Kofoeds Avis, september 2011

September 2011

LEDER: FATTIGDOM KENDER INGEN GRÆNSER side 2

UDENFOR MURENE side 6

KOFOED FIK SIN PLADS side 11

FOT

O:

OL E

ED

SK

Om vi vil det eller ej, bevæger fattigdom sig på tværs af vores grænser. Den kan ikke lukkes ude. I 2010 var det 25 år siden, Kofoeds Skoles engagement i udlandet tog sin begyndelse. Det var i 1985, hvor en gammel forbindelse til Warszawas Universitet blev genoplivet. Denne kontakt førte – efter en lang og besværlig proces – til, at de første Kofoeds Skoler blev oprettet i Polen i slutningen af 1990’erne.

Aktuelt er der omkring 20 Kofoeds Skoler eller samarbejdsprojekter i omkring ti central- og østeuropæiske lande. ”Aktuelt”, fordi nye er hele tiden under forbe­ redelse eller oprettelse.

Dertil kommer de såkaldte andengenerationsskoler.

Det er projekter og institutioner, som oprettes uden vores direkte medvirken, men med udtrykkelig inspiration fra Kofoeds Skoles idéer. I Polen blev der gennemført en særlig lovgivning til formålet og oprettet omkring 60 af slagsen under betegnelsen ”centre for social integration”.

Oprettelsen af skolerne i Central- og Østeuropa har haft en bestemt kontekst. Først og fremmest kommunismens sammenbrud omkring 1990. Indførelsen af frihed og demokrati åbnede op for sociale initiativer fra civilsamfundet. Den eksisterende nød og de sociale problemer blev på en og samme tid både erkendt og tilladt at handle på.

Men samtidig skabte overgangssituationen en dyb social krise i de berørte lande. Fattigdom, arbejdsløshed, hjemløshed, alkoholisme og social elendighed tog voldsomt til i omfang under de ofte brutale transformationsprocesser fra kommunisme og diktatur til demokrati og kapitalisme. Her var en hjælpeindsats, der bygger på Kofoeds Skoles arbejdsmetoder, særdeles velkommen og nødvendig. Det er den stadig, og ikke i mindre grad.

I de seneste år har vandringen af svagt funderede arbejdssøgende og egentlige sociale flygtninge fra de fattige lande i syd og øst mod de rige samfund i vest og nord været i markant stigning.

LEDER

FO

S

Fattigdom kender ingen grænser

KO

Det giver nye udfordringer, som er yderst vanskelige at løse. Det skyldes først og fremmest problemernes karakter, men i høj grad også, at den nationale og internationale lovgivning ikke giver mulighederne for at hjælpe, men p.t. er yderst mangelfulde eller ikke-eksisterende.

Det ses både i forhold til de ”strandede arbejds­ søgende” fra Central- og Østeuropa og ikke mindst i forhold til romaernes problemer – og de problemer og udfordringer deres tilstedeværelse giver anledning til i det land, hvor de midlertidigt opholder sig.

Man kunne kalde dette nye komplekse problemfelt for ”fattigdom over grænser” eller måske snarere ”fattigdom uden grænser”.

Fattigdom sætter folk i bevægelse. Derfor ser vi østeuropæiske fattige, som lever på gaden i København.

Sammen med vores gode venner og samarbejdspartnere på søsterskolerne i udlandet har Kofoeds Skole formu­ leret et svar på fattigdomsudfordringen: Vi har efterhånden haft held til at hjælpe en del polske hjemløse i København tilbage til Polen. Ikke bare ud af landet, men til et sted, hvor vi har tillid til at den enkelte er blevet modtaget med et tilbud om hjælp til at komme videre.

Antallet er indtil videre begrænset og langt fra alle tilfælde er solstrålehistorier. Men med de rette ressourcer, er jeg optimist nok til at mene, at det kan sættes i et nogenlunde effektivt system.

Fattigdommen skal både bekæmpes og forebygges.

Det skal først og fremmest ske i de respektive hjemlande.

Men når den kommer ind over vore grænser, skal vi hjælpe anstændigt og ordentligt. Hjælpen skal være humant profileret. Disse nye fattige er også mennesker midt i blandt os. Det kræver en ændret dansk lovgivning og fælleseuropæiske initiativer.

Når man kører ind i Polen fra Tyskland, varer det mange kilometer, før man bliver i stand til at overbevise sig selv om at landet har leveret væsentlige bidrag til europæisk kultur og historie. Grænseområdets byer er præget af faldefærdige huse. De fleste forretninger sælger fortrinsvis spiritus og tobak, og fra tid til anden forkynder et neonskilte og en flok kulørte lamper, at her befinder sig en ’Night Club’. Landskabet er præget af store løvskove.

I lysninger og ved små indfaldsveje til skoven passerer man ofte letpåklædte unge kvinder, som sælger sig selv til forbipasserende. Det er ikke uden en vis forstemmelse, at vi kører ud af skovene og ind på det steppeland, som ellers er dominerende i det polske landskab. ’Vi’ vil i denne forbindelse sige undertegnede skribent på Kofoeds Avis og fem kolleger. Vi har alle fra tid til anden haft berøring med skolens internationale arbejde, og den sidste uge af juni er sat af til at besøge nogle af de polske søsterskoler, vi har hørt så meget om.

Vi skal besøge skolerne i Poznan, Warszawa, Siedlce og Ciescyn. Turen bringer os stort set rundt i hele landet, så der venter mange kilometer forude – og mange spændende møder med den fjerne del af familien Kofoed.

Poznan Første stop på vejen er Poznan, som breder sig rundt om floden Warta. Med 550.000 indbyggere er Poznan en mellemstor provinsby, og hér møder vi et helt andet Polen, end det vi mødte ved grænsen 200 km væk. Byen er fyldt med smukke kirker og stemningsfyldte torve, hvor fortovsrestauranterne og caféerne er fyldt godt op.

Men ligesom herhjemme møder man også med jævne mellemrum hjemløse i gaderne, som går og roder i skraldespande og finder ting, de putter i krøllede og beskidte plastikposer.

I denne udgave af Kofoeds Avis sætter vi fokus på de udenlandske skoler.

Vi er med til åbningen af den seneste skole i Litauen og bringer også en reportage fra en rundrejse til nogle af de polske søsterskoler. Men snart bliver det muligt at få endnu mere at vide om skolens internationale arbejde. Omkring 1. oktober udkommer nemlig en ny bog, som beskriver baggrunden for skolernes etablering.

Mere følger i disse spalter og på www.kofoedsskole.dk.

-thop

Kofoeds Avis | september 2011

rundt på DAGE 6

Jens Aage Bjørkøe, Forstander

BOG OM DE UDENLANDSKE SKOLER PÅ VEJ

2

POLEN

S

ince the 1990’s Kofoed’s School has had a rising number of foreign contacts.

Today there are Kofoed’s Schools or Kofoed’s School activities in Poland, The Czech Republic, Estonia, Lithuania, Romania, Ukraine and Armenia.

The schools are not copies of Kofoed’s School in Copenhagen, but they have the same aim. That is to help people to get started again when they have been left behind by the development and are in need of new qualifications in order to find work or a better and fuller life under new circumstance.

Besøg de polske søsterskoler med Kofoeds Avis.

REPORTAGE Tekst og foto: Thomas Pedersen

Det er blandt andet for at hjælpe dem, at organisationen Barka driver to skoler i byen ud fra kofoedske principper: et bosted med landbrugs- og gartnerivirksomhed uden for byen, og en noget større skole med undervisning og værksteder inde i centrum. Eleverne er hjemløse og arbejdsløse og mange har misbrug eller psy­ kiske problemer. Vi bliver hjerteligt modtaget af Marcin Sadowski som har samlet en gruppe medarbejdere til at fortælle om deres arbejde. Heldigvis er vores polsk­ talende kollega, Marketa Kubickova, med på turen og kan oversætte fra polsk til dansk. Vi hører om kreative fag, værkstedsarbejde, undervisning og terapi, og selvom ordene kommer ud på polsk, lyder de alligevel velkendte i vores ører. Det er næsten som at være derhjemme.

