Kofoeds Avis september 2014

September 2014

Har du fem minutter side 2

Kofoedlook‘et tilbage side 7

Sprut forbi Sommer side 8-9 marked side 10-11

Har du fem minutter Om at tage mennesker alvorligt…

En elev viste mig et brev fra sit jobcenter, der blev indledt på denne måde: ”Vi indkalder dig til samtale om din uddannelses-/jobsøgning pr. telefon. Du bedes ringe:

LEDER

Onsdag d. 16-07-2014 kl. 13:20 - 13:25 på telefon: xx xx xx xx Ved samtalen skal vi tale om dine muligheder for at komme i ordinær uddannelse/arbejde. Du kan forberede dig til samtalen ved at komme med forslag til hvad der skal til, for at starte i ordinær uddannelse/arbejde.

Vi skal under samtalen drøfte hvilke aktiviteter, der kan bringe dig nærmere ordinær uddannelse/arbejde, og vi skal aftale nogle konkrete aktiviteter, du skal deltage i.”

Herudover meddelte jobcenteret i brevet, at eleven ville blive trukket i kontanthjælp, hvis han ikke ringede op inden for det interval på 5 (fem) minutter, samtalen skulle finde sted i. Han optog samtalen på sin mobiltelefon og afspillede den for mig. Den blev indledt med at jobcentermedarbejderen i den anden ende af røret spurgte, hvordan det gik i Væksthuset? Nu har den pågældende aldrig været tilknyttet Væksthuset, som er et andet tilbud til ledige, i sin aktivering. Så allerede her drejede samtalen ind på et sidespor. Tiden – og det var faktisk kun fem minutter – gik med, at eleven forklarede, at han såmænd var i gang med både værkstedsarbejde og undervisning på Kofoeds Skole. Hvilket jobcenteret allerede havde fået at vide indtil flere gange og havde registreret i sine systemer. - Jamen det var jo godt, så er du jo i gang, lød konklusionen på samtalen i den anden ende af røret.

På den side kunne eleven altså gå i flere uger og lade op til en samtale, hvor han risikerer at miste noget af

DST SIDEN SI

sin indkomst, hvis han glemmer at ringe op. Og når han så gennemfører dette overordentligt vigtige telefonopkald, kommer han til at tale med en medarbejder, som tydeligvis ikke har sat sig ordentligt ind i tingene. Det kommer der helt naturligt en ligegyldig samtale ud af, som eleven ikke kan opfatte som andet end kontrol for kontrollens egen skyld.

Jeg ved ikke hvor mange samtaler af denne karakter, der bliver afholdt mellem landets jobcentre og de ledige. Men jeg både håber og tror, at de politikere, som har vedtaget den lovgivning, der gør denne type samtaler mulige, er enige i, at de næppe bringer nogen videre mod arbejde og selvforsørgelse. Det maksimale, samfundet får ud af denne type kontrol er, at den enkelte kommune lever op til sine forpligtelser over for staten i forhold til at sikre, at de ledige opfylder kravene om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De ledige får næppe andet ud af denne type systemkontakt end at blive endnu mere stressede og frustrerede.

Jeg har det ydmyge ønske til den næste reform af systemet, at den vil sigte på at skabe en ramme, som sigter på at tage de mennesker, som er ramt af ledighed, alvorligt. For eksempel ved at mødet med systemet efterlader dem med en følelse af håb og muligheder i stedet for følelsen af bare at være et nummer i systemet, der skal ringe op indenfor fem minutter.

Ser vi på konjunkturudviklingen viser tal fra Nykredit at der i 2007 var fem ledige for hver opslået stilling på landsplan. I 2013 var dette tal vokset til 18 ledige pr. opslået stilling. Kampen om arbejdspladserne er blevet mere end tre gange så høj på seks år. Gad vide om nogen har regnet på, hvor mange samtaler af fem minutters varighed, landets jobcentermedarbejdere skal afholde, før dén triste kurve vender?

Hjemmelavet avis Dette nummer af Kofoeds Avis er layoutet i skolens nye medieværksted.

