Skip to main content

Korintherbrevet 89

Page 1

Korintherbrevet

89

bøgebjergskolen: kom til åbent hus! ole buhl nielsen: altid hvid jul i præstegården

November · 2015 · 22. årgang

lokalrådet: folkemøde i Ø. hæsinge om udviklingsplanen Fioniafonden støtter halprojekt i Korinth

gradatim vincimus Lokalblad for Korinth & Ø. Hæsinge


Kære læsere… Så er vi ved at være i mål med en ny aftale omkring Korintherbrevet. Det har været en langstrakt proces, men det ser ud til at der er vilje til at holde liv i bladet. Der vil blive dannet en ny forening, med det ene formål at udgive Korintherbrevet. Foreningen vil ikke være en »demokratisk« forening, men dannes og ledes af ejerkredsen. Vi har på den måde fået adskilt redaktionen fra pengene. Tanken er, at foreningen ved hjælp af salg af annoncer i bladet og på de skærme der er opsat i lokalområdet, vil opnå hel eller delvis finansiering af bladet. Det er meget lig det man gør i de andre lokalblade vi kan sammenligne os med. Annoncørerne vil kunne få en meget fin eksponering til en fornuftig penge. Og med hensyn til finansieringen, så har vores trykkeri, Mark & Storm, givet os en håndsrækning med en pæn prisreduktion. Tak for det. Ejerkredsen mangler lige de tre sidste skridt til mål med dannelsen af foreningen. Der er derfor stadig en anelse »slinger« med bladet. Faaborg ØH har valgt ikke at deltage denne gang. Der er derfor ikke stof med derfra. Men Ø. Hæsinge er da fint repræsenteret med en artikel om Store Kagedag. Der er nyt om hallen, og skolen har lidt om madordning i børnehaven, indskrivning og deres åbent hus arrangement. Lokalrådet er på banen med det andet folkemøde om udviklingsplanen, bevarelse af børnehaven med mere. Og så er det sidste blad inden jul, så Ole Buhl foregriber begivenhederne med lidt hvid jul. God jul, og godt nytår!

Indhold KIF...................................................  1 Kirken.............................................. 10 Lokalt............................................... 16 Lokalrådet........................................ 17 Foreninger........................................ 20 Bøgebjergskolen.............................. 22

Forsidebillede: Præstegården i Korinth, med sne. (foto: Ole Buhl Nielsen) Gradatim vincimus: »Vi sejrer gradvist«. Næste Korintherbrev udkommer primo marts 2016.

God læselyst Jens Ørum Den Gamle Redakteur

Glade deltagere i Senioridrættens tur til Silkeborg (foto: Niels Knudsen)


dringerne. Men vi skal være ærlige at sige, at vi ikke er glade for den beslutning byrådet har truffet.

KInFormation Så blev besparelserne alvor for hallen Af: Lars Frandsen Byrådet besluttede tidligere på efteråret at vedtage et omfattende sparekatalog, som også rammer hallerne. Dette gælder i særdeleshed for de haller, som ligger i landsbyer uden folkeskoler. I 2019 vil besparelserne være fuldt indfaset, og det betyder at Korinth Hallen alt andet lige bliver reduceret næsten 200.000 i årligt tilskud. Besparelserne udgør 33.000 kr. i 2016, 110.000 kr. i 2017, 145.000 kr. i 2018 og 195.000 kr. i 2019. Det betyder, at vi i halbestyrelsen må se på udgiftssiden og lave en tilpasning så vores økonomi også hænger sammen fremover. Dette sker i fuld åbenhed sammen med Tonny og Gitte i hallen. Heldigvis har vi god tid til at finde en varig løsning på udfor-

Som man nok kan fornemme, så er det utroligt vigtigt at få skabt nye indtægter til hallen. Derfor startede vi spinning op, som nu har kørt med stor succes i snart 2 år. Og den næste store nyskabelse og indtægtskilde bliver motionscenteret fra efteråret 2016, som skal være med til at skabe mere aktivitet i hallen. Disse aktiviteter vil forhåbentlig også smitte af på brugen af halgulvet, som er nøglen til de kommunale tilskud. Disse initiativer er nye vigtige indtægtskilder til hallen. Hovedindtægtskilden er dog fremdeles udlejede haltimer på halgulvet, og her må vi sige, at pilen har peget den forkerte vej de senere år. Tag bare antal udlejede haltimer i oktober måned fra 2012 til 2015: •  2012: 122 timer •  2013: 115 timer •  2014: 90 timer •  2015: 79 timer Faldet i udlejning er ikke kommunens skyld, men kan alene henføres til, at foreningerne bruger hallen mindre. Spinning og motionscenter skal være med til at skabe mere aktivitet i hallen. Men hallen kan alene ikke løse de kommende udfordringer med at få flere brugere i hallen. 1


Med andre ord – vi skal simpelthen have brugt vores hal noget mere, hvis kampen for at beholde den skal være berettiget. Støt op om det der foregår i hallen. Deltag i foreningslivet. Find på noget sjovt og brug hallen til det. Lad os sammen nu vende skuden! Kontakt gerne halbestyrelsen, hvis du selv har en idé. Hallen står fx klar hele torsdag aften til badminton. Her kan man leje en bane for en hundredekrone. Se tider og book en bane via www.korinthhallen.dk og så er du i gang.

Kom til 1. spadestik ved hallen d. 25/11

Planen er, at vi 1. september 2016 kan slå dørene op for et spritnyt og lækkert motionscenter i regi af foreningen Korinth I Form. Det glæder vi os voldsomt meget til. Status på byggeriet Vi er i projektgruppen i mål med finansieringen af selve ombygningen – det vi kalder fase 1 (motionscenterdelen), hvilket betyder, at vi nu tør sætte byggeriet i gang. Men vi arbejder ufortrødent videre med at rejse endnu flere penge til byggeri, idet vi jo har 2 yderligere faser i det samlede projekt; (2) modernisering af køkken/ café-område samt (3) understøttelse af multifunktionelt halgulv. Vi vil gerne bygge så meget som muligt i første hug, når vi er i gang. En række lokale håndværkere og aktører i erhvervslivet har givet tilsagn

Af: Lars Frandsen Så sker det! Onsdag d. 25. november kl. 16.30 inviterer vi alle interesserede til det formelle startskud for ombygningen af Korinth Hallen, som vil munde ud i, at Korinth hallen i fremtiden også huser et motioncenter med moderne udstyr og uddannede instruktører. Korinth Hallen og Korinth I Form byder efter 1. spadestik på en forfriskning i hallen sammen med en status på projektet. 2