Barka er langt den største af de polske skoler, og har været i rivende udvikling siden åbningen i 1998. Marcin præsenterer stolt en bygning, som lige er taget i brug og er opført med støtte fra Velux Fonden. En ny er på vej – igen med støtte fra fonden, man skal dog lige have rejst halvdelen af beløbet selv. Skolens indtægter kommer i form af tilskud fra kommunen i Poznan, private indsamlinger og salg af værkstedsprodukter. Marcin er en rolig og behagelig mand, som virker overbevist om, at der nok skal komme midler til endnu en bygning. Vi slutter besøget af med at besøge det nyeste skud på stammen, som er en café, der skal drives af skolens elever og træne dem til rigtige jobs.

Warszawa Så går turen videre til Warszawa, som har rejst sig fra næsten total udslettelse under 2. Verdenskrig – nærmest som en fugl føniks af asken. Omend ikke en særlig køn en af slagsen. Byens centrum er omkranset af enorme

Kofoeds Avis | september 2011

3

FOT

O:

OL E

ED

SK

Om vi vil det eller ej, bevæger fattigdom sig på tværs af vores grænser. Den kan ikke lukkes ude. I 2010 var det 25 år siden, Kofoeds Skoles engagement i udlandet tog sin begyndelse. Det var i 1985, hvor en gammel forbindelse til Warszawas Universitet blev genoplivet. Denne kontakt førte – efter en lang og besværlig proces – til, at de første Kofoeds Skoler blev oprettet i Polen i slutningen af 1990’erne.

Aktuelt er der omkring 20 Kofoeds Skoler eller samarbejdsprojekter i omkring ti central- og østeuropæiske lande. ”Aktuelt”, fordi nye er hele tiden under forbe­ redelse eller oprettelse.

Dertil kommer de såkaldte andengenerationsskoler.

Det er projekter og institutioner, som oprettes uden vores direkte medvirken, men med udtrykkelig inspiration fra Kofoeds Skoles idéer. I Polen blev der gennemført en særlig lovgivning til formålet og oprettet omkring 60 af slagsen under betegnelsen ”centre for social integration”.

Oprettelsen af skolerne i Central- og Østeuropa har haft en bestemt kontekst. Først og fremmest kommunismens sammenbrud omkring 1990. Indførelsen af frihed og demokrati åbnede op for sociale initiativer fra civilsamfundet. Den eksisterende nød og de sociale problemer blev på en og samme tid både erkendt og tilladt at handle på.

Men samtidig skabte overgangssituationen en dyb social krise i de berørte lande. Fattigdom, arbejdsløshed, hjemløshed, alkoholisme og social elendighed tog voldsomt til i omfang under de ofte brutale transformationsprocesser fra kommunisme og diktatur til demokrati og kapitalisme. Her var en hjælpeindsats, der bygger på Kofoeds Skoles arbejdsmetoder, særdeles velkommen og nødvendig. Det er den stadig, og ikke i mindre grad.

I de seneste år har vandringen af svagt funderede arbejdssøgende og egentlige sociale flygtninge fra de fattige lande i syd og øst mod de rige samfund i vest og nord været i markant stigning.

LEDER

FO

S

Fattigdom kender ingen grænser

KO

Det giver nye udfordringer, som er yderst vanskelige at løse. Det skyldes først og fremmest problemernes karakter, men i høj grad også, at den nationale og internationale lovgivning ikke giver mulighederne for at hjælpe, men p.t. er yderst mangelfulde eller ikke-eksisterende.

Det ses både i forhold til de ”strandede arbejds­ søgende” fra Central- og Østeuropa og ikke mindst i forhold til romaernes problemer – og de problemer og udfordringer deres tilstedeværelse giver anledning til i det land, hvor de midlertidigt opholder sig.

Man kunne kalde dette nye komplekse problemfelt for ”fattigdom over grænser” eller måske snarere ”fattigdom uden grænser”.

Fattigdom sætter folk i bevægelse. Derfor ser vi østeuropæiske fattige, som lever på gaden i København.

Sammen med vores gode venner og samarbejdspartnere på søsterskolerne i udlandet har Kofoeds Skole formu­ leret et svar på fattigdomsudfordringen: Vi har efterhånden haft held til at hjælpe en del polske hjemløse i København tilbage til Polen. Ikke bare ud af landet, men til et sted, hvor vi har tillid til at den enkelte er blevet modtaget med et tilbud om hjælp til at komme videre.

Antallet er indtil videre begrænset og langt fra alle tilfælde er solstrålehistorier. Men med de rette ressourcer, er jeg optimist nok til at mene, at det kan sættes i et nogenlunde effektivt system.

Fattigdommen skal både bekæmpes og forebygges.

Det skal først og fremmest ske i de respektive hjemlande.

Men når den kommer ind over vore grænser, skal vi hjælpe anstændigt og ordentligt. Hjælpen skal være humant profileret. Disse nye fattige er også mennesker midt i blandt os. Det kræver en ændret dansk lovgivning og fælleseuropæiske initiativer.

Når man kører ind i Polen fra Tyskland, varer det mange kilometer, før man bliver i stand til at overbevise sig selv om at landet har leveret væsentlige bidrag til europæisk kultur og historie. Grænseområdets byer er præget af faldefærdige huse. De fleste forretninger sælger fortrinsvis spiritus og tobak, og fra tid til anden forkynder et neonskilte og en flok kulørte lamper, at her befinder sig en ’Night Club’. Landskabet er præget af store løvskove.

I lysninger og ved små indfaldsveje til skoven passerer man ofte letpåklædte unge kvinder, som sælger sig selv til forbipasserende. Det er ikke uden en vis forstemmelse, at vi kører ud af skovene og ind på det steppeland, som ellers er dominerende i det polske landskab. ’Vi’ vil i denne forbindelse sige undertegnede skribent på Kofoeds Avis og fem kolleger. Vi har alle fra tid til anden haft berøring med skolens internationale arbejde, og den sidste uge af juni er sat af til at besøge nogle af de polske søsterskoler, vi har hørt så meget om.

Vi skal besøge skolerne i Poznan, Warszawa, Siedlce og Ciescyn. Turen bringer os stort set rundt i hele landet, så der venter mange kilometer forude – og mange spændende møder med den fjerne del af familien Kofoed.

Poznan Første stop på vejen er Poznan, som breder sig rundt om floden Warta. Med 550.000 indbyggere er Poznan en mellemstor provinsby, og hér møder vi et helt andet Polen, end det vi mødte ved grænsen 200 km væk. Byen er fyldt med smukke kirker og stemningsfyldte torve, hvor fortovsrestauranterne og caféerne er fyldt godt op.

Men ligesom herhjemme møder man også med jævne mellemrum hjemløse i gaderne, som går og roder i skraldespande og finder ting, de putter i krøllede og beskidte plastikposer.

I denne udgave af Kofoeds Avis sætter vi fokus på de udenlandske skoler.

Vi er med til åbningen af den seneste skole i Litauen og bringer også en reportage fra en rundrejse til nogle af de polske søsterskoler. Men snart bliver det muligt at få endnu mere at vide om skolens internationale arbejde. Omkring 1. oktober udkommer nemlig en ny bog, som beskriver baggrunden for skolernes etablering.

Mere følger i disse spalter og på www.kofoedsskole.dk.

-thop

Kofoeds Avis | september 2011

rundt på DAGE 6

Jens Aage Bjørkøe, Forstander

BOG OM DE UDENLANDSKE SKOLER PÅ VEJ

2

POLEN

S

ince the 1990’s Kofoed’s School has had a rising number of foreign contacts.

Today there are Kofoed’s Schools or Kofoed’s School activities in Poland, The Czech Republic, Estonia, Lithuania, Romania, Ukraine and Armenia.

The schools are not copies of Kofoed’s School in Copenhagen, but they have the same aim. That is to help people to get started again when they have been left behind by the development and are in need of new qualifications in order to find work or a better and fuller life under new circumstance.

Besøg de polske søsterskoler med Kofoeds Avis.

REPORTAGE Tekst og foto: Thomas Pedersen

Det er blandt andet for at hjælpe dem, at organisationen Barka driver to skoler i byen ud fra kofoedske principper: et bosted med landbrugs- og gartnerivirksomhed uden for byen, og en noget større skole med undervisning og værksteder inde i centrum. Eleverne er hjemløse og arbejdsløse og mange har misbrug eller psy­ kiske problemer. Vi bliver hjerteligt modtaget af Marcin Sadowski som har samlet en gruppe medarbejdere til at fortælle om deres arbejde. Heldigvis er vores polsk­ talende kollega, Marketa Kubickova, med på turen og kan oversætte fra polsk til dansk. Vi hører om kreative fag, værkstedsarbejde, undervisning og terapi, og selvom ordene kommer ud på polsk, lyder de alligevel velkendte i vores ører. Det er næsten som at være derhjemme.

