Den Grønne By, kapitel 2: Når vandet løber over, hvor gærdet er lavest

Kilde: Joop Zuijdendorp, Flickr (CC)

Den Grønne By KAPITEL 2 Når vandet løbet over, hvor gærdet er lavest

INTRODUKTION Vi kender det allesammen: Regnen der pisker ned, time efter time, og det føles som om, at der er blevet åbnet for sluserne gennem de tunge, mørke skyer, som hænger over os. I byens gader begynder vandet langsomt at stige, fordi kloakkerne ikke alle steder kan følge med, når der kommer så meget vand på én gang.

Situationer som denne opstår f.eks. ved kraftige skybrud, hvor

AFSNIT 2.1

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

gader og stræder i værste fald bliver fyldt med store mængder vand på kort tid og kan komme til at oversvømme kældre og lavtliggende områder. Ved skybrud falder der mere end 15 mm. vand på under en halv time.

Den store udfordring er, at med de klimaforandringer vi står overfor, så vil skybruddene tage til i styrke og begynde at optræde endnu oftere end nu. Det kan komme til at betyde endnu flere oversvømmelser.

På næste side kan du se, hvordan en park i Taastrup blev ramt af skybrud tilbage i sommeren 2011. Selvom der dengang kun faldt halvt så meget vand i Taastrup som i København, var det stadig nok til at oversvømme de lavtliggende dele af byen.

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

7

Oversvømmelse i Taastrup, 2011. Kilde: Comrade King, Flickr (CC)

Vidste du, at...

Det danske kloaksystem kan uden problemer håndtere omkring 99 % af al den regn, der normalt falder. Men ved store skybrud kan kloakkerne få problemer. I 2011 kunne Københavns kloakker f.eks. kun holde omkring 90 % af vandet tilbage, fordi der faldt så meget regn på én gang. De sidste 10 % gav store oversvømmelser i byen!

Kilde: “Når monsterregnen kommer” (KU, 2012)

I mange danske byer er der også andre store udfordringer med klima og vand end skybrud alene. For klimaforandringerne gør også, at havene stiger, og at der kommer kraftigere stormfloder ved kysterne. Det kan give store problemer og skaber allerede nu oversvømmelser flere steder i landet.

Stormflod på Skallingen, 2015. Kilde: Varde Kommune, Flickr (CC)

De voksende mængder vand kræver, at både byer og bygninger kan holde til det. For da de fleste byer blev grundlagt, var man slet ikke forberedt på, at klimaet kunne ændre sig. At det kan give store problemer, kunne man f.eks. se ved skybruddet i 2011, hvor Københavnsområdet i løbet af bare et par timer oplevede, hvad der svarer til en hel måneds regn. Derfor skal byerne tilpasses et klima i forandring, og rundt omkring i de danske byer findes der allerede en masse tiltag, der kan mindske risikoen for oversvømmelser og vand i gaderne.

Vidste du, at...

I fremtiden vil det komme til at regne omkring 30 % mere, end det gør i dag. Det er noget, byerne skal kunne modstå.

Kilde: “Når monsterregnen kommer” (KU, 2012)

På billedet til højre kan man se, hvordan Istedgade i København blev oversømmet af skybruddet i 2011.

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

Oversvømmelse i København, 2011. Kilde: Lisa Risager, Flickr (CC)

OPGAVE

INSPIRATION Hvis man vil arbejde med længere forsøg eller øvelser om klima og vand (udover de opgaver der findes i materialet her), kan man med fordel gå ind under emnet klimatilpasning på hjemmesiden skoven-i-skolen.dk.

Her finder man en masse inspiration til forsøg og øvelsesforløb, der kan knyttes til de emner, vi også gennemgår i kapitlet her. Øvelserne er målrettet henholdsvis geografi, biologi, fysik/kemi og matematik.

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

Oversvømmelse. Kilde: Carsten Wiehe, Wikimedia (CC BY-SA 3.0)

Som vi allerede har været inde på, så gør klimaforandringerne, at vi vil komme til at opleve mere og kraftigere regn end i dag.

