Verdensmål, kapitel 2: Verdens tilstand og verdensmålene

2 VERDENSMÅL KLIMA SUSTAINABLE 2.0

VERDENS TILSTAND OG VERDENSMÅLENE Kilde: wikimedia

Verden forandrer sig i en rivende hast, og meget af det, som verdens ledere for bare 15 år siden definerede som de største udfordringer for de fattigste lande i verden, er man enten kommet rigtig langt eller nået helt i mål med. Det er, hvad vi kalder bæredygtig udvikling.

I 2015 blev der af FN, med verdens ledere i spidsen, vedtaget nogle mål, Verdensmålene for bæredygtig udvikling, der skulle erstatte de gamle 2015-mål. Målene har til formål at skabe en fælles retning og ambition for, hvilken verden vi

AFSNIT 2.1

INTRODUKTION

gerne vil have inden år 2030, og de blev vedtaget af alle verdens lande i FN. Verdensmålene er fastsat ud fra en forståelse af, at de store udfordringer, som præger verden i dag, ikke længere ‘bare’ er udfordringer for enkelte regioner eller lande men går på tværs af grænser og påvirker os alle.

Og det er ikke kun verdens regeringer, som spiller en

I kapitlet vil du blive klogere på...

hovedrolle i at gennemføre målene, men også virksomheder,

• de store udfordringer, verden står over for i dag • FN og de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling

byerne og os selv som civilsamfund, der skal bidrage til få

• bæredygtighed - hvad er det, og hvordan det hænger

opfyldt verdensmålene. Samtidig hænger mange af

sammen med Verdensmålene

udfordringerne sammen, og man snakker derfor om forbundne kriser.

VERDENS TILSTAND OG VERDENSMÅLENE

2

VERDENSMÅL for bæredygtig udvikling

Her ses alle FN’s verdensmål.

VERDENS TILSTAND OG VERDENSMÅLENE

3

I dette kapitel skal du lære om nogle af de globale problemstillinger, vi står over for i dag, og hvad det

The human being gets used to anything.

internationale samfund sammen gør for at skabe positiv udvikling over hele kloden. For globale udfordringer kræver globale løsninger.

Sooner or later, every situation, good or bad, starts to seem normal.

Suddenly, we don’t see the problem anymore.

Efter kapitlet vil du kende til følgende fagbegreber:

We need to open our eyes and look at the problem in order to try to solve it.

• FN • Klimaforandringer • Drivhusgasser • Globale kriser

We get used to anything. We adapt.

• Bæredygtighed

We can’t adapt to poverty any longer.

• Verdensmålene for bæredygtig udvikling

We must face it, fight it, change it. End it.

The problem exists.

We created it.

We can fix it.

Læs tegneserien til højre om verdensmål 1: “Afskaf Fattigdom”. Kilde: comicsunitingnations story and art © Gabriel Bá

ØVELSE: Speed dating Tid: 25 min.

?

Gør: Stil jer i to cirkler, en indercirkel og en ydercirkel, med ansigterne vendt mod hinanden. Der skal være lige mange i hver cirkel.

Lær: I denne øvelse skal I tale om hvad, I forbinder med FN, Verdensmålene og verdens store udfordringer. Det gælder altså ikke om at vide alt på forhånd men også om at finde ud af, hvad man ikke ved.

Se filmen om Verdensmålene:

?

?

Én person, enten lærer eller en elev, står i midten og holder styr på tiden og læser spørgsmål højt. I får 2 minutter til at snakke med personen over for jer om spørgsmålet, som er blevet læst højt. Hver person skal nå at sige noget i løbet af minuttet. Når der er gået 2 minutter, råber personen i midten ‘Skift” og alle går et

VERDENS TILSTAND OG VERDENSMÅLENE

5

skridt til højre til en ny makker og får læst næste spørgsmål højt.