Barka er langt den største af de polske skoler, og har været i rivende udvikling siden åbningen i 1998. Marcin præsenterer stolt en bygning, som lige er taget i brug og er opført med støtte fra Velux Fonden. En ny er på vej – igen med støtte fra fonden, man skal dog lige have rejst halvdelen af beløbet selv. Skolens indtægter kommer i form af tilskud fra kommunen i Poznan, private indsamlinger og salg af værkstedsprodukter. Marcin er en rolig og behagelig mand, som virker overbevist om, at der nok skal komme midler til endnu en bygning. Vi slutter besøget af med at besøge det nyeste skud på stammen, som er en café, der skal drives af skolens elever og træne dem til rigtige jobs.

Warszawa Så går turen videre til Warszawa, som har rejst sig fra næsten total udslettelse under 2. Verdenskrig – nærmest som en fugl føniks af asken. Omend ikke en særlig køn en af slagsen. Byens centrum er omkranset af enorme

Kofoeds Avis | september 2011

3

Skolen i Siedlce arbejder mest med løsladte fanger, men byens fattige kan også få et måltid mad.

forstæder med trist og gråt betonbyggeri så langt øjet rækker. Kofoeds Skole ligger i et afsides område, hvor en del hjemløse bor i primitive barakker. Byg­ ningen er en gammel kostald, der blev totalrenoveret og i dag fungerer som et herberg med tilknyttede værksteder og undervisningslokaler. For at bo der skal eleverne være i behandling for et eventuelt misbrug og villige til at deltage i undervisning og værksteds­ arbejde. Indenfor på skolen hersker der pertentlig orden. Elzbieta, som er leder, understreger flere gange, at sådan ser her ud hver dag – det er ikke bare fordi, der kommer gæster fra Danmark. Under besøget taler vi også med Pavel, en ung fyr i starten af 20’erne og en af de yngste beboere. Han vil godt fortælle sin historie.

-Jeg var 16 år gammel, da mine forældre døde. Jeg begyndte at drikke, og så mistede jeg min lejlighed og levede på gaden. På et tidspunkt fik jeg nok af det liv, og søgte hjælp. Først på et herberg inde i byen, men der skulle man sove 50 mand i det samme rum. Det var ikke noget for mig. Så søgte jeg ind på skolen hér, og nu er jeg holdt op med at drikke og er ved at få styr på mit liv igen, siger Pavel.

Siedlce 100 km øst for Warszawa ligger Siedlce. Det var hér, det hele startede med den første udenlandske skole, som åbnede i 1997. Også skolen i Siedlce er vokset betydeligt siden den første skoledag. Den bygning i udkanten af byen, hvor skolen begyndte, er i dag ved at blive bygget om til midlertidige boliger til elever på vej væk fra skolen. Hovedskolen befinder sig i dag i byens centrum på en naboejendom til det fængsel, hvorfra skolen rekrutterer de fleste elever. Skolen fungerer hovedsage-

4

Kofoeds Avis | september 2011

ligt som udslusningsanstalt for fængslets fanger, som for nogles vedkommende kan begynde som elever inden deres løsladelse og deltage i undervisning og faglig optræning på skolen. I baggården er der udsigt til en cellegang i fængslet, som er omkranset af høje mure med skarp pigtråd på toppen. Ud mod gaden er der her omkring frokosttid en pæn trafik gennem skolens hovedindgang. Mange af byens fattige og hjemløse kommer for at få et måltid mad, som er tilberedt i det store produktionskøkken. Hér hersker en fin stemning mellem de elever og frivillige medarbejdere, som er i fuldt sving. I dag står der kåldolmere med kartofler, grøntsager og hvid sovs på menuen. Vi bliver inviteret til at spise med, og det smager herligt.

Cieszyn Sidste stop på vores tur er Cieszyn, som ligger på grænsen til Tjekkiet, i det sydlige Polen. Her er landskabet anderledes, og vi kører rundt i det idylliske Sudeterbjergland. Byerne ser umiddelbart også rigere ud – husene er mere velholdte. I en tidligere industriejendom har organisationen Byc Razem oprettet en

KOFOEDS SKOLER I POLEN Den første Kofoeds Skole i Polen åbnede i 1997 i Siedlce, som ligger 100 km øst for Warszawa. Efter Murens fald var der overalt i Polen brug for en social indsats i forhold til de mange menne­ sker, som oplevede arbejdsløshed. Både økonomien og de offent­ lige hjælpesystemer skulle genopbygges efter 40 års kommu­ nistisk styre. Private hjælpeorganisationer eksisterede stort set ikke under kommu­nismen, men der var mennesker, som kunne se behovet for en social indsats. Ad forskellige veje opstod en kontakt mellem Kofoeds Skole og nogle af disse ildsjæle. Efter en del forsøg lykkedes det i 1997 at åbne den første skole i Siedlce. Kofoeds Skole bidrog med pædagogisk og metodisk vejledning, ansøgninger om midler hos fonde, praktisk hjælp og indsamling af udstyr i Danmark. Skolen er ledet af lokale kræfter og økonomisk uafhængig af hovedskolen i København.

Det er ud fra denne model, at der i dag er blevet etableret 20 skoler i 9 lande.

Th: Der er kåldolmere på menuen i Siedlce.

Herunder: Stanislaw fra Cieszyn.

Th: Pavel fra Warszawa.

skole med herberg, rådgivning og værksteder for hjemløse. Nye beboere bliver kun optaget hvis alle mener det kan fungere. For at bo på stedet skal man være afholdende, hvis man har et misbrug, og nye beboere bliver først endeligt accepteret efter en prøvetid. Det er Stanislaw, der tager imod. Han er en spinkel mand med langt, gråt hår og ser ud til at være omkring 50 år gammel. Han har boet på stedet i et års tid og er blevet en slags social vicevært.

-Jeg blev skilt for 6 år siden. Vi kunne ikke blive enige om, hvordan vi skulle leve. Vi havde en toværelses lejlighed med køkken. Efter skilsmissen fik jeg det ene værelse, mens min kone boede med børnene i det andet. Jeg endte med at overdrage lejligheden til hende, så børnene kunne få et værelse. I en periode boede jeg hos venner og bekendte, men jeg prøvede også at være gadehjemløs og sov blandt andet i kloakrør og den slags, fortæller Stanislaw.

Han endte med at få psykiske problemer og blev indlagt på et hospital. Her hørte han om Byc Razem, som han opsøgte, og som indtil videre er blevet hans faste holdepunkt. Efter han flyttede ind, har han fået hjælp til at få orden på sine ting, men hvad fremtiden bringer er svært at sige.

-Jeg har ikke planer om at få en kæreste igen.

Jeg foretrækker at være alene og dyrke mine interesser.

Jeg har ventet på at få en lejlighed i fire år, og vil ikke tilbage til min tidligere omgangskreds. Nu har jeg adresse her, og jeg kan blive på stedet i indtil to år.

Under alle omstændigheder bliver jeg ikke smidt ud til hjemløshed igen, siger Stanislaw, inden han viser vej ned til skolens værksteder, hvor beboerne frem­ stiller legetøj og kunst, som de sælger på markeder.

Pionerer Vi tager afsked med Stanislaw og sætter kursen hjem mod Danmark. Noget af det der slår os er, hvor hjerteligt vi er blevet modtaget af vores polske værter på alle skolerne, og den stolthed og energi vi har mødt hos alle de mennesker, som har fortalt os om, hvordan de arbejder.

Selvom Polen er en af Danmarks nærmeste naboer, er der store forskelle i de vilkår og muligheder som socialt dårligt stillede har for at komme ud af deres situation.

Det ser helt klart ud til at være sværere at være på bunden af det polske samfund, end det er i Danmark.

