GENSYN Lokalhistorisk collageprojekt med billedkunstner Klara Espersen OVERSIGT OVER PERSONER
1969-3 E.11.B.673
År: 1945, Besættelsestiden. Tysk flygtningelejr på kommuneskolen i Grønnegade. Den 8. februar 1945 meddelte Tyskland det danske udenrigsministerium, at den danske stat måtte forvente, at tusindvis af flygtninge ville komme til Danmark. Da Danmark blev befriet den 5. maj 1945 var der ca. 250.000 flygtninge i Danmark. Hovedparten af flygtningen kom fra Østpreussen, det nuværende Polen, og de var flygtet som en konsekvens af den russiskes hær fremmarch. Flygtningene kom med skibe til København, hvor de blev sendt videre ud i de enkelte lejre rundt om i Danmark, herunder på Kommuneskolen i Nykøbing. Mange af flygtningene blev adskilt fra deres familie under fordelingen mellem de enkelte lejrer, så det kan sagtens tænkes, at børnene på billederne har været i Nykøbing uden deres far og mor. Få dage efter befrielsen udbrød der imidlertid skarlagensfeber blandt de tyske flygtningebørn, og flere endte på sygehuset, hvor de blev passet af tyske sygeplejersker. Der blev desuden indrettet sygestuer i skolens kælder, hvor op mod 75 lå syge, heraf 25 til 30 med skarlagensfeber. Den 11. maj 1945 meddelte Kredslæge A. Stiggaard, at der var tale om en epidemi, og fra den 19. maj måtte der ikke længere sælges rå mælk i Nykøbing, da mælken i de fleste tilfælde var smittebæreren. En uge senere udbrød der ligeledes tyfus blandt de tyske flygtninge. De smitsomme sygdomme var dog på tilbagetog i midten af juni. Den 25. juni 1945 tidlig morgen stod 15 lastvogne klar til at afhente det første hold flygtninge på i alt 390 mennesker. I de efterfølgende uger blev yderligere godt 300 flygtninge sendt hjem. De blev overflyttet til en lejr i Hamborg, hvor de skulle de bo i barakker. Det skønnes, at der i alt havde været omkring 1000 flygtninge på kommuneskolen, der efter hjemsendelsen desinficeres.
1974-17 E.1150
År: 1922 De gamles udflugt.
Her ses fem ældre nykøbingensere på De gamles udflugt til Sallingsund fredag den 21. juli 1922. I dagene forinden var øens bilejere i Morsø Folkeblad blevet opfordret til at stille deres biler til rådighed, så de gamle igen kunne komme på udflugt, som de havde været i årene forinden. Bønnen blev hørt, og fredag ved middagstid var Rådhustorvet i Nykøbing sort af biler og mennesker. Klokken 13.00 spillede Pedersens orkester det ene musiknummer efter andet, og planteskoleejer Oscar Bang delte roser ud til alle deltagerne. Klokken 13.30 gjorde de ca. 50 biler og 450 deltagere klar til afgang, hvor turen gik til Sallingsund. Mens musikken spillede ved Sallingsund Kro, drak de ældre kaffe i krohaven. Omkring klokken 18.00 gik turen hjem mod Nykøbing igen.
1974-101. E.3.A.875
År: 1910 Ansatte i rensekammeraet på N. A. Christensens Jernstøberi, senere Morsø Jernstøberi. I rensekammeret blev diverse urenheder på produkterne renset og rettet ud inden de kunne sendes videre i produktionen.
Desværre ved vi ikke, hvem de fire mænd på billedet er.
1974-101 E.3.A.920
År: 1953 Ansatte i støberiet hos N.A. Christensen, senere Morsø Jernstøberi ved 100-års jubilæet i 1953.
Til venstre på billedet ses Holger Sørensen, der var en blandt mange, der arbejdede på Morsø Jernstøberi da krigen brød ud i 1940. På grund af nedskæringer på fabrikken under krigen tog han til Thy for at arbejde for det danske firma ’Christiani & Nielsen’, der støbte bunkere for tyskerne. Han arbejdede i Hanstholm og siden i Vigsø i årene 1942 til 1945. Sammen med omkring 500 andre morsingboere, heraf ca. 200 fra Nykøbing, kørte han dagligt op for at bygge videre på de tyske fæstningsværker og kanonstillinger, der blev overvåget af folk fra den tyske ingeniørorganisation. Efter krigen fik Holger Sørensen arbejde i brunkulslejrene i Søby ved Herning. I 1948 var der igen arbejde at få på jernstøberiet, og Holger Sørensen vendte tilbage til jernstøberiet.
