4. Klimaforandringer, Sustainable.dk

4 SUSTAINABLE 2.0

KLIMA KLIMAFORANDRINGER

Kilde: Flickr, klem@s

Efteråret kom meget pludseligt i 2014. September måned så ellers i lang tid ud til at slå alle varmerekorder, og de fleste troede, det ville blive en lang sensommer. Men i slutningen af måneden nåede temperaturen fra den ene dag til den anden ned under frysepunktet flere steder i landet. Det var også et år med voldsomme skybrud, som bl.a. gjorde, at mange danskere kunne vågne op til oversvømmede veje, strømsvigt, vand i kældre, og toge der ikke kørte.

AFSNIT 4.1

UDLEDNINGERNE OG KLIMAET

Samtidig er året registreret som det varmeste på Jorden, siden man systematisk begyndte at måle temperaturen for omkring 150 år siden - og året var sandsynligvis det varmeste i over 4000 år.

Men selvom man ikke nødvendigvis kan knytte enkelte skift i vejret direkte til klimaforandringerne, så optræder hændelserne oftere end før, de bliver kraftigere, og menneskets stadigt stigende udledning af drivhusgasser er hovedårsagen.

KLIMAFORANDRINGER

65

!

At et enkelt år er det varmeste, er kun en dråbe i havet i forhold til Jordens lange klimahistorie. Mere sigende er det måske, at 14 af de 15 varmeste år i temperaturmålingernes historie er forekommet siden år 2000. Siden

DEFTINITION: KLIMA OG VEJR

den industrielle

Forskellen på klima og vejr er i bund og grund den periode, som det tager at måle vejrforhold i atmosfæren: • Vejret bestemmes ved, hvordan atmosfæren

revolution og frem til i dag, har den samlede opvarmning været på knap én grad. Og hvis mennesket fortsætter med at udlede drivhusgasser i samme omfang, som vi gør i dag, så vil temperaturen i år 2100 være steget med op mod 4,8 °C sammenlignet med temperaturen før industrialiseringens start i 1700-tallet (FN’s klimapanel, IPCC).

Der har altid været store skift i klimaet (se f.eks. bare på istiderne, kapitel 3). Men skiftene ikke sket lige så hurtigt som efter industrialiseringen. Faktisk skal man mellem 2,5 og 5,3 millioner år tilbage i tiden, før man finder et lige så højt indhold af CO2 i atmosfæren. Men dengang var der også meget mindre is på kloden, og havene lå op til 40 meter højere (dmi).

optræder inden for et kort tidsrum.

Udfordringer

• Klimaet er vejrmålinger, der strækker sig over en længere periode på 20-30 år og viser et

Klimaet er under forandring, og kloden

gennemsnit over, hvordan vejret har været.

bliver varmere - det er der bred enighed om blandt verdens

Når der tales om klimaforandringer, mener man altså skift i vejret over

klimaforskere. Men

en lang periode: Langsigtede ændringer i det gennemsnitlige vejr.

66

klimaforandringerne handler ikke

Som vi kort var inde på i kapitel 2, så

alene om højere temperaturer på

har man i over et helt århundrede

Jorden. Den globale opvarmning

kendt til drivhuseffekten og

påvirker nemlig alt fra vandstand og

menneskets påvirkning af

ekstremt vejr til luftens iltniveau,

kulstofkredsløbet. Men i starten var

issmeltning på Arktis osv. Og alt efter

der ingen, som mente, at det ville få negative

hvor i verden man befinder sig, kan ændringerne i

konsekvenser. I stedet troede man, at et større CO2-

klimaet føre til længere hedebølger, ødelæggende tørker

indhold i atmosfæren kunne være med til at øge

og ørkendannelse, flere voldsomme regnskyl og større

plantevæksten, fordi planterne så ville få mere CO2 at

orkaner, havstigninger og oversvømmelser, mangel på

leve af. På den måde regnede man med, at det også

drikkevand, forsuring af havene, fejlslået høst osv.

