Skip to main content

Korintherbrevet 100

Page 1

Korintherbrevet 100 25 år!

stort jubilæumsnummer i farver Tilbageblik på 25 år med korintherbrevet Trollefesten: 3 dages sport & fest

øhkonomi: borger og adel September · 2018 · 25. årgang

naturen nu: skarven: smuk, forhadt & miljøforkæmper

årets korinther 2018: Barbarra westphal

lokalrådet: goddag og farvel

gradatim vincimus Lokalmagasin for Korinth & Øster Hæsinge


Kære læsere… Lige inden jeg satte mig til tangenterne for at skrive denne leder læste jeg, at SF’s gruppeformand, Jacob Mark, nu vil sikre landsbyskolernes overlevelse. (!!!) Hertil skal der afsættes en pulje på 50 mill. kroner. Udmeldingen går også på at: »landsbyskoler er et vigtigt element, når det handler om at holde liv i de små lokalsamfund«. Øhh... No shit Sherlock, hvor var du i 2014? De 50 mill. kommer da til, at hænge på et søm et eller andet sted. For hvilke landsbyskoler er det lige han tænker på her? I FMK er der mig bekendt ikke en eneste tilbage. Og så må vi ikke glemme, at det var altså en SF’er (Jacob Holm) der var chefarkitekt på slagtningen af landsbyskolerne i FMK. Jeg synes det er en beskidt numseklud i ansigtet på de børn der måtte tåle adskillige matrikelskift, nye lærere, nye omgivelser og nye kulturer efter Jacob Holm’s hærgen. Måske er der en årsag til at karakterresultaterne i »Fuglereden« i Faaborg ikke er så imponerende. Ok, Jacob Holm skal jo ikke have ansvaret helt alene; det var en stort set enig kommunalbestyrelse der stod bag svineriet. Men ærlig talt så er jeg noget provokeret af den udmelding. Nå, lad nu det ligge... Mench, erger dich nicht, (menneske, lad være at ærgre dig) som min salig mor sagde. I har nu den udsøgte fornøjelse at sidde med Korintherbrev no. 100. 25 år efter at tre initiativrige herrer – og en dame – grundlagde bladet er meget forandret. Eller er det? John Hollænder har kigget lidt i de gamle blade, og lavet en sjov og spændende tur tilbage. De fire stiftere: Jens Led, Hans Pors og fru Lisbeth og Frands Madsen har også skrevet en lille hilsen til os. Mette Abrahamsen har begået et lille tilbagekig i lokalrådets arbejde. »Noller« Aagaard har kigget lidt på KIF’s historie osv. I den mere åndelige afdeling må I ikke snyde

jer selv for Ole Buhl Nielsen’s artikel om de første Korintherbreve, altså dem af Paulus. Ja, ret beset er det jo no. 102 I sidder med. Der er som altid masser af godt læsestof. Som det fremgår flotter vi os også med at udgive i farver denne gang. Vores trykkeri, Mark & Storm Grafisk, havde den godhed at sponsorere halvdelen, så er det jo nemt at flotte sig... Tak for det. Vi er også så kække at omdøbe bladet til et »magasin« i stedet for et »lokalblad« For det er jo det, det har udviklet sig til, ikke? Gradatim vincimus! God læselyst Den Gamle Redacteur – Jens Ørum

Indhold Korintherbrevet fylder 25 år............  1 KIF...................................................  9 Kirken.............................................. 14 Bøgebjergskolen.............................. 21 KIF Støtteforening........................... 26 ØH Kultur & Event.......................... 32 Korinth i form..................................  35 Lokalrådet........................................ 36 Lokalt............................................... 41 KØHkultur.......................................  50 ØHkonomi........................................  57 Forsiden: 25 år med Korintherbreve (foto: Jens Ørum). Deadline for næste Korintherbrev er den 26. oktober 2018. Udgivelse i uge 46.

KIF’s støtteforening arrangerede Sct. Hans aften foran hallen i Korinth. Trods tørken fik vi heldigvis tilladelse til at tænde bål. (foto: Jens Ørum)


Korintherbrevet fylder 25 år For 25 år siden var der tre gæve herrer, og en enkelt dame: lokalrådsformand Jens led, skoleleder Frands Madsen og menighedsrådsformand Hans Pors og fru Lisbeth, der fik en god ide: Korintherbrevet. Stifterne af bladet har sendt en lille fødselsdagshilsen.

Der var engang Af Lisbeth og Hans Pors Der kom en opringning fra Jens Led om, at Korintherbrevet havde jubilæum. Og så dukker der erindringer op om dengang i 1993, da ideen opstod. Det var ideen om at samle alle de lokale udgivelser og meddelelser til et læseværdigt blad. Jeg var dengang formand for menighedsrådet ved Brahetrolleborg kirke og Lisbeth var i lokalrådet. Måske var det os fra menighedsrådet, der begyndte at spørge rundt om nogen ville være med i et fælles blad. Og der var stor velvilje hele vejen rundt. Det eneste der var modstand mod, var navnet. »Det kan man da ikke kalde et lokalblad«, blev der sagt, jeg kan ikke huske af hvem. Men Korintherbrev blev det til og det har holdt sig godt. Jeg har kigget på de sidste eksemplarer af de 100 breve. De fortæller rigtig meget om hvad der foregår på egnen. Og det lader til, at

der stadig er mange, der ikke er bange for at tage en tørn som frivillige. Det er imponerende at I har holdt det kørende i 25 år uden ophold. Tillykke med det! Jeg skal måske tilføje, at det var os, Lisbeth og jeg, der boede på Rodalsvej 5 i Hågerup i næsten 20 år. Jeg tror huset er revet ned, men vi og vore børn har mange gode minder fra tiden i Korinth. Nu bor vi på 5. år ved Nordborg på Als lige ned til lystbådehavnen i Dyvig. Vi er godt og grundigt involveret i menighedsråd, Hjortspringsbåden, sangkor m.m. Vi købte et lille gammelt hus i Nordborg for et par år siden. Det har vi nu restaureret med to små lejligheder til turister. Så kom og besøg Nordborg, her er masser at opleve.

Korintherbreve i 25 år Af: Jens Led Korintherbrevet har sendt fælles viden til alle borgere i Korinth – og Øster Hæsinge området i 25 år det vil sige i 100 numre. Det viste sig at være et levedygtigt »Korintherbrev« der blev sendt ud i 1993. Som borger i området i alle 25 år har det været interessant at følge bladets udvikling, og det store arbejde skiftende redaktører og bladudvalg har udført med udgivelsen af de 100 numre. Skolen, Lokalrådet og Menighedsrådet blev enige om at forsøge med et fælles blad for lokalområdet og det blev »Første 1


brev til Korintherne« i 1993, og langt de fleste beboere i området synes godt om nyskabelsen. Bladet har i alle årene haft stof til et blad i hvert kvartal. Det skal være mit ønske for Korintherbrevet’s fremtid, at det fortsat må bringe fælles viden til alle i området. Et stort tillykke med de første 100 numre og held og lykke med kommende numre.

Korintherbrevet opstod i en god tid Af: Frands Madsen For mange år siden havde jeg den glæde at være en del af Brahetrolleborgs skoles personale – desværre kun gennem 4 år. Nogle pragtfulde elever med positive forældre, en engageret bestyrelse og dygtige lærere udgjorde en rigtig god skole. De lokale foreninger og beboere var som eleverne rigtig positive og skoleforvaltning og byråd var samarbejdsvillige og lyttende. Mobning var der ikke meget af, så det var i en dejlig tid »Korintherbrevet« opstod. Bladet har en høj standard, hvilket glæder mig meget. Men hvem kan gardere sig mod mobning – når det er myndigheder og politikere, som mobber skolen helt væk! – Den udvikling har rystet mig! Mine tanker går til det »Fyns land«, hvor jeg boede og arbejdede i næsten 20 år. Det var en dejlig tid. Siden er der blevet »udviklet« gennem afvikling. I min »glemme2

bog« fandt jeg en sang, som jeg skrev i 1986 og som Inger lavede melodi til. Måske er den gammeldags, men den fortæller lidt om det gamle Fyn. Prøv at synge den! Jeg ønsker alt godt for »Brevet« og dets redaktør og læsere. Her kommer sangen: Danmarks have. Et hvidklædt Danmark er dejligt at se med buske og træer i nyfalden sne, de voksne og børnene tumler sig i Svanninge bakker i munter leg på øen i midten – vor bedste gave Danmarks have. I våren blomstrer hvert levende hegn, og hele vor ø er et frugtbarhedstegn, mens bindingsværkshuse i sort og hvidt forskønnes til Pinse bag hvert stakit på øen i midten – vor bedste gave Danmarks have. Når Fyn om sommeren ånder idyl med ænder i kæret og duftende hyld, når sejlerne krydser det blinkende vand, så er vi barndommens eventyrland på øen i midten – vor bedste gave Danmarks have. Det dufter lifligt af nypløjet muld, hvor landmanden høstede markernes guld. Nu modnes frugten med farvepragt, mens træerne iføres gylden dragt på øen i midten – vor bedste gave Danmarks have.


Vi nyder alle den fynske natur, det syngende sprog og den rige kultur, og lethed og blidhed og lyse sind vi fynboer gerne vil lukke ind på øen i midten – vor bedste gave Danmarks have.

Kærlighedens højsang Et lille festskrift i anledning af bladets 25 års jubilæum Af: Ole Buhl Nielsen, sognepræst Her i vort Korintherbrev nummer 100 vil det være på sin plads at gengive lidt af det, der stod i det første Korintherbrev, altså det af Paulus! Det er noget af det smukkeste, der er skrevet nogensinde! Det er 13. kapitel i Paulus’ første Korintherbrev og kaldes Kærlighedens højsang. Hvis nogen går med et smykke om halsen med kors, anker og hjerte for tro, håb og kærlighed, er det et smykke inspireret af disse ord: »Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.« Med venlig hilsen Paulus, kunne man passende skrive her! Tillykke med de 100 + 2 numre! De første to, som er næsten et par tusind år ældre end de andre, holder stadig! Læs også Ole Buhl Nielsen’s spændende artikel om Korintherbrevene under kirkesiderne. 3


Ny serie:

25 år med Korintherbrevet Trofaste læsere kan med dette nummer af Korintherbrevet i hånden fejre sølvbryllup med tidsskriftet som har omhandlet stort og småt i vort lokalsamfund gennem 25 år! Af: John Hollænder I september 2003 udkom nr. 40 som en speciel udgave hvor jeg gennemgik det mest væsentlige indhold gennem brevets første 10 år, og jeg husker det som noget af en stor opgave, men også yderst spændende at lave, for minderne stor i kø foran mine taster, noget var glemt, andre gange tænkte jeg: »Jøsses, er det så mange år side«? Så jeg glæder mig til et genkig med de seneste 15 år i vort lokalsamfund, så jeg håber vi sammen kan få en spændende rejse tilbage til fortiden, hvor jeg groft har valgt at nævne de vigtigste emner behandlet i de seneste 60 udgaver af Korintherbrevet! KB 41 – december 2003 Der var udvalgt forsider fra de første 40 udgaver, og læserne blev bedt om at stemme på den mest populære, og der blev med stort flertal stemt på Jørgen Hinkes tegning af Brahetrolleborg Kirke der prydede Korintherbrevet nr. 1 fra efteråret 1993, hvor 4

navnet på bladet var: Første brev til Korintherne, og Præmierne gik til Gurli Jensen, Ann Mari Schneider og Jesper Fribo. Det var også året hvor Korinth Kulturhus blev indviet under stor bevågenhed fra nær og fjern, og i Ø. Hæsinge Centret lyttede 200 par øren, og 100 tilhørere til Sørens Ryge Petersens vise ord og spændende historier, og en helt anden historie blev senere fortalt af tidligere brygmester fra Albani, berettede om »Øllets historie« krydret med masser af smagsprøver. Jazz-sving- og gospelsanger, Etta Cameron gav julekoncert i Ø. Hæsinge Kirke, og forsiden på nr. 41 var en tegning af Ole Finnerup som viste den gamle smedje i Øster Hæsinge. KB 42 – marts 2004 Rideklubben ved Landbrugsskolen fik Dansk Rideforbunds »Blå stempel« I Hågerup forsamlingshus blev Gitte Helding Madsen og Michael Bruenshøj ansat som nyt værtspar. Korinth Gruppen APS blev dannet 1.1 2004, og gruppen bag bestod af en bred vifte af håndværkskyndige som: »Gærup VVS og smedjeforretning«, Ingeniørfirmaet »Bygningskvalitet« Espe & Gestelev Elforretning, Korinth Intreprenørforretning, Tømrermester, Jan Andersen, Murermester Arne Hansen, Korinth Malerforretning og Christians Gulvbelægning. Denne gruppe formåede at skabe et nyt og stort boligområde »Lykkemarken« på en tid hvor alt byggeri helst skulle foregå i Faaborg ifølge


Faaborg Kommunes mening! Or­­gelet i Brahetrolleborg Kirke blev grundigt renoveret, mens de gamle elmetræer udenfor blev »glatbarberet« Trollefesten blev afholdt fra den 3.-6. juni. Ida Rasmussen havde taget billede af en forfrossen og snedækket cykel til forsiden. KB 43 – juni 2004 Der var masser af aktiviteter omtalt i denne udgave – nogle gode, andre kunne man godt have undværet, for en overgang huserede krybskytter især i områder ved Sollerup, hvor man flere gange fandt rådyr som var skamskudte, og formand for Korinth Jagtforening, påpegede at natkikkerter, lyddæmpere og mobiltelefoner var årsagen til de mange krybskytter. Også glædelige ting skete, som da Svend Ankjær åbnede »Korinth Autoophug« i nyistandsatte lokaler på Spanget ved det gamle garveri, og Brian Jul Jensen sammen med Jens Møller startede firmaet »Davenka« i den gamle sprøjtehal ved den nedlagte plasticfabrik på Lykkevalg, hvor også Dantextil har til huse med Peter Albertsen som ejer. Efter ni år i Korinth som inspektør på Brahetrolleborg skole, rejser Jens Petersen til Jylland, for at blive forstander på Frisenborg Ungdomsskole, beliggende i Hammel nær Aarhus! Korinth IF afværger lederkrise – og kan sammensætte en ny bestyrelse med Flemming Nielsen, Niels Chr. Aagaard, Britta Arnvig og Kaja Fre-

deriksen. Forsiden er Ida Rasmussens foto af en sti i Storskoven. KB 44 – September 2004 Bladets tema var: »Stier i nærområdet« og Ida Rasmussens billede af stien mellem Korinth og Sollerup. Brahetrolleborg Skole ansætter en ny leder, som afløsning for Jens Petersen, og valget var faldet på Susanne Pedersen, der desværre skulle vise sig at blive skolens sidste leder inden onde kræfter fik lukket skolen af besparelseshensyn, hed det sig. Jeg har gentagne gange spurgt lokale politikere om hvor stor en besparelse der egentlig blev tale om – men er hver gang blevet mødt af larmende tavshed! Spejderne i Korinth tog på en kanon kanotur på Skjern å, en tur som bød på masser af oplevelser og strabadser for de fire voksne og de 15 spejdere. Der var indvielse af Brahetrolleborgs renoverede Angel-orgel d. 21. november med en festgudstjeneste bygget op omkring musik og festsalmer til tonerne af det nu velklingende orgel. Graver Birgit Jørgensen ved Ø. Hæsinge Kirke stopper efter 11 år på jobbet. Trollefesten afgik ved døden efter flere år med magert udbytte, og svigtende opbakning fra lokalbefolkningen, men heldigvis er festen nu sprunget op som en trold af æske igen – Så husk at bakke om den fremover. Ældreidrætten starter op med stavgang. 5