Personen i midten bestemmer, om der er nogle spørgsmål, der skal stilles igen, eller om det skal være nye spørgsmål hver gang. Får I det samme spørgsmål mere end én gang, får I en chance for at tænke videre over spørgsmålet og høre en ny persons synspunkt.

Spørgsmål: Hvad, mener du, er verdens største udfordring?

Hvad ved du om FN, og hvad kan vi bruge FN til?

(Hvorfor) er det vigtigt at kende til Verdensmålene, og har de nogen betydning for dig?

Hvad kan vi selv gøre for at løse verdens store udfordringer?

Kan vi (ikke) være ligeglade med, hvad der sker i resten af verden? Hvorfor/hvorfor ikke?

Til sidst samler I op sammen i klassen og diskuterer, hvad I hver især svarede

Kilde: Flickr, Nicolas Raymond

Vi lever i en tid, hvor vi hele tiden hører om forskellige globale kriser. De er på forsiden af aviserne, i nyhederne på tv, og fra tid til anden bliver der også snakket om dem ved middagsbordet: Klimakrisen, fødevarekrisen, sikkerhedskrisen, ressourcekrisen, finanskrisen og flygtningekrisen. Det er alle store globale udfordringer, som verden har oplevet de senere år, og som rigtig mange mennesker berøres af eller vil komme til at blive berørt af. Og selvom kriserne umiddelbart kan virke vidt forskellige og

AFSNIT 2.2

uden nogen sammenhæng, er der mange ting, de har til

KRISERNE

fælles, og som binder dem sammen på kryds og tværs.

Som det ser ud nu, vil kriser som disse komme til at fortsætte langt ud i fremtiden, hvis der ikke - på tværs af landegrænser - gøres noget aktivt for at komme dem til livs.

Klimakrisen Voldsommere skybryd, kraftigere orkaner, tørke og oversvømmelser. Det er alle vejrfænomener, som vi i fremtiden kommer til at opleve langt flere af rundt omkring på kloden. For temperaturen på Jorden bliver varmere, og det

VERDENS TILSTAND OG VERDENSMÅLENE

7

påvirker vores klima, som forandres og bliver mere ekstremt. Helt konkret kan det f.eks. ses ved issmeltning på Arktis, ørkendannelse i Syd, forsuring af havene, mangel på rent drikkevand, fejlslået høst og oversvømmede kældre.

Faktisk var år 2015 det varmeste år på Jorden, siden man systematisk begyndte at måle temperaturen for omkring 150 år siden - og året var sandsynligvis det varmeste i over 4000 år (kilde)! De 15 varmeste år er alle sket indenfor de sidste 16 år.

Den interaktive tidslinje til højre viser den globale udvikling i temperaturen siden 1880. Klik på den og gå frem i tiden.

Interaktiv tidslinje: Kortet viser udviklingen i den ændrede globale overfladetemperatur gennem 128 år.

Temperaturskalaen ses over tidslinjen. Kilde: NASA, referenceperiode:1951-1980.

Vi er den første generation, der kan ende fattigdom, og den sidste, der kan forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

- FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon, 2015

VERDENS TILSTAND OG VERDENSMÅLENE

8

ØVELSE Snak med din sidemakker om tidslinjen.

• Hvad viser tidslinjen?

?

• Hvad er der sket med temperaturudviklingen siden 1880?

klimapanel).

Det er især verdens fattigste lande, som rammes storme oftest i de tropiske områder, og det

virker til at ske særligt hurtigt?

er netop disse naturlige fænomener, der vil vokse i hyppighed, omfang, styrke

• Hvorfor tror I, forandringerne sker teder?

industrialiseringens start omkring 1880 (FN’s

hårdt. I forvejen ses oversvømmelser, tørke og

• Er der steder, hvor forandringerne

hurtigt disse s

4,8 °C sammenlignet med temperaturen før

Forskellige klimaforandringer rammer forskelligt, alt efter hvor i verden man lever. Men ét er sikkert: Der vil ske ændringer for

både dyre-, plante- og menneskeliv over hele kloden - og vi mennesker bærer en stor del af ansvaret, for udledningen af drivhusgasser, der påvirker temperaturen på Jorden. Fortsætter vi f.eks. med at udlede drivhusgasser i samme omfang, som vi gør i dag, vil temperaturen i år 2100 være steget med op mod

og varighed, efterhånden som den globale opvarmning tager til (VB). Læs boksen til højre om