ville blive nemmere at forsørge det stigende antal

Forskellige klimaforandringer vil ramme forskelligt, alt

mennesker på Jorden.

efter hvor i verden man lever. Men ét er sikkert: Der vil

Det var faktisk først i midten af det 20. århundrede, at

ske ændringer for både dyre-, plante- og menneskeliv

forskere for alvor begyndte at forstå de negative

over hele kloden.

konsekvenser af global opvarmning. Det

Klik på de 4 ikoner her på siden for at se nogle eksempler på, hvad vi allerede oplever af konsekvenser som følge af ekstremt vejr.

kan man se på det korte filmklip fra 1958 på næste side fra filmen The Unchained Goddess (på engelsk): “1958 - Global Warming - It's NOT newly known” (YouTube).

KLIMAFORANDRINGER

67

KLIMAFORANDRINGER

de værste klimaforandringer kan undgås. Hvis målet ikke

Klima internationalt

overholdes, er der til gengæld stor risiko for, at vi når til

I 2009 var verdens ledere samlet i København til et klimatopmøde kaldet COP15. Her blev lederne

?

enige om et mål: At Jordens temperatur højest må komme til at stige med 2 °C over det niveau, som temperaturen var på, inden industrialiseringen tog fart for over 200 år siden.

For ved en temperatur

OPGAVE:

på under 2 °C mener

Find et eksempel på

man nemlig, at

et punkt, hvor den globale opvarmning sætter nogle selvforstærkende processer i gang, som accelererer klimaforandringerne (uddybes i næste afsnit).

Problemet ved COP15 var, at selvom man mellem landene blev enige om, at klimaforandringerne er noget, vi ikke kan løbe fra, så forpligtede man sig ikke til at gøre noget aktivt ved udledningen af drivhusgasser: Der blev ikke lavet nogen bindende aftale om, hvordan udfordringen skal gribes an.

Gennemsnitstemperaturen er allerede steget med

ekstremt vejr på nettet. Det kan

omkring 1 °C siden den industrielle revolutions

være orkaner, oversvømmelser,

begyndelse. Og hvis det skal lykkes at overholde målet

hedebølger, tørke eller skybrud. Find så

på 2 °C, bliver udledningen af drivhusgasser nødt til at

en konkret situation, hvor man har været

toppe i 2020 - og blive ved med at falde de næste

ramt af vejrfænomenet. Lav en præsentation

mange årtier frem. Det kan blive ret svært, især fordi

om, hvordan det ekstreme vejr opstår, og fortæl om det konkrete eksempel: Hvad skete der, hvem blev ramt, hvad blev der gjort? Brug f.eks. powerpoint, prezi,

koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren i 2013 nåede et rekordhøjt niveau - og den lader fortsat til at stige.

video, tegninger, plancher el.lign.

69

Internationalt er man blevet enige om, at den globale gennemsnitstemperatur max. må stige med 2°C over, hvad temperaturen var før Udledningerne topper i år 2020

industrialiseringen.

Videnskabelige undersøgelser viser, at for at øge udledninger nødt til at toppe i 2020, og derefter skal de falde.

Og så er udledningerne i 2050 nødt til at være 40-70% lavere end i 2010, og i 2100 skal de være faldet til 0 % (eller lavere).

Verdens drivhusgasudledning

40 % reduktion i forhold til udledningen i år 2010

70 % reduktion i forhold til udledningen i år 2010

Kilde: EEA

Gigaton CO2e

vores chancer for at nå 2°C-målet, så er de globale

Selvom man over flere omgange har forsøgt at få en global klimaaftale i stand, så er det ikke lykkedes. Og

