Udviklingsplan for Korinth og Øster Hæsinge

Udviklingsplan Korinth og Ă˜. HĂŚsinge Juni 2008

Korinth Hvor natur og kultur er i centrum for udviklingen

En udviklingsplan bliver til...

I 2006 opfordrede Fynsland, paraplyorganisationen for lokalrådene i Faaborg-Midtfyn kommune, til at gå i gang med udarbejdningen af udviklingsplaner for deres lokalområder.

I Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge startede vi denne proces op i maj 2006.

Efter et møde i Kulturhuset i Korinth, blev der af Lokalrådet nedsat en koordineringsgruppe, der fik til opgave at lave en grovskitse over de ønsker der blev udtrykt på mødet.

derne indenfor områderne natur, børn og unge, kultur, samt erhverv og bosætning.

Efter at grupperne i marts 2008 havde afleveret deres arbejde med at beskrive udviklingsplanerne inden for de valgte områder, var det koordineringsgruppens opgave at gøre arbejdet færdigt.

Resultatet er det du her sidder med – mange timers arbejde og debat, kogt ned til essensen af vores ønsker for udviklingen af Korinth og Ø. Hæsinge de kommende år.

Koordineringsgruppen indkaldte i efteråret 2006 til et stort borgermøde på Korinth Kro, hvor over 70 fremmødte kom med deres tanker og ideer til den foreløbige grovskitse.

Efter mødet meldte 25 mennesker sig til at arbejde videre med udviklingsplanerne på baggrund af ideerne fra borgermødet.

Korinth - hvor natur og kultur er i centrum for udviklingen.

Det er Lokalrådets holdning, at udviklingsplanen skal have en central placering i arbejdet med at udvikle vores lokalområde.

Dels gennem et synligt aftryk på den kommende kommuneplan og dels i den debat som også i fremtiden skal fostre nye tanker og ideer lokalt.

Herefter blev der nedsat 4 grupper, der hver især skulle komme med ideer og vurderinger af mulighePå Lokalrådets vegne Formand Jørgen Kej

Foto: Trine Hedegård Jensen, Lykkemarken m. bypark

2

Indholdsfortegnelse: Overordnet vision for udviklingsplan

4

Formål med udviklingsplanen

5

To udvalgte temaer: Natur og Kultur

6

Udvalgte indsatsområder

7-16

Markedsføringsstrategi

17

Uddrag fra bilag til udviklingsplan

18-19

Handlingsplan for udviklingsplanen

20

Faktaoplysninger

21

Kort over kommende bolig- og erhvervsområder

22

Kort over Korinths placering i kommunen

23

Foto: Trine Hedegård Jensen, Brahetrolleborg Slot og kirke.

3

Korinth - Hvor natur og kultur er i centrum for udviklingen

vikling og turisme.

Områdets unikke landskab med store søer og vidtstrakte skove, vores enestående kulturarv og et levende lokalsamfund, er værdier, der giver lokalområdet Korinth og Øster Hæsinge ganske særlige forudsætninger for at skabe rammerne for et eftertragtet og aktivt lokalområde.

Ambitionen er at åbne landskabet op - at udbygge adgangen til vore fælles natur- og kulturskatte - gerne som en del af en Sydfynsk nationalpark Gennem bedre formidling, fokus på tilgængelighed og markante tiltag understøttes den gode udvikling i lokalområdet - til gavn for alle.

En ekstraordinær fokus på naturen og kulturen, skal gå hånd i hånd med visionære tanker for nye bosætningsstrategier, børn og unge området, erhvervsud-

Foto: Per Aagaard, Arreskov Sø

4

Formålet med udviklingsplanen: Udviklingsplanen for Korinth og Øster Hæsinge skal fungere som et redskab til at holde fælles fokus på natur og kultur som signalførende værdier.

Den skal skabe mulighederne for at fremme et moderne, levedygtig og aktivt lokalsamfund i tæt samspil med vigtige samarbejdspartnere.

•

•

•

Den skal påvirke kommuneplanen i FaaborgMidtfyn Kommune, så den understøtter vore tanker omkring udvikling i Korinth.

•

Den skal sikre konstruktiv indflydelse fra vores lokalområde, når Faaborg-Midtfyn Kommunes fremtidige udviklingsstrategier skal formuleres og udmøntes.

Den skal markere overfor omverdenen - herunder tilflyttere og nye erhverv - at vi i Korinth repræsenterer en udvikling, hvor natur og kultur er i centrum.

