Kofoeds Avis, december 2011

December 2011

LEDER:

VED ET FORSTANDERSKIFTE side 2

SKOLEN ER LIVET VÆRD! side 4

I H.C. KOFOEDS FODSPOR side 8

FOT

O:

MED PÅ KULTURNAT 2011 Fredag d. 14. oktober iklædte København sig atter Kulturnattens farver, og endnu engang var Kofoeds Skole med til at sætte sit præg på begiven­ hederne. Kofoeds Kælder var centrum for indsatsen med miniværksteder, dans, sang og musik, som rungede i gården og ud gennem porten til Frederiksborggade 1A, som i aftenens anledning var udråbt til Dæmonernes Port. Også på Kultorvet var Kofoeds Skole med i løjerne, hvor skolens kam­ pagnevogn var stillet op med T-shirt bod, salg af djævlehorn og uddeling af brochurer mv. Tak til alle elever, medarbejdere og frivillige hjælpere, som var med til at få det store arrangement til at lykkes!

-thop

2

Kofoeds Avis | december 2011

E

Ole Meldgaard, chefkonsulent

OL

delse skyldes det, at vi har indrettet os forkert med hinanden. Kofoed ville have sine elever tilbage til en op­ gave i samfundet og fællesskabet men på en sådan måde at eleverne ved at løse deres proble­ mer med skolens hjælp samtidig opbyggede sig selv, deres selvrespekt og deres fremtidshåb.

Forstanderskiftet blev grundigt forberedt i bestyrel­ sen og blandt ledere og medarbejdere på skolen, især med fokus på hjælp til selvhjælp på kristent og folke­ ligt grundlag, etik og menneskesyn og pædagogisk grundmetode. Gennem dette arbejde blev grundlaget og værdierne bekræftet som skolens fundament også for det fremtidige arbejde.

Men hvad betyder disse ord i virkelighedens ver­ den? De betyder vel i grunden at hver dag er en ny opgave og et nyt kald til handling for sit medmenne­ ske. Hver dag har sine medmennesker – oversete, udstødte og fattige – der melder sig som din næste og som du kan gøre en forskel for. Hver generation har sine sociale udfordringer at tage op og må gøre dagens gerning, hvor den melder sig.

Grundværdierne kan ikke fikseres i én bestemt måde at arbejde på eller i en bestemt dogmatik, hvor­ med værdierne fuldkommes. Fra skolens grundlæg­ gelse var praksis det afgørende, dåden som praktisk forsøger tingen, som Kofoed kaldte det. Han ville ikke missionere kristendommen til sine elever. Han ville hjælpe dem for deres egen skyld, men kristendommen var skolens grundlag.

At bygge på kristent grundlag betyder at tro at Gud kommer til det liv, vi skal leve med hinanden – med ansvar og håb.

ED

SK

Tillykke med jobbet til Kofoeds Skoles nye forstander, Robert Olsen. Robert Olsen afløste 1. november Jens Aage Bjørkøe, som går på pension efter 32 år på posten. Siden 1928 har Kofoeds Skole kun haft fem forstandere og fem for­ mænd for bestyrelsen. Det tyder på stor kontinuitet og sammenhængskraft i skolens arbejde, at ledelses­ niveauet har været så stabilt over en så lang periode.

Det har formentlig kun kunnet lade sig gøre, fordi indsatsen på skolen gennem alle årene er båret af de samme kerneværdier og den samme positive og opti­ mistiske tilgang til arbejdet med mennesker med sociale vanskeligheder. Værdierne er hentet i menne­ skesynet: Et menneske er ikke blot et socialt individ for slet ikke at tale om en klient. Det er en skabning.

Det er skabt i Guds billede og skal derfor behandles med værdighed og respekt. Kofoed lærte sine med­ arbejdere at selv i det mest furede og hærgede ansigt skulle de se Guds skaberværk.

Vi er alle født med forskellige forudsætninger for livet, men vi deler den samme grundlæggende lige­ værdighed ved at være børn af livets Gud for hvem alle mennesker er lige betydningsfulde. Deri er en stærk tilskyndelse til social solidaritet og ansvar for hinanden, det være sig i de nære relationer som på samfundsniveau og globalt. Et menneske er ikke kun et enkeltindivid, som er sin egen lykkes smed. Det er og bliver til i fællesskab med andre, og det får ved at dele med hinanden.

Formålet med skolen er enkel og humanitær: at hjælpe mennesker med sociale problemer til at hjælpe sig selv i fællesskab med andre til et bedre og menne­ skeligt rigere liv. For Kofoed var det selvindlysende at Gud skabte livet rigt og stort med nok til alle og plads til alle. At få del i det er skolens opgave med eleverne.

