Kofoeds Avis Juni 2011

Juni 2011

BEDRE UDSIGT TIL VERDEN side 4

SÅ‘ DER MAD! side 8

“GA GA GANG“: SALSA I FÆNGSLET side 10

FOT

Sidst i april vendte skolens to Scherfig billeder hjem igen, efter at have været udlånt til kunstmuseet Arkens store Scherfig udstilling i efteråret og vinteren. Nu hænger næsehornsbilledet igen på sin vante plads i kursuslokalet på 4. sal. Også det store junglebillede er på plads i receptionen, til gavn og glæde for elever, medarbejdere og gæster på skolen. Alle er velkomne til at komme og se – eller gense – billederne i deres daglige omgivelser.

-thop

2

Kofoeds Avis | juni 2011

Kofoeds Skoles ledelse og bestyrelse under besigtigelsen af den forhåbentlig kommende Kofoeds Plads.

E

SIDEN SIDST

ED OL

FO

SK

Vi er meget ude af huset i dette nummer af Kofoeds Avis, hvor vi blandt andet har reportager fra skolens Picasso-udstilling, som i april satte stærkt præg på Københavns Rådhus.

Vi er også på tur med Salsaorkestret i Kriminal­for­ sorgens institution for frihedsberøvede asyl­ansøgere i Ellebæk.

Mange af skolens elever tilhører grupper, som normalt optræder i problemorienterede sammenhænge. Alle har deres egen historie, der kan handle om arbejdsløshed, misbrug, handicaps, psykiske problemer osv. Men når de kommer ud af huset med kunstudstillinger, musik, sang, dans og teater er budskabet livsglæde i stedet for problemer.

Og uanset om det er på de bonede gulve i Køben­ havns Rådhus eller med tremmer for vinduerne på en lukket institution, giver eleverne sig selv med liv og sjæl, og skaber gyldne øjeblikke. Hvis man som medarbejder på skolen nogensinde kommer i tvivl, om det hele nytter noget, er det at overvære en koncert eller at deltage i en fernisering i regelen en effektiv kur.

Men det kommer ikke af sig selv. Det er resultatet af elevernes hårde arbejde sammen med deres lærere.

I ugerne op til en udstilling som den på Københavns Rådhus er det næsten som om huset sitrer. Billeder rammes ind på gangene. Der skal træffes hårde beslutninger om hvilke ting, der skal udstilles, og hvilke der må blive hjemme. I Musikværkstedet øver kor og

LEDER

KO

S

Livsglæde ud af huset

O:

orkestre sig intenst og lærerne knokler med at planlægge transport af kunst­værker, musikudrustning og alle de andre praktiske detaljer, der nu engang skal klares, for at alt kan klappe. Og det gør det så – og efterlader dybe indtryk. Både på grund af livsglæden, men ofte også på grund af en høj kunstnerisk kvalitet.

En kvinde skrev dette i en mail til os efter at have set Picassos Venner på Københavns Rådhus: Det var en utrolig oplevelse i dag at gå ind på Københavns Rådhus og se jeres udstilling. Det var virkelig genkendelse og jeg var meget betaget af alle kunstnernes forholden sig til Picassos billeder – både temaer fra de aktuelle på Louisiana, men også billeder fra Antibes. (…) Det var en overraskende oplevelse jeg således fik i morges, og et dejligt gensyn med en oplevelse jeg netop har haft. Dygtigt og flot arbejde.

Rosen er hermed givet videre til elever og lærere, og for mit vedkommende gælder det ikke bare for Picassos Venner, men for den livsglæde I altid tager med ud af huset.

Jens Aage Bjørkøe, Forstander

HJEMME IGEN

KOFOED er ved at få sin plads

Den er trekantet og ikke særlig stor, men til gengæld ligger den lige ved siden af Kofoeds Skole – og hvor skulle Kofoeds Plads da ellers også ligge? Det har været et stort ønske på skolen at få opkaldt en gade eller en plads efter sin grundlægger. I 2010 indgav skolen derfor en ansøgning til Københavns Kommune, om at give den lille plads ud for skolens port ved Jenagade 17-19 navnet Kofoeds Plads.

Alle parter er nu blevet hørt, uden at der er kommet indsigelser, og d. 31. maj skal Teknik- og Miljø­ udvalget i Køben­havns Kommune så tage endeligt stilling til skolens ansøgning. Det forventes, at udvalget god­kender ansøgningen, og den udsigt glæder skolens bestyrelsesformand, Willy R. Eliasen.

- Det, at vi kan forvente at få en plads opkaldt efter kordegn Kofoed, er både en hæder og et skulderklap til den kofoedske tanke, og det arbejde han selv og skolen har gjort for socialt udsatte mennesker. Det vil være en stor ære, som viser både elever og medarbejdere at det sted, de bruger og arbejder på, har betydning. Derfor vil jeg rette en varm tak til Københavns Kommune for den velvillighed de indtil videre har mødt vores ansøgning med, siger Willy R. Eliasen.

Skolen har taget forskud på glæderne, og planlægger en åbningsfest i midten af juni måned. Lige nu venter vi på det endelige svar fra kommunen, så hold øje med skolens hjemmeside for at se dato og klokkeslæt for festligholdelsen. Stedet vil i givet fald være: Kofoeds Plads.

-thop

SOMMER MARKED torsdag den

9. juni Når bøgen endelig er sprunget ud, når blomster og planter skyder op igennem jorden og forårets dufte kildrer i næsen er man ikke længere i tvivl om, at forår og sommer er på vej. Men rigtig sommer bliver det ikke uden et sommermarked på Kofoeds Skole. I år bliver det torsdag d. 9. juni fra kl. 10.0014.00, og som sædvanlig er der

mulighed for at gøre gode fund i boderne eller købe produkter, der er fremstillet af elever på skolens værksteder og undervisningshold.

Hertil kommer sang og musik

samt mad og drikke til absolut overkommelige priser. Sæt kryds i kalenderen og kig ind på skolens hjemmeside, hvor vi lægger programmet for dagen ud.