Læserne vil også møde nye skribenter, nemlig elever fra skolen med noget på hjerte og et ønske om at skrive. I redaktionen håber vi at skabe en oplevelse af at læse en lidt mere hjemmelavet avis. Ambitionen er den samme som altid: at give jer med interesse for Kofoeds Skole et indblik i skolens arbejde og de udfordringer, som eleverne står overfor i deres hverdag. (thop)

2

Kofoeds Avis | september 2014

Tekst: Jane Fogedby | Foto: Magnus Cederlund

Mangfoldige mennesker

“Jeg tog kontakt i år til moren til min datter.“

INTERVIEW

Christians historie Hvad vil du? Hvor vil du hen? Har du ikke nogle mål i livet?

Christian er 33 år. Han blev født på Filippinerne. Da han var 5 år, blev han bortadopteret til Danmark sammen med sine to brødre. Han voksede op på Amager.

-Vi var nogle værre banditter. Rod var der altid. Jeg var det sorte får i familien, og i teenageårene levede jeg op til mit ry.

Christian begyndte at ryge hash som 13-årig. Tjente sine egne penge som avisbud og trak sig længere væk fra familien.

-Jeg har altid følt min mor har været efter mig. Aldrig følt den der forældrekærlighed – når man ikke får den, så føler man sig som ingenting.

I dag har Christian ingen kontakt med familien. Et opgør med storebroren ødelagde alt.

-Min storebror slog sin familie. Det kunne jeg ikke gå med til. Det kan godt være vi selv blev slået, da vi voksede op. Men man skal jo ikke føre det videre. Man slår ikke på børn!

På det tidspunkt havde Christian boet 3 år i Sverige hos sin storebror og hans familie. Dagen efter opgøret rejste Christian til København. Uden bagage og uden et sted at bo.

-Jeg havde bare det tøj jeg havde på, og så smuttede jeg. Jeg vidste ikke hvad fanden jeg skulle lave. Eller hvor jeg skulle hen.

En hård depression og hjemløshed blev hverdag i København. I 4 år boede Christian på Herbergscenteret Sundholm. En dag startede han som elev på Kofoeds Skole.

-Jeg møder kl. 8 hver dag i transport-afdelingen. Det er meget godt, for så har man noget man skal leve op til – nogle der stiller krav til en. Jeg har også fået nogle gode venner på Autoværkstedet.

Christian er ikke hjemløs mere, men bor sammen med sin forlovede Astrid i Vanløse. Hashen er droppet til fordel for kærligheden. Han kæmper hver dag med sin depression og epilepsi. Samtidig drømmer han om at blive lastbilchauffør og ikke mindst at få kontakt til sin 5 år gamle datter.

-Jeg tog kontakt i år til moren til min datter. Det er nyt for mig. Spændende og skræmmende. Min datter er hjerneskadet, så hun har nogle andre præmisser. Man skal være tålmodig. Jeg er gået med til først at skulle se hende, efter hun er startet i skole – så jeg skal vente to år. Det er fint – jeg skal ikke presse på.

Frygten for at ryge tilbage i hash-misbruget er der stadig, men Christian holder fast i sig selv og sine drømme.

-Fristelsen er der altid, når man har røget, siden man var 13 år. Men så en dag begyndte jeg at se på mit eget liv og spurgte mig selv. – Hvad vil du? Hvor vil du hen?

Har du ikke nogle mål i livet?

Kofoeds Avis | september 2014

3

Foto: Thomas Pedersen

en Foto: Nina Renée Simons

Bæredygtig som

Tekst: Thomas Pedersen

Omkring 100 elever prøvede dagligt kræfter med Kofoeds Sommerskole

SOMMER Fredag d. 20. juni lukkede Kofoeds Skoles Oplysningsforbund ned for den almindelige undervisning.

Almindeligvis ville det så have varet syv uger, før eleverne på skolen igen kunne gå til undervisning. Men i år kunne man allerede den følgende mandag følge et kursus i bæredygtig kunst på Kofoeds Sommerskole. Et tilbud som blev til fordi mange elever har givet udtryk for, at sommertiden kan være lang at komme igennem, når man ikke har noget at lave og måske heller ikke penge til at tage nogen steder hen. Og dét tilbud var der omkring 100 elever, der sagde ’ja tak’ til hver dag hele vejen igennem den

4

Kofoeds Avis | september 2014

lange og varme sommer.