KB 45 – december 2004 Den 3. september bød læge Torsten Dilling velkommen i hans nyopførte og moderne lægehus på Lykkevalg, tegnet af arkitekt Niels Nielsen. På daværende tidspunkt havde Torsten overtaget lægepraksissen i V. Åby efter Munk-Andersen, og det krævede mere plads. På samme til blev læge, Jette Garde Christiansen, også tilknyttet huset, hvilket også var tilfældet for idrætsmassør, Lars Nielsen, der så flyttede fra lokalet i Korinth Hallen. En fløj på Spejderskolen nedbrændte da en medarbejder var uheldig under afbrænding af ukrudt – en hurtig indsats fra Faaborg Brandvæsen sikrede at ilden ikke brede sig yderligere, men den tidligere træskofabrik stod ikke til at redde. Byggeriet af Lykkemarken tager sin begyndelse, og selskabet »Lykkevalg Aps« havde planer om at opføre lejligheder, andelsboliger og senere ejerboliger på det store areal, i en tid hvor Faaborg Kommune kun satsede på nybyggeri i selve Faaborg. Efter godt 100 år med en købmandsgård midt i Korinth måtte man erkende at der ikke blev nogen jul i købmandsgården i 2004, for præcis kl. 17 den 28. august, lige efter at Dansk Tipstjeneste, som det hed dengang, lukkede for indlevering af kuponer til Lørdaglotto – blev Korinth Købmandsgård fortid, efter at købmand H. Hougaard havde startet den i 1900. Vagn Hansen stopper som 6

organist i Brahetrolleborg Kirke på grund af sygdom den 1. september, efter 11 års virke, hvilket medfører at det årlige arrangement »Syng julen ind« med Luciaoptog må aflyses. Motivet på årets egnsmærke var den gamle fiskerhytte ved Arreskov sø, og var tegnet af Gert Nielsen, mens forsiden på KB denne gang var prydet af Carsten Poulsens smukke billede af en stolt havørn nær sin rede. KB 46 – Februar 2005 Forsiden var en smuk grafik af Anders Krogh – med titlen »Vintersol«, Redaktør for KB, Ib Ingildsen, var sikker på at Brahetrolleborg skole nok skulle bestå, selv om endnu en kommunesammenlægning var på trapperne. Det var året hvor Gærup VVS & Smedeforretning, ved Børge Rasmussen, Chr. Gulvbelægning ved Christian Nielsen samt PA Savværk ved Per og Marie Axelsen alle tre kunne fejre 25 års jubilæum – I dag er det kun Børge som holder stand på smedefronten! – Ni år efter »Trollecafeen« lukkede, blev det atter muligt at købe et nemt måltid, da Korinth Kiosk og Pizza Grillbar åbnede i den gamle købmandsgård midt i byen. Der var en lille strid om hvorvidt den gamle jernbane fra Faaborg til Ringe skulle forlænges, men det blev kun til en gang-cykel og ridesti fra Korinth og Ringe Faaborg Midtfyns Kommune var født, og den dømte snart Korinth bysamfund dødt! Brahetrolleborg skole ville fejre 50 års jubi-


læum den 13. april, og det blev noget af en fest! 2005 blev også året hvor man kunne markere 80-års dagen for telefonens ankomst til Korinth. Den nye central på Reventlowsvej 20 kunne betjene hele 100 abonnenter fra dag ét. Tidligere lærer på skolen, og organist i Brahetrolleborg kirke gennem 11 år, Vagn Hansen, sov ind den 9. december 2004, og blev senere afløst af Ida Hovalt Jensen. Korinth IF arrangerede i vinteren indendørs fodboldstævner i Korinth Hallen, hvor der også deltog over 350 til den kæmpe julefrokost, Ældreidrætten tog på en forårstur til Polen, og tidligere tømrermester, Hans E. Sørensen, skrev en spændende artikel om Gærup Smedje gennem 200 år. KB 47 – Juni 2005 I Korinth blev H. C. Andersens 200 års fødselsdag og sangerinden Tina Turners koncert ikke det store hit, men det gjorde fejringen af Brahetrolleborg Skoles 50 års jubilæum til gengæld. Dagen, var onsdag den 13. april 2005, og her var der masser af aktiviteter i byen og især på skolen. Om lørdagen var der arrangeret en jubi-fest med ca. 420 deltagere i alle aldre. Havde vi arrangører dengang kunne benytte og af de sociale medier på nettet, ville det sikkert været tilmeldt over det dobbelte antal! De hårde storme siden 1999 var hårde ved den historiske gård »Søkilde«, flere længer brasede sammen, og daværende ejer, Børge Hansen, var

nødsaget til at rive dem alle ned, så i dag står kun stuehuset tilbage. Noget faldt, andet rejste sig, for Korinth ændrede udseende da boligområdet, med tilhørende sø og park, »Lykkemarken« kunne hold »Åbent Hus« den 6. marts. I Dagli’Brugsen stoppede uddeler, Jan Pedersen, efter fem år på posten, og Brugsen kom i hænderne på Torben Egshøj i et år med stor fremgang. Forsidebilledet var maleriet af N. Grønbech, og forestiller Sybille og Ludvig Reventlow samt en lærer, på en af de »Reventlowske skoler på egnen. Billedet blev skænket af Ny Carlsberg Fonden i 1959, og hang i aulaen på Brahetrolleborg Skole indtil skolen blev offer for den store skolemassakre under ledelse af Diernæs svar på Djengis Khan, Jacob Holm i 2015/16. KB 48 – september 2005 Vor sognepræst, Ole Buhl Nielsen, havde først på året en studieorlov, og tog på en pilgrimsrejse i cisterciensermunkene fodspor i Bl.a. Frankrig, og skrev en spændende historie om de munke som lagde grundstenen til det smukke bygning vi i dag kender som Brahetrolleborg Kirke – Så det var Kristushovedet i cistercienserklosteret fra Acey i det østlige Frankrig som prydede forsiden på KB denne gang. Britt og Frederik Hansen opgiver at drive Korinth Kro videre efter seks år og sætter kroen til salg, mens Skolebestyrer, Susanne Pedersen evaluerer 7


sit første år på posten som leder af Brahetrolleborg skole, der allerede på dette tidspunkt er begyndt at miste elever til de omliggende friskoler. KB 49 – december 2005 Forsiden blev prydet med byskiltet fra kirken og ned mod byen, dog var der under byskiltet endnu et skilt hvor der stod »Årets Landsby – VELKOMMEN« Foto af John Hollænder. Hvad vor kommune ikke kunne se – det kunne udvælgelseskommiteen som skulle udvælge »Årets Landsby« i 2005 til gengæld, for valget faldt på Korinth, og så var der fest i byen, med deltagelse af Britta Schall Holberg (MF) – Carsten Abild, formand for »Landsbyerne i Danmark) og endelig var Jan Boye, daværende Amtsborgmester med i det store optog gennem Korinth, for at fejre den store ære som byen fortjent havde modtaget. Den nye navnløse sø i Lykkemarken bliver anlagt, og Korinth Maskincenter lukker deres forretning i det tidligere mejeri på Reventlowsvej. Musicalsangerinden Lise Nees og hendes mand, Morten Larsen flytter ind i det gamle lægehus på Viadukten så nu kan man få injektioner af smuk, glad og festlig musik og sang. Ida Rasmussen stopper i redaktionen på Korintherbrevet, hvor hun længe var redaktør. Hun flyttede derefter til Faaborg og er nu moder til Borgmesteren i FaaborgMidtfyns Kommune – så det er et rent eventyr! Jørgen Rasmussen, og Carsten Poulsen – indleder en artikelserie 8

om deres rejse med »Den transsibiriske Jernbane«. KB 50 – Marts 2006 En sort fastelavnskat i den kolde sne er forsiden på KB’s første udgave i dette år, og gad nok vide om den varslede uheld for de kommende år – Ingen ved det! Året startede godt nok: De første beboere var flyttet ind i egne, eller lejede boliger på Lykkemarken. Året bød også på hele fire valg – til Folketinget, kommunal- og regionalvalg, samt Lokalrådets valg, hvor Jens Led valgte at stoppe som formand i det råd han selv havde været med til at danne. Man kunne for første gang besøge Korinth Lægehus på nettet, og her bestille tid og medicin med mere. – Børnehaveklassen på skolen kunne blot tælle 17 elever, mod 29 året før – Man kunne næsten høre Fenrisulven kalde! Jens Led blev kåret som »Årets Korinther«. Den genoplivede støtteforening for KIF formåede at engagere »Bjørn & Okay« til at spille i Korinth Hallen den 19. maj hvor der så kunne festes med musik, dans, mad og drikke! Det nye lokalråd bestod af: Jørgen Kej, Karl Kisholt, Ingrid Jensen, Vivi Copart, Anders Krogh, Niels Gunner Hansen, Inger Flamand og Conni Nielsen! John Hollænder’s serie om de første 25 år med Korintherbrevet, fortsætter i næste nummer.


KInFormation Hallen er igen en byggeplads Af Lars Frandsen Hen over sommeren er Korinth Hallen igen blevet en byggeplads som for 2 år siden, da fitness centeret blev bygget. Håndværkerne er i fuld gang med at renovere de to gamle omklædningsrum fra ende til anden. Limtræsbuerne i omklædningsrum

og førstesal er blevet fjernet, så vi ender med at få en lodret ydervæg med flere kvadratmeter tilfølge på begge etager. De to toiletter i gangen ind mod hallen er nedlagt og placeres der hvor trappen går op til førstesalen idag. Taget over caféområde og køkken bliver hævet til niveau med taget over fitness centeret. Der er slået hul til ny trappeføring ovenpå og den nye trappe kommer snart. Ja der sker rigtigt meget lige nu. Der bliver selvfølgelig arbejdet hen­ imod at kunne åbne hallen for en ny indendørssæson, hvor de renoverede omklædningsrum kan tages i brug og hvor førstesalen kan bruges til sociale formål og til holdaktiviteter i regi af Korinth I Form. Vi glæder os til at kunne åbne for en mere indbydende hal og henstiller til brugernes tålmo-

9


dighed med, at alt måske ikke lige er helt på plads fra dag 1. Vi gør vores bedste for at byggeriet ikke er til gene for de forskellige brugergrupper, når efterårets aktiviteter triller i gang omkring 1. september. Næste fase af ombygningen vil ske i foråret 2019, når indendørssæsonen slutter. I denne fase vil der på 1. salen blive etableret et nyt, moderne køkken med lagerrum, handicaptoilet og toiletter med bad. Sæsonens faste haltimer Vi kom før ferien på plads med planen for udlejning af de faste haltimer til foreningerne. En typisk ugeoversigt for vinterhalvåret kan ses her.

Opblødning på vej i FMK’s halmodel Det såkaldte §17 stk. 4 udvalg nedsat af Kommunalbestyrelsen i FMK har fremlagt forslag til revision af hal­ modellen, dvs den model som der gives tilskud efter til haller i Faaborg Midtfyn Kommune. Forslaget indebærer en stor nettotilførsel af tilskudsmidler til Korinth Hallen i størrelsesordenen 142.000 kr. årligt i forhold til det nuværende tilskudsniveau. Vi er fra halbestyrelsens side naturligvis særdeles spændte på,om udvalgets forslag videre skæbne i de kommende budgetforhandlinger. Men det er i det hele taget positivt, at der blæser andre vinde på tilskudsområdet end der har gjort de senere år.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 15.30-16.30 09.00-10.15 09.30-10.45 08.30-11.30 12.00-13.30 Badminton Senior Senior Kommunal Korinth Gymnastik skumtennis dagpleje Efterskole 17.30-21.30 14.00-15.30 17.00-19.00 14.30-16.00 16.00-17.00 Badminton Korinth Fodbold Senior bowls Badminton Efterskole med bander 17.30-18.30 19.00-20.00 17.00-19.30 Jumping Zumba Fodbold Fitness med bander 18.30-20.00 20.00-21.00 19.45-21.15 Håndbold Cirkeltræning Håndbold 20.00-21.00 Badminton

10


Korinth Cykel Motion 2018 Af: Rune Jørgensen Ømme stænger, lækkert hår og nyt tøj Ja denne historie kan ikke skue 25 år tilbage i tiden, men blot 5, da vores lille cykelklub ikke er ældre. Vi er en flok halv- og helgamle mænd i stramt, nyt, ens lycratøj, som nyder at køre ture i naturen på vores smarte cykler. Vi har plads til mange flere, så bare find cyklen frem fra skuret, tør det værste spindelvæv af og mød op. Vi har fast træning tirsdag, torsdag og søndag. Der er også plads til personer af det kvindelige køn. Vi forsøger efter bedste evne at tage hensyn til vores medtrafikanter for at rette op på det ry at cykelryttere er totalt ligeglade med andre i trafikken og kører som vinden blæser – og det gør den tit og

meget. Vi har været på kursus i »God stil på landevejene« og har i år også forsøgt med en bødekasse for trafikovertrædelser. Pengene går ubeskåret til smørrebrød til sæsonafslutningen. Vi møder heldigvis langt flest hensynsfulde bilister, men af og til også insisterende, meget utålmodige og aggressive folk med hang til at stritte med langfingeren, holde på hornet og sågar at ændre retning over imod os. Lidt tålmodighed, opmærksomhed, hensyntagen og ro fra både cyklister og bilister ville gøre livet på landevej­ ene mere sikkert og trygt for os alle. Vi har i år fået nyt lækkert klubtøj fra Magic Sport i Ringe. Der skal lyde en kæmpe tak til vores sponsorere: Depot Svendborg, Dagli Brugsen Brahetrolleborg, Korinth Pizza, Korinth Tømrer- og Murerforretning, Gærup VVS, Pa Savværk, Korinth Auto, Korinth Vognmandsforretning, Korinth El, Korinth Entreprenørforretning,

På nær et par Farisæere, er alle i det fine nye dress. (foto: Rune Jørgensen)

11


Lange Byg. Vi forsøger på bedste vis at vise tøjet frem til både træning og motionsløb rundt om på Fyn og det giver bøder at møde op til træning iført andet end klubtøj. Igen i år er tøjet også vist frem i udlandet – nemlig på vores traditionsrige tur til Harzen. Vi var i år 11 mand afsted til Harzen. For tredje år i træk havde vi base i Braunlage på Hotel Sonnenberg­ Schlossen. Et lille hyggeligt familiedrevet hotel, hvor værelserne er fine, maden god og øllene kolde og så ligger det lige midt i Harzen med mange muligheder for forskellige ture i det bjergrige terræn. Vi kørte fra Korinth tidlig torsdag morgen og efter pitstop ved grænsen, og frokost på Burger King, landede vi i Braunlage omkring kl. 15. Efter en hurtig indkvartering var der lige tid til et par timer på cyklen inden aftensmad. Maden er lige noget for en drengeflok som vores. Grillmad, wienersnitzler og lignende uden for meget af det grønne, og typisk også både forret og dessert. Det er jo vigtigt med et solidt kalorieindtag, så der er noget at skyde med i bjergene – vi skal jo nødigt gå sukkerkolde eller risikere at tabe os. Fredag og lørdag køres kongeog dronningeetaperne. I år begge dage ruter på omkring 140-150 km med en del bakker/bjerge og heldigvis også indlagt og planlagt frokoststop på en lokal restaurant. Sådanne ture tager energien fra de fleste, så vi kan godt passe sengetiderne efter indtagelse 12

af et par sovepiller i form af kolde weissbier til og efter aftensmaden. Søndag var der tid til endnu en tradition. Cykelturen op til toppen af det højeste bjerg i området, nemlig Bloksbjerg. En sej 10 km stigning, hvor alle kæmper sin egen kamp og vi kommer til toppen én og én som en rigtig bjergetape i Tour de France. Vi havde en fantastisk tur med noget blandet vejr. Kun to punkteringer og et lille styrt smed en smule malurt i bægeret. Vi kørte omkring 350 km og kørte opad, hvad der svarer til knap og nap 6 gange op ad Alpe de Huez (ca. 6500 højdemeter). Faktisk ret godt klaret af de tykke gamle mænd i det stramme tøj. Vi har booket samme sted næste år igen, så frem med cyklen, i gang med træningen og meld dig under fanerne i Korinth Cykel Motion, så kan du være med i de tyske bjerge, næste år i maj. Pressechef, bødekassemester og Rejseansvarlig Rune Jørgensen, KCM

Senioridrætten i Korinth Af: Stine Schønau Nu begynder en ny sæson. Senioridrætten tilbyder mange aktiviteter. Vi er over 100 medlemmer. Alle møder flittigt op og nyder den gode motion og det hyggelige samvær. Så kom og vær med.


Gymnastik. Start tirsdag d. 4. september. 2018 Hver tirsdag møder ca. 40 personer op i Hallen til seniorgymnastik. Vores leder Anne Marie Ploug Sørensen er klar med god motion og godt humør. Tiden er 9.00-10.15. Efter gymnastikken er der kaffe og hyggeligt samvær i Hallens mødelokale med fællessang fra DGI’s sangbog for dem, der har lyst. Kontaktperson: Stine Schønau tlf. 51283262 Volleyball og Skumtennis. Start onsdag d. 5. september. 2018 Hver onsdag kl. 9.30-10.45 er vi en flok, der spiller skumtennis (et dejligt spil med en juniorketsjer og en skumbold på en badmintonbane) og volleyball i Hallen. Vi kæmper bravt, det giver god motion og mange gode grin. Kontaktperson: Anny Skov tlf. 21751498 Bowls. Start torsdag d. 20. september. 2018 Hver torsdag kl. 14.30-16.00 spiller vi bowls i Korinth Hallen. Vi spiller med asymetriske kugler. Det er en interessant udfordring, når kuglerne skal placeres rigtigt på banen. Kom og prøv. Det er måske noget for dig Efter spillet er der kaffe og socialt samvær i kolonnehuset. Kontaktperson: Gurli Jensen tlf. 23366889 Bordtennis. Start torsdag d. 20. september, 2018 Hver torsdag kl. 14.30-16.00 i Ko­­

rinth Hallen. Derefter er der kaffe og socialt samvær for dem, der har lyst, i Kolonnehuset. Kontaktperson: Niels Knudsen tlf. 29651597 Petanque. Der er mulighed for at spille petanque hele året på banerne ved Kaj Lykkesvej. Hver fredag kl. 9.30-10.30. Om sommeren spiller vi også tirsdag kl. 16.00-17.00. Petanque er et hyggeligt og socialt spil, hvor alle kan være med. Hver fredag er der kaffe og ostemadder i kolonnehuset efter spillet. Klubben arrangerer også indendørs petanque i den koldeste del af året i Lethallen ved Ringe fritidscenter. Det er tirsdag kl. 14.30-16.30 med start d. 9. oktober. Kontaktperson: Gurli Jensen tlf. 23366889. Udover de mange idrætsaktiviteter arrangerer Korinth Senioridræt også busture. Der bliver en endagstur her i efteråret, den er endnu ikke helt fastlagt, men hold øje med infotavlerne rundt om i byen. Vi planlægger også en 5-dagstur til foråret. Yderligere oplysninger. Stine Schønau tlf. 51283262. De første 2 gange er prøvgange og derfor gratis. Kom og se, om det skulle være noget for dig. Vi er mange, men vi vil gerne være endnu flere. 13


