Skip to main content

Korintherbrevet 90

Page 1

Korintherbrevet

90

korinth kro bliver revet ned, eller? DM i skills: korinther danmarksmester

Hallen: det skrider fremad! Marts · 2016 · 23. årgang

Lokalrådet: den nye udviklingsplan korintherbrevet er sikret fortsat eksistens

gradatim vincimus Lokalblad for Korinth & Ø. Hæsinge


Kære læsere… Mennesker... Vi er heldigvis forskellige. De fleste har nok givet op når det kommer til Korinth Kro. Men så er der sådan nogen som Johanna Westphal. Hun har et indbygget filter. Sætninger som »beslutningen er truffet« »det er for sent« »Det vil koste for meget« og lignende, trænger ligesom ikke rigtigt ind. Hun indkalder til et møde, og vips er der gang i noget. Ligedan er der Gunild Hansen, afdelingsleder i Brahetrolleborg børnehave. Hun, skoleleder Jørn Christensen, og en trofast forældregruppe giver ikke bare op overfor et politisk pres om at få lukket børnehaven, uanset nogle temmelig dårlige odds. Jeg kan også nævne Nancy Bech og Torben Nebrot Jørgensen der imod alle velmenende råd er flyttet fra Vejle, og har etableret sig med B&B og galleri på Reventlowsvej. I Ø. Hæsinge kan man nævne De To Krukker som et yderligere eksempel på nogen der gør noget andre tror er dødfødt. Der er sikkert flere der mod kloge hoveders råd smider korkbæltet, og med dødsforagt kaster sig ud på dybt vand. Og hvor jeg dog af hele mit hjerte ønsker at de får masser af succes med det. Det er sådan nogen som jer der vil redde området ud af det dødvande politikerne/ DJØF’erne har jaget os ud i. Og der er gang i mange ting: Hal projektet skrider planmæssigt fremad, vores nye udviklingplan er under udarbejdelse, der er dannet en eventforening i Ø. Hæsinge, og jeg kunne sikkert nævne flere ting. Nærværende Korintherbrev f.eks.: der er nu dannet en forening – Korinth Medier – der vil drive bladet videre. Foreningens formål er ikke bare at administrere og udgive bladet, men også de infoskærme der er opsat rundt omkring i området. Der er ingen planer om at skrotte papirudgaven, så

der vil i mange år frem både være en »slow food« og en »fast food« udgave af bladet. Denne slow food udgave har da også gode sager på programmet. Blandt andet en ny serie om vandværket, lidt lokalhistorisk, landbrugsskolen og meget andet. God læselyst. Jens Ørum Den Gamle Redacteur

Indhold KIF...................................................  1 Bøgebjergskolen..............................  7 Kirken.............................................. 10 Lokalt............................................... 16 Lokalrådet........................................ 24 Næste Korintherbrev udkommer i uge 23. Deadline er fredag den 20. maj 2016.

Jacob Pilegaard (tv) og hans makker med beviserne på deres DM i Skills. Se artiklen inde i bladet. (privatfoto)


KInFormation Der bygges ved Korinth Hallen! Tekst og foto: Lars Frandsen Siden slutningen af november og til en gang her i januar har vi afventet de sidste afklaringer omkring byggetilladelse, parkeringsforhold og den slags. Det vidste vi godt, da vi holdt første spadestik for tilbygningen ved hallen d. 25. november. Men det var en symbolsk handling, at vise, at der stadig var liv i projektet. Det har der i den grad været hele tiden, men meget af arbejdet er bare ikke særligt synligt, da det mest handler om at skrive ansøgninger, kommunikere med myndigheder, interne møder og en masse arbejde ind imellem.

Kurt Christensen fra Kulturhuset er byggeleder, hvilket giver en stor ro, da vi så ved at byggeriet er i gode og kreative hænder i forhold til optimal udnyttelse af de ressourcer vi har til rådighed. Følg med i byggeriet på korinthhallen.dk, hvor vi løbende lægger billeder ud af processen. Billeder vil uden tvivl også blive delt flittigt på sociale medier, nu hvor der er noget at vise. Status på motionscenteret Vi er stadig ikke i mål med finansiering af fitness udstyr. Vi har fået en flot tilslutning fra private borgere på vores støttebeviser og er nu i gang med at kontakte erhvervslivet omkring sponsorater i form af pengebeløb, sponsering af specifikt udstyr eller sponsering af relevante produkter/ydelser til motionscentret. Sådan kan du selv støtte På www.korinthiform.dk kan du finde informationer om alle støttemuligheder, kontaktpersoner mv. Ved at købe et støttebevis eller på anden måde bidrage er vi med til at

Nu hvor gravemaskinerne så er gået i gang, må vi sige, at terningerne er endeligt kastet. Der er ingen vej tilbage, og det er en skøn følelse, at tankerne nu bliver virkeliggjort. 1


omdanne hallen til et attraktivt samlingspunkt til gavn for alle i lokalområdet, uanset om vi benytter hallens faciliteter i dagligdagen.

Jyllandstur med Klis som chauffør Af: Stine Schønau/Hanne Nielsen, Korinth Senioridræt Oplev den spændende historiske Hvidsten Kro, og gå på opdagelse i Randers regnskov. Med afgang fra Korinthhallen tirsdag den 19. april kl. 7:30. Vi kører den korteste vej til Lillebælt, men inden vi krydser broen, holder vi en kort strække-ben pause og får en kop kaffe. Vi fortsætter op gennem Jylland, forbi Vejle-Horsens-Skanderborg og Århus og når frem til Randers, hvor vi kører fra motorvejen og op til vores første mål: Hvidsten Kro. Her står en guide klar til at fortælle om kroen, Hvidsten Gruppen og nok også om filmen af samme navn. Dette arrangement tager ca. 1½ time, hvorefter vi går ind på kroen, og får en to retters menu. Vi bruger den tid der skal til for at nyde maden, og kl. ca. 13:30 kører vi videre til vores næste besøg: Randers regnskov. Her kan deltagerne på egen hånd udforske dette spændende sted. 2

Vi har små to timer her, inden vi starter hjemturen. Vi holder en kort pause undervejs, med en kop kaffe. Forventet hjemkomst til Korinth er ca. 18.30. Denne tur koster inkl. kaffe, guide, middag og entre i Randers regnskov kr. 550.- pr. person. Bindende tilmelding senest den 15. marts til Hanne Nielsen på tlf.: 22 96 27 47 eller Stine Schønau på tlf.: 51 28 32 62. Der kan betales kontant eller over konto, konto no. oplyses ved tilmelding.

HEY – Ungerne er ikke blå i hove­ det i dag !!! De har røde kinder. Af: Karen Grubbe Hynkemejer, KIF næstformand Så er efterårs sæsonen gået, og der er heldigvis mange ildsjælei Korinth, og flere af dem er på en eller anden måde »rodet« ind i KIF. Seneste tiltag i KIF er, at man næsten hver lørdag eller søndag siden årsskiftet har kunnet spille FUTSAL og FLOORBALL i hallen. For dem der ikke har haft fornøjelsen endnu, så er futsal en slags indendørs


fodbold, men med lidt mere a la udendørs regler, og med en anderledes bold – forvirret. Så kom og prøv det, det er sjovt. Floorball er »tø vejrs hockey«. Man spiller med stavene, men med en bold i stedet for en puk, men også på små mål. – og så kan det også spilles på multibanen når vejret tillader det. D. 9. januar var der opstart med instruktører, og nu er KIF indehaver af udstyret til begge sportsgrene. Det har været med varierende succes, men heldigvis har en god del spillere fundet vej til hallen flere gange. Jeg selv har også været tilstede, og måtte sande, at det er skide skægt. Som overskriften antyder, så giver det friske røde kinder, og en god mængde grin. Det gav også noget at snakke om, være sammen om – og ikke mindst grine af, sammen som familie. Til daglig kan ungernes ansigter ofte nok lyse op i et blåligt skær fra enten pc, ipad, tablet, telefon eller hvad der ellers findes af tidsrøvere. En verden der lukker sig om spilleren og elektronikken, og ikke giver anledning til den store samtale. Hvor var det fantastisk at opleve, at vi sammen som familie, på tværs af alder og kondi, kunne more os sammen – og også lidt over hinanden – i de

to dejlige timer, som arrangementet varer pr. gang. Nu er der tilbage at køre det hele lidt mere i stilling, evt. finde trænere hvis der er interesse for at lave hold – og så lige finde holdene. Foreløbig kommer det til at køre som hidtil i år – i weekenderne, med træning / leg / spil for sjov – og det er sjovt. Prøv selv at kom og vær med. Der bliver lavet opslag om tider på KIF hjemmeside, og div. Korinth hjemmesider. Der er skam også andre tiltag i støbeskeen i KIF. Vi har mange idéer, og vi har plads til flere der har gode idéer, eller en hånd til at hjælpe med at føre det ud i livet.