Scenarier

man kan ikke spore nogen politisk indsats, når man ser

I FN’s klimapanel arbejder man med fire forudsigelser

på den globale udledning af drivhusgasser - som faktisk

om, hvordan klimaet vil se ud i år 2100. De kaldes for

accelererer! Fra 1970-2000 steg udledningen f.eks. med

‘fremtidsscenarier’, og de går fra det mest optimistiske til

1,3 % om året, mens den steg med 2,2 % om året fra

det mest pessimistiske klimascenarie. Scenarierne

2000-2010.

beskriver sandsynlige udviklinger for Jorden, afhængigt

I december 2015 kommer COP21, som afholdes i Paris,

af hvor mange drivhusgasser vi kommer til at udlede.

hvor verdens lande skal forsøge at nå til enighed om en

I det tempo, vi udleder drivhusgasser med i dag,

global aftale.

bevæger vi os mod det mest pessimistiske scenarie, mener klimapanelet, og hurtige reduktioner er nødvendige for at nå ned på de optimistiske scenarier.

- - - - Højdepunkt for udledninger - - - - 50 % af 2020- udledningerne

KLIMAFORANDRINGER

71

På figuren til højre kan man øverst se det mest

?

optimistiske scenarie, hvor der kommer til at

Det mest optimistiske scenarie 2081-2100

ske en kraftig opvarmning af Arktis og mindre markante ændringer i resten af verden. I det mest pessimistiske scenarie ses en stor

OPGAVE:

opvarmning i landområderne - og

Se den interaktive figur over scenarierne fra

hele 6-12 °C i den nordligste del af

FN’s klimapanel. Hvorfor tror

Det mest pessimistiske scenarie 2081-2100

kortet.

I, klimapanelet arbejder med flere forskellige scenarier? Hvad menes der med “CO2-budget”? Og hvornår overskrides dette budget i de forskellige scenarier?

Hvordan tror I, at man kan undgå det mest pessimistiske scenarie? Hvad skal der f.eks. ændres i almindelige menneskers hverdag? Tænk på de ting man køber, der bruger energi, og at ting kræver energi for at blive produceret. Indtænk også produktion af de fødevarer, vi spiser - og transporten af dem osv. For alle disse faktorer udleder jo CO2.

73

Historisk set er det de rigeste landes udledning af

På næste side kan man se et verdenskort,

drivhusgasser, som udgør den største del af menneskets

hvor landenes størrelse ikke svarer til

samlede udledning. Men samtidig er det de fattigste

deres areal men til deres udledning

lande, som rammes hårdest:

af CO2.

• Verdens mest velstående landes udledning er den største, fordi de i flere hundrede år (siden den

OPGAVE:

industrielle revolution) har brændt fossile brændstoffer

Kig på verdenskortet på næste

af for at få energi. Et stort antal af de fattigste lande i

side. Hvilke lande bliver større, og

verden har ikke haft samme mulighed.

• Fattigdom gør det sværere at tilpasse sig et anderledes og voldsommere klima.

følge af klimaforandringer som f.eks.

rigtige verdenskort? Er der noget, der

bliver sværere at dyrke jorden. Det kan få enorme konsekvenser for dem, der er

Gå derefter ind på Globalis.dk under ‘statistik’siderne: Vælg “CO2-udslip” under “Klima og Miljø”

oversvømmelser eller hedebølger, fordi det så

overleve.

hvilke bliver mindre i forhold til det undrer jer?

• Udbyttet af landbrug bliver mindre i fremtiden, som

afhængige af landbrug for at

?

og se på grafen. Hvad viser den?

Klik bagefter på “sammenlign” (i menuen) og vælg “Ekstrem fattigdom” som indikator. Se på hvor meget CO2 de fattigste lande udleder. Hvorfor udleder de den mængde, de gør?

Sammenlign så det samlede CO2-udslip for landet med CO2 pr.

indbygger. Er der forskel? Hvis ja, hvorfor?

Find selv andre kategorier, der kunne være gode at sammenligne i forhold til klima og fortæl resten af klassen, hvad I har fundet ud af.

