
18 minute read
Shih Tzu
Racerepræsentant: Ulla Hansen tlf. 2349 3938 (9 til 18) ulla-hansen@postkasse.com www.shihtzudanmark.dk Suppl.: Dorthe Knak Tornvig tlf. 2992 1613 - dortheknak@gmail.com
Shih Tzu gruppen i KSS medlemsmøde den 16. juni 2019 i Nyborg
Advertisement
Referent: Racerepræsentant Ulla Hansen Der var mødt 17 medlemmer og Ulla bød velkommen til mødet.
1. Kommende aktiviteter i gruppen
Claudia var forhindret og havde fremsendt følgende forslag: 1. Jeg vil gerne forslå at der bliver arrangeret et skue for vores race en gang om året hvor kortklippede Shih Tzu evt. også kunne deltage i en klasse for sig selv. Dommer/specialist kunne være en opdrætter fra udlandet – ikke nødven-digvis en FCI dommer - en person med mange års erfaring med vores race. Dette vil kræve at 5-6 personer påtager sig opgaven med leje af hallen, kon-takt til dommeren, finde sponsor osv. Deltagerne skulle betale gebyr som ved deltagelsen ved andre skue eller udstilling. Jeg har ikke regnet på det men de kan få det til at fungere i Finland og er sikker på det godt kunne gå her også. Jeg vil gerne melde frivillig som arrangør den første gang (samme med 4-5 an-dre) - Arrangørerne kunne skifte hvert år og selv stå for at finde en ny ekspert som de synes om og nye sponsorer / præmie /location. Der kom et forslag om at afholde et arrangement med agility og evt. Nose Work i samme forbindelse. Der findes en hal på Fyn, som hedder Dogcenter 5672 Broby, som kunne benyttes til formålet. Alle var enige om at det var en god idé at afprøve i april 2020.
Avlsgodkendelser:
Der efterlyses avlsgodkendelser flere steder i landet og det ville være et stort ønske, at de hunde som bliver avlsgodkendt og noteret i Hundeweb bliver offentliggjort i Lille Hund, så man har mulighed for at se hvilke hunde der kan benyttes til avl.
2. Fordeling af opgaver i gruppen
Claudia havde fremsendt følgende forslag:
Ang. vores pointsystem.
Del 1. Som reglerne er lige nu får de hunde med Very Good også point hvis de får en placering (gælder Junior og Veteran klasse) – Jeg synes det skal ændres til at for at optjene point skal hunden få en excellent. Del 2. Der kan opstå skævhed i regnskab da ikke altid antal af hanhunde og tæver er balanceret. Vi skal overveje enten to forskellige lister (en til hanner og en til tæver) eller et system som tage højde for antal tilmeldte i køn/ klasse. Vi kan ikke ændre på syste-met i år og evt. ændringer vil være gældende fra næste år og kunne evt. godkendes ved vores planlagt møde i 2020. Som sidst vil jeg bekræfte jeg vil påtage mig rollen som pointfører også i år men i har nok set jeg er godt i gang. Alle mødedeltagere tilsluttede sig dette forslag. Tak til Claudia for hendes store arbejde.
Møder og facebook gruppen:
Ulla indkalder til møder og vedligeholder facebook gruppen for Shih Tzu i KSS.
Hjemmesiden:
Marianne Pedersen vedligeholder hjemmesiden og materiale skal sendes til hende.
Rosetter til Årets Shih Tzu:
bestilles af Maria og Lotte.
Års diplomer:
Laver Lotte Smed, ligesom sidste år.
3. Specialudstillingen i Års
Der skrives i Lille Hund september, at man skal medbringe 1 gave pr. Hund til fordeling af alle deltagende hunde, så der er en gave til hver. Måske der også kunne være et fælles morgenbord på udstillingen, men det finder vi ud af. Vi skal lige undersøge om det er muligt i hallen.
4. Sundhed i racen
Øjenproblemer, patella, luftvejs problemer og HD blev diskuteret. Det er vigtigt at pointere, at man bør være særdeles opmærksom på øjenproblemer og at man altid bør søge en øjenspecialist, hvis hunden får problemer med sine øjne, idet en fejlbehandling kan få katastrofale konsekvenser for hunden. Formanden for øjen-panelet er inviteret til medlemsmødet i KSS til oktober, hvor han vil informere mere om øjenproblemer og avl. Det er vigtig at få undersøgt hunden for patella inden avl. Det er vigtigt kun at benytte hunde uden luftvejsproblemer i avl. Der var enighed om ikke at bekymre sig om HD i racen.
