Skip to main content

Korintherbrevet 67

Page 1

Maj∙ 2010 · 16.årg.

Korintherbrevet 67

Lokalblad for Korinth & Ø. Hæsinge

kb67 omslag farve.indd 1

01/05/10 0:05:38


Forsiden: Forår ved Nørre Sø.

Kære Læsere

Så er foråret kommet til os, efter en lang og sej vinter for mange. Det varer ikke længe før de rhodendron der har overlevet, blomstrer. Der er mange initiativer i gang i vores lokalsamfund, det kan I læse mere om i dette nummer. Det ser nu ud til, at der kommer gang i arbejdet med naturstien til Ringe, og i juni finder 2 store årlige begivenheder sted. Nemlig Korinth Kulturdag og ØH stævnet. Det er jo ingen hemmelighed at, Korintherbrevet ikke er gratis at lave, så vi kan godt bruge nogle flere annoncer. Alle er naturligvis også velkomne til at komme med indlæg og artikler. Håber alle får en god og solrig sommer.

Indhold Lokalt ..................................1 Børne -gospel i Korinth..............3 Foreninger ....................................4 Lokalrådet ....................................5 Kulturdage...........................7 Nyt fra dagplejen.................8 De kattens kæledyr..............8 Kirken ...........................................9 Skolen .........................................13 KIF ....................................17 Øster Hæsinge Idræt .........20 Kalender ............................24

Mette Dall

Dealine for næste nr. af Korintherbrevet er d. 30. Juni

kb67 omslag farve.indd 2

Branden på Korinth Savværk

01/05/10 0:05:58


L

O

K

Korinth Savværk var truet af brand

A

L

T

Det kunne have gået meget værre end tilfældet var, da der tidligt om morgenen den 8. februar udbrød brand i en silo på Korinth Savværk, der indeholdt flis og spåner til virksomhedens fyr. Branden blev heldigvis ret hurtigt opdaget, og brandbilerne fra Falck var hurtigt fremme for at få bugt med de ulmende gløder i siloen, der ellers kunne have resulteret i en storbrand på stedet. Produktionen på savværket blev midlertidig standset, men da branden var under kontrol, kunne arbejdet forsætte uden risiko for medarbejderne. De ulmende gløder var dog ikke så nemme at få bugt med, så brandmændene blev længe på stedet, og måtte efterfølgende rykke ud et par gange de næste dage, da der stadig var aktive gløder i siloen.

Travl vinter for Korinth Vandværk Det burde vel ikke være nødvendigt for Korintherbrevet at fortælle læserne om den lange og strenge vinter vi heldigvis nu har lagt bag os. Mens den stod på voldte den et hav af problemer for Korinth Vandværk,

1 KB67 .indd 1

01/05/10 0:18:38


der faktisk konstant var på udkig efter lækager. Der var ikke bare tale om et lille vandspild, men om meget store mængder af rent vand, der rent forsvandt. Via dagspressen opfordrede man forbrugerne til at holde nøje øje med boligens vandmålere, samt tjekke udendørs haner som måske kunne være frostsprængt. Det gav en del henvendelser, som lukkede enkelte huller, men langt fra alle. Derfor blev det en travl vinter for Arne Nielsen, der har specialiseret sig i lækagesøgning på vandnettet. Tiden gik, det samme gjorde vandet,

Store mængder af rent vand forsvandt. Her forsøger Arne Nielsen, at finde lækagen

men endelig fik man lokaliseret, og stoppet hullerne på rørnettet, der rent faktisk har kostet vandværket mange penge. Trods det - er det som forbruger rart at vide at vores lokale vandværk har en ansvarlig bestyrelse, der altid er hurtigt ude når der opstår problemer. (hol)

Korinth Kro

Bevarelsen af Korinth Kro ligger Lokalrådet meget på sinde. Lokalrådet søger med lys og lygte efter forslag til hvilke muligheder, som ejendommen fremover kan anvendes til, vel at mærke forslag, som økonomisk er bæredygtigt i driftsmæssig henseende. Evt. indkomne forslag vil blive viderebragt til ejeren, FaaborgMidtfyn Kommune. På Facebook er der oprettet en gruppe ’Bevar Korinth Kro’. Alle brugere af Facebook, som har dette ønske, opfordres til at tilmelde sig denne gruppe. Signalværdi af rigtig mange medlemmer kan have stor betydning, for sammen kan vi gøre en forskel !

2 KB67 .indd 2

01/05/10 0:18:41


Børnegospelworkshop i Korinth Det var en dejlig oplevelse at høre 18 børn i alderen 8-18 år synge gospel den 27.marts. En hel lørdag indøvede de 10 sange for så at give et koncert om aftenen i Brahetrolleborg kirke. Dirigenten Trine Halse var fantastisk til at få børnene til at synge og grine. Hun sagde, at børnene havde slået rekorden i, at man kunne lære så mange sange. Der var også 9 modige børn, som sang solo. Der blev blandt andet sunget: ”Shackles off my feet”, ”Soon and very soon” og ikke at forglemme ”Oh happy day”. Forældrene blev også inddraget i koncerten. De skulle synge i kanon, med skiftevis “When The Saints Go Marching in”, og “Swing low sweet chariot”. Der blev også sørget godt for deres maver. Til frokosten havde børnene selv deres madpakker med. Aftensmaden blev leveret af Cafè Dalkilden. Så alt i alt et meget vellykket arrangement. De som ikke havde mulighed for at høre det dygtige kor kan i forbindelse med Korinth Kulturdage d. 6. Juni kl. 16.00 i Kulturhuset høre koret sammen med det kendte Gospelkor ”Grace”. Det var første gang Johanna Westphal arrangerede en Børne-gospelwork-

Det var første gang Johanna Westphal arrangerede en Børne-gospelworkshop - men nok ikke den sidste.

shop. Hun syntes, at det gik godt. Hun vil prøve at lave et Børne- & ungdoms Gospelkor med deltagerne fra gospelworkshoppen til efteråret. Hvis der er nogle børn fra 8-18 år, som kunne tænke sig at være med i Gospelkoret, er de meget velkommen til at kontakte: Johanna Westphal på Tlf.nr.: 22269723

Det var en dejlig oplevelse at høre 18 børn i alderen 8-18 år synge gospel i Brahetrolleborg Kirke.