1975- 04.E7.A.1624
År: ca. 1898 De sidste nattevægtere i Nykøbing.
Fra gammel tid har der altid været nattevægtere, der gik rundt i byen om natten for at opretholde ro og orden. Deres opgave var at holde øge med om der udbrød brand eller foregik mord, tyveri, klammeri, støj eller anden forstyrrelse af den offentlige ro om natten. Vægterne var som regel bevæbnet med en morgenstjerne, der er et våben bestående af et pigbesat hoved på en stav. Vægternes vagt startede klokken 21.00 om aftenen, dog allerede klokken 20.00 om vinteren, og varede frem til klokken 05.00 om morgenen. Deres opgave var desuden for hver time der gik at synge et vægtervers, som angav tiden. I København overgik vægternes ordenhåndhævelse til politiet i 1863, mens vægterkorpset først blev afskaffet i Nykøbing i 1898. I Ribe fortsatte vægterne frem til 1902, og i Hjørring frem til 1904. Til venstre står vægter Kr. Pedersen, der havde sin afsked den 1. maj 1898 efter 18 års tjeneste som nattevagt. Til højre står vægter Hans Christensen, der også blev kaldt Ør. Lønnen som nattevagt var på 35 kroner om måneden, og i afskedsgave fik de hver en kappe af byrådet som kan ses på billedet.
1976-29 E.8.A.1258
År: 1955 Fisker Trap reparerer fiskenet i havnen.
Fisker Christian Trap blev født på Fur omkring 1880. I en tidlig alder mødte han sin kone Anna Trap, hvorefter de blev gift og købte hus på Fur. Efter få år flyttede de i 1917 til Nykøbing, hvor de købte en bolig i Toldbodgade. Christian Trap drev fiskeri, sejlede med kvase og arbejdede i mange år i Graversens røgeri. Hans hustru var en utrolig stor hjælp i det daglige arbejde, hvor hun både passede deres hus, samt datteren Harrit Trap, og så gav hun også en hånd med ved at tjene ude i byen, når det gik dårligt for fiskeriet. Omkring 1953 flyttede Anna og Christian Trap ind i M. C. Holms Stiftelsen, og få år senere døde Christian. Så billedet er taget kort tid før, at han døde.
1977-10 P.1418
År: Billedet er fra før 1926.
Her ses smed Jørgen Nielsen (død i 1928) og hans norske hustru Amalie Sandemose (død i 1926). Arbejderfamilien havde otte børn, hvoraf den næstyngste var den kendte forfatter Aksel Sandemose. Familien boede i et beskedent hjem i Færkenstræde, men selv om familien havde otte børn var de ikke fattige. Jørgen Nielsen arbejdede som smed på jernstøberiet, og med tiden fik familien en bedre og bedre økonomi, da han endte som maskinfabrikant på en muldpladefabrik på havnen.
1979-237 M.P.3406
År: ? Karby. Handelsmand Niels Mark Torp.
Niels Kristian Andersen, i daglig tale kaldet Niels Kristian Mark Torp, blev født den 17. september 1862. Inden han slog så ned i Nykøbing i boligen på Nørrebro 29, boede han først på Hvidbjerg-Karby-egnen. Niels Kr. Mark Torp var handelsmand, og på hans ældre dage rejste han rundt fra gård til gård og solgte fåregrimer til 25 øre pr. stk., som han selv havde lavet. Derudover solgte han ægpiskere af ståltråd, træskeer, grydeskeer og koppebørster. Han var kendt både på Mors, i Thy og Salling, og landmændene sagde, at han var en reel og flittig mand, og derfor blev han altid taget godt imod. For eksempel fik han ofte en bid mad med, hvis han kom ved middagstid, og var det blevet hen ad aftenen fik han lov at overnatte, inden han vandrede videre næste morgen. I 1937 fyldte Niels Kr. Mark Torp 75 år, men det er ubevist, hvor mange år han nåede at leve derefter.
1981-63 P.4541
År: ?
Frederikke Sørensen. Hun var datter af Støberimester Marinus Sørensen.
