GENSYN - Bygninger

GENSYN lokalhistorisk collageprojekt med billedkunstner Klara Espersen OVERSIGT OVER STEDER OG BYGNINGER

1973-19 S.401

ÅR: 1907

Gæstgivergården Morsø i Havnegade i Nykøbing.

Gæstgivergården Morsø blev ofte brugt, når morsingboer fra landet kom på besøg i købstaden. Her kunne man parkere sin hest og vogn, samt få noget at drikke inden turen gik hjemad igen.

Bygningen blev revet ned i 1908, blot et år efter, at dette billede blev taget.

1977-15 S.429

ÅR: 1973

Centralhotellet og restaurant Lygten i Nørregade i Nykøbing.

Centralhotellet, der også var Arbejdernes Forsamlingsbygning, blev opført i 1930. Siden 1930 var det byens foretrukne samlingssted, og fagforeningernes stolthed. Hotellet har været brugt til alt fra møder, fester og til danseskole og teaterforestillinger.

I 1984 blev Centralhotellet solgt til Kaj B. Christensen, der også ejede Hotel Bendix i Nykøbing. Med salget blev det besluttet at lukke Restaurant Lygten, der havde været en del af Centralhotellet siden starten af 1970’erne.

Bygningen er i dag revet ned, og har gjort plads til opførelsen af en ny bygning, der indeholder lejligheder og kontoer.

1977-15 S.416

ÅR: 1952 Morsø Folkeblads bygning på Lilletorv i Nykøbing.

Bygningen blev opført i 1917 på hjørnet mellem Vesterbro og Lilletorv, og erstattede den daværende bygning, som Morsø Folkeblad overtog i 1887. I stueetagen holdt Morsø Folkebank desuden til.

Den 22. september 1975 brændte bygningen, og man fandt aldrig ud af, hvordan branden var opstået. Det betød, at avisen året efter flyttede ind i nye lokaler på Elsøvej, hvor Morsø Folkeblad ligger den dag i dag.

Morsø Folkeblad udkom første gang den 1. oktober1877 som et modsvar på den daværende konservative avis; Morsø Avis, der blev læst af borgerskabet. Morsø Folkeblad henvendte sig i stedet mere til landbefolkningen.

I 1905 fik øen endnu en avis, Morsø Socialdemokrat, og siden kom også Morsø Dagblad, Men siden 1972 har Morsø Folkeblad været den eneste lokale avis på øen. I 2013 blev Morsø Folkeblad en del af Nordjyske Medier, og i maj 2019 blev det besluttet at lukke avisen.

1977-15 S.457

ÅR: 1961 Ringsgade i Nykøbing.

Ringsgade er en af de ældste gader i Nykøbing. Under gaden findes den gamle Hellingånds-å, der i starten af 1890’erne blev dækket til.

Ringsgade har flere gange været oversvømmet i forbindelse med de store oversvømmelser i Nykøbing i 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

Før Nygade blev forlænget i 1973, var Ringsgade et vigtig bindeled mellem havnen og rådhuset, samt byens nordlige indfaldsvej. Frem til 1973 var der masser af liv og stemning i Ringsgade med mindre butikker og købmænd, og allerede i 1913 flyttede byens sømandshjem ind i gaden.

I starten af 1980’erne begyndte Morsø Kommune et større arbejde med at forny gaden med mange boliger.

1977-15 S.499

ÅR: 1962 Morsø Bryghus i Østergade i Nykøbing.

Morsø Bryghus er måske en af øens ældste virksomheder, da den kan føres tilbage til 1830. Fra 1830 og frem til 1969 bestod bryghusets primære arbejde i at producere hvidtøl. Men i slutningen af 1960’erne kunne det ikke længere svare sig at producere hvidtøl, og produktionen bestod derefter udelukkende af sodavand.

I 1978 blev der på årsbasis produceret mellem 8 og 9 millioner flasker sodavand. I alt var der 11 forskellige slags sodavand.

Den 1. november 1979 blev den sidste Morsø-sodavand sendt ud fra bryggeriet i Østergade, da familievirksomheden med Knud Jensen og sønnerne Jens og Peter i spidsen solgte virksomheden til Aalborg-bryggeriet Skjold.

1977-37 S.1397 / S. 1794

ÅR: først i 1900-tallet Morsø Strandbade på Østerstrand i Nykøbing.

I 1876 oprettede flere af Nykøbings borgere et aktieselskab, der skulle stå for opførelsen og driften af et badehus ved Østerstrand.

Mændene og deres sønner måtte bade indtil klokken 09.00 om morgen, og igen fra klokken 15.00 til 20.00 om eftermiddagen.

For aktionærernes hustruer og døtre var der adgang til badehusene efter klokken 09.00 og indtil klokken 15.00.

Når kvinderne og pigerne badede var der hejst et rødt flag, så andre kunne se, at de nu kun var kvinderne, som måtte være i badehuset.

I 1897 kom der for første gang to badehuse, som det kan ses på billedet, så nu var der ét til herrer og ét til kvinder.

Det var desuden forbudt at nærme sig kvindernes badehus ifølge §7 i politivedtægterne for Nykøbing by. Der blev derfor anbragt en bøje med blåt flag 125 meter fra kvindernes badehus, så det var tydeligt for mændene, hvor de måtte gå til.