3 KB67 .indd 3

01/05/10 0:18:42


Foreninger Brahetrolleborg Pensionistforening Den 24. marts havde vi vores sidste møde, hvor vi blev underholdt af Øst & West. Det blev en festlig eftermiddag med mange fremmødte. Den 2. juni skal vi på den årlige sommerudflugt sammen med guldalderklubben. I år går turen til Mandø, og som sædvanlig er det Ø. Hæsinge

Turistfart, der har tilrettelagt turen. Vi glæder os – ikke mindst over at der er 48 tilmeldt. Vi holder sommerferie til den 22. september, hvor vi indleder sæsonen med at fejre vore 65 års fødselsdag/jubilæum. Det kommer til at foregå på Solskrænten, med middag og underholdning af Bjergbankens Cabaret, som vi har oplevet før. Arrangementet koster 125,- kr. og tilmeldingsfristen er 1. september. Man kan til melde sig hos Inger 62 65 10 73 eller hos Ellen 62 65 11 66. Vi håber at se rigtig mange af vore medlemmer. Inger Flamand Byparken Den 8. juni afholder Byparken generalforsamling/årsmøde kl. 19.30 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Kassererens forelæggelse af regnskabet til godkendelse 4. Godkendelse af budget for det kommende år 5. Godkendelse af bestyrelsens for retningsorden for det kommende år 6. Indkomne skriftlige forslag 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter 8. Valg af 2 revisorer, samt revisorsuppleanter 9. Eventuelt Derefter vil der være kaffe, og vi vil vise billeder ”Fra mark til park”, og drøftelse af parkens muligheder. Der er adgang for alle byens interesserede borgere. Bestyrelsen.

4 KB67 .indd 4

01/05/10 0:18:43


Lokalrådet Årsmøde i Lokalrådet for Korinth og Ø. Hæsinge Tirsdag d. 23. marts var der årsmøde i Lokalrådet for Korinth og Ø. Hæsinge. Tidligere formand Jens Led havde sagt ja til at fungere som ordstyrer og startede med at give formand Jørgen Kej ordet. Han lagde ud med en årsberetning, hvor der bl.a. kunne berettes om sidste års rhododendronplantning langs byens hovedgade og i mange private haver, valg til lokalrådet og arbejdet med at forberede Korinth Kulturdage 2010. Alt i alt en årsberetning der viste at lokalrådet også i 2009 havde haft mange opgaver at se til – opgaver som enten var blevet løst tilfredsstillende eller som forsat gav arbejde til de 9 nye medlemmer af lokalrådet. Årsregnskabet blev herefter fremlagt og det viste et overskud på 5716 kr., hvilket var et af de bedste resultater i mange år. Både regnskab og årsberetning blev uden problemer godkendt. Til slut var der tid til en snak om visionerne for det kommende år og et par mindre tilretninger af lokalrådets vedtægter.

Ny hjemmeside for Korinth Et af indsatsområderne i den nye udviklingsplan for Korinth og Ø. Hæsinge var en øget opmærksomhed på markedsføring af lokalområdet. Bl.a. for at gøre opmærksom på, at vi er et attraktivt bosættelsesområde. I den forbindelse er Korinth.dk blevet opdateret og har fået et nyt layout. Siden blev præsenteret i forbindelse med lokalrådets årsmøde, men er endnu ikke helt færdig. Bl.a. mangler der en liste over foreninger og over lokalt erhverv. Erhvervssiden kommer til at indeholde navnene på de erhverv der også har en annonce i Korintherbrevet, så lokalrådet opfordre alle der gerne vil med på siden, til at kontakte redaktøren af Korintherbrevet Mette Dall. Lokalrådet har også brug for kontaktinformationer på områdets mange foreninger, så de kan ligeledes sendes til Mette Dall. På hjemmesiden er der også plads til nyheder – så send endelig informationer om de ting der sker i området til formand Jørgen Kej eller næstformand Trine Hedegård Jensen, der så vil sørge for at de bliver lagt ind.

Lokalrådet vil samle trådene i Korinth Torsdag d. 8. april havde lokalrådet indkaldt til møde i Kulturhuset. Repræsentanter fra bl.a. skolen, børnehaven, hallens bestyrelse,

5 KB67 .indd 5

01/05/10 0:18:44


idrætsforeningerne, kulturhuset og Byparken var mødt op for sammen med Lokalrådet at få koordineret de mange nye tiltag der er på vej i byen. Mødet var lokalrådets forsøg på at samle trådene i byen og derved sikre at ingen af projekterne kom til at spænde ben for hinanden, men tvært imod kom flest mulige til gavn. Det flotte fremmøde viste tydeligt et stort ønske om samarbejde og mulighederne blev ivrigt vendt og drejet. Ud over en række konkrete planer, blev det besluttet at Lokalrådet fremover skal indkalde til et lignende koordineringsmøde 1-2 gange om året. Foreninger, eller andre der er engageret i byen, er naturligvis meget velkomne på næste møde. Dato vil fremgå af Korintherbrevet, samt på hjemmesiden for Korinth. Program for Korinth Kulturdage 2010 Så ligger programmet for denne sommers kulturdage næsten klar. Som det tidligere er blevet fortalt, afholdes Korinth Kulturdage i år d. 4., 5. og 6. juni. Aktiviteterne kommer til at foregå rundt om i byen og man kan løbende holde sig orienteret

på hjemmesiden www.korinth-kulturdage.dk, hvor der altid vil være et opdateret program. Programmet her i Korintherbrevet er foreløbigt, så tjek hjemmesiden for en sikkerheds skyld. Som altid er der fortsat plads til frivillige hænder, der kan hjælpe lidt til med alt det praktiske. Har du kun en time eller to til overs, vil det også være en stor hjælp. Søren Nielsen og Jens Ørum fra Lokalrådet er de to tovholdere på den del af forberedelserne, så de tager gerne imod navne på interesserede. Igen i år har Lokalrådet oplevet en fantastisk opbakning fra lokale sponsorer, der trods krisen har valgt at støtte op om Korinth Kulturdage. Det skal der lyde en meget stor tak for! Uden den støtte var der ikke blevet så omfattende et program. Alle sponsorer vil fremgå af både hjemmeside og det trykte program. Også fra kommunalt side har Korinth Kulturdage fået flot støtte, hvilket glæder lokalrådet utroligt meget. Faaborg-Midtfyn Kommune har i år valgt at give støtten til de arrangementer der retter sig mod børn og unge – en gruppe der var knap så synlige ved sidste kulturdage, så det er rigtig godt.