Er der sociale problemer, fattigdom og social udstø­

LEDER

FO

S

Ved et forstanderskifte

KO

5 spørgsmål til

ROBERT OLSEN Den 1. november tiltrådte Robert Olsen som ny forstander på Kofoeds Skole.

Kofoeds Avis bringer et velkomstinterview.

INTERVIEW Tekst og foto: Thomas Pedersen

Hvordan har du oplevet din start på Kofoeds Skole?

Det har været rart, og jeg har følt mig meget velkom­ men. At blive modtaget med fællessang fra lærere og elever i skolens gård allerede på min anden arbejds­ dag var en dejlig oplevelse. Hvis fortsættelsen bliver ligeså god, tegner det rigtig godt for fremtiden.

Hvad er din vision for Kofoeds Skoles fremtid?

Der var gjort et stort og grundigt forberedelsesarbejde omkring fremtiden fra skolens ledelse og medarbej­ deres side, som jeg vil arbejde videre med. Kofoeds Skole skal være innovativ og byde ind med nye løs­ ninger på nutidens sociale problemer. Det er helt i tråd med Hans Christian Kofoeds eget arbejde. Nu har vi recession og økonomisk krise. Det betyder, at arbejdsløsheden vokser, og vi vil nok også se flere unge, som har problemer med at komme ind på ar­ bejdsmarkedet. Det vil være vigtige elementer. Vi vil også fortsat holde fokus på hjemløshed herhjemme og i udlandet. Det er faktisk klassiske problemstillinger.

Fattigdomsproblematikkerne er også bredere end diskussionen om kroner og ører. Her skal skolen skabe nye løsninger.

Hvordan har du det med skolens kristelige grundlag?

Fint. Jeg har i 18 år været forstander på Mændenes Hjem, som også har et værdisæt, der er udsprunget af folkekirken. Det er gået meget fint. Kofoeds Skole har jo aldrig været missionerende, og skal først og frem­ mest være et moderne socialt tilbud, som hjælper mennesker. Det giver det folkekirkelige grundlag et godt udgangspunkt for.

Har du en handleplan for, hvordan du vil starte som forstander?

Nu skal jeg jo lige inden for døren og sætte mig ind i tingene. I første omgang med ledelseslaget, senere også med medarbejdere og elever. Jeg skal rundt i værkstederne, og opleve Kofoeds Skole vågne og gå i seng. Det bliver svært at nå det hele på sådan et stort sted, men jeg vil være en synlig leder, som er med til at udvikle skolen og løse de problemer, der er.

Hvordan tror du, du vil se tilbage på dit første år som forstander, når vi kommer til november 2012?

Jeg tror, det vil være et arbejdsomt år, jeg ser tilbage på. Vi skal træffe nogle vigtige beslutninger og jeg skal have skabt mig et overblik over organisationen.

Men om et år kan jeg begå mig på alle niveau’er i organisationen. På det mere personlige plan har jeg for nylig meldt mig ind i vinterbaderforeningen Det Kolde Gys på Helgoland, så jeg vil også kunne se tilbage på en del kolde dukkerter i Øresund.

Robert Olsen, Kofoeds Skoles nye forstander.

Trompeten har han arvet fra Jens Aage Bjørkøe, som har haft den hængende på sit kontor i mere end 30 år.

Kofoeds Avis | december 2011

3

SKOLEN ER

LIVET VÆRD! Torsdag d. 27. oktober sagde Kofoeds Skoles elever, medarbejdere og samarbejdspartnere farvel til forstander Jens Aage Bjørkøe, som efter 32 år på posten har valgt at gå på pension.

Kofoeds Avis bringer her et uddrag af Bjørkøes afskedstale og et udpluk af citater fra nogle af dagens øvrige talere.

4

Kofoeds Avis | december 2011

REPOR T AGE Tekst: Jens Aage Bjørkøe Foto: André Andersen

Når jeg står her og skal sige farvel til mit arbejdsliv efter 32 år som forstander for Kofoeds Skole, vil jeg ikke skjule at det er med voldsomme og stærkt modsatrettede følelser.

Den dominerende følelse er sorgen. Følelsen af at miste noget, et vemod, som kommer og går i stærke bølger. Det udspringer selvfølgelig af en dyb binding til stedet, til skolen, til dens idé, til kollegerne, til eleverne. Den anden – og modsatrettede følelse – er glæden over et livsværks afslutning, en følelse af fulfillment. Hvad sker der efter så mange år på det sted, som hedder Kofoeds Skole?

