, og Gud syntes godt om det. og det blev aften, og det blev morgen. Det var den tredje dag.

Nu sagde Gud: ”Der skal være lysende himmellegemer, så man kan kende forskel på nat og dag.

Man skal vide, at år og dage går, og hvornår det er helligdag. De skal lyse ned på jorden oppe fra himlen.” Og straks blev det sådan: Gud formede de to store lys og alle stjernerne og satte dem på himlen til at lyse ned på jorden. Det største lys til at herske over dagen og det lille til at herske over natten, så der er forskel på lys og mørke. Gud syntes godt om det. Og det blev aften, og det blev morgen. Det var den fjerde dag.

Så sagde han: ”Havet skal vrimle med levende væsener, og over jorden, under himlens bue, skal der flyve fugle.” Gud formede de store havdyr, alle slags levende væsener i vandet og alle slags fugle, og han syntes godt om det. Gud velsignede dem med sin livsstyrke og sagde: ”Formér jer og bliv så mange, at vandet i havet og himlen over os bliver fyldt med liv.” Og det blev aften, og det blev morgen. Det var den femte dag. ”Begyndelsen og Tænkeren”. Bibelselskabets Forlag. Oversættere: Lektor Martin Ehrensvärd og lektor Søren Holst

At være kristen At være kristen er det stik modsatte af at være passiv. Der er nemlig to måder, man kan gavne Guds fjende på - og jeg ved ikke, hvilken af dem der er den farligste. Den ene er at være aktiv til det onde, den anden er at være passiv i det gode…

Kaj Munk

Jobs bøn Herre Jeg var der ikke, da jorden blev grundlagt Jeg så ikke, hvordan alt vandet fik sin plads, dødens porte blev rejst uden mit vidende, hagl og uvejr kommer fra et sted, jeg ikke kender vinden blæser over ørkener, som tørstede før mig.

Herre Jorden skælver, vandet stiger, uvejr hærger, vinden tørrer, og døden lægger øde Jeg forstår ikke noget af det og kan kun bede dig, Herre om at klæde mig i mod og tro, så vil jeg selv spænde bæltet og rette mig mod vinden, mens jeg spejder efter åben himmel.

Kirsten Jørgensen: ”Himlen i mine fodsåler”. Aros Forlag

(Fortsættelse følger i næste nummer)

/ 17 /

/ f oto r e p o r tag e /

Foto: Vibeke Lind

Ålen kom forbi Der er i disse år stor aktivitet på genbrugsområdet i Kirkens Korshær. Nye butikker kommer til, eksisterende udvides og omsætningen stiger år for år. Årets første butiksåbning fandt sted 15. januar i Herfølge, hvor genbrugsbutikken er flyttet til større og bedre lokaler.

Filmproducenten Peter Ålbæk, som bor i Herfølge, havde fået æren af at klippe snoren over til den nye butik. Han bemærkede i sin åbningstale, at Kirkens Korshær som næsten den eneste butik i byen udvider i stedet for at lukke ned. Han forventede i øvrigt, at butikken nok snart blev nødt til at udvide igen ...

Diakoni med konfirmander Kirkens Korshær, Folkekirkens Nødhjælp, og Grøn Kirke er gået sammen om at sætte diakonien på dagsordenen i konfirmandstuen. Et nyt undervisningsmateriale, med titlen GØR NOGET sætter konfirmandundervisningen i direkte forbindelse med de etiske dilemmaer og den virkelighed, de tre organisationer forholder sig til. Det gælder lige fra narkomaner på Vesterbro til kasteløse i Nepal og sultramte i Etiopien – eller til de klimamæssige konsekvenser af vestens overforbrug. Undervisningsmaterialet kan købes hos Religionspædagogisk Forlag og bruges sammen med film, billeder, opgaver m.v. på hjemmesiden goernoget.rpf.dk

Skriv til os Skriv gerne til Korshærsbladet med tip om spændende projekter på: redaktion@kirkenskorshaer.dk.

/kor t nyt/

Foto: Peter Høyer Hansen

Integrationspris til genbrugsbutik Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Skive har fået en integrationspris af den lokale forening ’Kultur på Tværs’. Butikken, der har omkring 45 frivillige, har fået prisen, fordi de er gode til at tage imod bl.a. flygtninge.