DEFINITION: KLIMA OG VEJR

Forskellen på klima og klima og vejr. vejr er i bund og grund den periode, som det tager at måle vejrforhold i atmosfæren: Vejret bestemmes ved, hvordan atmosfæren optræder inden for et kort tidsrum.

Klimaet er vejrmålinger, der strækker sig over en længere periode på 20-30 år og viser et gennemsnit over, hvordan vejret har været.

Oveni de barske vejrforhold kæmper mange mennesker

Når der tales om klimaforandringer, mener man altså skift

her med fattigdom. Og med færre penge mellem

i vejret over en lang periode: Langsigtede ændringer i det

hænderne er det sværere at modstå

gennemsnitlige vejr.

klimaforandringernes påvirkning.

Et paradoks er, at selvom det er de fattigste i verden,

Et mere ekstremt klima kan f.eks. betyde, at det bliver

som klimaforandringerne går hårdest ud over, er det

sværere at dyrke landbrug. Det gør, at det kan blive mere

historisk set de rigeste landes udledning af

problematisk at finde vand og få mad på bordet. I

drivhusgasser, som har bidraget mest til den globale

yderste konsekvens kan manglende mad og drikkevand

opvarmning.

resultere i migration og konflikter mellem mennesker, som man tidligere har set det i forbindelse med fødevarekrisen.

I visse tilfælde kan hele lande komme til at forsvinde på grund af havvandsstigninger, for eksempel en række østater i Stillehavet som Tuvalu og Kirabati, samt dele af Maldiverne. Det vil sige, at den CO2, der er kommet fra

ØVELSE: Se på kortet på næste side med din sidemakker

især vores del af verden vil være skyld i, at hele lande

• Hvilke lande udleder meget CO2?

forsvinder, og hvor skal deres befolkninger flytte hen (se

• Hvilke lande udleder knap så meget CO2?

film om Maldivernes regeringsmøde under vandet i 2009).

?

• Hvorfor er nogle lande større/mindre end de plejer?

• Kom med eksempler på hvad der kan forklare størrelserne på henholdsvis Europa og Afrika 10

Verdenskort hvor landenes størrelse ikke svarer til deres almindelige areal men til deres udledning af CO2 (IWR, 2009; UNFCCC, 2007).

VERDENS TILSTAND OG VERDENSMÅLENE

11

!

VIDSTE DU, AT Den globale opvarmning risikerer selv med små temperaturstigninger at få en negativ indvirkning på udviklingen – især i de fattigere regioner.

Oversvømmelser, mangel på vand, nedsat fødevareproduktion og højere fødevarepriser er nogle af de konsekvenser, som truer udviklingen disse steder, og som allerede nu skaber hungersnød.

Verdensbanken advarede i 2015 om, at over 100 millioner mennesker på grund af klimaforandringerne er i risiko for at falde tilbage i fattigdom inden for de næste 15 år (Kilde: Bliver Verden Bedre?).

? ØVELSE Brug nettet/ internettet til denne øvelse: Der gøres rigtig mange ting for at komme klimaudfordringen til livs. Find 3 forskellige eksempler på, hvad der kan være med til at mindske udfordringen (indtænk f.eks. alternative energiformer, klimatilpasning, lagring af CO2 eller noget helt andet).