Svært at undgå at blive optimist Man kan dårligt undgå at blive optimist. Megen lys og skygge, men man ender med at tro på det gode i mennesket. På at lyset, håbet og glæden er stærkest.

Man er meget tæt på livets kilder. Man er dér, hvor man mærker tingene vibrere. Man kommer ind under huden, samværets og den menneskelige overflade og mærker de blottede nervetråde. Dér hvor et blik, et smil, et ord og en berøring gør en forskel.

Livets timer går jo med så mange mærkelige ting.

En dag ser man sig i spejlet eller i kalenderen og bliver fuldstændig klar over, at man er nået til et helt

”Du har stået for konceptets videre udvikling efter arven fra Hans Christian Kofoed, og du har stået for videreførelse, så vi i dag står med en organisation, der er enestående i sin form og beredt til at modtage morgendagens udfordringer i samfundets tjeneste og er kendt udover alle grænser.”

– WILLY ELIASEN, BESTYRELSESFORMAND

andet sted i livet, end man var for 30-40 år siden.

Tiden er gået og afskedens øjeblik er nærmere, end det var før. Og så kommer spørgsmålet: Hvad var det egentlig, du brugte tiden til? Var det tomhed og over­ flade eller mening og dybde. Gjorde jeg en forskel, gjorde jeg andre mennesker glade? Leverede jeg dér, hvor man SKAL levere. Der er situationer, hvor vi har den andens skæbne i vores hænder. Der skal vi helst bestå prøven og ikke svigte. Det er livets virkelighed, og min pointe er, at det også er skolens virkelighed.

Den autentiske, eksitentielle livsvirkelighed. Det er derfor det er livet værd at bruge sit arbejdsliv på Kofoeds Skole og med dens elever. Skolen er simpelt­ hen livet værd.

Socialt frontarbejde Det er 44 år siden jeg begyndte som frivillig i Sct. Nicolajtjenesten, som dengang havde lokaler i Sct. Nicolaj Kirke. Det førte til, at jeg i begyndelsen af 1974 blev ansat i en nyoprettet stilling som kors­ hærspræst ved Mariakirken lige bag Hovedbane­ gården i Istedgade i Halmtorvskvarteret.

I løbet af kort tid havde vi åbnet byens første nat­ kirke kl. 22-02, og især blev Mariatjenesten oprettet.

I starten var der kun mig selv og 40-50 frivillige.

Halmtorvskvarteret var ikke let at arbejde i. Det var i den allermest brølende periode efter pornoens frigi­ velse. Stiknarkomaner, narkopushere og unge narko­ prostituerede dominerede gadebilledet sammen med det klassiske billede af hjemløse og småkriminelle i mange afskygninger – ganske som i dag. Der lærte jeg det sociale frontarbejdes vanskelige kunst.

Vi udførte også opsøgende arbejde i stor stil. Det er slet ikke let, skal jeg hilse og sige.

Kukur og trompet Den første november 1979 kom jeg så her til skolen og skulle være dens nye forstander. Jeg var 33 år og jeg er blevet på posten i 32 år, så det er cirka halv­ delen af mit liv.

Da jeg forlod Mariatjenesten fik jeg en afskeds­ gave. Det var en gammel bulet trompet. Det var for at jeg ikke skulle blive alt for opblæst og selvhøjtidelig.

Nu fik jeg jo forkontor og et sekretariat. Beskeden lød: Pas nu på at systemet ikke æder dig, så du ender som en kedelig bureaukrat, der bare tænker i regler og systemer. Der skal meget mere til. Husk at blæse i trompet en gang i mellem, blæs din egen melodi.

Og hav mod til at vise nye veje.

Kofoeds Avis | december 2011

5

Anna Maria Kisoko Nielsen holdt tale for Jens Aage Bjørkøe på vegne af skolens elever.

”Accept, kærlighed, forsoning og respekt.

Afrikas visdom og filosofi.

Kære Jens, det er også det, jeg mærker på Kofoeds Skole, som er vores tempel, kirke, moske og …

Kofoeds Skoles grundlægger har skabt en plads, som alle kan løbe til, når de er desperate. Vi husker ham (…) og må hans sjæl hvile i fred. Det giver os modet til at konfrontere verden med alle vores bekymringer” – ANNA MARIA KISOKO NIELSEN, ELEV

Jeg fik også et kukur, for at understrege det

med ikke at blive en opblæst og selvhøjtidelig nar. Så de to ting har hængt på mit kontor i alle årene og mindet mig om visse væsentligheder.