•

Den skal bruges som input i den lokale debat, der løbende skal sikre nye ideer til vækst.

til at prioritere opgaver lokalt.

Den skal fungere som lokalområdets redskab

Foto: Trine Hedegård Jensen

Lokalrådet skal løbende evaluere udviklingsplanens visioner, formål og de ønskede resultater.

5

Udviklingsplan med visioner for Korinth og Ø. Hæsinge

NATUR KULTUR

Udvalgte indsatsområder hvor kulturen er i centrum for udvikling i Korinth og Ø. Hæsinge:

Vi vil åbne landskabet og gennem stisystemer gøre den fantastiske natur mere tilgængelig for lokale borgere og den brede offentlighed. Dette vil gøre naturen mere attraktiv og værdifuld i fremtidens Korinth.

Vi vil styrke det aktive liv i og med naturen - for os alle.

Brahetrolleborg Vandmølle centrum for formidling.

Korinth som Rhododendronby.

Trivselscenter for alle Styrkelse af Korinth Kulturhus.

Udvalgte indsatsområder hvor naturen er i centrum for udviklingen i Korinth og Ø. Hæsinge:

Korinth

Stier til viden og oplevelser.

Naturen som nabo.

Korinth som heste-område.

Naturturisme.

Oplevelses– og formidlingspunkter.

Foto: Sydfyns naturfoto v. Carsten Poulsen

Vi vil gøre vores unikke historie synlig og tilgængelig. Vi vil videreudvikle det kulturelle liv, ved at gøre det endnu mere levende og vedkommende for alle borgere i Korinth og omegn.

Kulturen skal være en aktiv ressource i udviklingen af lokalsamfundet – for os alle.

Hvor natur og kultur er i centrum for udviklingen

6

Konkrete tiltag for kulturen:

1. Brahetrolleborg vandmølle som kulturformidlingscenter Med udgangspunkt i Korinth og omegns rige og helt særlige kulturarv, skal der skabes konkrete rammer, hvorfra historien kan formidles til områdets egne borgere, herunder børn og unge, samt i udstrakt grad også til gæster og turister, der besøger området.

med start og slut i møllen, hvor viden kan kobles på før og efter vandringer i området.

Den skjulte viden skal frem. Det kan f.eks. ske ved at museer og lokalbefolkningen inddrages i formidlingen af kulturarven og historien f.eks. i kraft af deres lokalviden (Den gode historie).

Brahetrolleborg Vandmølle vil med sin markante historiske baggrund, samt centrale placering ved kirke og gods, være et oplagt fysisk sted til at skabe et kulturformidlingscenter.

Planen realiseres på følgende måde: Vi forestiller os Brahetrolleborg vandmølle som en selvejende institution, hvor en bestyrelse får ansvaret for driften.

Kulturformidlingscentret skal sikre bevarelse, benyttelse og synliggørelse af de mange eksisterende kulturarvs-værdier, herunder bl.a. historien omkring klosterbygningerne, herregårdslandskabet og skoleog landbohistorien.

Vandmøllen renoveres via støtte fra diverse fonde (eks. Realdania fonden, hvor vi ved projektet falder ind under deres område) og offentlige/EU tilskud.

Møllen ejes i dag af Kulturarvstyrelsen. De er kontaktet og finder vores ideer spændende og relevante i forbindelse med deres planer for Brahetrolleborg Vandmølles fremtid.

Der skal sættes fokus på at trække kulturen ind i et friluftsperspektiv. Mere oplevelse og indlevelse, så kulturarven bliver vedkommende for den moderne beskuer. Bl.a. gennem oprettelse af særlige oplevelsesstier i landskabet med kulturarven som tema –

Foto: Ole Akhøj, Brahetrolleborg Vandmølle

7

2. Styrke Korinth Kulturhus Korinth Kulturhus bruges i dag til mange forskellige kulturelle ting - men mulighederne er langt fra udtømt.

Huset skal fortsat være midtpunkt for kulturelle og kreative aktiviteter i lokalområdet og dette aktiv skal styrkes.

Aktiviteterne skal forene alle aldersgrupper, sociale klasser og interessegrupper i lokalområdet og være med til at skabe trygge, oplevelsesrige og lærerige rammer for lokale borgere.

og synlig garant for kontinuerlig drift af Kulturhuset.

Styrke udviklingen af nye aktiviteter og stadfæste de eksisterende aktiviteter.

Nye aktiviteter kunne f.eks. være musikarrangementer til unge i 14-18 års alderen, flere foredrag, mindre teaterforestillinger med op til 150 tilskuere, filmforestillinger til smalt publikum.