Allerede nu påvirker ændringer i klimaet produktionen af

Fødevarekrisen Vi bliver flere og flere mennesker på kloden. I dag er vi lidt over syv milliarder, og man forventer, at tallet i år 2050 vil være steget til næsten 10 milliarder (FN). Det betyder, at der i fremtiden kommer til at være langt flere munde at mætte.

fødevarer. Ekstreme vejrforhold, som tørke og oversvømmelser, plager nemlig landbrug rundt om i verden og gør det sværere at dyrke jorden. I verdens fattigste regioner udgør landbruget rigtig mange menneskers livsgrundlag. Og da det er i de samme regioner, at klimaforandringerne rammer hårdest, er

Verdens befolkning

landbruget sårbart.

Et ændret klima kan derfor få store konsekvenser. For

1850

når høsten slår fejl, er der mindre mad til rådighed. Det gør, at efterspørgslen på fødevarer stiger, og det samme

Årstal

1900

gør priserne. Flere må gå sultne i seng, og leveforhold forringes. Det kan i værste fald resultere i en lokal konflikt

1950

om maden - eller en global fødevarekrise, hvis det går helt galt. Videre kan det resultere i store migrationsstrømme, hvor folk søger bedre leveforhold i

2000

byerne eller i andre lande.

Sidst verden oplevede en global fødevarekrise var i

2050 0

2,5

5

7,5

Milliarder mennesker

10

Kilde: UN

perioden 2006 - 2008, hvor priserne på blandt andet ris, hvede, majs og sojabønner steg drastisk. Der var flere

VERDENS TILSTAND OG VERDENSMÅLENE

13

årsager til krisen, men helt grundlæggende spillede klimaforandringerne en betydelig rolle sammen med stigende energipriser og pressede landbrugsjorde.

Resultatet af krisen var sult og optøjer i flere lande (kilde: DIIS).

Ressourcekrisen Mens verdens befolkningstal stiger, så vokser den globale velstand også. Det vil sige, at flere mennesker bliver en del af den globale middelklasse og i højere grad begynder at efterspørge ting som iPads, sko, havenisser

Men det er ikke kun klimaforandringerne, der har en

og nyt tøj, der måske kommer til at ligge bagerst i

indvirkning på fødevareproduktionen. Meget af den

skabet. Men det kræver mange naturressourcer at

mad, vi kommer i indkøbsvognen, påvirker

producere og transportere det hele rundt i verden.

?

ØVELSE

samtidig også klimaet, fordi der udledes rigtig mange drivhusgasser, når fødevarer produceres. Det kommer vi nærmere ind på i kapitlet om fødevarer.

Gå sammen to og to og brug gerne nettet til denne øvelse. Der gøres rigtig mange ting for at komme fødevarekrisen til livs. Find 3 forskellige eksempler på, hvad der kan mindske fødevareudfordringen (indtænk f.eks. madspild, kødforbrug, forskning i robuste planter eller noget helt andet).

Menneskers forbrug af ting og sager stiger for tiden så meget, at kloden ikke kan følge med. Det betyder, at der kommer pres på nogle af de ressourcer, som ikke kan nå at blive gendannet: Vi bruger dem ubæredygtigt. Og bliver vi ved på denne måde, kan vi hurtigt ende ud i en ressourcekrise.

Mange naturressourcer er nemlig begrænsede, og hvis alle i verden eksempelvis havde et forbrug som en gennemsnitsdansker, skulle man bruge fire jordkloder for at have ressourcer nok til at dække alles behov.

14

Begrænsede ressourcer kan være alt fra metaller til

Figuren her viser, hvordan vi siden den industrielle

fossile brændsler, men derudover betragtes vand f.eks.

revolution er begyndt at bruge flere og flere grundstoffer,

også som en begrænset ressource nogle steder i verden.

efterhånden som årene er gået:

ANTALLET AF RESSOURCER, DER BRUGES I INDUSTRIEN, ER STEGET I TAKT MED DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING

ÅR

Kilde: Klimaambassaden, efter geus.dk

15

Faktisk har vi mennesker så stort et aftryk på naturen og på klodens udvikling, at forskere har opfundet et nyt udtryk for den tidsalder, vi lever i: Den antropocæne periode. Navnet betyder, at mennesket er den største drivkraft bag ændringer på Jorden.