En udfordring i byerne er, at byens overflader i høj grad består af asfalt og beton - det kan f.eks. være veje, parkeringspladser, fliser og bygninger - som vandet ikke kan trænge igennem for så at nå ned i undergrunden. Og når der ikke er nok steder, hvor vandet kan sive ned, ledes det i kloakken. Denne løsning fungerer også fint, så længe der ikke kommer alt for meget vand

AFSNIT 2.2

DE OVERSVØMMEDE KLOAKKER

på kort tid. Men når der pludselig kommer store skybrud, kan det ske, at kloakkerne ikke kan følge med og begynder at flyde over - ligesom et badekar, man fylder for meget vand i.

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

12

Når der er for meget vand i byen, er den første løsning, som

CASE: Middelfart har de seneste år oplevet store udfordringer

mange tænker på, at udvide kloakkerne. Men det er ikke

med regnvand. Derfor har man på en af de centrale gader,

helt så nemt, både fordi det er meget dyrt at grave nye eller

Søndergade, bygget en kanal i vejkanten, hvor vandet fra

større kloakrør ned, men også fordi det mange steder slet

fortove, veje og hustage nu bliver ført gennem byen for at

ikke er muligt midt i byen. Derfor er det nødvendigt at tænke

lempe presset på kloakkerne. På den måde er gaden blevet

i alternative løsninger. For eksempel kan det være en fordel

tilpasset de udfordringer, der tidligere har været under store

at lade regnvandet sive langsomt ned forskellige steder eller

skybrud. Samtidig vokser der også planter flere steder i

forsinke det, så alt vandet ikke ledes ned i kloakken på én

kanalen, som gør, at Søndergade er blevet mere attraktiv at

gang.

færdes på end før.

VANDVEJEN i Middelfart. Kilde: Brian Jensen v. Colas Danmark A/S

Presset på de overbelastede kloakker kan også lempes på

regnskyl kan lede vandet hen til store vandbassiner via

mange andre måder. For eksempel kan man holde vandet

betonkanaler. Regnvandet ledes gennem en bred kanal, der

tilbage i store bassiner over jorden, så man på den måde

bugter sig 445 meter som en lang slange gennem

forsinker det på overfladen, indtil der igen er plads i

landskabet, til det første af tre bassiner. Når første bassin er

kloakkerne. Og det er ikke det eneste, vandbassinerne er

fyldt op, ledes regnvandet videre til et andet og derefter et

godt for. Bassinerne kan også være med til at give hele

tredje bassin. Til slut bliver det langsomt ført væk. Når det er

området et løft, hvis de eksempelvis kan bruges til forskellige

tørt, kan børn og unge tage rulleskøjterne på eller

aktiviteter, når de ikke er fyldt med vand.

skateboardet frem og skate i kanalerne.

CASE: I Roskilde har man bygget en stor skatepark, der

Se billederne på næste side.

både kan bruges til fritidsaktiviteter, og som under kraftige

Kort over Rabalderparken, Roskilde. Kilde: GHB Landskabsarkitekter

Rabalderparken, Roskilde. Kilde: GHB Landskabsarkitekter

CASE: I Gladsaxe findes et stort område, som har været hårdt ramt af oversvømmelser, hvor blandt andet den lokale bowlinghal har været under vand. Derfor har man bygget en masse regnvands-bassiner, hvor vandet kan forsinkes og ledes videre ud til en vandledningssti, der fører vandet væk fra området og ud til en stor sø, når det regner meget. På den måde slipper man for de store oversvømmelser, der tidligere har været.

Udover at lempe presset på kloakkerne, så er det smarte ved vandbassinerne her, at der er forskellige aktiviteter i dem, som man kan bruge, når det er tørt. Et af bassinerne er f.eks. en stor hoppepude, der sænkes, når det regner. Et andet bassin er en stor legeplads med gynger og klatrestativer, og så er der også et bassin med en grydeformet fodboldbane.

De nye tiltag har både gjort, at flere er begyndt at bruge området, der tidligere lå øde hen samtidig med, at man slipper for at der kommer oversvømmelser.