-thop

Kofoeds Avis | juni 2011

3

FOT

Sidst i april vendte skolens to Scherfig billeder hjem igen, efter at have været udlånt til kunstmuseet Arkens store Scherfig udstilling i efteråret og vinteren. Nu hænger næsehornsbilledet igen på sin vante plads i kursuslokalet på 4. sal. Også det store junglebillede er på plads i receptionen, til gavn og glæde for elever, medarbejdere og gæster på skolen. Alle er velkomne til at komme og se – eller gense – billederne i deres daglige omgivelser.

-thop

2

Kofoeds Avis | juni 2011

Kofoeds Skoles ledelse og bestyrelse under besigtigelsen af den forhåbentlig kommende Kofoeds Plads.

E

SIDEN SIDST

ED OL

FO

SK

Vi er meget ude af huset i dette nummer af Kofoeds Avis, hvor vi blandt andet har reportager fra skolens Picasso-udstilling, som i april satte stærkt præg på Københavns Rådhus.

Vi er også på tur med Salsaorkestret i Kriminal­for­ sorgens institution for frihedsberøvede asyl­ansøgere i Ellebæk.

Mange af skolens elever tilhører grupper, som normalt optræder i problemorienterede sammenhænge. Alle har deres egen historie, der kan handle om arbejdsløshed, misbrug, handicaps, psykiske problemer osv. Men når de kommer ud af huset med kunstudstillinger, musik, sang, dans og teater er budskabet livsglæde i stedet for problemer.

Og uanset om det er på de bonede gulve i Køben­ havns Rådhus eller med tremmer for vinduerne på en lukket institution, giver eleverne sig selv med liv og sjæl, og skaber gyldne øjeblikke. Hvis man som medarbejder på skolen nogensinde kommer i tvivl, om det hele nytter noget, er det at overvære en koncert eller at deltage i en fernisering i regelen en effektiv kur.

Men det kommer ikke af sig selv. Det er resultatet af elevernes hårde arbejde sammen med deres lærere.

I ugerne op til en udstilling som den på Københavns Rådhus er det næsten som om huset sitrer. Billeder rammes ind på gangene. Der skal træffes hårde beslutninger om hvilke ting, der skal udstilles, og hvilke der må blive hjemme. I Musikværkstedet øver kor og

LEDER

KO

S

Livsglæde ud af huset

O:

orkestre sig intenst og lærerne knokler med at planlægge transport af kunst­værker, musikudrustning og alle de andre praktiske detaljer, der nu engang skal klares, for at alt kan klappe. Og det gør det så – og efterlader dybe indtryk. Både på grund af livsglæden, men ofte også på grund af en høj kunstnerisk kvalitet.

En kvinde skrev dette i en mail til os efter at have set Picassos Venner på Københavns Rådhus: Det var en utrolig oplevelse i dag at gå ind på Københavns Rådhus og se jeres udstilling. Det var virkelig genkendelse og jeg var meget betaget af alle kunstnernes forholden sig til Picassos billeder – både temaer fra de aktuelle på Louisiana, men også billeder fra Antibes. (…) Det var en overraskende oplevelse jeg således fik i morges, og et dejligt gensyn med en oplevelse jeg netop har haft. Dygtigt og flot arbejde.

Rosen er hermed givet videre til elever og lærere, og for mit vedkommende gælder det ikke bare for Picassos Venner, men for den livsglæde I altid tager med ud af huset.

Jens Aage Bjørkøe, Forstander

HJEMME IGEN

KOFOED er ved at få sin plads

Den er trekantet og ikke særlig stor, men til gengæld ligger den lige ved siden af Kofoeds Skole – og hvor skulle Kofoeds Plads da ellers også ligge? Det har været et stort ønske på skolen at få opkaldt en gade eller en plads efter sin grundlægger. I 2010 indgav skolen derfor en ansøgning til Københavns Kommune, om at give den lille plads ud for skolens port ved Jenagade 17-19 navnet Kofoeds Plads.

Alle parter er nu blevet hørt, uden at der er kommet indsigelser, og d. 31. maj skal Teknik- og Miljø­ udvalget i Køben­havns Kommune så tage endeligt stilling til skolens ansøgning. Det forventes, at udvalget god­kender ansøgningen, og den udsigt glæder skolens bestyrelsesformand, Willy R. Eliasen.

- Det, at vi kan forvente at få en plads opkaldt efter kordegn Kofoed, er både en hæder og et skulderklap til den kofoedske tanke, og det arbejde han selv og skolen har gjort for socialt udsatte mennesker. Det vil være en stor ære, som viser både elever og medarbejdere at det sted, de bruger og arbejder på, har betydning. Derfor vil jeg rette en varm tak til Københavns Kommune for den velvillighed de indtil videre har mødt vores ansøgning med, siger Willy R. Eliasen.

Skolen har taget forskud på glæderne, og planlægger en åbningsfest i midten af juni måned. Lige nu venter vi på det endelige svar fra kommunen, så hold øje med skolens hjemmeside for at se dato og klokkeslæt for festligholdelsen. Stedet vil i givet fald være: Kofoeds Plads.

-thop

SOMMER MARKED torsdag den

9. juni Når bøgen endelig er sprunget ud, når blomster og planter skyder op igennem jorden og forårets dufte kildrer i næsen er man ikke længere i tvivl om, at forår og sommer er på vej. Men rigtig sommer bliver det ikke uden et sommermarked på Kofoeds Skole. I år bliver det torsdag d. 9. juni fra kl. 10.0014.00, og som sædvanlig er der

mulighed for at gøre gode fund i boderne eller købe produkter, der er fremstillet af elever på skolens værksteder og undervisningshold.

Hertil kommer sang og musik

samt mad og drikke til absolut overkommelige priser. Sæt kryds i kalenderen og kig ind på skolens hjemmeside, hvor vi lægger programmet for dagen ud.

-thop

Kofoeds Avis | juni 2011

3

Øverst th: Der var fyldt godt op i Rådhushallens imponerende rum ved åbningen af udstillingen.

Nederst th: Nogle af værkerne fra udstillingen.

Bedre udsigt til verden Picassoinspireret maske fra udstillingen, Picassos Venner.

REPORTAGE Af Thomas Pedersen Foto: Naja Mammen Nielsen og Thomas Pedersen

Udstillingen omfattede mere end 200 værker, med det til fælles at de er inspireret af den spanske mester Pablo Picassos liv og arbejde. Udstillingen åbnede d. 4. april med borgmestertale, sang og musik og flere hundrede gæster i en fyldt rådhushal. Kofoeds Avis genbesøgte udstillingen den næstsidste åbningsdag, for at undersøge hvordan publikum havde modtaget resultatet af elevernes arbejde og anstrengelser.