Badehusene blev taget ned hver vinter og sat op igen næste sommer. Den sidste sommer, hvor badehusene var i brug, var i 1938.

1977-54 S.1510

ÅR: 1950

Vesterbro, Højbro og Gasværksvej i Nykøbing før rundkørslen blev bygget.

I midten af 1950’erne begyndte man at diskutere behovet for en rundkørsel mellem Vesterbro, Højbro, Gasværksvej og Vestergade. I 1959 stod rundkørslen klar til at blive taget i brug.

Huset til venstre i billedet, lå på hjørnet mellem Vesterbro og Højbro, og blev først revet ned efter rundkørslen blev opført.

S. 1719

ÅR: ?

“Strygejernet” på Vesterbro i Nykøbing.

Denne bygning blev opført i 1890-91 mellem Vesterbro og Gasværksvej. På grund af ejendommens facon blev den i folkemunde kaldt for “Strygejernet”.

Bygningen beholdt sit navn selv efter, at bygningens højre side blev revet ned i 1924 for at gøre plads til en ny vej, der fik navnet Højbro Vesterbro blev lukket for trafik i 1920’erne for at give plads til jernbanetrafik til Vildsund. Men i 1924 blev arbejdet med jernbanen standset igen, fordi myndighederne mente, at tiden var løbet fra de små jernbaner.

1977-60 S.1263 (Havnen)

ÅR: ca. 1965 Nykøbing færgehavn.

Lige siden byen blev grundlagt i 1200-tallet, har der været en havneleje i Nykøbing. Den første store udbygning af havnen fandt sted i 1788.

I 1843 overtog byen havnen fra kongen, og i 1855 fik havnen et nyt slæbested.

I 1887 gik man i gang med opførelsen af en ny færgehavn. Det krævede godt 100 mænd at bygge færgehavnen inden den stod færdig i 1889. En stor del af havnen og dens moler blev bygget op i kæmpe sten, som kan ses på billedet.

Den 1. oktober 1889 sejlede dampfærgen ’Lillebælt’ som den første ud af færgehavnen, der skulle sejle frem og tilbage fra Nykøbing til Glyngøre.

Efterhånden afløste biltrafikken de mange færger, og da Sallingsundbroen kom i 1978, blev det enden på færgesejladsen fra Nykøbing.

1982-45 E.7G 5086 (off. inst.)

ÅR: 1978 DSB remisen under nedrivning.

Jernbanedriften blev aldrig en stor succes på Mors, blandt andet i takt med, at biltrafikken voksede, og de privatejede færger begyndte at sejle over Sallingsund. Og i 1978, samme år som Sallingsundbroen åbnede, blev den gamle remise i Nykøbing revet ned.

Remisen havde dog efterhånden i flere år været brugt til et andet formål end opbevaring af tog. Blandt andet til kunstudstillinger, inden den i 1978 blev revet ned.

1977-60 S.1262

ÅR: 1965

Postkort med Lilletorv, Vestergade i Nykøbing.

Lilletorv blev allerede i 1872 brolagt, og i slutningen af 1800-tallet var Lilletorv fuld af store forretninger. Blandt andet Vilhelm Bangs Isenkram-, Glas- og Fajanceforretning, der blev grundlagt af Rudolf Sietam i 1853.

I dag er Lilletorv stadig en del af Nykøbing gågade med butikker på begge sider.

1977-60 S.1266

ÅR: 1965 Rådhustorvet i Nykøbing.

På Rådhustorvet ligger Nykøbings gamle rådhus, der blev opført i 1846. På det tidspunkt, var rådhusets uden tvivl den mest markante bygning på torvet.

I kælderen til højre for trappen lå arresten. Til venstre lå arrestforvarerens bolig. I stue- og tagetagen lå retsvæsenet, samt kommunalbestyrelsens lokaler.

Det ændrede sig i starten af 1900-tallet, hvor isenkræmmer Jørgen Brandt opførte en ny bygning, der fik navnet Amalienborg.

Rådhuset blev desuden overskygget af jernstøberiets nye bygning, der blev opført i 1913, og som svagt kan ses til venstre på billedet.

Alle bygninger står stadig på Rådhustorvet den dag i dag.

1977-60 S. 1280

ÅR: Billedet er fra efter 1913, hvor Morsø Jernstøberi opførte bygningen til venstre i billedet.

Rådhustorvet i Nykøbing.

I 1909 blev der foran indgangen til Nykøbing Rådhus opført en statue af Kong Christian den 9., på trods af, at kongen døde i 1906.

Statuen blev afsløret den 15. november 1909, og markerede 46-årsdagen for Kong Christian den 9.’s indsættelse som konge af Danmark.

Med tiden blev statuen flyttet længere ud på Rådhustorvet til der hvor den står i dag. På billedet fra den forrige side fra 1965, står den dog stadig på den plads, hvor den blev opstillet i 1909, så flytningen er først sket efter 1965.

1983-64 E.7.A,6478

ÅR: 1957 Falck stationen på havnen i Nykøbing.

Det er uvist, hvornår Falck overtog bygningen på havnen som redningsstation. Men Falck var allerede kommet til Nykøbing i 1928, hvor de slog så sammen med brandvæsenet. Da Falck overtog bygningen på havnen var der kun to mænd ansat.