Den globale CO2-udledning

KLIMAFORANDRINGER

Kilde: Views of the World

75

Udledningen af drivhusgasser fra lande med lav

den økonomiske vækst. Og det vil gøre drastiske

indkomst har faktisk været ret konstant og lav de

reduktioner af drivhusgasser ekstra udfordrende.

seneste år, mens middelklasselandenes udledning, især i Asien, er steget voldsomt siden 1970.

Se grafen på grafen over udledningen af drivhusgasser fra 1970-2010 fordelt på landenes indkomst:

Udledningen for lande med høj indkomst er stor men er stabiliseret inden for de sidste 20 år. En del af stabiliseringen skyldes dog, at mange rige lande har rykket deres produktion af ting og sager til lande med

International transport

lavere indkomst, og at international transport (som de

Lav indkomst

Lavere middelindkomst

Højere

Høj indkomst

middelindkomst

Den store femtidige udfordring er, at den globale middelklasse forventes at vokse eksplosivt frem mod 2030, fra knap 2 milliarder mennesker til 5 milliarder mennesker. Det sker især fordi, denne gruppe bruger mange penge på ting og sager, der udleder drivhusgasser.

Drivhusgasudledninger

rige lande i høj grad står for) ikke tæller med her.

Samtidig ventes jordens befolkning jorden at vokse til ca.

10 milliarder i 2050. Samlet vurderer IPCC, at knap halvdelen af den øgede udledning af drivhusgasser skyldes befolkningstilvækst, og godt halvdelen skyldes

KLIMAFORANDRINGER

76

Når temperaturen på Jorden stiger, så fordamper der mere vand fra Jordens overflade. Dampen bliver en del af luften i atmosfæren, og vandet kommer ned igen som regn. Så jo varmere det bliver, des mere vand fordamper, og vi får flere og kraftigere regnskyl. Havene bliver også varmere, og det giver flere og voldsommere storme, fordi det er forskelle i luftens temperaturer, som skaber vind. Det kan især kan mærkes ved kystområder.

AFSNIT 4.2

I Danmark har vi hverken flodbløger eller tyfoner, som man

KONKRETE FORANDRINGER

ellers kan opleve andre steder i verden. Men når det bliver varmere, kommer her i stedet til at være mindre sne om vinteren, kraftigere regn året rundt og flere stærkere storme.

Et nogenlunde stabilt klima er afgørende for, at vi har gode levevilkår på Jorden - altså et klima der ikke varierer alt for meget i forhold til, hvordan det plejer at være. For en stor del af de ting, som vi foretager os, som f.eks. dyrkning af fødevarer, er nøje tilpasset det lokale klima, så det giver størst muligt udbytte under de vejrforhold, man har i området. Hvis vejret af den ene eller anden grund afviger KLIMAFORANDRINGER

77

OPGAVE: TILPASNING

voldsomt fra det, man er vant til eller forventer (f.eks.

Kan I komme på andre ting fra jeres hverdag, der

ved pludselig oversvømmelse, tørke, varme eller kulde),

er tilpasset det lokale miljø og klima, og som

så kan man risikere at få en dårligere høst end forventet.

evt. skal ændres under nye og anderledes

Og det kan ende med at få konsekvenser både lokalt,

klima-forhold? Brug 5 min. på at

nationalt og i værste fald globalt, hvis der er mindre mad

brainstorme: Skriv ALLE de ting

tilgængelig end normalt: • lokalt, kan det ramme bondemanden økonomisk, hvis udbyttet er mindre end forventet, og så kan det gå ud over naboerne, hvis de er afhængige af de fødevarer.

• nationalt, er det et problem, hvis man ikke kan sikre sin befolkning mad.

rent vand til at drikke og til

ned, I kommer på og snak derefter om dem i

at vande forskellige

klassen.

afgrøder, som vi dyrker for at få mad. Og så har vi brug for vand til at overleve.