Indsættelsesdagen her på skolen blev ret begiven­ hedsrig. Nogle elever kaprede en ølbil lidt oppe ad gaden, for at sætte gang i festen. Skolen var dengang meget anderledes, end den er nu. Man havde åbnet op for fri og uhæmmet alkoholindtagelse i skolens gård og hele skolemiljøet var domineret af stærkt berusede og som regel temmelig aggressive elever.

Det gik overordentligt livligt og voldsomt til det meste af tiden. Trafikken af politibiler, salatfade og ambulancer var tæt.

6

Kofoeds Avis | december 2011

Byens højskole Hjælpen og vejen ud af dette kaos blev kordegn Kofoed selv. Skolens grundlægger havde un­ der krigen, da han var under jorden skrevet sine erin­ dringer: ”Slaaet ud – Nej”. Det er en meget levende fortælling, som fuldstændig klart fortæller, hvad der er skolens idé, grundlag og metode. For mig var det nærmest en aha-oplevelse: Det står jo her det hele.

Hvordan var det muligt at glemme alt dette: Idéen om hjælp til selvhjælp. At vi er en skole, et sted for empowerment, personlig vækst og udvikling. Et aktivt minisamfund, hvor både de svage og de mere stærke kan mødes i et fællesskab, hvor de får den hjælp de har brug for. Skolen er så absolut et sted, hvor der ydes akuthjælp, men i sit væsen definerede Kofoed den som Byens Højskole. Livets skole for de fattige, de socialt udsatte, de arbejds- og hjemløse, som var faret vild i samfundet og i deres eget liv. Svigtet i så mange henseender. Kofoed ønskede social integration og tilbagevenden til samfundet for sine elever.

Med vinden i ryggen Med dette udgangspunkt som inspiration og retnings­ giver blev et omfattende reformarbejde indledt. Det tog mange år. Først i begyndelsen af 1990 var refor­ men gennemført helt og fuldt. I løbet af 1990’erne fik vi også vinden i ryggen i den forstand, at vi nu ikke mere var mærkelige og uforståelige. Den passive so­ cialpolitik blev erstattet med den aktive. Det betød, at skolen fra at være en form for den grimme ælling pludselig var frontløber i socialpolitikken. Vi kendte

Færdigt arbejde og stående ovation.

Kofoeds Skole har sagt farvel til Jens Aage Bjørkøe.

modellerne for aktivt socialt arbejde og havde stor erfaring med at differentiere og kvalificere arbejds­metoderne.

Siden har skolen udviklet sig på mange måder.

Vi har fået mange satellitter både her i København, hvor ikke mindst det opsøgende arbejde fra Kofoeds Kælder trækker stor opmærksomhed. Skolerne i Jylland er et kapitel for sig.

Det samme gælder det internationale arbejde.

I foråret blev en ny skole åbnet i Litauen, og sidste uge var vi i Sofia i Bulgarien og indvie en skole der.

Dermed er der i alt 25 skoler og skoleprojekter i 10 lande. Her på stedet har vi for nylig indviet Kofoeds Plads og erhvervet endnu en ejendom til værksteds og undervisningsaktiviteter.

En særlig ting er økonomien. Den er fin og stabil.

Også i år regner vi med et ganske pænt årsresultat.

Der er altid farlige skær i farvandet, men egenkapita­ len, som var nul i 1979, er nu omkring 50 mill. Skolen ejer ejendomme for knap 200 mill. Det er ikke kæm­ petal, men viser en solid og absolut velkonsolideret virksomhed.

Vi skal først og fremmest tage os godt og ordentlig af vores elever. Men den socialpolitiske rolle som for­ taler og advokat for vores elever er også vigtig. Jeg har altid forsøgt at holde mig på måtten. Det vil sige, ikke at lade mine mere personlige politiske holdnin­ ger være dem, som jeg bragte i marken. Det er så let og fristende at bruge den platform som skolen giver til at lufte sine egne private kæpheste. Men jeg mener mandatet er bundet til de erfaringer vi høster i arbej­

det med skolens elever. Fra dem får vi en masse evidens om, hvordan samfundet virker og om dets eksklusionsmekanismer, hvordan hjælpesystemer nogle gange hjælper og andre gange svigter.

Respekt og varme Hvad er skolens inderste væsen? Det er en lang række aktiviteter. Men skolen er først og fremmest en metode og en idé om, hvordan man skal hjælpe, hvis hjælpen skal være en rigtig hjælp, der bygger op: Kærlighed, krav og konsekvens. Hoved, hånd og hjerte.