Dette antal var steget til seks, da man i foråret 1960 påbegyndte opførelsen af den nye Falck-station. Her ses Falck-stationen på havnen få år før, at det besluttet, at der skulle opføres en ny.

1978-71 E.7.A.2592

ÅR: 1971 Falck stationen på havnen bliver nedrevet.

På grund af pladsmangel til de 5 brandsprøjter og de tre brandbiler blev det i januar 1960 besluttet, at der skulle opføres en ny Falck-Station, og den gamle skulle nedlægges. Men bygningen fik dog lov at stå lidt endnu.

I slutningen af 1960’erne blev der nemlig i stedet oprettet et autoværksted i de gamle Falck-bygninger, inden det i 1971 blev besluttet, at bygningen skulle rives ned, for at gøre plads til omkørselsvej over havnen.

Nedrivningen af den gamle Falck-station begyndte den 3. marts 1971.

E.7.C.1923 (off. inst) - gl. Plade 435

ÅR: ca. 1880 Den gamle Sct. Clemens kirke i Nykøbing.

Allerede omkring år 1200 opførtes der en kirke til fiskernes helgen og beskytter, Sct. Clemens, der i dag stadig er byens skytshelgen.

I år 1500 begyndte man opførelsen af kirkens kor, som blev udvidet endnu engang i 1612-1615.

Kirken har gentagne gange været udsat for både ildebrande og storme, der har sat deres tydelige spor. I vinteren 1883 konstaterede kirketilsynet, at kirkens loft muligvis var ved at falde ned. I april 1884 blev det besluttet at lukke kirken, og i februar 1885 blev det vurderet, at den gamle kirke ikke stod til at redde, og der skulle bygges en ny.

Nedrivningen af den gamle Sct. Clemens kirke blev påbegyndt i januar 1889, og var færdig sidst i marts samme år.

E 7.C.1922 (off. inst) / gl. Plade 337

ÅR: ?

Sct. Clemens Kirke i Nykøbing.

Den nye Sct. Clemens Kirke blev indviet den 29. november 1891.

Den største forskel på den nye og den gamle Sct. Clemens kirke var, at den nye blev opført i røde mursten. Derudover blev kirken trukket længere tilbage for at gøre plads til et større torv ude foran.

Kirken er opført i nygotisk stil, hvor formerne er spidse, skarpe og kantede, og den lodrette akse i arkitekturen tvinger blikket opad, som den gotiske byggestil er kendt for.

1979-221 E.7.C 3124 (off. inst.)

ÅR: 1891 Det første fotografi af den nye Sct. Clemens kirke i Nykøbing.

Den nye Sct. Clemens Kirke blev indviet den 29. november 1891.

Den største forskel på den nye og den gamle Sct. Clemens kirke var, at den nye blev opført i røde mursten. Derudover blev kirken trukket længere tilbage for at gøre plads til et større torv ude foran.

Kirken er opført i nygotisk stil, hvor formerne er spidse, skarpe og kantede, og den lodrette akse i arkitekturen tvinger blikket opad, som den gotiske byggestil er kendt for.

1979-33 E.2372

ÅR: ca. 1900 Frimenighedskirken Ansgarkirken i Øster Jølby.

I forsommeren 1869 blev der købt en ejendom i Øster Jølby for 6.400 rigsdaler, og i løbet af to år blev der opført en kirke.

Den 3. søndag i advent, den 17. december 1871, blev kirken indviet med en gudstjeneste. Kirken tilhørte Morsø Frimenighed, der blev oprettet i 1871 som følge af de grundtvigske vækkelser, der fandt sted i hele Danmark.

I 1872 fik kirken sit navn; Ansgarkirken, og i 1874 blev der opført en kirkegård.

Kirken er opkaldt efter munken Ansgar, der var Nordens apostel, og forsøgte af gøre danerne kristne i midten af 800-tallet. Blandt andet opførte han den første danske kirke omkring år 848 i Hedeby. Men det var først godt 100 år senere, at det lykkedes Harald Blåtand at gøre danerne kristne.

1979-51 E.B.7.2395

ÅR: ?

Gasværket i Nykøbing.

Da det kom på tale, at der skulle opføres et gasværk sammen med et nyt vandværk i 1886, var der store diskussioner blandt byens borgere. Mange mente nemlig, at det var bedre, at bruge pengene på renoveringen af den gamle Sct. Clemens Kirke.

Diskussionen fortsatte til maj 1886, hvor byrådet vedtog at bygge et vand- og gasværk på Dueholm Mark.

Gasværket blev indviet den 3. november 1886, og husene i Algade, var de første til at få gas.

Til venstre på billedet ses bestyrerens bolig, der af mange borgere blev beskrevet som vældig flot. I virkeligheden var det et udtryk for, at de mente, at det var at ødsle med byens penge at opføre så smuk en bestyrerbolig, når byens kirke trængte til en omfattende renovering.

I 1966 blev gasværket lukket og revet ned.

1979-214 E.2866

ÅR: Efter 1921 Folkebiblioteket i Kirkegade i Nykøbing.

Den 1. september 1912 havde Nykøbing Folkebibliotek sit første udlån. I starten brugte biblioteket to lånte lokaler på Kommuneskolen i Grønnegade.

