Skip to main content

Korintherbrevet 93

Page 1

Korintherbrevet 93 korinth kro: Nu er den vores! ole buhl nielsen: tilbage efter orlov, med ny varme i kirken

Elitesmil i øster hæsinge

November · 2016 · 23. årgang

kurt, felix, oscar og ida’s andre padder

kif: tak til en ildsjæl

gradatim vincimus Lokalblad for Korinth & Ø. Hæsinge


Kære læsere… Jeg undres... I skrivende stund ruller TV2’s kampagne »Knæk Cancer« over Danmark. I/på stort set alle tænkelige medier. Kampagnen har det ædle mål at skaffe penge til patient- og pårørendestøtte, forskning, forebyggelse, information og meget andet. I vores lille familie har vi for nyligt følt den forbandede sygdoms fatale følger. Derfor støttede vi da også med et passende beløb. Men jeg undrer mig. I hele min levetid har man kendt til cancer. Der er investeret billioner af kroner i forskning. Der er rigtig mange meget vidende og begavede mennesker beskæftiget hver eneste dag med at løse gåden. Og det er jo ikke bare i Danmark, det er verden over. Men det er ikke lykkedes, endnu. I hele min levetid - og før den, har man også samlet ind til Afrika. Dette enorme kontinent er tilsyneladende et umætteligt monster hvad angår behov for støtte til alt muligt. I de sidste 60 år har vi sendt billioner af bistandskroner i den retning. Og lige meget har det åbenbart hjulpet. For mig at se, er det stadig et kontinent med krig, nød og elendighed. I Amerika skal man vælge ny præsident. Bliver det den bombastiske demagog der appellerer til de nederste hylder i det hvide Amerika, eller DJØF’eren der appellerer til resten... Uanset om de vælger pest eller kolera, så vil USA være et splittet land herefter. Og der er brugt milliarder af dollars på valgkampen. Fællestrækket for de tre nævnte sager er, at der trods investering af astronomiske ressourcer, ikke er kommet en endelig brugbar løsning. Jeg undres... Nå, det var bare lidt lommefilosofi fra Den Gamle Redacteur. Mere nærværende sidder du, kære læser, med et eksemplar af Korintherbrevet. Investeringen er betydeligt mindre, men der kommer et brugbart produkt

4 gange om året. Men det er selvfølgelig også en mere simpel opgave... God læselyst, og god jul og godt nytår! Jens Ørum Den Gamle Redacteur

Indhold KIF...................................................  1 Bøgebjergskolen..............................  6 Lokalrådet........................................  8 Kirken.............................................. 12 Lokalt............................................... 18 Foreningerne.................................... 23 KØHkultur.......................................  26 ØHkonomi........................................  32

Næste Korintherbrev udkommer i uge 9. Deadline er mandag den 13. februar 2017.

Asfaltbal... Der danses til støttefesten for bevarel­ se af Korinth Kro. Foto: Finn Kyhn Forsiden: et udsnit af træværket på Korinth Kro. Foto: Finn Kyhn.


KInFormation KIF u 16 piger Helle Graff – over and out Af: Karen Grubbe Hynkemejer KIF u 16 pigerne, der består af både u16 og u14 spillere, har ikke haft en efterårssæson med mange sejre. Men humøret fejler heldigvis ikke noget. Som en træner for et modstander hold sagde: »De Korinth – piger, de giver bare aldrig op.« Tanken om at Helle Graff igen bliver træner, bliver heller ikke opgivet. Efter 7 år som træner for pigerne, har Helle nemlig valgt, »kun« at være forælder på holdet. Iflg. Matilde Grubbe, u 16 pige spiller, vil »Helle blive mega monster meget savnet, og det vil aldrig blive det samme igen.« Holdet startede med Helles tanke om, at der manglede et pigehold i KIF. I starten bestod holdet af Helles datter Julies veninder og klassekammerater. Små piger i gummistøvler, der aldrig havde spillet bold før. En kæmpe udfordring for Træner Helle, der både skulle lære hvordan man træner spil-

lere i den alder, pudse næserne og trøste. Pigerne er vokset til, og Helle har fulgt udviklingen af pigerne, både som fodboldspillere og som mennesker. Der er kommet flere spillere til undervejs, som alle på bedste vis er smeltet sammen med de øvrige spillere, så der virkelig er tale om et hold. Helle har formået at skabe en helt særlig stemning på holdet, og sammensmeltningen med u 14 holdet er gået over alt forventning. Uden sammenlægningen af hold, var det ikke muligt at spille 11 mands. Helle har vist pigerne at fodbold er sjovt, god motion og ikke mindst sjovt. På div. ture og hold -overnatninger har der aldring manglet pudsige indslag i form af at pille bananer med tæerne eller den populære numse stavning – og alle deltager, selvfølgelig. Ved en flot afslutning for Træner Helle, blev der sagt pænt farvel og TUSIND TAK. Yngste »assistent træner« Man-

Helle Graff. (foto: Jens Ørum)

1


fred, takkede for at få lov til at deltage i træningerne. Medtrænerne Simon og Kenneth takkede for samarbejdet, pigerne takkede for mange, mange timers træning, læring og glæde. Helle uddelte diplomer til alle og årets spiller på såvel u14 som u16 blev udnævnt. Som forælder på holdet har det været fantastisk at følge pigerne og holdet. Opleve sammenhold og kampånd. Helles måde at håndtere en flok teenage tøser / et pige foldbold hold på er beundringsværdig, og der er taget mange ting med fra træning, som kan bruges i andre sammenhænge i livet. Som fx gensidig respekt. En kæmpe tak til Helle – vi håber på igen at se dig på banen, som højtråbende træner.

Tale til Helle Graffs afslutning som fodboldtræner i Korinth IF Af: Simon Ditlevsen Hvad har passion for fodbold og unge mennesker, en legendarisk venstre fod, masser af sjov og skøre bemærk­ ninger, frygt for tordenvejr, lidt for­virring og nærvær med hinanden at gøre? Jo de beskriver alle sider af Helle Graffs virke i Korinth IF og for pigefodbolden i Korinth. Korinth IF vil gerne takke Helle for sin kæmpe 2

indsats for pigerne i Korinth og for at have sat Korinth på pige fodboldlandkortet. Der er et citat af K.E Løgstrup, som jeg ved Helle selv holder af: »Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.« Det er sådan at jeg opfatter Helles engagement i de mennesker, hun møder. Hun ved, at vi alle har et ansvar for hinanden. Hun ved, at det ansvar forpligter til at vi se mennesket og ikke bare en fodboldspiller, en elev eller en kollega men også mennesket. Hun ved, at vi holder lidt af hinandens skæbner i vores hænder. Helle har taget sig tid til at høre på pigernes historier, deres op og nedture, være en del af deres skæbner. Hun har taget sig tid til at lære dem at spille fodbold ikke bare fordi, de skal være landsholdsspillere, men fordi hun tror på, at samværet omkring fodbolden og holdet kan give den enkelte noget, som vil støtte og udvikle dem. Det var derfor, at Helle hentede de første piger i SFOen i Korinth til en gang fodboldtræning den første gang for syv år siden. Selvom det måske


har set håbløst ud i starten, er Helle blevet ved netop fordi der har ligget andre motiver end blot at udvikle landsholdsemner. Pigerne og deres familier her skal også have ros for på den måde at være med til starte noget nyt op. Det kan være svært at være de første, men mange af dem sidder her faktisk stadig i dag som tegn på, at Helles projekt har lykkedes. Der er efterhånden gået mange dage siden Helle begyndte at trille med en fodbold for første gang og der går forhåbentligt også mange inden hun gør det for sidste. Helle startede med at spille fodbold som 10 årig i OB, hun startede som bak, også på et hold med stor aldersforskel, hvor hun hørte til de unge. Helle var med til at vinde mange kampe for OB som ungdomsspiller, og som senior var hun med til at spille OB op i den bedste række, og spillede i højeste række et halvt år indtil hun mødte sin mand, Bjarne, derefter valgte hun at spille på andetholdet et halvt år inden hun flyttede til Korinth. I Korinth begyndte hun at spille seriefodbold og var med i kernen omkring dameholdet. Senere spillede hun for Årslev, hvor hun fortsatte til den modne alder af 42 år. En af hendes tidligere trænere fortæller om en spiller med et stort overblik og en eminent venstre pote. Ligeledes fortæller han, at Helle måske ikke var den hurtigste støvle på banen men kunne blive ved i 90 minutter og altid

passede sin træning, for hun ville vinde og gav ikke op – på nær når der var tordenvejr. Engagementet fra sin egen karriere har Helle ført over til hvervet som træner. Det er ikke lige meget, hvordan man gør tingene. Helle har stillet krav til pigerne om at passe deres træning, udføre øvelserne med energi og spille kampe så man kan se, at de mener det. De piger, som har været trænet af Helle vil huske hende for at have lært dem teknik, finter, spilforståelse og andre fodboldtekniske kvaliteter, men de vil lige så meget huske mennesket Helle, som har budt alle velkomne og givet dem en chance. Til Helles træning er man ikke bange for at fejle, man får en opmuntring og et nyt forsøg. Til Helles store fortjeneste har hun ikke bare stået for pigernes fodboldopdragelse, men efter sigende også familiernes. Familierne, som i starten vidste lige så lidt om fodbold som pigerne, har gennem stor opbakning til pigernes og Helles projekt udviklet sig til gode fodboldfamilier, som klubben kan være stolte af. På trods af pigerne og familiernes engagement har Helle desværre valgt at ligge taktisktavlen på hylden. Med fodbold som en stor del af arbejdslivet og fri­ tiden, har hun nu lyst til at drosle ned og få tid til andre ting. Helle har dog ofte fortalt om, hvordan hun af og til er ankommet til træningen i Korinth lidt slidt efter en lang arbejdsdag, men p.g.a. Korinth pigernes glæde 3


og energi er gået fra træningen meget gladere og mere energifyldt, end da hun kom. Helle har et stort hjerte for pigerne på holdet, og jeg tror derfor, at det har været en vanskelig beslutning for hende at sige stop. Tak for alt. På vegne af Korinth Ifs fodboldudvalg.