Korinther på bare 8 år red af sted med Fynsmester titlen for 3’er po­ nyer i spring Tekst og foto: Elisabeth Christensen, SMIR Natasja Jørgensen fra Korinth, har redet siden hun var 2 år. Hun red sit første klubstævne i spring da hun var bare 4 år gammel. Hun var bare 5 år da hun red sit første C-stævne. Hun har lagt rigtig mange timer i 3


sin sport, og den. 9 November 2015 gav det for alvor pote, da Natasja og hendes super pony Milton vandt Fynsmesterskabet for kat. 3 ponyer. Det var et stærkt felt med mange ældre ryttere, men Natasja og Milton leverede tre sikre fejlfrie ture, og en hurtig fejlfri tid i omspringningen gjorde at de red af sted med sejren. Umiddelbart er Natasja den yngste nogen sinde der har vundet Fyns­ mesterskabet. I Juni 2015 var Natasja og Milton og­­så med til og blive nr. 2 til Fynsmesterskabet for hold. Her leverede de igen sikre fejlfrie runder, men desværre var der hos to af de andre fra holdet, sneget sig et par fejl ind. Så holdet sluttede med 4 fejl, da det kun er de tre bedste resultater som tæller med.

Natasha og Milton i spring.

4

Holdet bestod af Bjørg Kamp Opstrup, Caroline Bugge, Amalie Reimer Nilsen og så Natasja. Natasja har haft Milton siden Oktober 2014, så det er hurtigt de to har fundet melodien. De har i 2015 vundet et hav af placeringer både på Fyn og i Jylland. De red i September 2015 Danmarks Cup i Randers, hvor de blev en flot nr. 9. Efter en flot finale i stilspring hvor de fik 8,2 point, men desværre havde de 0,5 straf med for en bom i 2.Kvalifikation, og derfor endte de på 9 pladsen. Trods finalens 2 bedste stilkarakter. I Okt 15 var de blandt de 15 bedste som havde kvalificeret sig til og ride Nord-Vest Box Cup finale inde til det store JBK Horse Show i Odense. Her blev det igen til en flot 9 plads. Med to flotte fejlfrie ture, og 7,9 i stil. Natasja og Milton glæder


sig til rigtig og komme i gang igen nu i 2016. Selvom det og vinde præmier ikke er det aller vigtigste for Natasja. For hun har lært fra helt lille at hun vinder ALTID, for hun vinder ALTID en masse erfaring. Og når hun så vinder en klasse bliver hun bare ekstra glad for den bonus.

Senior Senior spillerne skal prøve at se om de er stærke nok til at rykke op fra Serie 3 og er i gang med træningen. Det er Steen Madsen der styrer tropperne. Han har fået hjælp til 2. Holdet fra Phillip og Mads som har påtaget sig holdledertjansen. Super godt.

Nyt fra KIF Fodbold

Der trænes tirsdag og torsdag kl. 19:00 til 20.45.

Af: Roland Poulsen Nu er vinteren næsten slut og foråret står for døren, der har i løbet af vinteren været spillet indendørs fodbold hver Onsdag for ungdom, det har været U10, U11, U13 drenge samt U 15 piger. Der har været afholdt 5 stævner i hallen , hvor der er blevet spillet en masse fodbold. Her har vi haft brug for forældre til at hjælpe med at side ved dommerbordet, mange tak til dem der har hjulpet, uden jeres hjælp var det ikke muligt. Forårs sæsonen er ved at blive planlagt vi mangler dog at få overblik over hvor mange spillere vi har til U11 og U13 drenge. Vi har også akut brug for forældre der vil hjælpe med til at være træner for disse hold. Får vi ikke hjælp kan det vise sig at vi ikke har noget U11 og U13 hold. U10 drenge U11 piger og U15 piger er godt repræsenteret men kan dog altid bruge nye fodbold kammerater.

Alle der har lyst til at være med, er velkomne. Veteraner De gamle drenge har valgt at lave holdfællesskab med Hillerslev. Det skulle gerne få den betydning at det er lidt nemmere at stille hold og så ikke være så sårbar overfor skader, der jo nemt kommer når der bliver gået til den. Foråret vil blive spillet i Hillerslev og efteråret i Korinth. Der er fundet en super flot spilledragt som er en blanding af de 2 klubbers farver. Har du lyst til at være med så kontakt mig på 23 72 46 93.

U 13 og u 15 piger Af: Karen Grubbe Hynkemejer Det er ikke resultaterne der vækker opsigt på holdet, må man nok indrømme. Javist, det bliver til nogle sejre og nogle uafgjorte kampe i løbet af sådan 5


en inde sæson, men det er humøret, omgangstonen, det hyggelige samvær og ikke mindst en fantastisk træner trup der gør holdet til noget fantastisk og særligt. Som noget nyt vil der, når udesæsonen starter, være frivillig konditionstræning en gang ugentligt. Lige ledes er der lige plads til en forårs trænings camp i marts måned. Det er bestemt ikke viljen til sejr der mangler, og der er også god tilslutning til træning – men modstanderne er særdeles dygtige til fodbold. Heldigvis bliver kampene mere og mere jævne, og ofte er det rent held, når modstanderne vinder (sådan ser det i hvert fald ud fra sidelinjen med en moders øjne…) Fra forældresiden er der god opbakning, og der heppes og fryses til mangen en fodboldkamp.

Korinth Senior Petanque er klar til en ny sæson der begynder efter påske. Af: Jens Led Vi har haft en meget aktiv vinter med almindelig udendørs træning hver fredag formiddag med efterfølgende kaffe i kolonnehuset. 6

Nyhed I vinteren 2015-16 har klubben lejet sig ind i »Lethallen« i Ringe hver tirsdag eftermiddag i 2 timer, hvor vi kan træne indendørs. Vi har været omkring 20 deltagere og det har medført en meget billig leje for den enkelte. Der har været stor tilfredshed med dette initiativ. Den nye sæson Efter påske begynder en ny sæson, hvor vi spiller udendørs 3 gange om ugen. Første gang: Tirsdag den 29. marts kl.16-17. Onsdag den 30. marts kl. 18.30-20.00. Fredag den 1. april kl. 9.30-10.30 – derefter kaffe, franskbrød og samvær. Som medlem kan du deltage så meget som du har lyst til. Et medlemskab koster 150 kr. for et år. (de første gange er gratis, så kom og prøv – alle kan deltage). Vi er mange petanquespillere – men vi har plads til flere. Bowls og Bordtennis har haft en god sæson. Bowls har igen hentet guldmedaljer i Bellinge og i år fik vi også bronzemedaljer med hjem. Vi slutter sæsonen med et stævne i Korinth den 10. marts for alle bowlsspillere på Fyn.


S K O L E N Nyt fra Brahetrol­ leborg Børnehave og Bøgebjerg­ skolen

redde vores børnehave fra den lukning, der truer i august 2017 og som hænger over os som en sort sky. Vi synes nemlig, at vi har rigtig meget at byde på! Vores madordning fungerer rigtig godt.

Tekst og foto: Gunild Hansen, afdelingsleder

Som den eneste kommunale børnehave i kommunen får man reduktion i prisen, hvis man har hel eller delvis friplads, og man får også søskenderabat. Vi oplever, at børnene hele tiden udvikler sig mht. at spise mere

I de seneste uger har vi haft den glæde og opmuntring, at nogle politikere har sat sig for at prøve at

Børnehaveudflugt til legepladsen ved Korinth Station.