De polske søsterskoler kan givetvis ikke løse alle disse problemer, men de har udført et vigtigt pionerarbejde og spiller en vigtig rolle i det sociale arbejde i deres lokalområde. Men allervigtigst er det, at folkene bag skolerne ikke er tilfredse med det, de har opnået indtil nu. Der er en riv­ende udvikling i gang og det bliver spændende at følge med i hvad der sker i den polske gren af familien Kofoed i årene der kommer. Tak for besøget til vores polske venner fra alle os, der fik lov at være med på turen!

STORE MASKER I NETTET Med næsten 40 mio. indbyggere er Polen et af EU’s helt store medlemslande. Arbejdsløsheden er relativt høj – 11,6 % i 2007. Er man på kontanthjælp i Polen, får man udbetalt ca.

500 zloty om måneden. Det svarer til omkring 1.000 kr. og rækker som regel ikke til at betale husleje. Man kan få kontanthjælp i 6 måneder. Det polske sociale sikkerhedsnet er på den måde langt fra så finmasket, som det danske.

Kofoeds Avis | september 2011

5

Skolen i Siedlce arbejder mest med løsladte fanger, men byens fattige kan også få et måltid mad.

forstæder med trist og gråt betonbyggeri så langt øjet rækker. Kofoeds Skole ligger i et afsides område, hvor en del hjemløse bor i primitive barakker. Byg­ ningen er en gammel kostald, der blev totalrenoveret og i dag fungerer som et herberg med tilknyttede værksteder og undervisningslokaler. For at bo der skal eleverne være i behandling for et eventuelt misbrug og villige til at deltage i undervisning og værksteds­ arbejde. Indenfor på skolen hersker der pertentlig orden. Elzbieta, som er leder, understreger flere gange, at sådan ser her ud hver dag – det er ikke bare fordi, der kommer gæster fra Danmark. Under besøget taler vi også med Pavel, en ung fyr i starten af 20’erne og en af de yngste beboere. Han vil godt fortælle sin historie.

-Jeg var 16 år gammel, da mine forældre døde. Jeg begyndte at drikke, og så mistede jeg min lejlighed og levede på gaden. På et tidspunkt fik jeg nok af det liv, og søgte hjælp. Først på et herberg inde i byen, men der skulle man sove 50 mand i det samme rum. Det var ikke noget for mig. Så søgte jeg ind på skolen hér, og nu er jeg holdt op med at drikke og er ved at få styr på mit liv igen, siger Pavel.

Siedlce 100 km øst for Warszawa ligger Siedlce. Det var hér, det hele startede med den første udenlandske skole, som åbnede i 1997. Også skolen i Siedlce er vokset betydeligt siden den første skoledag. Den bygning i udkanten af byen, hvor skolen begyndte, er i dag ved at blive bygget om til midlertidige boliger til elever på vej væk fra skolen. Hovedskolen befinder sig i dag i byens centrum på en naboejendom til det fængsel, hvorfra skolen rekrutterer de fleste elever. Skolen fungerer hovedsage-

4

Kofoeds Avis | september 2011

ligt som udslusningsanstalt for fængslets fanger, som for nogles vedkommende kan begynde som elever inden deres løsladelse og deltage i undervisning og faglig optræning på skolen. I baggården er der udsigt til en cellegang i fængslet, som er omkranset af høje mure med skarp pigtråd på toppen. Ud mod gaden er der her omkring frokosttid en pæn trafik gennem skolens hovedindgang. Mange af byens fattige og hjemløse kommer for at få et måltid mad, som er tilberedt i det store produktionskøkken. Hér hersker en fin stemning mellem de elever og frivillige medarbejdere, som er i fuldt sving. I dag står der kåldolmere med kartofler, grøntsager og hvid sovs på menuen. Vi bliver inviteret til at spise med, og det smager herligt.

Cieszyn Sidste stop på vores tur er Cieszyn, som ligger på grænsen til Tjekkiet, i det sydlige Polen. Her er landskabet anderledes, og vi kører rundt i det idylliske Sudeterbjergland. Byerne ser umiddelbart også rigere ud – husene er mere velholdte. I en tidligere industriejendom har organisationen Byc Razem oprettet en

KOFOEDS SKOLER I POLEN Den første Kofoeds Skole i Polen åbnede i 1997 i Siedlce, som ligger 100 km øst for Warszawa. Efter Murens fald var der overalt i Polen brug for en social indsats i forhold til de mange menne­ sker, som oplevede arbejdsløshed. Både økonomien og de offent­ lige hjælpesystemer skulle genopbygges efter 40 års kommu­ nistisk styre. Private hjælpeorganisationer eksisterede stort set ikke under kommu­nismen, men der var mennesker, som kunne se behovet for en social indsats. Ad forskellige veje opstod en kontakt mellem Kofoeds Skole og nogle af disse ildsjæle. Efter en del forsøg lykkedes det i 1997 at åbne den første skole i Siedlce. Kofoeds Skole bidrog med pædagogisk og metodisk vejledning, ansøgninger om midler hos fonde, praktisk hjælp og indsamling af udstyr i Danmark. Skolen er ledet af lokale kræfter og økonomisk uafhængig af hovedskolen i København.

Det er ud fra denne model, at der i dag er blevet etableret 20 skoler i 9 lande.

Th: Der er kåldolmere på menuen i Siedlce.

Herunder: Stanislaw fra Cieszyn.

Th: Pavel fra Warszawa.

skole med herberg, rådgivning og værksteder for hjemløse. Nye beboere bliver kun optaget hvis alle mener det kan fungere. For at bo på stedet skal man være afholdende, hvis man har et misbrug, og nye beboere bliver først endeligt accepteret efter en prøvetid. Det er Stanislaw, der tager imod. Han er en spinkel mand med langt, gråt hår og ser ud til at være omkring 50 år gammel. Han har boet på stedet i et års tid og er blevet en slags social vicevært.

-Jeg blev skilt for 6 år siden. Vi kunne ikke blive enige om, hvordan vi skulle leve. Vi havde en toværelses lejlighed med køkken. Efter skilsmissen fik jeg det ene værelse, mens min kone boede med børnene i det andet. Jeg endte med at overdrage lejligheden til hende, så børnene kunne få et værelse. I en periode boede jeg hos venner og bekendte, men jeg prøvede også at være gadehjemløs og sov blandt andet i kloakrør og den slags, fortæller Stanislaw.

Han endte med at få psykiske problemer og blev indlagt på et hospital. Her hørte han om Byc Razem, som han opsøgte, og som indtil videre er blevet hans faste holdepunkt. Efter han flyttede ind, har han fået hjælp til at få orden på sine ting, men hvad fremtiden bringer er svært at sige.

-Jeg har ikke planer om at få en kæreste igen.

Jeg foretrækker at være alene og dyrke mine interesser.

Jeg har ventet på at få en lejlighed i fire år, og vil ikke tilbage til min tidligere omgangskreds. Nu har jeg adresse her, og jeg kan blive på stedet i indtil to år.

Under alle omstændigheder bliver jeg ikke smidt ud til hjemløshed igen, siger Stanislaw, inden han viser vej ned til skolens værksteder, hvor beboerne frem­ stiller legetøj og kunst, som de sælger på markeder.

Pionerer Vi tager afsked med Stanislaw og sætter kursen hjem mod Danmark. Noget af det der slår os er, hvor hjerteligt vi er blevet modtaget af vores polske værter på alle skolerne, og den stolthed og energi vi har mødt hos alle de mennesker, som har fortalt os om, hvordan de arbejder.

Selvom Polen er en af Danmarks nærmeste naboer, er der store forskelle i de vilkår og muligheder som socialt dårligt stillede har for at komme ud af deres situation.

Det ser helt klart ud til at være sværere at være på bunden af det polske samfund, end det er i Danmark.

De polske søsterskoler kan givetvis ikke løse alle disse problemer, men de har udført et vigtigt pionerarbejde og spiller en vigtig rolle i det sociale arbejde i deres lokalområde. Men allervigtigst er det, at folkene bag skolerne ikke er tilfredse med det, de har opnået indtil nu. Der er en riv­ende udvikling i gang og det bliver spændende at følge med i hvad der sker i den polske gren af familien Kofoed i årene der kommer. Tak for besøget til vores polske venner fra alle os, der fik lov at være med på turen!

STORE MASKER I NETTET Med næsten 40 mio. indbyggere er Polen et af EU’s helt store medlemslande. Arbejdsløsheden er relativt høj – 11,6 % i 2007. Er man på kontanthjælp i Polen, får man udbetalt ca.