SEPTEMBER – NOVEMBER 2018

Kirkeblad for Brahetrolleborg & Ø. Hæsinge Sogne 14


G U D S T J E N E S T E R Brahetrolleborg, Krarup, Ø. Hæsinge 2018 Brahetrolleborg Krarup Ø. Hæsinge Søn. den 9. sept., 15. søn. efter Trinitatis   9.00 --- 10.30 Høst Søn. den 16. sept., 16. søn. efter Trinitatis 14.00 Jensen --- --Søn. den 23. sept., 17. søn. efter Trinitatis 14.00 Høst 10.30 Høst --Søn. den 30. sept., 18. søn. efter Trinitatis 10.30 familie ---   9.00 Søn. den 7. okt., 19. søn. efter Trinitatis   9.00 10.30 --- Søn. den 14. okt., 20. søn. efter Trinitatis --- --- 14.00 Jensen Søn. den 21. okt., 21. søn. efter Trinitatis --- 14.00 Jensen --- Ons. den 24. okt., fyraftensgudstjeneste 17.30 Søn. den 28. okto., 22. søn. efter Trinitatis   9.00 --- 10.30 Søn. den 4. nove., Allehelgen 17.00 10.30 16.00 Søn. den 11. nov., 24. søn. efter Trinitatis 10.30   9.00 --- Søn. den 18. nov., 25. sønd.efter Trinitatis --- --- 14.00 Jensen Søn. den 25. nov., Sidste søn. i kirkeåret 16.00 musik 10.30 --Fre. den 30. nov., Mens vi venter på dec. 17.00 familie Søn. den 2. dec., Første søn. i advent 10.30 14.30 familie   9.00

Jensen: sognepræst Torkil Jensen, V. Åby 15


Sognepræsten: Ole Buhl Nielsen, Reventlowsvej 4, Korinth, 5600 Faaborg. Tlf. 62 65 11 21. E-mail: obn@km.dk. Træffes bedst om formiddagen på hverdage. Mandag er fridag. Sognepræsten er på sognerejse i dagene 11.-18. september og holder ferie i dagene 13. oktober-22. oktober og udvidet friweekend i dagene 16.-19. november. I disse perioder passes embedet af sognepræst Torkil Jensen, V. Åby, tlf. 62 61 64 20, mail: toje@km.dk. Organist: Ian Heilmann, tlf. 50 91 98 36 Graveren ved Brahetrolleborg kirke: Jan Frederiksen, tlf. 61 77 40 58 Graveren ved Ø. Hæsinge kirke: Lydinge Hus og Haveservice v/Søren Wollesen, 22 14 17 21 Kirkebilen: Alex’ Taxa tlf. 62 66 12 02. Husk at bestille i god tid og senest middag dagen før. Husk hjemmesiden www.Brahetrolleborgkirke.dk eller www.oesterhaesingekirke.dk Ole Buhl Nielsen

100 Korinther­ breve plus to! Nu har vi skrevet 100 Korintherbreve og apostlen Paulus nåede kun at skrive to! Så vi fører 100-2 her i det fynske Korinth og omegn! Til gengæld får Paulus’ to Korintherbreve helt sikkert lov at leve længere end vores 100. Paulus nåede i virkeligheden nok at skrive et par Korintherbreve mere, men de er gået tabt i tidens løb. De to skrifter i det nye testamente, som kaldes 1. Korintherbrev og 2. Korintherbrev er skrevet i 50’erne, altså kun cirka 25 år efter Jesus’ korsfæstelse og opstandelse. Det er meget tæt på de bibelske begivenheder og gør dem til nogle af de ældste skrifter i det nye 16

testamente og skrevet en generation før de fire evangelier om Jesus. Der er tale om rigtige breve, skrevet på papyrus og sendt til den kristne menighed i Korinth, som Paulus selv havde grundlagt. Paulus var den apostel, der fik til opgave at bringe budskabet om Jesus Kristus ud til mennesker uden for det jødiske folk. Paulus havde selv forfulgt de første kristne og stod bag drabet på den første kristne martyr Stefanus, som vi hører om 2. juledag i kirken hvert år, men Paulus fået et syn på vejen til Damaskus, hvor han ser og hører Kristus selv og det bliver livsforandrende. Paulus bliver omvendt til den tro, han ellers har forfulgt, og resten af sit liv arbejder han for at udbrede troen.


Hvis man går og hedder Poul eller Poula eller Pauline er man opkaldt efter Paulus. Til gengæld er der ikke ret mange, der i dagens Danmark hedder Paulus, nemlig kun 28. Til gengæld er der ca. 28.000, som hedder Poul! Brevene er skrevet i Tyrkiet Da Paulus skriver det første Korin­t­ h­erbrev opholder han sig i Efesos på den lilleasiatiske kyst i vore dages Tyrkiet. Her har han fået besøg af tre udsendinge fra Korinth i Grækenland; de medbringer et brev fra menigheden med en række aktuelle spørgsmål fra deres liv som kristne i den multikulturelle by Korinth. Må de fx spise kød af dyr, der er ofret til de guder, der blev dyrket i Korinth? Og hvad skal man mene, når de vise og kloge grækere siger, at døde ikke kan opstå, når nu man som kristen tror, at Kristus faktisk opstod? Det var vigtige ting, som handlede om hverdagen for de kristne på den tid i Korinth.Det andet Korintherbrev er skrevet, efter at Paulus er rejst videre fra Efesos på sin missionsrejse. Brevene er ikke skrevet til enkeltpersoner men for at blive læst op i menighedens forsamling. Vi er med i en bog om Korintherbrevene I tidens løb er der udkommet en strøm af bøger, som forklarer og udlægger, hvad der står i Paulus’ korintherbreve. I 2001 kom der fx en bog om Korintherbrevene, hvor vores lokale

Korintherbreve er nævnt som et lidt sjovt og nutidigt eksempel på, at Paulus breve er så kendte, at de kan lægge navn til et lokalblad på Fyn! Bogen er i øvrigt en spændende og pædagogisk indførelse i hele universet omkring Paulus’ Korintherbreve og et godt sted at dykke ned, hvis man vil vide mere (den fås på biblioteket: Kai Kjær Hansen, Korintherbrevene). Da Paulus’ breve ankom til det oprindelige Korinth, har de været så gode og vigtige, at de ikke kun er blevet læst op en enkelt gang, men igen og igen, og de er blevet afskrevet og delt med andre menigheder! Det minder lidt om de »rundbreve« som min udvandrede morbror skrev fra Canada til sine søskende i Danmark i min barndom. Brevene blev læst og skrevet af eller sendt videre, så alle i familien kunne få del i indholdet (selv om min morbror nu ikke skrev helt så opbyggeligt som Paulus!) På den måde er Korintherbrevene ligesom Paulus’ andre breve blevet udbredt i hele den tidlige kristne kirke. De oprindelige breve findes ikke mere, kun afskrifter af dem. Det ville være en arkæologisk sensation af de helt store, hvis man under udgravninger i det gamle Korinth i Grækenland fandt et skrin fra 50-tallet med et par gulnede papyrusbreve, hvor de første ord var: Fra Paulus, kaldet til Jesu Kristi apostel! Men de oprindelige breve er nok endegyldigt gået til. 17


Brevene læses stadig Brevene bliver brugt som oplæsning til gudstjenester i hele den kristne verden endnu. Når man kommer i kirke og præsten siger, at vi skal høre epistlen, som apostlen Paulus skriver, betyder det, at nu skal vi høre noget, Paulus har skrevet i et af sine breve (epistel betyder bare brev på græsk) og ofte er det jo fra Korintherbevene. Når vi stadig læser op af Paulus’ breve, skyldes det, at hans overvejelser over troen rummer mange budskaber, som også har adresse til os i dag, selv om det selvfølgelig skal læses og fortolkes med nutidige øjne.

TV gudstjenester I begyndelsen af september optog DR fire gudstjenester i løbet af to dage i Brahetrolleborg kirke. De udsendes i Danmarks Radios TV på kanalen DR K på følgende datoer: Søndag den 23. september kl. 14.00, hvor sognepræst Ole Buhl Nielsen er præst. Søndag den 30. september kl. 14.00, hvor sognepræst Pernille Borum Steengaard, Allested-Vejle, står for gudstjenesten Søndag den 14. oktober kl. 14.00, hvor det igen er sognepræst Ole Buhl Nielsen Og endelig søndag den 21. oktober kl. 14.00, hvor det er sognepræst Lene Matthies, Faaborg, der står for gudstjenesten. Foruden selve gudstjenesterne vil 18

udsendelserne indeholde interviews og billeder fra vort lokale område.

En udsolgt sognerejse Der har længe været udsolgt til sognerejsen til Normandiet i dagene 11.-18. september. Jeg glæder mig til at komme på tur med et par præstekolleger og en fyldt bus og jeg glæder mig til at fortælle om turen, når vi kommer hjem. Det vil jegbla. gøre i forbindelse med kirkekaffen efter høstgudstjenesten i Brahetrolleborg kirke søndag den 23. september kl. 14.00. Sognepræst Ole Buhl Nielsen

Høstgudstjenester i et tørkeår Høstgudstjenester holder vi både i de gode høstår og de svære høstår. Og høsten 2018 må betegnes som svær, i hvert fald hvad angår den lange tørre sommer, som gik alvorligt ud over


høstudbyttet. Når vi holder høstgudstjenester i år, vil det tørkeramte år naturligvis være med i tanker og ord, men også at vi er så privilegerede, at vi selv i et tørkeramt år kan få det daglige brød. Høstgudstjeneste i Ø. Hæsinge kirke er i år søndag den 9. september kl. 10.30 med efterfølgende spisning for tilmeldte, og i Brahetrolleborg kirke søndag den 23. september kl. 14.00 med efterfølgende kirkekaffe i Hospitalet.

til nogle af vore kendte og elskede salmer. Holdet bag »Popsalmer« har udgivet CD’er og givet koncert mange steder. Sangerinderne Janne Wind og Kathrine K. Andersen træder op sammen med Lars Bruno Nielsen, piano, Thomas Nikolajsen, saxofon (kendt heromkring som musiklærer på Bernstorffsminde efterskole) og Rasmus Kjærgaard, bas. Læs mere om Popsalmerne på www.popsalmer.dk. Entré kr. 50,- som betales ved indgangen.

Gud og drømmekage

Fyraftensgudstjeneste i Brahetrolleborg kirke

Søndag den 30. september kl. 10.30 er der gudstjeneste i Brahetrolleborg kirke og denne dag vil gudstjenesten være tilrettelagt som en familiegudstjeneste, så børn, unge og gamle kan være med og få noget ud af tingene. Og der skalendda være barnedåb! Efter gudstjenesten er der drømmekage til alle, for drømmene må vi ikke glemme.

Onsdag den 24. oktober kl. 17.30 er der fyraftensgudstjeneste i Brahetrolleborg kirke. Gudstjenesten er lidt anderledes og mere uformel end en søndagsgudstjeneste, og en god måde at slutte dagen på, inden aftenen sænker sig.

Foredrag om kejKoncert med pop- serinde Dagmar i salmer og moder- Krarup forsamne rytmer i Brahe- lingshus trolleborg kirke Kejserinde Dagmars liv og skæbne Onsdag den 10. oktober kl. 19.30 vil Brahetrolleborg kirke genlyde af kendte salmer i nye klæder. Vi skal til koncerten opleve nye pop-melodier

har fascineret mange i tidens løb. En af dem er Preben Ulstrup, der ud over at være sognepræst på Frederiksberg i København også har købt 19


Preben Ulstrup (privatfoto)

Humlehaven (det tidligere Johan Ludvigs Bed&Breakfast) i svinget ved Brahetrolleborg og som derfor tit er på vores kanter. Preben Ulstrup er en af Danmarks førende kendere af kejserinde Dagmar og har lært sig russisk bl.a. for at kunne studere historisk arkivmateriale i de russiske arkiver. Overskriften på foredraget i Krarup forsamlingshus er: Kejserinde Dagmars liv og skæbne. Det er onsdag den 7. november kl. 19.30. På grundlag af dagbøger og breve vil Preben Ulstrupfortælle om den danske prinsesse Dagmars livsforløb i Rusland, hvor hun blev gift med storfyrst Aleksander, og hvor hun blev kejserinde eller tsaritsa. Hendes liv i Rusland var præget af stor luksus og rigdom, men også af smertelige tab og dybe sorger. Efter ægtemandens død i 1894 var Dagmar enkekejserinde, og det var hendes ældste søn, Nikolaj II, der regerede i Rusland. Efter revolutionen i 1917 sendte de nye magthavere enkekejserinden til Krim, hvor hun blev sat under arrest. Hendes søn, den afsatte tsar, og hans familie blev også arresteret og efter nogen tid sendt til byen Jekaterinburg i Ural, hvor hele familien blev skudt i sommeren 1918. Selv slap Dagmar ud af Rusland i 1919, og hun boede sine sidste ni år i villaen 20

Hvidøre nord for København. Der er gratis adgang til foredraget og kaffebord i pausen. Arr.: Musik- og aktivitetsudvalget for Brahetrolleborg, Krarup og Ø. Hæsinge

Alle Helgen Søndag den 4. november er det Alle Helgen, hvor vi mindes de døde. Det sker ved smukke og højtidelige gudstjenester, bl.a. med lystænding og oplæsning af navnene på de døde og begravede i sognet siden sidste Alle helgen. I Ø. Hæsinge er det kl. 16.00 og i Brahetrolleborg kirke kl. 17.00.

Orglets fødselsdag Traditionen tro slutter vi kirkeåret i Brahetrolleborg kirke med at markere orglets fødselsdag ved en musikgudstjeneste. Det er søndag den 25. no­­­ vember kl. 16.00.

Besøg hos syge og gamle Enhver kan få et besøg eller en samtale med sin sognepræst. Men jeg er ikke altid klar over, hvor behovet er, så man er velkommen til at kontakte mig for at aftale nærmere, på tlf. 62 65 11 21 eller mail obn@km.dk Ole Buhl Nielsen


Nyt fra Bøgebjergskolen Af Jes Fechtenburg Sommer Så er vi alle taget på sommerferie, og det tror jeg vi alle har set frem til. Efter en fantastisk sommer med meget sol og varme, nærmer opstarten på et nyt skoleår sig. Jeg har nu snart været på Bøgebjergskolen i et år, og det år er gået utrolig hurtigt. Tiden er fløjet afsted. Jeg har efterhånden været rundt i alle afkroge af skolen og i børnehaven, hilst på de fleste personer på og omkring skolen, kan navne på rigtig mange elever, børn og nogle forældre og det har jeg det rigtig godt med! Jeg har efterhånden lært skolen at kende, både som arbejdsplads og som den vigtige institution skolen er for børn og forældre. Skolen og børnehaven har mange traditioner og arbejdsgange, som jeg her det første år mest har observeret

på, i respekt for den kultur der har været på skolen tidligere. I det kommende skoleår vil enkelte elementer ikke være en del af hverdagen på skolen, nogle dele vil blive korrigeret en smule, men rigtig meget vil fortsætte på den måde I har været vant til, fordi det fungerer rigtig godt her i landsbyordningen. Elever Vi har ikke fået nye elever i skolen siden sidste nyhedsbrev, men efter sommerferien vil vi få en ny pige, som skal starte i vores kommende 2. klasse. Hendes familie flytter fra Brønshøj til Vester Aaby, og hun har også en lillebror som starter i børnehaven. Det ser både vi og familien frem til. Det betyder, at vi akkurat kan glæde os over, at vi i skolen kommer over 100 elever. I børnehaven har vi også stor tilslutning. I løbet af sommeren og efteråret vil vi få 11 nye børn ind, hvoraf nogle allerede er startet. Så fremtiden for landsbyordningen ser rigtig god ud! Arrangementer på skolen Lige kort før sommerferien holdt vi vores årlige Sommerfest. Hovedaktiviteten ved Sommerfesten er alle 21


klassernes optræden med et eller flere musiknumre. Musiklærerne Erik og Søren har I løbet af skoleåret valgt et enkelt eller to musiknumre ud, som de fremviser for forældrene. Nogle kun med sang og andre akkompagneret med diverse musikinstrumenter, og koncerten sluttede med en enkelt fællessang. Det var super godt og alle elever fik et velfortjent bifald. Efter koncerten var der sat borde og stole op i skolegården, hvor det var meningen at alle familierne skulle nyde deres medbragte mad og drikke. Men vejrguderne var ikke helt med os. Efter forholdsvis kort tid, måtte vi flytte borde og stole i tørvejr enten i cykelskuret, under halvtaget ved hovedindgangen og flere valgte at flytte deres borde ind i aulaen. Men heldigvis tog alle det med godt humør, men det kortede arrangementet lidt af. Vi skal huske at bestille godt vejr til næste år. I børnehaven havde vi et rigtig hyggeligt bedsteforældre arrangement i maj måned. Der var en fantastisk opbakning til dette, og børnene så længe frem til dagen. Det er super dejligt, når »Bedsterne« vil bruge noget af deres tid til at understøtte et arrangement som dette. Det betyder meget for børnene og er fantastisk dejligt for os som institution, at vi kan lave en så god dag for alle. Mange tak for det. 22