Da akustikken i salen er fremragende, vil stedet være meget egnet til musikarrangementer - eksempelvis tenor- eller andre mindre festivaler.

Der lægges vægt på, at aktiviteterne er funderet i en aktiv folkelig opbakning, der sikrer frivilligt, lokalt og engageret arbejdskraft. Den folkelige forankring sikrer lokalområdets ejerskab til Kulturhuset.

Husets rammer og eksisterende aktiviteter genererer nye initiativer, hvor lokalbefolkningen er drivkraften. Dette vil afføde interesse fra eksterne aktører for engagement i Kulturhuset.

For at kunne udvikle og udnytte Kulturhusets potentiale, er det af stor vigtighed, at den frivillige stab styrkes og udbygges.

Kommunen skal forpligte sig til, i samarbejde med lokale frivillige kræfter, at sikre driften og udbygningen af Korinth Kulturhus.

Planen realiseres på følgende måde: Gennem øget lokal opbakning, skal flere borgere være aktive i driften og udbygningen af Kulturhuset.

Kulturhusets bestyrelse skal være motor i denne vækst – støttet af lokalråd og kommune.

Kommunen og frivillige samarbejder om projektet.

Driften skal sikres ved at kommunen anerkender Kulturhusets status i lokalområdet og bliver en aktiv

Foto: Kurt Christensen, Ungdoms klub i Korinth Kulturhus.

8

3. Korinth som Rhododendron by Brahetrolleborgs enestående gamle rhododendronpark skal brede sig til hele området. Ned langs byens hovedgade, på offentlige pladser og måske i det åbne land, som levende hegn. Alle der kommer til byen i maj/juni skal overvældes af plantens graciøse blomster og smukke farver - noget at skrive hjem om.

Som led i arbejdet med at udbrede rhododendron til hele Korinth, ser vi det som en oplagt mulighed, at dele af den historiske park v. Brahetrolleborg sættes i stand/føres tilbage til tidligere tiders stand/ udtryk. Dette kunne f.eks. indbefatte genoprettelsen af den sti(Fica-stien) som oprindeligt har snoet sig rundt om slotssøen.

Parken ville være oplagt som udflugtsmål for de turister der besøger Kulturformidlingscentret i den gamle vandmølle.

En årlig folkefest, som vi kender det fra Japan, der fester når kirsebærtræerne springer ud, og en dag med oprydning og vedligeholdelse af rhododendronparken, kunne måske også indføres i Korinth. Det kunne blive et socialt samlingspunkt og

en stærk tradition blandt alle byens borgere.

Projektet falder godt i tråd med udviklingsplanens øvrige satsninger på stisystemer med natur- og kulturoplevelser.

Planen foreslås realiseret på følgende måde: Det grønne hjørne hvor Viadukten og Reventlowsvej mødes er kommunalt ejet. Her kan der til efteråret plantes flotte bede med rhododendron. Ved alle indfaldsveje til byen kunne der plantes rododendron i små klynger.

Området omkring stationspladsen midt i Korinth skal smykkes med rhododendron, og det samme gælder ved skolen, kulturhuset, hallen, ældrecentret etc.

Private borgere i Korinth skal opfordres til at plante rhododendron i deres egne haver og i særdeleshed dem med haver ud til Reventlowsvej og andre af byens større veje.

Alt sammen opgaver der skal løses af Lokalrådet, i samarbejde med byens borgere, kommunens vejog parkafdeling, samt byens institutioner.

Foto: Trine Hedegård Jensen, Slotsparken

9

4. Nyt Trivselscenter i Korinth Der skal skabes et hus der tilskynder til et kulturelt, sundt og aktivt liv – til gavn for alle.

Der forventes en væsentlig tilvækst i befolkningen i Korinth, hvilket vil give behov for mange flere faciliteter til fritidsaktiviteter og kultur, samt nye børneog ungeinstitutioner.

Ved at gøre hallen tidssvarende og fleksibel i dens indretning, kan en større gruppe borgere gøre brug af faciliteterne. Når mange bruger hallen på alle tidspunkter af dagen, bliver den mere rentabel og ressourcerne udnyttes bedre. Det sikrer hallens overlevelse.

og bliver unge, stifter familie etc.

Det vil være samfundsgavnligt, idet overvægt og livsstilssygdomme truer folkesundheden.

Der skal satses på nye sportsgrene som kræver en mere fleksibel indretning af lokaler og arealer.

Bedre forhold for tilskuere, vil også øge interessen for sport i lokalsamfundet.