5. Stof til Lille Hund
Ulla efterlyste stof til bladet, som gerne må indeholde dagligdags oplevelser med vores hunde. Gruppen råder over 2 sider i bladet. Stof skal sendes til Ulla på mail = ulla-hansen@postkasse,com
6. Shih Tzu kassen
Der kom forskellige forslag til indkomster som lotteri eller lignende. Dette møde var selvbetalt. Der var indkommet kr. 1350,00 og der var udgifter for kr. 1418,45.
7. Arrangement udstillingen i Vejen – socialt aften hygge
Vi prøver at holde et fælles arrangement i Vejen lørdag aften, hvor vi alle kan mødes til mad og hygge. Maria og Hanne har meldt sig til opgaven, som bliver opslået i gruppen på facebook. Marianne Hagstrøm har tilbudt at medbringe sit partytelt, hvis det skulle vise sig at vej-ret ikke bliver med os (vi pressede hende vist på vej hjem i bilen).
8. Eventuelt
Karin foreslog at der oprettes en facebook gruppe, hvor formidling af kommende hvalpe, hvalpe til salg og formidling af voksne hunde kan påføres. Alle synes det var en god ide. Karin og Jonna vil gerne påtage sig opgaven, Siden bør være offentlig for alle, men opslag vil kun være muligt for medlemmer af Shih Tzu gruppen i KSS. Hanne har et ønske om at KSS sender besked når der foretages en dommerændring, så alle har mulighed for at vurdere, om man ønsker at komme til udstillingen med den nye dommer for racen. Der var enighed om, at det ikke er i orden med personer i Shih Tzu gruppen som har blokeret en person, som findes i gruppen. Hvis man ikke ønsker at følge en person, så kan man oprette ”ønsker ikke at følge” personen. På den måde vil kommentarer fremkomme for alle. Gruppen er ment til information for alle i gruppen og der forventes en god tone. Der blev udtrykt bekymring over alle de hunde uden stambog, og hvad man kunne gøre for at fremme folks viden om et godt opdræt med stambog.
Ulla har lavet disse råd til at købe en stambogsført hund, som jeg lovede at vise her:
Gode grunde til at jeg køber en raceren stambogsført hund
Hvorfor vil jeg have en raceren hund? • Fordi jeg ønsker en hvalp, hvis forældre er blevet omhyggeligt udvalgt til avl - og som har gennemgået en række sundhedsundersøgelser for at sikre, at hunden jeg får, har den bedst mulige chance for at være sund og veljusteret.
• En hvalp bør komme fra en opdrætter, der har gjort sig umage, og som har passet og plejet hvalpene og givet dem en start, der giver dig de bedste mu-ligheder for at få en god og sund hund. Opdrætteren har lagt sit hjerteblod og sjæl og kærlighed i at sætte et lille levende væsen i verden og hjælpe det godt på vej, og udvælger sine hvalpekøbere med omhu. • Jeg kan forudsige min hunds størrelse, plejebehov, temperament og mange års sporbare stamtavler. Også fordi jeg har et godt forhold til opdrætteren, vil han/hun være i stand til
at matche en individuel hvalps temperament perfekt til min individuelle livsstil. • Når jeg skal træne min hund, har jeg den fordel, at processen allerede er startet tidli-gere. Min hvalp er blevet håndteret af opdrætteren fra starten og er allerede blevet socialiseret, hvilket i høj grad påvirker, hvor veljusteret den bliver som voksen. • Desuden har min hvalp fået førsteklasses ekspertbehandling fra dag 1. Perfekt er-næring, den bedste lægehjælp og er blevet rigelig overvåget - alle ingredienserne til en vel socialiseret hvalp. • Der er ikke noget mere spændende end at se en hunds naturlige instinkter, der har været omhyggeligt, udvalgt og fagligt opdrættet i den, kommer til live. • Og det er så tilfredsstillende at dyrke en races instinkter i sjov sport, som lokker lydig-hed, agility, coursing, hyrdning og meget mere. At gøre dette vil også opbygge et ubrydeligt bånd med min hund, da vi arbejder sammen som et hold. • Med den nye hvalp kommer et helt fællesskab af mennesker, der elsker deres race og deres opdrættere. Dansk Kennel Klub tilbyder et stort netværk af hundelskere, der er tilgængelige for at give mig råd og vejledning. • Jeg tager tid til at undersøge en race, der passer perfekt til min livsstil og person-lighed. Og ved at gøre det, vil jeg praktisk talt garantere, at båndet med min hund vil være som intet andet, jeg nogensinde har oplevet. Jeg har en partner - en ven, der aldrig vil dømme mig, og som vil dele min lykke og mine tårer i mange år fremover. Den vil bryde mit hjerte, når den går væk, fordi den har været i mit liv siden den var en hvalp - og selv her så ved jeg, at jeg ville gøre det hele om igen.