Det sidste arrangement i skoleåret var sidste skoledag fredag 29. juni fra kl. 8-13. Her er det traditionen tro primært 6. klassernes dag. De stopper jo på skolen og flytter til 7. klasse primært på Øhavsskolen. De arrangerede store dele af dagen, og det blev en hyggelig dag for alle. Jeg vil her ønske dem alle et stort held og lykke på deres kommende rejse igennem livet. Jeg håber, at de vil tænke tilbage på deres tid på Bøgebjergskolen med glæde. Nyheder på skolen i det kommende skoleår I det kommende skoleår vil der være en del ændringer i hverdagen på skolen. Det vil både være ændringer der gælder hele skolen, men også ændringer der kun gælder de enkelte klasser. I det kommende skoleår vil der fortsat være morgensang hver morgen, men det vil fremover afvikles fra kl. 8.00 til kl. 8.15. Lærerne vil være i klasserne før kl. 8, således at de og eleverne er klar til at gå til morgensang kl. 8. Derfor vil jeg opfordre jer forældre til at sørge for at have afleveret og sagt farvel til jeres børn før kl. 8, således at skoledagen kan starte kl. 8 med at gå til morgensang! I forældre er selvfølgelig meget velkomne til at gå med til morgensang, og være med til at få en dejlig start på dagen. I vil også opleve, at der vil være lektioner i UUV (understøttende undervisning), hvor pædagogerne


står for timerne. Ofte vil de dog være akkompagneret af vores læse- og matematikvejledere, der har mulighed for at gå ind og understøtte i disse timer. Her vil eleverne få mulighed for at få læst, lavet lektier eller lave bevægelse i undervisningen. De fleste timer vil ligge midt på dagen kl. 10, hvor det kunne være godt for eleverne at lave lidt anderledes undervisning. En mulighed kunne også være, at pædagogerne havde fokus på det sociale og trivslen i klassen og arbejdede med det. I børnehaveklassen har vi aftalt et samarbejde med Musikskolen i et forløb på 10 uger i foråret. Det skal nok blive rigtig spændende. I idræt vil vi også lave ændringer i samarbejdet mellem klasserne. Bh.klassen vil næste skoleår være alene i idræt, men stadig med 2 voksne, og så skal 1.- og 2. klasse, 3.og 4.- klasse og 5.- og 6. klasse have idræt sammen. Der vil blive en lille ændring i svømning. Næste skoleår skal 6. årgang ikke have svømning. I stedet får de en enkelt time alene i idræt! Idrætsfaget er blevet et eksamensfag og derfor er det vigtigt, at de lærer at planlægge idræt sammen og få noget teoriundervisning. Det er vores barselsvikar Gitte, der vil undervise dem i idræt. Hun har tidligere ført klasser op til eksamen i idræt. Det vil helt sikkert styrke deres kompetencer i dette fag. 6. klasse vil også fremover få faget håndværk/design, som jo er en sam-

mensmeltning af sløjd og håndarbejde. Det er Rikke, som er nyuddannet linjefagslærer i faget, som skal undervise dem. Begrundelsen for dette nye fag i 6. klasse er, at eleverne har brug for praktiske kompetencer, både i skolen og i hverdagen. Jeg er sikker på, at dette fag vil få en opblomstring fremover, og det vil vi også gerne bidrage med her på Bøgebjergskolen. Vi vil også starte et nyt projekt op næste år, som vi kalder Mini-LOMA. Det er inspireret af bl.a. skoler i Svendborg Kommune, som har praktiseret det i en del år. LOMA er en sammentrækning af Lokal Mad og som navnet antyder, så vil klasserne på skift nogle gange om året skulle lave mad og ud at opleve, hvor vi får maden fra. Vi har bl.a. aftaler med »Den selvforsynende landsby« i Hundstrup og vi har etableret et samarbejde med Landbrugsskolen i Korinth, som bl.a. skal hjælpe os med at få etableret vores egen køkken- og urtehave på skolen. Det vil I komme til at høre meget mere om i det kommende skoleår.

23


Afslutning Jeg vil slutte af med at sige alle, både børn, personale og ikke mindst forældrene tak for den fantastiske måde jer er blevet modtaget på her på Bøgebjergskolen. Alle har været forstående, når jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle svare, når det drejede sig om hverdagens traditioner eller ikke lige kunne huske familierelationerne og navne. Opbakningen fra forældre er fantastisk fra alle i vores kæmpe skoledistrikt, til de arrangementer vi inviterer til, og alle er hjælpsomme og står klar, hvis skolen har brug for en ekstra håndsrækning. Jeg er da lidt spændt på, om »Vinduespudserne« dukker op igen før skolestart for at hjælpe med at få pudset alle skolens vinduer!!! Da jeg startede sidste år, troede jeg næsten ikke mine egne øjne da 6-8 personer dukkede op et par dage efter jeg var startet på mit nye job. Nu må jeg se, hvad der sker. Med dette vil jeg slutte og ønske jer alle sammen en rigtig god sommerferie og håber at I får hvilet ud, så I er friske til et nyt skoleår, som starter torsdag 9. august kl. 8-13. Her er I forældre naturligvis meget velkomne til at følge jeres barn i skole den dag og eventuelt være med i hele eller dele af dagen. Endeligt program kommer i starten af august. God sammerferie til alle Jes Fechtenburg 24

Fra Bøgebjerg Børnehus Af Gunild Hansen Tillykke til Korinther-brevet med jubilæet og tillykke til de ildsjæle, der gør sådan noget muligt! Dem er der meget brug for i ethvert lokalsamfund. Vi har dog ikke været med så længe – kun de sidste 3-4 år – som følge af diverse politiske varme eller kolde vinde og de deraf følgende beslutninger. Vi har siden gjort vores bedste for at få noget ud af det, der blev tilbage efter de turbulente år. Så vi starter her i august med en børnehave i 2 afdelinger og med de daglige bustransporter fra Korinth til Vester Aaby og retur. Det har nu fungeret i et år og er for længst blevet hverdag for både børn og voksne. Vi starter op med ca. 50 børn og skal tillige tage en del ind i efterårets løb. •  Vi er også ved at starte den populære svømmeordning op igen. Alle børn er fast i svømmehallen hver 3. uge. Der er svømmelærer på, der sammen med personalet i børnehaven sørger for gode og udviklende aktiviteter tilpasset hvert enkelt barn. •  Her i efteråret har vi en musikpædagog fra Musikskolen til at komme i alle grupper hver uge. For de ældste børn kulminerer det i den sædvanlige fantastiske Musikfestival først i november, hvor i alt 100 børn fra 4


børnehaver er på scenen i en festlig og farverig musikforestilling. •  Vi kører også videre med et andet populært tiltag, nemlig vores gode madordning. •  Vi fortsætter med ture til strand og skov i begge lokalområder. •  Vi fortsætter vores gode samarbejde med dagplejerne i begge områder, så alle børn har gode og trygge overgange. •  Og selvfølgelig også med alle de andre aktiviteter, der hører til i alle børnehaver. Der vil dog være en forandring i det kommende år. Efter 42 år med verdens bedste og vigtigste job, nemlig arbejdet med børn – har jeg valgt at gå på efterløn og har sidste arbejdsdag d. 5.10. Jeg har været i Vester Aaby siden 2003 og har haft gode og spændende år i SFO, skole og i børnehaverne i både Korinth og V. Aaby. Jeg har ikke tal på de skønne unger og deres familier, jeg har haft kontakt med, ligesom jeg heller ikke ved, hvor mange dygtige og engagerede kolleger, jeg har haft i årenes løb, men det er mange!!!! Den ledige stilling vil blive slået op i løbet af august. Oplysninger gives altid gerne! Kontakt Gunild Hansen, gunha@fmk.dk, tlf. 72534470 25


Støtteforeningens arbejde igennem et halvt århundrede Af: Niels-Christian »Noller« Aagaard, formand for Støtteforeningen for KIF KIF’s Støtteforening er ikke nogen ny idé. Vi har i dag, i grove træk, de samme vedtægter og formål som den oprindelige forening, stiftet i 1960’erne. De første Korinthere, der mente at en støtteforening ville kunne gavne KIF var ført an af Poul »44« Andersen. Det har altid været grundtanken, at man med en støtteforening kunne fritage en

26

ellers travl bestyrelse i hovedforeningen, for arbejdet med at skaffe midler, gennem kulturelle arrangementer, og her var forgangsmanden altså Poul. I folkemindesamlingen, på den gamle skole i Gærup, kan man se de oprindelige vedtægter, udfærdiget af blandt andre Poul Andersen. Mange flittige bysbørn har efterfølgende op gennem 60’erne og 70’erne lagt mange kræfter i det frivillige foreningsarbejde og videreført en stærk tradition. Vi er i hvert fald mange her i byen, der enten selv kan huske arbejdet, eller som jeg selv, på nærmeste hold, gennem min opvækst har oplevet det omsat til virkelighed, medens min far, Per Aagaard var aktiv i støtteforeningen i 80’erne og op til foreningens afvikling i midt 90’erne.


Uanset hvordan en byfest ser ud om endnu 50 år, er jeg i hvert fald overbevist om én ting: Korinthere hygger sig stadig til Trollefesten.

Der har været arrangeret mange forskellige typer arrangementer af kulturel karakter, som høstmarked, løvfaldsmesse i hallen og lignende, men det har altid været med Trollefesten som den største og primære begivenhed på sæsonkalenderen for støtteforeningen. Trollefesten har igennem tiderne haft gode og dårlige år. Den har sågar været droppet gentagne gange af forskellige årsager, men den dukker altid op igen, måske fordi vi alle sammen har et godt »trolleminde« og kommer til at savne byfavnende hyggeligt samvær. I et lille samfund som vores er det jo altid ret tydeligt at se følgerne af tidens udvikling. Medens Trolle­festen har eksisteret har vi sammen med den store verden gennemlevet forretningsdød, centralisering, skiftende regeringers politik, men som det nok mest udslagsgivende, for byfesten: en

verden der bliver mindre og mindre og derved åbner tilbudsviften af lignende men meget større arrangementer, ikke kun i lokalområdet, men faktisk i hele landet. Man kan sige at det løbende og tiltagende i styrke har sat vores lille byfest under pres, et pres der enkelte åringer har gjort at byfesten måtte bukke under. En lille byfest, som under tiden slet ikke var så lille endda. Man har haft Keld and the Donkeys, Bamses venner og mange, mange flere store navne på besøg. Alt sammen bevis på dygtigt og ar­ bejdsomt frivilligt arbejde igennem alle disse år, siden den første Trollefest i 1967. De seneste år hvor jeg selv har haft æren af at være blandt de arrangerende kræfter, må vi sige at det ser ud til at billedet er vendt op og ned på hvordan man holder en byfest i vores lille by. I 60érne kunne man 27


præstere store navne som trækplaster, men i en tid hvor store koncerter ikke er længere væk, end et klik på en mus, er det nok en anelse overambitiøst at forvente at kunne lykkes med at hive store trækplastre til byen. Vi, i den aktuelle bestyrelse, blev derfor ret hurtigt enige om at forsøge at gøre byfesten til et mindre og dermed mere personligt, nærværende og intimt sted at være. Et sted hvor vi selvfølgelig gerne vil og kan være mange, men hvor det handler mere om at være sammen, end om at kigge mod en scene. Der er absolut ingen der siger at vi har fundet stenene, men jeg er overbevist om at vi er pisket til konstant at mærke efter og føle tiden an, for at indrette os og mange kommende byfester efter tiden og aktuelle behov. Tak til alle de der igennem tiderne lavede byfester til min store barnlige og ungdommelige fornøjelse og tusinde tak til alle de der stadig gider at hygge sig i og omkring Trollekroen, den ene uge om året. Vi ses i 2019 til endnu en forhåbentlig hyggelig fest eller to.

Støtteforeningens Arrangementer sæson 2018 Af: Niels-Christian »Noller« Aagaard Så er arrangement kalenderen for Støtteforeningen i 2018 tom. Vi har 28

haft et sjovt og lærerigt første år, med OB der besøgte os og et Skt. Hans bål midt i den længste tørke periode i mands minde. I foråret havde vi besøg fra Odense boldklub og det blev en rigtig god dag, selv om det skulle vise sig, ikke at være nogen særlig nem opgave. Vi havde sammen med OB lagt en plan: Der skulle på banen være to kampe. Den første med alle de kendte Oldboys som Thomas Helveg m.fl. og den næste skulle være hovedkampen mod superligaholdet. Herudover skulle den daværende cheftræner, Kent Nielsen, komme og holde et foredrag for alle klubbens sponsorer.

Én ud af tre er fra vores vinkel ikke helt okay. Vores venner fra Odense måtte i sidste øjeblik melde afbud til Oldboys, da det viste sig at de ikke kunne stille hold og som om det ikke kunne være nok, så valgte de ganske få dage før vores arrangement at fyre Kent Nielsen og dermed også aflyse foredraget. Her stod vi så tilbage med en tredjedel af det planlagte og vi kunne ikke nå at finde alternativer. Nu skal det ikke være piv og klagesang det hele, for heldigvis var der mange besøgende på lægterne, til kampen mod superligaholdet. Faktisk skrev avisen at de havde talt det til ca. 350 gæster, så det var over al forventning.


Vi håber ikke, at I der var på Old Hansen Park, den dag, mærkede alt for meget til den hektik der trods alt havde været op til. Ikke så lang tid efter, med de værste bump fra OB arrangementet børstet af skuldrene, kunne vi begynde at lægge sidste hånd på detaljerne ved vores Skt. Hans bål ved hallen. Ca. en god uge før dagen, må vi så aflyse pga. afbrændingsforbud. Her stod vi endnu en gang med mange timers arbejde, der hang i en tynd tråd, hvis ikke vejrguderne ville hjælpe os med lidt regn. Heldigvis kom der lidt vand og dagen før Skt. Hans fik vi lov til alligevel at tænde Skt. Hans bålet. Nu skal man nok ikke være den skarpeste reklamemand, for at vide at det er de værst tænkelige forudsætninger for et lille arrangement som vores. Derfor havde vi da også sat forventningerne for besøgende væsentligt ned. Her

viser Korintherne sig så igen fra deres allerbedste side. Jeg tror faktisk at vi nåede op på at være omkring de 150 der lyttede til en yderst dybsindig, underholdende og veloplagt båltaler: Keld Storm, inden de samme 150 Korinthere kunne synge med på Midsommervisen og se bålet blive tændt. Dermed endte det igen lykkeligt for vores lille forening og jeg tror at de af os der var til stede hyggede sig og det er det vigtigste. Med punktummet sat for vores to for­­års arrangementer, kunne fokus nu endelig rettes mod Trollefesten. I skrivende stund er den stadig for tæt på til endeligt at kunne gøre status over økonomien. Jeg vil nøjes med at afsløre at festen igen i år, ser ud til at have givet et fornuftigt lille plus, som vi kan bruge i foreningsarbejdet. Vi kan derimod gøre status over Årets Korinther, hvor valget, fuldt fortjent, faldt på Barbarra

DE dejlige All-star damer 2018.

29


Westphal. I den forbindelse bad vi de, der i forbindelse med frivilligt arbejde, er hende nærmest om at skrive nogle ord om Barbarra. Hele talen, uredigeret er med her i nummeret af Korintherbrevet. Selve Trollefesten 2018 blev beriget med rigtig godt vejr og løb rigtigt fornuftigt af stabelen. Onsdag og Torsdag hvor vi havde en fodbold turnering og De lokale helte fra KIF, med den nye Træner Arne Hansen i spidsen, sikrede sig 1. pladsen. Fredag hvor Lisa Hansen havde inviteret et hav af fantastiske damespillere med ophav i KIF, til at spille en Allstar kamp. Det blev en super hyggelig aften med 80ér musik, KIF piger og ikke mindst den berømte super Trolleæggekage. Lørdag var traditionen tro den længste, med opstart tidligt af Bordfodbold på græs og afslutningsvis Lørdagsballet med mad og musik og kåring af årets Korinther. Set over alle dage, er vi super tilfredse med forløbet af denne Trollefest. Igen har den været rigtigt godt besøgt, men der har også været enkeltstående steder hvor der er plads til forbedring. Det er jo i virkeligheden sådan at der altid er plads til forbedringer og ikke mindst forandringer og det er vores 30

Vindere af bordfodbold på græs.

fornemmeste opgave at mærke efter om enkelte ting skal fornyes eller om det er som det skal være. Vi glæder os i hvert fald alle mand, til at komme i gang med Trollefesten 2019. Noget der skal fremhæves som et element der stadig står drøn stærkt, så er det frivilligheden i Korinth. Det er en fornøjelse at være med til, når Senior fodbolden kan samle et så stærkt hold af hårdt arbejdende gutter til at stille telt, bar o.s.v. op. Alle i der har stået i boder og på anden måde givet et nap med. Vi er overvældet. Det er fantastisk. TAK FOR HJÆLPEN. I den forbindelse, vil Støtteforeningen for KIF gerne invitere alle byens borgere, klubbens sponsorer, Trollefestens annoncører og ikke mindst alle sæsonens medhjælpere til: Hjem-


mekamp på OLD HANSEN PARK – Vinkelvej 5 ved Korinth hallen. Korinth IF – Kirkeby IF Lørdag den 8. September klokken 15.00 Støtteforeningen griller en stak Stadionpølser og giver de første 100 fadøl til kampen og sodavand til ungerne er gratis så længe vi har på lager. Så kom og hep på de lokale helte og få en pølse og en fadøl. Absolut ALLE er velkomne. Så længe der er pølser på grillen og sodavand i kassen er de gratis. Med den åbne invitation er der kun at sige tak for sæsonen der gik. Tusinde tak til gæster der besøgte os og tak til de der gav et nap med. Vi håber vi ses til Bold, pølser og fadøl den 8. september.