Nøgleordene i skolens forståelse af kristen næstekærlighed er respekt og varme. Tilsyneladende streng: Med krav indbygget i metoden, men samtidig varm og respekterende i mødet med det enkelte menneske. Det er hemmeligheden i skolens liv.

Eleverne har nemlig ikke først og fremmest brug for vores godhjertede medfølelse, men for at blive set og mødt som medmennesker, som vi tror på og giver ægte muligheder for at finde sig selv og deres plads i fællesskabet igen.

Jeg fik en trompet, da jeg startede på skolen for 32 år siden. Jeg håber jeg har blæst i den med rettidig omhu og nu og da mere vildt og vitalt. Det kan ikke gøre alle tilfredse, man må autentisk forsøge at være tro mod det væsentlige i livet, på skolen og de mennesker hvis liv og lykke nu og da lægges i vore hænder. Trompeten giver jeg videre til skolens nye forstander, Robert Olsen.

Kofoeds Avis | december 2011

7

I H.C. KOFOEDS fodspor

På en blæsende mandag sidst i juni landede Kofoeds Avis’ udsendte på Danmarks solskinsø Bornholm. Vi skulle besøge Gunnar og Gunhild Bech. Det blev en rejse i H.C. Kofoeds fodspor, Kofoeds Skoles grundlægger.

INTERVIEW

Foto: Naja Mammen Nielsen | Tekst: Jane Fogedby

-Kunne du ik‘ tænke dig et stykke mere, siger Gunhild mens hun rækker mig kagefadet. -Jo tak, siger jeg – og tager mit tredje stykke lagkage.

Vi er på besøg hos Gunnar og Gunhild Bech i deres villa i Aakirkeby på Bornholm. På bordet står lagkage, småkager, boller og syltetøj. Kaffen damper dejligt.

I stuen hænger der et hav af familiebilleder.

-Vi har fire bælle og 15 bællebælle, fortæller Gunhild. -Bælle?, siger jeg. -Ja bælle, det betyder børn og bællebælle betyder børnebørn – ja og vi har også et oldebarn, tilføjer Gunhild.

-Nåååå, men så hedder oldebarn vel bællebælle­ bælle, siger jeg helt sikker i min sag.

-Naarj, det hedder bare oldebarn, griner hele familien Bech.

Nu skinner solen ind ad vinduet på Svinget i Aarkirkeby, og skyerne er væk. Det blæsende Bornholm er blevet til en mild sommerdag i familien Bechs selskab, som i dag består af Gunnar 92 år og Gunhild 84 år samt to af deres fire bælle – Kirsten og Mogens. Blandt de mange familiebilleder i stuen

8

Trofaste støtter gennem mange år.

Indtil 2007 boede Gunnar og Gunhild Bech på gården Løvhøj, hvor Hans Christian Kofoed voksede op.

Kofoeds Avis | december 2011

hænger også et stort luftfoto af en gård. Det er denne gård, som danner ramme om Kofoeds Avis besøg hos Familien Bech.

Løvhøj og avisudklip Gården hedder Løvhøj og ligger i Bodilsker. Indtil 2007 boede Gunnar og Gunhild stadig på gården, som de overtog i 1956 efter Gunhilds forældre, der købte gården i 1922. Her på Løvhøj har familien Kofoed og familien Bech krydset deres veje.

-Min far, Erik Munk, var ungdomsven med Hans Christian Kofoed og siden mine forældre købte gården og vi overtog den, ja så har Løvhøj været i familiens eje i 85 år, fortæller Gunhild.

Hans Christian Kofoed boede på gården Løvhøj sammen med sin mor fra han var 10 år gammel.

Forinden havde han boet med faderen, som var land­ mand, moderen samt sine fire brødre på en nærlig­ gende større gård i Bodilsker. Da faderen dør flytter moderen og Hans Christian Kofoed til den mindre gård, Løvhøj, som er drevet af en bestyrer. Det lå i

kortene at Hans Christian Kofoed skulle overtage går­ den som voksen og blive landmand ligesom sin far. I stedet blev det Gunhilds far og senere Gunnar i 1956, som blev landmænd på Løvhøj – og stod det til Gunnar, så havde han ikke sagt farvel til gården.

-Stod det til mig så boede vi stadig på Løvhøj, siger Gunnar og ser ud af vinduet. -Ja det er ikke med fars gode vilje, at gården blev solgt, men det blev for me­ get arbejde til sidst, forklarer datteren Kirsten.