Sikkerheds- og flygtningekrisen Flere af de nævnte kriser kan i værste tilfælde ende ud i konflikter, som kan true menneskers sikkerhed. Et eksempel er klimakrisen: En stor del af de aktiviteter, vi mennesker udfører, som f.eks. dyrkning af fødevarer, er

Det store ressourceforbrug har også indvirkning på

tilpasset det omkringliggende miljø og klima, så det giver

klimakrisen. For produktionen af ting og sager

størst muligt udbytte. Når vejret af den ene eller anden

kræver energi, og jo mere energi skal man

grund ikke er, som det plejer at være, får man ikke det

?

bruge, desto flere drivhusgasser lukkes ud i atmosfæren.

ØVELSE Gå sammen to og to. Der gøres rigtig mange ting for at komme ressourcekrisen til livs. Find 5 forskellige eksempler på, hvad der kan mindske ressourceudfordringen (indtænk f.eks. nye materialer, genbrug, fokus på forbrug eller noget helt andet). Brug gerne nettet.

samme ud af høsten. Manglen på fødevarer kan gøre, at befolkningsgrupper må flytte. Hvis der ikke er nok mad til alle, kan det også føre til konflikter, og i yderste konsekvens sende folk på flugt. Et relativt stabilt klima er altså afgørende for at sikre gode levevilkår.

Klimaforandringer er en akut og voksende trussel mod vores nationale sikkerhed, og den bidrager til et stigende antal naturkatastrofer, flygtningestrømme og konflikter om basale ressourcer, såsom mad og vand - Obama-regeringen, 2015 (UNRIC)

16

Det er især i sårbare regioner, som Afrika syd for Sahara, Mellemøsten eller Syd- og Sydøstasien, at klimaforandringer kan være med til at svække stabiliteten (b.dk). Også FN’s sikkerhedsråd har vedtaget resolutioner, der anerkender sammenhængen.

Nogle mener f.eks., at klimaforandringer har spillet en forstærkende rolle (blandt mange) for starten af konflikten i Syrien: ”Den dramatiske forringelse af adgangen til vand, den dårlige forvaltning af vand, fejlslagen landbrug og den

!

VIDSTE DU, AT

følgende forværrede økonomi bidrog til forskydninger i Se filmen hvor Professor Ole Wæver fortæller om sin forskning i klimaforandringers betydning for sikkerhedpolitik.

I 2010 måtte 30 millioner mennesker flygte på grund af miljø- og vejrrelaterede naturkatastrofer, bare i Asien.

Forudsigelser for de næste 40 år taler om op mod 150 millioner klimamigranter verden over. Kilde: Guardian 1, Guardian 2

Syriens befolkning og migration af landbrugsbefolkninger til de nærmeste byer. Disse faktorer bidrog yderligere til arbejdsløshed i byerne, økonomiske forringelser, fødevareforsyningsusikkerhed for over en million mennesker og følgende social uro”, leder af tænketanken Pacific Institute, Peter Gleick.

17

Klimaforandringerne kan også påvirke andre helt

Derudover er det et af de varmeste steder på Jorden, og

essentielle dele af menneskers hverdag som sundhed

kun omkring halvdelen af befolkningen har adgang til rent

eller adgangen til vand, som i værste fald kan være med

vand. Derfor er landet ramt af ressourceknaphed både

til at skabe nye sikkerhedsudfordringer.

hvad gælder vand og frugtbar, som ofte fører til interne

Et eksempel er landet Niger. Niger er et af verdens fattigste lande - omkring halvdelen af befolkningen lever for under én dollar om dagen. Landet er et godt eksempel på, hvordan forskellige kriser påvirker

?

ØVELSE

stridigheder. På grund af beliggenheden er landet udsat også, når det gælder voldsomme vejrfænomener - f.eks. har befolkningen oplevet både tørke og oversvømmelser på samme tid, der forværrer situationen (u-web).

hinanden på kryds og tværs: Langt størstedelen af Nigers areal er dækket af ørken og kun en meget lille del af landet er derfor egnet til at dyrke.