Helt tæt på Én af de første vi møder er en rådhusvagt.

-Normalt kommer der ikke så mange til den slags udstillinger, men denne udstilling har været pænt

4

Kofoeds Avis | juni 2011

Under overskriften Picassos Venner etablerede Atelieret og Keramikværkstedet en stor udstilling af malerier, tegninger, grafik, skulpturer og keramik på Københavns Rådhus. besøgt, og folk har været meget interesserede.

Jeg har set flere, som er gået helt tæt på de enkelte værker, for at se hvordan de er blevet fremstillet, og er vendt tilbage til værket flere gange, fortæller vagten.

Selvom vi besøger Rådhushallen en helt almindelig fredag formiddag før påske, kommer der mange mennesker, og langt fra alle er her for at klare et ærinde på Rådhuset. Canadiske Marlie van de Ven er på besøg med en dansk veninde. Både Marlie og hendes danske veninde er meget begejstrede for kvaliteten af værkerne på udstillingen. -Jeg besøgte Picasso museet i Barcelona, og det, der bliver udstillet her, er rigtig gode ting, understreger Marlie van de Ven.

Er det amatører?

Langt de fleste besøgende i Rådhushallen standser op, og giver sig tid til at se nærmere på de udstillede værker. Og det uanset om det er skoleklassen fra Kalundborg, der skal se Jens Olsens Verdensur, eller en kinesisk turist, som hviler fødderne efter at have travet gader og stræder tynde i den Indre By. De gæster, Kofoeds Avis når at tale med, er helt på linje med Marlie van de Ven, og dybt imponerede over den kunstneriske kvalitet, som udstillingen bærer præg af.

-Det er svært at tro at det er amatører, der har lavet de her ting, er en kommentar, som går igen, når man fortæller gæsterne at det er elever fra Kofoeds Skole, der har udarbejdet værkerne til udstillingen.

Med udstillingen fik københavnerne og rådhus­gæster fra hele verden udsigt til hvad Kofoeds Skoles elever står for. Så tak herfra til elever og lærere for en stor kunstnerisk oplevelse. Eller, som det er blevet for­mu­ leret i et brev, skolen har modtaget fra en gæst på udstillingen: -Tak for indsigten, som gav mig bedre udsigt til verden. Bliv ved!

SE FLERE BILLEDER AF VÆRKER FRA UDSTILLINGEN PÅ WWW.KOFOEDSSKOLE.DK.

Kofoeds Avis | juni 2011

5

Øverst th: Der var fyldt godt op i Rådhushallens imponerende rum ved åbningen af udstillingen.

Nederst th: Nogle af værkerne fra udstillingen.

Bedre udsigt til verden Picassoinspireret maske fra udstillingen, Picassos Venner.

REPORTAGE Af Thomas Pedersen Foto: Naja Mammen Nielsen og Thomas Pedersen

Udstillingen omfattede mere end 200 værker, med det til fælles at de er inspireret af den spanske mester Pablo Picassos liv og arbejde. Udstillingen åbnede d. 4. april med borgmestertale, sang og musik og flere hundrede gæster i en fyldt rådhushal. Kofoeds Avis genbesøgte udstillingen den næstsidste åbningsdag, for at undersøge hvordan publikum havde modtaget resultatet af elevernes arbejde og anstrengelser.

Helt tæt på Én af de første vi møder er en rådhusvagt.

-Normalt kommer der ikke så mange til den slags udstillinger, men denne udstilling har været pænt

4

Kofoeds Avis | juni 2011

Under overskriften Picassos Venner etablerede Atelieret og Keramikværkstedet en stor udstilling af malerier, tegninger, grafik, skulpturer og keramik på Københavns Rådhus. besøgt, og folk har været meget interesserede.

Jeg har set flere, som er gået helt tæt på de enkelte værker, for at se hvordan de er blevet fremstillet, og er vendt tilbage til værket flere gange, fortæller vagten.

Selvom vi besøger Rådhushallen en helt almindelig fredag formiddag før påske, kommer der mange mennesker, og langt fra alle er her for at klare et ærinde på Rådhuset. Canadiske Marlie van de Ven er på besøg med en dansk veninde. Både Marlie og hendes danske veninde er meget begejstrede for kvaliteten af værkerne på udstillingen. -Jeg besøgte Picasso museet i Barcelona, og det, der bliver udstillet her, er rigtig gode ting, understreger Marlie van de Ven.

Er det amatører?

Langt de fleste besøgende i Rådhushallen standser op, og giver sig tid til at se nærmere på de udstillede værker. Og det uanset om det er skoleklassen fra Kalundborg, der skal se Jens Olsens Verdensur, eller en kinesisk turist, som hviler fødderne efter at have travet gader og stræder tynde i den Indre By. De gæster, Kofoeds Avis når at tale med, er helt på linje med Marlie van de Ven, og dybt imponerede over den kunstneriske kvalitet, som udstillingen bærer præg af.

-Det er svært at tro at det er amatører, der har lavet de her ting, er en kommentar, som går igen, når man fortæller gæsterne at det er elever fra Kofoeds Skole, der har udarbejdet værkerne til udstillingen.

Med udstillingen fik københavnerne og rådhus­gæster fra hele verden udsigt til hvad Kofoeds Skoles elever står for. Så tak herfra til elever og lærere for en stor kunstnerisk oplevelse. Eller, som det er blevet for­mu­ leret i et brev, skolen har modtaget fra en gæst på udstillingen: -Tak for indsigten, som gav mig bedre udsigt til verden. Bliv ved!

SE FLERE BILLEDER AF VÆRKER FRA UDSTILLINGEN PÅ WWW.KOFOEDSSKOLE.DK.

Kofoeds Avis | juni 2011

5

”Du minder om en VEGETAR…”

Kan kunst styrke unges tro på livet?

Artiklens forfatter (th.) sammen med en KSU-beboer.