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

16

Det er altså en rigtig god idé, hvis byen er designet til, at vandet kan løbe steder hen, hvor man sørger for, at

EN GRØNNERE BY

kloaksystemet ikke bryder sammen under skybrud. Det er

Ofte vil det være en fordel at lade vandet synke naturligt ned

præcis, hvad de to eksempler kan, og samtidigt er de med

i jorden de steder, hvor det kan lade sig gøre. Det kan være i

til at vende byens udfordringer til nye muligheder.

parker eller på sportspladser, i grøfter eller på græsplæner.

Her synker en del langsomt gennem jorden ned til undergrunden, mens andet naturligt ledes videre til åer eller

OPGAVE

søer, og andet ender i kloakken senere.

De grønne områder kan også langt bedre tåle at blive

I denne øvelse skal I snakke med hinanden om

oversvømmet i kortere tid end mange af byens andre arealer.

forskellige ord og begreber forbundet med

Og jo mere regnvand, som kan kobles fra kloaksystemet, så

klima og vand. Det gør ikke noget, hvis ikke du

de ikke overbelastes og flyder over, des bedre er det.

kender ordene på forhånd. Snak med hinanden

Grønne områder er også med til at gøre byen bedre, fordi de fleste mennesker godt kan lide at opholde sig her, og så

og gæt jer frem til, hvad de kan betyde og kom

bliver byen også sundere. at være i Det kommer du til at

evt. med konkrete eksempler, I kender eller har

lære mere om i kapitel 3 om ‘Den grønne by’.

hørt om. Brug 1 minut hver pr. ord.

ORD: Klimatilpasning, lokal oversvømmelse,

ASFALTØRKENEN

gennemtrængelig overflade, regnvandsbassin,

Det er ikke altid, at der er plads til grønne områder i byen,

skybrud.

fordi store arealer er dækket af fortove, tagflader, bygninger og parkeringspladser, hvor regnvandet ikke kan sive ned.

Men da man ikke bare lige fjerner bygninger osv., er man i NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

17

stedet begyndt at tænke i forskellige former for asfalt og fliser, hvor vandet kan sive igennem og ned til et bassin under jorden, hvorfra det kan ledes væk.

Der findes eksempelvis en asfalt, der kan dræne vand, så vandet kan løbe ned gennem asfalten til et grusunderlag, hvor vandet ligger, indtil jorden eller kloaksystemet kan aftage det.

CASE: Et andet eksempel er ‘klimaflisen’, som du kan se billeder af til højre. Fliserne er udviklet til at kunne håndtere store regnvand. Første forsøg med fliserne sker på Heimdalsgade på Nørrebro.

Overfladen bruges som et helt almindeligt fortov, men hvor vandet - i modsætning til almindelige fliser - kan løbe igennem forskellige steder. På undersiden af flisen løber nogle vandrør, som enten kan forsinke vandet, når det regner for meget til, at der er plads i kloakkerne, eller de kan lede vandet direkte ud til grønne områder.

På tegningen til højre kan man se, hvordan rørerne løber under fliserne, og at de fungerer som en slags legoklodser med forskellige funktioner, der nemt sættes sammen.

Klimaflisen. Kilde: Tredje Natur NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

18

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

19

Når regnen falder fra skyerne, er vandet naturligvis rent. Men så snart det lander på byens tage, løber ned ad bygningsfacader og skyller gennem gader og stræder, samles der en masse skidt og forurening op. Det kan f.eks. være partikler fra industrien eller bilers udstødning, oliedryp på vejene og slid fra bildæk.

Derfor skal vandet renses, inden det ledes ud i naturen igen. For selvom vandet i små mængder ikke er direkte farligt for os mennesker, så ser det værre ud for de organismer og fisk i søer

AFSNIT 2.3

DET FORURENEDE REGNVAND

og åer, der ikke har et lige så veludviklet immunsystem som os.

Faktisk kan vi rense det forurenede vand nemt på forskellige måder. F.eks. i et rensningsanlæg eller i en rensedam.