• globalt, kan det være problematisk, hvis man som land

I Danmark har vi rent vand i

?

er økonomisk afhænging af at eksportere fødevarer til

tilstrækkelige mængder. Så heldige er

andre lande. Og det kan på den anden side blive

man ikke alle steder i verden. Og når

problematisk for de lande, der er afhængige af at

temperaturen stiger, fordamper mere vand, og

importere mad, hvis fødevarerne pludselig ikke er der.

de tørre områder i verden bliver endnu mere tørre.

For mange mennesker vil det derfor blive sværere at

Vand og klimaforandringer

finde mad til sine dyr, dyrke afgrøder og skaffe rent

Vand er essentielt for vores liv på Jorden. Vi bruger f.eks.

der vil i fremtiden være brug for endnu mere vand.

drikkevand. Og verdens befolkningstal stiger kraftigt, så

KLIMAFORANDRINGER

78

KLIMAFORANDRINGER

Kilde: Flickr, Bioversity International

79

Havstigninger

Hvor store havniveaustigningerne kommer til at være i

En af de klimaændringer, som vi tit hører om i

fremtiden er usikkert. Men FN’s klimapanel mener, at

dagligdagen, er en stigende vandstand i verdenshavene.

hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter i samme

En stigning i havniveauet kan føre store problemer med

tempo som nu, kan et globalt komme til at stige op mod

sig, specielt i lavtliggende områder, fordi der oftere vil

74 cm. ved afslutningen af dette århundrede.

komme oversvømmelser. Nogle områder kan endda

Men man skal huske på, at klimaændringerne ikke

komme til at blive vedvarende oversvømmet.

rammer på samme måde alle steder i verden. I forhold til

Helt overordnet, skyldes den stigende vandstand tre

havstigninger, så kommer den lokale stigning an på

primære faktorer:

havstrømme, stemperaturer og endda også tyngdekraften. Ved Grønland kan man eksempelvis

1. Efterhånden som havene bliver varmere, udvider

forvente en faldende eller uændret vandstand, mens

vandet sig, og det kommer til at fylde mere.

man langs de amerikanske kyster kan forvente

2. Iskapperne på Antarktis og Grønland smelter, så

havstigninger over gennemsnittet. Hertil kommer

vandet løber ud i havet, og havniveauet stiger - det

vandstandsændringer i grundvand, søer og vandløb

samme sker for mange gletsjere i bjergområder.

pga. ændrede nedbørsmønstre, og også stomfloder

3. Der pumpes mere grundvand op til både drikkevand

som følge af ændrede vindforhold.

og vanding af landbrugsarealer, end hvad der siver

Også i Danmark vil vandstanden variere fra sted til sted.

ned i jorden igen (fra regn og vanding mv.). Det

DMI vurderer f.eks., at havniveauet omkring Nordjylland

overskydende vand ender i havet.

vil stige mellem 0 til 1,2 meter frem mod år 2100, mens havet vil stige mellem 0,2 til 1,4 meter i Syddanmark.

KLIMAFORANDRINGER

80

OPGAVE: Figuren herunder viser vandstanden i havene for det mest optimistiske (bål linje) og pessimistiske (rød linje) scenarie i 2100.

Hvor meget vil vandstanden være steget med i 2100 fra industrialiseringens begyndelse i midten af 1700tallet i det mest optimistiske scenarie? Hvor meget stiger vandstanden i det mest pessimistiske scenarie?

Hvor stor er forskellen på de to scenariers havstigninger?

Kilde: Flickr, Trey Ratcliff

81

OPGAVE: VANDSTAND

Den is, som findes på verdens

Når havene stiger, kommer det især til at gå ud over de lande, der

bjergtoppe, bliver i dag mange

allerede ligger lavt som f.eks. Bangladesh og Maldiverne. Men også i

steder i dag brugt til drikkevand.

Europa kan det få konsekvenser, hvor Holland f.eks. vil blive særlig udsat.