-Men stenen – den tog vi med!, brummer Gunner og hele bordet griner igen. -Ja ved indgangen til gården har der altid ligget en stor sten, hvor der står ”Løvhøj”, men nu ligger den i vores blomsterbed ud til vejen her i Aakirkeby, forklarer Gunhild smilende.

Imens er bordet blevet dækket med avisudklip.

Ligeså lang tid som familien Bech har ejet gården, har de også fulgt H.C. Kofoed og Kofoeds Skoles ar­ bejde for socialt udsatte med stor interesse.

-Det dér er Kofoed, og dér er hans mor, og dér er han også, siger Gunnar smilende, mens han peger på de fine intakte gamle avisudklip.

-Mor og far har altid fulgt aktivt med i Kofoeds Skoles historie og udvikling. Og det har været et stort samtaleemne i familien så længe jeg kan huske, for­ tæller Kirsten, mens hun hiver flere og flere avisud­ klip op af skuffen i chatollet bag Gunnar.

Laden på Løvhøj Da den sidste kop kaffe er drukket, og jeg umuligt kan tillade mig at spise mere af det lækre bornholm­ ske kagebord, gør vi klar til en lille køretur i H.C.

Kofoeds fodspor. Gunhild og Kirsten har fået lov af den nye ejer at vise os rundt på Løvhøj.

Efter en lille køretur på Bornholms snoede veje drejer Kirsten ned ad en lille sidevej. Bilen bumler stille af sted på grusvejen. Foran os ligger Løvhøj smukt og roligt omgivet af skov og marker. To katte kommer os i møde inde fra gårdspladsen.

Sammen med kattene går vi rundt på gårdsplad­ sen. Kirsten og Gunhild ærgrer sig lidt over at den fine gårdsplads ikke er så velholdt mere, som da de boede på gården.

-Far sørgede altid for at ukrudt og græs var fjernet omkring alle stenene på gårdspladsen – og det var altså alle stenene hver og en, fortæller Kirsten mens hun trækker lidt på skulderne.

Vi bevæger os over mod laden. For Kofoeds Skoles udsendte er det et stort øjeblik at besøge laden på Løvhøj. Det er nemlig her H.C. Kofoed, ifølge histo­ rien, har fået sit kald. Et kald, som førte ham langt væk fra landmandslivet i Bodilsker. I denne lade blev Kofoeds Skoles livsflamme tændt og herfra går vejen til København og Christianskirken, hvor Kofoed stiftede Kofoeds Skole i 1928. Herfra har H. C. Kofoed sat dybe og betydningsfulde fodspor i sit arbejde med at hjælpe socialt udsatte til at hjælpe sig selv.

Kofoeds Avis sender en stor og varm tak til Familien Bech, fordi de inviterede os til Bornholm og viste os vejen til H.C. Kofoeds Bornholmske barndomshjem.

Jens Aage Bjør

internAtiOnA

le ArBeJde

æle

Fra et ydmygt kæld har Kofoeds skole erlokale på Christianshavn tional organisatio udviklet sig til en internan med skoler i 10 lande. Møde med ildsjæle er fortællingen om hvordan Kofoe skoles særlige ds vinkel på socia lt arbejde genn metoden hjælp em til selvhjælp har inspireret ildsjæ i Central- og østeu le ropa til at tage kampen mod fattig handsken op i dom i deres hjem historien om hvord lande. det er an en særegen institution genn dansk kulturem de seneste 25 år er blevet efterspurgt ekspo en rtvare.

KOFOeds sKOles

Møde med ildsj

Møde Med ildsJæ le

ber med titlen Møde med ildsjæle, og kan bestilles ved at sende en mail til ks@kofoedsskole.dk.

Prisen er kr. 99,- + porto.

Næppe var blækket på ’Møde med ildsjæle’ blevet tørt, før endnu en skole blev åbnet i udlandet. Det er en tidligere elev, Teodor Lulchev, som, efter en tid som elev på skolen i København, blev inspireret til at starte en skole i Bulgariens hoved­ stad, Sofia. Den officielle åbning foregik d. 20. oktober, og skolens første elev startede d. 1. november.

gaard

En ny bog om det internationale arbejde er udkommet, og næsten samtidig kunne Kofoeds Skole fejre åbningen af skole nr. 25, som ligger i Bulgarien. I septembernummeret af Kofoeds Avis fortalte vi at det i 2012 er 25 år siden skolens interna­ tionale arbejde tog sin begyndelse.