Årets Korinther – Barbarra Westphal Af: Niels-Christian Aagaard Barbarra var naturligvis uvidende om hendes udnævnelse, så hun var travlt beskæftiget andetsteds. Men blev da hidkaldt så hun kunne få sin velfortjente hæder. Nollers tale til Barbarra:

Barbarra med beviset på hæderen.

Vi har at gøre med en positiv og imødekommende person som oftest med et smil på læben og en rask bemærkning i forbifarten. En person, som aldrig siger nej til at hjælpe til. Og som i den grad er i stand til at tage fra, når der skal laves noget. Hun har siddet trofast som Korinth Hallens kasserer siden 2013 – kassererposten er måske den sværeste post at få besat i dagens foreningsdanmark – med håndtering af fakturering, betalinger, posteringer, regnskab osv. i en turbulent periode i hallen med byggeri og uden halbestyrer i de sidste par år. Personen er også 31


ansvarlig for Korinth Hallens café nu hvor caféen ikke længere er bortforpagtet. Udover at være et synligt ansigt bag disken, så står hun også for indkøb, planlægning af bemanding og økonomi i caféen. I forbindelse med de månedlige spisninger i hallen, diverse årsmøder og fællesspisninger for forskellige hold, så er det denne person som er tovholder i forhold til indkøb af mad eller fremstiller måske ligefrem maden selv. Personen er heller ikke bange for at svinge kosten og en rengøringsspand. Hun tog fx et gigantisk slæb med daglig morgenrengøring, da hallen i en længere periode i 2016 var uden halbestyrer på grund af Tonnys sygemelding med sit knæ. Og det er ikke bare hallen som har glæde af personens indsats – også i aktivitetsrådet udfolder hun sig og skaber glæde for store og små når der bliver lavet halloween og bruncharrangementer mm. Det er naturligvis Barbarra Westphal som er den person. Som tilflytter har hun i den grad markeret sig som en person, der vil sit lokalsamfund. I øvrigt noget som hele familien gør i regi af lokalråd og det store arbejde i med renoveringen af kroen. Tak for den store indsats Barbarra! 32

Øster Hæsinge Forsamlingshus – meget mere end 25 år, og nu på vej mod nye tider. Af: Leif Sørensen, ØH Kultur & Event At drive forsamlingshus i vore dage, er en evig kamp for at holde liv i huset. I Øster Hæsinge er forsamlingshuset det bærende i byens fællesskab og derfor meget vigtig for os. Som en af de efterhånden få forsamlingshuse, har vi formået at bevare en vært, og det er vi meget stolte af. I bestyrelsen er vi meget optaget af at arbejde med hvordan vores forsamlingshus og forsamlingshuse i almindelighed kan gå nye veje. Rundt omkring står der en enorm bygningsmasse, der dels er dyr at vedligeholde, dels står ubrugt mange at årets dage og døgnets timer. Det vil vi gerne udfordre. Heldigvis har vi med ansættelse af Karen som vært fundet en, der gerne vil det samme. Forsamlingshusene må gerne være et sted, der kan bruges til andet end fester, begravelser og et par årlig spis sammen aftener. Derfor lavede Karen allerede i sommers madskole for 15 glade børn der


hver dag i en hel uge mødte op og lærte at lave mad. I efteråret kommer det til at vrimle med nye tiltag. Fra 1. september vil der hver søndag være søndagscafe, hvor man købe og spise en dejligt måltid mad til meget rimelige penge. Bagefter vil der være hygge, hvor man kan spille, nyde hinandens gode selskab etc. Arrangementer er støttet af Faaborg-Midtfyn Kommune som en del af kampen mod, at især ældre skal føle sig ensomme. Så bank på hos din nabo, og hør om han/hun ikke skal med til en hyggelig søndag i Øster Hæsinge. Flere gange vil der også være forskellige indslag. Den første gang skyder vi det hele i gang med et stort loppemarked. Til efteråret stater vi også »Madlavning for finere mænd« op. Det bliver med start d, 25/10 og vil kører hen over vinteren, hver anden torsdag og slutter af med en stor fest for

Kommende masterchef? (Foto: Karen grubbe Hynkemeier)

damerne. SÅ DET GÆLDER BARE OM AT FÅ SENDT DIN MAND AFSTED. D. 4.10 er der verdenspremiere på et nyt samarbejde mellem Dagli’ Brugsen Brahetrolleborg og Øster Hæsinge forsamlingshus. Kl. 17.30 slås dørene op for det første STOP MADSPILD’s arrangement i Øster Hæsinge forsamlingshus. Hvert år smides 540.000 tons mad ud – mad der kunne have været nydt af dig og mig… og et par til. Vi kan begrænse CO2 udslippet og vi kan spare på jordens ressourcer. Der er kun gode ting at sige om at være en del af STOP MADSPILD. Vi kender af gode grunde ikke menuen, da det kommer an på hvad Brugsen har der skal smides ud! Men der er garanti for hygge, og nogen du kender. Så hiv naboen, vennen, kæresten, børnene, bedsteforældrene og en masse andre med – og lad Øster Hæsinge markere sig på landkortet i forhold til at stoppe spild af mad. Vi har efterhånden tradition for at lave en masse forskellige smagninger, øl, vin og dem der var med til den sidste ginsmagning, de taler om det endnu. I efteråret bliver der i samarbejde med Dagli’ Brugsen igen vinsmagning i Øster Hæsinge Forsamlingshus. I skrivende stund kender vi ikke temaet, men der vil blive serveret en 3-rettersmenu der passer til temaet. Hold øje med infoskærmene. 33


Vi prøver også at trække ungdommen til, og en række fredag eftermiddage i vinterhalvåret vil der blive mulighed for at mødes og hygge sig, spille og lege. I første omgang gælder det forskellige klassetrin fra Hjemly friskole. Og når så forældrene kommer og henter dem, så kan de jo lige få et godt fredagsmåltid med hjem til »pizza priser«… Vi håber at kunne udvide til flere børn og andre grupper senere. Sagde nogen »HØJRUP KRO REVIVAL« ? Opfordringerne har været utallige til at gentage succesen, og der skal nok komme en to’er. Men i første omgang varmer vi op med et brag af en 80’er fester for alle festglade, lørdag d. 27. oktober, hvor Bodega Duoen lever musikken og vi lever den gode stemning fra 80’erne. Så vær klar til cola, rød Tuborg og masser af gamle venner, sæt allerede nu kryds i kalenderen. Og endelig, så har vi som noget helt nyt, fået lagt Internet ind i Øster Hæsinge Forsamlingshus. En super hurtig forbindelse. Så nu er det også mulighed for at virksomheder, foreninger og andre kan holde kurser og møder på stedet. Og husk vores vært er klar døgnet rundt, året rundt med god mad, og hyggelig stemning . Og så er der jo næppe noget der ligger mere centralt end Øster Hæsinge – lige mellem kommunens to metropoler – Ringe og Faaborg. 34

Det nye fíbernet betyder også at vi barsler med nogle internet kurser o.lign. Vi glæder os til at se jer alle sammen. PS. Vi drømmer om at lave nogle glade danseaftener, så er der nogen der kender en god instruktør, så hører vi gerne om det. Har du en drøm, som du godt kunne tænke dig at forsamlingshuset kunne bruges til, så kontakt os endelig.

Høstfest i ØH forsamlingshus Af: Jesper Broesby Borgerforeningen i Øster Hæsinge har atter fornøjelsen af, at invitere til årets høstfest i Øster Hæsinge Centret. Ugl & Fugl med band spiller op til dans til den lyse morgen. Da det er 25 års jubilæum forventer vi os et brag af en fest. Kom med danseskoene og dit gode humør. Betaling kan ske til Charlotte Mogensen på Mobilepay (21258029) eller kontant på Øster Hæsingevej 59. Husk ved tilmeldingen at anføre antal voksne og børn + antal gratis børn. Priser: Voksne: 190 kr. børn (5-12 år): 75 kr. børn (0-5 år): gratis. 29. september kl. 18:00-01:00


Motionscentret i Korinth I Form er netop her 1. sept. 2018 fyldt 2 år Af: Claudia Jensen Uden den store støtte og opbakning vi har mødt i lokalområdet, ville vi ikke være, hvor vi er i dag. Vi har i opstartsfasen solgt støttebeviser, og mange forretningsdrivende har sponsoreret maskiner og inventar. Det gør så at vi i dag, 2 år efter åbningen, har en velfungerende forening, hvor vi udover vores Spinning v/Tine Spinning v/Svend Spinning v/Tine Spinning v/Svend Spinning v/Svend Løb og gang Løb og gang Jumping Fitness Zumba Cirkeltræning Qigong Børnefitness Fitness

fitness lokaler tilbyder flere forskellige motionshold. Fra oktober til marts er der den 1. lørdag i måneden rundstykker i hallen kl. 10.00 til medlemmerne. Næste fællesarrangement er planlagt til den 28/9 – Dans med instruktør – nærmere info følger, men det bliver helt sikker sjovt. Vi tilbyder følgende hold, se nærmere på hjemmesiden www.korinthiform.dk Husk når du er tilmeldt Fitness er der ½ pris på alle øvrige hold. Vi har fået en løbeinstruktør. Vores lokale Hanne A. Madsen har sagt ja til at være frivillig instruktør i Korinth I Form’s »Løb og gang«.

Mandag 17.30-18.30 Tirsdag 18.00-19.00 Onsdag 17.30-18.30 Torsdag 19.00-20.00 Torsdag 09.30-10.30 Tirsdag 19.00-20.00 Søndag 09.00-10.00 Tirsdag 17.30-18.30 Onsdag 19.00-20.00 Onsdag 20.00-21.00 Torsdag 18.30-20.00 Lørdag 09.30-10.30 Hele ugen 06.00-23.00 35


Hanne vil være til træningerne om tirsdagen. Hanne er klar til at hjælpe alle dem, som gerne vil i gang med at løbe. Husk, hvis du vil deltage i fællesskab om løb og gang, så møde op ved Korinth Hallens parkeringsplads tirsdag kl. 19.00 og/eller søndag kl. 9.00. Har du brug for hjælp Har du brug for hjælp til tilmelding, har du spørgsmål, ønsker du en opfølgningstime med en instruktør eller andet, så kontakt os endelig på mail: korinthiform@gmail.com Vi svarer normalt inden for 24 timer.

LO K A L R Å D E T Da lokalområdet kom på landkortet Af lokalrådsformand Mette Abrahamsen Korinth blev Årets landsby i 2005. Læs her lokalrådsformandens oplevelser fra tiden da vores lokalområde blev kendt langt udover kommunegrænsen. Som nyslået lokalrådsformand er det med en vis portion ærefrygt, jeg møder den af mine forgængere, der om 36

nogen har gjort en forskel for vores lokalområde. Navnet er Jens Led. Meritterne alenlange: Lokalrådsformand fra 1993 til 2005, Årets Korinther 2005 samme år som byen blev Årets landsby og lokalområdets ansigt udadtil dengang, der blev kæmpet for kulturhuset, plejehjemmet, byparken og trafiksikkerheden på landevejen gennem Korinth. Korinth på forkant med udviklingen Jens Led har forberedt vores møde. Fundet mapper, planer og billeder frem. Jens fortæller om, hvordan det


lykkes at finde en gænge, hvor lokal­ rådet tegnede sig i fællesskab, og med­­lemmerne hver især havde opgaver, så der var »styr på« pressen og på kommunen. Det sikrede lokalrådet synlighed. Om tiden optil kåringen som Årets Landsby 2005 fremhæver Jens det »at få samlet trådene« med en

udviklingsplan for lokalområdet. »Den første udviklingsplan var ret primitiv, men den gav retning og overblik«. Så primitiv eller ej tilskriver Jens den første udviklingsplan stor betydning. Udviklingsplanen gav modet til at kandidere til og siden vinde prisen som Årets Landsby 2005. »Vi var lidt foran de andre Lokalråd. Vi fik som de første et folkevalgt Lokalråd tilbage i 1983. Vi havde kulturhuset og byparken var undervejs. Vi havde godt 30 foreninger i området.« Fortæller Jens og uddyber, hvordan Lokalrådet lavede en komplet liste over områdets foreningsaktiviteter, skoler, kirker, erhvervsliv og herlighedsværdier. Lokalrådet satte listen flot op med uddybende beskrivelser,

Et lokalråd fra først i 90’erne. Jens Led står yderste til højre på første række.

37


fik selv troen på lokalområdets kvaliteter, og sendte sit kandidatur til Året Landsby 2005. Resten er historie, og mindet mejslet i stenen på hjørnet af Reventlowsvej og Kaj Lykkes vej. Et sammenlignende kig med nutidens øjne på listen over lokalområdets fortræffeligheder viser, at vi fra dengang til nu, har mistet skolen og sparekassefilialen, men ellers er alle andre elementer på listen stadig aktiver i vores område. Landsbysamarbejder skaber synlighed Jens Led har næse for nye muligheder, og færten peger i 2005 på større synlighed i omverdenen. Vores lokalområde skulle på landkortet, så det kunne ses og høres helt inde på Christiansborg. Kåringen som Årets Landsby 2005 var for lokalrådet ikke et mål i sig selv. Det var et skridt på vejen til større synlighed og gennemslagskraft for vores lokalområde og landsbyerne i almindelighed. I sin tid som lokalrådsformand arbejder Jens Led ikke kun for lokalområdet. Han er også aktiv for en samlet styrkelse af landsbyerne. Mest tydeligt i etableringen af Fynsland i 2006, der den dag i dag stadig er paraplyorganisation og samlingssted for Faaborg-Midtfyns kommunes 21 lokalråd. Den nye lokalrådsformand beder til sidst om et godt råd til lokalrådet anno 2018 fra sin forgænger: »Et lokalråds vigtigste opgave er at være 38

bindeled mellem lokalområdet og kommunen og for at lykkes med det, skal lokalrådet arbejde med de store dagsordner, være synlig i omverdenen gennem pressen og i samarbejdet med andre.« Jens indledte vores samtale med at fortælle om dengang i efteråret 1993, hvor han sammen med Frands Madsen og Hans Pors Simonsen satte et forenet »organ« for lokalområdet – Korintherbrevet i søen. »Vi var tre nye. Frands på skolen, Hans i menighedsrådet og jeg i lokalrådet, og det gjorde det nemmere at ændre på det eksisterende til noget bedre.« Da jeg vinker farvel til Jens efter vores møde er det med taknemmelighed og fornyet tro på, at vi i fællesskab kan ændre det eksisterende til det bedre. Det viser historien.

Borgerbudget 2018 i skudt i gang Søg penge til mere gear på skaterbanen, en bænk på et naturskønt sted eller noget helt andet til gavn for vores område. Faaborg-Midtfyn Kommune har igen i år sat 500.000 kroner på højkant til lokale borgervalgte projekter. Sidste år valgtelokalrådet ikke at deltage i Borgerbudgettet, men i år synes vi også vores lokalområde skal have del i kagen. For vores lokalområde er der 23.000 kroner til uddeling.


BORGERBUDGET 2018

Faaborgegnen

Der indkaldes hermed forslag til Borgerbudget 2018 i Faaborgegnen. Alle borgere bosiddende i Faaborgegnen kan indsende forslag. Forslagene skal bære tydelig(e) afsender(e), og kan indsendes frem til d. 10. oktober 2018 Derefter vil der være godkendelse og afstemning mellem de enkelte godkendte forslag. Afstemningsresultatet vil blive offentliggjort senest 1. december 2018. Har du/I en ide til et godt projekt, så besøg Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside: www.fmk.dk/borgerbudget for yderligere oplysninger om kontaktpersoner, kriterier mv.

Sammen om #borgerbudget2018

39


Udvælgelse af projektidéer sker ved en lokal afstemning i slutningen af november, hvor alle fra 15 år og opefter kan stemme. Om pengene skal bruges til store eller små projekter er op til jer. Men hvis de ikke bruges her i lokalområdet ryger de tilbage i fælleskassen for Borgerbudget. Så fra lokalrådet lyder en opfordring til både enkeltpersoner og foreninger om at indsende projektforslag senest den 10. oktober 2018. Læs mere om Borgerbudget 2018 i annoncen andetsteds i Korintherbrevet eller kontakt lokalrådets arbejdsgruppe, Allan Sørensen og Mette Abrahamsen for mere information om ansøgningsskema mv.

Sæt kryds i kalenderen: Lokalrådet inviterer til Foreningstræf 2018 Under overskriften: Fornyet styrke og samarbejde på tværs afholder lokalrådet foreningstræf tirsdag den 30. oktober kl. 18:00-21:00 for områdets godt 35 foreninger. Som overskriften antyder, vil aftenens tema være en perspektivrig dialog om styrkelse af samarbejdet på tværs af vores mange foreninger. Program og information om tilmelding vil tilgå foreningerne ultimo september. 40

Navnenyt i lokalrådet I lokalrådet er vi glade for, at Allan Sørensen har sagt »ja« til at genoptage sit arbejde for lokalrådet. Allan har siddet i Lokalrådet siden 2008, men har de seneste par år holdt en pause på grund af sit arbejde i det jyske. Vi er glade for at få en så erfaren lokalrådsrod tilbage. Eftersom Allan ikke er officielt valgt ind i lokalrådet er han ikke med omkring bordet. Erik Sørensen og Søren Thegen Vikkelsø er efter eget ønske udtrådt af lokalrådet. Vi takker for samarbejdet og ønsker god vind fremover.

Allan Sørensen er tilbage i lokalråds arbejdet. Ikke som medlem, men som aktivt tilknyttet. (privat foto)


L O K A L T Stor efterspørgsel på dygtige landbrugselever Landmændene m/k skal virkelig gøre sig »lækre«!