500 zloty om måneden. Det svarer til omkring 1.000 kr. og rækker som regel ikke til at betale husleje. Man kan få kontanthjælp i 6 måneder. Det polske sociale sikkerhedsnet er på den måde langt fra så finmasket, som det danske.

Kofoeds Avis | september 2011

5

UDEN FOR MURENE – ny Kofoeds Skole i Litauen REPORTAGE

Tekst: Jens Aage Bjørkøe og Ole Meldgaard Foto: Kofoeds Skole i Litauen.

Skolens bygning er stor – en nyere ejendom i røde mursten.

Den har tre etager og er i alt på 1.200 etagekvadratmeter.

En stor renovering ude og inde er næsten gennemført, og ejendommen har nu blandt andet moderne, velisolerede døre og vinduer. Her har Kofoeds Skole i Litauen netop åbnet sine aktiviteter efter konceptet om social økonomi. Det er skole nummer to i landet.

Omgivelserne er usædvanlige. Vi er ikke, som vi plejer med en Kofoeds Skole, inde i en stor by, men meget langt ude på landet. Skolen ligger i et lille samfund med godt 2.000 indbyggere i et åbent landskab med vekslende skove og marker. Stedet hedder Pravienishkes og ligger omkring en times kørsel uden for Litauens hovedstad Vilnius.

Pravienishkes er kendt over hele Litauen.

Lidt som Horsens eller Vridsløselille i Danmark.

Det er landets absolut største statsfængsel med knap 4.000 ”beboere” – inden for den høje mur med pigtråd for oven og vagttårne på hjørnerne.

6

Kofoeds Avis | september 2011

Gulag – Øhavet I tidligere tider, under kommunismen, var fængslet en af de store enheder i Sovjetunionens berygtede system af fangelejre kaldet Gulag – Øhavet. Dengang var antallet af fanger i Pravienishkes omkring 10.000.

Livet i fangelejrene i Gulag blev især kendt i Vesten gennem den russiske systemkritiker og nobelpristager Aleksander Soltsjenitsyns romaner med skildringer af de politiske dissidenters liv under rystende og brutale forhold i lejrene. En stor del af fangerne døde af mishandling og underernæring under opholdet.

Nu er kommunismen fortid, og Litauen er ved at opbygge et mere humant og moderne kriminalforsorgs- og fængselssystem. Kofoeds Skole i Litauen er en aktiv deltager i dette udviklingsarbejde. Kofoeds Skole i Vilnius (Vilniaus Kofoeda Mokykla) begyndte sit arbejde for ti år siden, i 2001.

Processen med at etablere den nye skole har været besværlig. I flere år har lederen, Jonas Stashinskas, arbejdet for at få den nye skole op at stå. Og nu er det endelig lykkedes, skolen er i gang. Skiltet ved hovedindgangen med skolens navn kommer op om 14 dage, og vi er to, som er inviteret med fra København for at

Produktion af automåtter skal både være en aktivitet for eleverne og en indtægtskilde for skolen.

markere begivenheden, torsdag d. 9. juni kl. 11.

Solen skinner fra en skyfri himmel, fuglene fløjter, og her er dampende varmt.

Skolen tilbyder arbejdstræning for de 90 fanger, som bor i det åbne fængsel, hvor de indsatte kan bevæge sig frit uden for fængslet i dagtimerne.

Det åbne fængsel og skolen ligger lige uden for murene til hovedfængslets store lukkede område.

I dagtimerne, fra kl. ni om morgenen til seks om aftenen, har de indsatte mulighed for at have et arbejde på den nye skole.

De fleste har beskæftigelse i virksomheder i nærområdet. Men for den svagere del af de indsatte er skolens aktiviteter en mulighed. Det er dem, som har brug for støtte af forskellig art, for at trænings­ projektet kan lykkes.

Bygningen er stillet til rådighed for Kofoeds Skole af den litauiske stat i 20 år, og renoveringen er betalt af en hollandsk fond. Selve arbejdet og produktionen er organiseret af en privat virksomhed, der fremstiller automåtter, som blandt andet eksporteres til Tunis.

Tiden er meget lang her Vi taler med to af fangerne i frokostpausen, som varer en time fra kl. 12 til 13. Lad os kalde dem Thomas og Janus.

Vi spørger, hvad de synes om at have et arbejde, mens de sidder i fængsel. -Det er dejligt at have noget at stå op til og bruge sig selv i løbet af dagen, så bliver det til at udholde. Tiden er meget lang her,

siger Thomas, som har godt fire år tilbage af sin dom.

-Og selvom lønnen ikke er stor, så er det også rart med en skilling til for eksempel cigaretter eller en ny skjorte. Eller en gave til mine forældre, når de har fødselsdag, forsætter han.

Janus er også glad for både arbejdet og lønnen.

-Så har jeg råd til at besøge min kæreste, og jeg sparer op, til jeg bliver løsladt, siger han. -Om fire en halv måned får jeg min frihed igen, og så er det godt at have en lille startkapital og at have vænnet sig til at skulle op om morgenen og passe et arbejde, fortsætter han, mens vi har svært ved at holde øjnene fra de flotte tatoveringer på begge underarme.

Tiden går, mens vi snakker, og klokken er nu fem minutter i ét. Begge sidder lidt uroligt i stolen. De vil tydeligvis gerne lidt ud i den friske luft og lige nå at nyde en smøg, inden de skal i gang igen med arbejdet på værkstedet. Vi skynder os at sige tak for snakken og ønske dem held og lykke fremover.

Fritid og rådgivning En af etagerne på skolen er ved at blive indrettet til fritidscenter og med rådgivningsfaciliteter. Så bliver det muligt at have mere fokus på andre sider af livet og dets udfordringer end dem, som er knyttet til arbejde og økonomi.

-Når det hele er færdigindrettet, bliver der arbejdspladser til 50 fanger på vej tilbage til samfundet - og forhåbentlig et bedre liv end før, siger skolernes leder, Jonas Stashinkas.

Kofoeds Avis | september 2011

7

UDEN FOR MURENE – ny Kofoeds Skole i Litauen REPORTAGE

Tekst: Jens Aage Bjørkøe og Ole Meldgaard Foto: Kofoeds Skole i Litauen.

Skolens bygning er stor – en nyere ejendom i røde mursten.

Den har tre etager og er i alt på 1.200 etagekvadratmeter.

En stor renovering ude og inde er næsten gennemført, og ejendommen har nu blandt andet moderne, velisolerede døre og vinduer. Her har Kofoeds Skole i Litauen netop åbnet sine aktiviteter efter konceptet om social økonomi. Det er skole nummer to i landet.

Omgivelserne er usædvanlige. Vi er ikke, som vi plejer med en Kofoeds Skole, inde i en stor by, men meget langt ude på landet. Skolen ligger i et lille samfund med godt 2.000 indbyggere i et åbent landskab med vekslende skove og marker. Stedet hedder Pravienishkes og ligger omkring en times kørsel uden for Litauens hovedstad Vilnius.

Pravienishkes er kendt over hele Litauen.

Lidt som Horsens eller Vridsløselille i Danmark.

Det er landets absolut største statsfængsel med knap 4.000 ”beboere” – inden for den høje mur med pigtråd for oven og vagttårne på hjørnerne.

6

Kofoeds Avis | september 2011

Gulag – Øhavet I tidligere tider, under kommunismen, var fængslet en af de store enheder i Sovjetunionens berygtede system af fangelejre kaldet Gulag – Øhavet. Dengang var antallet af fanger i Pravienishkes omkring 10.000.

Livet i fangelejrene i Gulag blev især kendt i Vesten gennem den russiske systemkritiker og nobelpristager Aleksander Soltsjenitsyns romaner med skildringer af de politiske dissidenters liv under rystende og brutale forhold i lejrene. En stor del af fangerne døde af mishandling og underernæring under opholdet.

Nu er kommunismen fortid, og Litauen er ved at opbygge et mere humant og moderne kriminalforsorgs- og fængselssystem. Kofoeds Skole i Litauen er en aktiv deltager i dette udviklingsarbejde. Kofoeds Skole i Vilnius (Vilniaus Kofoeda Mokykla) begyndte sit arbejde for ti år siden, i 2001.