6 KB67 .indd 6

01/05/10 0:18:44


Program for Korinth Kulturdage 2010 Så er arbejdsgruppen under lokalrådet næsten klar med et program for Korinth Kulturdage 2010. Her kan du se de mange spændende kulturoplevelser der i år er sat på plakaten. Programmet kan endnu nå at ændre sig en smule, så husk altid at et opdateret program ligger på www.korinth-kulturdage.dk. Kulturdagene tyvstarter fredag d. 4. juni med enkelte arrangementer, men ellers er den officielle åbning lørdag d. 5. juni kl. 10.00. Lokalrådet håber rigtig mange vil møde op og bidrage til en festlig åbning – og ellers flittigt benytte sig af alle de mange kulturtilbud. Husk at invitere venner og familie til 3 hyggelige dage i Korinth.

Program: Fredag d. 4. juni 2010 Byens historie fortalt gennem husene – udstilling langs bl.a. Reventlowsvej Handlebane på Korinth Savværk Petanque turnering på stationspladsen Natkirke i Brahetrolleborg Kirke Lørdag d. 5. juni 2010 Officiel åbning af Korinth Kulturdage 2010 på stationspladsen

Veterantog fra Faaborg Korintherløbet – motionsløb fra stationspladsen Byens historie fortalt gennem husene – udstilling langs bl.a. Reventlowsvej Kunstudstilling i Korinth Kulturhus Spejderlejr v. Korinth Hallen Åben savværk Ponyridning Ungdomskoncerter v. Korinth Hallen MC Tårnfalkene Faaborg – udstiller og giver en tur Børnekulturdag på Brahetrolleborg Skole for de 3-10årige Fotoudstilling i Kafé Johan Ludvigs Åbent på Gærup Skolemuseum Rundvisning i Rhododendronparken, på Brahetrolleborg og i kirken – guidet tur Fællesspisning for alle Søndag d. 6. juni 2010 Guidet tur i Svanninge Bjerge Byens historie fortalt gennem husene – udstilling langs bl.a. Reventlowsvej Kunst på Arreskov Friluftsgudstjeneste Hestevognskørsel Fotoudstilling på Kafé Johan Ludvigs Børnefilmklub i Kulturhuset Veterantog fra Faaborg

7 KB67 .indd 7

01/05/10 0:18:46


Gymnastikopvisning med elever fra Bernstorffsminde Efterskole Gospelkoncert i Korinth Kulturhus Afslutning i Byparken

Nyt fra dagplejen I den seneste tid, er der sket nogle ændringer her i dagplejen i Korinth. Ikke alle ændringer har været lige positive, da vi har måtte sige farvel til 4 gode kollegaer. Pga. det faldende børnetal her i byen og omegn, var man desværre påtvunget, at skulle fyre 4 dagplejere. Det er vi, der er tilbage, selvfølgelig rigtig kede af. Alligevel går dagene med fuld fart derud af, og pga. fyringerne har vi været nødt til, at blive lagt sammen. Så fra at være to grupper i Korinth, Brumbasserne og Trolleungerne, er vi nu fusioneret, og kalder os Trollebasserne.

Vi er i gang med at finde os til rette med hinanden, nogle af os har arbejdet sammen før, og andre har ikke. Derfor går der nok noget tid, inden vi for alvor føler os som én gruppe. Vi glæder os alle sammen til, at solen igen vil skinne på os, så vi kan komme ud af flyverdragterne og ud på legepladsen ved søen og i hinandens haver. Vi har planlagt en lille sommerfest 4. juni, men inden da, drager vi til dagplejedag i Faaborg. Det er som altid 2. onsdag i maj. På vegne af alle Trollebasser i Korinth, ønsker vi god sommer til alle. Mirell Damgaard

De kattens kæledyr Forestil jer en opslagstavle i en hvilken som helst butik! Hvad dominerer en sådan? Jo, nok især sedler med billeder af de yndigste kattekillinger, som kan afhentes ganske gratis. Bare ordet ”gratis” får mange til at reagere, og fotos af de søde små uldtotter får børnene til at glemme alt om slikhylden – for sådan en ting må vi da også eje – og sådan bliver det så, og så vidt så godt! Nu står der jo ikke på sedlen at disse små dyr vokser, et faktum der Fortsættes side 15

8 KB67 .indd 8

01/05/10 0:18:46


Maj - august 2010

Kirkeblad for Brahetrolleborg & Ă˜. HĂŚsinge Sogne 9 KB67 .indd 9

01/05/10 0:18:47


GUDSTJENESTER Brahetrolleborg, Krarup, Ø. Hæsinge Maj-september 2010 Brahetrolleborg Pinsedag, Søndag den 23. Maj 2. Pinsedag, mandag den 24. maj Søndag den 30. maj, Trinitatis NatKirke, fredag den 4. juni Søndag den 6. Juni, 1. søn e. trin Søndag den 13. Juni, 2. Søn.e. Trin Søndag den 20. Juni, 3. Søn.e. Trin Søndag den 27. Juni, 4. Søn e. Trin Søndag den 4. Juli, 5. Søn.e. trin Søndag den 11. Juli, 6. Søn.e. trin Søndag den 18. Juli, 7. Søn.e.trin Søndag den 25. Juli, 8.søn.e.trin Søndag den 1. August, 9. Søn.e.trin Søndag den 8. August, 10,søn.e.trin Søndag den 15. August, 11. Søn.e.trin Søndag den 22. August, 12. Søn.e.trin Søndag den 29. August, 13. Søn.e.trin Søndag den 5. September, 14.søn.e.trin

9.00 10.30 9.00 21-23.30 10.30 friluft 10.30 9.00 --14.00TJ --9.00TJ 10.30 9.00 9.00 10.30 10.30 9.00 10.30

Krarup Ø.Hæsinge --9.00 ---

10.30 --10.30

Fælles friluft

Fællesfriluft

9.00 ----10.30 14.00TJ ----16.00VH 14.00TJ -------9.00 10.30 ----10.30 9.00 ----9.00 10.30 ----9.00

Forkortelser: TJ: sognepræst Torkil Jensen, V. Åby VH: sognepræst Vibeke Hammrum, Svanninge

10 KB67 .indd 10

01/05/10 0:18:49


Kirkebilen kører. Husk at bestille i god tid og senest inden middag dagen før: Alex’ Taxa tlf. 62 66 12 02 Sognepræsten: Ole Buhl Nielsen, Reventlowsvej 4, Korinth, 5600 Faaborg. Tlf. 62 65 11 21. E-mail: obn@km.dk. Træffes bedst om formiddagen på hverdage. Mandag er fridag. Sognepræsten holder ferie i perioden 26. Juni – 18. Juli (begge dage incl) Når sognepræsten holder fri passes embedet af sognepræsten i V. Åby, Torkil Jensen, tlf. 62 61 64 20. Organist og leder af Trollekoret: Kenn Therkelsen, tlf. 29 60 06 83 Graveren, Brahetrolleborg: Jan Frederiksen, tlf. 62 65 20 17 Graveren, Ø. Hæsinge: Trine Ustad Kallehauge, tlf 22 44 49 12

