[DKF’s
specialepris
]
DKF’s specialepris 2017 Nyuddannede kiropraktor Thomas Lykke Christiansen modtog DKF’s specialepris i november for specialet ’The Effects of a Single Session of Spinal Manipulation on Strength and Cortical Drive in Athletes’ vejledt af professor Jan Hartvigsen (hovedvejleder), Heidi Haavik og Imran Khan Niazi. I dag er Thomas Lykke Christiansen i turnusuddannelse hos Rygcenter Djursland ved Niels Klougart indtil sommer: ”Den biomekaniske grundforskning er spændende, men jeg er på samme tid utroligt glad for at arbejde som kiropraktor. Derfor har jeg endnu ikke besluttet mig for, hvad der skal ske efter 1. juli,” fortæller han.
Støttet af
Kiropraktorfonden
Manipulation af rygsøjlen øger muskelstyrke og nervesignal hos eliteatleter Selvom hver sportsgren er sin egen niche, der kræver specifikke færdigheder hos den enkelte, er der hos de fleste atleter på tværs af sportsgrene behov for eksplosivitet, hurtighed og styrke samt minimal fysisk udtrætning. Disse faktorer optimerer atletisk præstation, hvorimod neuromuskulær udtrætning, reduceret muskelstyrke og muskelpower forringer atleters præstationsniveau og øger risikoen for sportsrelaterede skader.1-5 Det descenderende nervesignal, der løber fra hjernens motoriske cortex til musklerne, er en vigtig faktor for musklens funktion og styrke.
30
K I R O P R A K T O R E N
/
M A R T S
2 0 18
Optimering af det descenderende nervesignal bidrager til forbedret atletisk præstation.7,9–12,16,17 Disse fysiologiske faktorer er medieret af neuromuskulære mekanismer og kan undersøges ved at måle den maksimale muskelstyrke og spinale reflekser som H-refleksen, M-bølgen og V-bølgen.5-15 Manipulationsbehandling af rygsøjlen er en veldokumenteret og effektiv behandling af muskuloskeletal smerte og dysfunktion.18,19 Dog er manipulationsbehandlingens potentielle effekt på den neuromuskulære funktion og præstationsniveauet usikker.
Ved at kombinere målinger af H-refleksen, V-bølgen og den maksimale voluntære muskelkontraktion er det muligt at forklare nogle af de neurologiske forandringer, der forekommer ved manipulation af rygsøjlen på atleter. Formålet med studiet var derfor at undersøge om manipulation af rygsøjlen øger muskelstyrke og kortikal nervefyring til underekstremiteten (m. soleus) hos elitetaekwondoatleter.
Metode Soleusfremkaldte V-bølger, Hrefleks og maksimal voluntær mu-