5. Forbrug, Sustainable.dk

5 SUSTAINABLE 2.0

KLIMA FORBRUG

Kilde: Flickr, Phil Thomas

”Spar på vandet, sluk lyset, skru ned for varmen og drop bilen!” Sådan lyder det ofte, når vi får gode råd om miljøvenlighed og om at leve mere klimarigtigt. Men faktisk er det slet ikke her, de allerstørste udledninger af drivhusgasser sker.

Klimavenlig adfærd handler nemlig ikke kun om at huske at slukke computeren efter sig, tage kortere bade og bruge

AFSNIT 5.1

VORES FORBRUG OG KLIMAET

cyklen, når man skal i skole. Faktisk kommer kun omkring 15 % af den enkelte danskers udledning fra sit forbrug af el, varme, benzin og diesel.

Selvfølgelig er vanerne stadig vigtige at huske på. Men i virkeligheden hænger vores største CO2-udledninger sammen med de ting og sager, vi køber, med vores flyrejser til udlandet og med al den mad, vi spiser - især kød.

I alt udleder en dansker i gennemsnit 17 ton CO2 om året (inklusiv de ting og sager vi køber, som er produceret i udlandet). På næste side kan du på den interaktive figur se, hvordan vores udledning fordeles.

FORBRUGETS ROLLE

92

OPGAVE: CO2-FODAFTRYK

?

Lav en brainstorm i klassen over, hvad kategorien

‘ting og sager’ dækker over. Find bagefter ud af, hvad ‘service og kultur’ dækker over. Hvorfor tror I, ‘service og kultur’ er mere klimavenligt end ‘ting og sager’?

Gå tilbage i gruppen. Tag tallene fra cirkeldiagrammet om danskernes CO2-fodaftryk. Udregn hvor meget de 6 kategorier hver især fylder i procent. Udledningen på 17 ton er 100 %.

Hvor meget fylder ‘mad og drikke’, ‘flyrejser’ og ‘ting og sager’ samlet i procent?

Sammenlign ‘Mad og drikke’ med ‘Energi’. Hvilken kategori er størst? Overrasker det jer? Hvorfor?

OBS: Tallene i cirkeldiagrammet er for en dansker i gennemsnit - men udledningen varierer selvfølgelig fra person til person.

Kilde: Flickr, Jay Parker

94

Den skjulte udledning Man regner med, at vi i år 2050 vil komme til at være 10 milliarder mennesker på kloden. Hvis man antager, at alle mennesker har ret til (og mulighed for) at udlede lige meget CO2, vil det svare til, at hver person i 2050 højst må udlede 2-3 ton om året, hvis ikke vi skal komme over temperaturstigningen på 2 °C (se sidste kapitel). Det er altså et godt stykke under de nuværende 17 ton.

eller på din mobiltelefon. Det udslip, der sker under produktionen af udenlandske ting og sager tæller altså ikke med i Danmarks CO2-regnskab men i produktionslandets. Hvis man vil regne en danskers egentlige CO2-aftryk ud, er det derfor vigtigt også at tælle den udledning med, som vi er med til at skabe i andre lande: Den udledning, der er skjult, og som vi inddirekte er ansvarlige for. Og så når vi op på

Man kan udregne en danskers gennemsnitlige CO2-aftryk

et CO2-aftryk på de 17 ton

på flere måder. Ofte tager man udgangspunkt i

pr. person som vist i

Danmarks udslip inden for landets grænser, divideret

cirkeldiagrammet.

VIDSTE DU, AT Produktionen af en

med antallet af borgere. På den måde kommer den enkelte danskers udslip i gennemsnit op på 12 ton CO2 om året.

Men når man udregner udslippet på den måde, bliver der ikke taget højde for det CO2-udslip, som vi inddirekte er med til at skabe, når vi køber ‘ting og sager’ importeret fra andre lande: For en stor del af de ting, vi køber herhjemme, er produceret i udlandet. Det kan du f.eks. se, når der står “Made in China” i dit tøj

!

bærbar computer udleder lige så meget CO2 som det strømforbrug, der kræves for at holde computeren tændt 8 år. Mange udskifter deres computere oftere end hvert 8. år, og der er derfor gode klimafordele i at købe kvalitetscomputere, der kan opgraderes og holde i lang tid i stedet for hele tiden at skulle skifte de billige computere ud.