Korinth I Form har med stolthed modtaget 50.000 kr. fra Fionia Fonden. Overrækkelsen skete under højtidelige former i byrådssalen på rådhuset i Svendborg d. 29. oktober. Bestyrel­ ses­medlemmerne Jan Hansen (i midten) og Lars Frandsen (tv) ses her sammen med Fionia Fondens Direktør Knud Gether.


om at levere endog meget store bidrag i form af arbejde og pengebeløb i byggeprocessen. Status på motionscenteret Vi er stadig ikke i mål med finansiering af fitness udstyr. Her mangler vi stadig ca. 150.000 kr. ud af et budget på 350.000 kr. til den del. Vi har netop her i slutningen af oktober haft den store glæde at modtage 50.000 kr. fra Fionia Fonden til dette formål. Vi søger løbende en række andre fonde. I den proces trækker vi på Anne Mette de Vissers kompetencer som professionel fundraiser. Sådan kan du selv støtte Vi vil i den kommende tid supplere fondsansøgningerne med salg af støttebeviser til private. Her vil vi sælge støttebeviser på mindst 1.000 kr. og/ eller donationer af mindst 20 timers frivilligt arbejde i forbindelse med ombygning af hallen. Du får et flot diplom og du får automatisk en invitation til vores reception i forbindelse med åbningen af motionscenteret. Erfaringer fra lignende indsamlinger i mindre lokalsamfund viser stor velvilje fra borgerne til at støtte økonomisk, og det er ikke unormalt, at der indsamles over 100.000 kr. Vi har brug for alle bidrag, og dit vil også være kærkomment. Alle beløb tæller, så vi modtager gerne et hvilket som helst økonomisk bidrag.

Vi vil i den kommende tid sælge støttebeviserne i det offentlige rum, hvor vi håber, at du vil støtte op om projektet. Du vil også løbende kunne støtte i det små, idet Daglig Brugsen gerne modtager flaskebon’er, som vil gå til projektet. Der vil komme en beholder i Brugsen, som du kan aflevere bon’en i. De forskellige håndsrækninger, der kommer fra forskellige aktører og med forskellige store og små bidrag, viser det smukke ved foretagendet. Transformeringen af hallen til områdets center for aktiviteter er noget hele området er sammen om, fordi vi bor det samme sted og fordi vi vil Korinth. Du vil kunne finde informationer om støttemulighed, kontaktpersoner mv. på www.korinthiform.dk. Omfanget af kommunale servicetilbud bestemmer vi ikke, men vi har selv stor indflydelse på omfanget af fritidstilbud, som er med til at bevare et attraktivt lokalområde, og derved undgå, at vores lokalområde langsomt sygner hen med færre borgere, faldende huspriser m.m. Ved at købe et støttebevis eller på anden måde bidrage er vi med til at omdanne hallen til et attraktivt samlingspunkt til gavn for alle i lokalområdet, uanset om vi benytter hallens faciliteter i dagligdagen. Håber vi ses d. 25. november! 3


Fodbold Korinth 2015 Af: Roland Poulsen

Ungdomsafdelingen: Så er efterårs sæsonen gået, og der er blevet spillet en masse fodbold af de 5 ungdomshold KIF har. Der har været god opbakning til træning og kamp. U10 og U11’s kampe bliver afviklet i stævneform dvs. at de spiller 4 kampe således at de er på banen i ca. 1,5 time. Efter sådan et stævne er børnene godt brugte men altid i godt humør, det hjælper specielt når der er forældre der har taget kage med til kamp så kan man helt glemme om man vandt eller tabte. U13 spiller 8mands dvs. at de spiller på ½ bane (senior) de gør det rigtigt godt, men har haft et par kampe hvor de kun lige har været nok, så er 1 times kamp lang tid så de håber at der er nogle friske drenge der har lyst til atvære med når vi starter til foråret. U13 og U15 pigernehar efter sommerferien gennemført en 11 mands sæson. At det overhovedet kan lade sig gøre, at have et 11 mands pige hold i en lille by som Korinth er fantastisk. At pigerne har spillet tætte kampe er ovenud fantastisk. En enkelt vundet kamp, flere uafgjort, og ellers tæt spil, pånær et nederlag på 0-7 er fantastisk. 4

I trænertruppen, der består af Helle Graff, Simon Ditlevsen og Kenneth Hynkemejer var der stor spænding op til sæsonen. For at have spillere nok, har det krævet en sammensmeltning af u13 og u15 pigerne, – og dette er lykkes rigtig flot. Pigerne er gode indbyrdes, de hygger sig sammen, har det sjovt og knokler med at blive bedre til fodbold. Ud af sammensmeltningen er kommet et homogent hold. Et hold med en god udvikling, der har en god tone, er gode sammen og hvor der ikke er optræk til konflikter. Helle Graff fortæller at de som hold er rigtig dejlige at være sammen med og de er med på den værste. At skulle spille 11 mands har krævet nyt tøj som der er indkøbt / sponsoreret via OK, så pigerne kan fremvise lækkert nyt spillertøj til stævnerne. I august deltog pigerne i et stævne på Als, og også her var stemningen høj. Holdet er nemt at tage nogen steder med – og man bliver aldrig flov over dem. De snakker pænt til hinanden, og opfører sig i det hele taget ordentligt. Og stemningen er høj, selv når kampen er tabt. En flok dejlige piger, fulde af gå – på – mod og vilje. Ungdomsafslutning blev holdt hvor alle var med til en alternativ Sneakers Cup. Der blev spillet Høvdingefodbold, tovfodbold, kryds og bolle på stor bane, samt alm fodbold. En god


eftermiddagder lige nåede at slutte inden der kom regn. Derefter var der fællesspisning i Hallen hvor der blev sagt tak til trænere, holdleder og dem der har hjulpet med at holde vores fodbold afd. i gang. I forbindelse med afslutning for ungdomsafdelingen den 7. oktober modtog K.I.F, en check fra Dagli´Brugsen Brahetrolleborg og OK på 14.122 kr. ekskl. moms. Checken blev overrakt af uddeler Rita Jensen, Dagli’Brugsen Brahetrolleborg til fodboldformand Roland Poulsen. Checken har K.I.F fået i forbindel­ se med salg af OK-kort i perioden 1.9.2014 til 31.8.2015. Der er tegnet 34 nye kort i perioden. I alt 228 aktive kort er tilknyttet aftalen, samt 14 kort, der er tilknyttet elaftalen. I perioden er der solgt knap 222.000 liter benzin, hvor klubben får 5 øre pr. liter. Kort tilknyttet elaftalen fordobler støtten til 10 øre pr. liter.