1982-11 E.11.B.5380
År: Ved befrielsen i maj 1945 Morsø Landeværn. Frøken Else Klingberg og Kjeld Garde Sørensen. Else Klingberg var assistent på politikontoret i Nykøbing, og under 2. Verdenskrig kørte hun som modstandsbevægelsens kurer mellem Nykøbing og Thisted. Else var samtidig den eneste kvinde i den aktive modstandsbevægelse på Mors, og gang på gang udsatte hun sig selv for tyskernes vrede og brutalitet ved at skrive falske legitimationskort til sine modstandsvenner, samt modtage våben, der blev kastet ned fra britiske fly over markerne uden for Nykøbing. Efter krigen blev landeværnene omdøbt og etableret som hjemmeværnet, og her blev Else Klingberg udnævnt til distriktslotte, hvilket var en stilling hun besad i mange år derefter, samt blev hun kompagnichef for Thy og Mors. Else kom oprindeligt fra Horsens, men i en tidlig alder flyttede familien til Skagen, inden de i 1925 kom til Nykøbing, hvor faderen fik arbejde som politimester. Allerede som 16-årig begyndte Else at arbejde på politikontoret, hvor hun var indtil hun blev 70 år, først som assistent og sidenhen som overassistent. Hun blev ansigtet udadtil for politikontoret på Mors, uanset hvad de skiftende politimestre hed. Alle morsingboer kendte Else og hendes trofasthed og hjælpsomhed. Med hendes 54-års virke modtog hun desuden den kongelige fortjenstmedalje i sølv. Else Klingberg døde i januar 1990, 81 år gammel.
1982-108 E.7.E.5354 (Off. Inst.)
År: 1914
Katrine Jensen (født i 1898), 16 år. Hun var patient på sygehuset i Østergade i perioden 1914-1916. Det er uvist, hvad Katrine Jensen fejlede, men vi ved, at hun, i løbet af de to år hun var indlagt, fik et rigtig tæt forhold til sygehusets personale.
1983-66 P.7030 (Ø.Assels)
År: 1925 Harmonikaspilleren Jeppe Christensen.
Han boede på fattiggården, der lå lidt uden for Øster Assels, der gik under betegnelsen ’arbejdsanstalten’. En fattiggård var en kommunal arbejdsanstalt, hvor fattige mod en arbejdsydelse kunne få mad og bolig. De fleste bliver oprettet i midten af 1800-tallet, og omkring år 1900 var der cirka 450 fattiggårde rundt om i Danmark. De sidste fattiggårde blev lukker i 1933, da Socialreformen bliver indført.
1983-66 P.7729 (Redsted)
År: 1922
Gustav Vilsgård blev født i 1908 i Redsted, og var søn af Søren Vilsgård (18771941), der havde en maskinfabrik og Johanne Cecilie Vilsgård (1876-1933). Allerede i en tidlig alder stod det klart, at Gustav skulle være landmand, da faderen købte et stykke jord til Gustav et par år inden, at han blev konfirmeret. Herefter kom han på ungdomsskole, landbrugsskole og til sidst højskole. Derefter tog han til Horsens, hvor han fik en god løn som tjenestekarl på en gård. Da han rejste fra Horsens, tog han Esther Mathiassen med sig, og i 1936 giftede de sig. Sammen købte de en ejendom i Thise i Salling, inden de fem år senere overtog Sindbjerggård. Gården var i en ringe stand og uden moderne installationer. Men Gustav og Esther gik i gang med at renovere gården, fik drænet jorden og langsomt udvidede de deres landbrug, så de i 1970 havde omkring 62 hektar jord. Gustav og Esther fik skabt et mønsterlandbrug gennem slid, orden og dygtighed, og han blev kendt som en dygtig og respekteret landmand på øen.
1983-66 S.6676 (Ørding)
År: 1919 Peder Blaabjerg fra Ørding på vandcykel.
Peder Blaabjerg blev født i 1893 i Ørding. Han blev uddannet landmand og blev senere bestyrer på sin mors gård. Han giftede sig med Johanne Mikkelsen, og sammen fik de to børn, en dreng og en pige. Da Peder og Johanne blev gift overtog de samtidig Johannes’ fødegård, som de drev indtil omkring 1954. Herefter flyttede de tilbage til Ørding i et lille hus. Peder Blaabjerg sad blandt andet flere år i skolekommissionen, ligesom han i en årrække var kasserer i forsamlingshuset. Han var kendt som et venligt og selskabeligt mennesker. Den 8. december 1969 sov han stille ind, 76 år gammel.
1984-1 P.8322 (Vejerslev)
Ă…r: 1919
Johanne Hammer fra Vejerslev siddende med sit barnebarn.