95

Verdenskortet nederst viser, hvordan forskellige ‘ting og

forbrugere. Tallene, som man kan se på kortet, er de

sager’ rejser på tværs af verden: Varer produceres og

megaton CO2, det har krævet at fremstille de ting, som

udleder CO2 i ét land, mens forbrugere køber dem et

transporteres fra produktionsland til forbrugsland.

andet sted i verden - uden at udledningen følger med.

Eksempelvis vil et produkt, der er fremstillet i Kina, men som sælges her i Vesten, tælle med i det kinesiske CO2regnskab, for det er dér, udledningerne er kommet op af skorstenen.

Pilene på kortet går fra det land, hvor CO2’en udledes under produktionen, til det land, hvor tingene købes af

• De blå lande (f.eks. Kina, Rusland og Mellemøsten) producerer ‘ting og sager’ billigt og eksporterer dem til de røde landes forbrugere.

• De røde lande (f.eks. Europa, USA, Japan) importerer varer, som har udledt CO2 andre steder i verden. Det er lande, hvor indbyggerne har et højt forbrug af materialle ting og sager.

Kilde: PNAS

96

Hvis man igen tager Kina som eksempel, så udleder

Så selvom der i dag er store stigninger i CO2-

landet store mængder CO2, fordi mange forbrugere i

udledningen fra lande som Kina og andre asiasiske

Europa og USA får ting og sager herfra. Kinas CO2-

lande, så kommer meget af det i virkeligheden fra

udledning pr. person bliver altså rigtig høj, fordi et højt

produktionen af ting af sager, som vi

forbrug af ting og sager i Danmark er med til at få Kinas

efterspørger.

udledning op - også selvom en kinesers forbrug er

Mange rigere lande her i vesten flytter

forholdsvis lavt i forhold til vores (Kinas voksende

en del af deres produktion til de

velstand bidrager dog til, at kinesernes eget forbrug

steder i verden, hvor det er

vokser).

billigt og effektivt at producere. Og udledningerne følger med.

?

OPGAVE: Energiforbruget er tit det, der fokuseres på, når man taler om klima. Men faktisk fylder det kun 15 % af en danskers CO2aftryk i gennemsnit. Derfor er der rigtig

mange andre steder, hvor man kan sætte ind https://flic.kr/p/Egh5P

for at nedbringe sin udledning.

Et tøjfirma markedsfører sig som amerikansk, mens vareproduktionen foregår i Kina. Kina er på den måde ansvarlig for en udledning, som til en vis grad

skyldes den amerikanske efterspørgsel.

Hvad vil I kunne gøre for at mindske jeres CO2udledning? Lav en video på mellem 1:30 - 2:00 minutter der fortæller, hvad gruppen kan gøre for at mindske den skjulte udledning.

Energiforbrug

ud med et nyt, der har energimærke A+++, som umiddelbart kunne lyde mere klimavenligt, så er der

Selvom vores direkte (ikke-skjulte) energiforbrug (el,

ikke taget hensyn til den udledning, der sker ved selve

varme, brændstof) ikke fylder så meget for vores samlede CO2-aftryk, som man måske skulle tro, er det selvfølgelig et rigtig fint sted at skære ned. Men man skal passe på, at reduktionen her ikke fører til, at den skjulte udledning stiger i stedet: • Hvis man f.eks. begynder at skrue ned for radiatorerne oftere end før eller at slukke for alle stikkontakterne, når man tager hjemmefra, så skærer man ned på sit energiforbrug og får et lavere CO2-aftryk, regningerne bliver mindre, og man sparer penge. Men hvis man så går ud og bruger de optjente penge til at købe en ny computer eller en flybillet, vil det ikke være en fordel for ens CO2-aftryk - tværtimod.

produktionen af det nye køleskab.

Skjult udledning kan være svær at gennemskue. Specielt når vi står nede i butikken og skal købe forskellige ting og sager, kan det hurtigt blive ret kompliceret at overskue klimapåvirkningen, når udledningen hænger sammen med, hvordan de produceres et helt andet sted i verden.

Men det er værd at tænke over, inden man går ud og køber nyt. For ens CO2-aftryk bliver hurtigt højere, hvis man bliver ved med at købe nye ting i stedet for f.eks. at få sine gamle ting til at holde lidt længere tid.

Der er altså et rigtig stort potentiale i at reducere sit CO2udslip, hvis man bare er villig til at lave om på sit forbrug.

