Bichon Havanais

Racerepræsentant: Helle Bekker tlf. 2424 3132 - bekker.helle@gmail.com Suppl.: Maria Dige Andersen tlf. 2840 0106 - maria_dige@hotmail.com

Da en hvalp blev til to

af Lotte Søe

I foråret 2021 tog vi beslutningen om, at vi skulle tilføje en tæve til vores hanhundeflok. En beslutning som havde været undervejs gennem længere tid. Men nu skulle det være, og Louise Boje – Kennel Joya Bella’s havde jo nogle meget spændende små piger liggende. Vi var så heldige at få lov til at købe en af dem. Men hun havde også denne skønne lille fyr liggende, som min mand John var meget forelsket i fra allerførste billede. Louise ville ikke af med ham, og vi skulle jo have en tæve. Da vi mistede vores ældste havaneser i slut maj, syntes John, at der nu var plads til en mere. Til at starte med var jeg lidt skeptisk, for hvad med al arbejdet med at have to hvalpe på en gang, og Louise ville jo ikke af med hanhunden. John spurgte efter noget tid, om vi ikke kunne sameje, jeg foreslog det til Louise og efter lidt frem og tilbage, så blev vi enig om at Rio – som han hedder nu – skulle til Sjælland og bo sammen med en af sine søstre. Da vi besøgte Louise og familien første gang, var der ingen tvivl – John og Rio hørte sammen og det gør de stadig. Så slut juni kørte vi til Nordjylland og hentede Rio og Fergie hjem til Sjælland.

De to små banditter faldt hurtigt til i flokken, og de stortrives med alle deres ”storebrødre”. Vi har på intet tidspunkt fortrudt beslutningen om at tage to hvalpe ind på samme tid. Der er meget arbejde i det, men de har så meget glæde af hinanden i dagligdagen. Jeg vil ikke lægge skjul på, at der har og er meget arbejde med at have to i den alder samtidig. Der har været dobbelt op på hvalpetræning, så de har lært også at træne hver for sig. Jeg tager dem ofte afsted alene, men for det meste er de afsted sammen. Det har også været en udfordring, for når den ene kommer ud af vognen for f.eks. at ringtræne, sidder den anden alene tilbage i vognen og er ked af det. Man skal jo lære ikke at være midtpunkt hele tiden. Men jeg synes, det er super træning, for de har lært, at man sagtens kan være alene i vognen, når vi er på udstilling. Selvfølgelig brokker de sig indimellem, de er jo ikke så gamle endnu.

En af fordelene har også været, at vi har vores ”gamle” flok, så de har været hurtige til at lære ved at læne sig op ad dem. F.eks. var de ikke mere end 10 uger da jeg kunne gå ud af havelågen og med en bliv kommando få dem til ikke at rende efter mig. De store blev jo tilbage, så det skulle man nok, når hende den skrappe sagde sådan. De er begge to hvalpe, som hviler rigtig meget i sig selv, og det gør dem fantastiske og arbejde med. Jeg bruger meget tid på fælles træning, hvilket har gjort dem nemmere at arbejde med dem på en gang, f.eks. når vi træner balance og stabilitet. De er blevet rigtig gode til at vente på deres tur.

Herhjemme har vi investeret i en peanut bold, en dougnut, samt balance disc. Alle vores hunde elsker den form for træning, og de to små er meget hurtig kommet efter de store i træningen. Jeg vil gerne slå et slag for balance træning med vores hunde, det er en sjov og anderledes træning som sagtens kan kombineres med showtræning, hvis man ønsker det.

Så alt i alt – jeg kunne sagtens finde på en anden gang at tage to hvalpe ind på en gang. Som slutbemærkning vil jeg bare sige, at jeg har ofte hørt folk sige, at tæver er nemmere end drenge og har altid tænkt ”Hmm”, synes ikke vores drenge har været svære. Jeg vil nu efter at have fået en tæve sige, drenge er nemmere.