Hallen kan med en ombygning også skabe rammer for kulturelle begivenheder, som kulturhuset ikke er stort nok til at rumme. Her tænkes f.eks. på koncerter, stævner af mere kulturel art etc..

Planen realiseres på følgende måde: Der skal fra kommunalt side samarbejdes med de lokale institutioner om en løsning for hele børne- og ungeområdet, samt fritidsområdet.

Alle berørte grupper skal deltage aktivt i fremskaffelse af penge – bl.a. gennem fondsansøgninger, herunder LAG- midler.

Der vil være behov for at nedsætte en arbejdsgruppe hvor bl.a. Lokalrådet, halbestyrelsen, leder af institutioner og idrætsforeninger medvirker. Gruppen skal samle trådene og skitserer de behov som findes på området – og i samarbejde med en arkitekt komme med et konkret bud på en løsning.

I den ny hal/fællescenter skal der være plads til vuggestue, børnehave og dagplejefaciliteter.

Der skal være et køkken, der kan lave sund mad til alle brugere i hallen, til skole og daginstitutioner, samt til andre borgere i byen – herunder byens ældre. Det vil gavne folkesundheden, når børn og unge får kendskab til sund og ernæringsrigtig kost, sikre socialt samvær på tværs af alder og sociale lag, når man kan spise sammen.

Børn og unge bliver naturligt aktive når de i deres hverdag færdes i hallen – det vil gøre det mere sandsynligt, at de forbliver aktive, også når de vokser op

Foto: Per Aagaard og Trine Hedegård Jensen, Hallen, boldbanerne og børnehaven Trollegaarden.

10

5. Erhvervsudvikling i Korinth For til stadighed at udvikle Korinth området er det af stor vigtighed, at der skabes erhvervstilvækst.

Dette skal skabes med hjælp fra et erhvervs/væksthus i Korinth, - her har byens erhvervsliv tidligere vist, at de kan løfte store opgaver for udviklingen af bysamfundet. .Med udgangspunkt i Korinth Handels- og håndværkerforening kan der skabes en blomstrende erhvervsdialog, udveksling af idéer og samarbejde omkring opgaver som vil kunne være en bærende del af udviklingen af hele erhvervslivet.

Dette kan ske ved udvidelse af byens eksisterende virksomheder eller ved at tiltrække nye og udefra kommende virksomheder.

I den forbindelse er der 2 faktorer, som er vigtige:

•

•

Erhvervsgrunde For at skabe optimale betingelser for udvidelse af erhvervslivet i lokalområdet, bør Faaborg-Midtfyns Kommune se muligheder i at erhverve grunde, som udstykkes til erhverv. Det er af stor betydning, at der her tænkes i erhvervsgrupper, der kan glide ind i lokalsamfundet og i Korinth by.

Det udpegede område for erhvervstilvækst, som ses på kortmaterialet sidst i udviklingsplanen skal ses som et oplæg. Området er valgt for at skabe den bedst mulige balance mellem bysamfundet og erhvervslivet.

Lokalområdet forventer at Faaborg-Midtfyn Kommune viderefører Faaborg Kommunes prioritering af Korinth som en erhvervsby, hvor der udstykkes nye arealer til erhverv.

Målet er at få etableret et aktivt væksthus i byen, som kan benyttes af nystartede samt mindre etablerede virksomheder indenfor forskellige brancher.

Huset skal indeholde faciliteter som virksomhederne kan gøre brug af, f.eks. kontorlokaler, lagerrum, værksteder, mødelokaler, showroom. Der kunne også tilknyttes kontorpersonale som kan varetage bogføring, telefonpasning, tilbudsskrivning osv. for flere mindre virksomheder, En mulig placering kunne være på et areal ved Håndværkervej eller i ledige bygninger i området.

Planen realiseres på følgende måde: Der etableres et forpligtende samarbejde mellem erhvervslivet, Handels– og Håndeværker Foreningen i Korinth og FaaborgMidtfyn Kommune.

Erhvervs/Væksthus For at understøtte erhvervsudviklingen i Korinth, er det vigtigt, at der skabes et vækst/iværksætter miljø.

11

Konkrete tiltag for Naturen:

Foto: Leif Sørensen, Carsten Poulsen Trine Hedegård Jensen

1. Stier til viden og oplevelser Landsbyerne Korinth, Øster Hæsinge og Haagerup ligger omgivet af natur og kulturoplevelser i international klasse.