Læs de to artikler:

• Et andet eksempel er, hvis man vil skifte gammelt elektronik eller hvidevarer ud for at få noget nyt, der er mere energirigtigt, for det kan også påvirket CO2aftrykket negativt. Skifter man f.eks. sit gamle køleskab

• Hvem har ansvaret for brug og smid væk-kulturen?

• Politikere og miljøfolk: Slut med varer, der har indbygget forældelse

FORBRUGETS ROLLE

98

OPGAVE: Hvad er problemet med ‘forbrug og smid væk’kulturen og varer med ‘indbygget forældelse’ i forhold til CO2-aftrykket? Hvorfor er det bedre at købe ting i bedre kvalitet, der holder længere?

Til højre kan kan man se et billede af et teenageværelse. Der er enormt mange ting derinde, og der er brugt rigtig meget energi på at producere det hele. Hvis man skal lave et CO2regnskab, er man er nødt til at tælle alle sine ting med fra værelset.

Ligner billedet jeres værelse? Hvordan adskiller det sig? Hvad kunne undværes? Hvis man skulle skære det helt ind til benet, hvad har man så egentlig brug for, for at kunne leve som en helt almindelig teenager i dag?

?

Kilde: Flickr, Gennie Stafford

OPGAVE: Gode råd

Find flere eksempler på, hvad reuse, reduce og recycle kan være. Find

Der er tre hovedpointer, som man først og fremmest kan

på 5 konkrete ting inden for

tænke over, hvis man vil leve mere klimavenligt i hverdagen:

hver kategori. Lav en visuel

flaskeautomaten,

præsentation over

så ressourcerne kan

eksemplerne.

genbruges. Og så køber

jeg altid noget, der kan

repareres, hvis det går i stykker.”

Man kan opstille mange gode råd til at

få skåret ned på sin CO2-udledning i

Her er forskellige eksempler på de tre pointer:

hverdagen. Her er nogle af dem:

• Reducér: “Behøver jeg virkelig at købe denne her

Køb service: Som vi har set i cirkeldiagrammet

bluse, og kunne jeg rejse mere lokalt end at flyve til Thailand?”

?

tidligere, så udgør ‘service og kultur’ en ret lille del af vores udledninger, også selvom en gennemsnitsdansker

• Genbrug: “I stedet for at smide de her cowboybukser

oven i købet bruger hele 20 % af sine penge her. Så det

ud, kan jeg måske reparere lynlåsen eller købe nogen,

er en af de kategorier, der udleder mindst CO2 i forhold

der allerede er brugt.”

til, hvor mange penge vi bruger. Derfor kan vi ofte bruge

• Cirkulér: “Jeg afleverer pantflaskerne i

mange penge på sevice og kultur, uden at det udleder FORBRUGETS ROLLE

100

særlig meget CO2. Man kan f.eks. tage i biografen, til koncert eller på restaurant lidt oftere i stedet for at købe ting og sager, som man måske alligevel ikke skal bruge til noget. Service er også at købe ydelser som rengøring, vinduespudsning, håndværkere osv.

Smid ikke mad ud: Det samlede madspild i Danmark svarer til en udledning på godt 0,5 ton CO2 per dansker om året. Det svarer til et almindeligt elforbrug uden elvarme. Og fordi mad helt generelt har en meget høj udledning per krone, vil det være effektivt for sit CO2-

Køb kvalitet: Kvalitetsvarer indeholder normalt mere innovation, håndværk og service end andre varer - og holder for det meste også længere. Samtidigt er kvalitetsvarer ofte mulige at videresælge, og de er på den måde generelt mere ressourcebesparende. Så det er en god idé at købe ting af bedre kvalitet, som man har råd til, og i det hele taget at købe færre ting.

aftryk at smide mindre mad ud (kapitel 8 giver flere eksempler på, hvorfor det er en dårlig idé at smide mad ud).

Flyv mindst muligt: Flyrejser er blandt de aktiviteter der udleder allermest CO2, og det kan derfor være vigtigt for sit CO2-aftryk at overveje, om man f.eks. ville kunne nyde sin ferie i et sommerhus i Norden i stedet for at flyve

Spis mindre kød: Noget af det bedste, man ellers kan

sydpå eller tage en smuttur til London.

gøre for klimaet, er at spise mindre kød, især det fra køer

Køb og sælg brugt: Som det fremgår handler

og grise, som vi kommer nærmere ind på i fødevarekapitlet, kapitel 8. Så et mindre kødforbrug en effektiv vej til at mindske sin udledning. Danskerne er nemlig blandt de mest kødspisende folk i verden (se evt. kapitel 8), så der er et stort potentiale i at skære ned her.

klimavenlig adfærd meget om at mindske sit ressourceforbrug. Køb og salg af brugte ting og sager, forlænger levetiden på varerne, hvilket fører til mindre ressourceforbrug og en lavere udledning.