I anledning af jubilæet har Jens Aage Bjørkøe, Ole Meldgaard og en gruppe medarbejdere skrevet histo­ rien om det internationale arbejde, og hvordan de udenlandske skoler er blevet til. Bogen udkom i septem­

køe og Ole Meld

Møde med ildsjæle

Møde med ildsjæle

Jens Aage Bjørk

øe (red.) og Ole

Meldgaard m.fl.

Det oplyser Marianne Bjørkøe, som deltog i åbningshøjtideligheden i Sofia. Med skolen i Bulgarien er der nu i alt åbnet 25 Kofoeds Skoler i 10 lande. Det må siges at være en god optakt til jubilæumsåret.

-thop

Kofoeds Avis | december 2011

9

El Camino:

VEJEN, HVOR DU KAN FINDE DIG SELV Naapiffik, Kofoeds Skoles værested for grønlændere på Vesterbro, har i to omgange haft en gruppe elever med på pilgrimsvandring på El Camino i det nordlige Spanien. Målet er at deltagerne skal gå på opdagelse i sig selv.

Caminovandrerne er nået til Pamplona. Fra venstre er det Medarbejder Emilie Jørgensen og eleverne Serie, Dorthe, Juliane og Naja. I baggrunden Sten Lundager.

REPOR T AGE Tekst: Thomas Pedersen Foto: Sten Lundager og en tilfældig caminovandrer

-Jeg lagde mærke til, at der ikke var noget racisme. Der er ikke nogen der generer én, som man kan opleve det i København.

Man tror nogen gange, at det er spanierne, der ser op til os. Der var ikke nogen, der havde set grønlændere gå på Caminoen før.

Serie fortæller eftertænksomt om den positive og begejstrede måde hvorpå hun og hendes rejsefæller blev mødt af andre caminovandrere, som ofte gerne ville fotograferes sammen gruppen fra Naapiffik.

10

Kofoeds Avis | december 2011

Sammen med Juliane og Dorthe fortæller hun Kofoeds Avis om deres oplevelser på turen, hvor de vandrede 100 kilometer mellem byerne Rocvalles og Los Arcos.

En rute, hvor Caminoen snor sig langs med Pyrenæernes bjerge, og man i september måned kan plukke friske figner og ferskner fra træerne. Og hvor det altså ikke er hverdag at støde på en gruppe modne grønlandske kvinder.

Blikket indad Turen til Caminoen er arrangeret af Sten Lundager og Emilie Jørgensen, der til dagligt arbejder med udsatte grønlændere i Naapiffik på Vesterbro. Sten Lundager er coach og misbrugs­ konsulent, og formålet med turen er at få en gruppe på fem elever til at rette blikket indad og gå på op­

dagelse i sig selv. -Det er faktisk det traditionelle formål med pil­ grimsture: at vende blikket indad og opdage nogle ting om sig selv, og sætte sig nogle mål. Det arbej­ der vi med undervejs, hvor vi har masser af tid til at tale med ele­ verne og coache dem i forhold til deres drømme, mål og handlinger, fortæller Sten Lundager.

Caminoturen handler altså både om at tilbagelægge en fysisk distance og om at deltagerne skal arbejde med sig selv på det mentale plan. Dagsmarcherne på 20-25 kilomenter var i sig selv en fysisk udfordring. Dorthe fortæller: -Det er hårdt at gå, når man ikke er vant til at gå så meget. Og så i 30 graders varme. Men det gik fint, når man vænnede sig til det. Jeg har kronisk astma, men jeg brugte ikke min astmaspray

ro, som er i skærende kontrast til storbylivet i København, som deltagerne lever i til hverdag.

Om aftenen overnatter gruppen på herberg eller i klostre, hvor pil­ grimmene sover på store sovesale.

Med 40-50 mennesker i rummet var nætterne knap så stille som dagene. Men ’natmusikken’, som Juliane kalder snorkelydene, er ikke noget problem, når man er træt og har endnu en lang dag foran sig. mens jeg var dernede, fordi det er helt tørt og et varmt klima. Man bliver stolt når man kommer hjem om aftenen efter at have gået 2324 kilometer. Så bliver man glad.

-Ja, selvom man bare går og går, så tænker man, at man bare kan klare det hele, når man når op på toppen af et bjerg, supplerer Serie.

Ro, natur og natmusik På Caminoen kan man vandre i timevis uden at møde andre men­ nesker. Der er en flot natur og en

Oplevelse i kroppen Det er anden gang at Sten Lundager og Emilie Jørgensen har været på Caminoen med en gruppe elever fra Naapiffik. I 2010 var det en gruppe unge mænd, der var med, og en del af dem har flyttet sig i positiv retning.