Kofoeds Sommerskole var et forsøg på at skabe en kobling mellem skolens værksteder og undervisningen.

Bæredygtighed blev valgt som et gennemgående tema på de aktiviteter, som var en del af sommerskolen.

Herudover var der selvfølgelig også alle de almindelige driftsopgaver som fx rengøring, kørsel og produktion, der skulle løses.

Morgenmad kl. 8.00 Sommeren igennem begyndte hver dag kl. 8.00 med morgenmad for alle i Café Himmelblå. Herefter gik medarbejdere og elever ud til deres forskellige aktiviteter. Værkstederne begyndte etableringen af en række nye

højbede, der i fremtiden vil være skolens grønne haver, og der blev også sat gang i en – efter kofoedske forhold – storstilet planteproduktion.

Undervisningen var inddelt i ugetemaer som fx Grøn mad i byen, solcelleopladere til mobiltelefoner, bæredygtige boliger og byhaver.

Inputs og energi En af de flittigste elever på sommerskolen var Mona Kurt, som deltog i seks af de syv uger, sommerskolen kørte. – Jeg var lidt i tvivl om det var noget jeg havde energi til i starten.

Men det var faktisk lige modsat: det gav mere energi og vi fik nogle gode inputs i det fantastiske sommervejr, fortæller Mona, som ellers ville have

mmerskole

HONOLULU

en Foto: Nina Renée Simons

en Foto: Nina Renée Simons

Tekst og foto: Daniel Vedsted

skabte mange gode kunst, ture og udflugter Havearbejde, bæredygtig et af sommeren i er og inspirerende tim løb

brugt sommeren hjemme med huslige gøremål. - Det var dejligt at spise morgenmad sammen, og jeg kom til at tale med mange, som jeg ikke kendte i forvejen, siger Mona, og sender samtidig en buket roser til underviserne for både at være inspirerende og gode til at tage hensyn til alle på holdene.

Grønne haver godt på vej I løbet af sommeren kom værkstederne godt i gang med at forberede skolens udendørsarealer til en grønnere fremtid. Der blev flyttet rundt på tingene og gjort klar til at der kan etableres højbede på skolen henover efteråret. – Vi har fået kickstartet den udvikling henimod at blive en grønnere skole i løbet af sommeren, fortæller Dorthe Andersson, der er souschef for værkstederne. - Målet er, at Café Himmelblå i hvert fald en gang om ugen i sæsonen skal bruge afgrøder fra vores egne haver, fortæller Dorthe, mens hun er i fuld gang med

at omplante noget af den salat, der nu er kommet op af jorden og måske allerede når at blive klar til høst her i efteråret.

En ommer Udover alt det, der pibler frem i bedene har sommerskolen også sat sig varige spor i form mange forskellige slags kunstværker, som alle på Kofoeds Skole kan gå og glæde sig over og lade sig inspirere af i det efterår, som venter forude. Alt i alt er langt de fleste medarbejdere og elever, Kofoeds Avis har talt med, enige om, at sommerskolen er noget, der skal gentages. Idéen om at lave en sommerskole med bæredygtighed som tværgående tema viste sig altså at være bæredygtig i sig selv. Eller som Mona Kurt udtrykker det: - Det har været en fantastisk sommerskole.

Vejrguderne var med jo også med os i sådan en grad, at det føltes som at være på charterrejse og højskole på samme tid.

Indvielsesfest på ’Honolulu’ Efter nu godt seks måneders dagligt byggerod og håndværkerhumor, er ’Honolulu’ nu gennemrenoveret som et bæredygtigt bofællesskab for udsatte unge. Der er indvielsesfest fredag den 5. september 14.00-17.00.

I februar i år indledte Kofoeds Skole et ambitiøst projekt omkring renoveringen af Holger Nielsens Ungdomsboliger, som til hverdag kaldes ’Honolulu’.

Huset er bygget om til et såkaldt passivhus, og ombygningen vil fremover betyde at varmeregningen bliver op til 90% mindre.

Men undervejs i projektet er der også blevet arbejdet med at lære beboerne at bo og leve bæredygtigt.