7


og spise mere varieret. Børnehaven giver morgenmad og supplement til eftermiddagsmad, så hos os skal man slet ikke medbringe nogen former for madpakke. Selv de forældre, der var mest skeptiske, er nu begejstrede! Der er forskellige aktiviteter i ugens løb. Hver uge kommer vi rundt om sprog, motorik, kreative aktiviteter og naturoplevelser. Vi er på ture rundt omkring i Korinth, på biblioteket og i Bøgebjergskoven. For de kommende børnehaveklassebørn er der særlige aktiviteter hver uge, hvor de arbejder med det, de har brug for at kunne ved skolestart. Hver fredag her i foråret kører de ældste børn til V. Aaby 2 gange om ugen. Den ene dag er det skovdag, og den anden

8

arbejder vi med at integrere de 2 børnegrupper, så de kender hinanden inden skole-start. Vi har 8 børn fra Korinth, der skal starte i børnehave­ klassen på Bøgebjergskolen og 1, som skal starte et andet sted. Sammen med de 10 børn fra Bøgebjerg Børnehave kan de nu få en tryg og overskuelig introduktion til det at gå i skole, så de er helt klar, når de skal starte d. 8. august. Det er ingen forudsætning for at gå i Brahetrolleborg Børnehave, at man skal videre til Bøgebjergskolen, men vi er selvfølgelig glade for, at i alt 8 børn fra Korinth i år skal gå på Bøgebjergskolen. Her kommer vi til sommer op på 100 børn.


På trods af lukningstruslerne er det fortsat muligt at skrive børn op til børnehaven. Skulle der ske det, at børnehaven lukker, vil I få jeres andet ønske opfyldt efter gældende ventelisteregler. Vi håber rigtig meget, at der bliver politisk flertal for at bevare børnehaven, så de 0-6 årige i Korinth fortsat kan have et opvækst- og læringsmiljø i deres nærområde i den lokale dagpleje og børnehave. Vi synes, at alle der dagligt kommer i børnehaven – både børn, forældre og bedsteforældre, dagplejere og personalet i børnehaven – har gjort alt, hvad de kan, for at give børnehaven en god og positiv hverdag. Vi glæder os også over opbakning fra Lokalrådet. Hvad vi mere kunne håbe er, at I, der kunne være i tvivl om valget, vil give os en chance. Kom endelig forbi – se børnehaven og snak med os og mærk den gode stemning. I er altid velkomne!

På Bøgebjergskolen arbejder vi i be­­styrelsen på at få fastlagt nogle principper for bestyrelsens arbejde. Efter nogle turbulente år med lukningstrusler og skolesammenlægning er vi nu klar til at arbejde videre i den bestyrelse, der er fælles for de 2 børnehaver og Bøgebjergskolen. Følg også Bøgebjergskolen på Facebook. Selvom vi ønsker os store ting som en sikker fremtid, så vil vi også blive rigtig glade for, at det snart bliver forår, så vi kan smide de meget slidte flyverdragter og komme ud og nyde solen!

Kontakt os gerne på tlf. 72530456, hvis I vil være sikre på, at vi er hjemme – vi har jo travlt med mange spændende ting. Eller ring til Gunild på tlf. 72534470 eller skriv på gunha@fmk.dk. Og check vores Facebook-profil, hvor der er mange fine billeder. Vi hedder Brahetrolleborg Børnehave.

Liv på legepladsen.

9


MARTS – JUNI 2016

Kirkeblad for Brahetrolleborg & Ø. Hæsinge Sogne 10


G U D S T J E N E S T E R Brahetrolleborg, Krarup, Ø. Hæsinge 2016 Brahetrolleborg Krarup Ø. Hæsinge Søn. den 13. marts, Mariæ bebudelse   9.00 10.30 --Søn. den 20. marts, Palmesøndag 10.30 ---   9.00 Skærtorsdag, den 24. marts se Krarup 19.30 se Krarup Langfredag, den 25. marts 16.00 koncert --- 10.30 Påskedag, søndag den 27. marts 10.30 ---   9.00 2. påskedag, mandag den 28. marts   9.00 10.30 --Søn. den 3. april, 1. søndag efter påske --- 10.00 konf. --Fyraftensgudstjeneste, ons. den 6. april --- --- 17.30 Søn. den 10. april, 2. søn. efter påske 10.00 konf. --- --- Søn. den 17. april, 3. søn. efter påske   9.00 10.30 fam. --- Bededag, fredag den 22. april   9.00 --- 10.30 Søn. den 24. april, 4. søn. efter påske 10.30   9.00 --- Søn. den 1. maj, 5. søn. efter påske 14.00 fam. --- 10.30 Kristi Himmelfartsdag, tors. den 5. maj   9.00 10.30 --- Søn. den 8. maj, 6. søn. efter påske --- --- 14.00 Jensen Pinsedag, søndag den 15. maj 10.30   9.00 --- 2. pinsedag, mandag den 16. maj   9.00 --- 10.30 Søndag den 22. maj, Trinitatis   9.00 10.30 --- Søn.den 29. maj, 1. søn. e. Trinitatis 14.00 Jensen --- --- Søn. den 5. juni, 2. søn. efter Trinitatis 10.30 ---   9.00 Fyraftensgudstjeneste, tors. den 9. juni --- 17.30 --Søn. den 12. juni, 3. søn.efter Trinitatis --- --- 14.00 Jensen Natkirke, Fredag den 17. juni 21-23.30 --- --- Søn. den 19. juni, 4. søn. efter Trinitatis 10.30 fælles friluftsgudstjeneste Søn. den 26. juni, 5. søn. efter Trinitatis ---   9.00 10.30 Forkortelser: Jensen: sognepræst Torkil Jensen, V. Åby Fam: familiegudstjeneste Gud & Drømmekage 11


Sognepræsten: Ole Buhl Nielsen, Reventlowsvej 4, Korinth, 5600 Faaborg. Tlf. 62 65 11 21. E-mail: obn@km.dk. Træffes bedst om formiddagen på hverdage. Mandag er fridag. Sognepræsten holder fri i dagene 6.-8. maj og 11.-12. juni og er desuden på sognerejse i perioden 25. maj-1. juni. Embedet passes da af sognepræst Torkil Jensen, V. Åby, tlf. 62 61 64 20, eller sognepræstens telefonsvarer henviser til tjenstgørende præst på tlf. 62 65 11 21. Organist: Ian Heilmann, tlf. 50 91 98 36 Graveren, Brahetrolleborg: Jan Frederiksen, tlf. 62 65 20 17 eller 61 77 40 58. Graveren, Ø. Hæsinge: varetages af Lydinge Hus og Haveservice v/Søren Wollesen, tlf. 22 14 17 21. Kirkebilen: Alex’ Taxa tlf. 62 66 12 02. Husk at bestille i god tid og senest middag dagen før.

Stor donation til nyt kirketag »A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal« bidrager med 3 mio. kroner til Brahetrolleborg kirkes nye tag. Arbejdet går i gang til april. I orkanen i oktober 2013 blæste mange tagsten af Brahetrolleborg kirke og en del af tagkonstruktionen led skade. Menighedsrådet sørgede for en midlertidig udbedring af skaderne og fik samtidig lavet en professionel vurdering af tagets beskaffenhed. Denne vurdering konkluderede, at der skulle lægges et nyt tag. Arkitekt, forsikring, kongelig bygningsinspektør og nationalmuseet har været inddraget i arbejdet med et nyt tagprojekt, som 12

de kirkelige myndigheder i Fyens stift og Faaborg provsti har godkendt. Den væsentligste ydre forandring, når tagprojektet er færdigt, bliver at det nye tag bliver lagt i rødt tegl. Siden den store ombygning af kirken i 1868-70 har kirken haft sort tegltag, men vi har fået opfyldt et længe næret ønske om at få lov at lægge rødt tegl på kirken, så kirkens tag kommer til at danne en helhed med de røde tegltage på de øvrige tre fløje på Brahetrolleborg.