Aftalen er forlænget frem til 31. au­­­gust 2016, og klubben skal som minimum tegne 20 nye kort i perioden. Så vi håber, at endnu flere af borgerne i Ko­rinth og omegn vil gøre brug af ordningen, og derved være med til at støtte klubben. Hvis du ønsker at tegne et nyt OK-kort, eller tilknytte et eksisterende OK-kort til aftalen, så kontakt Jan Hansen på tlf. 23 25 55 66 eller gå ind på klubbens hjemmeside: Korinth-if.dk, hvor du under fodboldafdelingen selv kan bestille et OK-kort. KIF er meget tilfreds med samarbejdet med Dagli´Brugsen Brahetrolleborg og OK, og ikke mindst for den økonomiske støtte, som bl.a. går til afholdelse af klubbens multibane.

Senior afdelingen: Af: Steen Madsen Så er efterårs sæsonen slut og vi kan se tilbage på et travlt efterår med masser af fodbold og forskellige arrangementer såsom sportsuge, arbejdsdag og afslutning. Sportsugenblev afholdt som altid i uge 32. Der blev spillet kampe Tirs, Torsdag og Fredag. Lørdagen blev lidt anderledes en normalt, Sneakers Cup på fodboldbanen. Sposorcykelløb ved savværket. Bordfodbold ved hallen, efterfølgende Per’ Svel tilberedte helstegte gris. Kåring af Årets Korinter: Rikke Andersen, samt dans 5


til Kl. 01 ved Valbak og løven med flere. Men det havde været godt med lidt flere til dansen. Til arbejdsdagen var der mødt folk op til oprydning i container, beskæring af hegn omkring banerne, maling af vores allesammens multibane. Det en god dag hvor resultatet kan ses når man er ved banerne. Vi ville dog gerne have repareret boldfanget bag målene men må desværre vente til der er bedre tider for vores kommune. Afslutningsfesten blev holdt på behørig vis hvor 1. holdet kunne fejre en suveræn 1. plads som betyder at de skal spille om oprykning til Serie 2 i foråret. I den forbindelse er vi rigtigt glade for at Steen Madsen har sagt ja til at tage et år mere. Årets spiller på 1. holdet blev Phillip Batnik Larsen. Årets spiller på 2. holdet blev Christian Jørgesen. Ved Formand Roland K. Poulsen.

Trænerens Bemærkning Af: Steen Madsen Efterårssæsonen begyndte sin spæde start allerede da forårssæsonen sluttede. De folk som kunne / ville kom på banen en gang om ugen i »sommerpausen«, hvor vi holdt os i gang med bold i godt 1½ time af gangen. Op6

starten var 14 dage inden sports­ugen, hvor vi jo som mange andre også var ferie-ramte i opstarten, dog klar til kampene i sportsugen. Den sidste test inden efterårssæsonen var dog ingen succes, da de 3 kampe vi deltog i, for begge hold, alle endte med nederlag. Dog til stærke modstandere for hold 1’s vedkommende, mens hold 2 tabte til Bøgebjerg. Hold 2 har haft et noget blandet efterår, nok mest med spillerne som har deltaget. 38 forskellige har vi brugt i de 9 kampe som vi har spillet. Afbud af diverse grunde har været årsag, håber dog vi kan højne prioriteten af fodbolden i weekenderne mere, til den kommende sæson i 2016. Hold 1 har til gengæld ført sig frem som en uønsket modstander. 10 kampe, 9 sejre, og en målscore på 41-10. Ganske som mit ønske og plan var for sæsonen, er det lykkedes os, at spille med en »høj« baglinje, og flyttet spillet langt frem af banen. Vi har fået skabt os et væld af afslutninger i næsten alle kampene, også en af planerne, og formået at lukke rimeligt ned for afslutninger i egen ende. Super indsats af gutterne, som jo dermed betyder, at vi igen overfører 6 point til forårets pulje, der som foråret 2015, gælder 2 pladser til serie 2. Det ene jeg hæfter mig ved i efteråret, er vores evne til at forstå og spille systemet, til tæt på fuld udnyttelse i vores pointhøst. Ligeledes er vi blevet ok farlige


Og der skal her lyde en stor tak til alle, træner,holdleder, dommere som gør en kæmpe ulønnet indsats for at det helelykkes til gavn for vores børn.

7


på dødbolde, hjørne og frispark, hvor en del af vores scoringer er faldet. Dog, det kommer vi ikke uden om, så er vi stadigvæk ikke særligt stabile på vores træningsaftener. Jeg har forsøgt at rykke bare lidt op i prioriteringen af fodbold, træning / kamp, blandt spillerne, desværre uden held endnu, hvilket er ærgerligt, da det jo som bekendt er imellem kampene, vi må øve i, at blive dygtigere. Men, jeg er ikke et sekund i tvivl om, at kan vi undgå en vinterpause som sidste vinter, hvor vi mistede nogle folk, så vil vi stå rigtigt godt for forårets turnering. Vi vil forsøge at underholde vores hjemmepublikum, med masser af mål + point, og vi vil rigtigt gerne se, om ikke vi kan få lidt mere stabilitet på omkring hold 2, så vi får flere positive pointoplevelser her også. En stor tak skal der lyde fra spillerne og jeg, for den super opbakning vi møder på hjemmebanen, fra vores tilskuere. Vi lavede på holdet en aftale for efteråret om, at vi vil gøre Korinth til et »svært sted at spille«, og det har vi holdt. Alle hjemmekampe er sluttet med sejr. Vi lykkedes dog ikke at være en »uhøflig gæst«, idet vi satte efterårets eneste 3 point til, på Tåsinge. Slutteligt, skulle der være interesserede i Korinth og omegn, der kunne 8

have interesse i at deltage sammen med os, træning / kamp, så kom gerne op til os når forårssæsonen starter op igen. Vi kommer til at træne tirsdage, torsdage og lørdage, hvor der ikke ligger træningskampe, fra kl. 19:00 af på hverdagene. Deltag eller start med en snak med mig/os. Første træningsdag bliver lørdag d. 30. januar kl. 12:00, hvor der efterfølgende vil være spillermøde i cafeteriet.