Projektet har modtaget støtte fra blandt andre A.P. Møller-fonden, og nu står huset altså klar til at blive vist frem for samarbejdspartnerne og andre interesserede. Det sker fredag den 5. september i tidsrummet 14.00 – 17.00, hvor blandt andre Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen, og Københavns Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell, kigger forbi. (danielv)

Kofoeds Avis | september 2014

5

Foto: Smukfest.dk

Pernille Jacobsen (tv) fra Kofoeds Kælder var sammen med fundraiser, Daniel Vedsted, til Smukfest i Skanderborg for at modtage checken på 50.000 kr. fra Smukfonden.

Smuk støtte forskønner nødherberg overskuddet på Smukfonden, der får sine midler fra ste gang 150.000 Smukfest i Skanderborg, delte for før delse modtog kr. ud til sociale formål. I den forbin bruges på nye Kofoeds Kælder 50.000 kr., som skal møbler i nødherbergerne.

S TØTTE Det giver heldigvis ofte overskud, når der festes på de danske festivalpladser. Og lige så heldigt er det, at mange af festivalerne bruger en stor

del af deres overskud på at støtte sociale formål. Smukfest – som tidligere hed Skanderborg Festival – oprettede tidligere på året Smukfonden, som hvert år vil modtage 20% af overskuddet fra den smukke fest i de midtjy-

ske bøgeskove. Pengene skal overvejende bruges til at støtte udsatte og ensomme unge. Fondens første uddeling af midler foregik ved årets Smukfest i begyndelsen af august måned, og blandt modtagerne af midler var Kofoeds Kælder for hjemløse.

Pernille Jacobsen, der til dagligt arbejder i kælderen, tog derfor turen fra København til årets Smukfest i Skanderborg, for at modtage checken på de 50.000 kr. Hun oplyser, at de først og fremmest skal bruges på nye møbler og faciliteter i kontaktstedets nødherberg for unge hjemløse.

- Vi har stor udskiftning blandt de unge, som bor midlertidigt i nødherbergerne, mens der arbejdes på at finde en varig løsning på boligsituationen. Det slider meget på møblement og faciliteter, og derfor skal pengene bruges til istandsættelse og måske også lidt nye møbler, fortalte Pernille Jacobsen i forbindelse med uddelingen af midler.

Med andre ord vil pengene fra Danmarks efter sigende smukkeste fest snart gøre Kælderens nødherberg lidt smukkere. (thop)

Nye skriveborde til Smukfest

Foto: Smukfest.dk

AARHUS

6

Kofoeds Avis | september 2014

På Kofoeds Skole i Aarhus har der i løbet af foråret og sommeren været travlt i tømrerværkstedet. Elever og medarbejdere har knoklet for at blive færdige med seks hævesænkeskriveborde, som skulle gøres klar til årets Smukfest i Skanderborg. Skrivebordene er hele vejen igennem udført i genbrugsmaterialer: gamle stel fra rådhuset i Aarhus, bordplader fra et renoveret beskyttelsesrum og sågar skruerne var genbrug fra en tidligere festival. Ud over de seks skriveborde producerede tømrerværkstedet også et konferencebord, som i en snæver vending kan laves om til et bordtennisbord – selvfølgelig leveret med net, bolde og bordtennisbat.

– Vi kunne aflevere bordene med nogle rigtig flotte pendellamper, vi fik fra et hotel i Aarhus, så projektet har været bæredygtigt hele vejen igennem. Skolen har også fået en pæn betaling for bordene, og det har givet et socialøkonomisk element, som både vi og eleverne er rigtigt glade for, oplyser viceskoleleder i Aarhus, Peter Bruun Hjorth til Kofoeds Avis. (thop)

Kofo

t e ’ k o edlo

tilbage på Christianshavn

Wili Jönsson og Franz Beckerlee skænker noget af deres aflagte tøj ved indvielsen af skolens nye tøjcontainer på Christianshavn.

Tekst og foto: Thomas Pedersen

- Wili Jönsson og Franz Beckerlee var med til at indvie skolens nye tøjcontainer ved Christianshavns Beboerhus.

S TØTTE Da Kofoeds Skole lå på Christians­ havn, var de selv hyppige gæster i Tøjdepotet, indtil de blev rockstjerner.