Hvordan åbner man døren til kunstens verden for unge mennesker, der aldrig har læst en bog eller sat sine fødder på et kunstmuseum, og for hvem gratis biografture, rejser og oplevelser modtages med frygt mere end af glæde? Med økonomisk støtte fra Erik Thunes Legat vil et nyt og eksperimenterende kunstprojekt tage udfordringen op.

Lige nu, som jeg sidder her med den pizzaspisende pige ved min side, synes argumenterne måske at være langt borte, men jeg finder faktisk mening og formål med galskaben. Det er i de helt skæve og absurde øjeblikke, at jeg fornemmer det klarest.

Som når den pizzaspisende pige med munden fuld af mad pludselig stiller mig følgende spørgsmål:

INTERVIEW

|

Tekst og foto: Mina El Moutamid Kunstformidler, Kofoeds Skoles Ungdomsboliger

Jeg sidder på terrassen i villaen med solen i ansigtet og snakker med en af beboerne fra Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. Hun sidder i havestolen ved siden af mig og kæmper sig igennem en stor pizza med skinke, ost og dressing. Hun er spinkel og altid sulten. På to af hendes fingre sidder en skinne, der skal give fingrene ro efter et brud. Det er ikke mere end en uge siden, at hun blev overfaldet og tæsket af sin ekskæreste. ”Jeg spiste sgu ikke i fem dage efter”, fortæller hun mig, imens hun kaster sig over et nyt stykke af pizzaen. Det er egentlig meningen, at jeg skal prøve at lede opmærksomheden over på tanker om kunst. Men det er som om, at kunsten befinder sig meget langt fra den virkelighed, der optager de unge i ungdomsboligerne. Her handler det mest om

6

Kofoeds Avis | juni 2011

at få hverdagen til at hænge sammen på det helt lavpraktiske plan, som at komme op til tiden om morgenen og holde styr på økonomien, så der stadig er penge til mad på den anden side af den fjerde i måneden. Så hvad er det, at kunsten skal kunne bidrage med i nogle villaer med unge mennesker, der kæmper for at få livet til at hænge sammen?

Hvorfor skulle den aktuelle Picasso udstilling på Louisiana eller filmfestivalen Copenhagen Pix eller mange af de andre kulturelle tilbud lige fra debutkoncerterne på Musikkonservatoriet til teaterforestillinger og skønlitterære værker være noget, der vedrører de unge i ungdomsboligerne? Og hvorfor skulle de unge i øvrigt vedrøre kunsten?

- Du spiser sikkert ikke kød?

- Jo, jeg spiser næsten alt.

- Du minder bare om en vegetar …

- En vegetar?! Hvordan ser en vegetar da ud?

- Du ligner bare sådan en, der tænker meget på dyr – gør du ikke det?

- Hmm, nej jeg tænker ikke så meget på dyr.

- Du ligner bare en, der tænker meget over tingene og på sådan noget om, hvad der er godt og dårligt – tænker du så på mennesker?

- Tjo, jeg tænker nok på mennesker.

- Ja! Det er det, jeg mener. Du er sådan meget rolig, og så tænker du sikkert meget på om mennesker har det godt, ikke?

- Jo, ok. Det gør jeg nok.

Det er da helt fantastisk, tænker jeg for mig selv.

Hvis hun bare kunne møde kunsten med samme umiddelbarhed, åbenhed og direkthed, så ville hun allerede være langt foran de mange kunsthistoriske eksperter, der kun har lært at se på kunstværker som en samling støvede genstande uden sjæl og at snakke om dem som i kedelige historiebøger.

Det er øjne og sjæle som hendes, der opretholder kunstens levende kraft. For kunst er meget andet end årstal, ismer og andre faktuelle oplysninger. Den går sommetider helt ind under huden på én, så man rystes i sin grundvold. Den kan åbne lukkede øjne og lade én opdage nye muligheder i tilværelsen, som man ikke anede eksisterede. Men det kræver, at man møder kunsten i åbenhed og med sit liv i hænderne.

Og hvem kunne være mere egnet til at gøre det, end de unge i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger?

Hvis jeg bare kunne lære hende og de andre unge, at det i virkeligheden er sådan, det forholder sig med kunsten, så ville de unge ikke alene gøre sig selv en tjeneste, de ville også gøre kunsten en stor tjeneste.

FAKTA • Formålet med projektet er at styrke de unges selvværd

og troen på en meningsfuld fremtid gennem kunst- og kulturelle oplevelser.

• Projektet er støttet af Erik Thunes Legat af 1954.

Kofoeds Avis | juni 2011

7

”Du minder om en VEGETAR…”

Kan kunst styrke unges tro på livet?

Artiklens forfatter (th.) sammen med en KSU-beboer.

Hvordan åbner man døren til kunstens verden for unge mennesker, der aldrig har læst en bog eller sat sine fødder på et kunstmuseum, og for hvem gratis biografture, rejser og oplevelser modtages med frygt mere end af glæde? Med økonomisk støtte fra Erik Thunes Legat vil et nyt og eksperimenterende kunstprojekt tage udfordringen op.

Lige nu, som jeg sidder her med den pizzaspisende pige ved min side, synes argumenterne måske at være langt borte, men jeg finder faktisk mening og formål med galskaben. Det er i de helt skæve og absurde øjeblikke, at jeg fornemmer det klarest.

Som når den pizzaspisende pige med munden fuld af mad pludselig stiller mig følgende spørgsmål:

INTERVIEW

|

Tekst og foto: Mina El Moutamid Kunstformidler, Kofoeds Skoles Ungdomsboliger

Jeg sidder på terrassen i villaen med solen i ansigtet og snakker med en af beboerne fra Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. Hun sidder i havestolen ved siden af mig og kæmper sig igennem en stor pizza med skinke, ost og dressing. Hun er spinkel og altid sulten. På to af hendes fingre sidder en skinne, der skal give fingrene ro efter et brud. Det er ikke mere end en uge siden, at hun blev overfaldet og tæsket af sin ekskæreste. ”Jeg spiste sgu ikke i fem dage efter”, fortæller hun mig, imens hun kaster sig over et nyt stykke af pizzaen. Det er egentlig meningen, at jeg skal prøve at lede opmærksomheden over på tanker om kunst. Men det er som om, at kunsten befinder sig meget langt fra den virkelighed, der optager de unge i ungdomsboligerne. Her handler det mest om

6

Kofoeds Avis | juni 2011

at få hverdagen til at hænge sammen på det helt lavpraktiske plan, som at komme op til tiden om morgenen og holde styr på økonomien, så der stadig er penge til mad på den anden side af den fjerde i måneden. Så hvad er det, at kunsten skal kunne bidrage med i nogle villaer med unge mennesker, der kæmper for at få livet til at hænge sammen?