Men når isen begynder at smelte,

Læs artiklen fra DR:

kan man ikke nå at opsamle

Varmere vejr: Havet kan stige med op til 1,8 meter.

drikkevandet, og nogle steder

Se på det interaktive kort herunder og find ud af, hvilke konsekvenser det

kommer der endda

kan have for henholdsvis Lolland, Holland, Bangladesh og Maldiverne

oversvømmelser, så landsbyer og

ved nogle af de forskellige vandstigninger, som kortet kan vise:

marker kommer til at stå under

Start ved 1 meter. Diskutér hvad man kan gøre for at holde vandet ude,

vand. På den måde kan man

eller hvordan man kan tilpasse sig. Er jeres løsning realistisk alle steder i

miste meget af fremtidens

verden? Hvilke andre udfordringer kan der være?

drikkevand.

På dette kort kan man definere vandstandsnivea uet (i meter)

Faktisk kan man sige, at der både bliver for lidt og for meget vand: For lidt at drikke og vande med og for meget, når områder oversvømmes.

Derudover bliver vi flere og flere mennesker på Jorden, og når vandressourcerne forbliver de

82

samme på Jorden, vil det nogle steder blive sværere at

store søer. På bare én dag faldt der mellem 30-90

få adgang til vand. FN mener, at verdens samlede

millimeter vand i Hovedstandsområdet. Til

vandforbrug vil stige med 30 % frem mod 2030, og at

sammenligning falder der normalt ca. 69

vandmangel kan komme til at ramme 3 milliarder

millimeter i hele juli måned i alt. Botanisk

mennesker. Men verden vil ikke løbe tør. Problemet er

Have blev hårdest ramt, hvor der

bare, om vandkvaliteten er god nok, og om man kan få

den dag faldt 135 millimeter,

fat i tilstrækkelige mængder, når og hvor der er behov

altså næsten dobbelt så

for det.

meget regn, som normalt falder i juli.

Regn over Danmark I Danmark skal vi også vænne os til, at klimaet bliver

VIDSTE DU, AT

mere uforudsigeligt fremover. Vi kan især forvente en større variation i nedbøren (regn, slud, sne eller hagl) og mere ekstremt vejr som storme, skybrud og tørkeperioder.

!

Der fordamper hele tiden vand fra Jordens overflade. Vanddampen stiger til vejrs og danner skyer. På den måde flytter

Et fingerpeg om, hvad der er i vente, kom med

skyerne vand rundt på kloden. Når skyerne

skybruddet i sommeren 2011, som især ramte

kommer tilstrækkelig højt op i atmosfæren, køles de

Sjælland og Hovedstadsområdet. Her stod veje og kældre under vand, og mange lavtliggende marker blev omdannet til

ned, og vi får regnvejr.

Jo varmere det er, des mere vanddamp kan luften indeholde.

Det er netop derfor, at vi i fremtiden kan forvente flere og mere voldsomme regnskyl, når klimaet bliver varmere.

Taastrup, 2011

KLIMAFORANDRINGER

Kilde: Flickr, Comrade Foot

Skybruddet var en såkaldt 100-års hændelse; et fænomen der statistisk kun optræder én gang hvert hundrede år. Men med klimaforandringerne kan vi

!

OPGAVE: KLIMATILPASNING LOKALT Undersøg hvad jeres kommune gør i forhold til klimatilpasning. Start med at

forvente langt flere 100-års hændelser - men

gå ind på http://klimatilpasning.dk

inden for en kortere periode, i takt med at CO2-indholdet i atmosfæren øges.

Selvom 2011 er året, der huskes for det voldsomme skybrud, så havde vi faktisk endnu flere skybrud i 2014, dog

VIDSTE DU, AT...

ikke lige så kraftige.

og find evt. andre hjemmesider.