Årets Korinther 2015 Af: Karen Grubbe Hynkemejer Med flere stemmer blev Årets Korinther Rikke Andersen. Rikke er som person altid sød og hjælpsom – det er ikke mange nej’er der kommer, når man spørger Rikke om hjælp. Rikkes store arbejde med spejderne, er til gavn for hele byen. Ikke mindst når julehyggen kommer samtidig med juletoget. Også i Aktivitetsrådet har vi stor gavn af Rikkes hjælpsomhed, og ikke mindst organisatoriske evner. Og skal der råbes højt, så er Rikke også klar. Det er mange forskellige opgaver det ryger igennem Rikkes hænder. Så bliver der lige lavet et eventyrløb,


motionsbanko er på plakaten nu, og der plantes træer. Samtidig kreeres der de flotteste og mest velsmagende kager, som vi i aktivitetsrådet – og de dagplejefamilier- nyder rigtig godt af. Der bliver printet kort, skrevet invitationer og mange, mange andre ting – for Rikke siger ikke nej... Vi er glade for al din hjælp Rikke, tak for det. –  Og som du ved, så leder vi stadig efter det HELT rigtige synlige bevis på din hædring...

Senior idrætten Tekst og foto: Niels Knudsen Fredag d. 11. september 2015 var medlemmer af senior-idrætten på tur til Silkeborg. – Vejret var med os – og det gør jo en vel tilrettelagt tur endnu bedre! – En stor TAK til tur-udvalget – og Klis, vores fremragende chauffør.

9


NOVEMBER 2015-MARTS 2016

Kirkeblad for Brahetrolleborg & Ø. Hæsinge Sogne 10


G U D S T J E N E S T E R Brahetrolleborg, Krarup, Ø. Hæsinge 2015-2016 Brahetrolleborg Krarup Ø. Hæsinge Søn. den 29. nov., 1. søn.i advent 10.30 9.00 19.30 musik-­ gudstjeneste Man. den 30. nov., familiegudstjeneste 17.30 Tors. den 3. dec., adventskoncert/musikgudstj. 19.00 Søn. den 6. dec., 2. søndag i advent 10.30 9.00 … Søn. den 13. dec., 3. søndag i advent … … 9.00 Jensen Søn. den 20. dec., 4. søndag i advent 16.00 sang 10.30 … Juleaften, torsdag den 24. december 14.00 16.30 15.15 Juledag, fredag den 25. december 10.30 … 9.00 2. juledag, lørdag den 26. december 9.00 10.30 … Julesøndag, den 27. december … … 10.30 Nytårsdag, fredag den 1. januar 17.00 15.30 … Flg. med forbehold: Søndag den 3. januar, Helligtrekonger … … 14.00 Jensen Søndag den 10. januar, 1. søn.e. H3K 14.00 Jensen … … Søn. den 17. januar, si. søndag e. H3K 9.00 10.30 … Søndag den 24. januar, septuagesima 9.00 … 10.30 Søndag den 31. januar, seksagesima 10.30 9.00 … Tirsdag den 2. februar, Kyndelmisse 19.30 Søndag den 7. februar, fastelavn 10.30 … 9.00 Søn. den 14. februar, 1. søndag i fasten 9.00 10.30 … Søn. den 21. februar, 2. søndag i fasten … … 14.00 Jensen Søn. den 28. februar, 3. søndag i fasten 10.30 9.00 … Søndag den 6. marts, Midfaste 9.00 … 10.30 Søn. den 13. marts, Mariæ bebudelse 9.00 10.30 …

Forkortelser: Jensen: sognepræst Torkil Jensen, V. Åby 11


Sognepræsten: Ole Buhl Nielsen, Reventlowsvej 4, Korinth, 5600 Faaborg. Tlf. 62 65 11 21. E-mail: obn@km.dk. Træffes bedst om formiddagen på hverdage. Mandag er fridag. Sognepræsten holder friweekend den 12.-13. december samt ferie i perioden den 2.-10. januar (begge dage incl) og ferie i perioden15.-21. februar (begge dage incl). Embedet passes da af sognepræst Torkil Jensen, V. Åby, tlf. 62 61 64 20. Organist: Ian Heilmann, tlf. 50 91 98 36 Graveren ved Krarup kirke: Karsten Hansen, tlf, 20 63 13 42 Kirkebilen: Alex’ Taxa tlf. 62 66 12 02. Husk at bestille i god tid og senest middag dagen før.

Sognerejse til Krakow 2016 Vi er godt i gang med at tilrettelægge en sognerejse til foråret 2016. Det bliver i perioden den 25. maj-1. juni og turen går til Krakow i det sydlige Polen. Sognerejsen arrangeres i et samarbejde mellem sognepræst Vibeke Hammerum, Svanninge, sognepræst Henrik Nedergaard, Faaborg og undertegnede. Teknisk arrangør er Gislev Rejser. Læs mere om rejsen på www.brahetrolleborgkirke.dk Ole Buhl Nielsen, sognepræst

besøg af Faaborg a capella kor. Efter gudstjenesten er der adventshygge i forsamlingshuset.

Murermester H. P. Hansen og families legat for økonomisk trængende Ansøgningsskema kan fås hos sognepræst Ole Buhl Nielsen, tlf. 62 65 11 21. Ansøgningsfrist er 4. december.

AdventsgudstjeneMens vi venter ste i Ø. Hæsinge på december Søndag den 29. november er det første søndag i advent og traditionen tro holder vi advents-musikgudstjeneste i Ø. Hæsinge kirke kl. 19.30. I år får vi 12

Aftenen før den 1. december er en særlig aften, især i mange børnefamilier, for det er aftenen før det


hvor Brahetrolleborg kirkesanger Gitte Hviid og Krarups kirkesanger Dorthe Østertoft medvirker med solosang og tostemmigt sang. Alle er velkomne!

hele går løs med pakkekalendere og julekalender i fjernsynet osv. Denne særlige aften, mens vi venter på december, holder vi familiearrangement i Ø. Hæsinge i år. Det er mandag den 30. november og vi begynder kl. 17.30 i Ø. Hæsinge kirke med en kort familiegudstjeneste og ved 18-tiden går vi i forsamlingshuset og spiser risengrød med kanelsukker og saftevand. Det er gratis at deltage, men det er nødvendig med tilmelding til Mary i forsamlingshuset på 62641312 senest d. 23. nov. Arrangementet er et samarbejde mellem menighedsrådet, forsamlingshuset og den initiativgruppe i Ø. Hæsinge, der skal skabe endnu mere liv i byen. Ole Buhl Nielsen, sognepræst

Advents-julemusik­gudstjeneste i Krarup kirke Torsdag den 3. december kl. 19.00 er der adventskoncert i Krarup kirke,

Vi synger julen ind i Brahetrolleborg kirke Torsdag den 10. december kl. 19.00 synger vi julen ind i Brahetrolleborg kirke. Det er altid en festlig og julefyldt aften med Luciaoptog, dejlige fællessalmer, korsang, solosang og julemusik. Det varer en times tid og er en aften for hele familien.