Hvorfor skulle den aktuelle Picasso udstilling på Louisiana eller filmfestivalen Copenhagen Pix eller mange af de andre kulturelle tilbud lige fra debutkoncerterne på Musikkonservatoriet til teaterforestillinger og skønlitterære værker være noget, der vedrører de unge i ungdomsboligerne? Og hvorfor skulle de unge i øvrigt vedrøre kunsten?

- Du spiser sikkert ikke kød?

- Jo, jeg spiser næsten alt.

- Du minder bare om en vegetar …

- En vegetar?! Hvordan ser en vegetar da ud?

- Du ligner bare sådan en, der tænker meget på dyr – gør du ikke det?

- Hmm, nej jeg tænker ikke så meget på dyr.

- Du ligner bare en, der tænker meget over tingene og på sådan noget om, hvad der er godt og dårligt – tænker du så på mennesker?

- Tjo, jeg tænker nok på mennesker.

- Ja! Det er det, jeg mener. Du er sådan meget rolig, og så tænker du sikkert meget på om mennesker har det godt, ikke?

- Jo, ok. Det gør jeg nok.

Det er da helt fantastisk, tænker jeg for mig selv.

Hvis hun bare kunne møde kunsten med samme umiddelbarhed, åbenhed og direkthed, så ville hun allerede være langt foran de mange kunsthistoriske eksperter, der kun har lært at se på kunstværker som en samling støvede genstande uden sjæl og at snakke om dem som i kedelige historiebøger.

Det er øjne og sjæle som hendes, der opretholder kunstens levende kraft. For kunst er meget andet end årstal, ismer og andre faktuelle oplysninger. Den går sommetider helt ind under huden på én, så man rystes i sin grundvold. Den kan åbne lukkede øjne og lade én opdage nye muligheder i tilværelsen, som man ikke anede eksisterede. Men det kræver, at man møder kunsten i åbenhed og med sit liv i hænderne.

Og hvem kunne være mere egnet til at gøre det, end de unge i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger?

Hvis jeg bare kunne lære hende og de andre unge, at det i virkeligheden er sådan, det forholder sig med kunsten, så ville de unge ikke alene gøre sig selv en tjeneste, de ville også gøre kunsten en stor tjeneste.

FAKTA • Formålet med projektet er at styrke de unges selvværd

og troen på en meningsfuld fremtid gennem kunst- og kulturelle oplevelser.

• Projektet er støttet af Erik Thunes Legat af 1954.

Kofoeds Avis | juni 2011

7

TV: Ingen biksemad uden spejlæg. Tine Jansson har travlt i køkkenet i Café Himmelblå, der er et af højdepunkterne i dagligdagen på Kofoeds Skole.

Så‘ der

At være i løntilskud i køkkenet på Kofoeds Skole hjælper Tine Jansson videre med sin karriere. Og så skader det jo ikke at have det sjovt samtidig.

REPORTAGE

Vil gerne være kostvejleder -Pas påååååååå!

Tine Jansson kommer ud gennem den røde svingdør med en stålbakke fyldt med spejlæg. Hun sætter den ned ved siden af kokken Anders, der skal bruge dem

8

Kofoeds Avis | juni 2011

• Café Himmelblå er Kofoeds Skoles kantine for elever og medarbejdere

• I Café Himmelblå kan der købes morgenmad og kaffe fra

kl. 7.30-8.15 på hverdage og frokost fra kl. 11.15-13.00.

Herudover er der brødudsalg et par gange om ugen.

Tekst og foto: Maria Noel

Kokken Anders stikker hovedet ud i køkkenet.

-Hvaaa kommer der flere æg? spørger han.

-De skal lige stege et øjeblik mere, kommer det fra Tine Jansson.

Hun er 31 år, og er i løntilskud i køkkenet på Kofoeds Skole.

-Det er et rigtig hyggeligt sted. Vi har det sjovt – i stedet for bare at sidde derhjemme. Og jeg lærer rigtig meget. Jeg kan sagtens få tiden til at gå, når jeg ikke har et arbejde. Men det er rart at komme ud og dejligt at have kolleger. Folk er i godt humør, og der bliver snakket meget. I ægte køkkenjargon, forklarer hun.

FAKTA OM CAFÉ HIMMELBLÅ

til dagens lille ret, biksemad. Og lige så hurtigt, som Tine kom ind, forsvinder hun bag den svingende røde dør med de kinesiske tegn på, der betyder ‘god mad’.

Hun er uddannet teaterskrædder, men har haft svært ved at finde et fast job.

-Det er en lille branche og der er mange om buddet. Så det er svært. Jeg blev hurtigt træt af at hænge i systemet og begyndte at tænke på, hvad jeg ellers kunne have lyst til at lave. Og så fandt jeg frem til, at jeg gerne vil læse sundhed og ernæring og blive kostvejleder.

For at blive det skal man have køkkenerfaring, og det får Tine Jansson masser af i Kofoeds Skoles køkken, der dagligt bespiser omkring 300 mennesker.

• Der er 16 elever og 5 medarbejdere, som hver dag producerer frokost til omkring 300 personer. Der fremstilles en stor middagsret, en lille ret, smørrebrød, salat og frugt.

Hertil kommer også kage og/eller desserter.

Når Tine stopper i køkkenet, vil hun søge mere køkkenarbejde, inden hun går i gang med at studere til kostvejleder. Og gerne et sted, der har fokus på sund mad.

Kofoeds Avis | juni 2011

9

TV: Ingen biksemad uden spejlæg. Tine Jansson har travlt i køkkenet i Café Himmelblå, der er et af højdepunkterne i dagligdagen på Kofoeds Skole.

Så‘ der

At være i løntilskud i køkkenet på Kofoeds Skole hjælper Tine Jansson videre med sin karriere. Og så skader det jo ikke at have det sjovt samtidig.

REPORTAGE

Vil gerne være kostvejleder -Pas påååååååå!