Natkirke Fredag den 4. juni tænder vi levende lys alle vegne i Brahetrolleborg Kirke og holder NatKirke fra kl. 21.00 – 23.30. I løbet af aftenen vil der med mellemrum være korte andagter med sang og musik. I våbenhuset vil der være kaffe på kanden, og man kan komme og gå i kirken, som man vil og måske falde ned på en bænk i sine egne tanker eller fordybe sig i musikken, i skønheden i kirkerummet eller bare koble fra og være til stede. Alle er velkomne til en anderledes og meget stemningsfuld måde at komme i kirke på. NatKirken er i år del af Korinth Kulturdage. Brahetrolleborg Menighedsråd

Friluftgudstjeneste Søndag den 6. juni kl. 10.30 holder vi friluftsgudstjeneste i Lise Nees’ dejlige have på Viadukten 2 i Korinth. Det er en fælles gudstjeneste for alle tre sogne i pastoratet og i år en del af Korinth Kulturdage. Der vil være stole til ældre og gangbesværede, medens de raske til bens bedes medbringe stole selv. I tilfælde af dårligt

11 KB67 .indd 11

01/05/10 0:18:50


vejr rykker vi gudstjenesten indendørs i Brahetrolleborg Kirke. Kirkebilen kører gerne til Korinth fra alle tre sogne. Menighedsrådene i Brahetrolleborg, Krarup og Ø. Hæsinge

Sogneudflugt for Øster Hæsinge og Krarup sogne Årets sogneudflugt foregår i år lørdag den 19. juni. Vi skal i år ikke så vidt omkring, men se nogle spændende steder, som vi ellers ofte bare kører forbi. Mere skal ikke afsløres her! Hold øje med annonce og opslag om tilmelding mv.

Koncert for orgel og saxofon i Brahetrolleborg Kirke Torsdag den 22. Juli kl. 19.30 vil Brahetrolleborg kirke genlyde af smuk og dejlig musik, når Henning Münther, orgel, og Frank Lunte, saxofon, giver koncert. Begge musikerne kommer fra Bad Oldesloe i Nordtyskland og vil til koncerten spille et program bestående af både klassisk og populært musik. Gratis adgang.

Indskrivning til konfirmation I forbindelse med gudstjenesten søndag den 22. August kl. 10.30 i Brahetrolleborg kirke holdes der indskrivning til konfirmationsforberedelse for vordende konfirmander fra Brahetrolleborg og Ø. Hæsinge sogne. Hvis man er forhindret i at komme til indskrivningen bedes man kontakte undertegnede på tlf. 62 65 11 21 eller mail obn@km.dk og aftale nærmere. Ole Buhl Nielsen, sognepræst

Besøg hos ældre og syge Jeg går meget gerne på besøg hos ældre og syge, men det er ikke altid, at jeg ved, hvor behovet er. Derfor er man altid velkommen til at kontakte mig, på egne eller andres vegne, og aftale et besøg. I det hele taget er man altid velkommen til at bede om en samtale med sin sognepræst. Ole Buhl Nielsen, sognepræst, tlf. 62 65 11 21. Mail: obn@km.dk

12 KB67 .indd 12

01/05/10 0:18:50


Brahetrolleborg Skole Af Skoleleder Susanne Pedersen

Skolens nye legeplads For et halvt år siden indviede vi den nye legeplads i den store skolegård. Det er en sponsorfinansieret legeplads. Udover de 3 store firmaer, som har finansieret selve legepladsen, har en række lokale virksomheder sponsoreret penge til de faste udgifter til vedligeholdelse, eftersyn m.m. Det er fantastisk godt at mærke denne lokale opbakning til vores skole, og jeg vil gerne her sige en stor tak til alle dem, der har valgt at støtte dette projekt. Når de sidste aftaler er helt på plads, vil der blive opsat en tavle, der viser hvilke virksomheder, der har sponsoreret. Og de nye legefaciliteter bliver i øvrigt flittigt brugt af såvel små som

13 KB67 .indd 13

01/05/10 0:18:51


store elever, hvilket tydeligt ses på dette foto, hvor Mathias og Bjarke (elevrepræsentanter i legepladsudvalget) netop har klippet snoren ved indvielsen.

Besparelser i kommunen Som alle ved, skal der findes en del besparelser overalt i Faaborg Midtfyn Kommune, og det rammer desværre også hele skoleområdet. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vi i det kommende skoleår skal have et timetal, der svarer til undervisningsministeriets minimumstimetal. Det har naturligvis nogle konsekvenser for normeringen - også på Brahetrolleborg Skole, hvilket bevirker, at vi desværre har været nødt til at afskedige to medarbejdere, en pædagog og en lærer. Derudover har en lærer indgået i en frivillig forflyttelse til Nordagerskolen, og en anden lærer har valgt at gå på pension. Vi har i mange år været så privilegeret, at vi har kunnet undervise i samtlige fag med velkvalificerede lærere, som i de pågældende fag har en liniefagsuddannelse eller et tilsvarende niveau indenfor det faglige område. Selvom vi skal reducere i personalegruppen, er det dog min helt klare opfattelse, at vi stadig vil kunne dække alle fagområder på samme niveau som hidtil.

e f d c

Forår på skolen Planlægningen af næste skoleår er ved at falde på plads, og foråret på skolen er som sædvanlig præget af glade børn og voksne, som i højere grad bruger vores udearealer mere og mere både i undervisningen og i de øvrige aktiviteter i løbet af en skoledag. De store elever i 9.kl. har haft sidste skoledag, hvor de traditionen tro underholdt og lavede sjov for alle børn og voksne. Nu er de unge mennesker i gang med de skriftlige prøver, og snart venter de mundtlige prøver, inden de når til dimissionen sidst i juni som afslutning på deres 10 år på Brahetrolleborg Skole. Gamle bygninger kræver vedligeholdelse, og her på skolen er vi så heldige, at vi har nogle dygtige folk – nogle pedelmedhjælpere ledet af serviceleder, Jens Erik Bertelsen, som er meget opmærksomme på denne vedligeholdelse. Vi har således hen over vinteren fået renoveret og malet gymnastiksalen og nogle gangarealer, så det er blevet rigtig flot. Foråret har blandt mange spændende aktiviteter budt på besøg af en cirkusog gøglertrup, som arbejdede en hel formiddag med børnene på mellemtrinnet, hvorefter hele skolen overværede en sjov forestilling.