Læs hver især denne tegneserie på engelsk: “What is the role of climate change in the conflict in Syria”.

Tal med din sidemand om, hvordan I forstår, at klimaet har haft en indflydelse på opstarten af konflikten i Syrien

ØVELSE: NÅR KLIMAET SKABER PROBLEMER Tid: ca. 25-30 min Lær: Om andre eksempler på udfordringer, kriser og konflikter, hvor klimaforandringer og adgang til ressourcer eller vand har spillet en rolle, eller kan komme til det.

Gør: Gå sammen i en gruppe og vælg ét af eksemplerne nedenfor. Lav et storyboard/tegneserie, som kort forklarer, hvad situationen går ud på. Husk at klimaforandringer kun er én blandt mange faktorer, og det er derfor også vigtigt også at undersøge og

forklare, hvilke andre årsager, der spiller ind.

I kan bruge skabelonen på Lommefilm.dk til at lave jeres storyboard.

• Darfur (Sudan): artikel og artikel

Efter hver præsentation skriver i hver især én ting ned, som I undrer jer over eller ikke forstår. Fortæl om jeres undren til jeres sidemanden når præsentationerne er afsluttet. Udvælg én af de ting I undrer jer over, som I kan bidrage med i en fælles samtale i klassen.

• Tchadsøen: artikel • Indien og Bangladish: artikel • Arktis: artikel • Bolivia: artikel

Vi har nu gennemgået nogle af de større globale

• Filippinerne: artikel

udfordringer, verden står over for, og det er blevet tid til at

• Afrikas horn: artikel og artikel

se på forskellige løsninger og prioriteter, det internationale samfund er kommet op med.

Del: Storyboardet præsenteres ved cafépræsentationer, hvor halvdelen af grupperne er gæster hos den anden halvdel af grupperne og roterer med ca. 3-4 min ved hver gruppe, indtil man har set alle storyboards. Bagefter bytter man, så dem der har præsenteret bliver publikum, og dem som var publikum får lov at præsentere.

19

Verdensmålene for bæredygtig udvikling er, i deres korteste form, nogle samlede målsætninger, der gælder for hele verden. Det er mål, som sætter fokus på, hvilken verden vi gerne vil have i 2030.

Målene blev vedtaget af FN i 2015 og gælder alle mennesker på kloden. Det betyder, at verdensmålene også gælder her i Danmark, og at vi har et ansvar for at gøre vores til, at målene bliver virkelighed over hele kloden. Bredt set er

AFSNIT 2.3

VERDENSMÅLENE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

målene knyttet direkte til de kriser, vi netop har gennemgået, og de forskellige mål har et stort potentiale til at blive en del af løsningen på kriserne.

Verdensmålene erstatter de tidligere 2015-mål, som blev vedtaget i år 2000 også af FN. Men hvor udviklingsmålene satte mål for, hvad der skulle ske i udviklingslandene, det vil sige de fattigere lande, handler de nye Verdensmål om hele verden, altså også os i Danmark - og dig.

VERDENS TILSTAND OG VERDENSMÅLENE

20

Kilde: Hele verden i skole, Oxfam Ibis

ØVELSE: BLIV VERDENSMÅLSEKSPERT

Klik jer gennem målene på sidste side. Desuden kan

Tid: ca. 45-60 min

kan I finde mere information om de enkelte mål her:

Lær: Om Verdensmålene og find ud af, hvorfor de er

heleverdeniskole.dk

vigtige.

verdensmaalene.dk

Læs: Læs tegneserien ‘Forandringens helte’ to og to og brug den som inspiration til følgende: Gør: I grupper på fire elever skal I vælge to mål, som I skal lave en film om og præsentere for resten af klassen.

Filmen skal vare 1-2 min. og skal deles med resten af klassen - og på internettet for dem, der har lyst.