De fleste klima-

Lav en video på 1-2 min,

modeller peger på,

der beskriver

at man i den danske

forskellige tiltag.

sommerperiode vil komme til at opleve endnu flere kraftige regnskyl, afbrudt af længere tørre

Der har fra 1874 til 2010

perioder. Mængden af regn, der falder i

været en tendens til stigende

sommerhalvåret, vil sandsynligvis komme til

nedbør i Danmark, både når det

at svare til den, som falder i dag og måske lidt

gælder mængden og intensiteten af

mindre. Vinteren vil derimod blive lidt varmere og

regnen. Det er denne tendens, der ifølge

vådere. Generelt set får vi et svagt tiltagende

klimamodeller vil fortsætte med den globale

skydække, en højere vandstand i havene omkring landet

opvarmning. En af udfordringerne bliver at tilpasse sig den mere ekstreme nedbør (fordi det vil påvirke både by og land, økosystemer og infrastruktur

og flere kraftige storme.

Læs om Europas forebyggelse af, og tilpasning til, klimaforandringer på næste sides grafik.

(kloakker, veje og jernbaner)).

85

Kilde: EEA

Er Europa klar til klimaforandringerne?

Klimaforandringerne påvirker vores sundhed, økosystemer og

Tilpasning forbereder samfundet på klimaforandringer, mens vi kan

økonomi. Og det bliver en beskostelig affære inden for alle tre

forebygge forandringerne ved f.eks. at udlede færre drivhusgasser.

områder, hvis vi ikke gør noget ved forandringerne.

En kombination af de to ting kan mindske de fremtidige påvirkninger.

CO2 BNP UDEN TILPASNING OG

Skovbrande kan ramme

Oversvømmede floder

EU’s udledning af

EU’s totale ressource-

Flere større ingeniør-

FOREBYGGELSE

et område på omkring

kan give skader på op

drivhusgasser er faldet

forbrug er faldet19 %

virksomheder får op mod

med 19 % (uden import)

siden 2007, og vi er

40 % af deres indtægt

siden 1990, selvom vi er

blevet bedre til at

fra miljø-projekter.

blevet rigere.

genbruge.

INDEN 2100 I EU:

800.000 hektar hvert år. mod 75 mia. kr. hvert år.

Antallet af mennesker

Økonomisk tab pga.

Varme-relaterede

Materialeforbruget er

Beskæftigelse i

Fra 1990-2000 erden

påvirket af tørke kan

havstigninger kan blive

dødsfald kan komme op

inden for EU’s grænser

miljøindustrier er steget

vedvarende

blive forøget med 150

tredoblet til 313 millioner

på 200.000 om året.

faldet med 10 % fra

med 47 % fra 2000-2012

energiproduktion

millioner om året.

kr. om året.

2000-2012.

(1,4 millioner nye jobs).

fordoblet i EU.

SELVFORSTÆRKENDE EFFEKTER

reflekerer hvide overflader solens lysstråler, mens mørke overflader absorberer solens lys og holder på varmen. Is

Klimasystemet er komplekst, og der findes en række

og sne er jo hvidt, og derfor reflekterer det solens

‘selvforstærkende processer’, som ved stigende

lys. Men når det bliver varmere og smelter, så

temperaturer vil føre til, at der kan komme pludselige og

dukker den mørke jordoverflade frem, som

klimaændringer, der forstærker sig selv, og som bliver

opfanger solens stråler, der bliver til

svære at stoppe igen:

varme. Og med mere varme vil mere

Det ses f.eks. i permafrosne områder i Sibirien, hvor

is og sne vil smelte, flere mørke

frosten optør ved opvarmning. Og ved optøningen

overflader dukke frem osv.

mener man, at der frigives store mængder af

Det er den såkaldte

drivhusgassen metan, som ellers har været fanget under

‘albedo’-effekt, der

jorden. Den øgede mængde metan i atmosfæren gør

på den måde

klimaet endnu varmere - så endnu mere permafrost

forøges.

VIDSTE DU, AT Der er siden 1873 foretaget temperaturmålinger over hele Danmark. Målingerne viser, at den

risikerer at optø.