Derfor køber jeg en raceren hund.
Mødet afsluttet kl. 16
Stor tak skal lyde til Dorthe for det fine kage bord.
RACESPECIALEN 2019 i Aars 13/10
På mødet i juni tog Lotte og jeg ansvaret for at bestille rosetter til året´s speciale og året´s hunde. Nu nærmer vi os tiden, hvor vi forhåbentligt skal deltage ved dette År´s speciale. Vi vil derfor høre om I vil medbringe en lille ting/gave pr. hund I tilmelder, som vi tidligere har gjort de andre år??? Året´s rosetter er undervejs, så vi håber at I vil tage godt imod dem. Hilsner Lotte og Maria
RACESPECIALEN 2019 Aars
Vedrørende vores speciel udstilling i Aars til oktober, så er det Lotte og jeg der står for indkøb af rosetter. Derudover vil det være rart hvis alle kunne komme med en gave pr. tilmeldte hund. Det vil give evt. nye udstillere en helt speciel oplevelse med vores skønne race. Vi håber I alle er med på dette. Vh. Maria
Udstillings hund - hobby eller livstil?
Min første Udstillings hund! Januar 2018 fik jeg min lille Sora hjem. Jeg ville prøve at udstille hende, og under kyndig vejledning stillede vi op i Fredericia og kom hjem med en fin lyserød Roset med teksten SL Det har været en helt fantastisk oplevelse, med masser af dejlige hunde, engagerede ejere og dommere, hygge og spænding. Jeg måtte simpelthen prøve det igen, og pludselig havde jeg en ny hobby. Som månederne skred frem, blev det mere en livsstil frem for en hobby. Min fritid med bøger, biffen, café ture mm. blev erstattet med hundetræning, skovture og en masse pelsarbejde. I takt med at jeg fik mere indsigt i hundetræning, ringtræning, skuer og udstillinger, voksede mit tilbehør til Sora... At udstille er ikke billigt. Børster, kamme, sløjfer, spænder, diverse shampoo, udred-
ningsspray, olie til spidserne osv. alt løber op. Jeg startede ud med en Citigo, hvor der lige var plads til udstillingsvogn, hundebur og grooming taske, når jeg havde slået bagsæderne ned. Efter øget aktivitet med ringtræning og udstillinger rundt om i det Danske land, skiftede jeg til en Fabia Combi med bedre køreegenskaber og mere plads, men jeg er nu endt med en dejlig Skoda Karoq, hvor jeg kan have både alle mine hundeting, stole, telt og madras i bagagerummet. I den tid jeg har udstillet har jeg mødt en masse fantastiske mennesker, stiftet nye bekendtskaber, set og oplevet Danmark på en helt ny måde. Desværre kan konkurrence få selv den bedste til at opføre sig mindre pænt overfor konkurrenterne, men jeg har dog den opfattelse at den gode tone er den mest fremherskende. Jeg har haft boet på hotel, i lejlighed, på campingplads, har haft lejet sommerhus og autocamper, alt sammen oplevelser jeg ikke ville ha haft fået, hvis jeg ikke havde kastet mig over livet som udstiller. Jeg ser stadig mig selv som ”grøn” eller udstiller der er ”våd bag ørene” for der er SÅ MEGET at lære og opleve. Jeg glæder mig til de kommende års oplevelser i hundeverdenen, og er glad for de aktiviteter der bliver gjort, i form af fællesarrangementer, tombola mm. Anja Green Hansen
Kære Alle
Tusind tak for deltagelse til middagen og bankospillet lørdag aften Trods vejrguderne gav en god gang vand og torden over pladsen og Hanne ikke kunne stege kødet og fisken pga. sygdom, fik vi ved fælles hjælp lavet lækker mad og sat telt op. En stor tak til Anja/Jens, Ellen/John og Henny og hendes mand, for at stille grill til rådighed. Uden dette havde vi skulle spise Shu Shi og Tatar. Jeg vil gerne takke de som gav gaver til bankospillet. Der var blomster fra Frk. Søndergaard, lækre guffer fra Klausen Import og dejlige produkter fra Galaksi. Tak til Sannie for de fine gaver og så havde vi også købt lidt blandt andet en tegning/akvarel som Jeanette vandt (vi vil da gerne se tegningen når den er færdig). Selve mad-delen gik lige op med indkøb af kød, fisk og gaver. Men selve bankospillet gav et dejligt beløb på 1840 kr. til Shih Tzu-kassen. Endnu engang mange tak for en dejlig dag/aften og al jeres hjælp. På gensyn i Ballerup