Vi vil åbne landskabet gennem et udbygget stinet, der indbyder til at gå på opdagelse i områdets naturog kulturskat.

ge behov, i andre tilfælde holdes adskilt, for igen i en række tilfælde at mødes i forskellige ”oplevelsespunkter”.

Der skal etableres forbindelses-stier. Det kan være en cykelsti langs jernbanen fra Ringe til Faaborg, der binder Faaborg-Midtfyn Kommune sammen på langs.

Stien vil gøre det muligt for os alle – og i særdeleshed vores børn - at cykle sikkert til og fra skole, arbejde, sportsaktiviteter og kammerater.

Forbindelsesstier er samtidig et vigtigt redskab i bestræbelserne på at øge fokus på folkesundheden, da de lægger op til et mere fysisk aktivt liv.

Et stinet til gavn for lokale borgere, såvel som for turister og besøgende.

Stinettet skal understøtte udviklingen i lokalområdet inden for bl.a. naturturisme, sundhed, læring på skoler og institutioner, det frivillige foreningsarbejder etc.

Målet er et sammenhængende og finmasket stinet, der kobles på større regionale stier som f.eks. ØHavsstien.

Formidlingen på og omkring stierne skal have et højt professionelt niveau, der fremgår tydeligt ved markedsføring af stierne.

Man skal være sikker på at få en oplevelse med hjem fra Korinth, som ikke findes på en hvilken som helst sti i Danmark.

Et stinet med forskellige sti typer. Eksempelvis små trampestier, der snor sig gennem landskabet langs skel m.v., større grusbelagte stier, der kan benyttes af folk med handicap eller familier med barnevogn.

Et stinet, der rummer plads til forskellige måder at bevæge sig gennem naturen – stier til den stille vandre, der ønsker ro, til gruppen på islandske heste, familien på søndagstur eller motionisten på sin mountainbike.

Stier der i nogle tilfælde kombinerer disse forskelli-

Formidling skal sprænge grænser. Ikke kun brochurer og skiltning, men alle medier tages i brug. F.eks. stier der via Internet inddrager folk aktivt, stier med hands-on aktiviteter, stier der styrker intellektet, stier der udfordrer fysikken etc.

12

Vi har de naturlige ressourcer til at blive området, hvor nye former for stier prøves af – f.eks. stier der på en nyskabende måde kombinerer funktioner og formål.

Eksempler på stier: Sundhedsstier, f.eks etableret i samarbejde med det lokale lægehus, og tilrettelagt i forhold til brugere med forskellige behov. Hjerte stier, stress stier, motionsstier etc.

Skolestier, der tilrettelægges i samarbejde med områdets uddannelsesinstitutioner, og som bliver en vigtig brik i undervisningen inden for en række fag. Biologi, idræt og historie er oplagte områder, men hvorfor ikke en matematik sti, og en engelsk sti. Samtidig vil det være med til at styrke elevernes kendskab til det område de bor i. Fra stoleskole til ude-skole.

Kulturhistoriske stier, der tilrettelægges i samarbejde med områdets museer og historisk interesserede og som på nye og spændende måder formidler om-

rådets righoldige kulturhistorie – eksempelvis ”Reventlowsstien”, ”I hovbøndernes fodspor”, ”På vej til skole år 1700” m.fl.

Planen tænkes realiseret på følgende måde: I samarbejde med lokale lodsejere og institutioner, kommunale, regionale og nationale parter, samt eksterne eksperter og interesseorganisationer, skal der udvikles ideer til, hvor stier konkret og mest hensigtsmæssigt kan have deres forløb. Herunder f.eks. Naturturisme i Svendborg, der bl.a. har ansvar for Ø-Havsstien og kommende ridestier i området.

De involverede kan også udarbejde fælles ansøgninger til offentlige instanser, fonde etc. i forbindelse med finansieringen af anlæg og diverse tilladelser.

Det vil også være oplagt at inddrage borgere f.eks. ved et borgermøde om emnet – f.eks. med Lokalrådet som tovholder.

Foto: Børnehaven Trollegaarden og Trine Hedegård Jensen

13

2. Oplevelses- og formidlingspunkter i naturen Korinth og omegn rummer en række unikke natur-, kultur- og oplevelsesmuligheder.

Eksempler på oplevelses- og formidlingspunkter: Et større besøgsanlæg ved Brændegård sø, hvor man udover at opleve fuglene via forskellige medier vil kunne få fortalt historier om f.eks. skarven, havørnen, natura 2000 områder og Brændegårds søen etc.

Den gamle vandmølle - her fortælles historien om Brahetrolleborg, Reventlow etc.