Men pladsen var trang for de godt 1370 bøger, så i 1911 henvendte biblioteket sig til jernstøberiets grundlægger N. A. Christensen, der gav 8.000 kroner til oprettelsen af et egentligt bibliotek.

I 1917 lykkes det at skaffe 3.000 kroner til køb af ejendommen på hjørnet af Toftegade og Kirkegade. Den eksisterende bygning var ikke egnet til bibliotek, så den blev revet ned, og i den 3. juni 1921 blev den første sten lagt til det nye bibliotek, som ses på billedet.

Den nye biblioteksbygning blev indviet den 11. oktober 1921. Oppe under taget var der desuden indrettet en lejlighed til bibliotekaren.

1979-214 S.2861

ÅR: ?, men vi ved det er efter 1970, da banken først fik navnet Morsø Sparekasse i 1970.

Postkort med Kirketorvet i Nykøbing.

I 1852 gik 12 lokale mænd sammen om oprettelsen af Nykøbing og Omegns Sparekasse. I starten havde sparekassen kun åben mellem klokken 14.00 og 15.00 ved en skranke hos boghandleren.

I 1874 flyttede sparekassen ind i sin egne lokaler på hjørnet af Kirketorvet og Algade, hvor sparekassen lå indtil 1941.

Herefter fik Sparekassen en ny placering på Kirketorvet og nye lokaler.

I 1970 skifter sparekassen navn til Morsø Sparekasse, og frem mod 2006 overtog de en række mindre lokalebanker.

I 2010 gik Morsø Sparekassen sammen med Morsø Bank, og blev til Fjordbank Mors. Men året efter i 2011 måtte banken lukke. I dag ligger banken Spar Nord i den røde bygning, der ses på billedet.

1974-79 S.412

ÅR: 1955

Lisbergs Føl på Kirketorvet i Nykøbing.

Morsø-føllet, der står på Kirketorvet blev lavet af Hugo Lisberg i 1949 i forbindelse med 650-års jubilæet for Nykøbing Købstad.

Skulpturen er lavet i bronze og granit.

Oprindeligt stod føllet sådan, at bagenden pegede direkte mod kirkegæsterne, når de kom ud af kirken efter gudstjeneste. Det skabte en del vrede, så føllet blev flyttet til dens nuværende placering.

1980-174.E.11.A.3999

Ă…R: ?

Gammelt hus pĂĽ Mors.

1980-245.S.4145

ÅR: 1942 Castoniers Minde i Grønnegade i Nykøbing.

I starten af 1900-tallet boede der en Toldforvalter ved navn Castonier i Grønnegade. I 1915 flyttede han fra Mors, da han fik et nyt embede, og i den anledning blev der aftalt en afskedsreception på Hotel Bendix.

Allerede to måneder efter nævnes Castoniers Minde i Grønnegade i Morsø Folkeblad. Det formodes derfor, at bygningen er blevet opkaldt efter den tidligere toldforvalter.

Senere kom der både forretninger og lejligheder i bygningen, herunder Henry Rasmussen (1914-1966), der havde frisør-og barberforretning.

1980-246 E.3.4.A.4150

ÅR: 1913

N.A. Christensen & Co. kontorbygning i Nykøbing Mors.

Her ses jernstøberiets kontorbygning ved 60-års jubilæet for oprettelsen af N. A. Christensen & co. Året efter blev der opført en helt ny kontorbygning efter tidens standarder med marmortrappe og kontorer til direktørerne. Desværre nåede N. A. Christensen aldrig at se de nye kontorer fra 1914, da han døde i sit hjem i Hellerup den 16. november 1914.

1980-255 E 4204

ÅR: ?

Sallingsundfærgen Pinen, som blev bygget i 1954.

Fra gammel tid har der sejlet rofærger og robåde mellem færgelejerne Pinen i Salling og Plagen på Mors.

I 1873 blev det besluttet at indsætte en jernbanefærge mellem Nykøbing og Glyngøre. Men med den voksende biltrafik i starten af 1900-tallet, var det et problem, at der kun var en jernbanefærge.

Derfor tog Morsø Motorklub i 1923 initiativ til at oprette en privat færgefart til biler mellem Pinen og Plagen.

Motorfolkets færgesejlads forsatte på egen hånd frem til Sallingsundbyens indvielse i 1978. I 1960’erne og 1970’erne var overfarten så populær, at det krævede fem færger at bemande ruten.

1981-65 S.4562

ÅR: 1977 Sallingsundbroen under opbygning.

Efter mange års forsøg på at få etableret en bro over Sallingsund, vedtog Folketinget den14. april 1966, at der skulle bygges en højbro.

Byggeriet skulle gå i gang i 1970 og stå færdig tre år efter. Men det skulle vise sig ikke at gå så nemt, hvor en masse diskussioner om placering, længde osv. udskød broprojektet.

Det var først i den 28. oktober 1973, at det første spadestik blevet taget, vel at mærke i det år, hvor broen oprindelig skulle have stået færdig. Åbningen af broen blev udskudt flere gange, og byggeriet kom til at vare fra 1973 til 1978, inden der den 30. maj 1978 kunne holdes indvielsesfest og Dronning Margrethe II kunne klippe det røde bånd, og erklære broen for åben.

1987-230 E. 13.643

ÅR: 30. maj 1978 Sallingsundfærgens sidste sejlads ved indvielsen af Sallingsundbroen.