1984-51 S.8261 (Gullerup)
År: 1902
Peder Filtenborg. Han blev enkemand med 8 piger, som ses jer på billedet. Senere fik han yderligere 12 børn. Peder Filtenborg havde telefoncentralen i Nykøbing.
1984-30 P.8003 (Gullerup)
Ă…r: 1914
Konfirmand Anna Filtenborg
Anna Filtenborg var datter af Peder Filtenborg. Hun blev senere gift med gartner Søndergaard.
1984-37 P.8100 (Galtrup)
År: ca. 1922-24
Godsejer Frederik Hauch Stadel (født d. 1. marts 1849, død 4. marts 1929) og Amalie Stadel, født Møller (født den 27. april 1845, og døde i 1927 eller 1928. Godsejer Frederik Hauch Stadel blev gift med Amalie den 31. oktober 1871. Sammen ejede de en villa i Tøving. Efter en operation for en brandbyld i hoften blev Amalie lammet, og lå efterfølgende bundet til sengen i 16 år. Sengen var udstyret med hjul, så den om sommeren kunne køres uden for i haven. Billedet er fra starten af 1920’erne, få år før Amalie døde.
1984-220 E.3.E.9358
År: 1947 Pølsemageriet på Morsø Andelsslagteri.
Efter at svinebønderne på Mors i mange år havde sendt deres slagtesvin til henholdsvis Randers, og senere til Skive, blev byggeriet af Morsø Andelsslagteri påbegyndt i 1913. Den 8. januar 1914 blev den første gris slagtet på slagteriet. Med årene voksede produktionen, og siden kom også et pølsemageri til. I efteråret 1947 blev der desuden afholdt kursus i pølsemageri på slageriet.
På billedet står fra venstre: 1.: ukendt, 2.: ukendt, 3.: slagter Schvarts, 4.: slagter Kristensen, 5.: Henry Lorentzen, 6.: ukendt, 7.: ukendt, 8.: Svend Truelsen, 9: Richard Poulsen, 10.: Erik Kræmer, 11. Poulsen fra Alsted, 12.: Charles Jørgensen fra Sdr. Dråby, 13.: ukendt, 14.: ukendt, 15.: Henry Thøgersen, Hvidbjerg, 16.: ukendt, 17.: ukendt, 18.: ukendt, 19.: ukendt, 20.: ukendt og 21.: ukendt.
1984-255 P.9480
År: Fastelavn 1923
Kredslæge Vogels børn Gudrun og Erik. Gudrun er klædt ud som natten. Erik er klædt ud som troldmand. Tøjet er lavet af crepe-papir.
1985-62 P.9470 (Dragstrup)
År: ca. 1960
Hos sognerådsformand Kristian Houmøller, Vester Jølby.
Den ældste pige, der sidder anden bagerst på hesten er Houmøllers datter Kirstine. Drengen, der sidder allerbagerst, er en feriedreng fra København.
1985-255 E.7.A.10.701
År: ca. 1940
Nykøbings politibetjente udenfor Ting- og Arresthuset.
Fra venstre står Emil Jeppesen, Jens Peder Jensen, Anders Ernst Genius Højer Jespersen, Jens Poulsen, Harald Hansen, Frederik Jensen Vester, Svend Aage Kruse, Thorvald Korstgaard og Thomas Bybo.
1986-23E10.892 (Bjergby).
Ã…r: ?
Bjergby fodboldhold.
1988-33 P.13.924
Ă…r: ca. 1925
Brudeparret Margrethe og Jens Madsen. Jens døde i 1928. Margrethe giftede sig derefter med hans bror.
1989-15 P.14.881
Ă…r: 1954
Julemanden Carlo Jensen. Carlo kunne bestilles som julemand af private og blev brugt ved alle juletrĂŚsfester i foreningerne pĂĽ Mors.
1989-82 P.15.307 (Solbjerg)
År: ?
De to yndige damer på billedet er fra Solbjerg. Til venstre står Emma Vestergård, der var gift med mekaniker J. Til højre står Jenny Nielsen. Jenny blev født i 1892 i Sillerslev, og hurtigt kom hun ud at arbejde som ung pige i huset. Senere blev hun gift med brugsuddeler Laurits Nielsen fra Solbjerg. Sammen købte de købmandsbutikkerne i Solbjerg og efterfølgende i Øster Jølby. De fik desuden en lille pige. I 1951 nåede ægteparret pensionsalderen, og de solgte derfor butikken i Solbjerg. Herefter rejste de til USA, for at besøge deres søskende, der tidligere var udvandret til USA. Efter et år i USA vendte de hjem til Mors, hvor de bosatte sig i Vilsund. I 1957 blev Jenny enke, men blev alligevel boede i Vilsund indtil 1970, hvor hun flyttede til Nykøbing. Hun døde i 1987, 95 år gammel.