De bedste hilsner Hanne og Maria
En trist oplevelse i Vejen
Min mor og jeg er ved boldbanen kl 19:46 og venter på at der bliver åbnet for telt opsætning, så vi kan stille vores telte op. Der er ret mange mennesker ved - hvad vi formoder - er ring 2. Vi står og snakker frem og tilbage om hvor vi skal prøve at få nogle gode pladser, hvorefter vi aftaler at prøve og få en plads i siden bag ved dommerteltet og ned mod hjørnet. I det de råber, at pladsen nu er åben, så sprin-
ger jeg frem med vognen og får pladsen lige bag ved dommerteltet, jeg prøver at råbe på min mor, da hun var løbet videre. Da hun vender sig om, flyver et telt få cm væk fra mit hoved og lander på vores vogn og ned foran, hvorefter en ældre mand kommer løbene hen i mod mig og råber - dette er min plads! Jeg var her først! I samme sekund prøver jeg at køre fremad, fordi jeg blev meget forskrækket og ville over til min mor. Jeg kunne dog ikke køre fremad med vognen fordi hans kone kørte direkte ind i forhjulet på min vogn så jeg måtte bakke. Vi prøver derefter at komme ned til hjørnet for at prøve og få en plads. Vi er meget rystet over hændelsen med det flyvende telt, men synes det virket som om der var en ledig plads, så vi pakket teltet ud. Men nu kommer der så en anden mand (som vi kun så denne torsdag, og ikke resten af udstillingen), som meddelte os, at der skulle vi ikke slå telt op fordi den plads var hans. Min mor sagde så at hans telt var derovre, hvor han var i gang. Han svarede at han havde 5 telte som han skulle stille op, så derfor var det hans plads og vi kunne få lov til at vente til han var færdig, så kunne vi se om der var plads til os. Trods de to meget uheldige og ubehagelige oplevelser slog vi dog teltene op og håbede på det bedste. Vi kunne høre at der blev mumlet lidt om os, men vi hørte dog ikke hvad der blev sagt. Vi er nye medlemmer og det var en meget ubehagelig oplevelse i de små selskabs hundes klub for os førstegang udstillere og vi håber aldrig det skal ske igen, hverken for os eller nogle andre.. Hilsen nye medlemmer i klubben
Min første uge
Min første uge her er gået super godt. Jeg trives og hygger mig hele tiden. Jeg har et skønt sammenhold med de 2 andre hunde, men leger mest med den mindste. Det gør jeg/vi nogle gange så vildt, at min mor må løfte mig op, så jeg kan få ro på igen. Det hjælper. I starten lå jeg fint og blev redt og fik ordnet øjne, men nu ved jeg, at jeg går glip af noget imens, så nu er det ikke altid det går så let. Jeg har smagt på alle blomsterne i haven. De vil ikke ha’ jeg gør det, men jeg er lynhurtig. Måske er det derfor at jeg har kastet op, først 1 dag og så igen 2 dage efter. Der blev mine forældre lidt bekymret, men jeg var helt frisk og tumlede rundt bagefter. Jeg syns det er spændende at gå tur. I dag var vi på stationen hvor jeg prøvede elevatoren. Det gik fint. Jeg spiser min mad hver dag og jeg sover meget. Mine forældre er gode til at huske mig på når jeg skal ud at tisse mm. Opdatering fra ny hvalp i familien. Efter en fantastisk tid hos min hundemor, søskende og opdrætter Karin, skiftede jeg hjem, da jeg var 8 uger. Jeg virkede helt tryg og tog det hele i stiv pote. Mine nye forældre var meget imponeret og syntes jeg var så sød og kær og dygtig. Jeg fik hurtigt nye venner i familiens 2 andre hunde, som tog rigtig godt imod mig. Jeg er selv en Shih Tzu og den mindste hund er en Shih Tzu blanding på 1 år, så vi blev bedste legekammerater med det samme. Vi to leger skønt sammen, men af og til bliver det for vildt. Så tager min mor mig lidt op, så jeg kan få ro på igen. Det hjælper. Legen slutter og vi lægger os til at sove. Den store labrador på 8 år virker lidt “doven”, men min mor ved, at jeg meget snart kommer til at ligge i ske med hende. Vi er begyndt at nusse lidt. Der er meget legetøj, som vi alle tre bruger. Indtil videre slipper jeg godt fra at snuppe det