U12 PIGER Tekst og foto: Roland Poulsen Udendørs sæsonen 2016 er overstået. U12 pigeholdet består af 13 friske piger i alderen 10 til 12 år. De har mødt trofast op til træning to gange om ugen. Og har vist en fantastisk gejst. Vi har spillet 8 tætte kampe i efteråret. Og det har kun givet til et stort nederlag i første kamp ellers er vinderen fundet i de sidste minutter. Det har været utrolig dejligt at have med en positiv aktiv og meget livlig gruppe piger at gøre, som alle gerne vil spille fodbold.

4

U12 pigerne på lægterne i Viborg.

I år vil vi prøve og træne indendørs for at holde formen og fodbolden ved lige. Træning vil blive torsdage kl. 18 til 19. Vi er nu 7 piger, men vil gerne have flere med, så kom frisk. Vi skal spille tre stævner inden jul. Vi har haft to ture til Viborg arena, hvor vi har set det danske kvindelandshold spille. U12 pigerne på lægterne i Viborg Det har været nogle gode ture, hvor pigerne har set at piger kan spille fantastisk fodbold. Det har været en god oplevelse for dem. Vi har i år fået nyt spillertøj. Som er blevet sponseret af følgende. PA savværk I Korinth. Restaurant golfblik i Ringe. Vognmandsforretning Brdr. Hansen Sallingelunde. Vi takker mange gange for sponsorratet.


Tak til pigerne og den gode forældreopbakning.

Tekst og foto: Lars Frandsen

Indsatsen og resultatet blev også bemærket og rost af formand for Kulturog Fritidsudvalget i Faaborg Midtfyn Kommune Lene Høsthaab, som var den afsluttende taler, inden hun klippede snoren ind til centret.

Tilbygningen indviet Fredag d. 2. september fik Korinth et nyt samlingspunkt. Det var denne dag, at Korinth Hallen og Korinth I Form sammen med ca. 150 gæster indviede det nye motionscenter på 130 kvadratmeter i vores hal.

Siden åbningen i starten af september er byggeriet fortsat og gået ind i sin afsluttende fase, hvor skalmuring af gavlen, tilslutning af et nyt og omfattende udsugningsanlæg samt fortovsbelægning foran hallen stadig er i gang. Vi knokler på for at blive klar til vinteren.

To stolte formænd, Jan Hansen og Lene Knudsen for henholdsvis halbestyrelsen og Korinth I Form bød de mange gæster velkommen. Især bed de mærke i, at det ikke havde været muligt at realisere projektet uden en bred opbakning fra det lokale erhvervsliv, Faaborg-Midtfyn Kommune, samarbejdspartnere, sponsorer, private donorer og sidst, men allervigtigst – en massiv opbakning fra frivillige, som på 5. måned dagligt havde troppet op på hverdage og weekender og leveret anslået over 3000 timer ind i projektet.

Det har været et begivenhedsrigt år i Korinth Hallen og hallen fremstår nu opdateret på mange fronter både inde og ude.

Korinth Hallen

De sidste 14 dage blev slutspurten sat ind med lange dage/aftener, og dagen inden indvielsen kunne Korinth I Form oven i købet byde velkommen til over 200 gæster til foredrag med Lindy Aldahl fra DR-serien »Rigtige mænd«, hvilket også gav et godt tilskud til det nye center.

Korintherfesten I starten af oktober havde vi debut på Korintherfesten. Det var en begivenhed, som hurtigt blev besluttet og stablet på benene i et samarbejde

Lene Høsthåb, Jan Hansen og Kurt Christensen ved indvielsen af motionscenteret. Yderst th. ses Roland Poulsen.

5


mellem Korinth IF Korinth I Form, Aktivitetsrådet og halbestyrelsen, da fællesspisningen i sportsugen desværre ikke blev til noget i år. Formålet var først og fremmest at samle folk til en hyggelig aften og fejre vores resultater af alt det frivillige arbejde der udføres i byen, så maden blev deltagerne selv bedt om at medtage. Rikke Andersen havde dog bagt nogle flotte

efterårskager til desserten og der var levende musik under spisningen. Ca. 100 børn og voksne i alle aldre havde en fornøjelig aften. Vores halbestyrer tilbage Tonny er delvist tilbage fra sin sygemelding og fra uge 46 er han tilbage på fuld tid frem til nytår, hvor han som aftalt stopper som halbestyrer.

S K O L E N Brahetrolleborg og Bøgebjerg Børnehaver Tekst og foto: Gunild Hansen, afdelingsleder Så blev det efterårsferie efter en trimdag, hvor alle store og små fik sveden frem. De ældste børnehavebørn og alle skolebørn har været Nørre Sø rundt i det kølige efterårsvejr. De yngste børnehavebørn har lavet andre pulsforhøjende aktiviteter. Ugen op til efterårsferien var en anderledes skoleuge, hvor der blev fokuseret på motion, natur og trivsel. Der var ture ud af huset for nogen af eleverne, hvor de bl.a. var på besøg på Valdemar Slot, og hvor de prøvede parkour med instruktør i Ollerup. Det virkede som om alle havde nogen gode oplevelser i 6

løbet af ugen, hvor der også blev bagt sunde grove boller til alle de glade motionsivrige, der løb Nørre Sø rundt. I ugen havde vi også den fornøjelse, at have gæsteundervisere bl.a. Haldor m.fl. og instruktør Karen i folkedans, fodboldskole og street dance ligeledes med gæster udefra. Vi er på skoledelen stadig lidt på hælene på grund af sygdom, men har fået ansat Simon som ny lærer for at dække i sygdomsperioden. Ligeledes

Nogle elever fra Faaborgegnens efterskole malede sammen med børnehavebørnene.


er Pernille ansat frem til jul i Henriks stilling. Forhåbentlig ser vi Rikke og Henrik på den anden side af jul, og indtil da er stillingerne godt besat med relevante fagpersoner. Skole og børnehaveområdet er et område, hvor der er fokus altid – ikke mindst i forhold til næste års kommunale budget. Der kommer til at ske nogle ting som følge af det budgetforlig for 2017, der lige er blevet indgået. For det første har man besluttet, at den fortsatte drift af Brahetrolleborg Børnehave skal foregå sådan, at der bliver et opsamlingssted, hvor børnene kan få morgenmad og kan opholde sig, indtil de transporteres med bus til Bøgebjerg Børnehave. Om eftermiddagen kommer de tilbage og kan lege der, indtil de bliver hentet. Det samme gør sig selvfølgelig gældende for SFO – børnene. Sammen med Opvækst og Læring er vi nu i gang med at skrue ordningen sammen, og løsningen præsenteres for forældrene på forældremøde i løbet af november måned. Det er rigtig vigtigt for os, at vi finder en løsning, som vores forældre kan bruge, så børnene fra Korinth kan blive sammen med deres kammerater. Det er også vigtigt for os at bevare vores gode samarbejde med dagplejerne. Vi går til denne opgave som til alle andre: Vi ser muligheder i stedet for begrænsninger, så vi tror på, at vi nok skal få strikket en god løsning sammen!

Græskarmand, koncentration!

TIDLIG SKOLESTART. En anden beslutning er, at alle kommende børnehaveklassebørn skal samles 1. april på den skole, hvor de skal gå. Vi skal nok finde en god løsning på dette også, så vi kan gennemføre det sædvanligt gode program mht. overgang til skole. Som sædvanligt er der en række hyggelige arrangementer i børnehaver og skole op til jul, så her kommer en række vigtige datoer: Der er JULEKLIPPEDAG i børnehaver og skole onsdag d. 30.11.16. Her må forældre eller andre gerne deltage. Dagen starter til normal mødetid, og vi regner med at slutte juleklippedagen kl.12, herefter følges det normale skema resten af dagen. Fredag d. 9.12.16 er der BEDSTEFORÆLDREDAG med kirkegang i Brahetrolleborg Børnehave. Her deltager dagplejen også. LUCIA-/JULEARRANGEMENT FOR ALLE 7


Hvis du har lyst til at hjælpe ved julearrangementet – forberede maden, – borddækning eller til at hjælpe os med at indsamle de overdådige gaver, vi hvert år modtager fra byens erhvervsdrivende, så skal I bare sige til. Vi vil meget gerne have lokalkendte fra Korinth. Der laves æble juice sammen med dagplejebørnene.

Fredag d. 16.12.16 er der LUCIAOPTOG Kl. 17, og bagefter er der det traditionelle JULEARRANGEMENT for alle i V. Aaby og Korinth – området. Menuen er nok den sædvanlige, ligesom der også skal spilles banko på plader, der kan købes. Et evt. overskud går til vores lejrskole, som finder sted d. 13.-15. juni 2017 på Langeland. I det næste nr. af Bøgebladet vil der komme yderligere information.

SIDSTE SKOLEDAG er onsdag d. 21.12.16, hvor vi slutter kl.13.00. Denne dag er der også kirkegang i V. Aaby sammen med dagplejen. FØRSTE SKOLEDAG efter nytår er 5.1.17. JULELUKKET I BØRNEHAVE OG SFO: De 2 børnehaver og SFO har åbent til og med d. 23.12.16. Vi regner med at holde lukket i dagene mellem jul og nytår. Vi åbner igen mandag d. 2.1.17.

LO K A L R Å D E T Nyt fra lokalrådet Af: Anne Mette de Visser, Lokalrådsformand

allerede sat i søen, nogle af dem er først lige kommet i støbeskeen, mens andre i skrivende stund er på vej ud i lokalområdet for at blive realiseret.