Fra gammel tid har der sejlet rofærger og robåde mellem færgelejerne Pinen i Salling og Plagen på Mors.

I 1873 blev det besluttet at indsætte en jernbanefærge mellem Nykøbing og Glyngøre. Men med den voksende biltrafik i starten af 1900-tallet, var det et problem, at der kun var en jernbanefærge.

Derfor tog Morsø Motorklub i 1923 initiativ til at oprette en privat færgefart til biler mellem Pinen og Plagen.

Motorfolkets færgesejlads forsatte på egen hånd frem til Sallingsundbyens indvielse i 1978. I 1960’erne og 1970’erne var overfarten så populær, at det krævede fem færger at bemande ruten.

1982-1 S. 4955

ÅR: Efter 1938 Sallingsund Kro.

Den nuværende Sallingsund Færgekro, der ses her på billedet, er opført i 1938 og afløste den gamle færgegård fra 1855, som lå ved siden færgelejet Plagen.

I 1936 meddelte Morsø Folkeblad, at Sallingsund Kro var blevet solgt af Søren Colding til en kreds af borgere for Nykøbing, der efter sigende ville omdanne den gamle færgegård til et moderne badehotel, eller i hvert fald et udflugtssted.

I april 1938 blev den nye kro indviet med overtjener Nicolajsen fra Esbjerg som vært. I 1967 blev kroen udvidet med en ny fløj på 364 m2, og igen i 1974 med en nu hotelfløj.

I dag er færgekroen stadig flittigt besøgt. Ligesom den gennem tiden har været et populært mødested, når der skulle træffes store politiske beslutninger i kommunen.

E.2311

ÅR: 1903 Færgeoverfarten ved Vilsund.

På billedet ses kroejer og færgebestyrer Hausgaard stående i sin hvide jakke til venstre i billedet.

Det var hårdt arbejde for de fire karle, der skulle ro færgen. Derudover kunne det være svært for kuskene at holde hestene i ro på den smalle båd. Og var der ikke plads på båden, blev hestene bundet til båden og måtte svømme over.

Der har i mange århundrede været overfart over Vilsund. I 1812 blev det besluttet at indsætte to rofærger. En stor færge, der var 12,5 meter lang og 3,5 meter bred, og en mindre båd, kaldet en kåg, der var 9,5 meter lang og 2,8 meter bred.

Allerede i midten af 1800-tallet begyndte morsingboerne at udtrykke deres utilfredshed med færgerne ved Vilsund og Sallingssund, efter 5 køer druknende ved Sallingsund. Men det var først i 1904, at der blev givet penge gennem finansloven til en motorfærge.

Rofærgen blev afløst af en dampfærge i 1905.

1989-4.E.14.839

ÅR: 1937-1939 Vilsundbroen bliver bygget.

Allerede da det blev vedtaget i 1904 at indsætte en motorfærge på Vilsundoverfaten, blev det påpeget, at den bedste løsning ville være en bro mellem Mors og Thy. Behovet for en bro steg i takt med en stigende biltrafik, og der kom nyt håb i 1918, da det blev besluttet at lave jernbane mellem Nykøbing og Thisted med bro over Vilsund. DSB’s planer var egentlig, at broen kun skulle bruges til togtrafik, men det var den lokale befolkning utilfreds med.

Derfor indsendte Thisted Amt en forslag til staten, så broen også kunne bruges til biltrafik. I 1921 begyndte arbejdet med jernbanen, men i 1924 gik byggeriet i stå, og det samme gjorde ønsket om en Vilsundbro.

I 1929 blev forhandlingerne taget op igen, og efter mange forskellige løsninger, blev det den 2. november 1934 besluttet at opføre Vilsundbroen.

Opførelsen af broen foregik fra 1937 til 1939, og søndag den 16. juli 1939 kunne Vilsundbroen endelig indvies af Kong Christian den 10. med overværelse af den resterende kongefamilie og statsminister Th. Stauning.

1984-1 S.8772

ÅR: 1916

Anders Kræmers hus i Øster Assels.

1984-84.E.B.78498

ÅR: ca. 1946 Nykøbing Vandtårn under opbyggelse.

Det gamle vandtårn på Marievej blev opført efter 2. Verdenskrig og stod klar til at blive taget i brug i 1949, I 1971 blev vandtårnet revet ned, da det de seneste 3 år ikke havde været i brug, fordi der var blevet opført et nyt tidssvarende vandtårn.

1985-41 E.7.A.9626

ÅR: Fotograferet kort tid inden indvielsen i 1924.

Nykøbing Ting- og Arresthus.

Nykøbing Ting- og Arresthus blev bygget i 1923, og indviet den 23. juni 1924. I stueetagen på den forreste bygning var der 5 værelser, hvor politiet holdt til.

På første sal var der en forhal og værelser til sagfører og vidner. Desuden var der en stor retssal og et par mindre værelser til dommeren.

I mellembygningen havde statspolitiet 3 værelser, samt var det her, at arrestforsvarerens bolig lå.

Selve arrestbygningen var indrettet med en lang bred gang, hvor cellerne vendte ud mod gården. Der var 5 celler i stueetagen og syv på første sal, hvoraf den ene var en arbejdscelle, hvor flere af de indsatte kunne arbejde samtidig. Derudover var der badeværelser på første sal.