Butikken har p.t. fem borgere i et praktikforløb, som skal hjælpe dem videre ud på arbejdsmarkedet. De kommer så forskellige steder fra som Tjetjenien, Somalia, Congo og Iran. Men ifølge butiks- og personaleansvarlig, Margit Pedersen, er der ikke nogen problemer i det.

- Mange gange har de lært dansk i et lille års tid, så det går.

Ellers kan vi bruge ”fingersprog”. Jeg synes, de kommer hurtigt efter det. Det går rigtig godt.

Praktikanterne kommer i butikken to dage om ugen. De øvrige dage går de til danskundervisning.

Foto: Vibeke Lind

Velbesøgt Diakoniens dage i Hornslet

Mange mødte Kirkens Korshær i Tivoli Der blev købt hjemmelavede tæpper, julepynt og lækre strikvarer for 211.000 kr. i Kirkens Korshærs bod i Tivolis julemarked julen 2014. Udover de varer, der blev købt, blev der også delt 3.500 gratis poser julestjerner ud til besøgende i butikken for at fortælle om Kirkens Korshærs arresthusarbejde.

Det er frivillige fra hele landet, som producerer varerne til boden og står for salget af dem. I år blev boden passet af 156 forskellige frivillige. Den havde åbent fra midten af november og frem til 5. januar.

Et velbesøgt ’Diakoniens Dage’ i Hornslet sidst i 2014 gav et overskud på 60.000 kr. til Kirkens Korshærs arbejde.

Det er et styrket samarbejde mellem Syddjurs provsti og Kirkens Korshær i region nord, der har skabt grobund for arrangementet og det er første gang, at man har afholdt så stort et arrangement sammen.

- Vi vil gerne styrke samarbejdet mellem folkekirken og Kirkens Korshær. Og vi vil gerne gøre en indsats sammen for at oplyse om den sociale udsathed, der er, og skabe større forståelse, empati og viden, forklarer Dorte Tranberg-Krab, der er korshærens landssekretær i region nord.

Omkring 2.000 var forbi arrangementet, hvor der bl.a. var stort genbrugsmarked, oplæg og debatter.

Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

Livet kommer i perspektiv Det var nogle af Jette Brøggers venner, som allerede var frivillige i Sct. Nicolai Tjenesten, som foreslog hende at blive frivillig. Det er snart fem år siden. Efter en ansøgning og en samtale var den pensionerede skolelærer ”ansat” og kom på sin første vagt i samtaletjenesten, som ligger på Nikolaj Plads i København.

Her tager over 200 frivillige årligt imod mere end 26.000 samtaler.

- Jeg må indrømme, at det var en smule angstprovokerende at blive kastet ud i de første samtaler, og jeg kan endnu huske en kvinde, som jeg talte med den allerførste gang. Det gør også stadig et stort indtryk på mig at tale med folk, som møder op personligt.

Selv om det oftest er ensomme eller ulykkelige mennesker, som kontakter Sct. Nicolai Tjenesten enten telefonisk eller personligt, har Jette mange gode oplevelser i sit frivillige arbejde.

- Og det er ikke kun, hvis folk siger tak for samtalen, men også når jeg har fornemmelsen af, at samtalen er gået godt - og man har leet. Der kan være folk imellem med en fantastisk selvironi, og det kan jeg godt lide.

For ikke at tage arbejdet med hjem, har Jette noget helt konkret, hun gør.

- En samtale tager som regel mellem 15 og 45 min., så jeg tager små notater undervejs. Men når vagten er slut, river jeg papiret i stykker, og så glemmer jeg det.

I sin øvrige fritid lærer Jette portugisisk, er amatør-ornitolog og synger i kor, så hun har egentlig nok af interesser at pleje. Alligevel synes hun, at det giver god mening også at være frivillig i Sct. Nicolai Tjenesten.

- Hvis man har en lav tærskel en dag, og der er noget i samtalen, som går tæt på, kan det berøre en meget.

Mød en frivillig.

Vi er jo alle sammen mennesker, som har levet et liv og har ting med i bagagen. Men man skal hele tiden Kirkens Korshær har huske på, at det er mennesker i nød, der ringer ind, 8.000 frivillige. De er så det er ikke mig, der er i fokus. Det sætter ens aktive i genbrug, kredseget liv i perspektiv, og det er rigtig sundt. arbejde eller på være-

steder.

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Tekst og foto: Lisette Leth-Andersen.