1989-203 E.1.L.15.690 (Foreninger)
År: ca. 1910-1920
Nykøbing 1. Trop, Åse Jepsen. Hun var datter af bager Jørgen Jepsen i Algade.
1990-60 P.15.901 (Solbjerg)
År: ca. 1928-30
Marinus Nør Jensen fra Solbjerg. Han handlede med hunde, katte og mus, og om sommeren gravede han tørv.
1991-120 E.8.A.16.768
Ă…r:
?
Ukendt fisker i olietøj hos fotografen.
1991-120 S.16.782 (Kirketorvet)
År: ? Snedame modelleret af grosserer Christian Møgelvang, som står til venstre. I maj 1882 vakte det stor opsigt, da der på gæstgivergården Bendix blev fremvist et telefonapparat. Der var blevet trukket en ledning fra gæstgivergården og over til købmand Møgelvangs ejendom på Lilletorv. Derfra fik alle, der var til stede på gæstgivergården, mulighed for at tale med Møgelvang i den anden ende. 8 år senere var telefonvæsenet udbredt over hele landet, og der blev blandt andet indrettet en telefoncentral i Møgelvangs kontor i Nykøbing. I 1891 kom der flere og flere centraler til på Mors, og i 1896 blev centralen hos Møgelvang flyttet til Algade 13.
Dog blev der ved med at være kontor for det lokale telefonvæsen i lokalerne hos Møgelvangs virksomhed.
1991-125 P.16.882
År: ?
Købmand Christensens søn Emil.
1992-114 P.24.180
År: ?
Pigernes navne er ukendt. En af dem blev senere gift med legetøjshandleren Hans Nielsen. Han blev kaldt “Glade Hans”.
1992-209 P.18.298 (Lødderup)
År: ?
Carita Voetmann (født omkring 1890) på gården Frydsbrønd ved Lødderup. Carita er datter af Poul Ulrik Ernst Voetmann. Hun blev aldrig gift, og i januar 1923 fik hun arbejde på kontoret ved Morsø Elektricitetsforsyning.
1993-96 P.18.603
År: 1932
Birthe og Estrid Jørgensen. Begge piger var døtre af sparekassedirektør A. C. Jørgensen.
Estrid blev senere gift med bogholder Erik Rask Andersen fra København.
1994-18 P.18.970 (Tæbring)
År: ca. 1912
Viggo Christensen fra Tæbring. I 1915 blev han gift med Lydia Flarup fra Thy. Han rejste til USA i 1929.
1995-13 P.19.677
Ã…r: ?
Louise Bang med sin hest.
1997-22 S.27.862 (Karby)
År: ?
Udenfor Købmanden i Karby.
1997-44 P.21.718
År: 1907 Boghandler Hans Hansen med børnene Frede, Anna Frida og Elisabeth ved badehusene ved Østerstrand. På skiltet står der “Herrebadeanstalt”.
I 1876 oprettede flere af Nykøbings borgere et aktieselskab, der skulle stå for opførelsen og driften af et badehus ved Østerstrand. Herrerne og deres sønner måtte bade indtil klokken 09.00 om morgen, og igen fra klokken 15.00 til 20.00 om eftermiddagen. For aktionærernes hustruer og døtre var der adgang til badehusene efter klokken 09.00 og indtil klokken 15.00. Når kvinderne og pigerne badede var der hejst et rødt flag, så andre kunne se, at de nu kun var kvinderne, som måtte være i badehuset. Senere i 1897 blev der opført endnu et badehust, så der nu var ét til herrer og ét til kvinder. Det var desuden forbudt at nærme sig kvindernes badehus ifølge §7 i politivedtægterne for Nykøbing by. Der blev derfor anbragt en bøje med blåt flag 125 meter fra kvindernes badehus, der markerede grænsen. Badehusene blev taget ned hver vinter og sat op igen næste sommer. Den sidste sommer, hvor badehusene var i brug, var i 1938.
1997-47 P.21.804
År: ?
Bodil Marie Nielsen. Hun var servitrice på Hotel Morsø og søster til hotellets ejer, Harald Nielsen.
1998-19. E.1.G.22.424 (Foreninger)
Ă…r: ?