14 KB67 .indd 14

01/05/10 0:18:52


Skolens yngste elever (0. - 3.kl.) har traditionen tro arbejdet med musik og teater, som mundede ud i to flotte forestillinger, én for hele skolen, børnehaven og bedsteforældrene og en aftenforestilling for forældrene. Det er en fornøjelse hvert år at opleve alle de glade børn, der er så gode til at synge. Det samme gør sig gældende ved vores morgensang, hvor der bliver sunget rigtig godt med af de fleste børn. De lærer mange af de gode danske sange, og nok så vigtigt oplever de glæden og sammenholdet ved at synge. De ældste elever har også krydret forårets arbejde med andet end prøveforberedelse. 7.kl. er jo blevet konfirmeret og har holdt ”Blå mandag” på Danfoss Universe, 8.kl. har med stor iver deltaget i et spændende filmprojekt og har været på uddannelsesuge. 9.kl. har også arbejdet med film, og en del af eleverne har også deltaget i forskellige brobygningsforløb for at kunne tage en beslutning om deres valg af ungdomsuddannelse. Et skoleår går utroligt hurtigt, når man er på en skole med en masse skønne og engagerede børn og voksne. Snart afslutter vi dette skoleår, og sommerferien nærmer sig.

Fortsat fra side 8 kommer bag på mange nybagte katteejere. Den lille uldtot forvandler sig på kort tid til et større og yderst selvstændigt væsen – og så har vi balladen – altså alle vi - der godt ved at kattekillinger bliver til katte, og derfor har frasagt os det privilegium at blive en stolt katteejer. Det er ellers så nemt at have en kat som husdyr. Man fodrer den, klør den på maven og bag øret indtil den spinder lystigt – derefter bliver kræet verfet ud af kattelemmen, for så har man da fred så længe. Jo, vist – men de har de katteløse naboer slet ikke. De tamme katte er meget socialt indstillet, og deler gerne en masse med de nærmeste omgivelser. Det mærker børnefamilier især til om sommeren, hvor en åben sandkasse er et oplagt sted for katte at benytte som gavebord, og glem ikke deres gavmildhed er stor! Sandkassens herligheder Når junior skal ud i sandkassen for at lege med skovl og spand, så vil han

Jeg vil ønske alle læsere en rigtig dejlig sommer! Susanne Pedersen Skoleleder.

15 KB67 .indd 15

01/05/10 0:18:53


finde en masse ting som til forveksling kan ligne modelérvoks. Bevares det har en kedelig grålig farve, og lugten er ikke ligesom det voks man køber i Fætter BR – men med brug af lidt frugtfarve og mængder af parfume, kan kreative forældre faktisk godt gøre kattenes gaver brugelige for de små sandkassebrugere. Tænk at de nu kan bygge et ”Maus-ulæum” af kattegaver! Miss – konkurrencer Indrømmer ærligt – jeg er en doven bilejer som smugler familiebilen ind i en autovask, hvorefter jeg med stolt syn beundrer det skinnende transportmiddel i carporten, inden det bliver mørkt. Selv om bilen bliver vasket i Faaborg, så er det åbenbart hurtig rygtedes blandt kattene i nabolaget. CIA – må stå for Cats Informations Auto, for det slår aldrig fejl. Mens jeg har nydt det inderste af mine øjenlåg, så er der lige uden for mit soveværelsevindue blevet kåret en ny nattens ”Miss Sybillesvej.” Det ser man helt klart. På bilens tag har dommerne siddet, mens kølerhjelmen har fungeret som det podie hvor miskandidaterne har poseret. Endnu er det ikke lykkedes mig at erfare hvor vinderen er bosiddende, for hun skylder mig en ordentlig gang lak – bil lak - tak! Vinderne offentliggøres nemlig ikke i missernes blad – ”Katte-Kis-Mus” ! Det sidste PIP Bruger mange penge til at fodre fug-

lene om vinteren, og nyder når op til 50 fugle lander på græsplænen for at blive mætte – selv en spætte har jeg som gæst. Tidligere lå kvarterets fuldfede katte altid på lur for at finde en fugl som de så kunne pine ihjel gennem en længere proces, uden at have behov for mere føde. Det er klaret ved at fodre fuglene midt på plænen, så de kære rovdyr ikke har en chance for at liste ind på mine vintergæster. Desværre har duehøgen så lettere spil, men den har jo heller ikke velmenende mennesker til at fodre den, og klø den bag øret. ”Det er jo kattens sande natur” siger ejerne af sådanne, og det er korrekt, men det undrer mig at så mange ukritisk accepterer dette væsens sande natur uden forbehold. Tænk hvor ville verden blive skøn at leve i, hvis også menneskers sande natur blev accepteret på samme måde. Tro nu ikke at jeg hader katte, det gør jeg egentlig ikke – har bare fravalgt dem i mit liv. Har været hundeejer, hvilket medførte betaling til forsikring, hundesnor og andet, hvilket er fint nok. Blev det samme krævet af katteejere, så ville bestanden sikkert falde drastisk, og det samme ville de gener, som folk der bor på katteløse matrikelnumre har i dag. Pas på jeres kat – og jeres naboer, kære katteejere! John Hollænder Sybillesvej 24 Protester over dette indlæg kan indtelefoneres til 2927 8103, eller mailes til joliho@pc.dk

16 KB67 .indd 16

01/05/10 0:18:54


KInFormation Nyt fra ungdomsafdelingen Træningslejr med U11-drenge: Fredag den 26. marts mødte 8 forventningsfulde drenge op ved Korinthhallen. Vi skulle til træningsstævne i Fjordager hele weekenden og skulle undvære mor og far i 2 dage. Alle mødte op med taske, sovepose og liggeunderlag og masser af godt humør. Vi fik et klasselokale på Agedrupskole som de næste dage skulle være vores base. Hvis I har en fornemmelse af hvor meget en 10årig dreng roder så kan i så gange det med 8 - det var ikke hele tiden at alle kunne finde deres ting. Vi mistede dog kun en trøje hele weekenden. Vi spillede 5 kampe under stævnet med 2 vundne, 2 tabte og en uafgjort som resultat, hvilket var meget tilfredsstillende. For drengene var det spændende at møde andre modstandere end de sædvanlige som f.eks. Randers og Dybbøl. Vi havde nogle rigtig sjove dage med en masse fodbold, sjov, leg og X-

faktor finale sammen med en masse andre trætte fodboldspillere. Det er vores intention denne aldersgruppe hvert år skal af sted på en fodboldtur, som klubben vil støtte økonomisk. Det kræver selvfølgelig er der er et par voksne trænere der vil bruge en weekend med de dejlige unger.