De samlede udgifter til nyt tag forven­ tes at beløbe sig til omkring 5 mio. kro­ner, hvilket er en stor belastning for kirkekassen og den fælles lokale kirkeøkonomi i Faaborg provsti. Derfor er det med stor glæde, at vi har modtaget tilsagn fra »A. P. Møller Fonden« om 3 mio. kroner til tagprojektet. Sammen med den ene mio. kroner, som er afsat til projektet af Faaborg provsti og et lånetilsagn fra Fyens Stift til resten af udgifterne, er økonomien nu på plads. Låneandelen kan muligvis nedbringes yderligere med tilskud fra Kirkeministeriets Istandsættelsesordning, som vi afventer svar fra. I skrivende stund er vi i gang med at indhente tilbud fra håndværkere på arbejdet med det nye kirketag. Vore lokale håndværkere er med i tilbudsgivningen og det afklares i løbet af marts, hvilke håndværkere, der får opgaven. Planen er, at arbejdet på kirken går i gang mandag den 11. april 2016, som er dagen efter årets konfirmation i Brahetrolleborg kirke. Kirken vil ikke på noget tidspunkt blive lukket i forbindelse med tagprojektet, men det vil selvfølgelig kunne ses (og høres), at der arbejdes, bl.a. skal der rejses et stillads med overdækning af kirken. Vi håber, at ikke mindst forårets og sommerens brudepar vil bære over med, at kirken ikke er helt så fotogen som normalt. Arkitekt på arbejdet er arkitekt Martin Jonø fra arkitektfirmaet C&W

Arkitekter i Svendborg. Arbejdet forventes at være færdigt til 1. oktober. Vi skylder godsejer Catharina Reventlow-Mourier tak for stor samarbejdsvilje omkring de praktiske forhold med at lave et stort byggeprojekt, der ikke kan undgås at berøre godsets arealer og bygninger. Og endnu en gang vil vi gerne udtrykke vores store taknemmelighed over for »A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal« for det enestående bidrag til nyt tag på Brahetrolleborg kirke. Kirkeværge Chr. Ivan Madsen på vegne af Brahetrolleborg menighedsråd

Højtidelig og inderlig lang­ fredagsmusik i Brahetrolleborg kirke Langfredag den 25. marts kl. 16.00 er der igen i år passionskoncert med Pergolesis store værk Stabat Mater på programmet. Stabat Mater er, ligesom Händels Messias i juletiden, et værk, der burde opføres hvert år i påsken, så vi har den på programmet endnu en gang. Medvirkende er kirkens tidli13


gere organist Tina Christiansen, samt sopran Lise Bech Bendix og mezzosopran Anne Roed Refshauge. Stabat Mater gennemspiller Jomfru Marias dybe følelser, da hun står ved Jesus’ kors langfredag. Det er smuk og bevægende musik, som passer til langfredag i kirken. Koncerten slutter med, at vi traditionen tro synger salmen Hil dig frelser og forsoner. Gratis adgang.

Påske med dramatik og liv Påske er både en dramatisk og en livsbekræftende højtid og den vigtigste af årets højtider, hvad indhold angår. Påsken er dramatisk, fordi vi følger Jesu lidelse, død og opstandelse fra dag til dag ved påskens gudstjenester. Og livsbekræftende fordi påsken ender godt med opstandelsen og ikke i døden. Og så er det ofte også det dejligste forårsvejr i påsken og vi har nogle herlige påskesalmer, som det er en glæde at synge. Alt i alt bør man virkelig unde sig selv at komme i kirke i påsken! Ole Buhl Nielsen, sognepræst

Fyraftensgudstje­ neste med forår i Ø. Hæsinge kirke Onsdag den 6. april kl. 17.30, med forårssange og forårsfornemmelser. 14

Konfirmation Søndag den 10. april kl. 10.00 er der konfirmation i Brahetrolleborg kirke. I år er der 18 konfirmander. Desværre er der ingen konfirmander i Ø. Hæsinge kirke i år, hvorfor der er almindelig gudstjeneste i Ø. Hæsinge kirke Bededag og ikke konfirmation.

Nu kommer Rasmus Storm! Sidste år måtte vi desværre med kort varsel aflyse en planlagt koncert med spillemandsgruppen Rasmus i Brahetrolleborg kirke. Men det bandmedlem, som var blevet syg, er nu meldt rask og der bliver spillemandsmusik i kirken onsdag den 13. april kl. 19.30. Vi er sikre på, at Brahetrolleborg kirke kommer til at svinge af medrivende folkemusik den aften. Gruppen består af Ove Andersen (violin), Lars Lilholt (violin), Bent Melvej (violin og bratsch), Michael Sommer (violin, bratsch, cello, oktavviolin) og Benny Simmelsgaard (kontrabas). Gruppen har navn efter bondesønnen Rasmus Storm, hvis melodibog fra 1700-tallet blev fundet på Brahetrolleborg. Med på repertoiret er selvfølgelig Rasmus Storm-melodier. Entré kr. 50,der betales ved indgangen. Kom i god tid.


Ollerup Musik­ efterskole giver koncert i Brahe­ trolleborg kirke For snart mange år siden gik en pige fra Korinth på Ollerup Musikefterskole og hun og hendes mange kammerater var her og gav koncert i Brahetrolleborg kirke, og de væltede huset! Det tror jeg, kommer til at ske igen, når de musikalske elever fra Ollerup Musikefterskole giver koncert torsdag den 28. april kl. 19.30. Det er en aften, hvor vi forventer fuldt hus, så kom i god tid!

Gud og drømme­ kage i Brahetrolle­ borg kirke Søndag den 1. maj kl. 14.00 er der igen familiegudstjeneste i Brahetrolleborg kirke under overskriften Gud & Drømmekage. Det er for hele familien og slutter altid med et stykke kage i hånden på vej ud af kirken efter gudstjenesten.

Pinse… hvad er det nu lige, det er? Pinsen er den højtid, som er sværest at sætte ord på og forstå, men det handler om Helligåndens komme til de første

apostle i Jerusalem og vi fejrer, at liv og Ånd og glæde fra det høje kan fylde os. Pinsedag begynder vi altid gudstjenesterne med den dejlige pinsesalme: »I al sin glans nu stråler solen«.

Gudstjenester påLykkevalg Ældrecenter En gang om måneden holder vi plejehjemsgudstjeneste på Lykkevalg Ældrecenter. Eftermiddagen begynder med gudstjeneste kl. 14.30, derpå er der kaffebord og til sidst fortælling v/ sognepræsten. Eftermiddagene slutter ved 16-tiden. Alle seniorer kan deltage og er meget velkomne med et frisk pust af liv til huset. I dette forår er vi der tirsdag den 15. marts, tirsdag den 19. april, tirsdag den 17. maj og tirsdag den 21. juni… alle dage kl. 14.30.