Processen med at etablere den nye skole har været besværlig. I flere år har lederen, Jonas Stashinskas, arbejdet for at få den nye skole op at stå. Og nu er det endelig lykkedes, skolen er i gang. Skiltet ved hovedindgangen med skolens navn kommer op om 14 dage, og vi er to, som er inviteret med fra København for at

Produktion af automåtter skal både være en aktivitet for eleverne og en indtægtskilde for skolen.

markere begivenheden, torsdag d. 9. juni kl. 11.

Solen skinner fra en skyfri himmel, fuglene fløjter, og her er dampende varmt.

Skolen tilbyder arbejdstræning for de 90 fanger, som bor i det åbne fængsel, hvor de indsatte kan bevæge sig frit uden for fængslet i dagtimerne.

Det åbne fængsel og skolen ligger lige uden for murene til hovedfængslets store lukkede område.

I dagtimerne, fra kl. ni om morgenen til seks om aftenen, har de indsatte mulighed for at have et arbejde på den nye skole.

De fleste har beskæftigelse i virksomheder i nærområdet. Men for den svagere del af de indsatte er skolens aktiviteter en mulighed. Det er dem, som har brug for støtte af forskellig art, for at trænings­ projektet kan lykkes.

Bygningen er stillet til rådighed for Kofoeds Skole af den litauiske stat i 20 år, og renoveringen er betalt af en hollandsk fond. Selve arbejdet og produktionen er organiseret af en privat virksomhed, der fremstiller automåtter, som blandt andet eksporteres til Tunis.

Tiden er meget lang her Vi taler med to af fangerne i frokostpausen, som varer en time fra kl. 12 til 13. Lad os kalde dem Thomas og Janus.

Vi spørger, hvad de synes om at have et arbejde, mens de sidder i fængsel. -Det er dejligt at have noget at stå op til og bruge sig selv i løbet af dagen, så bliver det til at udholde. Tiden er meget lang her,

siger Thomas, som har godt fire år tilbage af sin dom.

-Og selvom lønnen ikke er stor, så er det også rart med en skilling til for eksempel cigaretter eller en ny skjorte. Eller en gave til mine forældre, når de har fødselsdag, forsætter han.

Janus er også glad for både arbejdet og lønnen.

-Så har jeg råd til at besøge min kæreste, og jeg sparer op, til jeg bliver løsladt, siger han. -Om fire en halv måned får jeg min frihed igen, og så er det godt at have en lille startkapital og at have vænnet sig til at skulle op om morgenen og passe et arbejde, fortsætter han, mens vi har svært ved at holde øjnene fra de flotte tatoveringer på begge underarme.

Tiden går, mens vi snakker, og klokken er nu fem minutter i ét. Begge sidder lidt uroligt i stolen. De vil tydeligvis gerne lidt ud i den friske luft og lige nå at nyde en smøg, inden de skal i gang igen med arbejdet på værkstedet. Vi skynder os at sige tak for snakken og ønske dem held og lykke fremover.

Fritid og rådgivning En af etagerne på skolen er ved at blive indrettet til fritidscenter og med rådgivningsfaciliteter. Så bliver det muligt at have mere fokus på andre sider af livet og dets udfordringer end dem, som er knyttet til arbejde og økonomi.

-Når det hele er færdigindrettet, bliver der arbejdspladser til 50 fanger på vej tilbage til samfundet - og forhåbentlig et bedre liv end før, siger skolernes leder, Jonas Stashinkas.

Kofoeds Avis | september 2011

7

På Roskilde Tekniske Skole står Morten og hans faglærer, Niels, og beundrer en kasse, som Morten har fremstillet på uddannelsen til Maskinsnedker.

UDDANNELSE er min livline En barndom uden kærlighed og en ADHD-diagnose, som ingen opdagede, sendte den unge Morten ud i misbrug og kriminalitet. Nu kæmper han for at blive maskinsnedker og skabe et godt liv for sig selv og sin datter.

INTERVIEW

Tekst og foto: Thomas Pedersen

-Hvad pokker, er det julemanden, der kommer dér, siger Niels Hall Kristensen med et stort grin, da Morten Hahn, som bærer fuldskægget, kommer ind i værkstedet, hvor maskinsnedkeruddannelsen Ros­ kilde Tekniske Skole holder til. Niels er faglærer og giver Morten et stort kram, også selvom de ikke har set hinanden siden foråret. På en høvlebænk står en trækasse som Morten har fremstillet, og venter på at blive gjort færdig. Morten er glad for den varme modtagelse og lader hænderne glide over det fint slebne træ.

-Jeg elsker at arbejde med træ, men det skal være det fine nusse og pudsearbejde. En tømrer er en sjusket snedker, plejer jeg at sige. Jeg startede på uddannelsen i januar, og i starten gik det fint. Men så mistede jeg fokus og følelsen af at være med i fællesskabet. Til sidst droppede jeg ud, fortæller Morten.

Firkantet følelsesliv Han er 41 år gammel, ikke så høj og lidt spinkel.

En venlig og imødekommende fyr, men det er langt fra første gang han er droppet ud af et fællesskab.

Det er sket gang på gang, siden han var ung i forbindelse med både uddannelse, plejefamilier, institu­ tionsanbringelser og jobs.

8

Kofoeds Avis | september 2011

Morten har ADHD. Det betyder, at hans følelsesliv er mere firkantet end de flestes. Det er enten-eller med meget lidt plads til både-og. Også rent fysisk har han svært ved at finde ro. Han sover højst halvanden time ad gangen, hvis han ikke har drukket. At hjernen kører på højtryk, når kroppen trænger til hvile, er et andet symptom på hans sygdom.

-Før misbrugte jeg alt muligt – især benzodiaze­ piner (piller med morfinlignende præparat red.)

– i den helt store stil. Det har jeg lagt helt på hylden.

I dag ryger jeg kun lidt hash, men jeg har ikke helt kunnet lægge bajerne på hylden endnu, fortæller Morten, som opfatter sit misbrug som en form for selvmedicinering.

Voldsmand og narkohandler Indtil Morten fyldte 26 var han ligeglad med andre.

Sammen med sin storebror voksede han op i Brøndby hos deres mor. Moderen døde ret tidligt, og efter hendes død gik det for alvor ned ad bakke for de to brødre. De stjal og handlede med stoffer, og når de lokale rockere i Brøndby havde brug for en hjælpende hånd til at kradse penge ind hos en skyldner, var det Morten og hans storebror, der dukkede op for enten at

hente pengene eller uddele øretæver. Allerede som 17-årig var tingene løbet så meget af sporet, at han kom i fængsel sammen med hårde kriminelle. Alt i alt har Morten tilbragt tre år i fængsel.

-Dengang var jeg fuldstændig kold. Jeg var ligeglad med hvad jeg gjorde ved andre, og i fængslet blev man nødt til at gøre sig endnu mere hård. Men det sluttede alt sammen, da jeg blev far som 26-årig. Da jeg så min datter første gang, var det også første gang jeg følte – og blev vist – kærlighed. Jeg vendte 180 grader, da hun blev født – hvis jeg ikke havde fået hende, var jeg død i dag.

Vendepunkt Det lykkedes Morten at lægge misbrug og krimina­ litet bag sig. Det var i den proces, at Kofoeds Skole kom ind i billedet. Fra 1998 har han i lange perioder været elev på skolen. Han har været i Musikværk­ stedet, deltaget i projekt Forward og i 2008 startede han i Håndværkerhuset, hvor han opdagede glæden ved at arbejde med træ og maskiner.

-Skolen har hjulpet mig rigtig meget. Jeg har virkelig nydt den opbakning, jeg har fået, især fra min gamle mester, Finn Carlsen, i Håndværkerhuset.

Han har givet mig meget af den selvtillid, jeg har i dag, og som gav mig mod på at starte på maskinsnedkeruddannelsen i januar.

Efter han droppede ud af uddan­nelsen i foråret, genoptog Morten drikkeriet. Han ved godt, at han er nødt til at kvitte flasken for at komme videre med sin uddannelse og sit liv. Problemet er, at alkohol giver ham den ro, han ikke ellers kan finde.

-Det bliver rigtig svært – bajere er ligesom en sutteklud for mig. Jeg sætter min lid til, at jeg kan finde en behandling for min ADHD, så jeg kan finde den ro, der skal til for at gøre min uddannelse færdig.