FORBRUGETS ROLLE

101

Kilde: Flickr, USDA

Når man bor i Danmark, er der stor forskel på, hvad man køber og bruger sine penge på. Derfor er der også rigtig stor forskel på vores CO2-aftryk. I dette kapitel skal I møde fire husstande, som, med udgangspunkt i rådene fra sidste afsnit, er blevet fulgt tæt og har fået kortlagt deres CO2udledning ud fra deres forbrug.

Husstandene dækker over to børnefamilier, et ældre ægtepar og en studerende:

AFSNIT 5.2

FIRE FAMILIERS CO2-AFTRYK

• De velhavende bedsteforældre • Den kreative byfamilie • Den studerende • Den aktive forstadsfamilie De tre familier og den studerende blev bedt om at registrere, hvad de brugte deres penge på. På den baggrund blev deres CO2-aftryk opgjort. Det viser sig, at de har vidt forskellige forbrugsmønstre og udleder mellem 13 og 31 ton CO2 pr. person. Alle familierne har et unikt forbrug, men de fire husstande repræsenterer nogle generelle tendenser i det danske samfund.

FORBRUGETS ROLLE

103

De velhavende bedsteforældre Den første husstand er de velhavende bedsteforældre, som bor nord for København i en stor landejendom på 275 m2 lidt uden for Helsinge. Der er en landlig idyl med udsigt til marker på husets ene side, mens der på den anden side ligger et hyggeligt lille villakvarter. Begge bedsteforældre er pensionerede, men meget aktive: Bedstemoren passer ofte nogen af deres ni børnebørn, der bor i Hovedstadsområdet, og bedstefaren er frivillig i forskellige projekter i København.

Men i og med at de bor landligt, og fra tid til anden laver ting hver for sig, har de også to biler, så de kan komme rundt i landet. Men de tænker miljøbevidst, og derfor kører bilerne langt på literen i benzin. Når de skal handle ind, køber de økologiske varer.

Alligevel har de hver især et CO2-aftryk, der er næsten dobbelt så stort som en gennemsnitsdanskers. For de rejser en længere tur med fly en gang om året, køber masser af gaver til børnebørnene, og elsker at nyde livet.

FORBRUGETS ROLLE

Kilde: Flickr, Steven Feather

Det at ‘nyde livet’ forbinder de i høj grad med at bruge

Samtidig er huset rigtig stort til to personer, for deres

penge på forbrug af ting og sager. Og deres største

børn er jo voksne og er flyttet hjemmefra for mange år

udledning kommer da også fra, at de har rigtig mange

siden, men bedsteforældrene har ikke lyst til at flytte til

penge til forbrug, efter deres faste regninger er betalt.

noget mindre. Så huset kræver en del energi at opvarme,

Bedsteforældrene har nemlig sparet op til deres

når man ikke bor flere, og det skal også vedligeholdes.

alderdom og kan i dag stadig opretholde det forbrug,

Havde det været en større familie, der boede i huset, ville

som de havde, mens begge arbejdede.

udledningen skulle deles ud på flere personer, og den

CO2-udledning pr. person i ton

Bedsteforældrenes

enkeltes CO2-aftryk ville blive mindre.

Den enkelte husstands CO2-aftryk er delt op i de kategorier, som også var med i cirkeldiagrammet i begyndelsen af sidste afsnit.

Kategorierne bliver her vist i søjlediagrammer, fordi det på den måde er lettere at sammenligne familiernes aftryk med hinanden.

HUSK: Udledningen er ikke et udtryk for husstandens samlede udledning men er opgjort pr. person i husstanden.