Den selvforskærkende effekt kan også ses ved, at et varmere klima får mere vand til at fordampe fra Jorden og havene. Og så kommer der mere vanddamp i atmosfæren, der også fungerer som drivhusgas, og drivhuseffekten forøges igen.

Som vi har været inden på i kapitel 2, så

!

årlige gennemsnitstemperatur i Danmark er steget med cirka 1,6 °C de sidste 140 år. Det er lidt mere end den gennemsnitlige globale temperaturstigning i samme periode, der er steget med ca. 1 °C. Den kraftigste opvarmning i Danmark har fundet sted gennem de sidste 30 år, hvor temperaturstigningen har været på 0,9 °C Kilde: klimatilpasning.dk

OPGAVE: FØR/EFTER-BILLEDER

og områder som Danmark og

Download app’en “Images of Changes” fra iTunes Store. Følg evt. linket her. App’en viser før/efter-billeder af større forandringer i

Nordeuropa vil opleve endnu mere regn. Det kan mange steder komme til

naturen.

at betyde, at floder vil gå over deres

Kig billederne igennem og vælg 5 forandringer ud, der har

breder, og større områder vil blive

noget med klima at gøre. Find ekstra information om de pågældende forandringer og skriv en kort tekst

oversvømmet fra tid til anden. Samtidigt vil tørre tropiske egne tæt på ækvator (som Afrika og

på 7-10 linjer om hver. Brug derefter et par

Mellemamerika) opleve mindre regn med vandmangel

linjer på at argumentere for, hvorfor I har

eller tørke til følge.

valgt netop de situationer ud, som I har

Over længere tid vil mange bjerggletsjere blive mindre

(f.eks. hvad der gør dem spændende

eller helt forsvinde, og det vil skabe problemer for de

og relevante for jer).

millioner af mennesker, der i dag får deres drikkevand fra

OVERORDNET Helt generelt, så vil

?

klimaforandringerne gøre, at våde områder bliver mere våde, og tørre områder mere tørre.

Men konsekvenserne er forskellige fra verdensdel til verdensdel.

gletsjernes afsmeltning om foråret og sommeren.

I havene vil koralrev, der udgør vigtige økosystemer, blive væsentligt sjældnere. Den stigende mængde CO2 som optages i havet gør, at havet bliver mere surt, og at muslinger og andre skalbærende dyr vil få svært ved at danne skaller. Nogle frygter derfor et kollaps af store marine økosystemer allerede i dette århundrede.

FN’s Klimapanel mener, at fugtige tropiske egne KLIMAFORANDRINGER

88

Europas klima under forandring Klik på de firkantede bokse og læs hvordan klimaforandringerne rammer forskelligt inden for Europas grænser.

I mange dele af Europa vil der komme regn oftere, og den bliver mere intensiv, som kan skabe oversvømmelser. Andre steder vil man få højere temperaturer og mindre regn, som kan betyde, at flere områder rammes af tørke.

€

Eksempler på konsekvenser af klimaforandringerne: • Ændringer i balancen af arter og økosystemer kan have vidtrækkende konsekvenser for miljøet.

• En reduktion af regn i Sydeuropa kan gøre det umuligt at dyrke visse afgrøder Kilde: EEA

• Højere temperaturer kan give fremmede invasive arter, der bærer sygdomme, til at migrere nordpå.

89

Forbrugsmønstrene Hvis vores udledning af drivhusgasser skal reduceres, peger FN’s klimapanel på, at det er nødvendigt at ændre vores i forbrugsmønstre. Det dækker bl.a betydelige kostændringer, brug af produkter med længere holdbarhed, bedre håndtering af affald, ændringer i mobilitetsmønstre (f.eks. flyvning) og tiltag omkring befolkningstilvækst.

Det er netop nogle af de emner, vi vil komme ind på i løbet af de næste kapitler.

Kilde: Flickr, Ian