-Vi kan se på den gruppe, der var med sidste år, at nogen gik i misbrugsbehandling, andre er kommet ud at bo i en lejlighed og har prøvet nye ting af. Det er ikke sådan, at en Camino-tur ændrer

livet totalt. Men det giver nogle oplevelser, som er med en, og man ved aldrig hvornår den indsigt, man derigennem opnår, dukker op og skaber ændringer. Det kan være her og nu eller om to år, men oplevelsen sidder i kroppen, og dét betyder noget, fastslår Sten Lundager.

For Juliane, Dorthe og Serie har turen været en kæmpeoplevelse, de gerne vil gentage, hvis mulig­ heden kommer. Men Juliane har i hvert fald umiddelbart fået mere end det med sig hjem.

-Jeg bor på Sundholm, hvor alle er alkoholikere og narkoma­ ner, og der er meget larm og skrigeri. Da jeg kom hjem var det ligesom mine ører blev åbnet op, og lige pludselig tænker jeg ’hvad fanden laver jeg her?’ Det havde jeg ikke tænkt på før. Det var lige­ som om jeg holdt med at med at trække vejret. I den første uge var det ligesom jeg sad fast. I Spanien kunne jeg være mig selv, siger Juliane.

-thop

Tak for støtten!

Kom til Julemarked på Kofoeds Skole Torsdag d. 8. december fra kl. 10.00-14.00 DRAMA, DANS, BODER, MUSIK, SANG, HYGGE, FÆLLESSKAB. KOM OG VÆR MED! Se program på www.kofoedsskole.dk

Kofoeds Skole har i efteråret 2011 mod­ taget en betydelig sum penge i form af en arv fra boet efter Hans Geertsen.

Skolen vil gerne udtrykke sin taknem­ melighed og store respekt for et men­ neske, som efter et langt og sparsom­ meligt liv, træffer det valg, at efterlade sin formue til gavn for skolens arbejde.

Det er et stort ansvar at forvalte en sådan tillid, uanset beløbets størrelse.

Private bidrag er yderst vigtige for skolens arbejde, og spiller en vigtig rolle i de ting, vi kan gøre ekstra for vores elever.

Derfor tak til både Hans Geertsen og alle jer andre bidragsydere for at hjælpe med til at tage ansvar.

-Kenneth Engstrøm, administrationschef

Hans Geertsen

Kofoeds Avis | december 2011

11

Magasinpost – UMM ID nr.: 42416

Hver dag kommer der ca. 600 elever på Kofoeds Skole. Det er en mangfoldig gruppe, og hver elev har brug for noget forskelligt. Private donationer gør det muligt at imødekomme de mange behov, fx at starte projekter, holde arrangementer og give akut og langsigtet hjælp. Alle bidrag og donationer gør en forskel for vores elever.

TEGN ET MEDLEMSKAB Bliv medlem af Kofoeds Venner og få Kofoeds Avis tilsendt fire gange årligt. Alle bidrag over 500 kroner kan trækkes fra i SKAT. Som gavebrevsgiver kan du opnå fuldt fradrag. Husk at oplyse dit cpr. nr., så sørger vi for at indberette til SKAT. Tilmeld dit medlemskab til Betalingsservice (PBS), så letter du Kofoeds Skoles admini­ strative arbejde og dermed går flere penge til arbejdet for socialt udsatte i Danmark. Du kan tilmelde dig PBS elektronisk via vores hjemmeside.

BRUG GIROKORTET OG GIV ET BIDRAG Giv et enkelt bidrag med girokortet nedenfor. Vi sætter pris på alle bidrag.

(NB! PBS sender girokort ud til vores medlemmer. Dog kan girokortet her også anvendes til at betale dit medlemskab – Bare skriv en lille note til os på girokortet, fx medlemskab 2011)

KONTAKT På www.kofoedsskole.dk kan du læse om vores arbejde, og hvordan du gør en forskel. Ønsker du at blive medlem eller vide mere så kontakt os på stoettekreds@kofoedsskole.dk eller tlf. 4173 3280.

REDAKTION: Thomas Pedersen (ansvarshavende), Jane Fogedby og Malene Alexandersson.

LAYOUT: Rikke Saabye | FORSIDEFOTO: Thomas Pedersen TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 18. november 2011 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder.

Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.

Næste blad udkommer 1. marts 2012

KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45

SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole 41 73 32 80 eller kommunikation@kofoedsskole.dk

GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte

Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845.

Husk at oplys medlemsnr. eller navn

kr.

Afsender: Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S.

Danmarks socialt udsatte har brug for DIN hjælp