Rensedammen kan rumme store mængder vand, som langsomt skal lukkes videre ud i søer, vandløb eller havet, så man ikke kommer til at forstyrre den naturlige balance.

En vigtig pointe ved kapitlet indtil videre er, at det ikke bare handler om at tænke i én god klimaløsning - for så bliver det svært at sikre sig mod fremtidens klima. I stedet skal man have flere løsninger i spil for at komme udfordringerne i byen til livs.

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

20

CASE: I Viborg har man skabt en stor “klimapark” ved navn

NÅR TOILETVANDET RAMMER GADERNE

sØnæs, på et sted, hvor der tidligere lå boldbaner. Her er en

Både regnvand og spildevand (kloakvand fra f.eks. toilet og

rensedam kombineret med et regnvandsbassin, så man

håndvask) føres under jorden i store rør. Men det er

både sikrer, at der ikke ledes forurenet vand ud i Søndersø,

forskelligt, om vandet føres i ét samlet kloakrør eller i to

men også at flere hovedveje ikke bliver oversvømmet under

separate rør.

ekstremt vejr. Man har kombineret området med grønne aktiviteter, hvor der er plads til både bevægelse og ophold, leg og læring.

Se videoen om sØnæs:

Kloakog regnvand i ét rør

Kloak- og regnvand i to rør

Problemet ved et samlet rør til både spilde- og regnvand er, at man kan komme ud for, at gaderne fyldes med spildevand, hvis kloakken løber over, når det regner meget.

Og så kan der spredes sygdomme i byen, fordi spildevandet er forurenet og indeholder en masse bakterier.

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

21

Nogle steder ledes regnvand og spildevand dog i to

OPGAVE

forskellige rør, så vandet ikke blandes sammen.

Når vandet ikke blandes, kan man forhindre, at spildevandet

kommer op af kloakken - men selvom det ikke nødvendigvis

Brainstorm med din sidemakker om hvilke

er spildevand, der løber ud i gaderne, kan det stadig give

udfordringer der kan være ved, at vandet fra

store udfordringer i byen.

kloakken oversvømmer gaderne, selvom det ikke

Se bare videoen fra Ryparken i 2010, hvor en 6-sporet

er spildevand. Tag udgangspunkt i et område du

motorvej, en S-togstation og en gang tunnel bliver

kender.

oversvømmet på kort tid:

CASE: Mange europæiske hovedstæder har strande helt tæt på byen. Det har man ikke på samme måde i København, men til gengæld kan man bade i den gamle industrihavn, hvilket er meget unikt for en storby.

Det har dog ikke altid været sådan. For få år siden var det nemlig strengt forbudt at bade i Københavns havn, fordi havnen var fyldt med en blanding af spildevand, oliespild, industriaffald og alger.

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

22

Derfor blev der bygget 12 underjordiske bassiner, hvor regn- og spildevand løber hen, når kloakkerne er ved at nå bristepunktet.

Her ligger vandet opbevaret, indtil der igen er plads i kloakken.

Da bassinerne var færdige, rensede man vandet i havnen, og i dag er det så rent, at man kan bade, fiske og faktisk også dyrke muslinger i hjertet af København.

Til højre ses en tegning af et af de underjordiske bassiner.

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

23

Det er vigtigt at huske på, at det ikke kun er kraftigere regn, som er en udfordring for danske byer, når det kommer til klimaforandringer og vand. Rigtig mange byområder ligger nemlig ved kysten, hvor der vil komme flere oversvømmelser i fremtiden; både fordi havene stiger, og fordi der vil komme flere stormfloder.

Danmark er ikke placeret langt over havets overflade, og derfor er mange af de byer, der ligger ud til havet, ekstra sårbare.

AFSNIT 2.4

VANDENE STIGER

Med klimaforandringerne bliver det varmere på Jorden, og hvor meget havene stiger kommer helt overordnet an på forskellige ting: 1. Efterhånden som havene bliver varmere, udvider vandet sig, og det kommer til at fylde mere.

2. Iskapperne på bl.a. Antarktis og Grønland smelter, så vandet løber ud i havet, og havniveauet stiger - det samme sker for mange gletsjere i bjergområder.

Hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser i samme omfang som nu, forudser DMI, at havene omkring Danmark vil være steget mellem 0,3 - 0,9 meter i år 2100 (kilde: DMI).

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

24

Men heldigvis er der allerede masser af tiltag i gang rundt omkring ved kysterne, som skal sikre, at byerne ikke vil blive oversvømmet.

CASE: I Lemvig i Nordjylland har man bygget en højvandsmur, der snor sig 350 meter gennem havnen og beskytter mod oversvømmelser. Byen havde i mange år oplevet, at fjorden gik over sine breder, og vandet fyldte de nærmeste gader. Nu har man i stedet sikret området mod højvande og gjort muren til et sted, hvor man kan opholde sig og opleve havnen, fordi den har bænke og borde indlejret. Muren har allerede holdt 2 meter høje vandmasser tilbage, da stormen Egon kom et smut forbi i 2015.

OPGAVE

Gå ind på kortet her og sæt havvandstigningen til 1 meter. Find 5 danske byer, der vil blive ramt af en vandstigning på 1 meter. Søg på nettet og find ud af, om man gør noget i de byer for at sikre sig mod havvandsstigningerne. Tal sammen i klassen om, hvad man gør de forskellige steder.

Le Mur i Lemvig. Kilde: Peter Leth, Flickr (CC)

25

STORMFLODERNE RASER

OPGAVE

Klimaforandringerne gør, at det bliver varmere på kloden; også i Danmark. Men når det bliver varmere, så påvirkes

Hvis vi globalt bliver ved med at udlede

vinden også, der tager til i styrke. På den måde vil endnu

drivhusgasser i samme tempo, som vi gør nu, hvor

større vandmasser i fremtiden blive skyllet ind over land

mange meter vil havet ved den jyske vestkyst så i

langs kysterne. Det kalder man for stormfloder.

værste fald stige ved stormfloder i år 2100

Stormfloderne oplever vi også i dag, men i fremtiden kan vi forvente, at der kommer endnu flere, og at de kan give større oversvømmelser. Beregninger viser, at hvis vi over hele

(Udregning: havstigning i meter + stormflod i meter)? Find tallene i teksten.

verden bliver ved med at udlede drivhusgasser som nu, kan

Hvor meget vil vandet være steget ved de andre

der ved den jyske vestkyst komme vandstande på op til 5

danske kyststrækninger (havstigning i meter +

meter i år 2100, når der er stormflod. Vandstanden ved alle

stormflod i meter)?

andre danske kyststrækninger kan komme til at nå 3 meter samme år, hvis der kommer stormfloder (kilde: CONCITO).

Gå ind på kortet fra før og find Holstebro på den jyske vestkyst. Hvad sker der, hvis vandet stiger så

158 byer i danske kystområder kan være truede af højere vandstande ved udgangen af dette århundrede,

meget, som du har regnet ud? Svar på samme spørgsmål for Odense og Roskilde.

hvis kysterne ikke sikres. Det svarer til, at omkring 2,3

Find til sidst din egen by og se hvad der sker, hvis

millioner danskere i år 2100 på den ene eller anden

vandstanden stiger så meget, som du har fundet

måde kan blive berørt af havstigningerne (CONCITO).

ud af.

VIDSTE DU, AT

OPGAVE Gå sammen i grupper af 3. Find et sted i jeres lokalområde hvor man sikrer mod oversvømmelser - brug evt. nettet til at søge information (klimatilpasning.dk kunne være et sted at starte).

Tag et billede af området og skriv en tekst, der argumenterer for, hvorfor I har valgt netop dette område. Husk at indarbejde nogle af de ting I har lært fra kapitlet.

Send besvarelsen til ss@concito.dk for at få det op på vores interaktive kort over forskellige grønne løsninger.

NÅR VANDET LØBER OVER, HVOR GÆRDET ER LAVEST

Ved stormen ”Bodil” i 2013 blev Roskilde Havn oversvømmet. På sit højeste var vandstanden 2,06 m. over normalen. Kilde: Jan Partoft (CC)