En række mindre fugletårne placeret rundt i landskabet, der vil kunne understøtte den ”fugleturisme” der findes i området i forvejen. Tårnene forbindes via et rekreativt stisystem.

Gamle transformatorstationer kunne ombygges til formidlingsstationer med natur og eller kulturhistorisk indhold.

Bålhytter der er åbne for alle og hvor man kan tænde bål, lave grillmad etc.

Naturlegepladser.

Et udbygget stinet er en forudsætning for at nå disse punkter, men de skal ”sættes i system”, så de understøtter intentionerne i visionen ”Korinth – hvor naturen og kulturen er i centrum for udviklingen” En række oplevelsespunkter vil styrke udviklingen af en turisme der tager udgangspunkt i de gode historier egnen har at byde på.

Et oplevelsespunkt defineres i denne sammenhæng som en fysisk genstand, der er med til at underbygge de natur- og kulturoplevelser der er i forvejen. Det kan altså være alt fra et mindre skilt til et større anlæg.

En del af disse oplevelses- og formidlingspunkter skal tilrettelægges, så de vil kunne indgå i de undervisningstiltag, der er i skolen, og i de aktiviteter der er i børnehave, fritidshjem og de lokale foreninger.

Det vil være naturligt, at de forskellige institutioner indgår i planlægningen af disse punkter.

Planen realiseres på følgende måde: Det vil være vigtigt, at inddrage lokale institutioner som skole, børnehave, naturskoler, slotte og herregårde etc., samt kommunale, regionale parter og interesseorganisationer. Se også punktet om stier.

Foto: Sydfyns naturfoto v. Carsten Poulsen. Havørn v. Brændegård Sø

14

3. Naturen som nabo

Foto: Trine Hedegård Jensen, Søboparken m. udsigt over Arreskov sø.

Bosætning i lokalområdet skal udbredes til landzoneområderne – med mulighed for boliger og bebyggelser i naturen og i naturnære-områder – jf. visionen om øget fokus på samspillet mellem natur og kultur.

Områdets skove og søer indbyder til unikke boliger.

Det er et lokalt ansvar at sikre, at denne boform tilrettelægges således, at den ikke skader områdets naturressourcer. Det sikres bl.a. gennem stramme lokalplaner.

Det bestående byggemønster skal udvides med bosætningsmuligheder i naturen.

Ved at tænke utraditionelt og miljøvenligt – med respekt for både kultur- og naturværdier, skal der skabes spændende nye initiativer.

Denne bosætningsform er oplagt for grupper med fælles interesser, f.eks. hestefolk, kunstnermiljøer, børnefamilier og mange andre grupperinger.

Planen realiseres sådan: Områder der kunne udnyttes til boliger og bebyggelse, kunne være Sollerup, Søboparken, Viadukten og ved Plovheld.

Desuden de kommunale arealer og markerne omkring fodboldbanen ved Immerkærvej.

Det vil være en oplagt opgave for Borger Forum at åbne debatten og undersøge mulighederne.

Foto: 2007 © flintfoto.dk,

15

4. Korinth som hesteområde Korinth skal være centrum for Fyns bedste hesteområde.

Områdets mange landejendomme, hvor der er rig mulighed for at holde heste, skal brandes overfor potentielle nye borgere.

Vi skal kendes for området med de bedste ridestier, undervisningsmuligheder og landejendomme til heste. Desuden med ekstra fokus på øget ride-turisme og erhverv knyttet til hestesporten.

De unikke muligheder der findes i Korinth og omegn for at ride i naturen, herunder i de store private og offentlige skovområder, skal udbygges med nye stisystemer.

Ridning har på mange måder en central placering i Korinth og omegn. Det skal styrkes og udbygges, så temaet kan tiltrække ressourcestærke tilflyttere.

Rideturisme skal styrkes bl.a. med flere muligheder for forplejning og overnatning for ryttere og deres heste, evt. i uudnyttede landbrugsbygninger.

Planen tænkes realiseret på følgende måde: Lokale hestefolk skal i samarbejde med Lokalrådet, interesseorganisationer som bl.a. Naturturisme I/S og lodsejere finde ideer til at brande og udvikle områdets muligheder og indarbejde temaet i nye lokale tiltag, hvor det er naturligt.

Foto: Søren Nielsen, Hesteskue på Brahetrolleborg

Foto: 2007 © flintfoto.dk 16

Markedsføringsstrategi for Korinth For at sikre at udviklingsplanen giver det maksimale udbytte for lokalområdets udvikling de kommende år, er det vigtigt med en markedsføringsstrategi for byen og området.