Pigeraketten Lørdag den 22. maj kl. 13.00 – 16.00 afholder vi i samarbejde med DBU et arrangement kaldet Pigeraketten. Formålet er at få flere piger i alderen 6 – 12 år til at interessere sig for fodbold. Alle piger er velkommen, uanset om du er øvet eller aldrig har spillet fodbold før. DBU’s Astronaut møder op med en bil fyldt med spændende aktiviteter, og styrer hele forløbet sammen med 12 hjælpere fra klubben. Som en slags Fodbold – månebase – Tivoli ankommer Pigeraketten og tager pigerne med på en rumfart. Pigerne kan blandt andet opleve en oppustelig raket, en oppustelig fodboldbane og et oppustelig Månehjul. Det er gratis for pigerne at deltage. Pigerne skal blot møde op senest kl. 13.00 med sportstøj og sko. DBU sørger for at alle fremmødte får en erindringsgave, et pigefodboldblad og et diplom med hjem. Klubben håber at se mange friske piger til en sjov og spændende eftermiddag.

17 KB67 .indd 17

01/05/10 0:18:55


Trænere, træningstider 2010 for ungdomsspillere U6, U7 Stine Vejlø, 28493282 Anita Andersen, 28928155 Træner tirsdag kl. 16.30-17.30 U8, U9 Rune Jørgensen, 28407705 Brian Petersen, 51582528 Træner Tirsdag kl. 16.30-17.30 og torsdag kl. 16.30-17.45 U10, U11 Mikkel Simonsen, 28308760 Pia Sørensen, 31750875 Træner tirsdag og torsdag kl. 16.3017.45 U14 Malene Løvgreen, 40581837 Bendy Falk, 22172846 Roland Poulsen, 23724693 Træner tirsdag og torsdag kl. 17.3018.45 Piger U9, U10, U11, U12 Frederikke Rørth 20946236 Laila Fauerby, 41361939 Jeppe S Hansen, 20971966 Træner onsdag kl. 17.00-18.30

Nyt fra Seniorafdelingen Herre senior I 2010 har vi igen tilmeldt 2 herre seniorhold – et i serie 4 og et i serie 5. Herre senior har fået ny træner Henrik Eriksen. Henrik er 28 år og har de sidste par år spillet i Hillerslev. Henrik har tidligere spillet fodbold i bl.a. Otterup, Lunde og Krogsbølle på serie 1 og Fynsserie. I Otterup har han været hjælpetræner for ynglinge og Danmarksserien. Desuden har Henrik trænet Damefynsserie i Skamby. Henrik er kommet godt fra start i klubben, og er vellidt blandt de unge. Fremmødet til træning er støt stigende og klubben oplever lige nu en tilgang af unge spillere i alderen 17 – 25 år, hvilket er meget positivt og tegner godt for fremtiden.

Dame senior Klubben havde i første omgang ikke tilmeldt et 7- mands damehold, fordi der i starten ikke var den fornødne opbakning/antal spillere. Heldigvis var der flere spillere, som tog sagen i egen hånd og fik samlet spillere nok til et hold. Vi fik efteranmeldt et hold, og lige nu er der 17 spillere på listen. Samtidig er damerne begyndt at træne hver torsdag kl. 19.00. Holdleder er Christina Jensen og Kathrine Ingildsen. Damerne har i år fået nyt spilletøj, og vanen tro er det Korinth Bygningskvalitet v/Kurt Christensen,

18 KB67 .indd 18

01/05/10 0:18:56


som er sponsor. Stor tak til Kurt for dette.

Oldboys Klubben deltager også i år i OB70’s turnering med et super oldboyshold. Holdleder er Keld Storm. De senere år har holdet været placeret i den tunge ende af rækken, så i år har holdet været igennem en lang sæsonopstart, som har budt på 2 træningspas. Holdet spiller hver mandag, og hvis du er 35 år eller derover, og har lyst til fodbold og hyggeligt samvær, så kontakt Keld på tlf. 2972 7337.

Multibane Fodboldafdelingen har siden efteråret igangsat et projekt med at få etableret en multibane. Med multibanen ønsker Korinth IF at tilbyde et anderledes tilbud målrettet børn og unge end de traditionelle tilbud klubben kan tilbyde. Vi vil gerne have flere børn og unge til at deltage i fysiske aktiviteter, med fokus på leg m.m. til gavn for deres sundhed. Med multibanen ønsker vi desuden at skabe et samlingssted primært for børn og unge – også dem, som ikke dyrker idræt i forvejen. Vi håber også at multibanen kan være med til at tiltrække og fastholde børnefamilier i området, og understøtte de mange andre initiativer der sker i lokalområdet, - initiativer som er med til at øge bæredygtigheden i vores lokalsamfund.

Multibane vil være åben for alle, og klubben har mødt god opbakning fra byens andre institutioner, og både skolen, SFO og børnehaven vil have mulighed for at bruge banen. Multibanen påtænkes etableret ved siden af hallen forenden af fodboldbanen ved skolen, hvor den ligger i nær tilknytning til skolen m.m. Vi har valgt en banestørrelse på 32 X 16 meter, idet den er stor nok til de aktiviteter den ønskes anvendt til, men omvendt ikke så stor, andet end at den også giver mulighed for at mindre grupper af personer vil kunne anvende den fornuftigt. Banen udføres med vedligeholdelsesfri bander, mål og basketkurve. Underlaget bliver kunstgræs. Banen vil give mulighed for at tilgodese nye aktiviteter såsom basket, hockey, tennis m.m. De samlede udgifter til etablering udgør ca. 600.000 kr. For at multibanen kan blive en realitet kræver det at en stor del af finansieringen sker via tilskud fra bl.a. LAG, Lokale- og Anlægsfonden, samt Faaborg-Midtfyn Kommune. Ud fra lignende projekter forventes foreningen at opnå et tilskud fra andre offentlige myndigheder i størrelsesorden 400.000 til 450.000 kr. Den resterende finansiering vil foreningen selv stå for i form af kontant bidrag fra foreningen, frivilligt arbejde, sponsorater m.m. Fodboldafdelingen Korinth IF v/ Jan Hansen