–  Eleverne kommer ikke længere af sig selv. De har rigtig mange muligheder for at komme i praktik både herhjemme og i udlandet, så man kan ikke forvente, at man kan finde den rigtige medarbejder så let som ingenting. Landmændene skal selv gøre en indsats og være med til at gøre sig attraktive, siger praktikvejleder Kasper Hansen fra Dalum Landbrugsskole.

Der er virkelig rift om de unge landbrugselever. Mange elever får tilbudt både 2-3 forskellige elevpladser, inden de slår til, så landmændene skal stå tidligt op, hvis de vil have fat i de dygtigste elever.

Efter sommerferien sender Dalum Landbrugsskole et nyt hold grundforløbselever ud i praktik. Ud af 54 elever er det kun to-tre stykker, som endnu ikke har underskrevet en praktikaftale.

Af: Praktikvejleder Kasper Hansen Dalum Landbrugsskole, Korinth

–  Der er lærepladser nok til alle, men det er ikke altid, at man kan opfylde alle elevernes ønsker. Nogle fagområder i landbruget er mere attraktive end andre, og nogle landmænd må gøre sig ekstra umage og sælge sig selv godt, hvis de skal kunne tiltrække de dygtigste elever, siger praktikvejlederen. Han opfordrer landmændene til at være ude med jobopslag i god tid og fokusere både på virksomhedens og elevernes behov. Kasper Hansen (tv) på besøg hos en elev i praktik (foto: Dalum Landbrugsskole)

–  Når man siger ja til en elev, skal man også have lyst til at investere 41


noget tid i et ungt menneske. Man skal tage sig tid til at forklare, hvordan tingene hænger sammen og tænke over, hvordan man vil give sin viden videre. Man skal kunne skabe en god relation, og når du kan det, så får du også et godt udbytte, siger Kasper Hansen. Som praktikvejleder bruger han mange timer på landevejen for at besøge landmænd og skabe en god kontakt mellem skolen og virksomhederne. Han roser samarbejdet med landmændene og beklager, at nogle landmænd må lede forgæves efter elever. –  Vi er stolte over at have så mange læremestre, som vil være en del af elevernes uddannelsesforløb, men jeg kan godt være lidt ærgerlig over, at vi ikke kan servicere dem alle, siger Kasper Hansen.

Frivilligdag i Faaborg Af: Julie Dyre, Konsulent, FMK Et lille opråb til dem der allerede er i gang med arbejdet, men også til dem der kunne tænke sig at være med. Over hele Danmark afholdes der frivillig-fredag d. 28. september hvor frivilligheden fejres. Det gør vi selvfølgelig også her i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor vi i Arbejdsmarked 42

vil have fokus på frivillige på integrationsområdet. Temaet for frivillig-fredag i år er »Her er vi seje sammen« og Arbejdsmarkeds fokus bliver, at fejre det, som I frivillige og jeres flygtningevenner har sammen. Derfor vil vi meget gerne udsmykke vores vægge med små historier fra flygtninge om, hvordan det har været for dem at få en frivillig men også historier fra frivillige om, hvordan det har været for dem at få en flygtninge-ven. Og det er her jeg godt kunne bruge jeres hjælp. Vil I skrive et par linjer om hvordan det har været for jer at få en flygtninge-ven/lærer flygtninge at kende og sende til mig? Så vil jeg hænge dem op på væggen på noget farvet karton, som folk kan gå rundt og læse og blive i godt humør af. Jeg vil gerne kunne nå at klippeklistre på fint karton inden dagen, så hvis jeg senest kunne have jeres lille skriv d. 14. september, vil jeg blive rigtig glad! Skriv til: Julie Dyre Konsulent Arbejdsmarked Lindevej 5 5750 Ringe Telefon: 72 53 75 86 www.fmk.dk jaaga@fmk.dk


Høstmarked på Korinth Kro Af: Finn Kyhn Årets høstmarked gik over al forventning. Det strømmede ind med gæster, så dagens kræmmere havde mange kunder i løbet af dagen. Karen Hoffmann var vel forberedt til at fortælle om familiens arbejds- og privatliv på kroen i hendes barndoms år. Karen fortalte om personalet, legekammerater, kendte gæster og forældrenes indbyrdes arbejdsfordeling, med far ved kødgryderne og mor der stod for alt det andet. Det var en naturlig del, at man i en tidlig alder blev medinddraget i kroens arbejdsopgaver. Karen fortalte hvordan hun meget tidligt skulle tage telefonden og sige »Korinth Kro, et øjeblik«. Vi fik også besøg fra Sjælland, af efterkommere til Fru Rex, der havde kroen inden familien Hoffmann købte den i 1958. Familien havde nogle spændende billeder med til foreningen, bl.a.

Foto: Finn Kyhn.

Johanna Westphal med alt godt fra Aroniahavens hylder (foto: Jens Ørum)

hvordan Borgerforeningens sal så ud, dengang der var et værelse bagest i rummet. Igen i år havde vi fornøjelsen af det lokale band »Vandreklitten«, der spillede god musik inden for bl.a. folkemusik, rock og grass. Mange gæster købte en ekstra fadøl og nød musikken i den smukke udendørs veranda. Indenfor blev der solgt mad, kaffe og kage – kagerne var igen i år fra kagekonkurencen, hvor alle havde haft mulighed for at tilmelde sig med en eller flere kager, der blev bedømt ud fra smag, udseende og kreativitet. I år var der også en kage kategori for børn. Børnene havde også mulighed for at være med i en grøntsagskonkurrence, hvor man kunne lave forskellige dyr og figurer ud af fx græskar, æbler og bønner. Vejrguderne smed et par små byger ind over Korinth, men ikke nok til at ødelægge en god dag på kroen, hvor man ud over festlighederne også havde mulighed for at få en snak med de frivillige, om hvorlangt man er 43


Foto: Jens Ørum.

med annekset, samt hvad der skal ske med resten af kroen. De frivillige er godt i gang med annekset, som der bliver arbejdet på hver torsdag fra kl. ca. 15.15. Der mangles dog ekstra folk til flere af opgaverne. Ikke at man behøver at være håndværker for at være med, men f.eks. for at sætte de store gipsplader op på loftet, skal man være tre mand. Vi er i gang med at få spartlet lofter og vægge, så inden længe skal vi i gang med at male og tapetserer. Her mangler vi også et par penselsvingere. Du er meget velkommen til at komme forbi en torsdag og se om du kan hjælpe os – det er ikke noget krav at man kommer hver uge. 44

Jule arrangement for enlige eller enlige med børn Af: Thomas Christensen Korinth Kulturhus inviterer d. 24. de­ cember folk der sidder alene eller alene med deres børn til en hyggelig juleaften, for op til 50 personer. Arrangementet kommer til at består af noget god mad fra en lokal restauratør, Disney’s juleshow, pakkespil, og meget mere. Syntes du dette kunne være interessant at deltage i, så send en mail til thomas5600@gmail.com eller ring på min mobil 61 30 57 82. Arrangementet er for alle aldre.


Naturen lige nu Af: Erik Ehmsen Illustrationer: Jakob Sunesen Skarven, smuk og forhadt Skarven er jo et dagligt syn her i om­­ rådet; dens flotte kiler bryder himlen, når fuglene er på vej fra fødesøgning ved vore kyster til rederne i Brændegård Sø og Nørre Sø. På fynsk hedder skarven også fladgås, et meget sigende navn, for en flyvende skarv minder simpelthen om en grågås, der har tabt sig kraftigt. Om foråret kan man ved kolonierne i Brændegård Sø og Nørre Sø se skarvens meget flotte parringsspil. De voks-

ne skarver står og vifter med vingerne, så den store hvide plet, de har på kropssiderne på denne tid af året, kommer til at virke som et blinkende lyssignal til hunnerne. Om foråret er deres fjerdragt ualmindelig smuk; fjerene har et næsten fluorescerende farvespil. Bortset fra det kan oplevelsen af ynglekolonien ved Brændegård Sø være en blandet affære, især når stanken fra deres afføring blæses ind fra øen til gæsterne ved gården. Senere på sæsonen kan lugten af tabte madrester gøre oplevelsen endnu værre, men til gengæld går næsten intet til spilde: Når forældrefuglene har fløjet med nogle ålekvabber i maven den lange vej fra kysten til ungerne i reden og gylper den halvt fortærede mad op i gabet

45


på ungerne, sker det jævnligt, specielt hvis havørnen kommer forbi, at ungerne i frygt gylper maden op. Selv om ålekvabberne således har været en tur i mavesyren hos både den voksne skarv og ungen, er det stadig en delikatesse for de sølvmåger, der har slået sig ned som ynglefugle i kolonien. To gange har skarven forsøgt at etablere sig som ynglefugl i Arreskov Sø, og begge gange har lodsejeren fået tilladelse til at fjerne rederne. Det betyder, at de store mængder af næringsstoffer, som skarverne flyver hjem i form af fisk, ikke får negativ indflydelse på miljøet i Arreskov Sø. Skarverne hjælper i virkeligheden med til at gøre Arreskov Sø renere. Når man før i tiden gik eller cyklede mellem Korinth og Øster Hæsinge, kunne man opleve en ubeskrivelig sødlig stank, som nogle år var ganske forfærdelig. Stanken kom fra et tommetykt lag alger, der rådnede. Algerne kommer fra næringsstoffer, der er kommet til søen fra marker og fra urenset spildevand, der gennem 30 år blev ledt ud i søen

46

fra Korinth by. De små dyr Cyklops og vandlopper, der skulle æde algerne, har ikke kunnet følge med, og de fleste af dem er blevet ædt af brasen-yngel. Her kommer skarven ind som en redningsmand for søens miljø. I efteråret, hvor de små brasen er blevet 5-10 cm lange, svømmer de i tætte stimer på jagt efter vandlopper. Skarverne opdager ret hurtigt, at her er store mængder føde, som er let tilgængelig. Op til 2-300 skarver kan man så se i søen, hvor de fællesfis­ ker efter brasenyngel. Fællesfiskeriet foregår ved, at de mange skarver side om side angriber de store flokke af fiskeyngel. Når skarverne således har ædt mængder af vandloppernes fjender, kan vandlopperne bedre holde mængden af alger nede. Men dens glubende appetit gør også skarven til en af de mest hadede fugle i Danmark. Den æder masser af fisk til skade for fiskeriet, og den angriber fisk, der sidder fanget i garn og ruser. Med sit skarpe næb hakker den hul i de fangede fisk. Andre synes blot, at skarven er en grim fugl, der minder om en grib.


Fra Hestens Mule »fra hestens mule« betyder at man har sine oplysninger direkte fra kilden. Udtrykket har formentlig forbindelse til hestehandel, idet man kan få viden om hestens sundhedstilstand og alder ved at kigge nærmere på dens tænder.

Brahetrolleborg Hesteskue 2018 Af: Fru Doz Årets skue, nr. 119 i rækken, blev afholdt lørdag d. 21. Juli. Solen skinnede og vejret var varmt. Men trods hede bølge , så klarede alle dyr og mennesker skuet flot. Der var omkring 65 heste og ponyer tilmeldt årets skue, store så vel som små. Dagen bød på først bedømmelser af alle udstillede heste og ponyer. Derefter var der forskellige opvisnin-

ger, her kan nævnes springopvisning af DV heste, køreopvisning med Frederiksborg og Friser heste. Også mønstringskonkurrencer var der igen i år, for både børn og voksne. Omkring 20 var med i de indledende runder, og her var børn og voksne delt op. Herefter blev der udvalgt 7 til finalen. Max point er 50 point, og vinderen i år, Cecilie Andersen, fik hele 48 point. På den delte andenplads med 45 Point, var det Caroline Andersen og mig selv sagde hunden, Elisabeth »Fru DoZ« Jørgensen. Og så kom de

47


ellers dernedaf: Årets Følhoppe blev i år Okslunds Miss Hurricane, udstillet af Peter Bebe i Langeskov. Årets Følfad gik i år til Tinker hingsteføllet Magaia udstillet af Lone Karstensen i Otterup. Publikums Favorit gik til Haflinger vallakken Blis, ejet af Charlotte Liedicke i Otterup. Årets Horsemanship pris gik til en yderst erfaren heste kvinde. Nemlig Fjordhestedamen, Henriette Ellegaard Hindsgaul, fra Årslev. Som igen i år fik topkarakter, hun udstillede i år en 2 års hoppe ved navn Ellegaards Tippe, som kvitterede med flotte 24 point og ærespræmie. Maden til skuet sørgede Landslagteren Mad Med Mere i Faaborg for. Diernæs Rideklub solgte vand, øl og is i lange baner. Kellerup Rideklub kom og gav gratis trækketure. Jeg må hellere lige for en god ordens skyld nævne, at vi selv udstillede to ponyer i år. Vi havde vores fjordhest Vængets Silje med , som er en 15 års gammel hoppe. Hun fik flotte 23 point, og gik fløj. Det samme som på årets dyrskue i Odense. Flot af en ældre dame som hende. I weekenden den 18., 19. August skal hun med min datter i sadlen starte DM for Fjordheste på Vilhemsborg ved Århus. Den anden pony vi udstillede var vores 7 års Walsh hoppe Villersøes Bella Rosa. Hun fik ligeledes 23 point og ærespræmie. Så et rigtig godt skue i år… 48

Det Lokal Historiske Hjørne Havedam og røde tagsten Af: Finn Kyhn Digteren Jens Baggesen boede i lange perioder på Brahetrolleborg slot, hvor han underholdt grevskabet med bl.a. digte og oplæsning. Ligesom Baggesen kom også H. C. Andersen rundt på forskellige herregårde i Danmark. Det var den måde datidens kunstnere kunne »overleve« på, når de rejste rundt for at få indspiration til nye digte og eventyr, men det var ikke kun i 1780erne det var aktuelt. I 1930erne havde Korinth Kro flere gange besøg af Frida Bugge. Frida var født i 1874 i Jyderup og døde 89 år gammel i København. Hun var døbt Ida Frederikke Bugge og levede hele livet ugift og helligede sig malerkunsten. Frida var den yngste af fem søskende, dog var det kun den ene bror der blev voksen. De var alle fem født i Jyderup ved Holbæk hvor faderen var landmåler og vejassistent, men inde Frida fyldte 10 år var familien flyttet til Frederiksberg. Efter faderens død, boede Frida sammen med sin mor, til dennes død. Fridas mor var præstedatter fra Dalby sogn på Fyn og det er måske ved besøg her, at hun har fået kendskab til bl.a. Brahetrolleborg og omegn. Vi ved at Frida har malet en del på Sjælland og Fyn. Fra Brahetrolleborg


sogn har hun bl.a. malet »Dam ved Brahetrolleborg« i 1933, »Kornhobe, Korinth« i 1935, »Vejen i Mellemhaven ved Brahetrolleborg« i 1935, »Brahetrolleborg« i 1937 og dette maleri af Korinth Kro i 1938-39, som nu er kommet tilbage til kroen. Læg især mærke til at det er de samme tagsten som i dag, men at de dengang var røde. Vi kan godt se på stenene i dag, at farven er gået af dem. Alle jer der er kommet på kroen gennem mange år, vil også kunne huske at der næsten altid er fugtigt på græsplænen ud mod vejen. Årsagen er måske, at der i 1939

var en flot havedam med vandplanter og åkander. Maleriet er malet af Frida mens hun har boet på kroen, og det er sandsynligvis hel eller delbetaling for opholdet hos kromand Hans Jochunsen, som var meget interesseret i kunst og som også selv malede lidt, efter han havde afhændet kroen og var flyttet til Thurø. Dette malerihar vi fået af Torben, der er søn af Tage og Birthe Larsen der købte kroen for 25 år siden. Vi glæder til vi bliver færdige med kroen, så vi kan finde en god plads til det smukke maleri fra 1939 af Korinth Kro.

49


K Ø H k u l t u r Hvad sker der i Korinth og Øster Hæsinge? Med kalenderen prøver vi at danne os et overblik over alle kulturelle aktiviteter i vort område. Har du en aktivitet der skal med? Skriv til redaktøren. Galleri Korinth Reventlowsvej 15 5600 Korinth, Faaborg www.gallerikorinth.dk 42 40 32 01 info@nebrot.dk 9. september-23. september Galleriet udstiller i filosoffen i Odense 6. oktober-28. oktober David Cob-Frank Fenriz. Malerier og skulpturer

fra turneer, hvor man havde mødtes og grint og spillet så blodet flød, eller bare snakket sammen. Billetter kan bestilles på www.venner. billet.dk eller ved at ringe 42403201 Kirkerne: Se kirkesiderne, der er masser af spændende koncerter, foredrag, udflugter m.m. Korinth Kro v/ foreningen Korinth Kro Reventlowsvej 10 Korinth 5600 Faaborg Formand: Finn Kyhn finnkyhn@hotmail.com

10. november-2. december Kenneth Henzel. Malerier

Arbejdsdag på kroen Hver torsdag fra kl. 15.15 – alle er velkomne. Se evt. ændringer på FB Foreningen Korinth Kro

30. november Lasse & Matilde Musikarrangement: Intimkoncert. Med ild i pejsen og legendariske Flemming Rasmussen fra SweetSilence Studierne bag mixerpulten blev Lasse& Mathildes hjem lavet til et kreativt studie, der osede af spilleglæde og fed kemi. Mange års venskaber

Gærup Skolemuseum Sybillevej 3 Korinth v/ formand Torben Heldbo 60631122 skolemuseet@gmail.com Hver lørdag kl. 14-16. Besøg Danmarks første folkeskole med undervisningspligt, fra 1783.