Nu lakker året mod enden og i Lokalrådet for Korinth og Ø. Hæsinge har der været mange forskellige projekter og indsatser hen over året. Mange er

Vi kan således bl.a. fortælle, at den næste info-skærm i byen er på vej hos byens pizzeria. I forvejen hænger der en infoskærm i Korinth Hallen, Ko-

8


rinth Kulturhus og i Brahetrolleborg Dagli’ Brugs. Skærmene fortæller om alt det der foregår i vores lokalsamfund, og man får omtale af et arrangement på skærmen ved, at sende en mail til Lars Frandsen på lars@aspekt5.dk. Skærmene er en del at Korinth Medier, der også dækker Korintherbrevet og hjemmesiden Korinth.dk. I samarbejde med Aktivitetsrådet barsler Lokalrådet forhåbentlig også snart med en velkomstpakke til nye husejere i Korinth og omegn. Vi er gået sammen om, at tage godt imod vores nye medborgere og håber, at kunne samle en flot og spændende pakke, hvor der både er nyttige informationer og små godbidder fra vores levende lokalområde. Støt op om initiativet ved at kontakte Aktivitetsrådet, hvis I har noget I tænker skal med i pakken. Et andet lokalt tiltag, der gavner alle i området – både tilflyttere og dem, der bor her i forvejen – er de nye bænke der er sat op. Bænken på toppen ad Øvej har endda fået et lille bord, så ikke kun udsigten over Arreskov sø og Svanninge bakker kan nydes, men også en medbragt kop kaffe eller en lille madpakke. Der er fortsat en bænk som mangler et sted at stå. Har du ideen til et godt sted, så kontakt Bent Dau fra Lokalrådet. Han er tovholder for byens forskønnelsesgruppe og har derfor også med opsætning af bænke at gøre. Som opfølgning på nogen af de mange gode ideer, der kom frem på de to tidligere afholdte folkemøder om Lokal Udviklingsplan, inviterer Lokalrådet

her d. 21 november områdets foreninger og andre lokale aktører til Foreningstræf. Formålet er, at orientere hinanden om, hvad der foregår rundt omkring – som baggrund for at kunne koordinere kræfterne og samarbejde, hvis det er aktuelt. Ideen er fremover at afholde 1-2 foreningstræf årligt. Vi kan også fortælle at Lokalrådet, som mange andre lokale,har valgt økonomisk at støtte opsætningen af en hjertestarter i Dagli´ Brugsen. Opbakningen har været så stor, at der på kort tid er samlet penge nok ind til, at den nu kan installeres. Der findes også en hjertestarter i Korinth Hallen, men det giver tryghedat vide, at der nu er endnu et sted i byen, hvor der er hjælp at hente, hvis ulykken er ude. Under sidste lokalrådsmøde d. 7. november kom der besked om, at Korinth Kro nu er solgt til Foreningen Korinth Kro. Lokalrådet ønsker stort tillykke og alt held og lykke med projektet fremover. Til sidst er der kun tilbage at ønske alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Lokalrådet håber, at 2017 bliver et godt år, hvor ting lykkes i vores område. En rundspørge viste for nylig, at der er masser af små nye medborgere på vej hos unge familier i området. Det er enormt glædeligt og giver anledning til optimisme. Tak for året der gik og ikke mindst tak til alle de mange, der brugte frivillige timer på at gøre vores område til et godt sted at bo og leve. Det kan vi alle være stolte over! 9


Fibernet i Korinth Af: Finn Holmen Thomsen, medlem af Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge Der kommer gennem tiden flere og flere forespørgsler om, hvorfor der ikke er fibernet til rådighed for de interesserede i Korinth. Mange landsbyer rundt om Korintherbrevets interesseområde får fibernet. Hvorfor står der aldrig i Stiftstidende eller i Amtsavisen, at nu skal det undersøges, om der er tilstrækkeligt mange, der vil tilsluttes fibernettet i Korinth og omegn, hvis det bliver muligt. Svaret blæser i vinden, men der er mange gæt på, hvad der er galt. Det skal siges, at undertegnede – som repræsentant for Lokalrådet – har haft syv aftaler med Energi Fyns mand på fibernettet om at invitere borgerne til samtaler og oplysning om fibernettets fordele og ulemper, omkostninger ved etablering og driftsomkostninger, så borgerne i byen kunne tage stilling til, om de ville acceptere fordele og ulemper ved de høje hastigheder for såvel download som upload. Hver gang, vi har indgået en aftale, har det ikke lige kunnet lade sig gøre »For vi har så travlt, men om et par måneder skal vi nok få lavet en håndfast aftale«. Den sang har undertegnede hørt seks gange. Den syvende gang blev det til: »Vi etablerer kun fibernet hos vore an10

delshavere og Faaborg-Midtfyn Kommune er jo ikke andelshaver«. Jeg henviste til de tidligere seks aftaler, men så lød det: »Min bestyrelse vil ikke gå med til det«. Ja, hvis man ikke selv kan klare mosten, er det godt at have nogle autoriteter i baghånden – i det her tilfælde en bestyrelse. Men nu er Faaborg-Midtfyn Kommune andelshaver, så jeg sendte straks en påmindelse om vore tidligere aftaler. Svaret var en standardformular: »Tak for din interesse……..vi vender tilbage snarest muligt«. Hvornår var det, Faaborg-Midtfyns elforsyning overgik til Energi Fyn? Energi Fyns opfattelse af »snarest muligt« er meget forskellig fra min. Mange mener, at problemet er tv-udbyderen Stofas interesser i Korinth. Derfor har Lokalrådet naturligvis også spurgt Stofa, om de kunne tænke sig at være forsyningsvirksomhed i Korinth hvad fibernettet angår. De ville vende tilbage inden for et halvt år. Det er mere end et år siden. Så Stofa kan vi heller ikke regne med. Absurditeten bliver endnu større, når vi ved, at fibernettet ender ved Brahetrolleborg Slot, altså lige ved bygrænsen. Lokalrådet arbejder stadig på at få en løsning. Muligvis kan nærværende skrivelse blive til et åbent brev til Energi Fyns og Stofas bestyrelser, samt en henvendelse til konkurrencerådet.


11


NOVEMBER 2016 – MARTS 2017

Kirkeblad for Brahetrolleborg & Ø. Hæsinge Sogne 12


G U D S T J E N E S T E R Brahetrolleborg, Krarup, Ø. Hæsinge 2016 Brahetrolleborg Krarup Ø. Hæsinge Søn. den 27. nov., 1. søn. i advent 10.30   9.00 19.30 Ons. den 30. nov., Men vi venter på dec. 17.30 familie Tors.den 1. dec., adventsmusikgudstjeneste 19.00 Søn. den 4. dec., 2. søn. i advent 10.30 ---   9.00 Søn. den 11. dec., 3. søn. i advent   9.00 10.30 --- Søn. den 18. dec., 4. søn. i advent 16.00 --- 10.30 Juleaften, lørdag den 24. december 15.15 14.00 16.30 Juledag, søndag den 25. december 10.30   9.00 --2. juledag, mandag den 26. december   9.00 --- 10.30 Nytårsdag, søndag den 1. januar 2017 17.00 --- 15.30 Søndag den 8. januar, 1. søn. e. H3K --- 14.00 Jensen --Søndag den 15. januar, 2. søn. e. H3K 10.30 ---   9.00 Søndag den 22. januar, 3. søn.e. H3K   9.00 10.30 --- Søndag den 29. januar, 4. søn.e.H3K   9.00 --- 10.30 Kyndelmisse, Torsdag den 2. februar 19.30 Søndag den 5. februar, Si. Søn.e. H3K 10.30 ---   9.00 Søndag den 12. februar, Septuagesima 10.30   9.00 --- Søndag den 19. februar, Seksagesima   9.00 --- 10.30 Søndag den 26. februar, Fastelavn   9.00 10.30 --- Søndag den 5. marts, 1. søndag i fasten 10.30 ---   9.00 Søndag den 12. marts, 2. søndag i fasten   9.00 10.30 frokost ---

Forkortelser: Jensen: sognepræst Torkil Jensen, V. Åby 13


Sognepræsten: Ole Buhl Nielsen, Reventlowsvej 4, Korinth, 5600 Faaborg. Tlf. 62 65 11 21. E-mail: obn@km.dk. Træffes bedst om formiddagen på hverdage. Mandag er fridag. Sognepræsten holder ferie i dagene 2.-9. januar 2017. Embedet passes da af sognepræst Torkil Jensen, V. Åby, tlf. 62 61 64 20. Organist: Ian Heilmann, tlf. 50 91 98 36 Graveren ved Brahetrolleborg kirke: Jan Frederiksen, tlf. 62 65 20 17 eller mobil 61 77 40 58 Graveren Ø. Hæsinge kirke: Lydinge Hus og Haveservice v/ Søren Wollesen, tlf. 22 14 17 21. Kirkebilen: Alex’ Taxa tlf. 62 66 12 02. Husk at bestille i god tid og senest middag dagen før. Husk hjemmesiden: www.brahetrolleborgkirke.dk eller www.oesterhaesingekirke.dk

Tag over hovedet og varme i kirken I begyndelsen af november blev arbejdet med Brahetrolleborg kirkes nye tag bragt helt til ende. Kirken står nu med en solid tagkonstruktion, der forhåbentlig kan modstå mange storme, og beklædt med rødt tegl, der kan ses viden omkring. Selv om man selvfølgelig skal vænne sig til forandringen, er det tydeligt, at slottet og kirken hænger bedre sammen, nu hvor alle fire fløje har røde tegl. Både budgettet og tidsplanen holdt. Og takket være en donation på 3 mio. kroner fra »A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal« er tagprojektet ikke så stor en 14

belastning for kirkens økonomi, som det kunne have været. I disse uger er vi i gang med et andet projekt i Brahetrolleborg kirke, nemlig at få lavet delvist nyt varmeanlæg. Indtil nu har kirken udelukkende været opvarmet med el-varme, hvilket har været meget dyrt. Nu bliver vi koblet på Brahetrolleborgs halmfyr, så vi kun behøver el-varme som supplement i særlig kolde perioder. Først i det nye år vil vi markere afslutningen af disse store arbejder med en festgudstjeneste. Hold øje med opslag om dette på kirkens hjemmeside og i pressen. Ole Buhl Nielsen, sognepræst


Adventsguds­ tjeneste med kendte stemmer i Ø. Hæsinge Første søndag i advent, den 27. november kl. 19.30 er det kendte stemmer, der synger solo og tostemmigt ved musikgudstjenesten i Ø. Hæsinge kirke, nemlig vore kirkesangere Dorthe Østertoft og Gitte Hviid. Efter gudstjenesten er der adventshygge i forsamlingshuset med mere sang og underholdning. Menighedsrådene

Mens vi venter på december Aftenen før den første december er der familiegudstjeneste i Ø. Hæsinge kirke kl. 17.30. Det er onsdag den 30. november og måske kan vi få tiden, mens vi venter på december, til at gå med at spise risengrød! Hold øje med opslag i byen.