19 KB67 .indd 19

01/05/10 0:18:56


Senior håndbold Sæson 2009/2010 blev en blandet fornøjelse med nederlag og succeser. På damesiden startede vi ud uden nogen trænere, hvor enkelte spillere stod for træningen, og stor tak til dem. Lene Knudsen havde ansvaret for 2. holdet, hvilket ikke var nogen nem opgave. Der har været mange spillere inde omkring holdet i denne sæson, stor ros til Lene for hendes arrangement og gåpåmod. Sæsonen sluttede med en 8. plads i serie 3. Til 1. holdet lykkedes det omsider at finde en træner som overtog en del af træningen i samarbejde med Rikke Bonde. Men som sæsonen kom i gang og resultaterne udeblev og stemningen på holdet var begyndt at smuldre, var vi nødsaget til at opsige samarbejdet med den daværende træner. Peter ”Slagter” Rasmussen overtog trænerposten sammen med Rikke Bonde. Stemningen og indstillingen blev vendt til noget positivt

og resultaterne kom i hus. De endte dog i den dårlige halvdel af serie 1 før jul, og måtte i serie 1 kvalifikationsrækken for at undgå nedrykning. Sæsonen sluttede med en 2. plads i serie 1 – Kvalifikationsrækken. På herre siden, stod Brian Salomonsen som ny mand i klubben for 1. holdet og træningen. Nicolaj Winther stod for 2. holdet. Træningsindsatsen udeblev i opstarten, men efter et lille opsang begyndte folk at komme til træning. 1. holdet endte i den nederste halvdel af serie 1 før jul, og måtte i serie 1 kvalifikationsrækken ligesom damerne, for at undgå nedrykning til serie 2. Der blev kæmpet af både 1. og 2. holds spillere til træningerne gennem sæsonen som bestemt gav pote efter jul. Resultaterne udeblev dog for 1. holdet i de første kampe, men med 5 sejre i træk i de sidste 5 kampe sikrede de sig overlevelse.

Peter ”Slagter” Rasmussen

20 KB67 .indd 20

01/05/10 0:18:57


2. holdet som består af mange U18 spillere og enkelte garvede spillere kæmpede fra start af sæsonen med fysikken mod de mere rutinerede hold i puljen. Holdet har kæmpet og udviklet sig gennem hele sæsonen og er blevet bedre og bedre. Og der er bestemt noget at bygge på til de kommende sæsoner i Øster Hæsinge U & GF. Old Boys blev styret af Torben Fentz, som igen har ydet en stor indsats for at holde de gamle i kort snor. Tak for indsatsen og for en god sæson. Senior formand Bjarne Stage

Ø.H. Petanqueklub

Trænere til den kommende sæson er

Skuddag

Dame senior 1. holdet – Kaj Jørgensen fra Svendborg, han har tidligere trænet damesenior fra serie 2 til danmarksserie og ynglinge piger i 3. Division. Han har mange års erfaring som træner og har selv spillet på divisionsplan. Vi mangler en 2. holds træner/holdleder samt en holdleder til 1. holdet Herre senior 1. holdet – Brian Salomonsen fortsætter som træner og John Dall fortsætter som holdleder. Vi mangler en 2. holds træner, men holdleder er Claus Jørgen Bendtsen. Old Boys styres igen af Torben Fentz. Trænings opstart er den 10. August 2010

Nye træningstider: Fra 06-04-2010 spiller vi om tirsdagen fra klokken 19.00.

Familiedag I maj vil vi indbyde beboerne i Øster Hæsinge til en eftermiddag, hvor man kan hygge sig med at spille petanque. For børnene vil der være forskellige spil eller de kan lege på legepladsen. Petanqueklubben stiller naturligvis kugler til rådighed. Klubben giver gratis kaffe med hjemmebag, eller en øl/vand.

Igen i år vil vi den 09-05-10 i samarbejde med Vester Hæsinge petanqueklub holde skuddag . Her kan alle interesserede prøve spillet under kyndig vejledning. Klubbernes medlemmer vil konkurrere i forskellige former for kast og skud med de typiske 700 grams stålkugler. Tidsplanen for dagen er endnu ikke endelig fastlagt.

Sommerstævne Den 26-06-10 vil Øster Hæsinge Petanqueklub atter afholde det årlige sommerstævne. Her startes kl. 14.00 med indskrivning, hvor der samtidig vil blive serveret kaffe med hjemmebagt brød.Derefter vil der blive spillet petanque, og senere bliver der mulighed for at grille den medbragte mad.

21 KB67 .indd 21

01/05/10 0:18:59


Natpetanque Vores årlige natpetanque finder sted den 14-08-10. Her mødes vi klokken ca. 17.00, hvor deltagerne bliver registreret. Grillen vil blive tændt, så man kan nyde den medbragte mad fra kl. 18.00. Senere på aftenen vil der blive serveret kaffe med hjemmebag, Fra klokken 19.30 starter spillet og dette fortsætter indtil en vinder er fundet ud på natten.

Status på vintersæsonen inden for Petanque og gymnastikken Vinteren har været hård med megen kulde, så meget at det har været svært at holde varmen, men alle har været glade og spilleglæden helt i top. Kulden var hård, men det hjalp med en kop kaffe og hjemmebagt kage. Vi har igen i år haft stor fornøjelse ved at spille med Vester Hæsinge Petanqueklub. Medlemmerne herfra har mødt talstærkt frem. Ligeledes har Midtfyn petanqueklub lejet vores baner, hvor de har haft nogle hyggelige timer. Den nye udendørs træning starter igen den 6-4-10, klubbens store ønske er, at endnu flere beboere i Øster Hæsinge vil deltage i dette sjove og ganske krævende spil. Her kan alle være med uanset fysisk træningstil-

stand eller høj alder. Alderspræsidenten i klubben har rundet 80 års fødselsdagen.

Gymnastikken Motionsgymnastikken har igen i år været en succes. Holdet har været ledet af Connie Rasmussen. Connie instruerer deltagerne i forskellige former for motion, herunder bliver runde bolde flittigt anvendt .

Stolegymnastikken Igen i år blev stolegymnastikken ledet af Birthe Bonde og Kirsten Bendtsen. Stolegymnastik er en blid og let motionsform, hvor kroppens forskellige muskelgrupper trænes ved anvendelse af stole. Der anvendes dog ikke lænestole. Denne form for gymnastik kan man deltage i uanset træningstilstand eventuelle handicap er ingen hindring.

