
5 minute read
Shih Tzu
Sidste år var vi ikke repræsenteret, da jeg ikke havde hverken tid eller råd til tur/retur Norge. Klog af skade blev muligheden for, at repræsentere os slået op på facebook. Vi er så heldige at Dorthe Lind-Rasmussen har meldt sig til for egen regning, at tage turen til Finland og repræsentere os i år. Dagsordnen d. 4. august er introduktion af vores klub og diskussion af udfordringer med klubarbejdet i de forskellige lande. Dagsordenen d. 5. august er 9 timer lang og emnerne er; - Strategier og mål for avl i forskellige lande - nuværende vilkår for registrering af kuld og anbefalinger fra nationale racerklubber. - Nuværende situation for racen, prioriteringer - hvad skal vi koncentrere os om og hvordan vi kan vejlede mere? Temperament, sundhed (Tjeks), anatomi problemer, størrelse osv. - Bevist praksis og måder at arbejde i forskellige lande. - Samarbejde mellem racen klubber, fælles mål og politikker.
Et super godt initiativ, som ikke er helt gratis at deltage i. KSS bidrager ikke til den slags. Dorthe vil derfor rigtig gerne et økonomisk tilskud fra os medlemmer af KSS til rejsen. Jeg samler derfor ind på gruppens vegne. Har du et økonomisk bidrag til Dorthe, kan det overføres til regnr. 7371 kontonr. 0001047503 eller ved mobilepay til 3054 0892. Susanne Johansen Der er udsendt en invitation til et møde i gruppen i Nyborg den 16. juni 2019, hvor jeg glæder mig til at se så mange som muligt.
Advertisement
Dagsorden:
Kommende aktiviteter i gruppen Fordeling af opgaver i gruppen Specialudstillingen i Års og rosetter Sundhed i racen Stof til Lille Hund Shih Tzu kassen Arrangement sommer udstillingen i Vejen – socialt aften hygge Eventuelt
Da jeg jo er kommet i bestyrelsen i KSS, så deltager jeg på samtlige udstillinger i KSS. I er altid velkommen til at hilse på mig til en sludder. Jeg håber at der er nogle som vil melde sig til at arrangere hyggeaften i Vejen, da jeg jo selv arbejder hele dagen. Jeg skal bo i hytte på pladsen, så jeg vil være til rådighed på stedet og vil glæde mig til hyggeligt samvær med jer alle.
Jeg hører desværre noget ondsindet sladder og jeg vil gerne pointere her, at vi alle er en del af KSS som opdrætter og ejer af en Shih Tzu, og vi bør undgå sladder om hinandens opdræt og derimod være åbne og hjælpe hinanden i enhver henseende. Ingen opdrætter er perfekt og alle kan lave fejl. Vi skal arbejde fremadrettet for en sund og dejlig social race. Håber vi kan få en dialog om dette emne på vort medlemsmøde.
I ønskes alle en rigtig dejlig sommer med jeres familier og dejlige hunde.
Racerepræsentant: Ulla Hansen tlf. 2349 3938 (9 til 18) ulla-hansen@postkasse.com www.shihtzudanmark.dk Suppl.: Dorthe Knak Tornvig tlf. 2992 1613 - dortheknak@gmail.com



Skrevet af Karin Jette Knudsen
Jeg har gennemlevet et af de værste mareridt i mit hundeliv. Sidste onsdag den 5. marts skulle jeg køre til Slagelse sygehus, for at hente Gunnar som havde været indlagt i en uge. Inden jeg går, vil jeg give Ariel og Grecia en kiks som jeg plejer. Ariel får en lidt større en, og Grecia får en lille. De har fået de kiks mange gange før. Ariel tager sin kiks i munden, men ser så at Gracia ikke vil have sin kiks, så den vil Ariel også lige snuppe, og hun synker den store hel. Hun skriger, og jeg prøver at få kiksen op med fingrene, men det kan jeg ikke. Hun prøver selv at få den op, og sender kaskader af hvidt skum ud. Hun kan ikke få den op. Jeg bliver bange, Ariel er højgravid og skal føde om en uge. Jeg sætter begge hunde i bilen, og kører ned til dyrlægen i Nyborg. Jeg har ikke ringet i forvejen, men kommer straks ind, da hun fortsat sender hvidt slim og skum ud af munden. Min dyrlæge prøver at trække kiksen op med diverse tænger, men det lykkedes ikke. Hun får drop med væske hos dyrlægen. Og der bliver taget røntgenbilleder, for at se hvor kiksen ligger. Her kan man også se at hun skal have 6 hvalpe Om eftermiddagen tager jeg hende med hjem, men hun må ikke få hverken vådt elle tørt. Næste dag kommer hun derned igen om morgenen, men det lykkedes heller ikke denne dag at få kiksen op. Vi får derefter en tid på Århus dyrehospital om fredagen, da de her har et kamera med en tang på, som kan tage den op. Hun er der hele dagen, og kiksen kommer op. Men desværre er der kommet et sår på hendes spiserør, så hun får lagt en sonde ind i maven, hvor alt mad, vand, medicin osv. skal gives i de næste 4 uger. Det er d. 8/3 og hun skal føde 6 dage senere. Hun skal have mad, medicin og vand gennem sonden hver 3. Time. Jeg er dybt bekymret for fødslen, og vi planlægger et kejsersnit, da hun jo ikke må slikke sine hvalpe, der må ikke komme noget ned igennem halsen, før såret er lægt. Mandag aftaler vi kejsersnit onsdag, men da hun kaster sin mad op tirsdag morgen, beslutter mig og dyrlægen at lave det tirsdag, hvor hun får 6 fine hvalpe ud, 4 piger og 2 drenge, og jeg tager hele herligheden med hjem. Ariel er træt og stadig lidt forvirret, men hun lægger sig hos hvalpene og lader dem die. Al min tid går nu med at servicere mor og børn. Jeg skal sørge for vand, mad og medicin til Ariel igennem sonden, vaske de 6 små i rumpen, så det er så lidt som muligt hun spiser af deres tis og afføring. Det er hårdt arbejde, men jeg har lukket min hundesalon, og koncentrerer mig kun om denne opgave. Jeg er så stolt og imponeret over Ariel, som har klaret det her igennem og vist hvor stærk og sej en hund hun er. Men der har været mange gange hvor jeg har grædt og været i tvivl om jeg selv kunne klare opgaven. Hvalpene var små, de vejede omkring 116125g. og jeg supplerede med sutteflaske, da 2 af dem ikke rigtigt trivedes. De 2 endte med at blive aflivet hos dyrlægen, da der var alt for meget uro i hvalpekassen, og det viste sig også at den ene havde en hjertefejl. Det gav mere ro, både for mig og Ariel.