Adventskoncert med Helle Lynge i Krarup kirke Torsdag den 1. december kl. 19.00 (bemærk tidspunktet!) er der adventskoncert (musikgudstjeneste)

i Krarup kirke. I år medvirker sangerinden Helle Lynge, som nogle vil kende fra radioen eller på CD eller fra de gange, hun med sin guitar har sunget solo til bisættelse i vore kirker. Helle Lynge synger præcis som titlen på hendes CD, Fra hjerte til hjerte! Efter gudstjenesten går vi i forsamlingshuset til den gode gløgg og æbleskiverne.

Julekoncert i Brahetrolleborg kirke Mandag den 5. december kl. 19.30 er der koncert med Septimuskoret under ledelse af Ole Kongsted samt en strygerkvartet under ledelse af Benjamin Christensen. Programmet byder på både kendte juleværker og uropførelser af værker af Ole Kongsted. Der er entré, som betales ved indgangen!

Vi synger julen ind i Brahetrolleborg kirke Torsdag den 8. december kl. 19.00 synger vi julen ind i Brahetrolleborg kirke. Det er med julesalmer, julemusik, Luciaoptog, Krarupkor, fortælling…. lige som vi plejer! 15


Brahetrolleborgkoret ind under jul

med mig fra mit besøg på 1700tallets Brahetrolleborg. Ole Buhl Nielsen, sognepræst

Fjerde søndag i advent, søndag den 18. december kl. 16.00, medvirker Brahetrolleborgkoret ved gudstjenesten i Brahetrolleborg kirke. Det bliver festligt og højtideligt og en slags tyvstart på julen. Bagefter er der gløgg til alle i Hospitalet.

Salme-marathon i Lutheråret

Kyndelmisse i Krarup kirke 40 dage efter jul fejrer vi traditionen tro kyndelmisse for hele pastoratet med en lysgudstjeneste i Krarup kirke. Det er torsdag den 2. februar kl. 19.30.

Tilbage igen efter studieorlov Fra torsdag den 1. december er jeg tilbage i aktiv tjeneste igen efter endt studieorlov. Orloven er gået med at læse bl.a. breve og dagbøger fra de mennesker, der havde deres gang på Brahetrolleborg sidst i 1700tallet. I perioder af læsningen har jeg haft det, som om jeg selv levede i 1700tallet i tankerne, så det er vist godt, at hverdagen anno 2016 nu melder sig igen! Jeg vil i næste nummer af Korintherbrevet fortælle lidt om, hvad jeg så fik 16

I 2017 er det 500 år siden, at den lutherske reformation tog sin begyndelse. Det bliver markeret på mange måder i årets løb. En af tingene er en salmemarathon, som er smukt i tråd med, at Luther var en stor igangsætter af menigheds-sang ved gudstjenesten. Luther skrev selv mange salmer og mange af dem er stadig i brug (en af de mest kendte synger vi juleaften: Det kimer nu til julefest!). Salmemarathonen kommer til at foregå hen over året på skift i Faaborg provstis 20 kirker. Det bliver fredag formiddage med14 dages mellemrum. Salmebogen deles op i 20 afsnit og der synges hver gang 5-6 salmer fra det pågældende afsnit. Man mødes i kirken fredag formiddag kl. 10, starter med at høre lidt om kirkens historie, særligt hvad der er af nedslag fra Reformationen og herefter synger man de 5-6 salmer, man på stedet har udvalgt og hører en lille smule om salmerne. Sluttelig får man en kop kaffe eller te og en småkage i våbenhuset. Det vil alt i alt vare en lille time. Er man med hele turen rundt, vil man få et indblik i alle provstiets 20 kirker og nå at synge 100-120 af salmebo-


gens 792 salmer. Man kan naturligvis også »nøjes med« at være med en del af gangene. Herunder er de første gange med salmemarathon nævnt og hele årets program kan ses på kirkens hjemmeside www.brahetrolleborgkirke.dk Fredag den 13. januar kl. 10, Diernæs kirke Fredag den 27. januar kl. 10, Nørre Broby kirke Fredag den 10. februar kl. 10, Vejle Kirke Fredag den 24. februar kl. 10, Vester Åby kirke Fredag den 10. marts kl. 10, Brahetrolleborg Kirke

De nye menighedsråd I efteråret har der været afholdt valg til menighedsråd. Menighedsrådene er valgt for en fireårig periode og træder i funktion fra første søndag i advent. I Brahetrolleborg sogn er menighedsrådet sammensat således: Annette Knudsen (formand), Ivan Madsen (næstformand),Linda Prinsholm (kasserer), Lena Rasmussen (sekretær), Annie Justesen og Bente Ladegård I Ø. Hæsinge sogn ser menighedsrådet således ud: Hans Søberg (formand), Ingelise Schaffalitsky de Muckadell (næstformand), Erik Sørensen (kasserer), Egon Jensen (kirkeværge), Peder Illum (kontaktperson for medarbejderne).

Murermester H. P. Hansen og families legat Af dette legat uddeles i december nogle portioner. Der skal anvendes et ansøgningsskema, som fås hos sognepræsten, Reventlowsvej 4, 5600 Faaborg, tlf. 62 65 11 21 eller mail: obn@km.dk. Ansøgningsfristen er den 5. december 2016. Legatets midler skal anvendes til trængende eller syge i økonomiske vanskeligheder i Brahetrolleborg sogn, samt til de foreninger i sognet, der specielt tager sig af ældre mennesker.

Pebernødder Sidste år bagte jeg for første gang selv pebernødder. Min mor var ferm til at bage pebernødder, men hende havde vi mistet tidligere på året, så nu var det min tur til at være den »gamle«, der kunne den slags! Da jeg en søndag eftermiddag i decembergik i gang med at bage pebernødder efter min mors opskrift, var det både for at mindes og for at få køkkenet til at dufte af barndom og jul. Undervejs i processen kunne jeg pludselig huske, hvordan det var at stå på køkkenbænken som dreng og få mel på trøjen og skære pebernødder af de lange dej-pølser, der hurtigt blev bløde i varmen i køkkenet, og få de små tutter lagt i rækker på bagepladen. 17


Da jeg fik mine pebernødder i ovnen og duften bredte sig i køkkenet, vidste jeg, at jeg var på rette vej! Og efterhånden som bunken med sprøde pebernødder voksede på bordet, krøb julen ind under huden. Pebernødderne smagte i al beskedenhed lige som de skulle! Og da jeg havde en pose med til mine børn, var deres reaktion også den helt rigtige: – de smager ligesom farmors! Større ros kan en pebernøddebager vist ikke få! Det er som om, at der er bygget en indre tidsrejse ind i at fejre jul. Minder fra barndommen for 50 år siden, mennesker, der betød meget og for længst glemte glæder kan blive lyslevende for en og blive til glæde og taknemmelighed NU! Jeg glæder mig altid til julegudstjenesten i vore kirker. At synge »Det

kimer nu til julefest« (fra 1535), at høre juleevangeliet (fra Kristi fødsel), at rejse sig op til sidst og synge »Dejlig er jorden« (fra 1850). Det er den ene tidsrejse efter den anden, men det er forhåbentlig lige NU, vi fyldes af varme og glæde! Måske skal man øve sig på at tage nu’ets varme og glæde ind, for har man haft sorger og bekymringer, kan det være svært at åbne sit hjerte igen, eller det kan gøre ondt at tænke tilbage på engang, da alt var godt. Der er mange måder at øve sig på at tage glæden ind, men jeg begynder allerede sidst i november, så jeg har en chance for at være klar til juleglæden, når juleevangeliet forkyndes… og jeg vil begynde mine gørmig-klar-til-jul-øvelser med en ting, jeg véd virker: at bage pebernødder! Glædelig jul! Ole Buhl Nielsen, sognepræst

L O K A L T Kurt, lillebror og andre af Idas padder Tredje gang blev lykkens gang for de græske landskildpadder Oscar og Felix, samt deres rugemor Ida Lindhardt Christensen, der kan berette om mange nye padder på matriklen i Fagsted. Af: John Hollænder Det hele startede for en del år siden da Ida »adopterede« skildpadden Felix, der var en trussel mod broderens andre han-skildpadder. Han væltede dem om på skjoldet hvor de så 18

skulle ligge sprællende og hjælpeløse indtil en barmhjertig sjæl bragte dem på fødderne igen. Det var derfor med en vis skepsis at Ida fik Felix indkvarteret sammen med hendes egen skildpadde, Oskar,


Ida’s padder nyder solen i haven.

der længe havde tullet rundt i haven der emmede af fred, og ingen fare. Så hvordan ville det gå når »Ninjaturtlen« kom til? Det skulle vise sig at gå over al forventning, for i stedet for straks at tippe stakkels Oskar om på ryggen, udviste den nyankomne stor interesse for sin nye nabo, ja han var nærmest overkærlig, så ikke længe efter opdagede Ida, at Oskar gravede æg ned i et blomsterbed, og så var kønsskiftet en realitet – Oskar var en pigepadde, men beholdt navnet. To forgæves forsøg på udrugning Ida og hendes mand Kurt gravede forsigtigt æggene op, og placerede dem i en rugekasse som Kurt havde kreeret, og så ventede man med spænding i de op til 56 dage som det ca. tager at udruge skildpaddeæg i det varme græske sand, men forgæves, året efter gentog historien sig med masser af æg, men ingen skildpaddeunger. Men

i år lykkedes det. For Ida havde på Facebook fået kontakt med en mand i Middelfart som ejede en rugemaskine til netop skildpaddeæg, og så var der bingo-banko! Syv af de otte æg viste sig at være befrugtede, men knap var Ida kommet hjem med paddeungerne – hvoraf den ene er opkaldt efter Ida’s mand Kurt, fordi den kom ud af paddeskallen på hans fødselsdag, og den sidst ankomne hedder naturligvis Lillebror, så varede det ikke længe før han også blev storebror, for den virile Felix sørgede for at Oscar måtte grave endnu et nyt kuld æg ned og heraf kom der otte nye skildpaddeunger til paddefarmen på Fagsted indenfor en sommer. Shyss – far og mor sover!! De stolte forældre har for længst gravet sig ned i jorden og nyder deres vinterdvale efter et produktivt år, og kommer først frem til foråret når 19


solen har varmet jorden tilstrække­ ligt op, men selv om det virker som en lang periode, så fylder den ikke så meget i en skildpaddes liv, da mange af dem kan blive over 100 år. De fleste af de 15 skildpaddeunger er foræret væk til venner, bekendte og skildpaddefans. Men inde i huset hos Ida og Kurt er der stadig fire unger tilbage som nu kan overvintre trygt og varmt i sikkerhed for de ravne- og rovfugle, der ikke vil nøjes med en gang forloren skildpadde på dåse, og så må vi jo se hvor mange nye skildpaddeæg Oskar og Felix når op på næste år.