Men i juli måned var de to tidligere medlemmer af Gasolin, Wili Jönsson og Franz Beckerlee, selv i givernes rolle, da de både forærede lidt af deres tid og noget af deres aflagte tøj til Kofoeds Skole.

Det skete i forbindelse med indvielsen af skolens nye indsamlingscontainer til tøj i Sofiegade på Christians­havn. I dag huser ejendommen Christianshavns Beboerhus, men fra 1951 og frem til 1975, var det hér Kofoeds Skole lå. Og det var hér de fleste af Gasolinmedlemmerne gik i bad og ekviperede sig i det, de selv kaldte ’Kofoed-look’et’.

- Det var især Kim, der dyrkede Kofoed-look’et, som vi kaldte det. Men jeg og Franz hentede nu også selv en del. Og vi blev faktisk ved med at tage bad på Kofoeds Skole, helt ind til den flyttede fra kvarteret, fortæller Wili Jönsson.

Og derfor var Wili Jönsson ikke lang tid om at sige OK til at stille op til interview og fotografering for at gøre

opmærksom på, at Kofoeds Skoles tøjcontainer var flyttet ind i kvarteret.

Dén øvelse må allerede inden disse linjer skrives siges at være lykkedes.

Amager Bladet rykkede ud for at dække historien med journalist og fotograf og mere end 13.000 mennesker delte facebookopdateringen om den lille event.

Memory Lane -Jeg erklærer nu denne tøjcontainer for åben, sagde Wili Jönsson med klar stemme, mens han selv og Franz Beckerlee som de allerførste lagde et par plasticposer fyldt med tøj op i containeren.

Begge de to ældre musikere bor stadig i Dronningensgade, som de har gjort siden Gasolin-tiden. Efter fotoseancen gav de sig tid til at fortælle lidt om, hvordan kvarteret så ud tilbage i 60’erne og 70’erne, hvor der til forskel fra i dag var rigtig mange små købmænd.

- Der var en købmand i Dronningens­ gade 10, hvor der holdt mange alkoholikere til, og der var en del finner.

På et tidspunkt gik jeg derover, og der stod de alle sammen med sådan et blåt Beatles-jakkesæt på med hver sin flaske sprut i hånden. De lignede

et helt orkester, og jeg tænkte: ’Hvad foregår der?’ Men tøjet havde de selvfølgelig fået på Kofoeds Skole, fortæller Wili Jönsson, som også husker ’Statsministeren’, en alkoholiker, der altid gik i de fineste mærkevarer. ’Statsministeren’ havde bare sans for kvalitet og spottede hurtigt de fine tøjmærker i Tøjdepotet.

Franz Beckerlee fortæller til gengæld, at Dæmonernes Port – som der bliver sunget om i sangen Langebro var porten ind til Dronningensgade nr. 25. – Det var hér, de værste alkoholikere stod. Dem, som holdt til længere nede ad Dronningensgade, var ikke så langt ude. Og sangen kom i øvrigt til at hedde Langebro, fordi det er bedre at synge, end ’Knippelsbro’, som nok havde været geografisk mere korrekt, siger Franz Beckerlee.

Nu håber alle så, at opmærksomheden også udmønter sig i mere tøj til skolens elever. Det vil også være rart at høre fra nye steder, som er interesseret i at låne et par kvadratmeter til de af skolens tøjcontainere, som stadig ikke har fundet et nyt hjem.

Men indtil videre: stor tak fra skolen til Christianshavns Beboerhus for at give plads til tøjcontaineren, og til Wili og Franz for endnu en gang at stille op for skolens elever. … og Kofoed-look’et? Det er som det altid har været: en mulighed for at klæde sig pænt på, så man kan møde verden på lige fod.

Kofoeds Avis | september 2014

7

Sprut forbi

For Ib Maack var vejen ud af mange års alkoholmisbrug en kamp. Men det var ikke kun alkoholen der skulle kæmpes med. For Ib oplevede også, at skulle kæmpe med det system, som egentlig skulle hjælpe ham.

Tekst: Ib Maach | Foto: Thomas Pedersen

BERETNING Goddag, jeg hedder Ib Maack. I midten af 90érne var jeg for første gang elev på skolen. Efter en tid blev jeg tilbudt at komme i Håndværkerhuset.

Med løntilskudsordning samt bevilling af kørekort. Efter at jeg havde erhvervet det, forlod jeg skolen for igen at sige goddag til erhvervslivet. I år 2008 kan jeg se, at jeg igen vil blive arbejdsledig. Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg skal tage hen, Kofoeds Skole. Jeg tager faktisk først ud på skolen og bliver tilmeldt som elev, inden jeg drager på jobcenteret og melder mig arbejdsledig. Samtidig bliver jeg Hus Forbi sælger.

Professionel alkoholiker I 2011 har jeg udviklet en sygdom: ”Professionel alkoholiker”.

Funktionspromille alkoholiker! Det vil sige, at jeg skal oparbejde en promille på mindst 2,5 før jeg kan foretage mig nogen som helst. Ellers bliver jeg syg. Rigtig syg! Jobcenteret var en meget stor risikofaktor i udviklingen mod afhængighed. De skulle

8

Kofoeds Avis | september 2014

hjælpe mig, men gør lige det stik modsatte. For eksempel ved at fastholde at jeg skal være aktivt jobsøgende, på trods af at de kender til mit alkoholmisbrug. Eller ved at fratage mig min kontanthjælp, fordi jeg ikke møder op til samtaler, jeg ikke ved, at jeg er indkaldt til.

I de socialcentre, jeg er tilknyttet, runder jeg hurtigt 10 forskellige sagsbehandlere, og i jobcenteret føler jeg ikke, at jeg bliver taget alvorligt i forhold til mit ønske om at komme i behandling for mit misbrug, som efterhånden er ved at udvikle sig til at være livstruende.

65 hospitalsindlæggelser Jeg har fra 2008 til år 2013 været indlagt 65 gange på hospitalet for fuld udrykning. Årsagerne er fx åndedrætsbesvær, blackouts og faldulykker. En gang blev jeg endda indlagt fra min egen læges konsultation uden at hun ellers gør noget ved det.

Hospitalet er osse fuldstændig ligeglad. Det er jo mit problem.

Mit held er, at jeg får nogle skinnebenssår, som jeg begynder at få be-

handlet hver dag på Sundholms sygeplejeklinik. Det var godt, at jeg gjorde det, for det bliver starten på en tre år lang behandling. Ja, behandlingen er faktisk ikke helt færdig endnu. Jeg får en journalist fra Hus Forbi samt en socialarbejder fra Sundholm med mig på socialcentrene samt jobcenteret; dét sætter skred i tingene.

Behandling og tilbagefald Der går ca. 8 måneder, før jeg første gang kommer i behandling i 3 måneder, derefter efterbehandling på Sundholm. Jeg får tilbagefald og ønsker at komme i behandling igen. Da jeg henvender mig i Alkoholenheden, tager de det meget alvorligt, og der går ca. 1 måned, så er jeg tilbage i behandling igen i 4 måneder, efterfulgt af efterbehandling på Sundholm, som efter nogle måneder bliver sparet væk. Jeg arbejder selv videre med mit liv. Jeg kommer tilbage til en tid, hvor jeg ikke kan huske en lang tidsperiode. Jeg benytter mig af hypnose og finder frem til starten på mit misbrug. Jeg har nogle fysiske skavanker og retter henvendelse til en akupunk-

På Sundholms sygeplejeklinik fik Ib behandlet nogle skinnebenssår.

Det var hér tanken om at gå i alkoholbehandling blev født, hjulpet godt på vej af sygeplejerske Grethe Jensen, som Ib i dag stadig besøger af og til, selvom sårene på skinnebenene for længst er helet.

turlæge. Det skal vise sig at give spektakulær resultater. Ja, jeg er faktisk stadig i behandling hos denne.

Når jeg har haft succes med at komme så langt som jeg er i dag, skyldes det et hav af forskellige mennesker og faktorer. Jeg kan pt. ikke udelukke nogen af dem. Fx oplevede jeg den terapi, jeg blev tilbudt i Jylland, som ganske elendig. Til gengæld var det rigtig godt at komme væk fra København og også at tale med andre, som befandt sig i samme situation.

Hjælp fra mange sider Men hjælpen kan komme fra mange

sider – og er nogle gange også bare bemærkninger, som sætter sig fast i sindet. Fx min ”spindoktor” – en socialarbejder på Sundholm - som en dag sagde: ”Når det bliver allermørkest, så giv det 24 timer mere”.

