3 minute read

Chihuahua

Next Article
Biewer

Biewer

Racerepræsentant: Susanne Johansen tlf. 3054 0892 susanne@dkk-chihuahua.dk

Suppl.: Sarah Rosenqvist Wejlemann tlf. 6069 0408 fogelbergsarah@gmail.com

Advertisement

Året der gik

Jeg vil meget gerne ønske alle en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår, det kan vi vist alle godt trænge til. 2020 - sikke et år. Aldrig har jeg da haft så meget fornøjelse af mine hunde. Når alt omkring én går i stå eller bliver sat på standby, så er det da skønt med det positive selskab, som hundene giver. Vi mennesker har brug for selskab, når vi bliver bedt om at blive hjemme uge efter uge. Ikke alle bor sammen med nogen at tale med. Det gør jeg ikke, så jeg er nået dertil, hvor jeg nærmest kan høre hundene svare igen. Har man længe ønsket sig en hund, så vil der aldrig komme et tidspunkt, hvor man har så meget tid til at være sammen med den og forme den, som nu. Så tidspunktet til at få den hund, som man altid har ønsket sig, det er nu. Det er der mange som mener. Aldrig har der været så meget efterspørgsel på hvalpe og omplaceringshunde. Der skal nok være nogen, som anskaffer sig et nyt familiemedlem, som de på sigt ikke har tid til, men med vores dejlige race, så finder vi let et nyt hjem hvor den vil blive elsket.

DRU

Der har været meget snak på facebook vedr. nedlukning af DRU og overførsel af DRU-hun-

Frankie 2020

de til DKK. Som Racerepræsentant kan jeg kun være skuffet over denne beslutning. Ikke fordi de ikke er velkommen, men fordi vi igen bare får DKK’s beslutning trukket ned over hovedet uden så meget som en orientering inden. Jeg er dog ikke overrasket, da vi har brugt det meste af 2019 på, at få genindført avlskårings krav (ikke kun anbefalinger) uden at få noget som helst ud af det. Dengang var der absolut heller ingen samarbejde med os som specialklub.

Hvis man kikker på Chihuahua opdrætter i DKK-regi, så har rigtig mange af disse tidligere været opdrætter i DRU. Flere af disse har bidraget positivt til kvaliteten af vores race. De har villet racen og netop derfor flyttet over i DKK. De har udstillet og tjekket for Patella, inden at de har benyttet hundene til næste generation. Jeg håber oprigtigt, at det er flere af den slags opdrættere som er på vej til DKK. DRU-opdrætter har trods alt haft mere kvalitetssikring de sidste år end vi har. De opdrættere, som vælger blot at lave hvalpe uanset hvor sunde og/eller racetypiske forældrene er, har vi i DKK i forvejen, så dem ønsker jeg ikke flere af. Som 2.nd generations opdrætter i DKK kan jeg huske, at der var engang hvor man med kennelnavn i DKK ikke måtte samarbejde med andre klubber. Det blev så lavet om til ”Der er forenings frihed i Danmark”. DRU-opdrætterne har altid været vores konkurrenter. Fremover repræsenterer vi så den samme klub allesammen. I den forbindelse får vi en del flere stambøger med blanke aner. Netop det faktum kalder endnu mere på avlskåringskrav, for at vi kan garantere blot et minimum af bevis for kvalitet. Det kunne være rigtig skønt, hvis disse stambøger blev overflyttet med en markering for, at det er en DRU-overførelse, men med hele stamtræet, så man havde en chance for at se hvem der er i familie med hvem. Jeg glæder mig til, at vi igen må/kan udstille, så vi kan få hilst vores nye medlemmer velkommen.

Susanne Johansen

This article is from: