1 minute read

Fokusgruppe for geriatri

Befolkningen i Danmark bliver ældre, og den demografiske udvikling betyder, at der vil blive flere patienter med degenerative bevægeapparatsproblemer. Ser man på aldersfordelingen af patienter i kiropraktorpraksis, så stiger antallet af ældre patienter ikke med samme hastighed, som befolkningsudviklingen tilskriver.

Fokusgruppen for geatri blev startet med det formål at udvide den grundlæggende viden om aldring og den ældre patient i kiropraktorpraksis, med fokus på klinisk relevante problemstillinger. Det indhold der genereres og formidles via gruppen, vil henvende sig til klinikeren, og vi vil bestræbe os på, at det er praktisk anvendeligt i håndteringen af den kiropraktiske patient.

Advertisement

Desuden vil vi forsøge at afdække, hvad vi som kiropraktorer kan tilbyde den ældre patient, og hvilken rolle vi har og ønsker at tage. Vi har fokus på specifikke aldersrelaterede tilstande med potentiel påvirkning af det muskuloskeletale system. Det arbejdes på at udarbejde materiale med fagligt indhold til kiropraktoren, som kan anvendes som klinisk redskab i hverdagen. Materialet skal bidrage til oplysning om håndtering af den ældre patient i overensstemmelse med den aktuelle viden og evidens på området.

Gruppen består af 14 aktive medlemmer. Udover onlineog fysiske møder blev der gennemført en videndelingsdag med oplæg fra geriater Thomas Kjær Veedfald. På videndelingsdagen blev der etableret to undergrupper som henholdsvis arbejder med osteoporose og hyppigt anvendt medicin hos ældre samt typiske medicinske bivirkninger.

På sigt håber vi på at kunne etablere et samarbejdsnetværk med andre faggrupper. Gruppens handleplan kan tilgås på DSK’s hjemmeside