105

Til gengæld bruger bedsteforældrene mange penge på

lejlighed på 120 m2 i hjertet af København. Familien har

service og kultur, og det er ikke lige så klimabelastende

et meget lavt CO2-aftryk i forhold til

som at købe ting og sager. For service er ikke noget, der

gennemsnitsdanskeren.

skal produceres. F.eks. spiser bedsteforældrene ofte ude, de tager i teateret og går i biografen med

De har et lille sommerhus på 45 m2, som netop er blevet udvidet med 30 m2 ekstra. Udvidelsen er lavet af

børnebørnene.

håndværkere; så i stedet for en gør-det-selv-løsning, er

Selvom bedsteforældrene ser sig selv som miljø- og

det en serviceydelse, de har købt, og det er godt for

klimabevidste, har de i bund og grund et stort CO2-

deres CO2-aftryk, fordi det er kvalitet, der ikke skal laves

aftryk, fordi de har mange penge at bruge af. Faktisk

om: Hvis man vælger en gør-det-selv-løsning, kan man

kunne bedsteforældrenes CO2-aftryk på køb af ‘ting og

nemlig risikere, at det man har bygget efter bare få år

sager’ have været langt højere, hvis de købte flere billige

ikke holder længere. Så skal det hele skal laves om, og

og uholdbare varer i stedet for kvalitet, som holder

det kræver ofte nye materialer, der skal produceres.

længere tid.

Familien har en gammel bil, som de har været bange for

Fordi bedsteforældrene er meget ressourcestærke og

ville bidrage negativt til deres CO2-udledning. Men fordi

har mange penge at købe ting for, så er deres samlede

de kun kører omkring 12.000 km. om året, fylder den

udledning høj.

ikke meget i deres samlede CO2-aftryk.

Den kreative byfamilie

De flyver heller ikke. Sidste gang, de var ude at flyve, var

Den kreative byfamilie består af et forældrepar og deres to børn. Begge forældre er skuespillere, og de bor i en

til Sydamerika for fem år siden, og det er rigtig godt for deres CO2-aftryk. Når de skal på ferie, tager de i stedet

FORBRUGETS ROLLE

106

rundt i Danmark - for det meste i deres sommerhus eller

klimaet, fordi de undgår madspild, som ellers er et

på Bornholm.

udbredt problem i Danmark.

Derudover er moren vegetar, og selvom faren og

Selvom familien har mange penge at kunne forbruge af,

børnene godt kan lide at spise kød en gang imellem, så

så køber de ikke særlig mange ting og sager. Og de ting,

spiser familien ca. 75 % mindre kød pr. person, end en

de køber, er af rigtig god kvalitet. Derfor holder det også

dansker gennemsnitligt gør. Og kødforbruget er noget,

længere, og det gavner klimaet, fordi de ikke hele tiden

der virkelig har betydning for det samlede klimaaftryk,

skal ud at købe nyt.

fordi produktionen af kød udleder rigtig meget CO2. De smider heller ikke ret meget mad ud men gemmer det i

CO2-udledning pr. person i ton

Byfamiliens

stedet, så de kan spise det en anden dag. Det gavner

107

Den højtflyvende studine Den studerende går på Journalisthøjskolen i Århus, hvor hun bor alene på et lille kollegie-værelse. Hendes energiforbrug er meget lavt, hvis man sammenligner med gennemsnitsdanskerens, fordi hun bor småt og ikke skal bruge meget energi på opvarmning og el.

Hun er på SU, så hun har et ret lavt beløb til forbrug om månededen, og hun køber stort set ikke andet end mad, tøj og sminke. Men hun køber ret meget tøj, og faktisk mere end hun får brugt, og det bidrager negativt hendes CO2-aftryk.

Til gengæld spiser hun ret klimavenligt. Alligevel er hendes madudledning stadig tæt på gennemsnitsdanskerens, fordi hun har svært ved at købe mad i mængder, der passer til en husstand på én person. Mange ting sælges nemlig billigere i større mængder, som passer til en familie: “Køb 6 æbler for 3 æblers pris” eller “Køb 2 kg. oksekød og spar 50 kr.” osv.

Derfor kan mange, der bor alene, ende ud med at have FORBRUGETS ROLLE

Kilde: Flickr, Farrukh

et ufrivilligt stort madspild, både fordi det er billigere at

oplevelser, men på den anden side er det meget

købe store mængder, og fordi nogle varer slet ikke er

problematisk, fordi det udleder mange drivhusgasser.

mulige at købe enkeltvis.

Pga. hendes lave indkomst og hendes mange flyrejser, er

Hun rejser også meget. Faktisk rejser hun så ofte, hun

hun den af alle husstandene, der udleder allermest CO2 i

kan komme til det, og med fly hver gang. Det giver

forhold til, hvor mange penge, hun har til rådighed om

hende en rigtig stor udledning!

måneden.