Sygeplejersken, der kikker meget foruroligende på mig: ”Nu går det snart ikke mere - eller der findes altid et alternativ til det, du befinder dig i nu.

Min behandler: ”Jeg vælger at ville bruge mit liv på noget andet end alkohol”. Andre Hus Forbi sælgere, du er fanme sej, go go go.

Hvis du er blevet lidt nysgerrig om hvordan det er at være mig kan du finde en lang række artikler på

www.husforbi.dk, artiklerne handler om møder i alkoholenheden, i socialforvaltningen – hvor vi – jeg selv og en journalist fra Hus Forbi – engang var ved at blive anholdt, behandlingsstedet i Jylland, samt da jeg kommer hjem. Snart kommer en ny artikel i Hus Forbi om den fortsatte kamp med jobcenteret, og hvordan de arbejder.

I dag ved jeg, hvor lang tid en misbrugsbehandling tager – og hvor lang tid er så det? Det varer lige fra den ene ende til den anden. Jeg arbejder nu på en bog, hvor jeg detaljeret fortæller om mit liv i igennem de sidste fire år.

Kofoeds Avis | september 2014

9

Sambaorkestret Mariposa sluttede dagens omfattende musikprogram med et forrygende optog.

Sommer

i al sla

Annihjaleena fra holdet i kreativ forbindelse med Som altid satte vejret sit men der var oplevelser, der bød REPORTAGE

Dette lille intermezzo gjorde sit indtryk på mig. Nogle minutter i det Tekst: Annihjaleena | Foto: Thomas Pedersen mindste. Så trak de mange boder min opmærksomhed til sig.

Om formiddagen rendte folk rundt og satte telte op i et blæsevejr, som viste sig af skulle holde det meste af daPatchwork, lertøj og strikvarer Der var megen variation i indholdet gen. Truende mørke og grå skyer for hos de forskellige boder. Grafikholdet hen over himlen, så man kunne blive havde en fin udstilling af indramhelt bekymret over det. Men det holdt i hvert fald tørt til henad klokken to. mede værker ved siden af deres salg.

Jeg var lige kommet ind på gårdsEn bod havde yndige patchworktæppladsen, da det store spisetelt beslutper, en anden unikke lervarer i form af skåle med låg, mange firkantede tede sig for at benytte sig af situatiomed flotte mønstre, der var bl.a. også nen og tage sig en flyvetur. Friheden et stort rundt fad, meget flot i en rødvarede dog kun få sekunder, da teltet, i processen med at lette, smed alle brun farve, som gav mig associationer stænger fra sig, og de spisende var i retning af et bellisblomsterhoved i ved at få dem i hovedet, hvilket tilsin form.

Der var strikkede og syede varer til skyndede folk til hurtigt at gribe fat i salg, der var ting, som nærmest både stænger, telthjørner og kanter havde været skrot, som nu bar’ var for at holde fast i teltet. Det lykkedes flot’. Der var planter opvokset i hjemforholdsvis snart at sætte teltet tilbage på sin plads. bragt grønt affald (forinden dog for-

10

Kofoeds Avis | september 2014

vandlet til kompost af fineste kvalitet); jeg så en lykkekløver, hvis lyserøde blomster og grønne blade med mørkviolet center - som kunne spises.

Rabarberne i en stor rund beholder var lange og røde og så særdeles appetitlige ud.

Underholdning skal der da til på ethvert ordentligt marked. Ligeså her. I gården spillede et orkester (under teltdug, for en sikkerheds skyld). ”Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig”, (forfatterens bemærkning!) Omme bag håndarbejdshuset sang koret bl.a. ”Kom maj, du søde milde”, og diverterede desforuden med en italiensk sang, hvilket tydeligt fremgik, da alle kunne høre, at den var blevet oversat til dansk.

Der skulle være danseforestilling i gården klokken halv tre. Gad vide, hvordan det gik? Godt, er jeg sikker

rmarked

ags vejr

Havde der været en pris for kreativ skiltning på Det Sociale Sommermarked, var den utvivlsomt gået til Redesigns bod.

skrivning meldte sig som reporter i årets sommermarked d. 21. juni. præg på dagens begivenheder, også mange andre. d sig til for de besøgende. på, men jeg tænkte mere med henblik på vejret. Jeg kunne desværre ikke blive og overvære det.

