2 minute read

Prodan energioptimerer

Next Article
Vi sætter aftryk

Vi sætter aftryk

Hos Prodan er der ikke langt fra tanke til handling. Vi har altid arbejdet

Advertisement

målrettet med energioptimeringer, men da energikrisen for alvor satte ind, valgte vi at øge investeringsbudgettet for at opnå endnu flere optimeringer og besparelser. Det lykkedes os forholdsvist hurtigt at reducere el-forbruget med 12% af vores årlige forbrug, hvilket svarer til ca. 240.000 kWh.

Det er ikke en hemmelighed, at vi grundet energikrisen begyndte at tænke meget mere på reducering af energiforbruget end tidligere. Samtidig har vi rettet fokus på at optimere den grønne agenda i Prodan. Vi så omgående fordelen i at sammenkoble ovenstående reduktionsønske med vores miljøagenda.

Det har været én af flere motiver bag beslutningen om at investere i et kæmpe solcelleanlæg på produktionstaget. Det vil på sigt afdække omkring 50% af vores årlige elforbrug, som pt. andrager godt 2 mio. kWh.

Hurtig omstilling – vores styrke.

Vi besluttede omgående at vende den nuværende situation til vores fordel. På trods af de mange udfordringer i verden, fortsætter arbejdet med at optimere vores produktion og følge med udviklingen. Vi arbejder altid målrettet på at produktionsoptimere, hvilket er årsagen til at vi har investeret i Esprit. Det er et maskinprogram, der skal være med til at forkorte produktionstiden samt forbedre kvaliteten.

Det fordrer naturligvis at vores dygtige medarbejdere videreuddanner sig. Det sker ved at gennemføre interne kurser, ligesom flere af dem også tilmelder sig eksterne kurser, hvor der af og til er mulighed for at opnå IKUF midler til.

En topmoderne maskinfabrik

Prodan er en topmoderne maskinfabrik til metal- og plastbearbejdning. Vi holder til i det sydlige Randers i en fabriksbygning på 15.000 m², som ligger lige ud til E45. Virksomheden er gearet til både komplekse og simple opgaver inden for spåntagning, svejsning, pladebearbejdning og sværgodsbearbejdning. Virksomheden håndterer projekter af varierende størrelser fra dele, der vejer 100 gram op til store konstruktioner, der vejer mere end 70 tons.

Trivsel i Prodan

Vi ønsker at fremstå som en attraktiv arbejdsplads –både for nuværende og for kommende medarbejdere. For at sikre opnåelse heraf, gennemfører vi løbende trivselsundersøgelser, der altid ligger i top. Medarbejderne tilbydes dagligt deltagelse i kollektiv motion. I samarbejde med Sundhedshøjskolen i Randers har vi etableret grupper i samtlige afdelinger. Alle ugens arbejdsdage mødes medarbejderne og gennemfører 5 minutters træningssessioner, hvor de sammen følger et træningsprogram, som de vurderer, vil gavne dem mest muligt.

Prodans skridt mod en grønnere fremtid

Vi ser ikke os selv som nybegyndere, når det kommer til implementering af grønne tiltag i driften. Vi har i en årrække haft fokus på at gøre vores del for at mindske CO2-aftrykket; Vi udarbejder kvartalsvist miljøregnskab over vores forbrug og skrot. Vi har indkøbt Grøn Strøm i perioden 2022-2024, hvilket betyder at vores strøm er

CO2-neutral i denne periode, og derudover sætter vi hvert år miljømål, der vedrører virksomhedens forbrug. Ydermere har vi netop afsluttet Projekt SMV-Grøn, hvor vi i samråd med en erfaren konsulentvirksomhed har fået fastlagt en CSR strategi. Indtil videre har det ført til en køreplan for fremtidige tiltag med udgangspunkt i to af FN’s verdensmål samt Prodans første klimarapport.

Nye krav

Vi er kommet langt ift. til målet om at efterleve de nye krav til affaldssortering. Vi har forsøgt at gøre det så nemt som muligt for medarbejderne at sortere i mange forskellige affaldsfraktioner, som genereres i en dynamisk produktion. Dette har vi gjort ved hjælp af PE-stativer på strategisk udvalgte placeringer rundt i hele produktionen samt simpel informativ skiltning på henholdsvis dansk og engelsk.

Selvom vi ikke vil kategorisere os selv som nybegyndere, så er der stadig en masse for os at lære, når det kommer til vejen mod en bæredygtig drift. For vores vedkommende har et væsentligt skridt i den rigtige retning, været etableringen af en systematisk tilgang til arbejdet med ESG og CSR. Da vi er en mellemstor virksomhed, vil vi ikke blive berørt direkte af EU’s CSR-direktiv og herunder rapporteringskravet lige nu, men vi føler vi er ved at klæde os godt på til de kommende krav. ■ Tåsingevej

This article is from: