
4 minute read
Malteser
Racerepræsentant: Christina Rosenhøj Tindbæk tlf. 2992 1994 - crt@hotmail.dk Suppl.: Manon W Lauritsen tlf. 3121 2828 - mail@maltese.dk
Jeg har valgt at behandle 3 emner i dette blad. Statistik for racen, Årets Hund og et indblik i hvad en racerepræsentant laver. Dette bliver også en opsamling for året der er gået. Vi vil have afholdt vores medlemsmøde, når dette blad kommer ud, og i næste blad vil der være et referat fra mødet.
Advertisement
Statistik i racen - Pr. 24/10-2019. Antal hvalpe:
Der har været lavet en del flere hvalpe i år, end de tidligere år. Dette er også skrevet med 2 kuld mere på vej (forhåbentligt ��), det er selvfølgelig dejligt at der er fremgang i racen. Gennemsnitsantallet for hvalpe i et kuld, er ualmindelig højt, og der har været et kuld med 9 hvalpe, som trækker dette tal op. Det er meget misvisende, og ellers har 4 hvalpe været et flot gennemsnit ��Ud af de 14 kuld er blot 2 leveret med kejsersnit, hvilket jeg syntes vi kan tage som godkendt ��
Antal importer:
Der er blevet importeret 9 nye hunde til Danmark, som forholder sig således: Norge: 1 Sverige: 1 Italien: 1 Serbien: 3 Polen: 2 Rumænien: 1
Patella Luxation :
Der er blevet Patella-testet 9 nye maltesere. Her med 8 der var 0/0 og 1 som var 1/0. Det er virkelig et flot resultat, og jeg kan kun opfordre jer til at få testet hundene, opfordre jeres hvalpekøbere til at gøre det og alle andre med vores race. Kun ved at kende vores problemer i racen, kan vi gøre dem bedre.
Eksteriørbedømmelse:
Der er blevet avlsgodkendt 5 maltesere via eksteriørbedømmelser i 2019. Heraf 3 importer og 2 dansk avlet hunde.
Årets hund 2019
Med lidt til årets sidste udstilling, så vil jeg give en update på årets hunde. Nr. 1 - La Maison de Manon John F. Kennedy (20 point på 4 udstillinger) Ejer: Manon W. Lauritsen Nr. 2 - Noble Silk’s Aleen (18 point på 4 udstillinger) Ejer: Pia Lykkegaard Nr. 3 - Malani de Lune Titania (11 point på 3 udstillinger) Ejer: Christina Rosenhøj Tindbæk
Yderligere har vi Manon og Jack som nr. 3 på Årets hund på alle racer inden vores sidste udstilling, så vi håber at vi får en malteser i top 3 generelt. Det vil være så flot ��
Hvad laver jeg egentligt som racerepræsentant?
I det halve år hvor jeg nu har været racerepræsentant, så er jeg blevet overrasket over den tid som jeg bruger på det, og jeg vil derfor gerne indvie jer i det - Meget af det sker jo bag kulissen �� 1. Kontakt med hvalpekøbere: En af de ting som jeg bruger meget tid på, er at snakke
med folk der er interesseret i vores race, få besøg af folk som gerne vil møde racen og svare på emails. Et gennemsnit vil være omkring 2-3 timer pr. Uge på emails og telefonopkald. Når folk ringer til mig som racerepræsentant, så tager en samtale sjældent under 1 time. Det er enormt vigtigt at forklare hvalpekøberne hvorfor der er ventetid, hvad man skal være bevidst om, når man ringer videre til jer og bestemt også alle de faldgrupper der er, når man leder efter hundehvalp. Det er vigtigt at få forklaret, hvorfor tålmodighed er vigtigt når man leder efter sin nye hvalp og hvorfor det er vigtigt at stille krav til sin hundehvalp/opdrætter. Derudover bliver der videresendt mails fra DKK/KSS fra folk, som har spurgt dem til råds. Sidst, men ikke mindst, så har jeg hver måned besøg af 1-2 familier, som rigtig gerne vil se racen. Som I alle ved, så er det også tidskrævende at få gjort huset i stand, sat håret på hele flokken og få købt kaffe og kage ind. Her får vi altid en god snak, de møder hundene, og jeg hjælper dem videre til en opdrætter eller flere, som passer ind i geografien og tidsplanen med den kommende hvalpekøber. 2. Møder: Jeg deltager så vidt som muligt i møder og arrangementer fra KSS. Jeg er her for at tale JERES sag, så hvis noget går jer på indenfor KSS-regi, så står jeg til rådighed. Om det er udstillingsplacering, avlskrav, nye idéer eller noget andet, så samler jeg op, kommer videre med det for jer. Jeg vil også selv stå i spidsen for at få afholdt 1 medlemsmøde årligt, gerne 2, hvis muligt. I år er det i Hedensted, næste år bliver det nok i Køge. 3. Udbrede racen: Det er et af mine mål, at få udbredt vores race, få fat i interesserede og holde dem hos os og gerne få meldt flere ind i klubben. Vi er gået fra 5 medlemmer som har haft malteser skrevet på som race til 10 medlemmer som er skrevet på racen. Her er nogle tidligere medlemmer fra andre racer og nogle er nye. Det er faktisk en stigning med 100%! Fra jer medlemmer modtager jeg alt fra bekymringer til råd og vejledning.
Derudover har jeg også en masse andre ting i støbeskeen og idétanken. Mentalbeskrivelser, fælles arrangementer, racekompendium, specialudstillingen i KSS og meget mere. Af ting som allerede er sat i gang siden jeg trådte til i foråret kan nævnes: Malteserens Dag sammen med Mette Skov Rasmussen, Visitkort fra vores facebook-gruppe til medlemmerne og rosetter til alle BIR babyer og hvalpe i KSS med SL, da klubben ikke længere giver disse ud, medlemsmøde, klubkasse og fælles facebookchat for medlemmerne.
Det var alt hvad jeg havde at sige for denne gang.
Vel mødt til udstillingerne i 2020, og jeg håber at I alle kommer godt ind i det nye år med jeres skønne hunde.