Medlemmer af Nykøbing Roklub. Navnene er ukendte.
1999-127 P.23.743
År: ?
Købmand Frederik Bang.
Efter N. M. Bangs død i 1890 overtog sønnen Frederik Bang forretningen. Frederik Bang holdt meget på de gamle traditioner, og frem til 1920 var forretningen et godt eksempel på de gamle købmandsforretninger.
1977-10 S.789 (Algade)
Ă…r: 1954
Hos Thomsens Herremagazin i Algade. Til venstre ses indehaveren Jens Anton Andersen.
E 1.G.20173 (Foreninger)
År: ca. 1910
Nykøbing Gymnaster.
E 7.A.2065 Neg. 2886 (gl. plade 108)
År: ?
Nykøbing Brandkorps.
E 8.A.2035 (gl. plade 264)
År: 1905
Afhentning af østers fra kasserne ved Ørodde.
Fra venstre sidder Ole Skyum og Johannes Wernergren.
E 3.B.921
År: 1915 Børnearbejdere ved Th. Damborgs tobaksfabrik i Vestergade. Th. Damborgs Tobaksfabrik blev grundlagt i 1858. Omkring år 1900 var Th. Damborgs skråtobak kendt over hele landet, som noget af det bedste tobak, der fandtes på markedet. Fabrikken havde omkring 100 medarbejdere, hvoraf en del af dem var børnearbejdere. I 1873 kom Danmarks første fabrikslov, der skulle begrænse børnearbejdet i industrien, så det kun var børn over 10 år, som måtte arbejde. Det fik størst betydning for tobaksindustrien, der var baseret på børnenes billige arbejdskraft. I 1873 var der på landets 116 tobaksfabrikker beskæftiget ca. 1.000 børn over 10 år. I 1900 var det tal steget til 2.000. I 1898 arbejdede der 80 drenge mellem 10 og 14 år på Th. Damborgs fabrik. Halvdelen arbejdede om formiddagen og resten om eftermiddagen, derved kunne de stadig passe deres skole. Den 19. januar 1898 skete der dog noget uhørt i Nykøbing. Drengene på fabrikken strejkede fordi de ville have mere i løn. Men fabrikkens ejer Bendixen troede i stedet med at ansætte kvinder, og det fik drengenes forældre til at sende deres børn på arbejde igen. For selv om lønnen var lille, kunne de mange familier ikke undvære det børnene tjente. I 1901 blev mindstealderen hævet til 12 år, og i 1914 blev børnearbejde gjort forbudt. Så noget kan tyde på, at børnene på billedet er over 12 år gamle.
E 3218 (Klædedragter)
År: 1929 Ingeborg Lund i Morsødragt.
Ingeborg Jessing Lund blev født i 1902. Hun var datter af læge Jens Lund, der havde lægepraksis i Øster Jølby fra 1896 til 1940. Ingeborg fortalte tit om sin barndom, hvor hun og søsteren Gyrith flere gange sad med i slæden, der var spændt for en hest, når deres far blev kaldt ud til patienterne om vinteren. Ingeborg blev uddannet på lærerseminariet og blev ansat som lærerinde på Møn, hvor hun var højt respekteret af både elever, forældre og kollegaer. Da hun gik på pension, flyttede hun hjem til Øster Jølby. Her blev hun hurtigt en del af bybilledet, og alle elskede hende for sit varme smil, samt et glad og ungdommeligt sind. Hun var altid velorienteret og engageret, og fulgte opmærksomt med i, hvad der rørte sig i samfundet. Hun deltog også ivrigt i foredrag og kurser om historiske begivenheder, folkedans og emner om håndarbejde. Ingeborg døde pludseligt den 16. marts 1982, 80 år gammel, efter en forudgående sygdom.
S.1792 (Havnegade)
År: 1910 Ved biografteatret. Reklame for filmen “Den lille hornblæser”. Soldaten med fuldskægget er Jørgen Nielsen, der var Aksel Sandemoses far. Jørgen Nielsen (død i 1928) var gift med sin norske hustru Amalie Sandemose (død i 1926). Arbejderfamilien havde otte børn, hvoraf den næstyngste var den kendte forfatter Aksel Sandemose. Familien boede i et beskedent hjem i Færkenstræde, men selv om familien havde otte børn var de ikke fattige. Jørgen Nielsen arbejdede som smed på jernstøberiet, og med tiden fik familien en bedre og bedre økonomi, da han endte som maskinfabrikant på en muldpladefabrik på havnen.