
1 minute read
Japanese
Racerepræsentant: Jeanne Tribler tlf. 4230 0357 - jeatri@gmail.com Suppl.: Mette Mortensen tlf. 2066 4262 - mette@japanell.dk Japanesegruppens kontonummer er 7622-2243065
Kemisk sterilisation der virkede alt for længe
Advertisement
af Ulla Piihl
I 2018 blev Randalet`s Nixon far til et dejligt kuld på fire skønne hvalpe og til et enkelt enebarn. Efter det blev Nixon voldsomt glad for damerne, han syntes lige, de skulle tilbydes lidt sjovt flere gange om dagen. Og så havde han også sine faste, daglige strinteritualer. Da vi ikke er tilhænger af bure og lukkede døre, måtte vi gøre noget andet. Vi kontaktede vores dyrlægen, og fik en god snak derom. Vi ønskede ikke Nixon steriliseret for evigt, da han gerne skulle blive far igen. Vi talte derfor om en kemisk sterilisation. Det er en lille hormonstav, der bliver lagt ind under huden, og som langsomt afgiver lidt hormoner ad gangen. En hormonstav virker mellem seks måneder og et år. Dyrlægen advarede om, at en kemisk sterilisation ville gøre Nixon mere hyperaktiv i de første tre måneder, og så derefter ville han falde til ro, men dyrlægen sagde også, at de ikke havde nogen stor erfaring med de små hunde. Ud fra den samtale valgte jeg et års kemisk sterilisation af Nixon, for hvis han blev mere sexgal de første tre måneder, tænkte jeg, at der var ni måneder, der virkede. Helt som dyrlægen sagde, blev Nixon helt overgearet de første 3 måneder, men så faldt han helt til ro og blev glad og helt afstresset - verdens dejligste hund. At der så skulle gå to og et halvt år inden, han igen blev til hanhund, havde vi ikke forudset. Til advarsel: Nixon har været steril i to og et halvt år. Først sidst på sommeren 2021 er han ved at have værktøjskassen i orden igen. Så vi håber snart, at Nixon vil blive far igen.