Matinégudstjene­ ste med Brahe­ trolleborgkoret Fjerde søndag i advent står julen for døren og vi bidrager til julestemningen med en matinégudstjeneste i Brahetrolleborg kirke søndag den 20. december kl. 16.00. Brahetrolleborgkoret medvirker med julekorsang og vi tyvstarter med nogle af de gode julesalmer. Bagefter skænker vi et glas gløgg i Hospitalet ved kirken. 13


Orgeljulematiné Tirsdag den 22. december kl. 16.00 lige i mørkningen på årets korteste dag vil der være tændt masser af levende lys i Brahetrolleborg kirke og vores organist Ian Heilmann vil sidde klar ved orglet med et juleprogram.

pagne i våbenhuset efter gudstjenesten. Det samme gør vi nytårsdag i Brahetrolleborg kirke efter en festlig nytårsgudstjeneste kl. 17.00. De øvrige gudstjenestetider i advents- og juletiden kan ses i gudstjenestelisten og på hjemmesiden www.brahetrolleborgkirke.dk.

Det bliver en stund med dejlig musik og et godt pusterum med lys og fred midt i juleforberedelserne.

Kyndelmisse

Jul og nytår i kirkerne

Tirsdag den 2. februar 2016 kl. 19.30 holder vi kyndelmissegudstjeneste med masser af levende lys i Krarup kirke. Det er blevet en fast tradition og er en fælles lysgudstjeneste for Brahetrolleborg, Krarup og Ø. Hæsinge sogne.

Det er altid stemningsfuldt og højtideligt at komme i kirke til jul. I år holder vi gudstjeneste juleaften kl. 14.00 i Brahetrolleborg kirke og kl. 15.15 i Ø. Hæsinge kirke. Kom i god tid, især i Brahetrolleborg kirke. Mens der juleaften er et festligt mylder i kirken, er der mere ro på juledag, hvor vi altid begynder med at synge den smukke salme »Kimer i klokker«. Da bliver det rigtig jul en gang til! I år er det kl. 9.00 i Ø. Hæsinge og 10.30 i Brahetrolleborg kirke. Julesøndag kl. 10.30 i Ø. Hæsinge kirke begynder vi at kunne ane nytår i horisonten og skænker et glas cham14

Ordning med præstebistand i december December er en travl tid for de fleste, også for en sognepræst. Jeg har derfor aftalt den ordning med provsten, at jeg kan hente præstebistand ind i december, hvis der kommer ekstra mange begravelser og bisættelser i julemåneden. Det vil foregå på den måde, at hvis der kommer mere end to begravelser eller bisættelser på en uge, indkaldes der en præst udefra til at forestå begravelsen/bisættelsen. Ole Buhl Nielsen, sognepræst


Brug kirkebilen flittigt! Alle i Brahetrolleborg og Ø. Hæsinge sogne er velkomne til at benytte sig af kirkebilen. Formålet med kirkebilen er, at alle skal have mulighed for at komme i kirke, også selv om det kniber med at gå eller køre selv. Husk at bestille i god tid og senest inden middag dagen før: Alex’ Taxa tlf. 62 66 12 02

Det bliver en hvid jul… Jeg ved ikke, hvad hvid-jul-barometeret står på hos Meteorologisk institut, men jeg ved alligevel, at det bliver en hvid jul

og uskyld, den rene dybe glæde og opstandelsens lys påskemorgen. Hvis vi havde messehagler i kirkeårets farver i kirken, ville det være den hvide messehagel, jeg skulle bære til julens gudstjenester. Jeg ved også, at der bliver hvid jul i præstegården, i hvert fald er det altid den hvide dug, der kommer på festbordet i julen, for selv om røde juleduge er hyggelige, er den hvide dug alligevel den festligste og fineste. Det bliver også en hvid jul i radioen. Hvert år glæder jeg mig til at høre det største julehit af dem alle: Bing Crosbys »I’m dreaming of a white christmas«. Selv samme Bing Crosby har en gang sagt om det hvide i julen: – »Medmindre vi gør julen til en anledning til at dele vores velsignelser, vil selv al sneen i Alaska ikke gøre den hvid.«

I kirken er glædens farve hvid og jeg tror ikke, at jeg nogen sinde har holdt en jul, hvor der ikke var glæde i kirken.

Og pludselig handler juleglæden, som vi forbinder med hvid jul, ikke mere om sne, men om at dele vore velsignelser. Jeg håber personligt, at sneen daler ned juleaften, men tænker, at vi i overført betydning alle kan være med til at gøre julen hvidere end al Alaskas sne formår, nemlig ved at dele de velsignelser, vi har i vort liv. Sådan bliver det hvid jul i vore hjerter.

Når farven hvid er glædens farve i kirken, hører det sammen med, at hvid symboliserer renhed, hellighed

Alle ønskes en glædelig og velsignet (hvid) jul. Ole Buhl Nielsen, sognepræst

Måske ikke en jul klædt i hvid sne, men en jul klædt i hvid glæde.

15


L O K A L T Store kagedag i Øster Hæsinge Af: Lene Bendtsen Foto: Carsten Poulsen Der var ca.120 mennesker til Store Kagedag i Øster Hæsinge forsamlingshus. Det gik over alt forventning, god stemning og hygge. Overskuddet til »huset« blev på 3000.- kr. Her er resultatet af Kagekonkurrencen i Øster Hæsinge:

Flot pyntede kager: nr. 1 Rikke Andersen, Gave fra Bagebixen.dk og gavekort fra Wendorff nr. 2 Mads Jensen, bøger fra Kagebutikken.dk og bolcher fra Bolchepigen nr. 3 Heidi Back Jørgensen, Gave fra Kageprodukter.dk Publikums favorit kage: Malte H. Sørensen og Kæreste. Gave fra De2krukker og vin fra Dagli´Brugsen, Korinth

Børn til og med 14 år.: nr. 1 Anne Jul Jensen, Gavekurv fra Rema 1000 og gavekort fra Wendorff nr. 2 Lærke Sørensen, Gave fra Ahlstrøms bøger og bolcher fra Bolchepigen nr. 3 Astrid Christensen, Gave fra TingTilKager.dk og bolcher fra Bolchepigen Sydfyns bedste kage med æbler: nr. 1 Malene Østergård, 1kasse æbler fra Kærsbo frugtplantage og gavekort fra Wendorff nr. 2 Jette Christensen, gavepose fra Konnerup & Co. nr. 3 Herdis Møllebjerg, gave fra TingTilKager.dk og Bolchepigen 16

Rikke Andersens vinderkage.