Det eneste jeg drømmer om er et arbejde som maskinsnedker, at have en dejlig lejlighed og genetablere kontakten til min datter. Hun har ikke villet tale med mig siden jeg begyndte at drikke igen. Behandling og uddannelse er min livline. Det bliver svært, men jeg ved godt, at det er sidste chance nu, og at jeg skal tage mig sammen, hvis ikke jeg skal ødelægge både mit eget og min datters liv, slutter Morten.

Hans svære kamp er langt fra slut endnu, men forhåbentlig varer det ikke så længe, før Morten Hahn er tilbage under vingerne hos Niels Hall Kristensen på Roskilde Tekniske Skole.

Kofoeds Avis | september 2011

9

På Roskilde Tekniske Skole står Morten og hans faglærer, Niels, og beundrer en kasse, som Morten har fremstillet på uddannelsen til Maskinsnedker.

UDDANNELSE er min livline En barndom uden kærlighed og en ADHD-diagnose, som ingen opdagede, sendte den unge Morten ud i misbrug og kriminalitet. Nu kæmper han for at blive maskinsnedker og skabe et godt liv for sig selv og sin datter.

INTERVIEW

Tekst og foto: Thomas Pedersen

-Hvad pokker, er det julemanden, der kommer dér, siger Niels Hall Kristensen med et stort grin, da Morten Hahn, som bærer fuldskægget, kommer ind i værkstedet, hvor maskinsnedkeruddannelsen Ros­ kilde Tekniske Skole holder til. Niels er faglærer og giver Morten et stort kram, også selvom de ikke har set hinanden siden foråret. På en høvlebænk står en trækasse som Morten har fremstillet, og venter på at blive gjort færdig. Morten er glad for den varme modtagelse og lader hænderne glide over det fint slebne træ.

-Jeg elsker at arbejde med træ, men det skal være det fine nusse og pudsearbejde. En tømrer er en sjusket snedker, plejer jeg at sige. Jeg startede på uddannelsen i januar, og i starten gik det fint. Men så mistede jeg fokus og følelsen af at være med i fællesskabet. Til sidst droppede jeg ud, fortæller Morten.

Firkantet følelsesliv Han er 41 år gammel, ikke så høj og lidt spinkel.

En venlig og imødekommende fyr, men det er langt fra første gang han er droppet ud af et fællesskab.

Det er sket gang på gang, siden han var ung i forbindelse med både uddannelse, plejefamilier, institu­ tionsanbringelser og jobs.

8

Kofoeds Avis | september 2011

Morten har ADHD. Det betyder, at hans følelsesliv er mere firkantet end de flestes. Det er enten-eller med meget lidt plads til både-og. Også rent fysisk har han svært ved at finde ro. Han sover højst halvanden time ad gangen, hvis han ikke har drukket. At hjernen kører på højtryk, når kroppen trænger til hvile, er et andet symptom på hans sygdom.

-Før misbrugte jeg alt muligt – især benzodiaze­ piner (piller med morfinlignende præparat red.)

– i den helt store stil. Det har jeg lagt helt på hylden.

I dag ryger jeg kun lidt hash, men jeg har ikke helt kunnet lægge bajerne på hylden endnu, fortæller Morten, som opfatter sit misbrug som en form for selvmedicinering.

Voldsmand og narkohandler Indtil Morten fyldte 26 var han ligeglad med andre.

Sammen med sin storebror voksede han op i Brøndby hos deres mor. Moderen døde ret tidligt, og efter hendes død gik det for alvor ned ad bakke for de to brødre. De stjal og handlede med stoffer, og når de lokale rockere i Brøndby havde brug for en hjælpende hånd til at kradse penge ind hos en skyldner, var det Morten og hans storebror, der dukkede op for enten at

hente pengene eller uddele øretæver. Allerede som 17-årig var tingene løbet så meget af sporet, at han kom i fængsel sammen med hårde kriminelle. Alt i alt har Morten tilbragt tre år i fængsel.

-Dengang var jeg fuldstændig kold. Jeg var ligeglad med hvad jeg gjorde ved andre, og i fængslet blev man nødt til at gøre sig endnu mere hård. Men det sluttede alt sammen, da jeg blev far som 26-årig. Da jeg så min datter første gang, var det også første gang jeg følte – og blev vist – kærlighed. Jeg vendte 180 grader, da hun blev født – hvis jeg ikke havde fået hende, var jeg død i dag.

Vendepunkt Det lykkedes Morten at lægge misbrug og krimina­ litet bag sig. Det var i den proces, at Kofoeds Skole kom ind i billedet. Fra 1998 har han i lange perioder været elev på skolen. Han har været i Musikværk­ stedet, deltaget i projekt Forward og i 2008 startede han i Håndværkerhuset, hvor han opdagede glæden ved at arbejde med træ og maskiner.

-Skolen har hjulpet mig rigtig meget. Jeg har virkelig nydt den opbakning, jeg har fået, især fra min gamle mester, Finn Carlsen, i Håndværkerhuset.

Han har givet mig meget af den selvtillid, jeg har i dag, og som gav mig mod på at starte på maskinsnedkeruddannelsen i januar.

Efter han droppede ud af uddan­nelsen i foråret, genoptog Morten drikkeriet. Han ved godt, at han er nødt til at kvitte flasken for at komme videre med sin uddannelse og sit liv. Problemet er, at alkohol giver ham den ro, han ikke ellers kan finde.

-Det bliver rigtig svært – bajere er ligesom en sutteklud for mig. Jeg sætter min lid til, at jeg kan finde en behandling for min ADHD, så jeg kan finde den ro, der skal til for at gøre min uddannelse færdig.

Det eneste jeg drømmer om er et arbejde som maskinsnedker, at have en dejlig lejlighed og genetablere kontakten til min datter. Hun har ikke villet tale med mig siden jeg begyndte at drikke igen. Behandling og uddannelse er min livline. Det bliver svært, men jeg ved godt, at det er sidste chance nu, og at jeg skal tage mig sammen, hvis ikke jeg skal ødelægge både mit eget og min datters liv, slutter Morten.

Hans svære kamp er langt fra slut endnu, men forhåbentlig varer det ikke så længe, før Morten Hahn er tilbage under vingerne hos Niels Hall Kristensen på Roskilde Tekniske Skole.

Kofoeds Avis | september 2011

9

Amagerkampagnen godt igang Trods silende regnvejr var der muntre smil og glade dage, da Kofoeds Skole d. 11. august indtog Amagerbro Torv, for at skyde indsamlingskampagnen ”Kofoeds Skole – et sted for alle” i gang.

Elever og lærere fra Korfødderne og Akustikats trodsede elementernes rasen og sang og spillede til stor fornøjelse for de forbipasserende. I Amager Centret sagde mange butikker ’ja’ til at have en

indsamlingsbøsse stående, så deres kunder kan støtte Kofoeds Skoles arbejde.

-Vi har fået en rigtig god start på vores kampagne, men vi skal have indsamlingsbøsser ud i endnu flere butikker. Så har man plads på disken, så råb højt og jeg kommer fluks med en indsamlingsbøsse, siger kommunikationsmedarbejder Jane Fogedby. -thop

Værdighed i tiden Kofoeds Skoles kristelige og folkelige grundlag sat under lup Forstander Jens Aage Bjørkøe har tidligere i en række bøger og artikler indgående beskrevet Kofoeds Skoles metode og menneskesyn. I sin seneste bog, Værdighed i tiden, går Bjørkøe spadestikket dybere, og tager skolens idémæssige grundlag, etik og menneskesyn under behandling.

Det er skolens kristelige og folkelige grundlag, der forklares med udgangspunkt i Kofoeds tanker om, hvordan medmenneskelig hjælp og omsorg fungerer og de traditioner, som inspirerede ham til sit livsværk. Værdighed i tiden henvender sig først og fremmest til alle med lyst til specifik viden om Kofoeds Skoles filosofiske grundlag, men er også interessant læsning for alle, som ønsker at gøre en forskel gennem socialt hjælpearbejde. Yderligere eksem­ plarer af Værdighed i tiden kan bestilles hos Sekretariatet på tlf. 41 73 32 50. -thop

Pris pr. stk: kr. 99,- + porto 10

Kofoeds Avis | september 2011

t a n r u t l Ku . t k o .