Gården var delt op i 2 store fangegårdeh, hvor arrestforvalteren kunne overvåge fangen, samt var der 1 lysgård, hvor der kun var sollys ganske få timer i løbet af dagen.

Derudover var der et mørkekammer til fremstilling af fingeraftryk og fotografier.

1985-41.E.1.I.9635 (foreninger)

ÅR: ?

Frelsens Hær i Østergade i Nykøbing.

Foran bygningen står musikkorpset.

1985-113 S.10.002

ÅR: ?

Havnegade 15 i Nykøbing. Købmand Holger Clemmensen.

Det gamle pakhus, der i dag stadig ligger på havnen, blev opført af Købmand Clemmensen og hans bror. Pakhuset blev brugt til opbevaring og pakning af korn, foderstof og brændsel.

I 1985 blev pakhuset omdannet til hotel og restaurant, hvilket det har været lige siden. I årene forinden var pakhuset dog blevet taget ud af drift, og i stedet blev det gentagende gange brugt til kunstudstillinger.

1985-187 E.3.C.10.587

ÅR: 1954 Limfjordøsters-kompagniet i Nykøbing.

Ligeså længe der har levet mennesker på Mors, ligeså længe har man levet af skaldyrene fra Limfjorden. Men i midten af 1800-tallet steg skaldyrsfiskeriet markant, specielt ved fangsten af østers.

I 1909 blev Limfjordsøsters-Kompagniet grundlagt. Året efter blev kompagniet overtaget af biolog Chr. D. Lunn og skibsmægler og reder F.L. Knakkergaard, som samtidig flyttede kompagniet til Ørodde.

I 1937 købte Priess-familien Limfjords-kompagniet, og drev virksomheden frem til 1987. Siden har kompagniet haft skiftende ejere indtil 2010, hvor det blev slået sammen med Vilsund Muslinge Industri A/S og blev til Vilsund Blue A/S.

1986-139 S.11.424

ÅR: ca. 1913 Andelsmejeriet i Øster Jølby.

Mejeriet blev opført i 1893, hvor det startede op som et privatejet mejeri, men som så meget andet i byen blev det til et andelsforetagende, hvor byens borgere gik sammen om mejeriet.

Mejeriet lukkede først i midt i 1980’erne.

1986-253. P.12.233

Ă…R: ca. 1910

Petrine og Thomas Kristensen i Solbjerg. I vinduet ses deres datter Else.

1988-137.E.14.256

ÅR: ?

Ejerslev Molerværk.

Den første udgravning af moler ved Ejerslev begyndte i 1903, da ”Det danske Molerselskab” udgravede rå moler til brænding på Frederiksholms teglværker i København.

I 1910 overtog de molerbruddet, og byggede en udskibningsbro. Året efter i 1911 gik man i gang med at opføre Ejerslev Havn, som stod færdig i 1914, og efterfølgende blev brugt som udskibningshavn for molerindustrien.

Molerindustrien tog for alvor fart i 1912, og i 1920 blev Ejerslev Molerværk etableret, der fremstilledede porøse og isolerende molersten ud af det 55 millioner år gamle moler. Virksomheden skabte mange arbejdspladser i området, og på grund af fragten fra havnen, var molerværket altid i forbindelse med udlandet. Blandt blev der ofte snakket engelsk og tysk hos købmanden.

Udskibningen af den rå moler fra havnen ophørte i 1970, mens udvindingen af råstoffer stadig forekommer i dag.

Desuden er verdens bedst bevarede forstening af en havskildpadde fået i Ejerslev molergrav. Det drejer sig om den 55 mio. år gamle skildpadde Luffe, der blev fundet i 2008.

1989-203 S.15.740

ÅR: 1910 Morsø Hammerværk på Jernbanevej i Nykøbing.

I 1892 købte Vilhelm Bang isenkræmmer R. Sietams forretning på Lilletorv.

Foruden almindelige isenkræmmervarer, havde forretningen også en stor omsætning af maskiner og redskaber.

I 1907 købte Bang en grund i Jernbanegade og opførte en fabrik, der fik navnet Morsø Hammerværk. Her blev der fremstillet maskiner og redskaber til landbruget.

På billedet ses personalet, samt Vilhelm Bang som står nr. 2 fra venstre. De havde god grund til at være stolte af fabrikken, deres varer var nemlig kendte for at være af god kvalitet, og det gav en god afsætning.

Under 2. Verdenskrig havde de dog svært ved at skaffe råmaterialer, og det skabte økonomiske problemer helt op i 1920’erne. Fabrikken måtte derfor lukke i 1926.

1989-203. S.15.672

ÅR: 1900 Isenkræmmer Vilhelm Bangs forretning på Lilletorv i Nykøbing.

I 1892 købte Vilhelm Bang isenkræmmer R. Sietams forretning på Lilletorv. På dette tidspunkt var forretningen ligesom så mange andre i Nykøbing placeret i de gamle lave huse. Derfor gik der et større ombygningsarbejde i gang i slutningen af 1800-tallet hos mange af byens forretninger.

Vilhelm Bang var en af dem. I den gamle bygning, blev der lavet kælder, nye facader, samt endnu en etage oven på den eksisterende stueetage.

Derudover fik bygningen også et nyt tag.

