
1 minute read
Beplantning
Et ventemiljø i grønne omgivelser . Træer, højbede, bede med kantninger mv . bliver et centralt element i layoutet af NT Båndet .
At bruge det grønne i indretningen af NT båndet, bidrager med flere positive effekter .
Advertisement
Vi ønsker at anvende beplantning som rumdannende elementer i båndets åbne rum . Træer kan skabe skygge om sommeren og lade lyset filtrere igennem i vintermånederne . Træer giver et varieret og imødekommende udtryk på terminalområdet, alt efter årstiden og sorten .
Foruden de æstetiske værdier bidrager beplantning også til at skabe et bedre mikroklima i de lokale sammenhænge . Arealer med træer og buske kan reducere støjniveauet alt afhængig af de valgte arter og beplantningens højde og bredde . Beplantning kan desuden hjælpe med håndtering af regnvand via regnbede og nedsivning .
På det psykologiske niveau har planter en beroligende, afstressende effekt hos de fleste ved at vække positive følelser og skabe ro og tryghed .
Hvis man skal have succes med beplantning i befæstede arealer, er det vigtigt at tænke det ind fra starten, så man skaber de bedste forudsætninger for, at planterne kan trives .
Det gælder for plantebede, at plantevalget skal afpasses forholdene . Er der pladsmangel kan rodvenlige bærelag såsom vækstceller være med til at give træerne ekstra rum til at udvikle deres rødder . Desuden kan træerne beskyttes mod fremtidige skader med træbeskyttere og kantafgrænsninger .
Referencer Beplantning



Eksempler på begrønning af pladser og byrum.