Dels en markedsføring af de nye tiltag som planen beskriver og dels en markedsføring af områdets værdier og tilbud.

En hjemmeside på www.korinth.dk er en oplagt del af en sådan strategi, men også diverse foldere, arrangementer og annoncering kunne være mulige ingredienser.

Det er vigtigt, at strategien afstemmes med andre eksisterende markedsføringsstrategier som allerede til en vis grad dækker vores område. Det kan være lokale hjemmesider og Korintherbrevet, forskellige private og offentlige planer og indenfor turisme etc.

Det vil give en vigtig genkendelighed og synergieffekt, når modtageren skal forholde sig til stoffet.

En strategi, der arbejder for, at vi åbner vores lokalsamfund op mod omverdenen, så de mennesker vi gerne vil have til området, får øje på os.

Her tænkes på turister og andre gæster, samt potentielle tilflyttere med interesse i kultur og natur. Erhvervskræfter der kan se mulighederne i vores udvalgte værdier og offentlige instanser på jagt efter unikke miljøer og vækstpotientale til nye tiltag.

Planen realiseres sådan.

Der nedsættes udvalg bestående af lokale borgere og eksterne rådgivere, der i fællesskab udarbejder forslag til skitser til en markedsføringsstrategi.

17

Foto: Inger og Otto Flamand, Stationen i Korinth

Uddrag fra bilag til udviklingsplanen: •

Det kommunalt ejede område ved og omkring de gamle boldbaner ved Immerkærvej, kan udstykkes til beboelse. Her kan kommunen indbyde arkitektskoler eller andre interesserede, til at komme med nyskabende ideer til en anderledes bebyggelse. F.eks. en bebyggelse der kombinerer erhverv og bolig, jf. Sydfyns Udviklings Samarbejde (SUS) tilbud om forsøgsprojekt.

•

Det skal sikres, at hele området omkring skole, børnehave, hal, idrætsanlæg og kulturhus i Korinth, bliver prioriteret til fremtidige udviklingsmuligheder – så institutionerne kan honorere de krav fremtidens udbyggede lokalsamfund stiller.

•

Der skal etableres en offentlig sti, der forbinder Immerkærvej med skolen/hallen. En sådan sti vil skabe helhed og sammenhæng i byen.

En sikker sti der bl.a. kan bruges af skolebørn.

Stien er nævnt i den kommuneplan som ligger for området, men nu skal den føres ud i livet.

•

Etablering af et ”Borger Forum” der sammen med Lokalrådet kan være med til at træffe beslutninger og udvikle ideer for området.

Rådet skal have medlemmer, der er repræsentanter for de interesseorganisationer, der er i området - herunder erhvervslivet, samt private borgere der ønsker at yde en ekstra indsats for naturen og kulturen i Korinth og omegn.

•

Der skal arbejdes aktivt for at Korinth og omegns natur– og kulturværdier får status af nationalpark, hvis en sådan oprettes i det Sydfynske.

Der er oplagte værdier i området, der med fordel kunne sikres gennem loven om Nationalparker.

Find uddybende bilag til udviklingsplanen på www.korinth.dk eller ved henvendelse til Lokalrådet

Foto: Jørgen Back Olsen. Byparken.

18

Uddrag fra bilag til udviklingsplanen: •

For at understøtte udvidelsen af erhvervsgrunde i Korinth, er det vigtigt, at der skabes et vækst/iværksætter miljø. Dette vil kunne skabes med hjælp fra et erhvervs/væksthus i Korinth. Med udgangspunkt i Korinth Handelsog håndværkerforening kan der skabes en blomstrende erhvervs dialog, udveksling af idéer og samarbejde omkring opgaver som vil kunne være en bærende del af udviklingen af hele erhvervslivet.

•

Skolen skal være et naturligt samlingssted for mange aktiviteter, også udover den almindelige undervisning. Skolen bruges af de lokale foreninger og af lokalbefolkningen.

Bygningerne skal renoveres, så de er gode, indbydende og tidssvarende samt passer til fremtidens undervisningsformer. Legepladsen og hele uderummet indrettes, så det er indbydende og tidssvarende, dels i forhold til leg- og fritidsaktiviteter og dels i forhold til undervisning i uderummet.

•

Dalum Landbrugsskole i Korinth har interesse i at oprette et oplevelsescenter, der kan styrke børn og unges interesse og viden omkring landbruget, samt de fødevarer der produceres via landbruget. Oplevelserne vil bl.a. fokusere på processen fra jord til bord - hvor kommer maden fra? Hvordan produceres og forarbejdes den? Viden om landbrugets maskiner, plantesorter og dyrearter formidles og giver børnene en lærerig mulighed for at føle, smage og lugte livet på landet.

•

Der arbejdes på at den fremtidige drift af Brahetrolleborg Gods skal bygge på etablering af en dyrehave, der kan skabe et center for naturoplevelser for befolkningen i nærområdet og turister. Bl.a. påtænkes det at skabe aktivitetscentre der omfatter en gårdbutik (med bl.a. kød fra dyrehavens vildt), information om dyrehavens natur og kulturhistorie, samt undervisningsfaciliteter til skoler.

Foto: Sydfyns naturfoto v. Carsten Poulsen.

19

Handlingsplan for udviklingsplanen Udviklingsplanen fungerer som Lokalrådets redskab til at inspirere lokale aktører og ildsjæle til at føre ideerne ud i livet og samtidig sikre, at der holdes fokus på natur og kultur som markante signalførende værdier.

Handlingsplanen skal være Lokalrådets rettesnor for de kommende års projekter, så der løbende bliver taget fat på nye tiltag.

Tidshorisonten for udviklingsplanen er dels ”her og

nu” projekter, der har en karakter, der gør, at de umiddelbart kan sættes i værk, og dels større og mere krævende visioner, hvor projekterne hver især forudsætter en større organisering og planlægning, med flere involverede parter.

Under hvert enkelt tiltag, kan der læses mere om forslag til en handlingsplan.

Foto: Sydfyns naturfoto v. Carsten Poulsen

Det første år med den nye udviklingsplan - hvor handlingsplanen skal konkretiseres Det skal bl.a. ske ved at nedsætte forskellige arbejdsgrupper og udvalg - f.eks. et nyetableret ”Borgerforum”.

Når udviklingsplanen sidst på sommeren 2008 er blevet publiceret via Korintherbrevet og gjort offentlig tilgængelig på nettet, indkalder Lokalrådet til borgermøde. Her bliver planens indhold præsenteret og uddybet, og efterfølgende lægges der op til debat om hvordan arbejdet med at udmønte de mange ideer og visioner skal tilrettelægges.

Det forventes, at rigtig mange vil engagere sig i arbejdet, så det bliver muligt at sætte handling bag ordene i udviklingsplanen.

En egentlig handlingsplan med en mere præcis tidshorisont forventes vedtaget, når alle samarbejdsparter er blevet præsenteret for udviklingsplanens indhold, og der derved er skabt et overblik over en hensigtsmæssig rækkefølge for de enkelte indsatsområders igangsættelse.

20

Fakta: Lokalområdet Korinth og Øster Hæsinge: Areal: 66.86 km2 Befolkningstal januar 2007: Børn fra 0-5 år: 172 Børn fra 6 -16 år: 351 Voksne 17 – 65 år: 1386 Over 65 år: 397 I alt: 2306 Prognosen viser en 2-3% stigning/år Antal foreninger: 33

Institutioner: Dagplejere: 12 Børnehave 1 Folkeskole/sfo 1 Efterskoler 2 Landbrugsskole 1 Kulturhus 1 Idrætshal 2 Svømmehal 1 Plejehjem/bosteder2 Lægehus 1 Forsamlingshuse 2 Folkekirker 2 Aktivt erhvervs- og handelsliv, herunder dagligvarebutik Busforbindelse til Odense, Faaborg og Nyborg 15 km. til motorvej

Foto: Trollegaarden, børn v. Arreskov sø

Følgende lokalpersoner har deltager i arbejdet med at skitsere og skrive udviklingsplanen: Anne Mette de Visser, Brian Westphal, Finn Kyhn, Flemming Rasmussen,

Henrik Jessen Toft, Ib Laursen, Ida Lindhardt, Inger Flamand, Jens Led, Jørgen Back Olsen,

Jørgen Kej, Kay Max Jensen, Kim Axelsen, Leif Sørensen, Lone Pedersen, Maria Hansen, 21

Richard de Visser, Roland Poulsen, Suzette Hindborg, Søren Hansen, Søren Nielsen, Søren Rasmussen,

Therese Lherbier, Lars Therkildsen, Trine H. Jensen Med hjælp fra seniorforsker Hanne Tanvig.

De lilla felter er områder i Korinth der er oplagte til nye boligområder.

Det grønne felt er velegnet til nyt erhvervsområde. Mere information findes i udviklingsplanen og i bilagene.

22

23

24