LO K A L R Å D E T Indsamling af interessetilkendegivelser fra forældre vedr. bevarelse af Brahetrolleborg Børnehave Af: Anne Mette de Visser, formand for lokalrådet På ganske kort tid, er det lykkes den nye ledelse at foretage en sand turnaround manøvre i Brahetrolleborg Børnehave i Korinth – med istandsættelse, ny madordning og mange andre gode tiltag. Børnehaven oplever nu stor forældretilfredshed og opbakning. Dermed er der skabt håb om, at den kommunale børnehave måske alligevel kan bevares. For at hjælpe vores lokalpolitikere med at træffe den rigtige beslutning om ikke at lukke Brahetrolleborg børnehave i 2017, har en aktionsgruppe netop sat gang i en indsamling af interessetilkendegivelser fra de forældre i området, der nu – eller til og med 2019 har børn i børneha-

vealderen – d.v.s. også dem med små på vej. Spørgsmålet bliver: Hvis I vidste med sikkerhed, at børnehaven ikke lukker mens jeres børn skal gå der, ville I så vælge Brahetrolleborg Børnehave? Hvis listen viser en tilslutning, så børnehaven kan komme op på ca. 40 børn i nær fremtid, burde der være basis for at kommunalbestyrelsen genovervejer beslutningen om lukning. Det ville være sund fornuft – dels fordi der ellers vil være et meget stort område i kommunen uden kommunale tilbud til børn – og dels for at sikre en god stabil fødekæde til Bøgebjergskolen i Vester Åby. Vi fordeler lister, hvor man kan skrive sig på via aktionsgruppen, hos områdets dagplejere mødre – og i børnehaven – og de skal afleveres og samles sammen i børnehaven så hurtigt som muligt. Kontakt evt. Rie Erdmann, mobil: 31361071 – »en ny forældre« til barn i Brahetrolleborg Børnehave – og/eller Anne Mette de Visser, formand for Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge, mobil: 27143304. 17


Korinth KulturFolkemøde om dag 2016 – ny dato ny udviklingsplan Af: Trine Hedegaard Jensen for Korinth og Arbejdsgruppen bag Korinth KulturØ. Hæsinge dage har valgt at flytte eventen en uge i forhold til den først udmeldte dato, for at slippe fri af festivalen på Egeskov. Så de nye datoer er nu 17.-19. juni 2016. Forberedelserne er så småt ved at gå i gang og derfor er det ved at være tid til at melde sig til at give en hånd med. Lokalrådet indkalder til første arbejdsmøde i december via infoskærmene og Facebook-siden Alle vi i Korinth. Men vil du gerne være med kan du også bare kontakte en fra lokalrådet, så kommer du på mail-listen og bliver en del af arbejdsgruppen. Vi håber, at rigtig mange vil hjælpe til så vi igen til sommer kan skabe en flot og spændende kulturevent i Korinth. Til gavn og glæde for hele byen.

18

Af: Anne Mette de Visser

Søndag d. 24. januar kl. 15.00 holdes andet folkemøde om en ny udviklingsplan for vores lokalområde. Den gamle plan har efterhånden mange år på bagen og trænger til at blive set efter i sømmene. Det arbejde blev der taget hul på ved det første folkemøde d. 31. maj på Brahetrolleborg skole. De mange inputs, som mødet kastede af sig, er siden blevet gennemgået og bearbejdet af en arbejdsgruppe, der efter mødet meldte sig til den opgave. Nu ligger der snart et udkast klar til debat – og her er der brug for at høre borgernes mening igen. Fra 10. januar kan man på www. korinth.dk læse det nye udkast – og på mødet d. 24. januar kan man så give sit besyv med, så den endelige plan kommer til at afspejle de tanker, vi i Korinth og Ø. Hæsinge gør os om områdets udviklingsmuligheder de kommende år. Husk at der er tilmelding til mødet senest 14. januar. Tilmelding kan ske til lokalrådets sekretær Nina Magelund Larsen på nina.magelund@hotmail.dk eller på telefon 21457667 / 62651244. Lokalrådet sørger for kaffe og kage og håber, at se rigtig mange til mødet!


19


F O R E N I N G E R Stor succes for Aktivitetsrådets Halloween arrangement!

For tiden arbejder vi med planlægning af juletræsfest i Korinth Hallen. Det bliver søndag d. 29/11-2015 kl. 10-12. Vi håber igen på stor opbakning, ligesom vi håber at julemanden kommer forbi.

Af: Karen Grubbe Hynkemejer Fra aktivitetsrådet skal der lyde en stor tak for den flotte og store opbakning til vores Halloween arrangement lørdag d. 31 oktober 2015.

Petanque i Korinth

Overvældende ca. 120 mennesker deltog og gjorde arrangementet fantastisk og hyggeligt. Mange var udklædt og alle var stemt for en (u) hyggelig aften.

Korinth Petanque Klub og Korinth Senior Petanque er nu samlet I en klub under Korinth Idrætsforening, det blev besluttet på petanque’s årsmøde i oktober 2015. Klubbens navn er nu »Korinth Senior Petanque«.

Ikke mindst til de elever der deltog fra Spejderskolen, skal der lyde en stor tak for jeres engagement – uden jer havde det bestemt hverken være så hyggeligt – eller uhyggeligt. Også en stor tak til vores fantastiske præst, Ole Buhl. Med lokale gyser historier frisk i erindringen, var der vist flere børn end normalt, der måtte sove ved mor og/ eller far den nat. I aktivitetsrådet evaluerer vi på aftenen, og håber at kunne vende tilbage med et lignende arrangement næste år. 20

Af: Jens Led

Sommeren 2015 blev brugt til at tilpasse de 2 klubbers praksis til hinanden og til at få afprøvet hinandens interesser, og på årsmødet var der ingen betænkeligheder ved sammenslutningen. Det nye petanqueudvalg blev: Jens Led (formand), Hanne Nielsen (kasserer), Linda Prinsholm (sekretær), Arne Poulsen, Niels Knudsen (bordtennis) og Hans Andersen (bowls). Klubbens aktiviteter er fortsat: Petanque, bordtennis og bowls og det


er stadig muligt at komme og deltage i denne sæson, henvendelse kan ske til udvalgsmedlemmer eller man kan bare møde op til aktiviteterne. Alle er velkommen til at deltage i klubbens aktiviteter.