Besøg hos ældre og syge Jeg går meget gerne på besøg hos ældre og syge, men det er ikke altid, at jeg ved, hvor behovet er. Derfor er man altid velkommen til at kontakte mig, på egne eller andres vegne, og aftale eller foreslå et besøg. I det hele taget er man altid velkommen til at bede om en samtale med sin sognepræst. Ole Buhl Nielsen, sognepræst, tlf. 62 65 11 21. Mail: obn@km.dk 15


L O K A L T Brahetrolleborg Sogns Folkemin­ desamling og Gæ­ rup Skolemuseum Af: Finn Kyhn Foto: folkemindesamlingen Vi har haft et meget travlt år på alle fronter. Vi har afholdt vores 40 års jubilæum med åbent hus i forbindelse med arrangementet Arkivernes Dag, og der kom mange gæster fra nær og fjern. Vi har nu 150 medlemmer det er det højeste i foreningens historie. Men hvad laver man på sådan et gammelt museum? Vi har rigtig mange aktiviteter og mangler altid hænder til at hjælpe med at registrere, »undervise« om lørdagen eller til forskellige ad hoc opgaver både med og uden værktøj. Arrangementer Vi afholder billedaftener, hvor interesserede hjælper os med at sætte tid, sted og navn på både personer og ejendomme. Som noget nyt har vi i 2015 afholdt nogle guidede vandreture i sognet. Første tur gik til Bernstorffsminde, hvor der er meget historie – ikke mindst skolehistorien derude er ekstrem spændende. Anden 16

tur startede ved Brahetrolleborg skole og gik om ad Vinkelvej og Flidsager og den tredje og sidste tur gik til Gærup, hvor vi hørte om landsbyen og gik langs Arreskov sø og op ved Spejdermarken og retur til museet. Det fortsætter vi med i år. Projekt Sporskifte Som de fleste ved er vi med i et projekt på Korinth station sammen med Veteranjernbanen, center for aktiv indsats og Faaborg-Midtfyn kommune, hvor vi skal stå for formidlingen af Korinths historie, og hvor der er et lokale som vi har indrettet som en appetitvækker, så folk får lyst til at tage en tur til Gærup og se vores skolemuseum. I juni lavede Uge-Avisen en gratis tur med veteranbanen. Her var vi med til at præsentere vores planer på stationen. Undervisningsforløb for folkeskolen Vi gentaget succesen med at tilbyde kommunens 4. klasserundervisning på gammeldags vis. Vi regner med at små 300 elever tager imod tilbuddet om at blive undervist på Gærup Skole som i 1784, og på Brahetrolleborg Skole hvor der bliver undervist som i 1958. På Brahetrolleborg skole har vi lånt to klasseværelser til stationære skolestuer og har et fremragende samarbejde med 12-14 forhenværende lærere.


Foredrag Vi afholder også forskellige foredrag. Sidste år holdt Karen Lindegaard Rasmussen foredrag om hvordan det var at undervise som i gamle dage. Vi fik også lokket Faaborg Folkeuniversitet til at afholde deres foredrag med Erik Nørr»Da skolen tog form« i skolemuseet. Museumsgruppen For et år siden besluttedes det på vores generalforsamling, at der skulle nedsættes en museumsgruppe som skulle arbejde med det formål at udvikle og udvide Gærup Skolemuseum. Gruppen er nedsat og har haft mange møder. Gruppen har også afholdt den første af en række »saloner«, hvor man gennem fortælling og oplæg fra kyndige fagfolk sætter gang i en samtale om historien og hvad vi kan bruge den til. Vi har haft besøg af historikere og professorer med kendskab til den danske skolehistorie – og det var en kæmpe oplevelse, ikke kun for dem, men også for arbejdsgrup-

Sognerådsformand Anders Andersen bag sit skrivebord.

pen. Arrangementet sluttede med et lille glas ved det 8-kantede bord på Brahetrolleborg. Planen er at næste salon bliver for formidlere af forskellig slags og derefter håber vi at kunne lave en »salon« for lokalt interesserede. Ligeledes er arbejdsgruppen på ekskursion til forskellige andre museer for at se hvordan de formidler deres budskab og hvad der virker og ikke virker. Vi er meget spændte på hvad det munder ud i – og det kan jo kun blive noget stort da både sogneråd og lokalrådet startede ved dette bord med 8 mand og der i museumsgruppen også er 8 mand. Frivilligt arbejde Bestyrelsen og de frivillige vi har, står for at registrere alle indkomne arkivalier, store som små. Sidste år fik vi bl.a. Brahetrolleborg Sogneråds gamle skrivebord, en flyttekasse fuld af billeder og dokumenter fra Bernstorffsminde Fri- og efterskole, men heldigvis også mange afleveringer fra oprydninger i bl.a. pulterkammeret eller fra dødsbo. Heri kan der være mange ting som er svære at se om folkemindesamlingen er interesseret i – men ring og spørg os, eller kom forbi med det og lad os sortere i det. Idet kommunen har nedlagt kustodens lejlighed i museumsbygningen, skal vi derfor have den malet og sat i stand til f.eks. udstillingslokale. »Vores« elever efterspørger et gammeldags das, vores port har set bedre dage, græs17


set skal slås osv., til det vil vi meget gerne have hjælp en gang imellem. Vi håber meget at nogle af jer vil give os et kald, for kun på den måde kan vi nå alt det andet vi også skal nå. Medierne Vi er kommet på facebook for lidt over et år siden, og har pt. over 700 medlemmer – på siden kommer der rigtig mange fine billeder og spørgsmål, som vi alle i fællesskab kan hjælpe med at besvare. Arkiv.dk rummer pt. over 1.400 billeder fra Brahetrolleborg sogn – og vi lægger hver måned flere ind. STAVN, som er den gamle Faaborg kommunes årsskrift, har vi hvert år en eller flere artikler i. Årsskriftet er så populært at vi allerede har udsolgt af årgang 2015. Hvis man vil være sikker på at modtage det i år, er det nok en god ide at bestille det nu. En hjemmeside har vi selvfølgelig også. Her kan du bl.a. se et hav af gamle skolebilleder fra bl.a.

Das das...

18

Brahetrolleborg skole. Du finder os på brahetrolleborg.lokalarkiver.dk Åbningstider Folkemindesamlingen har åbent den første tirsdag i hver måned fra kl. 19-20.30. Her er alle velkomne til at komme og aflevere arkivalier eller til at prøve at få svar på deres spørgsmål. Husk at vi kan kun hjælpe hvis der er nogen der har afleveret det der søges – derfor endnu en opfordring til at aflevere lokale dokumenter og effekter. Skolemuseet har åbent hver lørdag kl. 14-16, og her kan man gå rundet i Danmarks første folkeskole, idet det blev åbnet 30 år der blev indført undervisningspligt i resten af Danmark. Programmet for 2016 Der er foreløbig planlagt flg. i 2016 •  15. marts billedaften i skolemuseet •  19. april guidet vandretur i området omkring Spanget. Bl.a. arresten og birkedommerkontoret lå her •  29. april afholder museumsgruppen »salon« for særligt indbudte – denne gang kun for formidlere •  17. maj guidet vandretur i området omkring Brahetrolleborg Avlsgård •  17., 18. og 19. juni deltager vi igen i Korinth Kulturdage. •  September er der igen undervisning anno 1784 og 1958, men kun for kommunens 4. klasses elever Du kan altid følge med i vores program på vores hjemmeside.


Korinth Vandværk Af: Claus Hansen Vi har i bestyrelsen erfaret, at der er nogen i området, som ikke er klar over, at vi stadig har et lokalt vandværk. Derfor vil vi i årets løb fortælle lidt om vandværket her i bladet. Korinth Vandværk ejes af 533 andelshavere og der er ca. 700 forbrugssteder. Vi har ca. 40 km. forsyningsledning, som strækker sig fra Arreskov mod nord og til Øksenhaverne mod syd. Fra Brændegård mod øst og til Høbbet mod vest. Altså et temmelig stort område. I vores forsyningsområde er der ca. 30 ejendomme, som ikke er tilsluttet vandværket. Vandværket pumpede det første vand ud i 1934 til de 47 forbrugere, som grundlagde andelsselskabet. I 1962 byggede man et nyt vandværk ved siden af det gamle på Skovvej. I 1998 lavede man en større renovering af vandværket. I slutningen af 2014 og i starten af 2015 udskiftede vi igen næsten alt inde i bygningen, så det i dag fremstår med alt det nyeste inden for teknik og styring. For 3 år siden lavede vi en aftale med Faaborg Forsyningsvirksomheder om, at de skulle administrere aflæsning af målere og afregning af vandet for Korinth Vandværks forbrugere. Da vandværkets afregning bliver sendt ud til forbrugerne sam-