Uhyggeligt hyggeligt i Korinth Tekst og foto af: Barbara Westphal Haloween fest arrangeret af aktivetetsrådet og Spejderskolen. Der var frydefulde hyl og skrig rundt omkring i byen, da ca. 100 deltagere gik rundt i Korinth og blev skræmt af zombier, spøgelser og andet godt. Den 28. oktober afholdt Aktivitetsrådet i Korinth et halloween arrangement for børn i skolealderen med forældre. Små 100 mennesker mødte op, og vi gik alle en tur rundt i mørke Korinth, hvor uhyggeligt udklædte spejdere fra Spejderskolen 20

Skræmmende hyggeligt!

fik skræmt os fra vid og sans. Vi takker mange gange spejderskolen for lån af deres skønne elever. Vi sluttede aftenen af med varm græskarsuppe samt højtlæsning af uhyggelige historier i bålhytten. Vi vil også gerne benytte lejligheden til at takke alle, der pyntede flot foran deres huse, og ønske Lundevej4 tillykke med udnævnelsen som Korinths mest skræmmende hus. Husk søndag, d. 27/11-16 kl. 10-12 holder vi traditionen tro juletræsfest i hallen. Invitationen kan læses på opslag via Facebook, i hallen og Brugsen. Sæt også kryds i kalenderen d. 4/317 hvor vi holder MGP junior og d. 26/3-17, hvor der er brunch i hallen. Nærmere info kommer. Skulle nogle have lyst til at få indflydelse på hvilke arrangementer, vi holder, eller gi’ en hånd med ved at bage en kage eller lign., hører vi meget gerne fra jer på tlf. 60883522.


Dalum Landbrugsskole investerer i fire nye traktorer Af: Anni Geisler, Sekretær Eleverne på Dalum Landbrugsskole er blevet rigtig godt kørende. Den fynske landbrugsskole har netop fået leveret fire helt nye CLAAS traktorer til afdelingen i Korinth. Vi har investeret i nye traktorer, fordi vi vil give vores elever undervisning i det sidste nye inden for vores felt. Det forpligter, og derfor er det vigtigt, at vi er helt opdateret også på traktorsiden, siger forstander for Dalum Landbrugsskole, Jens Munk Kruse. Dalum Landbrugsskole har valgt at

lease de fire nye traktorer, fordi det giver skolen mulighed for hvert tredje år at forny maskinparken med nye traktorer. Ringe Maskinforretning har leveret skolens nye traktorer, som udgør en CLAAS ATOS 350 på 100 hk, en CLAAS ARION 420 på 100 hk, en CLAAS ARION 440 på 120 hk og en CLAAS ARION 620 på 158 hk (sidst¬nævnte med CLAAS S10 GPS med RTK). Investeringen i de nye traktorer er den seneste af en lang række investeringer i moderniseringer på Dalum Landbrugsskoles afdeling i Korinth. Skolen indviede for nylig også en helt ny undervisningskostald, elevværkstederne har fået en overhaling, og skolens maskinhal er blevet udvidet.

International succes på Dalum Landbrugsskole Af: Anni Geisler, Sekretær

Fra venstre: Jakob Elnegaard (underviser på Dalum Landbrugsskole), Jens Munk Kruse (forstander på Dalum Landbrugsskole), Rasmus Greve (sælger ved Ringe Maskinforretning) og Hanne Korsdal Andersen (direktør for Ringe Maskinforretning). Foto: Dalum Landbrugsskole.

På under tre måneder har Dalum Landbrugsskole haft internationale kursister fra Rusland, Sydkorea, Taiwan, Kina, Vietnam og Japan. I fredags landede et hold sydafrikanere, og til november ankommer endnu et hold kursister fra Sydkorea. Der er rift om dansk knowhow på landbrugsområdet. Som elev på Dalum Landbrugsskole må man finde sig i at dele skole, spisesal og café med studerende fra 21


det meste af verden. Skolen har de seneste to år satset målrettet på at intensivere sit internationale samarbejde, og indsatsen har været en succes. – Hvis vi lægger forretningshatten til side, så mener jeg, vi har en forpligtelse til at dele vores viden. De sidste 30 år har vi brugt tid på at begå og lære af rigtig mange fejl i dansk landbrug – hvorfor skal alle andre begå de samme fejl med de miljømæssige konsekvenser, det vil have? Vi kan gøre en kæmpe forskel, hvis vi kan være med til at få store landbrug i Asien eller Afrika til at tænke mere på bæredygtighed, siger uddannelseschef Eric Wanscher. Dalum Landbrugsskole har en lang tradition for internationalt samarbejde og fejrer i år 10-års jubilæum for sit samarbejde med Shanghai Vocational College of Agriculture and Forestry. Samtidig sender skolen også rigtig mange danske elever ud i verden. – Vores sydafrikanske studerende har tit besøg af tidligere elever fra Dalum Landbrugsskole, og vi har både nuværende og tidligere danske elever, der lige nu er i Kina og Australien. Det er jo en kæmpe udvidelse af ens horisont, at man kan tage til Asien og mødes med en kineser, som man mødte på Dalum Landbrugsskole, siger Eric Wanscher. 22

Landbrugsskolen har p.t. tre lærere dedikeret til kun at arbejde internationalt. Planen er på sigt også at inddrage nyuddannede agrarøkonomer i undervisningen i udlandet, så man for eksempel kan få ½-1 års arbejde Sydafrika efter endt uddannelse.

De har gjort det igen Af: Jens Ørum Korintherbrevet erfarer at Jacob Pilegaard og hans makker, Jacob Østerberg, igen har kvalificeret sig til danmarksmesterskaberne i Skills. Som omtalt i #90 blev de unge mennesker den 6. februar i år danmarksmestre i faget anlægsstruktør. Dette mesterskab skal de nu forsvare. Vi ønsker dem held og lykke.

Jacob og Jacob fik overrakt deres bevis af Statsminister Lars Løkke Rasmussen. (privatfoto)


Smil i Ø. Hæsinge forsamlingshus Af: John Hollænder Ø. Hæsinge: I de godt fire år hvor Mary Stage har fungeret som værtinde for Ø. Hæsinge Forsamlingshus har hun altid fået

tildelt en glad Smiliy når der har været kontrol af Fødevarestyrelsen, og nu kan hun stolt fremvise det nye sanitære ridderslag i vinduet, nemlig en Elitesmiley som kun kan opnås hvis der ikke har været anmærkninger i kontrolrapporten gennem de seneste fire år, oplyser en stolt værtinde.

F O R E N I N G E R N E Foreningen Korinth Kro Af Bo Degnbol Nielsen Projekt Outdoor Hostel Lige nu begynder det spændende arbejde og også det lange seje træk, som vil vare 2-3 år. Vi får brug for lokal opbagning og frivilligt arbejde, indsats fra SDE og håndværkere samt donationer fra fonde, erhvervslivet og private.

Et stemningsbillede fra støttefesten der blev afholdt for nyligt. Foto: Finn Kyhn.

I august måned meddelte vi, at kommunen ville overdrage bygningerne til Foreningen Korinth Kro. Den overdragelse er blevet forsinket lidt, fordi det blev nødvendigt med et offentligt udbud, hvor foreningen så var eneste byder. Lige nu arbejder vi på en endelig aftale med kommunen om praktisk overdragelse af brugs- og ejendomsretten til bygningerne. Hvad er et Outdoor Hostel? For bestyrelsen er et Outdoor Hostel et moderne vandrehjem med en række faciliteter til personer og familier, som gerne vil bruge ferien på udendørs fritidsaktiviteter, samt bo et charmerende og atmosfære fyldt sted. Det tror vi på, at vi kan udvikle kroen til, og vi vil vælge kvalitet og service i den gode ende af vandrehjemsskalaen. Det er det bygningen og den omkringliggende natur passer til – eller har krav på kan man sige. 23


Vi forestiller os også, at festsalen og de tidligere krolokaler kan udlejes til fester, konferencer og alle andre slags sammenkomster, både for lokale og udenbys gæster. Der er selvfølgelig også mulighed for at overnatte med muligheder i flere prislejer. Der er mulighed for at foreninger kan lave kulturarrangementer for lokale og for turister. Da vi er en almennyttig foreningen, vil noget af vores overskud (eller værelseskapacitet) gå til ophold og oplevelser for økonomisk svagtstillede børnefamilier, der vil få mulighed for nogle gode dage i vores dejlige natur og hostel. Hvad er tidsplanen? For at påbegynde hovedrenoveringen er vi nødt til at have en sammenhængende restaureringsplan inkl. en finansieringsplan. Det håber vi at kunne have klar til kommende sommer uden at vi tør sætte dato på. Herefter forventer vi, restaureringen af hovedhuset tager 1-1½ år. Med mindre midler kan vi måske starte med istandsættelse af anneksbygningen (sidefløjen ud mod vejen), som ikke kræver så mange penge, og den kan vi forhåbentlig havde færdig inden for det første år, så vi på den måde kan få genereret lidt indtægt. Hvad har vi brug for nu? Engagerede medlemmer som vil hjælpe med oprydning, maling, havearbejde og meget andet, hvilket mange glædeligvis allerede har gjort. Vi vil annon24

cere arbejdsdage og -opgaver i vores nyhedsbrev og på Facebook. Vi har allerede mange medlemmer som betaler kontingent – tak til jer alle ca. 175 medlemmer. Og vi vil meget gerne være mange flere, det giver moralsk støtte til bestyrelsen og signalerer til fondene, at der er interesse for og lokal opbakning til projektet. Vi har brug for penge, små som store donationer. Endelig kan man sige, at skal vores projekt lykkes, har vi brug for alle parters aktive opbakning. Fra bestyrelsens side vil vi selvfølgelig forsøge at levere vores del af indsatsen. Vi tror på, at vi får et projekt til stor glæde for turister og lokalbefolkningen – ikke mindst borgerne i Korinth. I bestyrelsen er vi rigtig glade for kommunens endelig tilsagn, og vi glæder os meget til at for alvor at komme i gang.