Nyt fra spejderne Tekst og foto: Rikke Andersen Som frygtet, blev spejdergruppen også ramt af skolelukningen. Efter sommerferien faldt ca. halvdelen af medlemstallet. To ledere valgte at stoppe, og gruppen hænger i en tynd tråd.. MEN vi giver ikke op så let. Vi har fået 2 nye ledere, Stella og Daniel. Velkommen til dem. Pt. tæller gruppen kun 6 bævere og 7 spejdere. Derfor er vi meget opsatte på at få flere medlemmer. Vi har kørt møderne samlet efter sommerferien pga. ledermangel, men nu har vi hænderne til at

Her i efteråret har vi haft vikingetema på programmet, hvor vi fik lavet horn, dragter og hjelme…

De glade vikinger...

dele grupperne op igen efter jul. Så de store kan få lidt større udfordringer. Vi havde overnatning i shelter på Hjemly, hvor vi var med til deres høstmarked. Her var temaet landbrug, så selvfølgelig havde vi udstyret i orden. Der var forskellige opgaver, som gæt en lort, vendespil med maskiner, chili con carne over bål, fladbrød på maven, og fri leg i halmballerne. Vi var på Vikingemuseet Ladby, og havde en herlig søndag med fantastisk godt vejr og masser af hygge, sammen med familierne. Vi havde fællesspisning i Spejderbo før efterårsferien, hvor menuen bestod af vikingemad, som forældrene stod for. Her havde vi samtidig et lille krise møde, hvor vi hurtigt blev enige om, at Brahetrolleborg Spejderne skulle fortsætte… Søndag d. 8/11 havde vi Plant et træ – arrangement, hvor alle børn kunne komme og plante et træ på spejdermarken. Det er et landsdækkende projekt; Genplant Planeten, hvor 21


spejderne har fået 50 træer gratis, til plantning på spejdermarken. (I skrivende stund) håber vi på at mange kommer og støtter op om projektet. Alle er indbudt. For at gøre vikingetemaet til ende, holder vi vores traditionelle juletur med temaet; Jul i Valhal.

julemarked. Som noget nyt i år, har lokale mulighed for at sætte stadepladser op, hvor der kan sælges/udstilles/ have arbejdende værksted. Der må dog ikke sælges spiseligt og drikkeligt, da det sælger spejderne, i form af gløgg og æbleskiver, honninghjerter, klejner m.m. Der er stadig ledige stande. Vi håber at mange vil ligge vejen forbi.

Vi er allerede i gang med forberedelserne til vores årlige juletog og juletræs arrangement d. 5.-6. Dec., og håber at mange vil kigge forbi vores

Det er muligt, at komme ind på stationen og se deres udstilling i baglokalerne.

S K O L E N Indlæg fra Bøgebjergskolens landsbyordning november 2015 Af: Jørn Christensen og Gunild Hansen Så er vi i fuld sving med det nye skoleår – i år med flere børn i klasserne. Vi synes, at de nye børn er faldet godt til, og at de er blevet godt modtaget. Med børnene fra Brahetrolleborg skole og 3 tilflyttere er vi nu oppe på 83 børn. Da vi ikke har nogen 6. klasse, der flytter til næste sommer, vil vi forhåbentlig nærme os de 100 børn til næste år…. Det ville være helt fantastisk! 22

Skolebørnene fra Korinth kører i bus – afhentes 7.40 og kan komme tilbage kl. 14.10, 15.10 og 16.10. Nogle af børnene går i morgen SFO i Brahetrolleborg Børnehave. Fra 1. august er Brahetrolleborg sådan officielt en del af vores landsbyordning. Det betyder, at de 2 børnehaver er én enhed på 2 matrikler. Vi arbejder tæt sammen, både i personalegruppen og i børnegrupperne. Hver mandag er de 2 ældstegrupper i Bøgebjergskoven. Om torsdag har vi fælles musikundervisning med musikpædagog fra musikskolen. Her har de 2 ældstegrupper øvet til den musikfestival, vi igen i år deltager i sammen med andre børnehaver i Faaborgområdet.


Til at forstå de logistiske udfordringer ved at være på 2 matrikler, har vi Mette til at køre den blå bus igennem skoven. Det er også Mette, der er madmor og sørger for den madordning, der er blevet en stor succes i Brahetrolleborg Børnehave. Børnene får varm mad 3 gange om ugen og rugbrød med lune retter de andre dage. Børnehaven supplerer med morgenmad og eftermiddagsmad, så det betyder, at børnehaven er madpakkefri, – lige med undtagelse af de dage, hvor Mette sørger for madpakker, der skal med i skoven. I august var vi igen på lejrskole på Hovborglejren på Langeland. Vi var rigtig mange afsted fra skolen og de 2 børnehaver, – blandt andet 28 forældre. Det er fantastisk at så mange vil prioritere at tage med, selvom vi måske var så mange, at det nogen gange var så mange, at det var svært at finde opgaver til alle. Men vi håber, at alle trods alt nød samværet med en masse dejlige børn og voksne, og at I nød at få et indblik i, hvordan jeres børn trives i fællesskabet. Der var nu også udfordringer! Det meste af torsdagen regnede det, hvilket bestemt ikke var planlagt. Med 163 deltagere var vi lige på kanten af, hvad lejren kunne klare rent logistisk. Men ingen af disse forhold kan afholde os fra at tage af sted igen, – nok først i juni 2017.

Personalet i de 2 børnehaver og på skolen er i øjeblikket på 3-dages DGIkursus. Målet er at skole og børnehaver opnår en DGI-certificering, men mest af alt at optimere den bevægelse og motion, der i forvejen finder sted i skole og børnehaver. I december har vi som sædvanligt en række arrangementer. 1. december skal der juleklippes og pyntes i skole og børnehaver. Fredag d. 11.12 er der det sædvanlige bedsteforældrearrangement i kirke og børnehave i Korinth om formiddagen. Kl. 17. samme dag er der julearrangement på Bøgebjergskolen. Det er for alle! Vi starter med Luciaoptog kl. 17. Derefter serveres julemiddag – flæskesteg og risalamande. Derefter er der traditionen tro julebanko med fine præmier. Her kan man også melde sig til arrangementet. For alle i børnehaver og skole, bliver der mulighed for at melde til på Forældreintra. Tilmelding senest 1.12. Mange glade hilsner fra alle i Bøgebjergskolens Landsbyordning 23


VEDR. INDSKRIVNING I SKOLE 2015: Fra 9. november 2015 til 24. januar 2016 er det muligt at skrive kommende børnehaveklassebørn op til børnehaveklassestart i august 2016. Inden I beslutter jer, er I særdeles velkomne til at komme på besøg her på Bøgebjergskolen og se og høre, hvad vi er for en skole, og hvad vi har at byde på. Der er åbent hus for alle tirsdag d. 1.12. kl. 8-12, hvor der er åben skole og juleklip. Hos os får I •  En landsbyskole, der ligger i dejlige omgivelser •  Et trygt miljø med gode relationer mellem børn og voksne •  Overgange i tæt samarbejde mellem de 2 børnehaver og skolen •  Alle børn i alle klasser kommer i svømmehal 1 gang om ugen •  Vi arbejder meget med bevægelse og udendørs aktiviteter