men med spildevandsafregningen fra FFV, er der måske nogen, som ikke har set, at vores vandværk står der med eget CVR nummer. Korinth Vandværk er 100% selvstændigt, men vi samarbejder med FFV. En meget vigtig ting i dette samarbejde er den såkaldte nødforbindelse til FFVs ledningsnet. Ledningen går fra vores yderste forbruger i Øksenhaverne og igennem skoven til Pejrup. Den var klar til brug i 2012. Denne sammenkobling er først og fremmest lavet for at kunne hjælpe hinanden, hvis et af vandværkerne skulle blive ramt af en forurening. Vores ønske har i mange år også været at få denne forbindelse, så vi kunne stoppe udpumpningen og renovere vores vandværk og rentvandstank over en længere periode. Det kunne vi så gøre i 2014. Da vi stoppede vores vandværk og modtog vand fra deres vandværk i Kaleko, var der ikke mange der opdagede det. I aftalen står der, at vi låner vandet af hinanden, så derfor er vi ved at pumpe de ca. 40.000 m3. tilbage, som vi lånte, da vi byggede om. Det betyder, at vi forsyner Pejrup, Katterød, Diernæs og helt til deres vandværk i Kaleko. Det er vi færdige med ca. 1 maj. Nødforbindelsen fungerer rigtig godt og er en stor forbedring af vores forsyningssikkerhed. Samtidig er det blevet meget nemmere at foretage de reparationer, der altid vil komme på et vandværk. Vandværket har netop taget en hel ny hjemmeside i brug. Her findes der en masse oplysninger. Hvis 19


du ikke er tilmeldt vores sms service, så gå ind på www.korinth-kva.dk og tilmeld dig. Vi sender sms bl.a. ved driftsforstyrrelser. Mere om vandværket i næste Korintherbrev. Her vil vi fortælle om vores gode vand, og om hvordan vi alle skal passe på det.

Korinther Danmarksmester i skills Af: Jens Ørum DM i skills (færdighed) er en færdighedskonkurrence blandt danske håndværkerlærlinge. Korintheren Jacob Kroghsgaard Pilegaard og hans makker Jacob Bruun Østerberg, er blevet danmarksmestre i faget anlægsstruktør. Pilegaard er lærling hos Korinth Entreprenøren A/S, makkeren er i lære hos Millinge Maskinstation A/S. Under kyndig vejledning af deres læremestre Ib og Bjarke Laursen samt Jørn Høj, samt ikke mindst faglærer Ib Nielsen, AMU Fyn, startede de træningen i midten af januar. Trods den korte forberedelsestid blev alle konkurrenterne fejet af banen. Jacob Pilegaard, tillykke med titlen, hvad kan I bruge sådan en DM titel til? Ja tak, den bliver rigtig god at skrive på CV’et en gang. Virksomhe20

den vi bliver ansat i kan jo reklamere med at have en danmarksmester!! Har I planer om at deltage i EM og VM? Der afholdes desværre ikke EM og VM i vores fag. Der er ikke så mange andre lande der har denne uddannelse. De to danmarksmestre vandt på en særdeles veludført anlægsopgave. Vi ønsker de unge mennesker tillykke med titlen! Anlægs- og bygningsstruktøren lærer at bygge veje, bygninger og broer, anlægge fliser og brosten m.v. Uddannelsens varighed er 4 år 6 mdr. Adgangskrav til uddannelsen er 9./10. klasse eller tilsvarende + karakteren 02 i dansk og matematik. En vigtig del af arbejdet er at vide, hvilke materialer der skal anvendes. Der arbejdes meget i beton og granit. Arbejdet er fysisk krævende. Man lærer at udføre et arbejde, som både er sikkert og holdbart for vind og vejr. Efter endt

Jacob Pilegaard (th) og hans makker Jacob Østerberg får overrakt deres bevis på titlen af Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det er ministeren i midten, hvis nogen skulle være i tvivl... (privatfoto)


uddannelse kan der søges ansættelse hos kommunen eller private byggefirmaer. (kilde: www.ug.dk) Organisationen SkillsDenmark SkillsDenmark er en nonprofit medlemsorganisation, der arbejder med talentudvikling, eksponering og internationalisering inden for danske erhvervsuddannelser. SkillsDenmark blev grundlagt af fem faglige udvalg i 1997, efter at have besøgt WorldSkills – verdensmesterskaberne for erhvervsuddannelser i St. Gallen i Schweitz. De deltagende var de faglige udvalg fra frisørfaget, træfagene, snedkerfaget, murer-, stenhugger-, og stukkatørfaget og VVS-uddannelsen. SkillsDenmark er siden vokset og består i dag af 27 faglige udvalg og mere end 50 erhvervs-, SOSU-, og landbrugsskoler. DM i skills 2016 blev afholdt i Fredericia Messecenter den 4-6. februar. (kilde: www.skillsdenmark.dk)

Landbrugsskole i Korinth opruster Tekst og foto: John Hollænder Dalum Landbrugsskole, afdeling Korinth, har indviet første etape af en gennemgribende modernisering til mange millioner kroner i de kommende år Korinth: Der har ligget en landbrugsskole i Korinth siden 1907, og mange

dygtige landmænd er gennem årene blevet uddannet i hvordan man overlever i en branche som på så mange områder er afhængig af vind og vejr, politiske strømninger og kritikere fra græsrodsbevægelser og naboer, men alligevel har uddannelsesstedet nu holdt fanen højt i snart 110 år, og alt tyder på at skolen vokser sig stærkere i de kommende år. For nyligt blev første etape af udbygningen, til en pris af 5,6 millioner kr., fejret med deltagelse af de mange lokale håndværkere som været involveret i projektet, og de havde selskab af elever, formanden for landbrugsskolen, den tidligere lokalpolitiker fra Ø. Hæsinge, Jens Jacobsen (V), og den nuværende borgmester i Faaborg Midtfyn Kommune, Christian Thygesen (V), der klippede den røde snor over som var spændt ud mellem den nye og gamle del af Magrethehallen som nu er dobbelt så stor og giver eleverne bedre plads til at udfolde sig i værkstederne. Næste fase af byggeriet omfatter opførelse af nye, og renovering af gamle stalde og forventes færdiggjort i løbet af 2016. Forberedt til fremtiden og nye tiltag I sin tale erklærede bestyrelsesformand, Jens Jacobsen, at »Fremtiden tilhører dem som er bedst forberedt« og garanterede at Korinth afdelingen nu var forberedt på fremtiden. Forstander for Dalum Landbrugsskole, Jens Munk Kruse, lykønskede de 21


nuværende, og kommende elever de nye og bedre rammer de får, og lokalbefolkningen som han garanterede en landbrugsskole i Korinth mange år ud i fremtiden ved at erklære at det ikke var alle elever skulle flyttes til Odense. – Vi trives rigtig godt i Korinth, og takker for et godt samarbejde med befolkningen og de lokale håndværkere som vi benytter så meget vi kan, fortalte forstander Jens Munk Kruse, inden han sluttede af med at lykønske miljøet, der får det langt bedre med skolens nye biobrændselanlæg som kraftigt reducerer den årlige udledning af C02. Efter de obligatoriske hurra råb – stod den på varme grillpølser med flydende koldt tilbehør.

Nyt fra Brahetrolleborg Spejderne Af: Rikke Andersen, spejderleder Vi havde et hyggeligt juletogsarrangement med Sydfyenske Veteranjernbane første weekend i dec. Her vil vi gerne takke de lokale og øvrige handelsdrivende for deres sponsorater til vores tombola m.m. Vi kan her oplyse, at næste juletog arr. 2016, denne gang bliver afviklet 2. weekend 22

i december. Året startede med at byde velkommen til endnu en ny leder ved de store spejdere, Ronny Kjær, der sammen med Daniel vil give de store aldersvarende udfordringer plus det løse. Bæverne har fået sat deres patruljelokale i stand. De har fået deres egen bæverhule, og børnene hygger sig gevaldigt med Stella og Britt. De har en masse spændende ting på programmet. Rikke er med på sidelinjen og træder til hvor der er behov, planlægger div. Arrangementer m.m. Vores sidste arrangement var fastelavn, i samarbejde med Dagli’ Brugsen. Vi havde en hyggelig formiddag i Hallen, med ca. 90 fremmødte. Også her vil vi gerne takke for diverse sponsorater til arrangementet. Overskuddet fra vores arrangementer går bl.a. til opsparing til Landslejren i 2017, Spejderbos hytteleje, nedsat kontingent m.m. I den anledning er vi også at se på Ørbæk Marked, som P-vagter. Da vi ikke har så mange bævere og spejdere pt., mangler vi voksne (over 16 år) der vil bruge nogle timer i gule veste og være kombardo’er. Hvis der skulle være nogle, der ville hjælpe spejderne til at tjene en skilling på markedet, kan I kontakte os snarest


muligt. Det er i weekenden d. 8.-9.10./7 (uge 27). Vores spejdermark, bag ved Hallen (Viadukten 1), er ved at være klar til foråret og vi har et samarbejde med Trente Mølle og Korinth Hallen, der starter op d. 1./4.-16, med »book en shelter«, hvor det er muligt at overnatte i shelter, benytte sig at hallens toiletforhold, lave mad over bål m.m. Man booker sig via hjemmesiden www.bookenshelter.dk Godt forår.