50


Brahetrolleborg Sogns Folkemindesamling Sybillesvej 3 Korinth v/ formand Torben Heldbo 60631122 1 tirsdag i hver måned kl. 19-20.30 Find oplysninger om din oldefar eller dit hus – eller aflever billeder og arkivalier fra sognet. Korinth Kulturhus Vinkelvej 6A 5600 Faaborg 62 65 12 20 www.korinthkulturhus.dk Korinth Kulturhus tilbyder Teatret I Midten, Korinth Bio og gode lokaler til mange formål. Faste arrangementer i Korinth Kulturhus: Håndarbejdscafé Håndarbejdscaféen, hvor der er mulighed for at beskæftige sig med forskellige slags håndarbejder, mødes mandag i lige uger kl. 14:00. Kortklub Kortklubben spiller hver mandag fra kl. 19.00. Teatret I Midten: Vinkelvej 6A 5600 Faaborg 62 65 12 20 www.korinthkulturhus.dk

5. oktober kl. Job – et enkelt menneske. Musikdramatisk forestilling bygget over Joseph Roths roman fra 1930 »JOB – roman om et enkelt menneske« Om emigrantens vandring fra den gamle verden til den nye verden. Hvordan overlever det enkelte menneske den svære omplantning, og hvad gør man, når man mister alt selv sin tro – som Job fra det gamle testamente gjorde det. Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum Søren Bang Jensen Andreas Jebro Anders Birk 20. oktober kl. 19:30 Grounded I krig fra en stol. Hun var en af de bedste. Fløj F-16 i både Irak og Afghanistan. Men så kom Eric, og hun blev gravid. Tiderne ændrede sig, og nu flyver hun dronefly fra en trailer i Nevada-ørkenen. Hver dag kører hun i krig og jagter terrorister flere tusinde kilometer væk. De er prikker på en grå skærm, som minutiøst overvåges og nedkæmpes. Tolv timer senere kører hun hjem til sin familie igen. Medvirkende: Kaja Kamuk Tekst: George Brant Instruktør: Lars Junggren Der er en børneteater forestilling i uge 42, programmet var ikke fastlagt inden redaktionens slutning. 10. november kl. 19:30 Op på hesten Divaen skulle spille sin store rolle, 51


men alt gik galt. Nu må hun igen forsøge at redde stumperne, for at overleve. En bittersød komedie med indlagte skraldgrin, om hvordan vi alle på hver vores måde, fra tid til anden, må ned og bide i græsset – og ikke mindst om hvordan vi kommer op igen. En komisk monolog med musikledsagelse, om hvordan vi alle på hver vores måde, fra tid til anden, må ned og bide i græsset – og ikke mindst om, hvordan vi kommer op igen. Vi tager udgangspunkt i Vølvens Spådom, og relaterer den til verden i dag. Vi kommer omkring Vølvens spådom, relateret til i dag, indianerritualer, buddhistisk tankegang og vi undersøger hvad ydmyghed og tillid betyder i vores kristne samfund. Medvirkende: Lene Poulsen Producent: Teater Guld Komponist: Helge Drenck Dramatiker, forfatter: Anna Panduro Lene Poulsen Instruktør: Torkild Lindebjerg. Program og billetter kan bestilles hos Ida Christensen ida@fagsted7.dk eller telefon 62 65 13 01 Hvis du ønsker at deltage i foreningens arbejde med at sikre teaterforestillinger i det midtfynske område, så er der altid brug for flere hænder, hoveder og meninger. Du skal bare henvende dig til Henrik Nielsen tlf.: 62 65 12 21 – hn@korinthkulturhus. dk 52

Korinth Bio: Vinkelvej 6A 5600 Faaborg 62 65 12 20 www.korinthkulturhus.dk Uge 36 The Book Club Tirsdag d. 04/09 kl. 19:30 – Ungeaften Torsdag d. 06/09 kl. 19:30 Fredag d. 07/09 kl. 19:30 Søndag d. 09/09 kl. 19:30 Komedie: De fire bedsteveninder Vivian, Diane, Sharon og Carol har alle rundet de 60. Hver måned mødes de i deres bogklub. Da de vover sig ud i den erotiske litteratur i form af bestselleren »Fifty Shades of Grey«, bliver de inspireret af den frække bog til at sætte blus på deres respektive kærlighedsliv. Uge 37 The Spy who Dumped me Tirsdag d. 11/09 kl 19:30 – Ungeaften Torsdag d. 13/09 kl. 19:30 Fredag d. 14/09 kl. 19:30 Søndag d. 16/09 kl. 19:30 Action/komedie: Audrey deler lejlighed i Los Angeles med sin bedste veninde, den arbejdsløse skuespiller Morgan. Efter at Audreys kæreste, Drew, slår op med hende via sms, opdager pigerne, at han faktisk arbejder som spion. Han når lige at overlever en pakke til dem, før lejligheden kommer under angreb. Audrey og Morgan må nu udgive sig for at være spioner og gøre Drews mission i Europa færdig.


Uge 38 De Utrolige 2 Søndag d. 16/09 kl. 14:00 Tirsdag d. 18/09 kl. 19:30 – Ungeaften Torsdag d. 20/09 kl. 19:30 Fredag d. 21/09 kl. 19:30 Søndag d. 23/09 kl. 14:00 Vises i 3D Animeret action: ingen beskrivelse, det ligner en børne/ungdomsfilm.

Vores leder Anne Marie Ploug Sørensen er klar med god motion og godt humør. Tiden er 9.00-10.15. Efter gymnastikken er der kaffe og hyggeligt samvær i Hallens mødelokale med fællessang fra DGI’s sangbog for dem, der har lyst. Kontaktperson: Stine Schønau tlf. 51283262

Uge 39 Lykke Per Tirsdag d. 25/09 kl 19:30 – Ungeaften Onsdag d. 26/09 kl. 14:30 – Seniortid Torsdag d. 27/09 kl. 19:30 Fredag d. 28/09 kl. 19:30 Søndag d. 30/09 kl. 19:30 Drama: filmatisering af Henrik Pon­ toppidan’s roman om Per Sidenius der søger efter lykken.

Volleyball og Skumtennis. Start onsdag d. 5. september 2018 Hver onsdag kl. 9.30-10.45 er vi en flok, der spiller skumtennis. Et dejligt spil med en juniorketsjer og en skumbold på en badmintonbane, og volleyball i Hallen. Vi kæmper bravt, det giver god motion og mange gode grin. Kontaktperson: Anny Skov tlf. 21751498

Korinth Hallen Vinkelvej 5, Korinth 5600 Faaborg Tlf. 62 65 14 35 info@korinthhallen.dk Hjemmeside: www.korinthhallen.dk

Bowls. Start torsdag d. 20. september 2018 Hver torsdag kl. 14.30-16.00 spiller vi bowls i Korinth Hallen. Vi spiller med asymetriske kugler. Det er en interessant udfordring, når kuglerne skal placeres rigtigt på banen. Kom og prøv. Det er måske noget for dig. Efter spillet er der kaffe og socialt samvær i kolonnehuset. Kontaktperson: Gurli Jensen tlf. 23366889

Der er til daglig masser af aktiviteter i Korinth Hallen: sport, møder m.m. Se infotavlerne eller hallens hjemmeside. Faste aktiviteter: Gymnastik. Start tirsdag d. 4. september 2018 Hver tirsdag møder ca. 40 personer op i Hallen til seniorgymnastik.

Bordtennis. Start torsdag d. 20. september, 2018 Hver torsdag kl. 14.30-16.00 i Ko53


rinth Hallen. Derefter er der kaffe og socialt samvær for dem, der har lyst, i Kolonnehuset. Kontaktperson: Niels Knudsen tlf. 29651597 Petanque. Hver fredag kl. 9.30-10.30. Der er mulighed for at spille petanque hele året på banerne ved Kaj Lykkesvej. Om sommeren spiller vi også tirsdag kl. 16.00-17.00. Petanque er et hyggeligt og socialt spil, hvor alle kan være med. Hver fredag er der kaffe og ostemadder i kolonnehuset efter spillet. Klubben arrangerer også indendørs petanque i den koldeste del af året i Lethallen ved Ringe fritidscenter. Det er tirsdag kl. 14.3016.30 med start d. 9. oktober. Kontaktperson: Gurli Jensen tlf. 23366889. 7. september FUT fest 12. oktober FUT fest. 2. november FUT fest ØH Kultur & Event v. Leif H. Sørensen Øster Hæsingevej 40 Øster Hæsinge 5600 Faaborg tlf. 41 41 16 27 e-mail: oester.hæsinge@gmail.com 54

Øster Hæsinge Forsamlingshus v/ Karen Grubbe Hynkemeier Øster Hæsingevej 53 Øster Hæsinge 5600 Faaborg Tlf.: 63641312 eller 51 15 65 34 mail: madmorkaren@gmail.com Hjemmeside: www.øh-forsamlingshus.dk 1. september kl. 11.30-15.00 Café opstart med loppemarked Søndagscafeen åbner for vintersæsonen. Hver søndag til og med april, vil der kunne købes og spises et dejligt måltid mad i fællesskab med andre i ØH forsamlingshus. Tilmeld gerne via madmorkaren@gmail.com eller 51 15 65 34. Betaling på dagen kr. 60 for hovedret. Kr. 20 for dessert. Evt. kaffe og kage kr. 20. Drikkelse kan tilkøbes. Arr.: ØH Kultur & Event Lørdag d. 8. sept. kl. 9.00-14.00 Arbejdsdag i Øster Hæsinge Forsamlingshus. Vi gentager succesen fra foråret og tager fat der hvor vi slap. Der er masse af opgave at tage fat på, og alle kan være med. Vi kvittere selvfølgelig med et godt måltid mad og noget at drikke. Tilmelding til Karen på madmorkaren@gmail.com eller 51 15 65 34. Arr.: ØH kultur & Event Søndag d. 9. sept. kl. 11.30-15.00 Søndagscafe inkl. Høstgudstjeneste i samarbejde med Øster Hæsinge menighedsråd.


Tilmeld gerne via madmorkaren@ gmail.com eller 51 15 65 34. Betaling på dagen kr. 60 for hovedret. Kr. 20 for dessert. Evt. kaffe og kage kr. 20. Drikkelse kan tilkøbes. Fredag d. 14. sept. kl. 15:30-17:30 Fredags Café Godtfolket fra Korinth og Ø. Hæsinge mødes over en kop kaffe, te, øl eller vand. Emnet er frit. Har du en god ide? Kom frit frem, her er der ingen der vil mase dig ind i bestyrelser m.m. Der er intet planlagt, men vi kunne måske finde på et tema. Hold øje med info tavlerne. Arr: Korinth Medier Søndag d. 16 sept. kl. 11.30-15.00 Søndagscafe Tilmeld gerne via madmorkaren@ gmail.com eller 51 15 65 34. Betaling på dagen kr. 60 for hovedret. Kr. 20 for dessert. Evt. kaffe og kage kr. 20. Drikkelse kan tilkøbes. Søndag d. 23. sept. kl. 11.30-15.00 Søndagscafe Tilmeld gerne via madmorkaren@ gmail.com eller 51 15 65 34. Betaling på dagen kr. 60 for hovedret. Kr. 20 for dessert. Evt. kaffe og kage kr. 20. Drikkelse kan tilkøbes. 29. september kl. 18:00-01:00 Høstfest i ØH forsamlingshus Borgerforeningen i Øster Hæsinge har atter fornøjelsen af, at invitere til årets høstfest i Øster Hæsinge Centret. Ugl

& Fugl med band spiller op til dans til den lyse morgen. Da det er 25 års jubilæum forventer vi os et brag af en fest. Kom med danseskoene og dit gode humør. Betaling kan ske til Charlotte Mogensen på Mobilepay (21258029) eller kontant på Øster Hæsingevej 59. Husk ved tilmeldingen at anføre antal voksne og børn + antal gratis børn. Priser: Voksne: 190 kr. børn (5-12 år): 75kr,børn (0-5 år): gratis. Søndag d. 30. sept. kl. 11.30-15.00 Søndagscafe Tilmeld gerne via madmorkaren@ gmail.com eller 51 15 65 34. Betaling på dagen kr. 60 for hovedret. Kr. 20 for dessert. Evt. kaffe og kage kr. 20. Drikkelse kan tilkøbes. Fredag d. 12. oktober kl. 15:30-17:30 Godtfolket fra Korinth og Ø. Hæsinge mødes over en kop kaffe, te, øl eller vand. Emnet er frit. Har du en god ide? Kom frit frem, her er der ingen der vil mase dig ind i bestyrelser m.m. Der er intet planlagt, men vi kunne måske finde på et tema. Hold øje med info tavlerne. Arr: Korinth Medier Torsdag d. 4. oktober kl. 17.30 STOP MADSPILD – fællesspisning. I samarbejde med Daglibrugsen, Brahetrolleborg arrangerer Øster Hæsinge Kultur og Event fællesspisning med det formål at mindske madspild. Tidspunktet er valgt, så også børnefamilier har mulighed for at deltage, uden at det går ud over sengetiden. 55


Kom og vær med – vi kender ikke menuen, men det bliver garanteret hyggeligt. Arr.: ØH kultur & Event Fredag d. 12. okt. kl. 15:30-17:30 Fredags Café Godtfolket fra Korinth og Ø. Hæsinge mødes over en kop kaffe, te, øl eller vand. Emnet er frit. Har du en god ide? Kom frit frem, her er der ingen der vil mase dig ind i bestyrelser m.m. Der er intet planlagt, men vi kunne måske finde på et tema. Hold øje med info tavlerne. Arr: Korinth Medier

Torsdag d. 25. oktober kl. 18.30 Madlavning for finere mænd. Der er garanti for hygge og socialt samvær på højeste plan. Der er ingen linser og bulgur – og så er der tavshedspligt. Kom og lær at lave mad, sammen med andre mænd. Der er også lidt til madpakken, samt noget lækkert. Der er undervisning hver 2. torsdag, til og med marts. (ulige uger). Pris kr. 200 pr. gang. Drikkelse kan købes eller medbringes. Tilmelding til Karen på 51 15 65 34, eller madmorkaren@gmail.com

Søndag d. 7. oktober kl. 11.30-15.00 Søndagscafe Tilmeld gerne via madmorkaren@ gmail.com eller 51 15 65 34. Betaling på dagen kr. 60 for hovedret. Kr. 20 for dessert. Evt. kaffe og kage kr. 20. Drikkelse kan tilkøbes.

Lørdag d. 27. oktober kl. 18.30 80’er fest med BodegaDuoen. Klar Cola, Rød Tuborg, Støvlen og venner fra dengang. Fest, nostalgi og glad dansemusik. Pris og tilmelding kommer ud senere. Hold øje med Facebook og Infoskærmene. Arr.: Øster Hæsinge Kultur og Event

Søndag d. 14. okt. kl. 11.30-15.00 Søndagscafe Tilmeld gerne via madmorkaren@ gmail.com eller 51 15 65 34. Betaling på dagen kr. 60 for hovedret. Kr. 20 for dessert. Evt. kaffe og kage kr. 20. Drikkelse kan tilkøbes.

Søndag d. 28. okt. kl. 11.30-15.00 Søndagscafe Tilmeld gerne via madmorkaren@ gmail.com eller 51 15 65 34. Betaling på dagen kr. 60 for hovedret. Kr. 20 for dessert. Evt. kaffe og kage kr. 20. Drikkelse kan tilkøbes.

Søndag d. 21. okt. kl. 11.30 15.00 Søndagscafe Tilmeld gerne via madmorkaren@ gmail.com eller 51 15 65 34. Betaling på dagen kr. 60 for hovedret. Kr. 20 for dessert. Evt. kaffe og kage kr. 20. Drikkelse kan tilkøbes.

Fredag d. 9. november kl. 18.00 Vinsmagning ØH Kultur og Event– i samarbejde med Dagli brugsen Brahetrolleborg. Vinsmagning med 3 retters menu, der passer til vinene. Tilmelding til Karen på 51 15 65 34 eller madmorkaren@ gmail.com

56


Søndag d. 11. nov. kl. 11.30-15.00 Søndagscafe MORTENS AFTEN MENU. Tilmeld gerne via madmorkaren@ gmail.com eller 51 15 65 34. Betaling på dagen kr. 60 for hovedret. Kr. 20 for dessert. Evt. kaffe og kage kr. 20. Drikkelse kan tilkøbes.

Fredag d. 16. nov. kl. 15.30-17.30 Fredags Café Godtfolket fra Korinth og Ø. Hæsinge mødes over en kop kaffe, te, øl eller vand. Emnet er frit. Har du en god ide? Kom frit frem, her er der ingen der vil mase dig ind i bestyrelser m.m. Der er intet planlagt, men vi kunne måske finde på et tema. Hold øje med info tavlerne. Arr: Korinth Medier

Ø H K o n o m i Ravne, aser og vikinger Af: Jens Ørum Hist hvor Hågerupvej går lige ud, ligger der et hus. Njah, måske nok nærmere en borg; noget så usædvanligt som en vikingeborg.