Kogræsserlavet ved Silkeåen Tekst og foto: Henrik Jessen Toft Vil du være med i et lokalt fællesskab hvor både natur, miljø og økologi er i fokus? Så har vi plads til nye medlemmer i Kogræsserlavet ved Silkeå. Vi er i øjeblikket 16 familier fra Korinth og omegn som sørger for at et 10 ha naturområde ved Korinth bliver plejet ved afgræsning med kvæg. Fra begyndelsen af maj til midt i oktober er vi fælles om at passe kvæget og i det hele taget sørge for, at


25


De fem gutter her ligger nu i lavmedlemmernes frysere.

forholdene er så gode som mulige for dyrene, så de er glade og velnærede. Og så har man fornøjelsen at have adgang til et af omegnens smukkeste naturarealer.

Som en ikke uvæsentlig bonus har man som medlem mulighed for at få en andel i kødet, når dyrene bliver slagtet ved sæsonens afslutning. Kalvekød som man ved, hvor kommer fra og som er fra yderst velsmagende økologisk gallowaykvæg. Og det til en gennemsnitlig kilopris som er under det halve af den normale udsalgspris. Er du interesseret? Læs mere på www.silkeaakolav.dk eller kontakt formanden Henrik Jessen Toft på telefon 21750282.

K Ø H k u l t u r Hvad sker der på den kulturelle front i Korinth og Øster Hæsinge?

Klematis. Hanne Larsen har igennem en årrække designet mange hæklede ting, så som hatte, figurer, tøjdyr m.m.

Ny lokal forfatter Hanne Larsen har begået en kreativ bog om hækling Af: Jens Ørum Det er Hanne Larsen fra Korinth der har sin første bog om hækling lige på trapperne. Bogen hedder »Hæklede kegler til spil og leg« Den udkommer sidst i november måned på forlaget 26

To af Hannes mange ideer. (privatfoto)


Man kan følge Hannes kreative ideer på hendes hjemmeside www. emanladesign.dk, men nu altså også i bogform. Hanne er fuld af ideer, så materialet til bog no. 2 er vist allerede ved at være klart. Og mon ikke der vil komme flere i årene fremover.

Flere lokale forfattere »SyrenBogen, en hyldest til de sydfynske syrenhegn« Betty Jacoby og Henrik Jessen Toft har sammen med Nina Kirstine Brandt udgivet en bog om de sydfynske syrenhegn. Nina flyttede i 2011 til Tåsinge i Det Sydfynske Øhav. En fælles passion for historie, havebrug og det unikke sydfynske landskabs uendelige muligheder og skønhed bragte hende i kontakt med Henrik og Betty. Sammen fødtes ideen om at gøre en syrenbog til virkelighed. Nina har tidligere skrevet flere bøger, bl.a. om økologisk jordbrug i Danmark og Familieliv i balance – og er uddannet Ph.d. i samtidshistorie. Bogen er til dig, der gerne vil have farve og duft, natur- og kulturarv ind i din have. Her får du historien om, hvordan syrenerne kom til Danmark, hvorfor de blev plantet i kilometerlange alleer, hegn og hække – især på Sydfyn – og hvilken af de ca. 20 arter og mere end 400 syrensorter, der vil egne sig godt til din have.

Bogen indeholder syrenernes historie, anvendelsesmuligheder, information om arter, dyrknings forhold, syrener i kogekunsten og inspiration til syrenudflugter i naturen. Forlaget Turbine

Det Lokal Historiske Hjørne Hvad rør på sig i museumsverdenen i Korinth? Af Finn Kyhn, Brahetrolleborg Sogns Folkemindesamling Museumsgruppen afholder fredag den 25. november kl. 14-17 en salon i skolemuseet. Vi har inviteret nogle tidligere elever fra Gærup skole, til at komme og snakke om deres skoletid. Alle deltagere kan gå i dialog med dem, og sammen kan man udforske og mindes skoletiden. Det er også muligt, bare at være lyttende deltager. Der vil være underholdning undervejs. Arrangementer koster 30 kr. pr. person, inkl. underholdning og kaffe. Da der er et begrænset antal pladser, er det tilrådeligt at tilmelde sig. Det kan gøres til Finn på tlf. 29 82 24 62. Folkemindesamlingen har denne vinter en fotoudstilling i Gærup skole. Her kan man hver lørdag fra kl. 14-16 se billeder af forskellige sports- og idrætsgrene, fra både indendørs og udendørs aktiviteter. En del er fra KIF, men der er også fra bl.a. Haage27


Højdespringer Henrik Nielsen, Frisenvænge.

rup Friluftsbad og fra gymnastiksalen på skolen. Udstillingen er lavet over emnet »Sport og Idræt – en sund sjæl i et sundt legeme«. Igen i år vil vi præsentere jer for en lokalhistorisk julekalender på Facebook-siden »Brahetrolleborg Sogn – før og nu«. Alle med adgang til Facebook kan deltage. I december vil der hver dag blive vist et nyt billede af et motiv fra Brahetrolleborg sogn. Når vi når til juleaften skal du indsende svarene på de motiver, som du mener, at have gættet. Den der har flest rigtige svar, vinder en bogpakke fra folkemindesamlingen. På vores Facebook-side kan I også følge med i hvad der rør sig i folkemindesamlingen, f.eks. at STAVN 2016 udkommer i disse dage og at der er to historier fra sognet i årets udgave. Den ene historie »Dr. Krogsgaard i Korinth« er skrevet af Dr. Krogsgaards søn Jørgen, der 28

er opvokset i lægeboligen på Viadukten. En del af os »gamle« kan godt huske Jørgens far, der var læge i byen inden Engelstoft overtog. Jørgen skriver bl.a.: »Lægeboligen med tilhørende konsultation var mit barndomshjem, et herligt sted. Grunden var på 1 tønde land svarende til 5.500 m2. Huset var stort og havde en indretning der lignede Villa Roccas, den tidligere lægebolig. Huset lå højt for enden af en lang og ret stejl vej. Det var et problem at komme op ad den om vinteren, når der var sne. I husets gavl var venteværelset med videre adgang til selve konsultationen. Der var en dobbeltdør mellem de to rum, for intet skulle slippe ud. Der var ingen pladsreservation, patienterne mødte op og blev derefter kaldt ind i den rækkefølge, de kom. Min far modtog patienterne iført en hvid kittel, det var almindeligt dengang. I det ene hjørne af konsultationen var den vigtige telefon, som var bemandet døgnet rundt.« Den anden historie har jeg skrevet. Den handler om det emne fra sognet, der måske har været mest om i medierne i år – »Matriklen Korinth«. Artiklen er skrevet om den matrikel som blev navngivet Korinth, og om hvad de senere bygninger blev anvendt til, både før og efter der blev drevet kro på stedet. Jeg skriver bl.a.: »I Rigsloven står der, at det var kongens opgave at sørge for, at der var passende overnatningssteder i Danmark, enten på herberger eller kroer, hvor de vejfarende kunne få et


måltid mad og en overnatning, samt være i sikkerhed for landevejsrøvere. Danmarks konger så det som deres pligt, helt frem til 1857. Stederne skulle ligge langs med kongeveje og ved færgesteder som kongerne benyttede, når de rejste rundt i landet i embedes medfør. Overnatningsstederne skulle ligge med højst 2-3 mils afstand, da det var det en rejsende kunne nå at rejse i gennemsnit på en dag. Med Korinth i midten, har vi Kværndrup kro og Bøjden kro på hver side af kongevejen fra Nyborg til Bøjden/Als. Indtil 1912 var spisning på disse kroer kun for vejfarende og altså IKKE for landsbyens beboere. Hvis man herefter opnåede at blive en kongelig privilegeret kro betød det, at man udover at huse de kongelige der måtte komme forbi, også måtte brænde brændevin, brygge øl og bage brød til andet end eget forbrug. Derudover var man fritaget for borgerligt ombud, bl.a. fritagelse for indkvartering af soldater. Privilegiet var noget særligt og det var personligt. Så når der kom en ny kromand, skulle han ansøge om privilegiet. På den måde sikrede kongen, at kroerne blev holdt i en ordentlig stand og overholdt de forordninger, der var gældende, bl.a. så de »ikke blev misbrugt af de lokale bønder til fylderi og tidsspilde«. Hvis der er nogen som endnu ikke abonnerer på STAVN gennem folkemindesamlingen, er I meget velkomne til at kontakte os, både hvis I er inte-

resserede i dette års, eller tidligeres års udgaver. På den måde er I også med til at støtte vores lokale folkemindesamling/museum. Kontakt: Formand Torben Heldbo tlf.: 60 63 11 22 mail: heldbot@gmail.com