Aktivt aktivitetsråd Af: Karen Grubbe Hynkemejer I aktivitetsrådet har vi holdt vinterpause siden juletræsfesten. Der er nok at se til, når fester og arrangementer skal planlægges og føres ud i livet. Derfor var det også rigtig dejligt, at nogen tog sig tid til at være »ekstra hænder« i løbet af sidste år. Vi er en del der er med fra start til slut på diverse arrangementer – men det er altså rigtig dejligt med ekstra praktiske hænder, når det hele løber at stablen. Har du tid og lyst, så er du velkommen. Og har du et eller andet

arrangement du brænder for, så sig til, så kan vi måske være behjælpelige med at stable det på benene. Foreløbig byder 2016 på brunch d. 6. marts. Familie dag i KIF på OLD HANSEN i uge 33, hvor vi lige som sidste år vil være til stede med forplejning, til de forhåbentligt RIGTIG MANGE deltagere. Vi håber på at kunne videreudvikle på vores halloween fra sidste år, og igen præsentere en masse hygge og uhygge for store og små. I år bliver halloween d. 29. oktober. Og så skal der holdes juletræsfest d. 27.11-1. søndag i advent. Vi oplever en kæmpe støtte og opbakning til vores arrangementer. Vi har SÅ mange idéer, men desværre har vi ikke tid og kræfter til at føre dem alle ud i livet – så kom og vær med. Vi hygger os med det. Jo flere vi er, jo nemmere bliver det – også at lave de der spontane tiltag, der ofte er rigtig sjove… Du kan kontakte: Rikke Andersen Tina Skov Barbara Westphal. Karen Grubbe – På facebook, eller hvis du lige møder en af os. Vi håber at se dig i løbet af året – og glæder os til at høre fra dig. 23


LO K A L R Å D E T Affaldsindsam­ lingen 2016 Tekst og foto: Nina Magelund Larsen, lokalrådssekretær, kasserer m.m Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald i naturen foregår i år den 17. april. Indsamlingen afholdes hvert år i april, hvor mange tusinde danskere frivilligt giver naturen en hånd. Ved sidste års affaldsindsamling blev naturen befriet for 132 tons affald og 120.000 dåser. I Korinth har vi deltaget de sidste to år med Lokalrådet og Dagli’ Brugsen som arrangører. Første år deltog ca. 70 indsamlere, heraf mange fra

Affaldshøsten ved indsamlingen i april 2015.

24

Spejderskolen, og udbyttet var 200 kg affald, heraf 640 dåser. Udbyttet fra sidste års indsamling var 63 kg affald, heraf 177 dåser, samlet af 9 personer på 2 timer. Igen i år står Lokalrådet med støtte fra Dagli’Brugsen bag affaldsindsamlingen i vores område. MEN vi når ikke langt alene, så her en opfordring til alle børn og voksne: Kom og hjælp os med at gøre vores område mere attraktivt søndag d. 17. april. Vi mødes på Dagli’Brugsens parkeringsplads kl. 10. Medbring gerne arbejdshandsker og en trafikvest. PS! Måske Dagli’Brugsen lokker med en konkurrence igen i år...


Ny plan for udvikling af Korinth og Øster Hæsinge – fra ord til handling Af: Anne Mette de Visser, Formand for lokalrådet Så er en ny udviklingsplan for Ko­­ rinth og Øster Hæsinge lige på trapperne. En udviklingsplan som alle lokale borgere, foreninger, virksomheder og institutioner kan bruge ➢  som pejlemærke for prioritering og koordinering af lokale indsatser ➢  til at profilere vores område i forhold til tilflytning, turisme og nye virksomheder ➢  til at påvirke- og øve indflydelse politisk ➢  til at skabe lokalsamfunds-bevidsthed D. 24. januar blev det andet folkemøde med mulighed for at påvirke planen afholdt i Øster Hæsinge Forsamlingshus. Det første møde blev afholdt d. 31. maj 2015 – hvor ca. 70 personer var mødt op, og med udgangspunkt i oplæg fra Lokalrådet kom med mange gode input og ideer til at revidere den tidligere udviklingsplan fra 2008.

På baggrund af forslag og ideer fra det første folkemøde har et udvalg siden udarbejdet et forslag til ny udviklingsplan, som blev offentliggjort på Korinth.dk her i januar – og præsenteret på folkemødet d. 24. jan. Den overordnede vision for områdets udvikling lyder i 2016 sådan: Ambitionen er at åbne landskabet op – at udbygge adgangen til vore fælles natur- og kulturskatte – og at bidrag til at binde hele den Sydfynske egn sammen. Forankring i vores unikke natur og kulturarv skal gennemsyre hele lokalområdet – fra forretninger til institutioner og frivillige aktiviteter – og udvikling skal ske på en måde så vores natur- og kulturskatte samtidig benyttes og beskyttes. Det levende lokalsamfund næres ved, at vi bevidst bruger og formidler de lokale tilbud og muligheder vi har – og samarbejder for at udvikle dem, det lokale fællesskab og den lokale stolthed. Samtidig er det afgørende med gode infrastrukturelle forbindelser til om­­ verdenen – både digitale og trafikale. På baggrund af denne vision er der udpeget tre signalførende værdier for områdets udvikling indenfor: bosætning, turisme – og erhverv: 25


➢  Naturen som nabo ➢  En rig kulturarv ➢  Et levende lokalsamfund Ca. 40 personer var mødt op til det andet møde om udviklingsplanen – og der blev diskuteret og arbejdet engageret på at konkretisere og handlingsrette de indsatsområder, som er blevet udpeget for de kommende år. Indsatsområder fra 2008 planen som fortsættes: •  Korinth som Rododendron by •  Korinth som hesteområde •  Stier til viden og oplevelse – og til at binde egnen sammen •  Bosætning i naturen Nye Indsatsområder fra 2016 og frem: •  Udvikling af en lokal bosætningsog profileringsstrategi •  Formidling af vores kulturarv samt de lokale- og egnens fyrtårne •  Udvikle flere lokale tilbud og løsninger via »vi gør det selv« – fx deleordninger •  Forskønnelse af området •  Forbedrede trafikale forbindelser til omverdenen Sidst men næsten vigtigst af alt blev der på folkemødet nedsat en række arbejdsgrupper,som fremadrettet vil arbejde med nogen af indsatsområderne. De grupper, der er blevet etableret, er: 26

•  En stigruppe •  En forskønnelsesgruppe •  En gruppe omkring lokale »vi gør det selv« løsninger – bl.a. en samkørselsportal •  En bosætningsgruppe •  En erhvervsgruppe •  En formidlingsgruppe Herudover har Lokalrådet kontakt til personer, som har interesse i at arbejde med andre emner fx trafikale forbindelser. Lokalrådet vil være overordnet koordinator for alle arbejdsgrupperne og indkalde til halvårlige koordineringsmøder. Det er meningen at hver arbejdsgruppe udpeger en kontaktperson – som kan være bindeled til Lokalrådet, og som alle med ideer og interesse for temaet kan kontakte. Alle arbejdsgrupper, deres fokusområder og deres kontaktpersoner offentliggøres snarest på Korinth.dk. Arbejdsgrupperne kan naturligvis også løbende koordinere og dele info via Korinth Medier og de sociale medier i øvrigt. De nævnte arbejdsgrupper er forhåbentlig blot en begyndelse –der er både plads til flere energiske og iderige folk i de enkelte arbejdsgrupper – og der er plads til flere arbejdsgrupper – så hvis nogen har energien og interessen for at arbejde med et indsatsområde er det bare om at kontakte arbejdsgruppens kontaktperson eller


evt. Lokalrådet vedrørende etablering af en ny arbejdsgruppe. Udviklingsplans-udvalget arbejder nu på højtryk for at færdiggøre udviklingsplanen, og når den er klar lægges den naturligvis også på Korinth.dk. Derudover vil Lokalrådet søge midler til at trykke den, så hver husstand i området kan få et eksemplar – omdelt sammen med Korintherbrevet.

