Kromfohrländer

Racerepræsentant: Anita Hawwa Tlf.: 28 59 42 15 anita.hawwa0@gmail.com Suppl.: Christina Spangsberg tlf.: 4018 8683 - coco@spangsberg.org

Tanker efter en udstilling

Af Ulla Frederiksen Kromfohrländeren er en lille og stadig forholdsvis sjælden race i Danmark. Nu har jeg haft racen i lidt over 14 år og har pt. to glathårede og en ruhåret – alle hanner. For ca. 12 år siden startede jeg med at gå på udstilling med min første kromi, hvilket ikke var den store succes. Ingen anede hvad en glathåret kromi var for en størrelse, og dommeren anede heller ikke, hvordan den skulle bedømmes, så vi kørte hjem med et sølle VG og følelsen af at være den grimme ælling blandt smukke svaner. Ingen hjælp, ingen venlighed, ingen forklaring. Skruer vi tiden frem til i dag, 12 år senere, er den sørgelige kendsgerning at stort set intet har ændret sig. Jo – interessen for kromien blandt hvalpekøberne er nærmest eksploderet, så der nu er mellem et og to års ventetid på en hvalp, men blandt dommerne på udstillingerne er det virkelig sørgeligt, så få kender til racen og har læst på lektien, inden mødet i ringen. Vi er stadig de grimme ællinger. Nu er jeg i den ”heldige” situation at stå med en multichampion, der nærmer sig 10 år og er still going strong og en ny upcoming unghund, så hvad har jeg at brokke mig over, kunne nogen måske finde på at tænke. – Jooo vi er jo ikke kommet så langt uden ridser i lakken – alt er jo ikke gået snorlige. Min hovedtanke har alle årene været, at møde op og præsentere racen for både publikum og dommerne – være med til at sprede kendskabet til racen. Og hvordan er det så gået? Superfint med publikum og knap så fint med dommerne, vil jeg sige. Jeg har i 12 år stillet til samtlige udstillinger i DKK og KSS, dog med få undtagelser, og det er også blevet til utroligt mange ture til Tyskland, Sverige, Norge, Holland og Belgien, så i sagens natur har jeg stillet for ufatteligt mange dommere, og her bliver jeg nødt til at sige, at det er rystende så få dommere, der kender til kromien og til standarden. Forventeligt er tyskerne bekendt med racen, da den stammer derfra, og så er der en håndfuld danske dommere, der med årene er kommet efter det, og det er jo skønt. Nogen gør sig den ulejlighed at tjekke op på standarden under bedømmelsen, og det er også helt i orden – det viser ordentlighed og respekt for situationen, og så er der dem, der er den egentlige årsag til dette indlæg. De dommere, der næsten ser det som deres fornemmeste opgave at tale nedsættende, være irriteret, ikke gide røre ved hundene, ikke interessere sig for opgaven og ikke være forberedt. Dem har jeg mødt en del af gennem årene men den værste af alle, var den dommer vi havde i Vejen for nylig - Jeg har aldrig mødt så arrogant og selvtilfreds en dommer – han stod tre meter fra hundene og kiggede op i skyerne, rørte ikke ved dem på noget tidspunkt, var tydeligt uinteresseret og var så uforskammet overfor en udstiller, så alle var i chok. En efterfølgende klage over forløbet gav som forventet ingen respons, så følelsen bagefter af at være til grin var massiv, og så stå med en bedømmelse, der intet sagde om udstillerens hund. Hvorfor er det i orden fra klubbens side? Hvorfor er dommerne gjort til ophøjede, uopnåelige overmennesker, der kan opføre sig efter forgodtbefindende? OK.. det er jo bare en sport, vil nogen nok sige … Jo jo men en meget dyr sport, og pludselig bliver det en sport, man ikke gider mere, når forholdene er så urimelige. Og er man førstegangsudstiller og bliver mødt med den behandling, så bliver der nok ikke en anden gang. Klubben skal huske på, at vi betaler dyre tilmeldingsgebyrer og derudover har dyr transport og ofte flere dyre overnatninger. Vi bruger ufatteligt meget tid og mange penge på ringtræning mm, så hvis det er noget, vi skal fortsætte med og samtidig få nye kromi ejere

til at udstille, så må vi insistere på at møde dommere, der ved hvilken race, de står overfor, er venlige og imødekommende, så alle får en god oplevelse uanset resultatet af bedømmelsen. Det forventes af os at møde i god tid, have styr på tingene og stille med sunde, raske og racetypiske hunde. Vi forventer til gengæld at få en ordentlig behandling i ringen og at blive mødt med venlighed og glæde. Vi stiller jo trods alt med det bedste, vi har… vores skønne, vidunderlige hunde. Afslutningsvis vil jeg lige sige, at heldigvis har vi et godt og hyggeligt socialt samvær på udstillingerne, og det havde vi også den weekend – dommeren til trods.

Potedask til alle kromierne fra Fanta og Ulla ☺