Filmen skal inkludere fire hovedpointer: • Hvad hedder målet? (F.eks. Mål nr. 1 Afskaf fattigdom) • Hvad går målet ud på?

• Hvorfor er det vigtigt for os her i klassen?

• Hvordan knytter det sig til de gennemgåede krise

fnpost2015.dk Find evt. selv mere info på nettet. Sæt jer godt ind i målet, så I er klar til at besvare eventuelle spørgsmål resten af klassen måtte have, når I fremlægger jeres film.

Filmens form kan f.eks. være: • En præsentation • Et interview • Et skuespil • Slideshow af billeder med tale ind over.

Del: Videoerne vises for resten af klassen og deles evt. på nettet med hashtagget #klimaambassaden.

Se filmen med Mogens Lykketoft, der er Formand for

Verdensmålene, før de blev vedtaget i september 2015:

FN’s Generalforsamling, hvor han fortæller om

Kilde: Vimeo - Mogens Lykketoft fortæller om FN’s verdensmål VERDENS TILSTAND OG VERDENSMÅLENE

23

Kilde: Klem@s, Flickr

ØVELSE: DIT EGET MÅL Tid: 20-30 min Lær: Hvad kan I selv gøre for at bidrage til

?

Verdensmålene?

Se filmen: ‘Hvad er dit mål’ Gør: Gå samen tre og tre. Kig på grafikken med

?

ØVELSE Tal med din sidemakker efter i har set videoen: Hvad går Verdensmålene ud på? Nævner Lykketoft nogle af de kriser og udfordringer, I har lært om, og hvis ja, hvilke? Hvordan siger han, at verden skal udvikle sig, hvis vi skal undgå de værste effekter ved klimaforandringer og de andre kriser?

verdensmålene fra tidligere.

Vælg to verdensmål ud og find for hvert af disse mål én ting, I hver vil kunne gøre (f.eks. i hverdagen) for at bidrage til at opfylde målene. Det kan f.eks. være at cykle i skole i stedet for at blive kørt i bil og flyve mindre (mål 13), eller det kan være at købe færre ting og få det til at holde længere, så man sparer på ressourcerne (mål 12), eller det kan være at udveksle tøj og sportsudstyr til lande, der ikke har så mange midler (mål 1).

Lav en illustration, en tegning, en collage eller tag et billede, som illustrerer jeres mål og lav en plakat, hvor I beskriver, hvad der er illustreret.

Del: Hæng målene op i klassen

Bæredygtighed er en vigtig del af verdensmålene, og det er tænkt ind i alle målene gældende for alle lande, heraf navnet ‘Verdensmål for Bæredygtig Udvikling’. Men hvad er bæredygtighed, og hvorfor er det vigtigt?

Men hvad er bæredygtighed, og hvorfor er det vigtigt?

Bæredygtighed tager udgangspunkt i, at vores behov nu og her skal imødekommes “uden at gå på kompromis med de

AFSNIT 2.4

BÆREDYGTIGHED

fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov” (Brundtland, 1987). Det betyder, at vi skal leve, forbruge og handle på en måde, som gør, at mennesker i fremtiden også kan leve, forbruge og handle på samme måde. Dvs. uden at slide på naturens ressourcer, så det går ud over kommende generationer. Hvis noget er ikkebæredygtigt, så udtømmes ressourcen med tiden, og den vil blive sværere og sværere at få fat på: Udpines naturressourcerne f.eks., er man nødt til at flytte andre steder hen for at finde nye - eller finde på et alternativ.

VERDENS TILSTAND OG VERDENSMÅLENE

25

Bæredygtighed består af tre dimensioner, som hænger

At de hænger sammen betyder både, at de påvirker

sammen:

hinanden, og at man derfor først rigtig kan snakke om at noget er bæredygtigt, når man har alle tre dele med.