Korinth Kulturdag 2016 Tekst og foto: Trine Hedegaard Jensen Planlægningen af årets Korinth Kulturdage er i fuld gang, men har du tid

og lyst til at hjælpe, skal du endelig melde dig til arbejdsgruppen, som mangler frivillige hænder. Årets program, der løber fra d. 17.-19. juni, vil blive lagt op på www.korinthkulturdage.dk efterhånden som det bliver klar og man kan også følge med på facebook/korinthkulturdage. Ved sidste kulturdage var der stor succes med en tombola til at hente sponsorkroner ind. De mange flotte præmier var resultatet af mange timers arbejde fra frivillige i arbejdsgruppen – og stor velvilje blandt områdets forskellige erhvervsdrivende. Igen i år vil vi gerne have en tombola, så vi har brug for gode sponsorgaver. Har du eller dit firma et gavekort eller en ting til tombolaen, vil Korinth Kulturdage modtage

Lancier, Korinth Kulturdage 2014.

27


bidraget med kyshånd. Lokalrådet kan kontaktes for nærmere aftale. Af eksempler på bidrag der allerede er ydet, kan nævnes; hæklede tøjdyr, 2 timers it-support, 2 biografbilletter, en times fotosession (portrætfotografering i naturen), planter til haven mv. Kun fantasien sætter grænser for hvad dit bidrag til tombolaen kan være.

»Skolebussen« på Reventlows tid...

28

Overskriften for årets kulturdage bliver »Kultur møde« – en overskrift der kan tolkes på alle tænkelige måder. Ambitionen er, at der bliver noget for alle aldre og indenfor en bred vifte af kultur, som bl.a. film, kunst, teater, musik, foredrag, madkultur og sport.


Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NØDVENDIGT!

www.facebook.com/hjemlyfriskole

Nu også udlejning af lokaler! Op til 125 personer i to rum. Smørrebrød ud af huset.

www.hjemlyfriskole.dk 29


Jeg har brug for dig! Hvad har du gjort for din by i dag? Den lille indsats har stor betydning!

Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NĂ˜DVENDIGT!

Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NĂ˜DVENDIGT!

Jeg har brug for dig! Hvad har du gjort for din by i dag? Den lille indsats har stor betydning!

30


Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NØDVENDIGT!

Din lokale DÆK leverandør Handelsfirmaet P A Christensen Lykkevalg 18 Korinth

Alt i Dæk og montering Vinteropbevaring af campingvogne Aut. Camping Gas Testcenter

Tlf. 40 27 29 30

31


32


Bøgebjergskolen: Skoleleder Jørn Christensen tlf.: 72 53 39 75 Afdelingsleder Gunild Hansen tlf.: 72 53 44 70

Kirkelige adresser: Sognepræst: Ole Buhl Nielsen, Præstegården, Reventlowsvej 4 Tlf.: 62 65 11 21 Brahetrolleborg Sogn: Graver: Jan Frederiksen tlf.: 62 65 20 17 Kirkeværge: Ivan Madsen tlf.: 62 65 19 29 Formand for menighedsråd: Lena Rasmussen tlf.: 62 65 16 00 Øster Hæsinge Sogn: Graver: Lydinge Hus og Haveservice v/Søren Wollesen tlf.: 22 14 17 21 Kirkeværge: Egon Jensen tlf.: 20 33 51 15 Formand for menighedsråd: Hans Søberg tlf.: 62 64 10 29 Korinth Idrætsforening KIF: Formand: Svend Friis tlf.: 76 30 04 08 Faaborg ØH: Kontaktperson: Bo Ellegaard Nielsen tlf.: 40 10 54 26 Korintherbrevet er et kirke- og lokalblad for Brahetrolleborg og Øster Hæsinge sogne. Bladet udgives fire gange årligt: primo marts og juni, samt ultimo august og november. Bladet udgives af foreningen Korinth Medier. Bladet optager hovedsageligt stof fra foreningens medlemmer. I det omfang der er plads, kan der optages materiale fra andre. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise eller forkorte indsendt materiale. Korintherbrevet udgives endvidere på www.korinth.dk Korintherbrevet optager annoncer efter regler og priser fastsat af Korinth Medier. Henvendelse ang. annoncer til Nina Magelund tlf.: 21 45 76 67 eller mail: nina.magelund@hotmail.dk Dette no. er trykt i 1200 eksemplarer. Bladet omdeles i alle tilgængelige postkasser i Brahetrolleborg og Øster Hæsinge sogne. Omdeling foretages af spejderne i Korinth. Henvendelse herom til spejderleder Rikke Andersen tlf.: 21 65 10 07

Redaktionen: Jørn Christensen 7253 3975 John Hollænder (hol) 2927 8103 Jens Ørum 6265 1555 / 4074 4158 Bo Ellegaard Nielsen 4010 5426 Ruth Madsen 6264 1445 Linda Prinsholm 6265 1234 Annoncepriser: Helside pr. år Halvside pr. år ¼ side pr. år 1/8 side pr. år Lille annonce

kr. 2.420 kr. 1.513 kr. 1.210 kr. 1.029 kr. 666

Layout: Mark & Storm Grafisk 62 62 22 77 Materiale mailes til: oerum@os.dk som vedhæftet Word-fil. Billeder må gerne være indsat i teksten, men skal også vedhæftes som selvstændige filer.

Lokalrådets medlemmer: Anne Mette de Visser. Formand. Sollerupvej 5, Korinth. 27 14 33 04 sollerup@hotmail.com Trine Hedegaard Jensen. Sekretær. Reventlowsvej 6, Korinth. 25 54 75 38 info@karlsgaard.dk Nina Magelund Larsen. Skovvej 7, Korinth. 21 45 76 67 Nina.magelund@hotmail.dk Finn Holmen Thomsen. Immerkærvej 29, Korinth. 22 55 04 07 finnholmen@gmail.com Bent Dau. Vinkelvej 8, Korinth, 62 61 05 88 dautrans@mail.tele.dk Mogens Westphal. Lykkemarken 26, Korinth. 43 96 97 63 mwm@jmwestphal.com Allan Sørensen. Suppleant. Nybo 2, Korinth. 50 41 87 88 nybo@newmail.dk Jens Ørum. Suppleant, redaktør af Korintherbrevet. Viadukten 3, Korinth. 40 74 41 58 oerum@os.dk

Din lokale hjemmeside: www.korinth.dk


Ingeniørfirmaet Bygnings2 8 Kvalitet 13 5 6 2 6 Fagsted 7, Korinth, 5600 Faaborg

v/ Ulrik Rasmussen ● 6024 8440 www.korinthtomrerforretning.dk

e-mail: ulrik@korinthtomreforretning.dk

● Nybyg - tilbyg - ombyg ● Døre og vinduer efter mål ● Køkken og bad ● Erhvervsbyggeri ● Forsikringsskader ● Totalentreprise

Faaborg

Statsaut. ejd.mæglere, Valuar MDE

edc.dk

Skal du sælge din bolig? Bestil et gratis Salgstjek.. ...og få fastlagt din boligs aktuelle markedsværdi

Mark & Storm Grafisk A/S Korsvangen 15 | 5750 Ringe Telefon 62 62 22 77 | Telefax 62 62 22 73 www.mark-storm.dk

Kanalvej 2 Faaborg 62 61 48 00 KOM GODT VIDERE


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Korintherbrevet 90 by Lokalrådet Korinth og Ø.Hæsinge - Issuu