Zumba! Zumba-dillen er over os og idrætsforeningen vil derfor prøve at starte et Zumba- hold, hvor deltagernes kondition forbedres ved anvendelse af Zumba- motion og musik hertil. Dette hold vil gymnastikforeningen starte i Øster Hæsinge til efteråret. Tidspunkt udsendes senere. Zumba er baseret på latinamerikanske sambaog Salsarytmer som giver masser af motion til god musik.

22 KB67 .indd 22

01/05/10 0:18:59


Øster Hæsinge U & Gf, Ungdomsafdelingen

ad og det var kun uheld og små marginaler, der gjorde vi ikke fik medaljer hjem. En ellers rigtig flot kamp og sæson generelt for U10 drenge.

Så er sæson 2009/2010 slut og vi synes, vi har vist os fra den bedste side i ungdomsafdelingen.

U16 piger

U10 drenge U10 drenge har efter jul spillet med i den løbende turnering med kamp næsten hver søndag og de endte på en flot 4. plads i turneringen. Det kvalificerede dem til at spille om Fynsmesterskabet fredag d. 9. april i Gudmehallerne. I første kamp skulle vi møde Faaborg. En svær kamp da Faaborg har et meget stærkt hold. Vi spillede en dårlig 1. halvleg og kom bagud 7-1, men i 2. halvleg vågnede drengene op og spillede en god 2. halvleg. Faaborgs forspring var dog for stort og vi tabte kampen 12-7. Herefter skulle der spilles om bronze mod SUS og vores drenge var som forvandlede. Flot sammenspil, vilje og gejst i en meget lige kamp, hvor holdene fulgtes

U16 piger startede turneringen efter jul med nogle snævre nederlag på blot et enkelt eller to mål, men i de sidste kampe fik de sat modstanderne på plads. Med sejre på 8, 10 og endda 21 mål kæmpede de sig op og sluttede turneringen på en flot 4. plads. Ydermere spillede pigerne sig i pokalfinalen, hvor det blev til en flot sølvmedalje efter en rigtig god kamp mod Assens. Ø. Hæsinge’s Mathilde Jessen, som samtidig var banens yngste spiller på 14 år, blev kåret som pokal fighter, men generelt var der god fight på alle pladserne. Rigtig godt gået af pigerne. Og trænerne naturligvis :o) Til slut vil vi takke vores meget engagerede trænere og ledere for en rigtig god sæson.

23 KB67 .indd 23

01/05/10 0:19:00


Kalender for Maj – august Gærup skolemuseum og Brahetrolleborg Folkemindesamling åbent hver lørdag kl. 14 – 16 Øster Hæsinge Lokalhistoriske forening åbent den første tirsdag i hver måned kl. 19 – 21.

Maj 9. maj 12. maj 26. maj

Petanqueklubben: Skuddag Bankospil i Øster Hæsinge Bankospil i Øster Hæsinge

Juni 5.-6. juni 9. juni 9. juni 11. – 13. juni 23. juni 26. juni

Korinth Kulturdage Petangueklubben: Familiedag Bankospil i Øster Hæsinge ØH Stævne Bankospil i Øster Hæsinge Petanqueklubben: Sommerstævne

Juli: 7. juli Bankospil i Øster Hæsinge 21. juli Bankospil i Øster Hæsinge

August: 4. august 5. august 14. august 18. august 19. august

24 KB67 .indd 24

Bankospil i Øster Hsæinge Petanqueklubben: Natpetanque Johan Ludvigs Kafé: Fortælling i natten ”De hvide munke” Bankospil i Øster Hæsinge Johan Ludvigs Kafé: Fortælling i natten ”Rejsedagbogen”

24 01/05/10 0:19:01


Brahetrolleborg Skole: Skoleinspektør Susanne Pedersen, Tlf.: 72 53 03 48

Kirkelige adresser: Sognepræst: Ole Buhl Nielsen, Præstegården, Reventlowsvej 4, Tlf.: 62 65 11 21 Brahetrolleborg sogn: Graver: Jan Frederiksen tlf.: 62 65 20 17 Kirkeværge: Ivan Madsen tlf.: 62 65 19 29 Formand for menighedsråd: Jens Drost tlf.: 62 65 13 93

Øster Hæsinge sogn: Graver: Trine Ustad Kallehauge tlf.: 22 44 49 12 Kirkeværge: Hans Søberg tlf.: 62 64 10 29 Formand for menighedsråd: Else Nielsen tlf.: 62 64 16 31 Containerplads: onsdag kl. 14 - 18

Redaktionen: Susanne Pedersen Lena Rasmussen Else Nielsen John Hollænder (hol) Anne Mette de Visser Annoncer: Svend Friis Annoncepriser: Helside pr. år Halvside pr. år ¼ side pr. år 1/8 side pr. år Lille annonce Layout: Nina Krogh

7253 0348 6265 1600 6264 1631 52 65 1802 6265 2626

7630 0408 kr. 2.000 kr. 1.250 kr. 1.000 kr. 850 kr. 550 6265 1751

Næste nr. af bladet udkommer august. Stof til redaktionen skal være os i hænde senest er d. 30. Juni Sendes til Mette Dall, mette.dall@live.dk

Lokalrådets medlemmer: : Lokalrådets medlemmer: Jørgen Kej, Formand, Fleningevej 10 62 65 25 0, joke@faaborgmidtfyn.dk Svend Friis, kasserer, Flidsager 22 76 30 04 08, svfr@mail.dk Trine Hedegaaard, sekretær, Reventlowsvej 6 64 74 12 73, trinj@faaborgmidtfyn.dk Tage Christiansen, Fleningevej 11 62 65 21 24, kværndrup-el@mail.dk Mette Dall, redaktør Korintherbrevet, Øster Hæsingevej 5 23 24 30 90, mette.dall@live.dk Søren Nielsen, Fleningevej 4 63 60 70 80, soeren_hjemly@hotmail.com Allan Sørensen, Nybo 2 62 60 18 12, nybo@newmail.dk Mogens Westphal, Lykkemarken 26 43 96 97 63, mwestphal@tiscali.dk Jens Ørum, Viadukten 3 62 65 15 55, oerum@os.dk Din lokale hjemmeside: www.korinth.dk kb67 omslag farve.indd 3

01/05/10 0:06:01


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Korintherbrevet 67 by Lokalrådet Korinth og Ø.Hæsinge - Issuu