legetøj eller de “kødben” de andre har. De er ret venlige overfor mig. I haven er der en del blomster. Jeg kan ikke lade være med at smage på dem, selvom jeg ikke må. Måske er det derfor, jeg har kastet op 2 gange. Uh, det kunne mine forældre ikke lide, men jeg var frisk med det samme. Jeg er ret god til at grave huller i jorden eller på græsplænen. Jeg bliver kulsort og må have tørret maven. Jeg fik et fint hundetegn med hjemmefra. Jeg havde det på om dagen, lige indtil jeg sad fast i en elefantrist, - et trin ind til legehuset. Min mor troede jeg havde hikke eller hostede lidt, fordi jeg rykkede hovedet frem og tilbage, indtil hun så at hundetegnet var kommet ned i et af hullerne på elefantristen. Hun blev lidt forskrækket og hjalp mig med det samme, jeg kunne nemlig ikke selv komme fri. Jeg var ganske upåvirket bagefter. I begyndelsen var jeg god til at blive redt og få ordnet øjne, men nu ved jeg, at jeg går glip af noget andet imens, så nu går det ikke altid så let. Jeg vil dog gerne op på bordet, for jeg hyler lidt, når min søster er der oppe. Vi har derfor prøvet at være der samtidig. Det var ret hyggeligt. Jeg er god til at spise min mad. Vi spiser udenfor, ved siden af hinanden. Det klarer vi fint. Den store Lulu er først færdig og bagefter er jeg. Her skulle jeg lige lære, at jeg ikke måtte gå hen til Molly, som er meget langsom og fint spisende. Nu ved jeg, at en hånd foran mig og et lille “nej” betyder stop. Så sætter jeg mig ned og venter, mens jeg får ros. Jeg er SÅ dygtig. Mine forældre er gode til at huske, når jeg skal tisse mm. De få gange det er smuttet, har jeg valgt gulvet fremfor avisen der ligger klar. Avisen er bedre at lege med. Jeg er god til at få min søvn, både nat og dag. Jeg har en hundekurv, hvor mit eget tæppe hjemmefra ligger foran, men jeg har fundet flere andre gode sovesteder, som jeg skifter mellem. Jeg er glad for at lege med bolde mm i haven. Nogle gange skal vi også finde små godbidder derude. Jeg er ikke så hurtig som de andre, men mine forældre styrer det lidt. Vi får også godbidder, når vi kommer ind. Derfor kommer jeg lige med det samme, når der bliver sagt: “Kom, så går vi ind”. Jeg tror nok, jeg hedder Wimmer, men jeg kommer også, når der kaldes på de andre hunde. Vi går små ture alle sammen. Jeg følger med de andre, så det er nemt at gå i snor. Nogle gange hviler jeg benene, mens jeg bliver båret lidt af vejen. Jeg oplever nye dufte og lyde hver gang og har også prøvet en elevator på stationen. Det klarede jegfint. Jeg har gået rundt på trampolinen og jeg øver mig i at komme lige så højt op som Molly. Hun kan balancere på kanten af sandkassen, hoppe op i højbed og sofa mm. Jeg skal nok lære det. Jeg er en stille og rolig hvalp, som indtil videre kun gør i leg. Det gør jeg så ret højt ha ha. Jeg syns, livet er herligt og er sikker på, at verden er til for mig. Nu skal den bare opleves. Tiden flyver afsted og jeg har ikke haft tid til at savne min første familie. Jeg får også så meget kærlighed og søde ord af min nye familie, som også tæller 6 børnebørn. De siger, at alle hvalpe er søde, men at jeg er helt vidunderlig og noget så kær. De elsker mig meget højt og fortæller at jeg er Kongesøn. Jeg kvitterer med logren med halen, slik i ansigtet eller små smaskelyde. Jeg har det rigtig dejligt og glæder mig til det videre liv med gode oplevelser, hvalpetræning, gensidig kærlighed mm.
Mange hilsner fra Wimmer 9 uger.