Hvad sker der ellers: Spejdernes Juletog 10+11/12 Brahetrolleborg Spejderne har i samarbejde med Syd Fynske Veteranjernbane igen i år arrangement på Korinth station. Se opslag andetsteds i bladet. Aktivitetsrådet: 27/11-16 Traditionen tro juletræsfest i hallen  4/3-17 MGP junior 26/3-17 Brunch i hallen Søg informationer om aktiviteterne på Facebook, eller kontakt Barbara Westphal på 61 14 12 74 Galleri Korinth Reventlowsvej 15, Korinth 5600 Faaborg. Mobil 42 40 32 01 www.gallerikorinth.dk Hydro-dybning, stencils, collage, tape og pensel… Fra den 12. november: Galleri Korinth har fornøjelse at præ­ sentere »Hydrodeepism«… en udstil29


ling af den filippinske kunstner Bong Delfins værker, udført med integration af de forskellige teknikker såsom hydrodypning, stencils, collage, tape og pensel. Udstillingen varer til den 27/11 og er åben torsdag fra 16-20 og lørdag/søndag fra 11-17. 3-18/12 Juleudstilling. Ca. 16 kunstnere udstiller småt og stort. Jul og ikkejul. En såkaldt »put&take udstilling« Altså man får det købte med sig hjem med det samme. Priser fra 25,- til 2016.28/1-17-12/2 2017 Lene Juhler, malerier/linoleum. Det grafiske arbejde af kvindeansigter og landskaber er lavet i linoleumssnit. Lene Juhler har spurgt kvinder, som hun vilkårligt mødte, om hun måtte fotografere dem og har derefter på linoleumspladerne snittet videre for at skabe det blide og intense udtryk, hun søgte. Lene Juhler konverterede for nogle år siden til den katolske tro efter mødet med en ung franciskanermunk i Rom. Inspirationen til billederne har Lene Juhler hentet i Rosenkransen, den bibelske og betragtende bøn fra år 1200, hvor gentagelsen »Hil dig Maria« fører os ind i en kort sammenfatning af evangelierne. 25/2-12/3 2017 Holger Klintholm. Avantgarde kunst. Skulptur og malerier. 30

Korinth Kulturhus: Kulturhusets Biograf viser: Uge 47: Høj af kærlighed. Den succesrige advokat Alexandre møder en dag advokaten Diane og beslutter sig for at invitere hende på middag. Parret viser sig at have rigtig god kemi sammen, og de indleder et forhold. Men andre mænd er også interesseret i Diane, og det er ikke nemt at forsvare sin udkårne, når man som Alexandre kun er 135 cm høj. Uge 48: Kvinden i toget. Rachel er nyligt fraskilt og hælder godt med vodka i kaffekoppen, når hun tager morgentoget til arbejde. På turen opdigter hun historier, som gør hendes tilværelse lidt mere udholdelig. Hver dag passerer hun et hus med et ungt og smukt par, hvis liv hun fantaserer om. Men en dag forsvinder den unge kvinde i huset, og Rachel får snart svært ved at skelne mellem, hvad der er virkelighed og opspind. Uge 49: Fantastiske skabninger. Troldmanden Newt Scamander ankommer til New York i 1926 med en kuffert fuld af usædvanlige, magiske væsener, han har fundet på en nylig rejse. Ved et uheld slipper væsenerne ud af Newts kuffert, og nu må han og nogle nye bekendtskaber gøre, hvad de kan for at indfange dem igen. Uge 50: Familien Jul: I nissernes land. Sidste jul var drengen Hugo og nissen Pixy var på et stort eventyr sammen.


Den 1. december vender Pixy tilbage til familien Jul for at hente sin hue og en magisk julekugle, som han glemte året før. Ved et uheld bliver kuglen smadret, så Pixy mister sine kræfter som nisse og begynder at ældes hurtigt. Hugo og hans søskende må tage med Pixy til nissernes land for at samle kuglen igen for enhver pris. Uge 51+52: Undercover. Dansk komedie: En betjent, et vidne. Hvad kan gå galt? Alt! Linda P. f.eks.! Teatret I Midten: 12/11-16: Med hovedet i himlen og fødderne på jorden. Cabaret-forestilling med Anne Karin Broberg og Susanne Breuning. Om livet efter de 50. 28/1-17: Broen over floden Drina. Humoristisk, tragisk og lunefuldt teater om religiøse spændingsfelter. Med baggrund i Ivo Andric’ roman fra 1945. 25/3-17: Café Liva opfører »Så’ det« Reumert nominerede Jacob Morild i en solo-cabaret om tingenes tilstand i Danmark. Forvent selvironi, og et par skæve sandheder. Søg mere information om Teatret I Midten’s forestillinger i Korinth Kulturhus på www.korinthkulturhus.dk eller kontakt Ida Lindhardt på 62 65 13 01 eller Henrik Nielsen på 62 65 12 21.

Brahetrolleborg & Øster Hæsinge kirker: Der er masser af koncerter, foredrag og andre spændende tilbud. Se kirkesiderne i nærværende blad. Korinth Hallen: Hallen tilbyder dagligt, i samarbejde med Korinth Idræts Forening (KIF) og Foreningen Korinth I Form, et væld af idrætsaktiviteter for alle aldre. Se mere på: www.korinthhallen.dk eller kontakt halbestyrer Tony Jensen på 62 65 14 35 mail: info@korinthhallen.dk Brahetrolleborg Folkemindesamling: Gærup Skole Sybillesvej 3, Korinth 5600 Faaborg 25/11: Salon i Gærup Skole. Tidligere elever fortæller. Tilmelding hos Finn Kyhn på tlf. 29 82 24 62. Hver lørdag hele vinteren: Fotoudstilling i skolestuen: »Sport og Idræt – en sund sjæl i et sundt legeme«. Se omtaler under »Det Lokal Historiske Hjørne« Kontakt: Formand Torben Heldbo tlf.: 60 63 11 22 mail: heldbot@gmail.com 31


Ø H K o n o m i Af: Jens Ørum Der er heldigvis nogle unge mennesker der tør binde an med at starte ny virksomhed i vores lokalområde. I denne udgave af Korintherbrevet har vi sat fokus på to nystartede virksomheder; en dyrlæge i Øster Hæsinge og en malervirksomhed i Korinth. Fælles for dem begge er, at de satser mod mange velmente råd fra omgivelserne.

Dyrlægens gård i Øster Hæsinge Dyrlægens Gård er en nystartet smådyrsklinik og webshop i Øster Hæsinge. Klinikken ejes af dyrlæge Ulla Bech Qvist og hendes mand, Jonas Qvist. De bor og arbejder på gården, hvilket danner optimale rammer for en god hverdag og arbejdsglæde sammen. Derfor er det altid de samme 2 personer, du møder enten fysisk eller pr. telefon, når du besøger eller kontakter klinikken. Ulla blev uddannet dyrlæge i 2011 på Landbohøjskolen i København (også kaldet KU LIFE). Hun har arbejdet på forskellige størrelser smådyrsklinikker både i Danmark og i udlandet – bl.a. som frivillig dyrlæge på en akutklinik i Thailand og som dyrlæge på Lundabyg32

dens Djursjukhus i Sverige. Senest har hun arbejdet i Hill’s Pet Nutrition Danmark som konsulent og dyrlæge og fået yderligere erfaring med ernæring af hunde og katte. Jonas har læst cand.merc.mib (det vender vi tilbage til) på Copenhagen Business School i København. Han har arbejdet med innovation og forretningsudvikling ved bl.a. Kruuse A/S i Langeskov og Fynske Medier. For 2 år siden købte de gården i Øster Hæsinge. De har siden sat både stuehus og tilstødende bygninger i stand. Den ene er i dag klinik. Indimellem er lille Kristoffer


på 11 måneder kommet til. Sved på panden? nej da... Ulla og Jonas, I har været rundt i verden, hvorfor lige ØH? Ulla: Vi boede i København, men arbejdede langt fra hjemmet. Det gav rigtig mange timer på landevejen. Der var behov for en forandring. Det lå jo lidt til højrebenet at starte en klinik. Så vi lavede en analyse af hvor der var et behov. Vi overvejede flere forskellige steder som Dragør, Bogense og her. Men ud fra mange forskellige faktorer, bl.a. tilgængelighed, parkeringsmuligheder, familieforhold, ejendomspriser, og så selvfølgelig den fantastiske naturrigdom der findes her, da valgte vi Øster Hæsinge. Ulla, hvad lavede du i Thailand og Sverige? Jeg var frivillig dyrlæge på øen Koh Lanta lige efter min studietid. Det var

Ulla og Jonas Qvist. (Privatfoto)

Ulla Beck Qvist. (privatfoto)

en non-profit klinik startet af en Norsk kvinde der egentlig var restauratør, men havde set et behov for en klinik der tog sig af herreløse dyr. Alle på klinikken var frivillige. Det var en tid hvor jeg virkelig fik kirurgisk erfaring med mindre husdyr. Da jeg kom hjem startede jeg på et smådyrshospital i Lund i Sverige. Der havde jeg ikke så meget kirurgi, men mere medicinsk behandling. Lidt som en almenpraktiserende læge i menneskeverdenen. Indtil vi flyttede her over, har jeg arbejdet med ernæring for hunde og katte i Danmark. Samlet har jeg altså nu solid erfaring med smådyr; medicinsk, kirurgisk og ernæringsmæssigt. 33


Jonas, hvad er en cand.merc.mib? MIB står for Management of Innovation & Business Development. Altså ide, produkt og forretningsudvikling. Min rolle her i virksomheden er lidt udefinerbar. Jeg er vel sådan lidt »cand.alt.« Jeg tager mig af renovering og vedligeholdelse af ejendommen, administrerer webshoppen og har hundetræning her på grunden. Jeg assisterer Ulla på klinikken ved blodprøvetagning og operationer. Derudover tager jeg mig af alt det forretningsmæssige og praktiske.

omkring 100 andre løse ideer i hovedet og på tegnebrættet. Ulla: Jeg håber på, at Jonas og jeg har en hverdag sammen her i klinikken, og at vi har et eksistensgrundlag, glade klienter og patienter. Dyrlægens Gård Toftekrogen 19, Øster Hæsinge 5600 Faaborg Tlf.: 30 29 22 62, Vagt tlf. 28 83 76 79 aften, weekend og helligdage. Mail: kontakt@dyrlaegensgaard.dk Webadresse: www.dyrlaegensgaard.dk

I har specialiseret jer i de små dyr. Området her er jo i den grad »hesteland« I ser ud til at have pladsen, hvorfor er hestene valgt fra?