Byens borgere omdøbte hurtigt bygningen, der fik navnet ’Vilhelmsborg’.

1990-96.E.7.B.16.296

ÅR: ? Østerspigen.

Østerspigen er skabt af den norske kunstner Trine Dreyer, efter hun havde vundet en konkurrence, som Østers-kompagniet havde udskrevet. Østerspigen blev opstillet i Østre Anlæg i 1949 i forbindelse med Nykøbings 650-års købstadsjubilæum.

Skulpturen er i bronze og granit, og så sammenlignes hun ofte med den lille havfrue på Langelinie i København.

1992-105.S.17.898

ÅR: 1917

Niels Græsborg, Fruergaard i Fjallerslev.

1992-128 S.17.932 (Vejerslev)

ÅR: 1960’erne Købmand Houmøller i Vils.

Købmand Niels G. Houmøller startede som købmand i Vils i 1958. Forretningen startede under beskedne forhold, men blev senere udvidet og moderniseret flere gange. På billedet ses købmandsforretningen efter renoveringen.

Igennem mange år var Niels Houmøller en del af bestyrelsen for Morsø Købmandsforening, men i 1980’erne fokuserede han udelukkende igen på at drive købmandsforretning sammen med sin kone Gerda.

1995-12 S.19.658 (Flade)

ÅR: ?

Pavillonen ved Salgerhøj, ligger på det højeste punkt på Mors, og blev i mange år brugt som udskænkningssted, hvor morsingboer og andre på deres søndagsudflugter kunne nyde den betagende udsigt.

Indtil 1884 var Salgjerhøj kun et stykke vildt og uberørt natur, hvor landmand Mikkel Dam købte området og plantede fyr og gran. I 1919 solgte han det til Chr. Andersen fra Sejerslev, der hurtigt opdagede, hvor populært stedet var hos turister og morsingboer. Derfor byggede han en træhytte på toppen, hvor de besøgende blev beværtet af fru Andersen, som serverede kaffe og æbleskiver.

Pavillonen på billedet kom først omkring 1925, hvor Chr. Haaning overtog stedet. Han rev træhytten ned og opførte en pavillon, som åbnede i 1929.

Der var fest og farver på åbningsdagen, som også var Haanings bryllupsdag, og fru. Haaning serverede i sin hvide brudekjole.

Under besættelsen var 9 tyske soldater udstationeret på Salgjerhøj og boede i pavillonen, hvor de kunne overskue store dele af Thisted bredning.

Soldaterne skabte ingen problemer i Flade, men tilstrømningen af turister mindskedes betydeligt.

I 1949 solgte Laurits Larsen pavillonen til Gladsaxe Kommune, som anvendte den som lejrskole for kommunens børn. Senere byggede Gladsaxe Kommune nye lejrskolebygninger, og den gamle pavillon blev revet ned.

1998-87.S.23082 (Vesterbro)

ÅR: ?

Dueholm Mølle i Nykøbing.

Dueholm Mølle blev opført omkring år 1850.

I hundrede år var det byens vartegn. Omkring år 1900 var den ofte udsmykket med lys og lanterner, særligt når der var kongebesøg.

I 1943 meddelte møllens daværende ejer, at den skulle rives ned. Men denne beslutning medførte en storm af protester, og man gjorde flere forsøg på at redde den.

I 1946 havde byens borgere samlet penge ind til at købe møllen. Men man manglende stadig et mindre beløb, som man håbede på, at Nykøbings byråd ville give.

Men de sagde nej, da de var bange for, at det ville koste for mange penge senere hen, at skulle holde møllen vedlige. Efter et par år blev møllen derfor revet ned.

1999-24 E.3.A.23186

ÅR: 1998 En del af det gamle jernstøberi i Nykøbing blev bygget om til en gade af et filmhold, da der i 1998 blev lavet en film om Aksel Sandemose fra Mors med titlen ’Flugten fra Jante.

Aksel Sandemose, født Nielsen den 19. marts 1899 i Nykøbing, var en dansknorsk forfatter, der blandt andet er kendt for udformningen af Janteloven i en af sine bøger med titlen ’En flytning krydser sine spor’ fra 1933.

Sandemose voksede op i Nykøbing, men valgte i 1929 at flytte til Norge, hvor hans mor kom fra.

Det er blandt andet hans opvækst i Nykøbing, samt hans rejser som sømand, der gav stof til eftertanke i mange af hans bøger og ikke mindst i Janteloven.

I alt fik Sandemose fem børn, to tvillinger og dreng sammen med hans første kone Dagmar, og to tvillinger sammen med hans anden kone Eva. Sandemoses blev desuden gift en tredje gang inden han den 6. august 1965 døde i København.

S.1743 gl.plade 82 (Kirkegade)

ÅR: 1912

Morsø Margarinefabrik i Kirkegade. Indehaveren hed Poulsen Dahl.

Morsø Margarinefabrik lå i baggården til sadelmager Kjeldsens ejendom i Kirkegade. Margarinefabrikken blev oprettet i slutningen af 1800-tallet, og blev formentlig lukket igen i starten af 1920’erne. Det reklameres i hvert fald ikke længere for fabrikken i Morsø Folkeblad efter 1923.

S.1756

ÅR: ca. 1905

Vestergade i Nykøbing. Niels Kristensens ekviperingsforretning.