Tine Jansson kommer ud gennem den røde svingdør med en stålbakke fyldt med spejlæg. Hun sætter den ned ved siden af kokken Anders, der skal bruge dem

8

Kofoeds Avis | juni 2011

• Café Himmelblå er Kofoeds Skoles kantine for elever og medarbejdere

• I Café Himmelblå kan der købes morgenmad og kaffe fra

kl. 7.30-8.15 på hverdage og frokost fra kl. 11.15-13.00.

Herudover er der brødudsalg et par gange om ugen.

Tekst og foto: Maria Noel

Kokken Anders stikker hovedet ud i køkkenet.

-Hvaaa kommer der flere æg? spørger han.

-De skal lige stege et øjeblik mere, kommer det fra Tine Jansson.

Hun er 31 år, og er i løntilskud i køkkenet på Kofoeds Skole.

-Det er et rigtig hyggeligt sted. Vi har det sjovt – i stedet for bare at sidde derhjemme. Og jeg lærer rigtig meget. Jeg kan sagtens få tiden til at gå, når jeg ikke har et arbejde. Men det er rart at komme ud og dejligt at have kolleger. Folk er i godt humør, og der bliver snakket meget. I ægte køkkenjargon, forklarer hun.

FAKTA OM CAFÉ HIMMELBLÅ

til dagens lille ret, biksemad. Og lige så hurtigt, som Tine kom ind, forsvinder hun bag den svingende røde dør med de kinesiske tegn på, der betyder ‘god mad’.

Hun er uddannet teaterskrædder, men har haft svært ved at finde et fast job.

-Det er en lille branche og der er mange om buddet. Så det er svært. Jeg blev hurtigt træt af at hænge i systemet og begyndte at tænke på, hvad jeg ellers kunne have lyst til at lave. Og så fandt jeg frem til, at jeg gerne vil læse sundhed og ernæring og blive kostvejleder.

For at blive det skal man have køkkenerfaring, og det får Tine Jansson masser af i Kofoeds Skoles køkken, der dagligt bespiser omkring 300 mennesker.

• Der er 16 elever og 5 medarbejdere, som hver dag producerer frokost til omkring 300 personer. Der fremstilles en stor middagsret, en lille ret, smørrebrød, salat og frugt.

Hertil kommer også kage og/eller desserter.

Når Tine stopper i køkkenet, vil hun søge mere køkkenarbejde, inden hun går i gang med at studere til kostvejleder. Og gerne et sted, der har fokus på sund mad.

Kofoeds Avis | juni 2011

9

“Ga ga gang“:

Så er der stemning og fest. Salsaorkestret byder både publikum op til dans og til at være med på scenen.

Salsa i fængslet

Instrumenterne bliver stillet op og gjort klar, inden publikum kan lukkes ind.

Af Jane Fogedby | Foto: Naja Mammen Nielsen

GPS’en er sat til og instrumenterne spiller allerede, da vi ruller over brostenene og ud af porten fra Kofoeds Skole på Amager. Det er tredje gang at Kofoeds Skoles Salsaorkester skal spille i Ellebæk. Kajsa Darre, som er musiklærer på Kofoeds Skole og leder af Salsaorkestret, kører bussen med instrumenterne og reporter og fotograf på sidelinjen.

Bagved kører bussen med orkestret. Det er fængsels­ betjenten Claus, som er chauffør i dagens anledning.

Ellebæk er en institution for frihedsberøvede asylansøgere, som ligger i Nordsjælland. Ellebæk har status som lukket fængsel, og har eksisteret i mere end 20 år.

Asylansøgerne venter på at få deres sag afgjort. Nogle har allerede fået afslag, og venter på at blive sendt ud af landet. Men i dag skal Kofoeds Skoles Salsaorkester forsøge at få deres tanker væk fra en usikker fremtid – for en stund.

Kofoeds Avis | juni 2011

En salsa svingom

Busserne er fyldt op med instrumenter og Kofoeds Skoles Salsaorkester. Vi er klar til afgang.

Destinationen er Ellebæk, hvor asylansøgerne venter på os …

REPORTAGE

10

- Tak fordi I kommer her i dag og vil spille for vores indsatte. Det er noget vi sætter rigtig stor pris på, siger han højt, mens han giver hånd til alle i orkestret.

Villy tæller de blå stole, som er sat op til publikum.

-Der er ca. 50 stole! Det er to koncerter, vi skal spille. Sååå det er vel omkring 100 mennesker … det er DA meget godt!

Vi skal jo spille for en speciel gruppe, og det bedste er, når man kan få publikum med, fastslår Villy inden han sætter sig hen på sin stol. Salsaorkestret er klar.

Kirsten, Ditte, Lillian, Birgitte, Pia, Lene, Karen og Villy Der er kun damer med i salsaorkestret, bortset fra Villy.

Nogle har spillet i mange år, andre er helt nye.

-Vi spiller salsamusik på engelsk, dansk og spansk.

Jeg har undervist orkestret i syv år. Vi spiller på maracas, trompeter, klaver, bas, congas og bongotrommer og så er der Kirsten som er forsanger, fortæller Kajsa, mens orkestret overhandler os på motorvejen. Eleverne vinker og rækker tunge. Stemningen er i top og solen skinner.

-Jeg har sendt al min energi til Kirsten i nat. I går kunne hun synge EN sang og så var der ikke mere stemme tilbage.

Men i dag er hun klar, siger Kajsa, og lyser op i et stort smil.

Vi kommer ud af København og væk fra motorvejens trummerum. Inden længe kører vi på små snoede veje i naturskønne omgivelser. Sandholmlejrens karakteristiske gule bygninger nærmer sig på højre hånd. Men vi skal ikke ind her. Vores destination er Ellebæk, som ligger lidt bagved Sandholmlejren. Vi drejer ned ad en smuk allé med grønne bøgetræer. Snart holder vi foran Ellebæks høje hegn og porten går op.

Hurtigt bliver de blå stole fyldt op med unge mænd. Kajsa byder velkommen og salsamusikken fylder såvel hallen som publikum. Straks begynder publikum at klappe med.

Koncerten er godt fra start, Kirstens stemme virker og hallen er pludselig blevet til en summende varm salsaaften med brummen, vrikkende hofter og vippende blomster i håret. Lillian danser sin egen dans til stor fornøjelse for Giorgio på forreste række.