4 d. 1 FREDAG D. 14. OKTOBER deltager Kofoeds Skole traditionen tro i Københavns Kulturnat. Dæmonernes Port slår dørene op kl. 18.00, hvorefter der frem til omkring midnats­timen er underholdning og aktiviteter, der fortæller om skolens arbejde.

Arrangmentet finder sted i Kofoeds Kælder, Frederiksborggade 1 A, Kultorvet, 1360 København K.

-thop

Der var fest og glade ansigter da Kofoed fik sin plads.

Kofoed FIK SIN PLADS! En vigtig markering af en bæredygtig idé!

Som omtalt i forrige nummer af Kofoeds Avis behandlede Teknikog Miljøudvalget i Københavns Kommune i maj måned skolens anmodning om at give den lille plads foran skolen navnet Kofoeds Plads. Den 31. maj godkendte udvalget anmodningen og fredag d. 17. juni var der indvielsesfest for elever, medarbejdere og alle andre med lyst til at fejre hovedstadens nye plads.

-Det synes af så lidt, men det betyder så meget, at vi har fået lov

at kalde pladsen her Kofoeds Plads. Det er vigtigt, at Køben­ havns Kommune sammen med os har ønsket at hædre Hans Christian Kofoed for den ide, han fik i 1928. En ide, der viste sig at være bæredygtig, sagde bestyrelsesformand Willy Eliasen blandt andet i sin tale.

Herefter overlod han det til Gitte, som arbejder i Sekretariatet og Severin, der er elev på skolen, at afsløre det nye skilt, som markerer pladsens navn.

Sløret, der var lagt over skiltet, var dog fastgjort overordentligt grundigt. Så grundigt, at der skulle lidt hjælp til udefra, før det nye skilt kunne se dagens lys.

Men det er jo også helt i skolens ånd. Taler og skilteafsløring blev ledsaget af forfriskninger fra Café Himmelblå og dejlig musik fra skolens kor og orkestre.

-Thop

Kofoeds Avis | september 2011

11

Amagerkampagnen godt igang Trods silende regnvejr var der muntre smil og glade dage, da Kofoeds Skole d. 11. august indtog Amagerbro Torv, for at skyde indsamlingskampagnen ”Kofoeds Skole – et sted for alle” i gang.

Elever og lærere fra Korfødderne og Akustikats trodsede elementernes rasen og sang og spillede til stor fornøjelse for de forbipasserende. I Amager Centret sagde mange butikker ’ja’ til at have en

indsamlingsbøsse stående, så deres kunder kan støtte Kofoeds Skoles arbejde.

-Vi har fået en rigtig god start på vores kampagne, men vi skal have indsamlingsbøsser ud i endnu flere butikker. Så har man plads på disken, så råb højt og jeg kommer fluks med en indsamlingsbøsse, siger kommunikationsmedarbejder Jane Fogedby. -thop

Værdighed i tiden Kofoeds Skoles kristelige og folkelige grundlag sat under lup Forstander Jens Aage Bjørkøe har tidligere i en række bøger og artikler indgående beskrevet Kofoeds Skoles metode og menneskesyn. I sin seneste bog, Værdighed i tiden, går Bjørkøe spadestikket dybere, og tager skolens idémæssige grundlag, etik og menneskesyn under behandling.

Det er skolens kristelige og folkelige grundlag, der forklares med udgangspunkt i Kofoeds tanker om, hvordan medmenneskelig hjælp og omsorg fungerer og de traditioner, som inspirerede ham til sit livsværk. Værdighed i tiden henvender sig først og fremmest til alle med lyst til specifik viden om Kofoeds Skoles filosofiske grundlag, men er også interessant læsning for alle, som ønsker at gøre en forskel gennem socialt hjælpearbejde. Yderligere eksem­ plarer af Værdighed i tiden kan bestilles hos Sekretariatet på tlf. 41 73 32 50. -thop

Pris pr. stk: kr. 99,- + porto 10

Kofoeds Avis | september 2011

t a n r u t l Ku . t k o .

4 d. 1 FREDAG D. 14. OKTOBER deltager Kofoeds Skole traditionen tro i Københavns Kulturnat. Dæmonernes Port slår dørene op kl. 18.00, hvorefter der frem til omkring midnats­timen er underholdning og aktiviteter, der fortæller om skolens arbejde.

Arrangmentet finder sted i Kofoeds Kælder, Frederiksborggade 1 A, Kultorvet, 1360 København K.

-thop

Der var fest og glade ansigter da Kofoed fik sin plads.

Kofoed FIK SIN PLADS! En vigtig markering af en bæredygtig idé!

Som omtalt i forrige nummer af Kofoeds Avis behandlede Teknikog Miljøudvalget i Københavns Kommune i maj måned skolens anmodning om at give den lille plads foran skolen navnet Kofoeds Plads. Den 31. maj godkendte udvalget anmodningen og fredag d. 17. juni var der indvielsesfest for elever, medarbejdere og alle andre med lyst til at fejre hovedstadens nye plads.

-Det synes af så lidt, men det betyder så meget, at vi har fået lov

at kalde pladsen her Kofoeds Plads. Det er vigtigt, at Køben­ havns Kommune sammen med os har ønsket at hædre Hans Christian Kofoed for den ide, han fik i 1928. En ide, der viste sig at være bæredygtig, sagde bestyrelsesformand Willy Eliasen blandt andet i sin tale.

Herefter overlod han det til Gitte, som arbejder i Sekretariatet og Severin, der er elev på skolen, at afsløre det nye skilt, som markerer pladsens navn.

Sløret, der var lagt over skiltet, var dog fastgjort overordentligt grundigt. Så grundigt, at der skulle lidt hjælp til udefra, før det nye skilt kunne se dagens lys.

Men det er jo også helt i skolens ånd. Taler og skilteafsløring blev ledsaget af forfriskninger fra Café Himmelblå og dejlig musik fra skolens kor og orkestre.

-Thop

Kofoeds Avis | september 2011

11

Magasinpost – UMM ID nr.: 42416

Hver dag kommer der ca. 600 elever på Kofoeds Skole. Det er en mangfoldig gruppe, og hver elev har brug for noget forskelligt. Private donationer gør det muligt at imødekomme de mange behov, fx at starte projekter, holde arrangementer og give akut og langsigtet hjælp. Alle bidrag og donationer gør en forskel for vores elever.

TEGN ET MEDLEMSKAB Bliv medlem af Kofoeds Venner og få Kofoeds Avis tilsendt fire gange årligt. Alle bidrag over 500 kroner kan trækkes fra i SKAT. Som gavebrevsgiver kan du opnå fuldt fradrag. Husk at oplyse dit cpr. nr., så sørger vi for at indberette til SKAT. Tilmeld dit medlemskab til Betalingsservice (PBS), så letter du Kofoeds Skoles admini­ strative arbejde og dermed går flere penge til arbejdet for socialt udsatte i Danmark. Du kan tilmelde dig PBS elektronisk via vores hjemmeside.

BRUG GIROKORTET OG GIV ET BIDRAG Du kan også vælge at give et engangsbeløb eller betale dit kontingent ved at benytte girokortet nederst på siden. Vi sætter pris på alle bidrag.

KONTAKT Gå ind på vores hjemmeside www.kofoedsskole.dk og læs mere om vores arbejde, og hvordan du kan være med til at gøre en forskel. Ønsker du at blive medlem eller vide mere så kontakt os på stoettekreds@kofoedsskole.dk eller tlf. 41 73 32 80.

REDAKTION: Thomas Pedersen (ansvarshavende), Jane Fogedby og Malene Alexandersson.

LAYOUT: Rikke Saabye | FORSIDEFOTO: Thomas Pedersen TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 16. august 2011 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder.

Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.

KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45

Næste blad udkommer 1. december 2011

SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole 41 73 32 80 eller kommunikation@kofoedsskole.dk

STØTTEMEDLEM 1: Medlemskab 2011, 200 kr.

STØTTEMEDLEM 2: Medlemsskab 2011 for

pensionister, 100 kr.

EVT. GAVE I ALT Ved betaling via netbank: Oplys venligst medlemskab og eventuelt gavebeløb.

kr. kr. kr. kr.

Afsender: Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S.

Danmarks socialt udsatte har brug for DIN hjælp