Sælskindsfutter, mad og drikke Skindsystuen havde udstillet produkter fremstillet fortrinsvis i sælskind, men også ulve- og kaninskind var anvendt. Det hele udstillet på en forlængst pelset isbjørn, hvis store hoved med sine farlige tænder var det første man så, når man trådte ind. At det ikke lige er årstiden, hvor man tænker på at købe vanter eller lunt fodtøj afholdt os ikke fra at undersøge varerne med eventuelt køb for øje. Det bliver jo vinter igen, og sådan et par sælskindsfutter med blødt brunt for kunne nok være sagen i et fodkoldt hjem som mit. Min pekuniære situation afholdt mig desværre fra at erhverve mig et sådant par. Jeg måtte nøjes med at nyde dem med

Sundholm United vandt finalen ved sommermarkedets fodboldturnering

Halløj i blomsterbutikken. På det Sociale Sommermarked kunne man også få grønne planter og andet godt med sig hjem.

øjne og fingre, så det gjorde jeg.

Længe. Uden mad og drikke… som man siger. Der var adskillige boder med varme og kolde drikkevarer, samt ernæring i alskens variationer.

Café Himmelblå var i dagens anledning flyttet tre etager ned, og der var en laaang kø af folk, som måtte have stillet deres sult.

Genbrugsmusik og borgerservice En ting, jeg ikke tidligere har set, var gamle grammofonplader; jo selvfølgelig har jeg set gamle grammofonplader, men disse kunne umuligt spilles, da de vist havde været igennem en form for varmebehandling, for nu fremstod de som skåle og fade med glatte eller buede kanter. Temmelig kreativt og en ganske morsom måde at genbruge musik på. Borgerservice var repræsenteret. De stod ved deres lille vogn og store skilt. Vi skal jo fra

1. november i år vænne os til at ’tale’ med en computer, hvis vi vil kommunikere med kommunen.

Borgerservice har dog ikke til hensigt at forsvinde ud af vore liv sådan lige med det samme. Ifølge repræsentanterne på markedet. Det er denne borger i høj grad taknemmelig for, men må vel alligevel hellere se at få lært det der med IT i forhold til kommunen, som er mig en god støtte i den daglige økonomi.

Medieværkstedet havde sin egen bod med spændende frembringelser. De ændrer jo både adresse (internt) og koncept efter sommerferien, så det skal blive interessant at se, hvad det kommer til at ske der, Og dermed nærmer vi os næste sæson, altså her på papiret, så tak for et underholdende og divergent marked fra en glad bruger af Kofoeds Skoles mange og interessante tilbud.

Kofoeds Avis | september 2014

11

Magasinpost – UMM ID nr.: 42416

Hjælp socialt udsatte mennesker i Danmark med at finde vejen til et bedre liv. Bliv Kofoed Ven med et fast bidrag på 300 kr. om året og få bogen ”Vejen fra Hjertet” om Kofoeds Skoles sociale arbejde i gave.

Som fast bidragsyder får du også Kofoeds Avis 4 gange om året.

Din støtte er fradragsberettiget og kan tilmeldes betalingsservice.

Send en mail til: kofoedsvenner@kofoedsskole.dk GIV DIT BIDRAG NU SMS ’KOFOED’ TIL 1245 OG STØT SOCIALT UDSATTE MED 100 KR. STØT ONLINE PÅ WWW.KOFOEDSSKOLE.DK BRUG GIROKORTET PÅ AVISEN REDAKTION: Thomas Pedersen, Daniel Vedsted, Steffen Dalasgaard og Helle Mors.

LAYOUT: Gitte Bengtsson Medieværkstedet Kofoeds Skole | forside foto: Thomas Pedersen TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 15.300 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 22. august 2014 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder.

Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.

Næste blad KONTAKT udkommer Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 1. december ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45 2014 SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole på 41 73 32 80 eller kommunikation@kofoedsskole.dk

GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte

Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845.

Husk at oplyse medlemsnr. eller navn

kr.

Afsender: Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S.

Vil du være ven med Kofoed?