-She is fantastic, she just dance as she feels, griner han.

På parkeringspladsen står fængselsbetjent Kurt sammen med under­viser Angela og byder os velkommen. Med sig har de fire asylansøgere, som vil hjælpe med at bære instrumenterne ind i gymnastiksalen, hvor koncerten skal finde Glade smil ogVi varm sted. hilser og får smil, nik og faste håndtryk fra de fire suppe skaffede penge unge mænd, som alle er stærke – snart er alle instrumentil skolens arbejde! terne ude af bilen og nede i salen.

-Hvor er det bare LUKSUS med roadies, siger Birgitte højt, så det runger i den store kølige gymnastiksal med gitter for vinduerne.

Mens damerne er i fuld gang med at gøre instrumenterne – og blomsterne i håret – klar til koncerten, sidder Villy på en stol og pakker sin trompet ud af kassen.

-Jeg spiller kun på min egen trompet. Den har jeg haft i 17 år og jeg er meget øm over den. Så det er kun MIG der må spille på den, siger Villy, mens han omhyggeligt pudser den og gør den klar til koncerten.

-Ja, det er tredje gang vi er her … det er da meget godt klaret ik’? Der sker jo ikke meget her oppe … så er det jo godt vi kommer, siger Villy med et skævt smil.

De fire unge asylansøgere gør saftevand klar til pausen.

Damerne snakker og griner, og gør det sidste klar til koncerten. Imens står Villy roligt og observerer dem med trompeten skinnede under armen. Solen lyser gennem gitteret på ruderne og den ellers kølige gymnastiksal synes pludselig varmere. Karen fyrer en trommesolo af og Lillian øver sig på maracas. Hendes blomsterhat sidder fint på skrå. Fængselsinspektør Lars Skjødt Vinther kommer forbi for at hilse på orkestret.

Så byder Kajsa publikum med op på scenen: -Is there anyone who would like to play with us?

You can also sing the next song with us, it goes like this …

“Ga ga gang ga gang ...“ Til klapsalver og hujen rejser en ung fyr sig op. Grinende og genert bevæger han sig op til bongotrommerne.

Hurtigt følger Giorgio efter, og to til fra publikum kaster sig ud i salsaen.

Salsaorkestret har nu fået fire nye musikere for en stund.

Giorgio låner en hat af Lillian og tager hende i armen til en salsa svingom. Flere fra publikum kommer op af stolene.

Det er forhåbentlig ikke sidste gang at Kofoeds Skoles Salsaorkester spiller koncert for asylansøgerne i Ellebæk.

FAKTA Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere Ellebæk fungerer som et lukket fængsel.

Ellebæk har plads til 118 indsatte. De indsatte er som udgangspunkt asylansøgere, som ikke placeres sammen med kriminelle indsatte. De indsatte tilbydes beskæftigelse ved: produktion, stuearbejde, bygningsvedligehold, køkken, rengøring, undervisning/skole, koncerter og sommerhøjskole.

Kofoeds Avis | juni 2011

11

“Ga ga gang“:

Så er der stemning og fest. Salsaorkestret byder både publikum op til dans og til at være med på scenen.

Salsa i fængslet

Instrumenterne bliver stillet op og gjort klar, inden publikum kan lukkes ind.

Af Jane Fogedby | Foto: Naja Mammen Nielsen

GPS’en er sat til og instrumenterne spiller allerede, da vi ruller over brostenene og ud af porten fra Kofoeds Skole på Amager. Det er tredje gang at Kofoeds Skoles Salsaorkester skal spille i Ellebæk. Kajsa Darre, som er musiklærer på Kofoeds Skole og leder af Salsaorkestret, kører bussen med instrumenterne og reporter og fotograf på sidelinjen.

Bagved kører bussen med orkestret. Det er fængsels­ betjenten Claus, som er chauffør i dagens anledning.

Ellebæk er en institution for frihedsberøvede asylansøgere, som ligger i Nordsjælland. Ellebæk har status som lukket fængsel, og har eksisteret i mere end 20 år.

Asylansøgerne venter på at få deres sag afgjort. Nogle har allerede fået afslag, og venter på at blive sendt ud af landet. Men i dag skal Kofoeds Skoles Salsaorkester forsøge at få deres tanker væk fra en usikker fremtid – for en stund.

Kofoeds Avis | juni 2011

En salsa svingom

Busserne er fyldt op med instrumenter og Kofoeds Skoles Salsaorkester. Vi er klar til afgang.

Destinationen er Ellebæk, hvor asylansøgerne venter på os …

REPORTAGE

10

- Tak fordi I kommer her i dag og vil spille for vores indsatte. Det er noget vi sætter rigtig stor pris på, siger han højt, mens han giver hånd til alle i orkestret.

Villy tæller de blå stole, som er sat op til publikum.

-Der er ca. 50 stole! Det er to koncerter, vi skal spille. Sååå det er vel omkring 100 mennesker … det er DA meget godt!

Vi skal jo spille for en speciel gruppe, og det bedste er, når man kan få publikum med, fastslår Villy inden han sætter sig hen på sin stol. Salsaorkestret er klar.

Kirsten, Ditte, Lillian, Birgitte, Pia, Lene, Karen og Villy Der er kun damer med i salsaorkestret, bortset fra Villy.

Nogle har spillet i mange år, andre er helt nye.

-Vi spiller salsamusik på engelsk, dansk og spansk.

Jeg har undervist orkestret i syv år. Vi spiller på maracas, trompeter, klaver, bas, congas og bongotrommer og så er der Kirsten som er forsanger, fortæller Kajsa, mens orkestret overhandler os på motorvejen. Eleverne vinker og rækker tunge. Stemningen er i top og solen skinner.

-Jeg har sendt al min energi til Kirsten i nat. I går kunne hun synge EN sang og så var der ikke mere stemme tilbage.

Men i dag er hun klar, siger Kajsa, og lyser op i et stort smil.

Vi kommer ud af København og væk fra motorvejens trummerum. Inden længe kører vi på små snoede veje i naturskønne omgivelser. Sandholmlejrens karakteristiske gule bygninger nærmer sig på højre hånd. Men vi skal ikke ind her. Vores destination er Ellebæk, som ligger lidt bagved Sandholmlejren. Vi drejer ned ad en smuk allé med grønne bøgetræer. Snart holder vi foran Ellebæks høje hegn og porten går op.