Hun er et eksempel på en tendens, der ses hos mange

Den aktive forstadsfamilie

unge i dag, som er meget internationalt orienterede og gerne vil rejse. På den ene side er det positivt, fordi man

70‘er-hus på 148 m2 i Værløse. Familien består af et

CO2-udledning i ton

Den studerendes

kan åbne sit verdenssyn og få nogle nye kulturelle

Fjerde husstand, den aktive forstadsfamilie, bor i et

109

forældrepar og deres to børn: En dreng og en pige.

De køber for det meste kun de mest nødvendige ‘ting og sager’ - som i deres tilfælde især er udstyr til deres

Familien har en gammel stationcar, som de kører landet

fritidsaktiviteter, som de går meget op i - og så er det

tyndt i, og den sluger rigtig meget benzin. Og de har i det

ofte af høj kvalitet, og en del er købt brugt. Men ellers

hele taget et ret højt energiforbrug.

køber de ikke så meget.

Alligevel har familien et lavt CO2-aftryk i forhold til

Læs artiklen om familien:

gennemsnitsdanskeren.

Familien spiser begrænsede mængder kød og køber økologiske fødevarer af god kvalitet. Det giver en lav CO2-udledning fra mad. Derudover flyver de næsten

“Familien Asholt sparer seks ton CO2 pr. familiemedlem”.

Og farens egen kronik “Opgiv pakkekalenderen”.

CO2-udledning pr. person i ton

Forstadsfamiliens

aldrig, fordi de ofte holder ferie i Skandinavien.

110

Familieforskelle

hun har en ret høj udledning, fordi det, hun bruger penge

Når man sammenligner familierne, skal man huske på, at udledningerne er delt ud pr. person i den enkelte husstand. Så selvom både den kreative byfamilie og den aktive forstadsfamilie lever ret klimavenligt, er en anden grund til deres relativt lave CO2-aftryk også, at begge familiers samlede udledning skal deles ud til 4 personer.

Så den energi, der bruges til opvarmning eller til at holde køleskabet i gang, fordeles altså ud på flere personer, når man er en større familie, der sammen bruger tingene.

på, er meget energikrævende: F.eks. flyrejser. Omvendt har den kreative byfamilie et stort forbrug, men de ikke bruger så mange penge på ting og sager (og det, de nu engang køber, er kvalitet), og de flyver ikke. Så i alt udleder de kun halvt så meget CO2 pr. person som den studerende.

På næste side ser man CO2-udledningerne for familierne og for gennemsnitsdanskeren. De er vist i et søjlediagram, så man let kan sammenligne dem.

F.eks. deler man tit ét TV i en husstand på fire, mens

Hver dansker udleder i gennemsnit 17 ton drivhusgasser

man i en husstand på én person ikke deler CO2-

om året inklusiv forbruget af importerede varer. Og vi ved,

udledningen fra TV’et med andre. Udledningerne fra

at det tal skal ned på 2-3 ton pr. år inden 2050, hvis vi

produktionen af TV’et fordeles derfor i fire dele hos den

skal leve op til anbefalingerne fra FN’s klimapanel om at

større familie, mens den enlige står for udledningen

holde temperatur-stigningen under 2 °C. Udvikling og ny

alene.

teknologi kan få os et godt stykke hen ad vejen, men der

Den store forskel i de fire familiers udledninger viser, at det ikke alene er størrelsen på ens forbrug, der har

vil også være behov for store adfærdsændringer i det kommende årti.

betydning, men også hvad man forbruger. Den studerende har et lavt forbrug, fordi hun er på SU. Men FORBRUGETS ROLLE

111

112

CO2-udledning pr. person i ton

De fire familier og gennemsnitsdanskerens


OPGAVE: FAMILIERNE Hvad er det, der gør, at de forskellige husstande hver især har højt/lavt CO2-aftryk? Kom med eksempler fra teksten.

Hvorfor er dyre kvalitetsvarer bedre for klimaet end billige uholdbare varer?

Hvad kan den studerende gøre for at mindske sit madspild?

Forklar hvorfor bedsteforældrene har et lavere CO2-aftryk pr. krone end gennemsnitsdanskeren.

Hvad kan de fire husstande hver især gøre for at mindske deres CO2-aftryk?

?

FORBRUGETS ROLLE

Kilde: Flickr, Marcie Casas

113