• Klima- og miljømæssig bæredygtighed

Mens miljømæssig bæredygtighed bl.a. handler om at

• Social bæredygtighed

passe på miljøet og mindske de skadelige konsekvenser

• Økonomisk bæredygtighed

af klimaforandringer, handler social bæredygtighed om at skabe livskvalitet gennem inkluderende, mangfoldige og trygge levevilkår for mennesker verden over. Økonomisk bæredygtighed fokuserer bl.a. på at sikre langvarige

Klima og miljø

økonomiske investeringer og økonomisk selvbårne samfund og mennesker. At være økonomisk selvbåren vil sige, at man kan klare sig selv og ikke er afhængig af sociale ydelser og offentlig støtte.

Som vi har været inde på, er bæredygtighed en helt central dimension i Verdensmålene. Hvert eneste mål er

Social

Økonomisk

bestemt ud fra, at det bidrager til en mere bæredygtig verden, ikke bare i en miljømæssig eller social forstand, men ud fra alle tre former af begrebet.

Mål 11 har f.eks. fokus på bæredygtige byer og lokalsamfund. Her vil man f.eks. arbejde for at sikre, at

VERDENS TILSTAND OG VERDENSMÅLENE

26

• fremtidens byer bliver steder, hvor folk har lyst til at bo (social bæredygtighed), • byen ikke unødigt belaster natur og miljø (miljømæssig bæredygtighed) • den langsigtede udvikling af byerne fokuserer på

ØVELSE: BLIV BÆREDYGTIGHEDSDETEKTIV

?

Tid: Ca. 30-50 min Lær: hvordan de forskellige bæredygtighedsdimensioner

omkostninger til både etablering, drift og afvikling af

hænger sammen og find ud af, hvordan de er bygget ind

nye projekter. Og f.eks. tager højde for turismen, som

i Verdensmålene.

bidrager betydeligt til vækst og beskæftigelse

Gør: Vælg i grupper på 2-3 elever et verdensmål (ikke

(økonomisk bæredygtighed).

mål 11) og undersøg hvordan det bidrager til social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Husk at undersøge målet grundigt før I former jeres argumenter.

Prøv at se om I kan få dækket alle målene i klassen. Man kan f.eks. arbejde ud fra mål 13, 15, 7, 1 eller 2, men det er frivilligt, om I vælger nogle af disse eller nogle af de andre mål.

Del: Bagefter går I i ekspertgrupper, så en fra hver gruppe er repræsenteret i en ekspertgruppe. Her fortæller eksperten til de andre i gruppen, hvad I har fundet ud af.

Kilde: Flickr, Pattys-photos

I er nu blevet klædt godt på med viden om verdens

?

forbundne kriser, Verdensmålene og ideen om

ØVELSE: MINDMAPPING

bæredygtighed, der løber som en rød tråd gennem alle

Tid: ca. 30-45 min

målene. Det er derfor blevet tid til at samle op på, hvad

Lær: Hvordan Verdensmålene hænger sammen med

der er blevet gennemgået.

hinanden og med de store globale udfordringer, som I har lært om i dette kapitel.

I dette kapitel er du blevet klogere på: • de store udfordringer, verden står over for i dag • FN og de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling • bæredygtighed - hvad er det, og hvordan det hænger sammen med Verdensmålene

Gør: Oplist alle verdensmålene på tavlen i en cirkel. Snak i klassen om, hvordan verdensmålene hænger sammen på kryds og tværs og forbind dem så løbende ved at lave streger mellem målene. Tal efterfølgende om, hvordan verdensmålene hænger sammen med de globale kriser.

?

ØVELSE Sæt dig for dig selv og brug 4 minutter til at tænke over 1-3 ting som du har mødt undervejs i dette kapitel, som du ikke forstår, eller som har gjort et indtryk på dig. Gå efterfølgende i grupper på 3-4 elever.

Her får I hver 4 minutter til at fortælle de andre i gruppen om hvad I ikke har forstået eller hvad der har gjort indtryk. Efterfølgende har de andre i gruppen lov til at svare og kommentere.

Kilde: Flickr, Dimitry B.

29