Hurtigt bliver de blå stole fyldt op med unge mænd. Kajsa byder velkommen og salsamusikken fylder såvel hallen som publikum. Straks begynder publikum at klappe med.

Koncerten er godt fra start, Kirstens stemme virker og hallen er pludselig blevet til en summende varm salsaaften med brummen, vrikkende hofter og vippende blomster i håret. Lillian danser sin egen dans til stor fornøjelse for Giorgio på forreste række.

-She is fantastic, she just dance as she feels, griner han.

På parkeringspladsen står fængselsbetjent Kurt sammen med under­viser Angela og byder os velkommen. Med sig har de fire asylansøgere, som vil hjælpe med at bære instrumenterne ind i gymnastiksalen, hvor koncerten skal finde Glade smil ogVi varm sted. hilser og får smil, nik og faste håndtryk fra de fire suppe skaffede penge unge mænd, som alle er stærke – snart er alle instrumentil skolens arbejde! terne ude af bilen og nede i salen.

-Hvor er det bare LUKSUS med roadies, siger Birgitte højt, så det runger i den store kølige gymnastiksal med gitter for vinduerne.

Mens damerne er i fuld gang med at gøre instrumenterne – og blomsterne i håret – klar til koncerten, sidder Villy på en stol og pakker sin trompet ud af kassen.

-Jeg spiller kun på min egen trompet. Den har jeg haft i 17 år og jeg er meget øm over den. Så det er kun MIG der må spille på den, siger Villy, mens han omhyggeligt pudser den og gør den klar til koncerten.

-Ja, det er tredje gang vi er her … det er da meget godt klaret ik’? Der sker jo ikke meget her oppe … så er det jo godt vi kommer, siger Villy med et skævt smil.

De fire unge asylansøgere gør saftevand klar til pausen.

Damerne snakker og griner, og gør det sidste klar til koncerten. Imens står Villy roligt og observerer dem med trompeten skinnede under armen. Solen lyser gennem gitteret på ruderne og den ellers kølige gymnastiksal synes pludselig varmere. Karen fyrer en trommesolo af og Lillian øver sig på maracas. Hendes blomsterhat sidder fint på skrå. Fængselsinspektør Lars Skjødt Vinther kommer forbi for at hilse på orkestret.

Så byder Kajsa publikum med op på scenen: -Is there anyone who would like to play with us?

You can also sing the next song with us, it goes like this …

“Ga ga gang ga gang ...“ Til klapsalver og hujen rejser en ung fyr sig op. Grinende og genert bevæger han sig op til bongotrommerne.

Hurtigt følger Giorgio efter, og to til fra publikum kaster sig ud i salsaen.

Salsaorkestret har nu fået fire nye musikere for en stund.

Giorgio låner en hat af Lillian og tager hende i armen til en salsa svingom. Flere fra publikum kommer op af stolene.

Det er forhåbentlig ikke sidste gang at Kofoeds Skoles Salsaorkester spiller koncert for asylansøgerne i Ellebæk.

FAKTA Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere Ellebæk fungerer som et lukket fængsel.

Ellebæk har plads til 118 indsatte. De indsatte er som udgangspunkt asylansøgere, som ikke placeres sammen med kriminelle indsatte. De indsatte tilbydes beskæftigelse ved: produktion, stuearbejde, bygningsvedligehold, køkken, rengøring, undervisning/skole, koncerter og sommerhøjskole.

Kofoeds Avis | juni 2011

11

Danmarks socialt udsatte har brug for DIN hjælp Vores arbejde afhænger i høj grad af private donationer. Hver dag kommer der ca. 600 elever på Kofoeds Skole. Det er en mangfoldig gruppe, og hver elev har brug for noget forskelligt.

Private donationer gør det muligt at imødekomme de mange behov, fx at starte projekter, holde arrangementer og til akut og langsigtet hjælp. Alle bidrag og donationer bliver værdsat.

De gør en forskel for vores elever.

Magasinpost – UMM ID nr.: 42416

TEGN ET MEDLEMSKAB

Du kan blive medlem af vores støttekreds og få Kofoeds Avis tilsendt fire gange årligt. Alle bidrag over 500 kroner kan trækkes fra i SKAT. Som gavebrevsgiver kan du opnå fuldt fradrag.

Husk at oplyse dit Cpr. nr., så sørger vi for at indberette til SKAT. Du kan vælge at give et engangsbeløb eller betale dit kontingent ved at benytte girokortet nederst på siden. Du behøver ikke at være medlem for at støtte Kofoeds Skole. Vi sætter pris på alle bidrag.

TILMELD DIT FASTE BIDRAG TIL PBS

Ved at tilmelde dig Betalingsservice, sikrer du, at dine fremtidige betalinger til Kofoeds Skole bliver betalt til tiden. Samtidig letter du Kofoeds Skoles administrative arbejde og dermed går flere penge til arbejdet for socialt udsatte i Danmark. Du kan tilmelde dig PBS elektronisk via vores hjemmeside.

KONTAKT

Gå ind på vores hjemmeside www.kofoedsskole.dk og læs mere om vores arbejde, og hvordan du kan være med til at gøre en forskel. Ønsker du at blive medlem eller vide mere så kontakt os på stoettekreds@kofoedsskole.dk eller tlf. 41 73 32 80.

REDAKTION: Thomas Pedersen (ansvarshavende), Jane Fogedby, Naja Mammen Nielsen og Maria Noel.

LAYOUT: Rikke Saabye | FORSIDEFOTO: Naja Mammen Nielsen TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 16. maj 2011 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder.

Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.

KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45

Næste blad udkommer 1. september 2011

SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole 41 73 32 80 eller kommunikation@kofoedsskole.dk

STØTTEMEDLEM 1: Medlemskab 2011, 200 kr.

STØTTEMEDLEM 2: Medlemsskab 2011 for

pensionister, 100 kr.

EVT. GAVE I ALT Ved betaling via netbank: Oplys venligst medlemskab og eventuelt gavebeløb.

kr. kr. kr. kr.

Afsender: Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S.

BRUG GIROKORTET OG GIV ET BIDRAG