24

•  Vi har fokus på høj faglighed og trivsel •  Vi har skovskurvogn og udeundervisning •  Vi har skakklub •  Vores børn er gode til at synge og spille •  Vi har morgensang hver dag •  Forældre er altid velkomne! Tirsdag d. 12.1.16 kl. 16-18 holder vi det første arrangement i den kommende børnehaveklasse, hvor I kan se børnehaveklassen, – hvor vi kan hjælpe med evt. problemer vedr. indskrivningen og hvor I kan møde børnehaveklasseleder Marianne Bruslund og os. Der bliver flere arrangementer i forårets løb. I kan altid træffe os på Skole­leder Jørn Christensen, 72533975, eller på mail: jch@fmk.dk Afdelingsleder Gunild Hansen, 72534470 eller på mail: gunha@fmk.dk


Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NØDVENDIGT!

www.facebook.com/hjemlyfriskole

Nu også udlejning af lokaler! Op til 125 personer i to rum. Smørrebrød ud af huset.

www.hjemlyfriskole.dk 25


Jeg har brug for dig! Hvad har du gjort for din by i dag? Den lille indsats har stor betydning!

Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NĂ˜DVENDIGT!

Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NĂ˜DVENDIGT!

Jeg har brug for dig! Hvad har du gjort for din by i dag? Den lille indsats har stor betydning!

26


Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NØDVENDIGT!

Din lokale DÆK leverandør Handelsfirmaet P A Christensen Lykkevalg 18 Korinth

Alt i Dæk og montering Vinteropbevaring af campingvogne Aut. Camping Gas Testcenter

Tlf. 40 27 29 30

27


28


Bøgebjergskolen: Skoleleder Jørn Christensen tlf.: 72 53 39 75 Afdelingsleder Gunild Hansen tlf.: 72 53 44 70

Kirkelige adresser: Sognepræst: Ole Buhl Nielsen, Præstegården, Reventlowsvej 4 Tlf.: 62 65 11 21 Brahetrolleborg Sogn: Graver: Jan Frederiksen tlf.: 62 65 20 17 Kirkeværge: Ivan Madsen tlf.: 62 65 19 29 Formand for menighedsråd: Lena Rasmussen tlf.: 62 65 16 00 Øster Hæsinge Sogn: Graver: Trine Ustad Kallehauge tlf.: 22 44 49 12 Kirkeværge: Egon Jensen tlf.: 20 33 51 15 Formand for menighedsråd: Hans Søberg tlf.: 62 64 10 29

Redaktionen: Jørn Christensen 7253 3975 John Hollænder (hol) 2927 8103 Jens Ørum 6265 1555 / 4074 4158 Bo Ellegaard Nielsen 4010 5426 Ruth Madsen 6264 1445 Linda Prinsholm 6265 1234 Annoncepriser: Helside pr. år Halvside pr. år ¼ side pr. år 1/8 side pr. år Lille annonce

kr. 2.420 kr. 1.513 kr. 1.210 kr. 1.029 kr. 666

Layout: Mark & Storm Grafisk 62 62 22 77 Materiale mailes til: oerum@os.dk som vedhæftet Word-fil. Billeder må gerne være indsat i teksten, men skal også vedhæftes som selvstændige filer.

Korinth Idrætsforening KIF: Formand: Svend Friis tlf.: 76 30 04 08 Faaborg ØH: Kontaktperson: Bo Ellegaard Nielsen tlf.: 40 10 54 26

Korintherbrevet er et lokalblad for Brahetrolleborg og Øster Hæsinge sogne. Bladet udgives fire gange årligt: primo marts, og juni samt ultimo august og november. Bladet udgives af menighedsrådene ved Brahetrolleborg og Øster Hæsinge kirker, Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge, Bøgebjergskolen, KIF og Faaborg ØH. Bladet fungerer som lokalblad for lokalrådet, kirkerne, idrætsforeningerne og skolen. Bladet optager hovedsageligt stof fra disse. I det omfang der er plads, kan der optages artikler fra andre. Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise eller forkorte indlæg og artikler. Korintherbrevet udgives endvidere på www.korinth.dk Korintherbrevet optager annoncer efter regler og priser fastsat af ejerkredsen. Dette no. er trygt i 1150 eksemplarer. Bladet omdeles af Spejderne i Korinth. Henvendelse herom til Spejderleder Rikke Andersen tlf.: 21 65 10 07

Lokalrådets medlemmer: Anne Mette de Visser. Formand. Sollerupvej 5, Korinth. 27 14 33 04 sollerup@hotmail.com Trine Hedegaard Jensen. Sekretær. Reventlowsvej 6, Korinth. 25 54 75 38 info@karlsgaard.dk Nina Magelund Larsen. Skovvej 7, Korinth. 21 45 76 67 Nina.magelund@hotmail.dk Finn Holmen Thomsen. Immerkærvej 29, Korinth. 22 55 04 07 finnholmen@gmail.com Bent Dau. Vinkelvej 8, Korinth, 62 61 05 88 dautrans@mail.tele.dk Mogens Westphal. Lykkemarken 26, Korinth. 43 96 97 63 mwm@jmwestphal.com Allan Sørensen. Suppleant. Nybo 2, Korinth. 50 41 87 88 nybo@newmail.dk Jens Ørum. Suppleant, redaktør af Korintherbrevet. Viadukten 3, Korinth. 40 74 41 58 oerum@os.dk

Din lokale hjemmeside: www.korinth.dk


Ingeniørfirmaet Bygnings2 8 Kvalitet 13 5 6 2 6 Fagsted 7, Korinth, 5600 Faaborg

v/ Ulrik Rasmussen ● 6024 8440 www.korinthtomrerforretning.dk

e-mail: ulrik@korinthtomreforretning.dk

● Nybyg - tilbyg - ombyg ● Døre og vinduer efter mål ● Køkken og bad ● Erhvervsbyggeri ● Forsikringsskader ● Totalentreprise

Faaborg

Statsaut. ejd.mæglere, Valuar MDE

edc.dk

Skal du sælge din bolig? Bestil et gratis Salgstjek.. ...og få fastlagt din boligs aktuelle markedsværdi

Mark & Storm Grafisk A/S Korsvangen 15 | 5750 Ringe Telefon 62 62 22 77 | Telefax 62 62 22 73 www.mark-storm.dk

Kanalvej 2 Faaborg 62 61 48 00 KOM GODT VIDERE


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Korintherbrevet 89 by Lokalrådet Korinth og Ø.Hæsinge - Issuu