Nyt malerfirma i Korinth

Ulla: Det er to vidt forskellige verdener, og fordi jeg har mest erfaring med smådyr. Det er også de små dyr jeg har mest lyst til at arbejde med. Der er andre dyrlæger i området der tager sig af de store dyr.

To unge gutter, Kasper Tømmerholt og Søren Højmark, har startet håndværkervirksomhed i Korinth. Tømmerholt & Højmark ApS udfører maler og spartelarbejde, tagrens, fliserens, tagmaling, algebehandling – på træ, beton og eternit. Og flere aktiviteter er undervejs.

Hvordan ser Dyrlægens Gård ud om 5 år?

Søren og Kasper, hvem er I?

Jonas: vi kan forhåbentligt leve af det! Men jeg kunne da godt tænke mig at gøre noget af det jeg synes er rigtig sjovt: nemlig at produktudvikle. Og helst indenfor vores egen branche. Jeg har tidligere udviklet en ny type halskrave til hunde. Jeg har vel

Søren: Jeg er 25 år. Jeg er uddannet maler. Jeg har arbejdet som bygningsmaler i 9 år. Både industri og private boliger. Jeg har altid gerne villet være selvstændig, og tilfældigt rendte jeg på Kasper. Vi faldt hurtigt i hak, og efter tre hurtige møder

34


var vi enige. 1. juni 2016 startede vi virksomheden. Vi havde heldigvis det meste af det grej vi skulle bruge, for vi havde ingen penge. Og banken ville ikke være med.

skal passe fritid og familie også, blev det hele for meget. Jeg mødte Søren, og vi blev hurtigt enige om at starte noget sammen. Så jeg tog en dyb indånding og sagde op hos smeden.

Kasper: 32 år. Udlært smed, Jeg arbejdede i en smedevirksomhed der forhandlede tagrensningsudstyr. Der gik ikke længe før jeg fik rodet mig ud i at tage ud og rense tage. Så jeg arbejdede fuld tid hos smeden, samtidig med at jeg tog ud og rensede tage i fritiden. Sideløbende fandt jeg andre tiltag også. Der er kun 24 timer i døgnet, og når man

Dette »noget« er det et malerfirma? Når man ser på jeres virksomhed, så er det lidt af hvert. Hvad kalder I det selv? Kasper: Det er et malerfirma. Maler og spartel. Alt det andet er supplement. Og man må sige at vi har ramt plet. Vi har fuldt fart på lige nu. Vi har fået gode kontakter til andre loka-

Kasper Tømmerholt (tv) og Søren Højmark. Foto: Tømmerholt & Højmark Aps.

35


le håndværksmestre, det giver masser af arbejde. Vi håber også at folk fra Korinth og omegn vil gøre brug af os, nu vi igen har fået et malerfirma i Korinth. I har gang i flere forskellige ting, men hvad er kerneproduktet? Søren: Det er malervirksomheden. Som tag- og fliserenser mangler der noget at lave om vinteren. Og så supplerer vi op med de andre tiltag.

Hvor er firmaet om fem år? Kasper: Vi har ikke noget mål om at blive et stort firma. Men vi vil da gerne skabe nogle arbejdspladser. Vi vil i hvert fald rigtig gerne have en lærling, og forhåbentlig også en svend. Lige nu har vi også gang i noget omkring et, i Danmark, nyt loft og vægbeklædningsprodukt. Det er ret smart og dekorativt. En slags lærred med valgfri overflade;

Smart og dekorativt; Til lofter, vægge, rumadskillelse eller? Foto: Jens Ørum

36


billeder, ensfarvet, blankt eller mat. Det er ikke helt nemt at montere, så jeg har været i Frankrig på kursus for nylig. Vi håber snart at kunne introducere det. Epoxy gulvbelægning er også en kommende aktivitet. Det lyder som noget til et autoværksted. Der kan det også bruges, men det vi vil arbejde med, er faktisk primært beregnet til private boliger. Vi regner med at kunne introducere det i firmaet indenfor de næste tre måneder.

Tømmerholt & Højmark ApS Vinkelvej 1, Korinth 5600 Faaborg Tlf.: 28 51 55 50 mail: ktommerholt@gmail.com Korintherbrevet ønsker de unge mennesker alt muligt held og lykke med deres virksomheder.

Kender du en lille »baggårdsvirksomhed« i Korinth eller Øster Hæsinge? Korintherbrevet vil meget gerne skrive om de aktive erhverv i området. Henvendelse til redaktøren.

www.facebook.com/hjemlyfriskole

www.hjemlyfriskole.dk

37


Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NĂ˜DVENDIGT!

38


Jeg har brug for dig! Hvad har du gjort for din by i dag? Den lille indsats har stor betydning!

Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NĂ˜DVENDIGT!

Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NĂ˜DVENDIGT!

Jeg har brug for dig! Hvad har du gjort for din by i dag? Den lille indsats har stor betydning!

39


Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NØDVENDIGT!

Din lokale DÆK leverandør Handelsfirmaet P A Christensen Lykkevalg 18 Korinth

Alt i Dæk og montering Vinteropbevaring af campingvogne Aut. Camping Gas Testcenter

Tlf. 40 27 29 30

40


Bøgebjergskolen: Skoleleder Jørn Christensen tlf.: 72 53 39 75 Afdelingsleder Gunild Hansen tlf.: 72 53 44 70

Kirkelige adresser: Sognepræst: Ole Buhl Nielsen, Præstegården, Reventlowsvej 4 Tlf.: 62 65 11 21 Brahetrolleborg Sogn: Graver: Jan Frederiksen tlf.: 62 65 20 17 Kirkeværge: Ivan Madsen tlf.: 62 65 19 29 Formand for menighedsråd: Annette Knudsen tlf.: 51 52 24 80 Øster Hæsinge Sogn: Graver: Lydinge Hus og Haveservice v/Søren Wollesen tlf.: 22 14 17 21 Kirkeværge: Egon Jensen tlf.: 20 33 51 15 Formand for menighedsråd: Hans Søberg tlf.: 62 64 10 29 Korinth Idrætsforening KIF: Formand: Svend Friis tlf.: 30 74 07 17 Faaborg ØH: Kontaktperson: Bo Ellegaard Nielsen tlf.: 40 10 54 26 Korintherbrevet er et kirke- og lokalblad for Brahetrolleborg og Øster Hæsinge sogne. Bladet udgives fire gange årligt: primo marts og juni, samt ultimo august og november. Bladet udgives af foreningen Korinth Medier. Bladet optager hovedsageligt stof fra foreningens medlemmer. I det omfang der er plads, kan der optages materiale fra andre. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise eller forkorte indsendt materiale. Korintherbrevet udgives endvidere på www.korinth.dk Korintherbrevet optager annoncer efter regler og priser fastsat af Korinth Medier. Henvendelse ang. annoncer til Nina Magelund tlf.: 21 45 76 67 eller mail: nina.magelund@hotmail.dk Dette no. er trykt i 1200 eksemplarer. Bladet omdeles i alle tilgængelige postkasser i Brahetrolleborg og Øster Hæsinge sogne. Omdeling foretages af spejderne i Korinth. Henvendelse herom til spejderleder Rikke Andersen tlf.: 21 65 10 07

Redaktionen: Jørn Christensen 7253 3975 Ole Buhl Nielsen 6265 1121 Jens Ørum 6265 1555 / 4074 4158 Bo Ellegaard Nielsen 4010 5426 Karen Grubbe 3086 0626 Hynkemeier Linda Prinsholm 6265 1234 Annoncepriser: Helside pr. år Halvside pr. år ¼ side pr. år 1/8 side pr. år Lille annonce

kr. 2.420 kr. 1.513 kr. 1.210 kr. 1.029 kr. 666

Layout: Mark & Storm Grafisk 62 62 22 77 Materiale mailes til: oerum@os.dk som vedhæftet Word-fil. Billeder må gerne være indsat i teksten, men skal også vedhæftes som selvstændige filer.

Lokalrådets medlemmer: Anne Mette de Visser. Formand. Sollerupvej 5, Korinth. 27 14 33 04 sollerup@hotmail.com Trine Hedegaard Jensen. Sekretær. Reventlowsvej 6, Korinth. 25 54 75 38 info@karlsgaard.dk Nina Magelund Larsen. Skovvej 7, Korinth. 21 45 76 67 Nina.magelund@hotmail.dk Finn Holmen Thomsen. Immerkærvej 29, Korinth. 22 55 04 07 finnholmen@gmail.com Bent Dau. Vinkelvej 8, Korinth, 62 61 05 88 dautrans@mail.tele.dk Mogens Westphal. Lykkemarken 26, Korinth. 43 96 97 63 mwm@jmwestphal.com Allan Sørensen. Suppleant. Nybo 2, Korinth. 50 41 87 88 nybo@newmail.dk Jens Ørum. Suppleant, redaktør af Korintherbrevet. Viadukten 3, Korinth. 40 74 41 58 oerum@os.dk

Din lokale hjemmeside: www.korinth.dk


Ingeniørfirmaet Bygnings2 8 Kvalitet 13 5 6 2 6 Fagsted 7, Korinth, 5600 Faaborg

v/ Ulrik Rasmussen ● 6024 8440 www.korinthtomrerforretning.dk

e-mail: ulrik@korinthtomreforretning.dk

● Nybyg - tilbyg - ombyg ● Døre og vinduer efter mål ● Køkken og bad ● Erhvervsbyggeri ● Forsikringsskader ● Totalentreprise

Faaborg

Statsaut. ejd.mæglere, Valuar MDE

edc.dk

Skal du sælge din bolig? Bestil et gratis Salgstjek.. ...og få fastlagt din boligs aktuelle markedsværdi

Mark & Storm Grafisk A/S Korsvangen 15 | 5750 Ringe Telefon 62 62 22 77 | Telefax 62 62 22 73 www.mark-storm.dk

Kanalvej 2 Faaborg 62 61 48 00 KOM GODT VIDERE


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Korintherbrevet 93 by Lokalrådet Korinth og Ø.Hæsinge - Issuu