Ca. 700 m2 under tag. Alt udført i træ, og efter gamle byggemetoder. En stor hovedbygning, egen »kirke« – en såkaldt gudehov, og en overdækket terrasse. Palisade og indgangsportal udgør det imposante førstehåndsindtryk. Er bygningen usædvanlig, så dens beboere det også. Det har ikke været muligt for denne signatur at sætte en præcis

Det hele, sådan lidt fra oven... (privatfoto)

57


etiket på denne virksomhed, og dens beboere. Der er nemlig tale om ingen ringere end Morten Paulsen og Jim-Martin Alexandar Konstantin Falke-Skjold Wegener Lyngvild, eller til daglig bare: Jim Lyngvild. Jim er spraddebassen fra Albertslund, og Morten er den sindige jyde fra Holstebro. To umiddelbart uforenelige størrelser, der alligevel har fundet sammen. Jim, hvordan opstod ideen med at bygge en vikingeborg? Jim: Hvordan opstår en ide? Det var bare en tanke der opstod. I begyndelsen syntes Morten ikke det var en god ide. Men jeg fik ham heldigvis overtalt. Morten: Det var egentlig også bare meningen at det skulle være vores private bolig. Men ret hurtigt så vi mulighederne i at bruge huset i vores virksomhed. Men at det skulle blive så mediehypet kom helt bag på os. Der er også nogle der undrer sig over, at vi rent faktisk bor her! Der var også lidt problemer i starten med at folk troede at der var offentlig adgang. Vi har flere gange oplevet at der pludselig stod fremmede inde i vores stue og fotograferede. Det var ret grænseoverskridende. Hvorfor lige Korinth? Morten: Vi boede tidligere på en gård nede ved Assens. Men ideen om en vikingeborg var ikke realiserbar der. Vi kiggede overalt i Danmark. 58

Egentlig var førstevalget Silkeborgegnen, men de var helt verdensfjerne med deres priser. Det her var et af mange steder vi kiggede på, mere eller mindre tilfældigt. På det tidspunkt var man ved at genskabe Silkeåen, så udsigten bød i store træk på entreprenørmaskiner. Men vi kunne se potentialet. Og det har vi aldrig fortrudt. Navnet Ravnsborg? Jim: Vi fik at vide at ejendommen egentlig hed »Hersdal« eller sådan noget. Vi syntes ikke lige at det var et navn der sagde os noget. Så vi kaldte det Ravnsborg. Der bor nemlig et ravnepar i træerne lige bag gudehoven. Efter noget tid fik vi dog opklaret at det var »Hædersdal« bare på fynsk! Interviewet foregår på den overdækkede terrasse. Lige på dette tidspunkt hører vi hæse skrig ovre fra træerne bag os. Den ene af ravnene har sat sig i en trætop, og føler et behov for at meddele sig til omverdenen. Der

Foto: Jens Ørum.


er mere mellem... Desværre havde fotografen ikke lige kanonlinsen på, men med lidt god vilje kan man se den. Designer, fotograf, forfatter, eventmager, realitystjerne, kosmetikproducent. Du er også involveret i whisky og ølproduktion. Er der noget jeg har glemt? Jim: Masser! Hvis man kort skal beskrive hvad det er jeg kan, så er det at historiefortælle. Det er ikke fordi vi samler på titler men vi gør de ting vi har lyst til. Vi lever meget i nuet. Nike har et slogan: just do it. Du skal gøre det du føler for, nu! Når vi får en ide fører vi den ud i livet. Men vi er opstartere; når et projekt overgår til drift, er vi videre.

Er der noget I absolut aldrig ville beskæftige jer med? Jim kigger et eftertænksomt øjeblik op i tagkonstruktionen på terrassen: Porno, helt sikkert ikke. Men ellers tror jeg ikke på nogen begrænsning. Jeg havde heller aldrig tænkt mig at have noget med musik at gøre. Alligevel har jeg fået en forespørgsel på en opgave fra DR symfoniorkesteret. Så længe der er en kreativ udfordring, er vi på. Og så skal mine samarbejdspartnere være seriøse; Udygtighed og overfladiskhed går jeg helt kold på. Hvis I skulle kaste jer over noget nyt, hvad skulle det være? Det er helt uforudsigeligt. Vi bruger de muligheder der opstår. Jeg ville

Morten og Jim, med deres to Great Dane hunde Eik og Ask (privatfoto)

59


gerne arbejde med filmkostumer. Det kommer måske en dag. Lige nu handler det om en ny whisky. Vi har også noget med kosttilskud. Nationalmuseet har budt ind med en opgave. Og DR symfoniorkestret, som nævnt. Der er flere bolde i luften, og der sker hele tiden nyt. Sådan en virksomhed som jeres kræver jo initiativ, fokus, kvalitet, energi og ikke mindst overblik. Hvis Jim er fokus, initiativ og kvalitet, så er Morten vel energi og overblik? Morten: Ja, jeg er nok den praktiske gris her i huset, og i virksomheden. Jim: Jeg er hovedet, og Morten er hænderne. Sommetider omvendt. Hvordan ser denne virksomhed ud om 5 år? Jim: Sikkert ikke meget anderledes end nu. Det ændrer sig hele tiden. Sidste år var jeg 10 gange i Kina, det næste er måske USA. Om fem år er der bare nogle andre muligheder. Vi startede under de dårligst tænkelige vilkår under finanskrisen. Men vi så de muligheder der var, og udnyttede dem. Om fem år gør vi – formentlig – det samme. Ravnsborg v/ Jim Lyngvild & Morten Paulsen Hågerupvej 33 Korinth 5600 Faaborg

60

Ager, skov og historie: Arreskov slot Tekst og foto af: Jens Ørum I Vi bevæger os fra træ til mursten. På Arreskovvej ligger der et andet imponerende bygningsværk: Arreskov Slot. Slottet nævnes første gang i 1210. Det er oprindeligt bygget til Kronen. Den nuværende bygning er den tredje på stedet. Opført fra 1558, og indtil 1500-tallets slutning. Senest ombygget i 1872. Til godset hører Gelskov og Brobygaard, Ialt 1638 hektarer jord. Arreskov lå på Valdemar Sejrs tid på et voldsted øst for den nuværende hovedbygning. De omkringliggende lavere marker har på denne tid sandsynligvis stået under vand. Denne oprindelige gård blev dog ødelagt i borgerkrigen mellem Valdemar Sejrs sønner, hvorefter Abel eller hans efterkommere opførte en ny gård. Dette andet Arreskov lå sydøst for den nuværende hovedbygning på et stort voldsted med dobbelte voldgrave og en høj borgplads. Denne bygning blev dog ligeledes ødelagt under borgerkrig, denne gang af Erik Klipping i 1264. Senere blev gården bygget op igen på sin nuværende placering. Slottet har siden været ejet af en lang række af borgere og adelige.


Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell overtog Arreskov i 1773. Han søgte, og fik, kongelig tilladelse til at få oprettet et grevskab. Under Treårskrigen (1848-1850) blev Arreskov hovedbygning brugt som lazaret, hvorved bygningerne blev temmelig ødelagte. Erik Engelke lensgreve Schaffalitzky de Muckadell satte derfor gang i en gennemgribende istandsættelse, efter at han havde overtaget Arreskov i 1858. Her blev bl.a. mure, gavle, vinduer og tage erstattet og istandsat, mens gravene blev fyldt op med jord. Istandsættelsen blev dog gennemført uden stort hensyn til hovedbygningens historiske betydning og udseende. Hovedbygningen er i

dag fredet. Yngre læsere vil genkende slottet som kulisse til filmen »Far til fire – i stor stil« Den nuværende ejer er Erik Lensgreve Schaffalitzky de Muckadell. Godsets indtægter stammer fra landbrug og skovdrift, samt udlejning af boliger. Hvornår overtog I slottet? Erik: I 1970 efter min bedstefaders broders død. Min fader lod sig springe over. Arveafgiften var jo, ja; temmelig giftig. Hvad er der sket på slottet siden jeres overtagelse? Erik: Hovedsagelig indvendig istandsættelse. gulve, vægge, ombetrækning

På et af badeværelserne finder man dette skilt på døren. Erik kan recitere det udenad, baglæns! Prøv lige det...

61


af møbler osv. Køkken og badeværelser. Lensgreve er betegnelsen for den højeste adelsrang i Danmark. Rangen blev indført i 1671 ved en forordning om oprettelse af grevskaber og baronier. En lensgreve er en greve, der af den danske konge er forlenet med et grevskab. Efter afløsningen af det grevskab titlen var knyttet til, kan nyderne af de såkaldte succesorfonde

fortsat kalde sig lensgrever, men da succesorfondene opløses efter de to følgende generationer (typisk med afløserens sønnesøns død), uddør lensgreve-titlen efterhånden. Det at være Lensgreve, hvad indbefatter det i vore dage? Erik: Som modydelse for ubetinget loyalitet mod Kronen havde adelen en række privilegier. Blandt andet skattefrihed. Disse privilegier er alle afskaffet hen ad vejen. Men man kan gå til nytårskur hos Majestæten, hvis man har de lyster... Hvordan er hverdagen på sådan et slot? Ingelise. Der er meget at vedligeholde, og meget at gøre rent! Der er så mange kvm at vi lukker noget af det af om vinteren. Vores indbo er jo nok lidt anderledes end de flestes, men ellers er der nok ikke så stor forskel. Vi har lidt rengøringshjælp, ellers ingen ansatte som i gamle dage. På Brahetrolleborg Gods er det hovedsageligt juletræer. Hvilken skovdrift er der tale om her? Erik: Løv og nåle træer. Ikke så mange juletræer, men vi laver en del pyntegrønt. Vi kalder det almindeligt skovbrug.

Sikkerheden er i top! Sidst efterset i 1970. Trykbeholder og slange udført i kobber. Dette er naturligvis en kuriositet. Der er selvfølgelig moderne røgmeldere og slukningsudstyr rundt omkring i slottet.

62

Er der jagt og hesteaktivitet her på slottet? Erik: Jagten på Arreskov er lejet ud, ligeledes på Gelskov og Broby. Vi


Ingelise & Erik Schaffalitzky de Muckadell i en af deres flotte stuer.

har ikke heste, staldene er dog lejet ud til hestefolk. Derfor ser man heste på græsarealerne ved slottet.

Slottets køkken i kælderen. Prøv lige at tænde op i den her... Lensgreveparret har heldigvis et moderne køkken ovenpå.

Et familiemedlem har skrevet en børnebog? Erik: En fjern slægtning; Cai Shaffalitzky de Muckadell. Født i 1877 og døde i 1972, 94 år gammel. Jeg tror man kan kalde dem for drengebøger. Han skrev også »Haandbog i Nordens Søkrigshistorie« Han var søofficer, bl.a. næstkommanderende på Kongeskibet Dannebrog en tid. Han har såmænd også været redaktør af Berlingske Aftenavis. Han skrev mange bøger, en 15-20 stykker, alle handler om skibe og søen. 63


Hvordan ser det ud om fem år? Vi er netop i gang med et generationsskifte. Lige nu er arveafgiften jo sat ned. Så det er med at slå til inden de fortryder! Vores håb er at det fortsætter på samme fundament, og fortsat drives i familiens eje.

Arreskov Gods Arreskovvej 12 5600 Faaborg Kilder anvendt i artiklen om Arreskov Slot: www.danskeherregårde.dk og www. wikipidea.org

Kender du en sjov, anderledes eller bare almindelig virksomhed i lokalområdet? Korintherbrevet vil gerne skrive om det lokale erhvervsliv. Med lokalt mener vi virksomheder med adresse i Øster Hæsinge og Brahetrolleborg Sogne. Alt har interesse. Henvendelse til redaktøren.

Brahetrolleborg Skov & Landbrug støtter Korintherbrevet 64


www.korinth.dk Porten til din landsby Her finder du oplysninger om foreninger, klubber, uddannelse og pasningstilbud, erhverv, lokalrĂĽd, rideruter og en masse andre praktiske oplysninger om Korinth og Ă˜ster HĂŚsinge.

www.facebook.com/hjemlyfriskole

www.hjemlyfriskole.dk

65


v/ Ulrik Rasmussen l 6024 8440 www.korinthtomrerforretning.dk

66

e-mail: ulrik@korinthtomreforretning.dk

l Nybyg - tilbyg - ombyg

l Forsikringsskader

l Erhvervsbyggeri

l Køkken og bad

l Døre og vinduer efter mål

l Totalentreprise


Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NØDVENDIGT!

Alt i skov - park - have og landbrugsmaskiner Aut. forhandler af JINMA • FOTON ONJ 4 WD Traktor • MTD • Cub Cadet • Echo

62 64 12 82

Ø. HÆSINGE SMEDIE v/Anders Tegen

Ø. Hæsingevej 37 • Ø. Hæsinge • 5600 Faaborg Se mere på hjemmesiden: www.o-haesinge-smedie.dk atsmeden@mail.dk

Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NØDVENDIGT!

Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende, smaddersjovt & NØDVENDIGT!

Jeg har brug for dig! Hvad har du gjort for din by i dag? Den lille indsats har stor betydning!

67


Din lokale DÆK leverandør Handelsfirmaet P A Christensen Lykkevalg 18 Korinth

Alt i Dæk og montering Vinteropbevaring af campingvogne Aut. Camping Gas Testcenter

Tlf. 40 27 29 30

Åbningstider: Torsdag og fredag kl. 9.00 til 17.00

Både herre- og damefrisør

DALUM LANDBRUGSSKOLE Afdeling Korinth · Spanget 7 · DK-5600 Faaborg Tel. +45 66 13 21 30 dalumls@dalumls.dk · www.dalumlandbrugsskole.dk

68


Bøgebjergskolen: Skoleleder Jes Fechtenburg tlf.: 72 53 39 02 Afdelingsleder Gunild Hansen tlf.: 72 53 44 70 Kirkelige adresser: Sognepræst: Ole Buhl Nielsen, Præstegården, Reventlowsvej 4 Tlf.: 62 65 11 21 Brahetrolleborg Sogn: Graver: Jan Frederiksen tlf.: 62 65 20 17 Kirkeværge: Ivan Madsen tlf.: 62 65 19 29 Formand for menighedsråd: Linda Ørbech Prinsholm tlf.: 21 43 08 26 Øster Hæsinge Sogn: Graver: Lydinge Hus og Haveservice v/Søren Wollesen tlf.: 22 14 17 21 Kirkeværge: Egon Jensen tlf.: 20 33 51 15 Formand for menighedsråd: Hans Søberg tlf.: 62 64 10 29 Korinth Idrætsforening KIF: Formand: Torben Pedersen tlf.: 66 11 51 04 eller 23 11 77 04 Faaborg ØH: Kontaktperson: Bo Ellegaard Nielsen tlf.: 40 10 54 26 Korinth I Form: Kontaktperson: Claudia Jensen claudiajensen@privat.dk Støtteforeningen for KIF: Kontaktperson: Niels-Christian Aagaard støtteforeningenforkif@gmail.com Korintherbrevet er et kirke- og lokalblad for Brahetrolleborg og Øster Hæsinge sogne. Bladet udgives fire gange årligt: primo marts og juni, samt ultimo august og november. Bladet udgives af foreningen Korinth Medier. Bladet optager hovedsageligt stof fra foreningens medlemmer. I det omfang der er plads, kan der optages materiale fra andre. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise eller forkorte indsendt materiale. Korintherbrevet udgives endvidere på www.korinth.dk Korintherbrevet optager annoncer efter regler og priser fastsat af Korinth Medier. Henvendelse ang. annoncer til Nina Magelund tlf.: 21 45 76 67 eller mail: nina.magelund@hotmail.dk

Redaktionen: Jes Fechtenburg 7253 3902 Ole Buhl Nielsen 6265 1121 Jens Ørum 6265 1555 / 4074 4158 Bo Ellegaard Nielsen 4010 5426 Torben Pedersen 2311 7704 Mette Abrahamsen 2311 3719 Bente Magelund Pedersen 2965 5721 Annoncepriser: Helside pr. år Halvside pr. år ¼ side pr. år 1/8 side pr. år Lille annonce

Layout: Mark & Storm Grafisk 62 62 22 77 Materiale mailes til: redaktoer.km@gmail.com som vedhæftet Word-fil. Billeder må gerne være indsat i teksten, men skal også vedhæftes som selvstændige filer. Lokalrådets medlemmer: Formand: Mette Abrahamsen 23 11 37 19 Mail: lokalraadkooh@gmail.com Næstformand: Bo Degnbol Nielsen 24 67 61 38 Kasserer og sekretær: Nina Magelund 27 14 33 04 Skovvej 7, Korinth Bent Dau 20 96 37 16 Vinkelvej 8, Korinth Mogens Westphal 43 96 97 63 Lykkemarken 26, Korinth

Dette no. er trykt i 1200 eksemplarer. Bladet omdeles i alle tilgængelige postkasser i Brahetrolleborg og Øster Hæsinge sogne. Omdeling foretages af spejderne i Korinth. Henvendelse herom til spejderleder Ronny Kjær tlf.: 42 34 11 06

kr. 2.420 kr. 1.513 kr. 1.210 kr. 1.029 kr. 666

Din lokale hjemmeside: www.korinth.dk


Ingeniørfirmaet 2 8 3 1 Bygnings5 6 Kvalitet 62 Fagsted 7, Korinth, 5600 Faaborg

Faaborg

Statsaut. ejd.mæglere, Valuar MDE

edc.dk

Skal du sælge din bolig? Bestil et gratis Salgstjek.. ...og få fastlagt din boligs aktuelle markedsværdi

Mark & Storm Grafisk A/S Korsvangen 15 | 5750 Ringe Telefon 62 62 22 77 | Telefax 62 62 22 73 www.mark-storm.dk

Kanalvej 2 Faaborg 62 61 48 00 KOM GODT VIDERE


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Korintherbrevet 100 by Lokalrådet Korinth og Ø.Hæsinge - Issuu