Ekvipering er et andet ord for påklædning, så som hatte, undertøj og sko.

S.1822 (Strandvejen)

ÅR: 1905 Villaer på Strandvejen i Nykøbing.

I starten af 1900-tallet begyndte Nykøbings bedre borgerskab at bygge store villaer langs kystlinjen. Vejen hed i starten ’Fjordgades forlængelse’ inden vejen i 1911 fik sit rigtige navn, nemlig ’Strandvejen’.

De tre personer foran villaen ’Stormly’ er former og musiker Marius Sørensen sammen med sin kone og datteren Frederikke. I 1917 solgte Marius Sørensen villaen til skipper Ivan Espersen for 9.500 kroner.

I dag ligger de to villaen stadig på strandvejen, men i dag er ’Stormly’ kalket hvid, og navnet kan ikke længere ses, mens villaen ’Sorø’ stadig har sit oprindelige udseende som her i 1905.

S.1893

ÅR: ca. 1890

Morsø Folkeblad i Vestergade i Nykøbing.

Morsø Folkeblad udkom første gang den 1. oktober1877 som et modsvar på den daværende konservative avis; Morsø Avis, der blev læst af borgerskabet. Morsø Folkeblad henvendte sig i stedet mere til landbefolkningen.

I 1887 flyttede Morsø Folkeblad ind i denne bygning. I 1917 var avisen og dets personale dog blevet så stor, at der ikke længere var plads til dem. Derfor valgte man at rive bygningen ned, og opføre en ny i stedet.

T. 1985

Ă…R: ca. 1908

Kirketorvet i Nykøbing.

I 1874 flyttede Nykøbing og Omegns Sparekasse ind i den nye hvide bygning til venstre i billedet, der var tegnet af arkitekt Weber fra Aalborg. Her havde sparekassen til huse ind indtil 1941.

Den gamle sparekassebygning fra 1874 blev dog nevet ned i 1960.

S.2093

ÅR: ?

Højriis Slot.

I senmiddelalderen (1350-1536) var Højriis ejet af den mægtige ridder Johan Skarpenberg, og oprindeligt så slottet slet ikke ud som på billedet.

Men under en større renovering i slutningen af 1800-tallet fik Højriis Slot sit nuværende udseende med det spidse tårn og de takkede gavle.

Til Højriis hører sagnet om sørøverkongen Herman, der gemte sig i et hemmeligt indrettet rum på gården for at slippe for dødsstraf.

1982-188.E.3.A.5683

ÅR: 1914 N.A. Christensen, Morsø Jernstøberi

N. A. Christensens Jernstøberi blev oprettet den 28. april 1953 af den kun 22årige Niels Andreas Christensen fra Ringkøbing, samt Wilhelm Bonne.

Produktionen voksede hurtigt, og de gik fra kun at være 6 medarbejdere i 1853, til der i 1914 var 420 mand beskæftiget på N. A. Christenses Jernstøberi, der senere stiftede navn til Morsø Jernstøberi.

Den stigende efterspørgsel på jernstøberiets produkter og de stigende antal ansatte gjorde, at der i årene 1913-1914 blev foretaget store udvidelser af fabrikken inde i centrum af Nykøbing.

Blandt andet med bygningen til højre på billedet, der blev opført i 1913. Det gamle Morsø Jernstøberi lukkede ned i 1990’erne, og i 2001 stod et nyt bibliotek klar, som stadig i dag anvendes som bibliotek i de gamle fabrikslokaler.

1978-71 S.2600

ÅR: 1971

Fiskehallen på Rådhustorvet i Nykøbing.

Fiskehallen på Rådhustorvet var ejet af Villy Verner Nielsen, der efter 22 år på havet besluttede sig for at åbne en fiskeforretning, hvor morsingboerne kunne købe frisk fisk.

Billedet er fra 1971, hvor Villy genåbnede forretningen efter en omfattende renovering og modernisering.

S.1833

ÅR: ?

Messerschmidts villa i Østergade.

Bygningen er fra starten af 1900-tallet, som daværende direktør for jernstøberiet, Knud Einar Messerschmidt, opførte i Østergade.

I 1945 blev Messerschmidts herskabsvilla indrettet til børnehave, hvilket det har været lige siden, da Børnehuset i dag stadig har til huse i villaen i Østergade.

1981-65. E 3.B.4619

ÅR: 1955 Th. Damborgs fabrikker i Nykøbing.

Th. Damborgs Tobaksfabrik blev grundlagt i 1858. Fabrikkens storhedstid var i perioden fra 1897 til 1914, hvor der var omkring 100 medarbejdere ansat til at fremstille cigarer, tobak og skråtobak.

Omkring år 1900 var Th. Damborgs skråtobak kendt over hele landet, som noget af den bedste tobak, der fandtes på markedet.

Under 1. Verdenskrig havde fabrikken dog problemer med at importere råtobak, og fabrikken mistede mange kunder.

Den 28. maj 1924 udbrød der band på fabrikken, og en stor del af de ældste bygninger fra 1889 brændte ned til grunden, sammen med et stort lager af råtobak og færdige produkter. Bygningerne på billedet er fra efter genopførelsen af fabrikken efter branden i 1924.

I 1953 lukkede fabrikken, efter flere forsøg på at rede den.